C. No. 4. BERETNING UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI,

Transkript

1 C. No.. BERETNING OM SUNDHEDSTILSTANDEN 0. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI,.

2

3 m I D d h o I d. (Table des matères). A. Almndelg Oversgt over Sundhedstlstanden og Medfcnalforholdene hele Rget Aaret 0 V XXXI (Rapport général sur l'état santare et médcal en Norvège pendant Tannée 0). B. Beretnng for de enkelte cvle Overøvrghedsdstrkter. (Rapport spécaux pour les dfférentes préfectures). I. Chrstana By....., H. Akershus Amt. III. Smaalenenes Amt IV. Buskeruds Amt. V. JarlsbergLaurvgs Amt VI. Hedemarkens Amt. VII. Chrstans Amt, ' VIII. Bratsbergs Amt.. 0 IX. Nedenæs Amt X. LsterMandas Amt XI. Stavanger Amt. XII. Søndre Bergenhus Amt. XIII. Bergens By ' XIV. Nordre Bergenhus Amt. XV. Romsdals Amt XVI. Søndre Trondhjems Amt 0 XVII. Nordre Trondhjems Amt 0 XVIII. Nordlands Amt. XIX. Tromsø Amt XX. Fnmarkens Amt C. Oversgt over Husdyrenes vgtgste Sygdomme m. v. 0 «0 (Compte rendu des malades prncpales des anmaux domestques etc. pendant Tannée 0.) D. Blag (Des Appendces).. Beretnng om Sundhedstlstanden og Medcnalforholdene Norge Aarene og, afgvue af det norske Sundhedskollegum

4 endant Tannée 0 l'état santare du Royaume dot être consdéré, en général, comme satsfasant s'est montré le mons satsfasant dans des partes de la préfecture de Stavanger et de la préfecture mérdonale de Bergenhus et du docèse de Trondhjem. D'après les relevés statstques le nombre des cas tratés des malades aguës, dtes épdémques*) pendant Tannée a été de 0 (dans Tannée précédente de ) dont tombent au premer quarter, 0 au second, 0 au trosème et au quatrème quarter de Tannée. Parm les malades prédomnantes l faut cter la scarlatne, dont la fréquence a été plus consdérable que dans Tannée précédente et qu a contnué à regner en épdéme dans tous les docèses du Royaume; la rougeole s'est répandue en épdéme dans le docèse de Trondhjem; les affectons gastrques aguës ont été plus nombreuses que d'habtude; les affectons catarrhales ont eu la même fréquence que dans Tannée précédente. La fèvre typhoïde et la pneumone ont dmnué de fréquence. En 0 la mortalté, calculée d'après la populaton moyenne présumée de Tannée, sot 0 ndvdus, a été de, sur 000 (non comprs les mortsnés; ceuxc comprs, la mortalté a été de, sur 000). Les nombres correspondants de Tannée précédente étaent de,0 et de,. Le nombre des décès a été de 0, celu des mortsnés de * Le nombre des nassances a dépassé celu des décès de. Parm les 0 décès, dont les médecns ont ndqué la cause**) les malades suvantes ont provoqué le plus grand nombre: la phthse et les tubercules pulmonares, la pneumone 0, la décréptude 0, la ménngte cérébrale, la scarlatne, la fèvre typhoïde, les malades cancéreuses, le choléra smple et la darrhée, Thydropse et la malade de Brght, la broncht aguë, Tapoplexe cérébrale, la déblté congéntale, les convulsons 0. Le nombre total de décès des spédalsques état, dans de ces cas la spédalskhed (PElepbantass des Grecs) a été ndquée comme cause de mort. Par sut d'accdents malheureux ont encore pér, dont la plupart se sont noyés. Le nombre des hôptaux état de ; dans les hôptaux ordnares l a été traté 0 malades, dont 0 sont sorts et sont décédés; la mortalté ans, sur 00. LDans hospces d'alénés l a été traté ndvdus. L'admnstraton médcale du pays se trouvat dvsée en dstrcts cvls. Le nombre total des médecns autorsés état de. La vaccnaton a été pratqué sur ndvdus, sot par les médecns, sot par des ade» vaccnateurs dont le nombre état de. y avat sagesfemmes examnées. Le nombre des pharmaces état de. / ) Vor le tableau No. V page X. * ) Vor le tableau No. XXX page XXXII.

5 A. Almndelg Oversgt over Sundhedstlstanden og Medcnalforholdene Rget for Aaret 0. Sundhedstlstanden maa for det hele Rges Vedkommende betegnes som god. Mndre tlfredsstllende skldres den fra Sarpsborg, Kragerø og Tns Dstrkter, fra enkelte Lægedstrkter Stavanger og søndre Bergenhus Amter samt ra Trondhjems Stft. Fra Byerne Chrstana og Bergen omtales Sundhedstlstanden som nogenlunde god. Af hele Landet behandlede Tlfælde af saadanne Sygdomme, der kunne antage epdemsk Udbrednng ( det foregaaende Aar ) er Tden opgvet for 0, af hvlke falde paa første, 0 paa andet, 0 paa de og paa fjerde Kvartal. Sygelgheden var saaledes som de foregaaende Aar størst Aarets første Kvartal. Skarlagensfeber, Mæslnger og akute gastrske Affektoner vare Aarets mest fremherskende Sygdomme; de catarrhalske Sygdomme havde omtrent samme Hyppghed som Aaret forud; Nervefeber og Lungebetændelse agttoges dermod noget sjeldnere end da. De Dødes Antal 0 udgjør 0, hvlket Tal er mndre end de nærmest foregaaende Aars, da de Dødes Antal udgjorde henholdsvs:,, 0,,. Sammenlgnet med Mddeltallet af Døde Femaaret, vser Aaret 0, som af nedenstaaende Tabel I kan sees, en Formndskelse af de Dødes Antal med,0 pct. ; sammenlgnet med det foregaaende Aar vser sg en Formndskelse af, pct. ; sammenlgnet med en Formndskelse af, pct. Tabellen^vser endvdere Antallet af de Døde de forskjellge Stfter 0, sammenlgnet med det aarlge Mddeltal af Døde Femaaret, samt den procentvse Forøgelse eller Formndskelse af de Dødes Antal de sdste Aar Forhold tl Mddeltal af Døde det nævnte Feraaar. Tabel I. Rget Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø Mddeltal af Døde Femaaret. 0 Døde Formndskelse. 0. Procentvs Forøgelse eller Formndskelse : 0. +,00 +, +, + 0, +,, +,. +, + 0, +, +, +, +, +,. +, +, +, +, +, +, +0, Af Tabellen sees de Dødes Antal overalt formndsket for 0, betydelgst Hamars, Bergens og Tromsø Stfter, mndre Chrstana og Trondhjems og kun ubetydelgt Chrstansands Stft. Tl Sammenlgnng af Dødelgheden de forskjellge Aldersklasser 0 med Femaaret hdsættes Tabel II, der vser, hvor mange af 000 Døde der falde paa de enkelte Aldersklasser gjennemsntlg for det nævnte Femaar og særsklt for Aaret 0. Tl lettere Oversgt er, hvor Forskjellen udgjør l,o eller derover, Tallene trykte med udhævede Typer.

6 VI C. \o.. Tabel' II. Døde pro mlle de forskjellge Aldersklasser. Aldersklasse. Hele Rget. 0. Chrstana Stft. 0. Hamars Stft. 0. Chrstansancls Stft. f 0. Bergens Stft 0. Trondhjems Stft. v É 0. Tromsø Stft. 0. Under Aar.. mellem Aar ' Over 00 Aar..., 0,,,,0 0,,,0,,0, 0,,00 0,0,,,,, 0,,,,, 0,?.,, 0,,,,, },,,,0,0, 0 v 0,, 0,,, 0,0,,,,0,,, 0,0,,,0,, 0,, },,,0, 0.,,,, 0,,, 0,,,,0,,, %,, 0,,,,,,, 0, J,,,0,0,?,,,0,0 0,,0,,,0,,,,0,,0,,, 0, 0,,,0 *,,,0,0,,0,,, *,, 0,,,,,,,,, 0,, 0,,,, 0, 0,,, },,,,0, 0,0,0,,0 0, 0,,,, 0,00,,,,0 ^0 0,0,,0, 0, 0,, 0,0,0 },,,0,,0, 0, 0,, 0,,,0,,,,,0,0 0,,, 0,.,,0 Efter denne Tabel sees for 0 en relatv Formndskelse af de Dødes Antal at have fundet Sted det første Leveaar Saavel hele Rget som Stfterne med Undtagelse af Chrstana og Tromsø Stfter, hvor Forholdet er omvendt. I Aldersklassen 0 bemærkes de Dødes Antal at være relatvt formndsket hele Rget og ethvert enkelt Stft undtagen Aldersklassen 0 0 Aar Chrstansands Stft, hvor de Dødes Antal er noget større 0. I Aldersklassen 00 Aar sees de Dødes Antal at være relatvt forøget hele Rget og for den største Del ogsaa de enkelte Stfter. Dødsprocenten 0 udgjorde, eller, af hvert tusnde Levende (se Tabel XXIII). Sammenstllng af en Del andre Dødelghedsforholde ndeholder Tab. III» (Se Tabellen paa den anden Spalte.) De fleste Dødsfald ndtraf : Marts 0 December Januar 0 Aprl Februar Ma De færreste Dødsfald : September Jul 0 August 0 Jun, 0 Oktober November Verlget. Vnteren omtales fra flere Steder det Søndenfjeldske at have været streng. Vaaren angves fra det Vesten og Nordenfjeldske som kold og regnfuld. Sçmmer og Høst anføres fra hele Rget som god og varm. Aarsudbyttet antages det Hele at have været tlfredsstllende og over et Mddelsaars, Nordlands og Tromsø Amter endog særdeles godt. Korn og Potetes Tabel IIJ. 0. Rget Chrstana Stft... Hamars '... Chrstansands... Bergens... Trondhjems... Tromsø... Chrstana By Akershus Amt... Smaalenenes Buskeruds Jarlsb.Laurvgs Amt. Hedemarkens. Chrstans. Bratsbergs. Nedenæs LsterMandals. Stavangers. Søndre Bergenhus. Bergens By Nordre Bergenhus Amt Romsdals Søndre Trondhjems Nordre Nordlands Tromsø Fnmarkens Samt pct,, 0,,,,,,,,,,,,,0,,0 0,,, 0,,,,, 0,,0, *& Is >Ct. Døde aar p 0,,,,,,,,,0 0,0 0,0,,,,,,,0,,,,,,,,, Ù Is p tlge Døde aar sam,,,,,,0,,,?,,,,,,, 0,0,,,o.,,,,, a. T" qj mel ar tlge Døde A sam, ^,,,,,, 0,,.,,,, 0,,0, 0,, 0,,,,,,, l rso Q,, 0,,,, 0, 0,,,,o,o,,0,,,,,, 0,0,,,,,, høsten angves som god og heldg sær hvad Kvalteten angaar, men Frugtavlen Bergens Stft slog fel. Fskererne gav som Regel et godt Udbytte ; Vaarsldfsket mslykkedes dog næsten ganske.

7 Om de epdemske Sygdommes Fordelng over de enkelte Stfter og Amter gver Tabel IV Oplysnng. Tabel V vser de epdemske Forholde hele Rget med Hensyn tl Td og de Angrebnes Kjøn og Alder (se Pag. VIII IX og X). Nervefeber. Det for Aaret 0 opførte Antal Tlfælde og Dødsfald er det mndste de sdste tretten Aar. Forholdet af de Døde tl de Angrebne er dermod ldt større end det foregaaende Aar. Det de sdste Aar kjendte Antal Angrebne og Døde af Nervefeber sees af følgende Sammenstllng. Nervefeber. ÏO Angrebne. 0 Døde Døde af 00 Angrebne. 0, 0,, ; oo 0,0 Sammenlgner man heromhandlede Aar Nervefeberens Udbrednng de enkelte Dele af Rget, vser Sygdommen at have havt størst Udbrednng Tromsø ogdernæst Trondhjems, mndre Bergens og Chrstansands og mndst Hamars Stft. Fnmarkens Amt udmærker sg fremdeles ved den hyppgere Forekomst af Nervefeber, hvorvel dens Udbrednng heromhandlede Aar var betydelgt mndre end de nærmest foregaaende fem Aar; Nordlands, Smaalenenes, Stavangers, søndre Bergenhus og Romsdals Amter havde Sygdommen dernæst størst Udbrednng, mndst hyppg vste den sg Jarlsberg Laurvgs og nordre Bergenhus Amter. Sammenlgnet med det foregaaende Aar vser der sg betydelg Aftagen af Sygdommen Chrstana, Chrstansands, Bergens og Tromsø Stfter, mens Sygdommen Hamars Stft omtrent holdt sg uforandret og Trondhjems Stft vser sg noget tltaget Amtsvs bemærkes en betydelgere Tltagen af Sygdommen Akershus Amt med Chrstana samt Romsdals og' søndre Trondhjems c Amter, mens der spores betydelgere Aftagen JarlsbergLaurvgs, Stavangers, nordre Bergenhus, nordre Trondhjems, Tromsø og Fnmarkens Amter. Tl Oversgt over Nervefeberens Forekomst Rget og dets forskjellge Dele de sdste Aar hdsættes Tabel VI, der for hvert af dsse Aar, stfts og amtsvs angver Antallet af det kjendte Antal Angrebne af 000 Indvaanere. (Se Pag. XI.) * Sygdommen vste sg 0 Regelen som Abdomnaltyphus; kun fra enkelte Amter omtales dels spredte V. No.. VII dels mndre Lokalepdemer optraadte Tlfælde af exanthematsk Typhus, der kun Smaalenenes og Fnmarkens Amter angves at have havt nogen større Udbrednng. Af samtlge under denne Form af Nervefeber opførte 0 Tlfælde falde paa Fnmarkens Amt. Epdemer af Nervefeber vedvarede paa.flere Steder fra det foregaaende Aar. Fra de store Fskerer anføres Sygdommen at være bragt omkrng de nordlge Stfter ved hjemyendende syge Fskere, lgesom Samferdselen nden Herrederne og Amterne paa flere Steder bragte Sygdommen vdere nden Herreder og Amter. Fra Udlandet angves Sygdommen at være ndført tl Kragerø og Arendal, Tabel VII gver en nøere Oversgt over Nervefeberens Forekomst de forskjellge Egne af Landet (se Pag. XII). Af Barselfeber (Febrs puerperals) opgve Lægerne 0 Tlfælde og Dødsfald ( Tlfælde og Dødsfald, og, og ). Som Døde paa Barselseng er af Presterne opgvet. (I det foregaaende Aar opgves 00, :, : 0 og Gjennemsnt for Taaret :. Af Alder vare under 0 Aar, mellem 00 Aar, mellem 0 0 Aar, mellem 0 0 Aar. For af dem er anført Tden Barselsengen, da Dødsfaldet ndtraf, nemlg: Iste Døgn det de de te te de *) 0 de Døgn de ~ 0de Ilte te de de 0 tlsammenlsteugello tlsammen den Uge. de Uge de efter de. I Henseende tl borgerlg Stllng vare heromhandlede Barselkvnder fordelte paa følgende Maade: 0 Gaardmandskoner, 0 Husmandskoner, 0 Inderstkoner, Embedsmændskoner, Sømændskoner, Bestllngsmænds, Industrdrvendes, Handelsmænds, Haandværkeres, Arbederes, Skbsrederes Itoner, Brandkonstabels Kone, Enker, Pger og 0 af uopgven Stllng. hørte hjemme Byerne, Landdstrkterne. *) For er Tden nærmere angvet saaledes: Strax efter Fødselen døde, { Tme efter 0, Tme efter, J Tme efter, Tmer efter, Tmer efter, J Tme efter,. Tmer efter, ] Tme efter, Tmer efter., og Tmer efter.

8 VIII Tabel IV. C. No.. De af Lægerne anmeldte Tlfælde af epdemske Nervefeber. Smpel. Feber. Barselfeber Samtlge epdemske Sygdomme..Børnekopper. Vandkopper. Skarlagensfeber. Rød lnger. Mæslnger. Rosen, Angr.! Døde Angr. Døde Angr. Døde Angr. Døde. Au gr. Døde. Angr. Døde, Angr. Døde. Angr. Angr. Døde. Angr. Døde, Rget 0 0j 0 % 0 Chrstana Stft... Hamars... Chrstansands... Bergen?... Trondhjems... Tromsø... Chrstana By Akershus Amt Smaalenenes Buskeruds JarlstoergLaurvgs Amt Hedemarkens Chrstans JBratsbergs Nedenæs jlstermandajs Stavanger Søndre Bergenhus Bergens By... Nordre Bergenhus Amt Romsdals Søndre Trondhjems Nordre Nordlands Tromsø Fnmarkens J j '!!!! 0 0, l '!! j! 0 0 ; ;! ] '! j! j ' ; I 0! Tabel VIII vser Fordelng over By og Land samt paa de enkelte Stfter af Dødsfald paa Barselseng og af Barselfeber. Det vl heraf sees, at Hamars Stft vser sg rngere Dødelghed paa Barselseng end de øvrge Stfter. Af Barselfeber sees Antallet af de anmeldte Sygdomstlfælde Chrstansands og Trondhjems Stfter at være ldt større end Dødsfaldenes Antal dermod at være tltaget sær Chrstana og Tromsø Stfter (se Tabellen paa den anden Spalte). For de paa Barselseng 0 Døde ndeholde Lægernes Beretnnger det Hele Oplysnng om Dødsaarsagen hos : døde af Barselfeber, af Barselkrampe (deraf to uforløste), af Lvmoderblødnng (deraf to uforløste), efter forskjellge besværlge eller anden Henseende uregelmæssge Fødsler, fuldførte ved Kunsthjelp, af Lvmoderbrstnng (deraf fre uforløste), af Embol, af Lungebetændelse, af Tærng, af Pertont og af Barselman, Gravdtas extrauterna, Fbrosarcoma pelvs, Rygmarvsbetændelse, Ggtfeber, Skarlagens Paa Barselseng og af Barselfeber døde Kvnder. Tabel VIII. Rget Landdstrkterne. Bydstrkterne... Chrstana Stft. Hamars. Chrstansands. Bergens. Trondhjems. Tromsø.. g g Cfr ,0,,,,,,,0 0, feber, Gulsot, af hver. efter Abort d I «s l 0! 0! I 0.,,,,,,, l>, Af Lægerne opg. 0 os S! r r? f II <» en g*,, 0,, f,,0 Desuden omtales Dødsfald

9 Sygdomme fordelte paa Stfter og Amter. C. No.. IX Kghoste. Dlphthersk Svælgbetændelse. Strubehoste. Kusma. Àkute catarrhalske Tlfælde. Pleurt. Ggtfeber. Lungebetændelse. Koldfeber. Darrhoe og Choera nostras. Blodgang. Skjørbug. An gr. Døde. Angr. Døde. Angr. Døde. Angr. Døde. Angr. Døde. 'Angr. Døde. Angr. Døde. Angr. Døde. Angr. Angr. Dôde. Angr. Døde. Angr. Døde , 0 H H K vnder angves at være døde uforløste ( ) nemlg: Akershus Amt Smaalenenes Jarlsb.LaurvgsAmtl Chrstans Bratsbergs Stavangers søndre Bergenhus Amt nordre Romsdals søndre Trondhjems nordre Fnmarkens Af de døde Uforløste, om hvlke Lægernes Beretnnger ndeholde nærmere Oplysnnger, håves Opgave over Dødsaarsagen hos, nemlg hos Lvmoderbrstnng, Barselkrampe, Lvmoderblødnng fra forlggende Moderkage, Bækkensneverhed og Kræftetab, hver hos, Tverlee hos L Af Barnekopper (Varolæ) opføres 0 Angrebne og døde* (I opgaves Angrebne og Døde, : 0 og og : og 0). Sygdommen, der var mest udbredt Chrstana Stft, forekom kun enkeltvs og spredt de øvrge Stfter» Det største Antal Tlfælde opføres fra Smaalenenes Amt og Chrstana By. Tl Smaalenenes Amt bragtes Sygdom tl forskjellge Tder tl flere Steder sær ved arbedssøgende Svensker, fra hvem Omgvelserne smttedes, hvorved Sygdommen bragtes udover forskjellge Herreder nden Amtet» Tl Jarlsberg Laurvgs Amt kom Smtten lgeledes fra Sverge. Fra Byerne Østerrsør, Kragerø og Stavanger samt Tromø Herred Nedenæs Amt angves Smttemport fra Udlandet Af de 0 Angrebne kunne 0 sees at have været Uvaccnerede, af hvlke døde. (Af de Angrebne vdes at have været Uvaccnerede, af hvlke døde.) Skarlagensfeber (Scarlatna) havde større Udbrednng end det foregaaende Aar. Ialt er opgvet Angrebne og Døde. (: 00 Angrebne, 0 Døde, : og, : og.) Dødelgheden udgjorde heromhandlede Aar 0, pct, : 0, pct., :, pct. og :, pct. af de Behandlede. I Tabel IX hdsættes en Sammenlgnng over de anmeldte

10 Tabel V. 0. Typhus Febrs smplex... puerperals.. Varolæ.. Varcellæ Scarlatna Rubeolæ Morbll Eryspelas 0 Tusss convulsva... Dphtherts faucum. Angna membranacea Parotts. Bronchts acuta & Catarrhus Pneumona Pleurts Rheumatsmus artculars acutus Febrs ntermttens.. Darrhoea acuta & Choera nostras... Dysentera Scorbutus Summa De af Lægerne anmeldte epdemske Tlfælde efter Td, Alder og Kjøn, (Le nombre des cas tratés des malades épdémques par mos, par sexe et par âge.) M Hele Aaret Procentforhold tl samtlge behandlede epdemske Tlfælde.,, 0, 0,,, 0,,,,0, 0, 0,,,,, 0,, 0, 0, 00,0 CP S CD Q Tden er opgvet for Januar. 0 0 ' 0 Februar Marts Aprl. II ' Ma. 0 0 Jun. 0 0 Jul August September. 0 0 Oktober. 0 November. December * Mænd Kvnder Børn Voxne

11 Tlfældes og Dødsfalds Fordelng stftsvs de tvende sdste Aar: Tabel IX. Skarlagensfeber. Rget Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø.' 0 0 Deraf Døde. 0 Ialt opg. Dødsfald Behandlede. Behandlede. 0 Deraf Døde. o C. No. L XI Ialt opg. Dødsfald. 0 Sygdommen var saaledes 0 tltaget Chrstana, Chrstansands, Bergens og Tromsø Stfter, dermod aftaget Hamars og Trondhjems. Komplkatoner' med dphthersk Svælgbetændelse, phlegmonøse tldels gangrænøse Betændelser paa Halsen og Halskjertlerne samt Nyrebetændelse anføres at have været hyppge lgesom ogsaa Vatersot som Eftersygdom* For Døde håves Opgave over den sekundære Dødsaarsag nemlg Nyrebetændelse og Vatersot hos, dphthersk Svælgbetændelse hos 0, Kramper hos, tuberkuløs Menngt hos, Lungebetændelse hos og Gangræn, Pleurt, Entert og phlegmonøs Absces, hver hos. Sygdommen vedvarede ved Aarets Udgang som Epdem paa flere Steder Chrstana og Hamars Stfter, Nedenæs Amt, Bergens By og Fnmarkens Amt, hvormod den var meget aftaget Bergens og Trondhjems Stfter. Af Mæslnger (Morbll), der havde havt betydelgere epdemsk Udbrednng Aarene og (henholdsvs og anmeldte Tlfælde jsamt ogkjendte Dødsfald), men som var traadt mere tlbage ( anmeldte Tlfælde med 0 Døde), havde 0 gjen ytret sg hyppgere, det der er opgvet. Tlfælde, hvoraf endte dødelgt Sygdommen forekom dog kun enkeltvs og spredt de fre sydlge samt Tromsø Stft, hvormod den havde sn største Udbrednng Trondhjems Stft og sær optraadte Trondhjems By, hvor fra Ma tl August Maaned over Halvparten af de fra hele Rget anmeldte Tlfælde ndtraf. Sygdommen anføres fra Trondhjem bragt tl Chrstansund og flere andre Steder nden Stftet. Karakteren angves som godartet, saa at de fleste Steder kun de færreste Tlfælde kom under Behandlng. Tabel YL Angrebne af Nervefeber af 000 Indvaanere. Rget Chrstana Stft Hamars.... Chrstansands. Bergens Trondhjems Tromsø Akershus Amt med Chrstana. Smaalenenes Amt Buskeruds JarlsbergLaurvgs Amt Hedemarkens Chrstans Bratsbergs Nedenæs LsterMandals Stavangers. Søndre Bergenhus med Bergen Nordre Bergenhus Amt Romsdals Søndre Trondhjems Nordre... Nordlands Amt. Tromsø Fnmarkens 0.,,,,,,,,0,, 0,,,,,,0,, 0,0,,,0,,,.,0,,,,,, 0,,,,0,...,,0,,,,0,,,0,, 0,,,0,,,0],,,,,,,,0,,,, 0,,,,0,0,0,,,,,,,,0,,,,,,,,,,,0,,0,0,,,,n,,,,,0,,,,,,,,.,,,,,,0,,,,,, Som Komplkatoner af Sygdommen nævnes Broncht og Lungebetændelse og som Eftersygdomme scrophuløse Exanthemer, Conjunktvter, kronske Bronchter og Lungebetændelser. Den sekundære Dødsaarsag er opgvet for Døde, nemlg Lungebetændelse hos, Broneht hos, dphthersk Svælgbetændelse, Norna, Hjernebetændelse, Man, hver hos. Af Kghoste (Tusss convulsva) er 0 opgvet Tlfælde og Dødsfald. (: Angrebne^ Døde, : Angrebne, 0 Døde, og : og ). Naar undtages de to trondhjemske Amter, hvorfra dette Aar flere Tlfælde anmeldtes, var Sygdommen langt mndre udbredt end det foregaaende Aar. Dphthersk Svælgbetændelse (Dphtherts faucum) jyar fremdeles Aftagende. Lgesom de nærmest foregaaende Aar vste Sygdommen sg kun sporadsk eller mndre Lokalepdemer. Der er opgvet Tlfælde og Dødsfald. ( : Angrebne og Døde, : og og : 0 og,) Slaaes dphthersk Svælgbetændelse og Strubehoste sammen, fndes Lægernes Beretnnger Opgave over Dødsfald af begge Sygdomme, medens det opgvne Antal Aaret forveen

12 XII Tabel VII. C. No.. Oversgt over Nervefeberens Forekomst de forslqellge Egne. Folkemængde ved Mdten Angrebne. af loooindj Angrebne! af 0. vaanere. Døde. Døde af 00 Angrebne. Lægedstrkt, Herred eller By, hvor Nervefeber sær forekom. Hele Rget Chrstana Stft. Hamars. Chrstansands. Bergens. Trondhjems. Tromsø. Akershus Amt medchrstanaby Smaalenenes Amt Buskeruds JarlsbergLaurvgs Amt Hedemarkens Chrstans Bratsbergs Nedenæs LsterMandals Stavangers Søndre Bergenhus med Bergen Nordre Bergenhus Amt Romsdals... Søndre Trondhjems....~ Nordre Nordlands Tromsø Fnmarkens D ,.,,,,,,,0,, 0,,,,,,0,, 0,0,,,0,, udgjorde, : og :. Ialt opgves dette Aar 00 Angrebne af begge Sygdomme ( : og : ). For begge dsse Sygdomme vser Dødelgheden sg at have været, pct. af de 0 Behandlede; ( :, pct., :, pct. og :, pct.). Efter et Dødelghedsforhold af, pct. vlde de alt opgvne Dødsfald svare tl et Antal af Angrebne. Tl Oversgt over Sygdommens Fordelng paa Aarstderne de sdste Aar hdsættes følgende Sammenstllng : ' Tabel X. 0,,,0,,,0,0,0,, 0,,,,0,,,,,,0,0 0, 0,,0 Dphthersk Antal Tlfeelde, for Svælgbetændelse og Strubehoste. hvlte Tden er opgvet. 0 Tlsammen 0 0 (Chrstana Angr. Døde Akers Dstrkt [UJlensakers 0 fsarpsborgs <(Hvaløernes Fredrkshald 0 (Buskeruds Landfyskat.. jmodums Dstrkt 0 (SolørOdalens Dstrkt^.. \Hedemarkens Amtsfyskat Faabergs Dstrkt Bratsbergs Amtsfyskat.. \Kragerø Dstrkt v. (Arendal (Vestre Nedenæs Dstrkt. (Lyngdals Dstrkt 0 f{flekkefjords Ekersunds Dstrkt Sandnæs.Fnnø 0 IKarmøens (Haugesunds 0 (Bergen 0 jytre Søndhordlands Dstr. JSøndreMdthordlands ( Nordre. Indre Nordhord lands f Ytre Nordre Søndmøres Ytre Romsdals c Søndre Nordmøres Surendalens I Nordre Nordmøres (Trondhjem 0 JSelbo Dstrkt rlevangers Dstrkt lnderøens [Ytre Namdals (Bodø. JSortlands Altens Iste Kvartal. 0 Deraf falde paa det Kvartal. 0 de Kvartal. 0 de Kvartal. 0. '

13 Kusma (Parotts) bavde dette Aar ntetsteds betydelg epdemsk Udbrednng. Der er opgïvet Dødsfald af denne Sygdom. Af catarrhalske Sygdomme (Catarrhus, Bronchts acuta, Febrs catarrhals, Laryngts) er alt opgvet Angrebne og 0 Dødsfald. (: Angrebne og Dødsfald, : og, : og.) Akut Broncht opføres som Dødsaarsag hos, Laryngts hos og Febrs catarrhals hos. Af Lungebetændelse (Pnemnona) opgves et noget mndre Antal end det foregaaende Aar. Tabel XI vser Antallet af opgvne behandlede Tlfælde for hvert af Aarene 0» Tabel XI. Anmeldte Tlfælde af Lungebetændelse sdste Taar. Aar. Antal. Aar. Antal c. No, Af de opgvne behandlede Tlfælde endte eller, pct dødelgt. ( endte af 000 behandlede Tlfælde eller, pct. dødelgt, af Tlfælde eller, pct. og af Tlfælde 0 eller, pct. dødelgt). Som Dødsaarsag er Lungebetændelse alt opgvet hos 0. (I hos, hos og hos.) Betændelsens Sæde er opgvet hos Behandlede. Hos havde Sygdommen st Sæde høre, hos venstre Lunge og hos begge Lunger. Af Hjernebetændelse (Menngts smplex) er paa Lægernes Dødsfortegnelser opført 0 Dødsfald, af akut Hjernevatersot (Hydrocephalus acutus) og tuberkuløs Menngt tlsammen og af Kramper Børnealderen (Convulsones nfantum) 0, af hvlke tlsammen Dødsfald falde paa Chrstana Stft, paa Hamars, paa Chrstansands, paa Bergens, paa Trondhjems og 'paa Tromsø Stft. Af Ggtfeber (Febrg rheumatca & Rheumatsmus artculars acutus) opgves dette Aar Angrebne og Døde. (I : Angrebne og Døde.) Kronsk Rheumatsme (Rheumatsmus chroncus) betegnes fra flere Egne af Landet som en hyppg forekommende Sygdom; alt opgves af denne Sygdom, afebrl Rheumatsme og Rheumatsme uden nærmere Betegnelse af Formen: 0 Behandlede, nemlg Chrstana Stft, 0 Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft. Af af dsse var af Mand, af Kvndekjøn og af var Børn under Aar, Voxne. Ialt opføres Dødsfald af kronsk Rheumatsme, nemlg Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens og Trondhjems Stft» Koldfeber (Febrs ntermttens) var kke hyppg. Ialt er anmeldt Tlfælde (Aaret forud.) Om en Del af de for denne Sygdom behandlede Personer er oplyst, at de vare Sømænd, der havde erhvervet Sygdommen Udlandet. Af Darrhoe og Choera nostras tlsammen er for heromhandlede Aar opgvet et noget større Antal Tlfælde end for det foregaaende, men færre end for. Der opgves nemlg Tlfælde 0 mod, og. Sygdommen forekom alle Stfter hyppgere end ; særlg udmærke sg denne Henseende Chrstana, Chrstansands og Trondhjems Stfter og blandt Overøvrghedsdstrkterne Chrstana By, Smaalenenes, Buskeruds, Stavangers og søndre Trondhjems Amter. Fra flere Steder omtales Tlfældene som heftgere, ledsagede af blodge Udtømmelser med Tenesmer* Blandt de paa Dødslsten opførte Dødsfald angves at være foraarsagede ved kronsk Darrhoe» Af Blodgang (Dysentera) nævnes omtrent samme Antal Behandlede () som Aaret forud (). Sygdommen forekom epdemsk Lesje Dstrkt Chrstans Amt samt flere Dstrkter nden nordre Trondhjems Amt. Skjerbug^(Scorbutus) behandledes hos Personer; de fleste Tlfælde ndtraf blandt Fskere Fnmarken. Syphls. Over de paa Rgets Sygehuse behandlede Tlfælde gver Tabel XII en Oversgt. (Se Tabel XIL) Antallet af 0 ndlagte Tlfælde blver, naar man fradrager Person, der er overflyttet fra et Sygehus tl et andet,, hvlket kun er ubetydelgt mndre end det forrge Aar ndlagte Antal Tlfælde men større end noget af de øvrge Aar sdste Decennum, hvlket Tallet af Syphltske, der hvert Aar ere komne under Behandlng Rgets Sygehuse, har været følgende: ' 0 0. I 0 var Forholdet af prmære tl konsttutonelle Tlfælde = :, ( var Forholdet = :,, = :, og = : ). Sættes Opgaverne fra Sygehusene Chrstana, hvor et forholdsvs stort Antal prmære Tlfælde (0) behand

14 XIV. No.. M H JOJ <føpfeà *. 'BpSj tiluljd Tlbagelggende ved Aarets Slutnng. Udgaaede. Af de ndkomne Tlfælde vare: Tlsammen Behandlede. Indkomne. Tlbagelggende fra det forrge Aar. apøq Tls. M Md. pp Suupgg.ppuqpq UIJO^ ;^uæsu A IPP H JI } JJ Jæra ud Tls. Kv. Md. Tls. Kv. Md. Tls. Kv. Md.,,,,0,, r» CD &I CO TH CO CO lo CO CO CD H G^ TH CO TH CO «TH CO CO T "tf QO CGO ÏO ^ Cvl CO CO CD C ^ CD TH TH TH It CO CO G ' H TH TH CD CD ' O (M CD O CD TH T TH T» CD CO CO G GJ O CO ïo CO ^ ^ G (M CO»O CO O CO G "tf O (MHH H t> CO CD "^t T I ^ O!> lo CD CO CO O t r>» r Oq CO "^t I> CD "^ CD G rj TH r CO TH O O *O O ' G <MCD ^h CO(M "^ CO C~ t CO CD CO "^ CO t^ QO CO CD T TH G CO G CO (M (M CO th CD!> t^» CO CD CD CO TH ^f CO CD TH <M COOCI> N CO "^ r G^ CO TH TH "tf CD CD CD ko T^ G 00 <M ïo T TH Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø o c co TH 0 co G (M T» (M 0 0 T TH Hele Rget t CL, O o s * S ledes, ud af Betragtnng, blver Forholdet mellem prmære og konsttutonelle Tlfælde = :, ( = :,). Som Tabellen angvet faldt der en gjennemsntlg Behandlngstd af, Dage paa hver Udskreven (.:, Dage, :, Dage og :, Dage). Paa Rgshosptalets Hudsygeafdelng var den gjennemsntlge Behandlngstd 0, Dage ( :, Dage, :, Dage og : Dage). Af prvat behandlede Tlfælde opgves tlsammen 0 ( det foregaaende Aar 0, :, : 0), nemlg Chrstana, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft. Af prvat Behandlede vare af Mand, af Kvndekjøn; af vare Børn under Aar, Voxne; af, for hvlke Sygdommens nærmere Beskaffenhed er anført, lede 0 af prmære og af konsttutonelle ^Tlfælde, og af dsse sdste er Formen Gajge opgvet som tertær Syphls. Som Dødsaarsag er Syphls opgvet og udenfor Sygehusene alt hos, deraf 0 Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft. Af Dødsfaldene ndtraf 0 hos Børn under Aar gamle. Elephantass (Græcorum). Af Spedalske kjendtes følge tdlgere Tællnger ved Udgangen af: Aaret tlsammen tlsammen 00 0 ~ Som tdlgere Beretnnger anført angver denne Frefnstllng kke det sande Antal Spedalske hvert af dsse Aar. Ifølge den af Overlægen for den spedalske Sygdom afgvne Beretnng for er Sygdommen dermod dsse Aar kke lden Grad bleven sjeldnere. Ved den første Tællng bleve nemlg Oplysnngerne om de Spedalskes Antal paa Grund af Vanskelghederne ved den første Undersøgelse kke saa nøagtge og udtømmende, at der jo maatte blve en Del af Sygdommen angrebne Indvder overseede, der først,ved Tællnger de paafølgende Aar kunne blve opdagede og antegnede. Det vser sg derfor, at de hvert Aar senere end afgvne Tællngslster ndeholde Oplysnnger om flere Spedalske, der vrkelg fandtes og skulde være antegnede ved den første Tællng, dersom man dengang havde kjendt dem, et Forhold, der om end med rngere og aftagende Styrke har gjort sg gjældende ved de senere Aars Opgaver over

15 Antallet af de af Sygdommen Angrebne. Ved en nøagtg Gjennemgaaelse af den Rubrk Tlgangslsterne, der angver Sygdomsvargheden Antegnelsesaaret, er det nemlg bleven tl en vs Grad mulgt at henføre enhver Sy g tl det Aar, hvor Sygdommen er opstaaet. Paa dette Grundlag er af Overlægen udarbedet og som anført Aarsberetnngen for ndtaget en Opgave over samtlge Spedalske Rget og deres Bevægelse og udenfor Stftelserne Aarene 0, der gjengves TabelXIII. Tabel XIII. Opgave over samtlge Spedalske Rget og deres Bevægelse og udenfor Stftelserne Aarene tal Spe Aarets delse. C 0 0 nne., Tlk Afga N ng pg udenfor Stftelserne. Døde I., 0/ o; Tlbagelggende ved Aarets Udgang Stftel serne. tal Spe Aarets G No. > * ' Và Overlægen bemærker herved, at de Aar, der ere forløbne fra Tællngen tl Udgangen af 0, kunne alle de Spedalske, der vare overseede ved den første Tællng, antages at være optegnede. Kjendte man nu ogsaa nøagtg Antallet af de Spedalske, derved Udgangen af 0 vrkelg fndes, men ere uoptegnede, kunde en nøagtg Sammenlgnng fnde Sted mellem Antallet begge Aar, men da de ved Udgangen af 0 Overseede først vlle kunne tlføes efterhaanden, vl saadan nøagtg Sammenlgnng for de sdste Aar Rækken først kunne gjøres, naar længere Td er hengaaet. Antager man mdlertd, at der ved Udgangen af 0 endnu fandtes et Antal af 00 Spedalske, der endnu kke vare antegnede et Antal der er meget høt ans#t naar hensees tl, at Undersøgelserne ere blevne nøagtgere og det overseede Antal Tlfælde for hvert Aar er bleven mndre og dette Tal læggés tl de ved Udgangen af 0 kjendte 00 Spedalske, vl man altsaa for hele Rget faa en Totalsum af 0 Spedalske ved Udgangen af 0. Tællngen, fuldstændggjort ved de senere Aars Oplysnnger, vser at det vrkelge Antal den Gang var. Der vlde derefter Aarene mellem 0 have fundet en Formndskelse Sted af omtrent 00. At saadan Formndskelse af de Syge og som Følge deraf tlsvarende Lettelse den Byrde, som Sygdommen paafører Dstrkterne vrkelg har fundet Sted, kan efter Overlægens Menng blandt Andet ogsaa skjønnes deraf, at Stftelserne nu stadg have ledge Pladse, medens der ndtl for et Par Aar sden var stærk Søgnng om dsse. Tabel XIV (se næste Sde) vser det følge Overlægens nævnte Beretnng for kjendte Antal af de Spedalske Rget Aarene og 0 fordelt paa de forskjellge Stfter og Amter og de Syges Ophold Hjemdstrktet eller Stftelse, samt en Sammenlgnng mellem Antallet af Spedalske Rget, dets Stfter og Amter Forhold tl dsses samlede Befolknng ved begge Aars Begyndelse. Ifølge den af Overlægen for Aaret 0 afgvne Beretnng om de Spedalske Norge helbrededes nævnte Aar Spedalske; tllægges dsse de fra nclusve kjendte helbredede Spedalske, blver det samlede Antal, af hvlke ere opgvne at have faaet Tlbagefald. Ifølge samme Beretnng døde 0 Spedalske, hvoraf 0 falde paa Stftelserne, 0 udenfor af,de sdstnævnte ndtraf Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems, Tromsø Stlt. Af det hele Antal døde Spedalske vare af Mand, af Kvndekjøn. Alderen er opgvet for, deraf vare fra 0 Aar fra 00 Aar 0 0 ; * Af Svndsot (Phthss & Tuberculoss pulmonum) er anmeldt Dødsfald, hvlket Forhold tl det Antal Tlfælde, hvor Dødssygdom er opgvet, nemlg 0, svarer tl, pct. Dette Forholdstal har de sdste 0 Aar været følgende:,,,,,,0,0,, 0,

16 XVI Tabel XIV. C. No.. Sammenlgnng mellem Antallet af Spedalske Rget, dets Stfter og Amter Forhold tl dsses samlede Befolknng og Folkemængde den te December. Antal Spedalske terne. ser# Forhold pro mlle. Folkemængde den te December. Antal Spedalske Hjemmedstrkterne. Forhold pro mlle. Rget 0 0, 00, Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø 0 0 0,00 0, ' 0,.,,, 0 0,00 0,0 0,,,, Chrstana By»... Akershus Amt Smaalenenes Buskeruds JarlsbergLaurvgs Amt 0 0 0, ,00 0,0 Hedemarkens Amt Chrstans Bratsbergs Nedenæs LsterMandals Stavangers Søndre Bergenhus Amt Bergens By Nordre Bergenhus Amt Romsdals. Søndre Trondhjems Nordre. Nordlands Tromsø Fnmarkens , 0, 0,0 0,0,.,0,,,,00,,, 0, å ,0 0, 0,0,,00 0,,,,,0,0 0, 0. Tabèl XV gver Oplysnng om Dødelgheden afsvndsot de forskjellge Stfter og Amter for Aarene 0. (Se Tabel XV.) Forholdet vser sg ugunstgst for Chrstansands Stft, bedst Tromsø og Hamars Stfter. I Bergens Stft stller Forholdet sg dette Aar mndre gunstgt end Trondhjems Stft, medens det Omvendte var Tlfældet de to foregaaende Aar. Kjertelsyge (Scrophuloss) er paa Lægernes Dødslster opført som Dødsaarsag hos Personer, hvor af Chrstana Stft, Hamars, " Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft. (I opgaves Dødsfald af KjertelsygeO

17 C. No.. XVII Tabel XV. Dødelgheden af Svndsot de forskjellge Stfter og Amter for Aarene 0. Antal Tlfælde, hvor Dødssygdommen er opgvet. af Svndsot. 0. Opgvne Dødsfald ved epde mske Sygdomme. ved andre Sygdomroe. tl samtlge opgvne Dødsaarsager pct Forhold af Dødsfald af Svndsot tl de kke epdemske Dødsfald pct Hele Rget 0,,,0,,, Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens... Trondhjems Tromsø ,,,, 0,,,,0.0, 0,,,,,, 0,,,,,0,,,,,0,,,,,,, 0,0,,o,0 Chrstana By Akershus Amt Smaalenenes Buskeruds... JarlsbergLaurvgs Amt ',,,0,,,,o,,,0,0,,,,, 0,,,,,,,,,,,,,,0 Hedemarkens Amt... Chrstans... Bratsberg»... Nedenæs... LsterMandals ,,0,,,,0,0,,,, 0,, 0,,0,,,0,, 0,,,, 0,,,,,, Stavangers... Søndre Bergenhus Amt Bergens By Nordre Bergenhus Amt Romsdals , 0,,,,,,,, 0,,,,,, 0,,0, 0,0,,,,,o,,0,,,, Søndre Trondhjems Nordre Nordlands Amt Tromsø Fnmarkens... 00,0,0,,,,,, 0,,,,,0 v,,,,,,,,,,,,,,,,0 Kræft (Cancer, Fungus, Sarcoma) er angvet som Dødsaarsag hos, nemlg 0 Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft ( hos ). Med Hensyn tl Sygdommens Sæde er Oplysnng meddelt om, af dsse havde Kræften st Sæde: Mavesækken... : hos Lvmoderen Leveren Brystkjertelen... Ansgtet. Spserøret Tungen Endetarmen Bughnden og Omentet tlsammen Underlvet

18 XVIII C. No.. Kjønsdelene... Underlæben... Halsen. Æggestokkene. Laaret Øet. J Hjernen Pancréas Ingunalglandlerne Nyrerne Blæren Haanden. Underlvsbedæknngerne Af Drankersygdomme (Alcoholsmus) er opgvet behandlede Tlfælde (Aaret forud ), nemlg Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft; betegnes som Delrum tremens, som akut og som kronsk Alkoholsme, for de øvrge mangler nærmere Oplysnng. Kjønnet er opgvet for Personer, af hvlke vare Mænd, Kvnder, Alder for, alle Voxne. Som Dødsaarsag nævnes Alkoholforgftnng for, (Aaret forud ), nemlg Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft; Personer anføres at være døde af Delrum tremens, af akut, af kronsk Alkoholsme. Af Sndssygdom tl nsan a ) kjendtes følge Lægernes Beretnnger saakaldte nye Tlfælde ( : 0). af dsse nemlg, fra Chrstana Stft, fra Chrstansands, fra Bergens, fra Trondhjems og fra Tromsø Stft, sees at være ndlagte Sndssygeasyler, fra hvlke anføres at være hjemkomne helbredede. Udenfor Sndssygeasylerne omtales Tlfælde af Sndssygdom, nemlg fra Chrstana Stft, fra Hamars, fra Chrstansands, fra Bergens, fra Trondhjems og fra Tromsø Stft. Af de sdstnævnte Syge kunne sees at være behandlede paa Sy genusene nden Rget, paa hvlke Sndssyge vare tlbagelggende fra forrge Aar; af dsse paa Sygehusene tlsammen behandlede kunne sees at være udgaaede helbredede, Bedrng, uhelbredede og døde. 0 af de Hjemmet behandlede Sndssyge opgves at være helbredede, bedrede, at være døde. lalt sees^ 0 udenfor Sndssygeasylerne behandlede nye Tlfælde af Sndssygdomme at være helbredede nden Aarets Udgang ( ). For Sndssyge er Kjønnet opgvet, vare af Mand, af Kvndekjøn. Alder er opgvet for, hvoraf vare under, over Aar. Af opgves at have ldt af Melanchol, af Man, af De ments, af Monomaner, af Paralyss generals, af Idot, af Stupdtas. Sndssygdom er alt opgvet som Dødsaarsag hos (0 ), nemlg hos 0 Chrstana Stft, Hamars, Chrstansands, Bergens, Trondhjems og Tromsø Stft. Paa Sndssygeasylerne døde Sndssyge, der tldels ere henførte under andre nærmere Dødsaarsager. Om de Sndssyges Antal m. m. ndeholde Lægernes Aarsberetnnger for det Meste kun ufuldstændge Oplysnnger; følge Opgaver ndhentede ved den almndelge Folketællng den te December udgjorde de Sndssvages Antal hele Rget eller Forhold tl Indbyggerantallet :. Af dette Tal vare 0 Sndssvage fra Fødselen eller de første Børneaar (Idoter), medens hos Tlstanden havde udvklet sg en senere Alder. Tabel XVI vser Antallet de forskjellge Stfter: Tabel XVL Oversgt over de Sndssvage Norge den te December. Hele Rget Chrstana Stft... Hamars Chrstansands... Bergens... Trondhjems... Tromsø... Det samlede Antal Sndssvage. Antal Sndssvage Forhold tl Befolknngen. : :0 : : : : : Sndssvage fra Fødselen eller de første Børneaar. 0 0 Andre Snds svage Som af Tabel XXVIII ( Slutnngen af nærværende almndelge Oversgt) sees, behandledes 0 paa Rgets Sndssygeasyler et Antal af Sndssyge. Det daglge Mddelbelæg udgjorde,. (De tlsvarende Tal udgjorde og 0,, : 0 og,.) Tabel XXIX ( Slutnngen af nærværende almndelge Oversgt) gver en Oversgt over Sygdomsformen hos de paa Rgets Sndssygeasyler Aarets Løb ndkomne Tlfælde. Af Lægerne er opgvet at være udførte obstetrcske Operatoner, hvs Art og Fordelng paa Stfterne vl sees af Tabel XVII.

19 Tabel XVII. C.IMo.. Af Lægerne udførte obstetrcske Operatoner 0. XIX > Antal Barselkvnder. Samlet Antal af Operatoner. ' I Forhold pot. Tangforløs nng. Vendng. fck>d Udtræknn paa Bække enden. Perforato og Kefalo trps. "o n Kesersnt paa Levende. paa Død. Partus præmaturus artfcals. «g" Hele Rget 0, 0 Chrstana Stft, Hatnars 00 0, Chrstansands 0, 0 ') Bergens ) Trondhjems, 0 Tromsø.'... ') deraf to Tlfælde Udtræknng af afrevet Hoved. ) deraf et Tlfælde Tangforløsnng af sdstkommende Hoved. Operatonernes Udfald for Mødre og Børn vl sees af Tabel XVIIL Tabel XYII. Mødre. Børn. Obstetrcske Operatoner, Antal Operatoner, for hvlke Udfaldet er meddelt. Deraf endte dødelgt. Forhold pct. Antal Børn, for hvlke Udfaldet er meddelt. Deraf vare dødfødte. Forhold pct. Tangforløsnnger Vendnger Udtræknng paa Bækkenenden!.. Tang paa, sdstkommende Hoved Operatoner, forbundne med Anvendelse af skarpe eller knusende Instrumenter paa Fosteret Kunstgt fremkaldt fortdlg Fødsel Kesersnt paa Levende Kesersnt paa Døde Efterbyrdsoperatoner Tlsammen,,, 0,0,0, 00,0, 0 0, 0,0,0 00,0, 00,0 0,, Over udførte chrurgske Operatoner hdsættes Tabel XIX, ved hvlken det maa bemærkes, at de forskjellge Lægers Bedømmelse af, hvorvdt en Opératon er Omtale værd, kke altd stemmer overens, sam;t at flere Læger kun anføre, hvor mange Gange de have udført en Opératon, men kke tllge de opererede Indvders Antal. I Regelen blver Tabellens Talopgaver at forståa efter den førstnævnte Angvelsesmaade.

20 XX. No.. Tabel XIX. Vgtgere chrurgske Operatoner udførte 0. Opératon.. >& Fordelng af samtlge Operatoner stftsvs É Anmærknnger. Amputaton af Overarmen Underarmen l )... Laaret ) Læggen ) eller Exartkulaton af Fngre eller Tæer Exartkulaton af Fodén Resekton ) Opératon for Pseudarthroce Borttagelse af Brystkjertelen ) Læbekræft ) Kræft andre eller kke nøere betegnede Organer ) andre eller kke nøere betegnede Svulster ). en eller begge Tonsller Negle eller Opératon for ndgroet Negl... Opératon for vansrende Ar )... Paracentèse af Brystet 0 ) Underlvet ) Laparotom l ) Oyarotom ) Punkton af Hydrops ovar ) Opératon for Hygroma patellæ ).. Incson Ltmoderen Borttagelse af Polyper Lvmoderen andre Organer )... Underbnden af Arterer lt ) Opératon for Teleangektas, Næv* ) Hæmorrhodalknuder. Struma Tenotom, Gjennemskjæren af Muskler, Fascer Gjennemskjæren af Nerver Forceret Bevægelse af Led... Reposton af Luxatoner l ) Opératon for Haremund spaltet Gane Plastsk Opératon af Næsen... Læben... Tracheotom 0 ). Punkton af Urnblæren Opératon for Vandbrok )... Lthotrps ) Hernotpm ) Reposton af ndeklemt Brok ). Borttagelse af Testklen Opératon for Phmoss Paraphmoss Strctura urethræ , ) Ud faldet opgves som heldgt for, hvoraf en paa Sygehus. Indkatonerne vare: Vulnus &Fractur (l)og Skudsaar (). ) Udfaldet opgves som heldgt for, deraf tre paa Sygehus; et af Tlfældene, ndceret ved Gonarthrocace, tlhelede Operatonssaaret per prmam. De øvrgeindkatoner vare: Eptheloma crurs (), Gonarthrocace (), Fractura femors med Vulneraton af de bløde Dele og Artera femorals (), Skudsaar (); det sdste Tlfælde endte dødelgt formedelst sekundær Blødnng. ) Udfaldet er opgvet heldgt Tlfælde; deraf sex paa Sygehus. Indkatonerne vare: Arthrocace peds (), Ostets (), Ulcéra cancrosa (), Knusnng ved Skudsaar (). ) I Tlfælde var Udfaldet dødelgt (det ene paa Sygehus), et Tlfælde heldgt. Indkatonerne: Kræft Overkjæven, Arthrocace cubt, Fractur af Extremtas nf. femors, Do. crurs, af hver, Cares metatars (), Arthrocace coxæ (). ) Operatonen udførtes samtlge Tlfælde paa Grund af Kræft, et Tlfælde hos en Mand. ) helbrededes (alle paa Sygehus). I et Tlfælde omtales Recdv. ) Sædet opgves at have været: Øelaaget (), Læberne (), Mundhulen (), Skulderen (), Næsen (), dekvndelge Kjønsorganer (), Øenhulen, Tungen, Fngre, Knæhasen, Testklen Og Endetarmen (af hver ). Tlfælde var Resultatet gunstgt (det ene paa Sygehus). ) Svulstformerne vare: Sæksvulst (), Fedtsvulst (), Gyste (), Kjertelsvulst (), Ganglon (), Frøsvulst (), fbrøs Svulst (), Osteosteatom (), samt af hver af følgende Svulster, hvs Art kke er nærmere angvet: Svulst Urnrøret, paa Overlæben, Tungen, Axelhulen, Underkjæven. en Gang af sammenvoxne Fngre. Gange paa et Indvd. Udfaldet et. Tlfælde dødelgt. Gange paa en Person, paa en, paa tre, paa en. Operatonen er forøvrgt udført flere Gange, uden nærmere Opgven af deres Tal..).),) dødelgt Udfald. I Tlfælde var Udfaldet heldgt. Gange paa et Indvd..) Tlfælde med paafølgende Iodndsprøtnng. ^ Sædet var: Næsen (), Øret (), Urnrøret, Endetarmen, Svælget, Ganen (af hver ). ) Artera radals Gange', Aa. v brachals og crurals, hver Gang. Gange opereredes for Aneursma (begge Tlfælde paa Sygehus), det ene med gunstgt Udfald. ) Gange ved Punkton og Iodndsprøtnng, Gang ved Brændjern.

21 Opératon. Amputato pens Reposton af Prolapsus uter... Opératon for Fstula vescovagnals Sammenvoxnng af Laba mnora Ruptura pernæ Strctura an Fstula an Fssura an Prolapsus rect : Atresa an ).. Kautersaton Necrotom, Borttagelse af fremmede Legemer ).... Tlsammen Tlsammen. Deraf paa Sygehus ene. C. No.. XXI Fordelng af samtlge Operatoner stftsvs. Chrstana Stft. H am ars Stft. 0 Chrstan sand Stft 0 Bergens Stft. 0.Trondhj.s Stft. Tromsø Stft. I l l l l l rh Anmærknnger. l ) Skulderledet 0 *Gange, Albuledetl, Haandledet, enkelte Fngre, Hof«teledet, Radus og Ulna. ) Udfaldet et Tlfælde heldgt (ndceret ved Phlegnone coll); Tlfælde endte dødelgt. ) Gange Radkaloperaton (deraf en paa Sygehus), Gange Iodndsprøtnng, Gange Punkton og Gang Acupunktur. ) Gang dødelgt Udfald, Gange heldgt. ) Gange heldgt og Gange dødelgt Udfald (deraf lre paa Sygehus). ) Dødelgt Udfald Tlfælde. d ) I Tlfælde dødelgt Udfald. f ) I Tlfælde extraheredes et Fskeben af Larynx (v. Norsk Magazn for Lægevdenskaben, Række III B, I). Øenoperatoner. Borttagelse af Øeæblet Extractro cataractæ ). lnears cataractæ ) Reclnato cataractæ Dscso cataractæ... (f 0 ) I Tlfælde opgves Udfaldet at have været uheldgt. ) I paa Sygehus opererede Tlfælde var Udfaldet heldgt. Irdectom Irdodalyss Gjennemskjærng af Musc, clars. Udtømmelse af Vandvædsken... Opératon for Pterygum Chalazon... Skjelen. v Entropum Ectropum Gjennemskjærng af Musc, orbc.palp. Opératon for Ptoss.. Blennorrhoea sacc lacrymals. Borttagelse af fremmede Legemer Øet Opératon for Sténose Taareveene Tlsammen Chrurgske og Øenoperatoner tlsammen Antallet af Fødte og Døde vl sees af Tabel XX, der er sammenstllet efter Presternes Opgave (over de Døbte og Begravede). (Se Tabel XX, næste Sde.) Antallet af Fødte (Dødfødte uberegnede) Aaret 0 tdgjorde 0, hvlket er flere end, da det udgjorde, men færre end og færre end (henholdsvs og ). Tabel XXI vser Forholdet mellem ægte og nægte Børn, Dødfødte samt Tvllng og Trllngfødsler, lgeedes efter Presternes Opgaver. (Se Tabel XXI, næste Sde.) Forholdet af uægte Børn tl samtlge Fødte, pct er 0, ugunstgere end det foregarende Aar, da det udgjorde, pct., 0, ugunstgere end og 0, ugunstgere end, da Forholdet udgjorde henholdsvs, og, pct. Forholdet af Dødfødte tl samtlge Fødte, pct. er 0, gunstgere end, da det udgjorde, pct, og 0,0 gunstgere end og 0, gunstgere end, da Forholdet udgjorde henholdsvs, Og, pct.

22 XXII Tabel XX. C. No.. Døde 0. Fødte. alt under Iste Døgn. Aar. over Døgn gamle. mellèm og Aar. deraf paa voldsom, Maade. Hele Rget Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø Tabel XXI. 0. alt. ægte. deraf uægte. alt. Dødfødte deraf ægte. uægte. Fødte (Dødfødte uberegnede Tvllnger. Trllnger. Msfostre. Forholdet af uægte Børn tl samtlge Fødte (Dødfødte medregnede) pct. Forhofdet af Dødfødte tl samtlge Fødte (Dødfødte medregnede) pct. Forholdet af uægte dødfødte Børn tl samtlge uægtefødte Børn pct. Eget Chrstana Stft Hamars. Chrstansands. Bergens. Trondhjems. Tromsø , 0,,,,, 0,,,,,,0,,,,0,,,,, Embedslægerne have opgvet følgende Antal Dødfødte og nden Tmer efter Fødselen døde Børn : Rget Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø Sum af Dødfødte og Døde Iste Døgn. Deraf Dødfødte. 0 vare Døde Iste Døgn. Tabel XXII fremstller dsse Forholde for Femaaret. (Se næste Spalte.) Forholdet mellem ægte og uægte Børn vser sg heromhandlede Aar noget ugunstgere end Femaaret; som sædvanlgt er Forholdet ugunstgst Trondhjems og Hamars, gunstgst Chrstansands og Bergens Stfter. Forholdet for de Dødfødte vser sg ldt gunstgere end Fem Tabel XXII. Forholdet Femaaret G af uægte Børn og Dødfødte tl samtlge Fødte. x. Hele Rget Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø Uægte Børn Dødfødte Forhold tl Forhold tl samtlge Fødte samtlge o Fødte (Dødfødte med (Dødfødte ~ medregnede) regnede) pct. pct.,0, 0,0,,,,,,,,,,,0 aaret. Forholdet stller sg som sædvanlgt slettest for Bergens og Chrstana Stfter, bedst for Hamars Stft. Antallet af Døde det hele Rge og de forskjellge Stfter de sdste 0 Aar vl sees af Tabel XXIII. Overskuddet af levende Fødte over Døde var efter Ovenstaaende Angvelser, 0 flere end Aarene og, da det udgjorde, og flere end, da det udgjorde 0, I ethvert af Aarene

23 Tabel XXIII. C. No.. XXIII Antal Døde Hele Rget Chrstana Stft Hamars. 0 Chrstansands.. Bergens Trondhjems, Tromsø kom der paa hvert 00 levende Fødte følgende Antal Døde:,.,0 0,,,,,,0 0, T^bel XXIV vser Antallet af Dødsfald 0 samt deres Forhold tl den beregnede Folkemængde Mdten af Aa,ret 0 for hele Rget samt de forskjellge Stfter og Amter, lgesom de tlsvarende Forholdstal for Aarene,, samt Femaaret. (Se Tabel XXIV se næste Sde.) Mortaltetsprocenten for hele Rget, er 0,0 mndre end for det foregaaende Aar, da den var,0; medtages det ovenfor angvne Antal af Dødfødte, blver Mortaltetsprocenten, beregnet efter Folkemængden ved Aarets Mdte,. For 0 eller, pct. af samtlge 0 ndtrufne 0 Dødsfald have Lægerne meddelt Dødsaarsagen. De hyppgste af de kjendte Dødsaarsager vare : Svndsot ( ), Lungebetændelse ( 0), Hjernebetændelse, tuberkuløs Menngt og Kramper Børnealderen (tlsammen ;, Alderdomssvaghed (0), Skarlagensfeber (), Nervefeber (), Kræft (), Darrhoe og Choera nostras (tlsammen ), Vatersot og Morbus Brght (tlsammen ), akut Broncht (), Hjerneslag (), medfødt Svaghed (), organske Hjertesygdomme (). En udførlgere Sammenstllng af Lægernes Opgaver over Dødsaarsagerne, fordelte efter Kjøn og Alder, fndes den ved Slutnngen af den almndelge Oversgt ndtagne Tabel XXX. (Pag. XXXII og flg.) Af retsmedcnske Forretnnger kunne sees at være udførte, hvoraf Obduktoner og Synsforretnnger over Døde. Tabel XXV ndeholder en Oversgt over deres Gjenstand og Fordelng. Tabel XXV. 0. Oversgt over de udførte retsmedcnske Forretnnger, Samtlge nd m eld te retsmedcnskeforretnnger. Undersøgelse Selvmord, Død ved Ulykkestlfsede, Drab, Mord, eller pludselg Død af anden Aarsag. af Døde betræffende n}'fødte og spæde Børas Dødsmaade Anlednng formentlg Fostermord samt Fødsel Dølgsmaal. Anlednng formentlg Ihjellggen Søvne. Svangerskab, forudgaaet Fødsel o. s. v. Undersøgelse af Voldtægt og andre Løsagtghedsforbrydelser. Levende t. Bestemmelse af Beskaffenhed og dens Følger. anden Mshandlngs legemlghelbredsforfatnng øvrgt. Sndstlstand. Undersøgelser og Erklærnger anden eller kke angven Anlednng. Hele Rget. Chrstana Stft... Hamars... Chrstansands... Bergens... Trondhjems... Tromsø ) *) I ) I ) *) En Undersøgelse af nogle en Skov fundne Menneskeben, en af et Saar, en af Efterbyrd, en Erklærng Anlednng af smuleret Sygdom og en Anlednng af Paterntetsspørgsmaal. * En Obduktonsforretnng uden nærmere Opgave om Forretnngens Art; en Undersøgelse af brændte Fosterben, en af en en Æske ndeholdt Substans, der vste sg at være et Blodcoagulum, en af Jordemoders Forhold ved en Tvllngfødsel ; en Anlednng Forgftnng med Fyrstkker og to Erklærnger Anlednng af Paterntetsspørgsmaal. Undersøgelse af og Erklærng om nogle Medkamenter kunne vrke fosterfordrvende. Undersøgelse af et Aar nedgravet Fosterskelet.

24 XXIV. No.. Tabel XXIV. Dødelgheden 0 Forhold tl Folkemængden og Dødelgheden tdlgere Aar. Beregnet Fol kemængde Mdten af 0. Antal Døde 0. Døde 0 af 000 Levende. Døde af 000 Levende. Døde af 000 Levende. Døde af 000 Levende. Døde Femaaret af 000 Levende. Hele Rget 0 0,,0,0,, Chrstana Stft Hamars Chrstansands Bergens Trondhjems Tromsø 0 0 0,,,,,,,,,,,, 0,, 0,0,,,,,,,,,,,,,,0, Chrstana By... Akershus Amt Smaalenenes Buskeruds JarlsbergLaurvgs Amt ,,,,,,0,,,,, 0, 0, 0,,,,,,,,,,o,o, Hedemarkens Amt... Chrstans... Bratsberg»... Nedenæs '... LsterMandals... 0,,,,,,,,0, 0,,, 0,,,,,,, 0,,,, 0,, Stavangers... Søndre Bergenhus Amt Bergens By Nordre Bergenhus Amt Eomsdals ,,,,,,,,,,,0,,,,,,,,,,,,,,0 Søndre Trondhjems Nordre Nordlands Tromsø Fnmarkens ,,,, 0,,,,0,,,,,,,,,, 0,,,,,,, Vaccnerede. Ifølge Embedslægernes Indberetnnger vaccîneredes heromhandlede Aar: Indvder eller:, pct. af Mddeltallet af de Treaaret 0 levende Fødte ( var Antallet eller, pct. af Mddeltallet af de Treaaret levende Fødte; var Antallet eller, pct. af Mddeltallet af de Treaaret levende Fødte). I de enkelte Stfter var Antallet af Vaccnerede og Procentforholdet tl Mddeltallet af de Treaaret 0 levende Fødte følgende: Antal Vaccnerede* (Hele Rget Chrstana Stft... 0 Hamars... Chrstansands... Bergens... 0 Trondhjems... 0 Tromsø... Procent forhold.,),,,, ",, Af Sygehuse fandtes alt, nemlg den klnske Undervsnngsanstalt Rgshosptalet, Dakonssehuset, Syge