Vækst på 2 pct. i 2016 ifølge revideret nationalregnskab

Transkript

1 KonjunkturNYT uge.-. november 7 Vækst på pct. i ifølge revideret nationalregnskab pct Danmark Vækst på pct. i ifølge revideret nationalregnskab Antallet af ledige stillinger holdt sit høje niveau i oktober Stigning i udenrigshandlen i september Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i september Omtrent uændret antal konkurser i oktober Færre tvangsauktioner i oktober Fald i industriproduktionen og -omsætningen i september Stigning i firmaernes salg i september Svagt fald i inflationen i oktober Fald i dankortomsætningen i oktober Internationalt EU-Kommissionen venter robust vækst i Danmark de kommende år Euroområdet: Detailsalget steg,7 pct. i september Tyskland: Industriproduktionen faldt, pct i september Storbritannien: Industriproduktionen steg med,7 pct. i september Sverige: Industriordrerne steg med, pct. i oktober Norge: Inflationen var, pct. i oktober Kina: Inflationen var,9 pct. i oktober Japan: Erhvervstilliden faldt i oktober Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den effektive kronekurs er faldet med, pct.-point Olieprisen er steget med, amerikanske dollars Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl.. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk

2 Side af. Dansk konjunkturnyt Vækst på pct. i ifølge revideret nationalregnskab BNP steg med, pct. i ifølge reviderede tal fra Danmarks Statistik, jf. figur.. I forhold til den seneste opgørelse er væksten i BNP opjusteret med, pct.- point. Opjusteringen skyldes især højere vækst i investeringerne og udenrigshandlen, jf. tabel.. Revisionen har endvidere givet anledning til en mindre nedjustering af væksten af BNP i med, pct.-point, mens væksten i er uændret. Dermed har væksten i både og været på, pct. Figur. Årlig vækst i BNP sammenlignet med seneste opgørelse Pct., Pct.,,,,,,,,,,, Seneste opgørelse Revideret opgørelse Anm.: Den seneste opgørelse er baseret på de reviderede kvartalstal fra 9. september 7, mens den reviderede opgørelse er årsopgørelsen fra 7. november 7. Kilde: Danmarks Statistik. De reviderede tal fra Danmarks Statistik indeholder ikke ny information om udviklingen i 7, men styrker indtrykket af en positiv udvikling i dansk økonomi. Privatforbruget har således været stigende i perioden - med vækstrater på henholdsvis,9 pct.,, pct. og, pct. Væksten i bruttoinvesteringerne er tiltaget fra, pct. i både og til, pct. i, og eksportfremgangen voksede fra, pct. i til,8 pct. i. Derimod er der sket en afdæmpning af væksten i det offentlige forbrug fra, pct. i til, pct. i. Der er ikke nye oplysninger om udviklingen i beskæftigelsen, som steg med 8. personer sidste år. Danmarks Statistik reviderer løbende nationalregnskabstal på baggrund af nye oplysninger inden for en lang række delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Tallene for et givet år bliver først endelige med novemberversionen af nationalregnskabet efter tre år. Erfaringsmæssigt kan tallene blive revideret noget.

3 Side af Tabel. Revision af nationalregnskabstal for i forhold til den seneste opgørelse Seneste opgørelse Revideret opgørelse Realvækst, pct. BNP,7, BVT,,7 Privat forbrug,, Offentligt forbrug,, Faste bruttoinvesteringer,, - Boliginvesteringer, 7, - Erhvervsinvesteringer,, - Offentlige investeringer,8, Lagerinvesteringer, pct. af BNP -,, Eksport,,8 Import,,8 Samlet efterspørgsel,, Ændring i. personer Beskæftigelse inkl. orlov 8, 8, Anm.: Den seneste opgørelse er baseret på de reviderede kvartalstal fra 9. september 7, mens den reviderede opgørelse er årsopgørelsen fra 7. november 7. Der er i forbindelse med revisionen ikke foretaget opdateringer af lønsummer, beskæftigelse og timer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af Antallet af ledige stillinger holdt sit høje niveau i oktober I oktober var der 8. ledige stillinger i Jobnet (sæsonkorrigeret), hvilket er. flere end i september, jf. figur.. Antallet af ledige stillinger befinder sig på det højeste niveau siden juli 8. De nyopslåede stillinger faldt en smule og udgjorde samlet set. stillinger i oktober. Udviklingen i antallet af ledige stillinger i oktober dækker over stigninger i de fleste i brancher, hvor især kontor, administration, regnskab og finans trak op. Omvendt faldt antallet af ledige stillinger inden for blandt andet hotel, restauration, køkken og kantine samt rengøring, ejendomsservice og renovation. Der blev varslet. afskedigelser (sæsonkorrigeret) i oktober, hvilket er flere end i september, jf. figur.. Når der ses bort fra april måned, som er påvirket af en større efterregistrering, er gennemsnittet for 7 nogenlunde på niveau med de seneste års gennemsnit. Figur. Antal stillinger slået op på Jobnet Figur. Antal varslede afskedigelser. stillinger. stillinger. personer. personer Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Egen sæsonkorrektion. For april 7 er der sket en større efterregistrering på. varslinger for en enkelt virksomhed, hvis branche ikke er oplyst. PostNord oplyste imidlertid primo marts, at de reducerer antallet af medarbejdere med.-. personer over de kommende - år. Årsgennemsnittet for 7 i figur. er beregnet på baggrund af januar-oktober, men uden april. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

5 Side af Stigning i udenrigshandlen i september Eksporten af varer steg med, pct. fra august til september, mens importen af varer faldt med,9 pct. Nettoeksporten er dermed steget. I. kvartal 7 er vareeksporten vokset med, pct. og vareimporten faldet med,7 pct. sammenlignet med. kvartal, jf. figur.. Det var primært transportmidler (ekskl. skibe), der trak op i vareeksporten i september, mens næringsmidler mv. trak ned. Eksporten steg både til EU-lande og til lande uden for EU, herunder især BRIK-landene. Eksporten faldt derimod til Storbritannien. For vareimporten var det især næringsmidler mv. og transportmidler (ekskl. skibe), der trak ned i september, mens kemikalier steg. Eksporten af tjenester steg med, pct. i september, men faldt i. kvartal med,9 pct. i forhold til. kvartal, jf. figur.. Det var især eksporten af søtransport, der trak ned i. kvartal. For året til dato er tjenesteeksporten dog vokset med 7, pct. i forhold til sidste år. Importen af tjenester faldt med,7 pct. i september, men er ca. uændret i. kvartal i forhold til. kvartal. År til dato er importen af tjenester vokset med, pct. i forhold til samme periode sidste år. Figur. Udenrigshandlen med varer (ekskl. energi, fly, skibe) Figur. Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Eksport Import Eksport Import Anm.: Opgørelserne er i værdier. Alle serier er sæsonkorrigerede. I figur. er anvendt egen sæsonkorrektion. De stiplede linjer viser tre-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigning i vareeksporten ekskl. skibe og fly mv. samt energi, i værdier og sæsonkorrigeret.

6 Side af Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i september Ifølge den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster var overskuddet i september på, mia. kr., hvilket er en stigning på, mia. kr. i forhold til august, jf. figur.. Det er især vareeksporten, der trækker overskuddet op. Overskuddet af løn- og formueindkomst var på, mia. kr., hvilket er højere end gennemsnittet for årets første otte måneder på, mia. kr. Underskuddet på de løbende overførsler var på, mia. kr., hvilket også er mere end gennemsnittet for årets første otte måneder på, mia. kr. For året til dato er overskuddet på betalingsbalancen, mia. kr. Det er ca. 9 mia. kr. mere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur.7. Det største bidrag til overskuddet kommer fra varebalancen, som for året til dato er på 9 mia. kr. Der har i de senere år været en stigning i eksporten af varer, som ikke passerer den danske grænse. Fra til blev eksporten af disse varer næsten fordoblet til 9 mia. kr. i. Det svarer til ca. pct. af den samlede vareeksport. Varerne udgøres dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet og dels af handel med varer solgt uden for landets grænser den såkaldte merchantinghandel. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur.7 Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Mia. kr. Mia. kr År til dato Resterende måneder Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af Omtrent uændret antal konkurser i oktober Det sæsonkorrigerede antal af konkurser i aktive virksomheder var på i oktober, hvilket er omtrent uændret sammenlignet med september, jf. figur.8. Antallet af konkurser forsætter dermed den svagt stigende tendens som har været gældende siden årsskiftet. Det samlede antal konkurser var i oktober (sæsonkorrigeret), jf. figur.8. I faktiske tal udgør aktive virksomheder pct. af konkurserne, mens de resterende 9 pct. udgøres af såkaldt ikke-aktive virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. De aktive virksomheder stod for 98 pct. af omsætningen og for alle de tabte job i oktober. Antallet af tabte fuldtidsjob som følge af konkurser var 8 i oktober, hvilket er,7 pct. færre end måneden før. Dette dækker over færre tabte job i alle regioner, bortset fra Region Syddanmark, jf. figur.9, hvor der var 8 fuldtidsansatte i konkursramte virksomheder i oktober mod 8 i september. Figur.8 Erklærede konkurser Figur.9 Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: Den stiplede linje i figur.9 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Aktive virksomheder er virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på over mio. kr.

8 Side 8 af Færre tvangsauktioner i oktober I oktober blev der bekendtgjort tvangsauktioner, hvilket er færre end sidste måned, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. Sammenlignes tre-måneders perioden august-oktober med perioden maj-juli, er antallet af tvangsauktioner steget med,7 pct. Stigningen i de seneste tre måneder dækker over flere tvangsauktioner i alle regioner bortset fra Region Hovedstaden. Det er især i Region Nordjylland, at antallet af tvangsauktioner er steget de seneste måneder efter at have ligget lavt hen over sommeren. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner har vist en klart nedadgående tendens de senere år. I kølvandet på finanskrisen lå antallet af månedlige tvangsauktioner således godt dobbelt så højt som det aktuelle niveau. Til sammenligning var der i starten af 99 erne op imod.8 tvangsauktioner om måneden. Den faldende tendens har været gældende i hele landet, jf. figur.. Antallet er dog faldet kraftigst i Region Hovedstaden. Figur. Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur. Antal bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på regioner Antal Antal Antal Antal Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: I figur. er antallet af tvangsauktioner sæsonkorrigeret. Den stiplede linje viser et tre måneders glidende gennemsnit. Figur. viser et måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af Fald i industriproduktionen og -omsætningen i september Industriproduktionen faldt med, pct. i september, når der korrigeres for prisudvikling samt sæsonudsving, jf. figur.. Det følger en stigning i august på,9 pct. Siden februar 7 har industriproduktionen haft en nedadgående tendens. Sammenlignes. kvartal 7 med. kvartal året før er industriproduktionen dog steget med, pct. Faldet var bredt funderet på de fleste brancher, hvor syv ud af tolv branchegrupper oplevede tilbagegang i september. Særligt kan udviklingen tilskrives fald i medicinalindustri og kemisk industri og olieraffinaderier mv., som faldt med henholdsvis 9, pct. og, pct. I modsat retning trak tekstil- og læderindustri samt plast-, glas-, og betonindustri, der steg med henholdsvis 7,9 pct. og,7 pct. Industriomsætningen målt i løbende priser faldt med, pct. i september, når der korrigeres for sæsonudsving, og med, pct. fra. til. kvartal, jf. figur.. Faldet blev drevet af tilbagegang på eksportmarkedet, hvor industriomsætningen faldt med, pct. Industriomsætningen har generelt udvist tilbagegang i 7 efter en årrække med vækst. Figur. Industriproduktion Figur. Industriomsætning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (=) Indeks (=) Anm.: Industriomsætningen i figur er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik.

10 Side af Stigning i firmaernes salg i september Efter en lille tilbagegang i august steg firmaernes samlede salg ekskl. energi med, pct. i september, når der korrigeres for sæsonudsving samt effekten af handelsdage, jf. figur.. I. kvartal som helhed steg salget med, pct. i forhold til. kvartal. Stigningen i det samlede salg ekskl. energi i september var rimelig bredt funderet på de fleste underbrancher. Eksempelvis var der fremgang i salget i brancherne byggeri, handel og transport, finansiering og forsikring samt ejendomshandel og udlejning. Sidstnævnte var højdespringeren i september med en stigning på godt pct., hvor især salget i underbranchen udlejning af erhvervsejendomme steg. Selvom ejendomshandel og udlejning er en lilleputspiller i det samlede regnskab, steg salget godt mia. kr. i branchen i september og var således en ikke-uvæsentlig kilde til den samlede fremgang. I modsat retning trak blandt andet landbrug, skovbrug og fiskeri, industri og erhvervsservice. Her var der en mærkbar tilbagegang i salget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri på,7 pct. Stigningen i firmaernes salg i september skyldes både et højere indenlandsk salg samt fremgang på eksportmarkederne. Stigningen i salget i. kvartal i forhold til. kvartal dækker over en stigning på,8 pct. på hjemmemarkedet og, pct. på eksportmarkederne, jf. figur.. Det bemærkes, at firmaernes salg løbende bliver revideret, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur. Firmaernes salg ekskl. energi Figur. Firmaernes salg ekskl. energi Mia. kr. Mia. kr Indeks (=) Indeks (=) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Firmaernes salg i figur. viser et tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side af Svagt fald i inflationen i oktober Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var, pct. i oktober, hvilket er et fald på, pct.-point sammenlignet med august, jf. figur.. Udviklingen i de samlede forbrugerpriser dækker over prisstigninger på både varer og tjenester, men prisstigningen på begge har været lavere end i sidste måned. Varepriserne steg med, pct., hvilket er, pct.-point lavere end i september. Priserne på tjenesteydelser steg med, pct., hvilket ligeledes er et fald på, pct.-point. Lavere prisstigninger på benzin, charterrejser og personbiler bidrager til den lavere inflation i oktober. Prisen på personbiler er faldet som følge af aftalen om den ændrede registreringsafgift. Det er fortsat fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, der har haft den største prisstigning i oktober. Disse steg,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Kerneinflationen der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer faldt med, pct.-point i oktober, jf. figur.7. Dermed følger kerneinflationen og forbrugerprisinflationen omtrent samme tendens. Figur. Forbruger-, vare- og tjenestepriser Figur.7 Forbrugerpris- og kerneinflation Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side af Fald i dankortomsætningen i oktober Dankortomsætningen faldt med, pct. fra september til oktober, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. Sammenlignes tre måneders perioden august-oktober med perioden maj-juli, er dankortomsætningen faldet med, pct. Dermed fortsætter den afdæmpede udvikling i dankortomsætningen siden årsskiftet, jf. figur.8. Historisk er dankortomsætningen (korrigeret for prisudviklingen) steget mere end væksten i det private forbrug som opgjort i nationalregnskabet, jf. figur.9. I steg dankortomsætningen, pct. i forhold til, mens det private forbrug steg, pct. i samme periode. I de første måneder af 7 er dankortomsætningen steget med, pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Figur.8 Dankortomsætning i faste priser Figur.9 Dankortomsætning og samlet privat forbrug Indeks (8M=) Indeks (8M=) Pct. Pct Dankort Nationalregnskab Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er renset for pengeoverførsler via mobilen. I figur.8 er dankortomsætningen deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne, mens dankortomsætningen i figur.9 er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug i nationalregnskabet for 9 til. Den stiplede linje i figur.8 viser et tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Dankortomsætningen regnes uden pengeoverførsler via mobil.

13 Side af. Internationalt konjunkturnyt EU-Kommissionen venter robust vækst i Danmark de kommende år I EU-Kommissionens efterårsprognose, European Economic Forecast, skønnes væksten i Danmark til, pct. i 7,, pct. i 8 og,9 pct. i 9. Det er lidt højere end skønnene i Økonomisk Redegørelse august 7, jf. tabel.. Det største bidrag til væksten ventes ifølge EU-Kommissionen at komme fra det private forbrug, der understøttes af høj beskæftigelse og stigende disponible indkomster, men også af politiske tiltag, herunder lavere bilskatter, udbetaling af efterlønsbidrag og tilbagebetaling af ejendomsskatter. Investeringerne ventes ligeledes at bidrage betydeligt til den økonomiske vækst, i takt med at kapacitetsudnyttelsen og huspriserne stiger. Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten skønnes til at gå fra neutralt til negativt i 9 som følge af, at stigende privatforbrug og investeringer medfører øget import. Beskæftigelsen forventes fortsat at stige, og arbejdsløsheden (målt ved arbejdskraftsundersøgelsen) ventes at falde til, pct. af arbejdsstyrken i 9. Den høje beskæftigelse medfører stigende lønninger, der sammen med udviklingen i energipriserne understøtter en gradvis stigning i inflationen fra, pct. i 7 til, pct. og,7 pct. i henholdsvis 8 og 9. Underskuddet på de offentlige finanser skønnes at udgøre omtrent pct. af BNP i hele prognoseperioden. Udbetaling af efterlønsbidrag og tilbagebetaling af ejendomsskatter påvirker de offentlige finanser negativt i 8 og 9. Tabel. Skøn i EU-Kommissionens efterårsprognose sammenlignet med Økonomisk Redegørelse Danmark EU ØR EU ØR EU BNP,,,,8,9 Privat forbrug,,,,, Offentligt forbrug,9,8,,,9 Faste bruttoinvesteringer,8,,,8,9 Eksport,8,8,9,9, Import,,7,,8, Offentlig saldo, pct. af BNP -, -, -, -, -,9 Inflation (målt ved HICP),,,,,7 Kilde: European Economic Forecast, Autumn 7, EU-Kommissionen, november 7 og Økonomisk Redegørelse, august 7.

14 Side af Skønnet for den økonomiske vækst i EU og euroområdet er opjusteret i 7 og 8 i forhold til forårsprognosen, efter at den økonomiske udvikling har overgået forventningerne i første halvdel af 7. Væksten i euroområdet ventes således at blive, pct. i 7,, pct. i 8 og,9 pct. i 9, jf. tabel.. Baggrunden for opjusteringen er en stærkere udvikling i det private forbrug, beskæftigelsen og investeringerne samt den globale økonomiske udvikling, der øger eksporten. Det bemærkes, at skønnet for 9 forudsætter, at handelsrelationerne med Storbritannien er uændrede. Inflationen i euroområdet ventes fortsat at være lav i prognoseperioden, og skønnes til, pct. i 7,, pct. i 8 og, pct. i 9. Den lavere inflationstakt i 8 skyldes dels lavere stigninger i fødevare- og energipriser, dels styrkelsen af euroen, der dæmper importpriserne. Den overordnet set stigende, men lave, inflation i prognoseperioden afspejler også forventningen om en afdæmpet lønudvikling. Tabel. BNP-skøn for udvalgte økonomier sammenligning af EU-Kommissionens vinter- og efterårsprognose Efterår Forår Efterår Forår Efterår Euroområdet,,7,,8,9 Tyskland,,,,9, Frankrig,,,7,7, Italien,,9,,, Spanien,,8,,, EU,,9,,9,9 Sverige,,,7,, Storbritannien,,8,,, USA,,,,, Kina,8,,,, Verden,,,7,,7 Kilde: European Economic Forecast, Autumn 7, EU-Kommissionen, november 7 og European Economic Forecast, Spring 7, EU-Kommissionen, maj 7. Risiciene for vækstudsigterne vedrører overvejende eksterne forhold, herunder risikoen for en hurtigere stramning af den amerikanske pengepolitik og uro på den koreanske halvø. Storbritanniens udtræden af EU og udformningen af en handelsaftale er fortsat en ukendt faktor. De nuværende skøn er således baseret på en teknisk antagelse om uændrede handelsforhold med Storbritannien.

15 Side af Euroområdet Figur. Detailsalget steg,7 pct. i september, hvilket er,8 pct.-point højere end i august. Udviklingen kan primært tilskrives et øget salg af fødevarer samt andre forbrugsvarer, som steg med henholdsvis, pct. og, pct. Sammenlignet med september er detailsalget steget med,7 pct. Indeks (8=) Indeks (8=) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Tyskland Figur. Industriproduktionen faldt, pct. fra august til september, hvilket følger en stigning på, pct. i august. Udviklingen skyldes et fald i produktionen af energi på, pct. Sammenlignet med september er industriproduktionen steget med, pct. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Kilde: Thomson Reuters Eikon.

16 Side af Storbritannien Figur. Industriproduktionen steg med,7 pct. i september sammenlignet med august. Dette er den største stigning i 7 og kan blandt andet tilskrives stigning i fremstillingssektoren. I forhold til samme måned sidste år steg industriproduktionen med, pct. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Figur. Industriproduktion steg med, pct. i oktober. Samtidig steg den samlede industriordreindgang med,7 pct. Udviklingen i industriordreindgangen dækker over en stigning i de indenlandske ordrer og eksportordrerne på henholdsvis, pct. og, pct. I forhold til samme måned sidste år steg industriproduktionen med, pct. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Industriproduktion Industriordrer Kilde: Thomson Reuters Eikon.

17 Side 7 af Norge Figur. Inflationen faldt til, pct. i oktober. Dette er den laveste prisstigningstakst siden februar og kan blandt andet tilskrives et fald i priserne i hotel og restaurationsbranchen. Kerneinflationen steg, pct.- point til, pct. Pct. (å/å) - Pct. (å/å) Forbrugerprisindeks Kerneinflation - Anm.: Inflationen er målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset. Kilde: Thomson Reuters Eikon. Kina Figur. Inflationen steg med, pct.-point til,9 pct. i oktober. Dette er den højeste inflationsrate siden januar, der blandt andet skyldes, at stigningstakten for ikke-fødevarer steg, samt at priserne på fødevarer faldt mindre end i september. Pct. (å/å) 8 - Pct. (å/å) Anm.: Inflationen er målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

18 Side 8 af Japan Figur.7 Erhvervstilliden, opgjort af Tankan, faldt med indekspoint til indeks 7 fra september til oktober. Tilliden er dog fortsat på et højt niveau. Indeks Indeks Kilde: Thomson Reuters Eikon.

19 Side 9 af. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder I løbet af den seneste uge er euroen svækket med,8 pct. over for det britiske pund og,7 pct. over for den japanske yen. Den danske krone blev svækket over for den norske og svenske krone med henholdsvis, pct. og, pct. Den effektive danske kronekurs er svækket med, pct.-point. Der har været blandede takter på de internationale aktiemarkeder. Det europæiske indeks, Eurostoxx, og det britiske indeks, FTSE, faldt med henholdsvis,8 pct. og,9 pct. siden forrige torsdag. Det amerikanske indeks, S&P, satte endnu engang rekorder ved lukketid i ugens løb. Indekset faldt dog en smule oven på usikkerheden om udsigten for en skatteaftale i USA s kongres. I forhold til sidste uge er indekset steget med, pct. Renterne på de -årige statsobligationer i Japan og Storbritannien er omtrent uændrede siden forrige torsdag, jf. tabel.. De lange renter i USA og Tyskland steg med henholdsvis,7 og, pct.-point over den seneste uge. Olieprisen steg med, amerikanske dollars pr. tønde over den seneste uge og koster nu, dollars. Stigning kan blandt andet tilskrives den seneste udvikling i Saudi Arabien, herunder korruptionsanklager, samt et fald i olielagrene.

20 Side af Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 9/ sidste torsdag 9/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente -,, pct.-point USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. -årig,, pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter: Sverige (repo) -,, pct.-point Euroområdet Kort realkreditlån -,,8 pct.-point (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån, -, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA,8,7 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,7, pct.-point Indskudsbeviser -,, pct.-point Tyskland,, pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien, -, pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: Kort (-mdr.) -,, pct.-point JPY/EUR,7,7 pct. Langt (-årigt):,, pct.-point GBP/EUR,9,79 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 8,9, pct. OMXC (/7-89 = ), -,8 pct. CNY/EUR,9 -, pct. Valutakurser: USD/CNY,78,7 pct. EUR/DKK 7,, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 9,9, pct. USA, S&P.8,8 pct. SEK/DKK 7,, pct. Japan, Nikkei.89, pct. NOK/DKK 78,,8 pct. Kina, Shanghai composite.8, pct. GBP/DKK 8,,8 pct. Euroomr., Eurostoxx 9 -,79 pct. JPY/DKK,,8 pct. Storbritannien, FTSE 7.8 -,9 pct. Effektiv kronekursindeks (98 = ) Oliepriser,9 -,7 pct.-point Brent (USD),, USD Brent (DKK),8,87 DKK Anm.: ) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Den effektive kronekurs opgøres af nationalbanken og er regnet på baggrund af referencekurser fastsat midt på dagen. Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

21 Side af Figur. Pengepolitiske renter Figur. Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct USA Danmark¹ Euroområdet Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Pct. 7 - Pct. Pct.-point,,,,,,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, nov mar jul nov mar 7 jul 7 nov 7 -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, nov mar jul nov mar 7 jul 7 nov 7 DKK USD 8 7 nov mar jul nov mar 7 jul 7 nov 7 Italien Irland Spanien Frankrig Portugal Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) nov mar jul nov mar 7 jul 7 nov 7 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD,,,,,,,,9,,9,,8 nov mar jul nov mar 7 jul 7 nov 7 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

22