Undersøgelse af status for kommunale indkøb af certificeret træ
|
|
- Michael Frederik Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af status for kommunale indkøb af certificeret træ Juni 2010 Karl Vogt-Nielsen og Henning Hansen
2 CASA Undersøgelse af status for kommunale indkøb af certificeret træ Juni 2010 Karl Vogt-Nielsen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:
3 Undersøgelse af status for kommunale indkøb af certificeret træ 8 CASA, Juni 2010 ISBN Elektronisk udgave: ISBN
4
5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Resumé Metode og respondenter Metode Respondenter i undersøgelsen Beslutninger om indkøb Beslutningskompetence Valg af leverandør Kendskab til certificeringsordninger Miljøvejledningen Indkøb af certificeret træ Overvejelser ved indkøb af træprodukter Øget indkøb af miljøcertificeret træ Lovgivning på området? Afsluttende kommentarer... 35
6 2
7 1 Indledning CASA har for NGO-organisationerne Nepenthes og WWF gennemført en analyse af danske kommuners indkøb af træprodukter med fokus på bæredygtigt træ. Formålet med analysen var at undersøge: I hvilket omfang stiller kommunerne i dag krav ved indkøb af forskellige træprodukter? Hvilke barrierer er der i dag for, at kommunerne kan stille krav til hhv. lovpligtigt og bæredygtigt træ? Hvem er med til at træffe beslutninger om indkøb af træprodukter? Hvilke ønsker er der til et nyt regelsæt? Der er fremsendt et elektronisk spørgeskema til en række personer, som kommunerne selv har anbefalet kan indgå i undersøgelsen, idet kommunerne blev anmodet om kontaktdata til en eller flere centrale personer, som i kommunen er involveret i beslutningsprocessen om miljøaspektet i tilknytning til indkøb af træprodukter omfattende følgende liste: Træ i form af inventar, møbler eller lignende. Træ til gulve. Terrassebrædder. Døre og vinduer. Træ anvendt til konstruktion i byggeri. Træ anvendt på anden vis i byggeri. Træ anvendt til parker (bænke etc.). Træ anvendt til legepladser. Træ anvendt i havneanlæg. Træ anvendt i andet anlægsarbejde. Træ anvendt til andet formål. Analysen er gennemført fra februar til april
8 4
9 2 Resumé Der er gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner, og 53 personer dækkende 31 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Respondenterne er udvalgt af kommunerne selv og repræsenterer ansatte, som på forskellig måde er involveret i indkøb af træprodukter. Hovedparten af respondenterne sidder i miljø- og teknikforvaltningerne (herunder bygninger), men der er også ansatte fra vej- og parkafdelinger samt økonomiafdelinger. Der har ikke været ressourcer til at gennemføre en frafaldsanalyse blandt de kommuner, som ikke har tilmeldt sig analysen, og de kommuner, som har tilmeldt sig, men alligevel ikke har svaret. Der er lavet en opgørelse af, hvilke typer kommuner der indgår i undersøgelsen i forhold til regioner og antal indbyggere. Vi kan konstatere, at undersøgelsen er velrepræsenteret i forhold til regioner, men dårligt repræsenteret i forhold til kommunernes indbyggertal. Bortset fra de 6 største kommuner, så er mønstret helt klart, at jo større kommunerne er, des bedre er de repræsenteret i undersøgelsen. Der er endvidere en overrepræsentation af respondenter fra de 8 miljøkommuner i Green Cities. Det er derfor CASAs vurdering, at de kommuner, som har valgt at deltage i analysen, i højere grad end de øvrige kommuner er opmærksomme på bæredygtighedsaspektet ved indkøb af træprodukter. Det betyder, at man må tage visse forbehold over for resultaterne, hvis man vil bruge dem til at generalisere til alle kommuner i hele landet. Hvem er med til at træffe beslutninger om indkøb af træprodukter? Kommunerne har forskellig praksis for valg af leverandører af træprodukter. Af besvarelserne ses følgende praksis med faldende hyppighed: Ved vurdering hos den enkelte medarbejder. Via pointsystem i udbudskrav (pris, miljø, kvalitet etc.). Forhåndsgodkendte leverandører. Ved vurdering i forvaltningen. Proceduren for at træffe beslutning om eventuelle miljøaspekter i tilknytning til indkøb af træprodukter er ligeledes forskellig i kommunerne. Groft sagt kan beslutningskompetencen siges at være opdelt blandt tre lige store grupper: 5
10 Kommunens centrale niveau (herunder forvaltningen). Afdelingsniveauet. Enkeltmedarbejdere samt entreprenører. Kendskab til certificering 80 % af respondenterne kender til FSC-certificeringen og knap halvdelen til PEFC-certificeringen, mens kendskabet til de øvrige certificeringer (SFI, CSA, MTCC) ligger lavere. Samlet har 88 % af respondenterne tilkendegivet, at de i et vist omfang kender til et eller flere af certificeringsordningerne. Disse er spurgt, hvor de kender ordningerne fra. De fleste angiver medier, kampagner og kolleger/- netværk, FSC Danmark samt Miljøstyrelsen eller andre offentlig myndigheder, som de vigtigste kilder. Kommunale indkøbspolitikker ligger relativt lavt på listen. Respondenterne har kun ringe kendskab til, hvorvidt certificeringsordningerne er godkendt af Miljøministeriet og i givet fald som garant for bæredygtighed og/eller for lovlighed. Kun hvad angår FSC, har 60 % givet deres bud herpå. Miljøministeriet har i 2003 udarbejdet en miljøvejledning om tropisk træ. Næsten 6 ud af 10 kender til den, men det er relativt få, der kender den udmærket og over 40 % kender den ikke. De respondenter, der kender til vejledningen, blev anmodet om at vurdere, hvor stor en indflydelse den har på indkøbet af træprodukter, og det er relativt få (25 %), der angiver, at den har lille eller ingen indflydelse. Den samme kreds er spurgt til den forventede effekt ved at indføre en ny miljøvejledning, og der en generel tendens til at vurdere, at den vil have større indflydelse 1. Indkøb af træprodukter 30 % af respondenterne mener, at kommunen (måske) har købt certificerede træprodukter de senere år. Det er supplerende oplyst, at det i 2/3 af tilfældene har drejet sig om FSC og i resten om PEFC. Ingen andre certificeringsordninger nævnes. Miljøcertificering vægter ikke så meget som andre aspekter ved indkøb af træprodukter. Aspekter som kvalitet, pris og leveringsforhold vægtes normalt højere, og 35 % har svaret, at miljøcertificering indgår lidt eller slet ikke. 1 Miljøstyrelsen har i maj 2010 (ved dette projekts afslutning) udsendt en ny vejledning. 6
11 45 % af respondenterne svarer, at de har været involveret i indkøb af certificerede træprodukter til kommunen eller planlægning heraf. Når der her spørges til vægtning af forskellige kriterier ved indkøbet, er miljøcertificering nu på niveau med de øvrige kriterier, men ikke markant højere end andre. Disse respondenter er endvidere blevet spurgt, hvor stor en andel af kommunens indkøb af træ i 2009 de vil anslå er certificeret. Det anslås gennemsnitligt at ligge i intervallet %, men variationen er stor fra 5-15 % til %. Hvilke barrierer er der i dag for, at kommunerne kan stille krav til hhv. lovpligtigt og bæredygtigt træ? 79 % af respondenterne svarer ja til, at der kan og bør gøres noget for at få kommunen til at købe mere certificeret træ. De tre vigtigste barrierer for at købe mere certificeret træ er: Manglende kendskab til certificeringsordninger. Manglende viden om, hvor man kan skaffe certificeret træ. Manglende lovkrav. Respondenterne er endvidere blevet spurgt, hvor meget de mener, at en række tiltag vil betyde for, at kommunen i fremtiden køber flere certificerede træprodukter? De vigtigste forslag er: En database hvor man kan søge efter certificerede produkter og forhandlere. Mere viden om certificeringsordningerne. En kommunal politik. Informationskampagner. Bindende regler, som forpligter kommunen til at købe certificeret træ. Hvilke ønsker er der til et nyt regelsæt? Respondenterne har fået oplyst, at Miljøministeriet ønsker at sikre, at kommunerne køber mere certificeret træ, og at der i denne forbindelse har været diskuteret muligheden for lovgivning på området. De er herefter blevet spurgt, at hvis indkøb af certificeret træ bliver et lovkrav, hvilke af en række aspekter vil med deres øjne så give den mest brugbare lovgivning. De tre højest placerede var: Krav om, at certificeringskrav indgår i udbud. Krav om, at alle indkøb af træprodukter skal være baseret på certificeret træ. Krav om, at kommunen fastlægger en politik på området. 7
12 8
13 3 Metode og respondenter 3.1 Metode Landets teknik- og miljøforvaltninger er via mail blevet kontaktet om undersøgelsen. I henvendelsen blev forklaret om baggrunden og formålet med undersøgelsen, og vi anmodede om navne på personer, som på forskellig måde er involveret i indkøb af træprodukter. 38 kommuner svarede positivt tilbage med samlet 86 personer, som vi kunne tilsende mail med link til et elektronisk spørgeskema. Enkelte forvaltninger svarede tilbage, at de enten ikke kunne afse tid til at deltage, eller at deres træproduktindkøb var så småt, at de ikke ønskede at deltage. 53 personer dækkende 31 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Der blev udsendt rykker til dem, der ikke havde svaret efter godt en uge. En række af de personer, som forvaltningerne havde peget på, ønskede ikke at deltage i undersøgelsen af forskellige årsager primært fordi de i praksis ikke var involveret i indkøb af træprodukter, eller fordi de af andre årsager ikke fandt det relevant for dem at indgå i undersøgelsen. Kommuner i undersøgelsen opdelt på regioner Regioner: Kommuner i undersøgelsen Alle kommuner del Hovedstaden % Sjælland % Syddanmark % Midtjylland % Nordjylland % Hele landet % Der er repræsenteret respondenter fra en tredjedel af kommunerne i landet. Tabellen viser, at der er en pæn og jævn repræsentation i de forskellige regioner, bortset fra Region Midtjylland, hvor der kun er 16 % af kommunerne repræsenteret. 9
14 Kommuner i undersøgelsen opdelt på antal indbyggere i kommunerne Antal indbyggere: Kommuner i undersøgelsen Alle kommuner del % % % Under % Hele landet % Der er væsentlige forskelle på kommunernes indbyggertal. De største og de mindste kommuner er dårligst repræsenteret, idet kun 16 % af kommunerne i disse kategorier er med i undersøgelsen. Blandt de største kommuner er det kun Københavns Kommune, der er med i undersøgelsen. De bedst repræsenterede kommuner er de næststørste, dvs. de kommuner, der har indbyggere. I denne kategori er 55 % af kommunerne med i undersøgelsen. I kategorien indbyggere er derimod kun 26 % af kommunerne repræsenteret. Vi kan altså konstatere, at undersøgelsen er velrepræsenteret i forhold til regioner, men dårligt repræsenteret i forhold til kommunernes indbyggertal. Bortset fra de 6 største kommuner, så er mønstret helt klart, at jo større kommunerne er, des bedre er de repræsenteret i undersøgelsen. Endelig er det undersøgt, om der er en lige repræsentation blandt respondenter fra grønne kommuner i forhold til øvrige kommuner, idet 8 danske kommuner betegnes som miljøkommuner via deltagelse i Green Cities. Vi kan her se, at der er en klar overrepræsentation af respondenter fra de 8 miljøkommuner i Green Cities, idet 14 af de 53 respondenter kommer herfra. Det må derfor antages, at disse respondenter fx har et højere kendskab til certificeringsordningerne end hos de øvrige kommuner. 3.2 Respondenter i undersøgelsen Respondenterne blev anmodet om at oplyse, hvilken rolle de har i kommunen angående indkøb af træprodukter. Svarfordelingen er vist i figur 1. 10
15 Figur 1: Fordeling af respondenterne efter rolle i indkøbet Indkøber "på gulvet" Indkøber på afdelingsniveau Indkøber på forvaltningsniveau Kommunal indkøbsplanlægger Indkøbsrådgiver Forvaltningschef Figur 1 viser, at 45 % af respondenterne er indkøbere på afdelingsniveau, mens 25 % er indkøbere på gulvet, og 15 % er indkøbsrådgivere. De øvrige kategorier af respondenter er relativt små. I bearbejdningen af en række svar er respondenterne blevet opdelt i to grupper for at sammenligne, om der er forskel alt efter, om man indkøber (de 3 øverste svarende til 74 %), eller om man er rådgiver, planlægger m.m. (de 3 nederste svarende til 26 %). I det følgende benyttes betegnelserne: Gruppe 1 omfattende indkøberne: Indkøber på gulvet. Indkøber på afdelingsniveau. Indkøber på forvaltningsniveau. Gruppe 2 omfattende rådgivere m.m.: Kommunal indkøbsplanlægger. Indkøbsrådgiver. Forvaltningschef. Respondenterne blev endvidere anmodet om at oplyse, hvilken afdeling/- forvaltning de arbejder i. Enkelte har svaret andet med supplerende information, og disse er på baggrund heraf fordelt på de øvrige. 11
16 Figur 2: Fordeling af respondenterne efter forvaltning Økonomi Miljø og Teknik Vej og Park Figur 2 viser, at to tredjedele af respondenterne arbejder i miljø- og teknikforvaltningerne (herunder også bygninger), mens 26 % arbejder i vej og park, og 8 % arbejder i økonomiforvaltninger. Der er ikke modtaget svar fra medarbejdere i børne- og ungeforvaltninger (som fx indkøber møbler). Endelig blev respondenterne anmodet om at oplyse, hvilke former for træprodukter de sidst var involveret i indkøb af, herunder evt. via udbudte opgaver, for at forebygge, at vi alene ser på bestemte produktgrupper. 12
17 Figur 3: Træprodukter som respondenterne sidst var involveret i indkøb af Inventar, møbler eller lignende Gulve Terrassebrædder Døre og vinduer Konstruktion i byggeri Træ anvendt på anden vis i byggeri Parker (bænke etc) Legepladser Havneanlæg Andet anlægsarbejde Træ anvendt til andet formål Ikke specifikt område Som det fremgår af figur 3 har undersøgelsen et bredt fundament af indkøb af forskellige former for træprodukter. Blandt de oftest forekommende er legepladser, konstruktion i byggeri og parker (bænke etc.). 13
18 14
19 4 Beslutninger om indkøb 4.1 Beslutningskompetence Det er undersøgt, hvem der træffer beslutning om indkøb af træprodukter, idet der spurgt til de indkøb, som den enkelte respondent er involveret i. Der er således ikke tale om en fordeling, som opgøres på kommuneniveau. Der er da også på nær enkelte kommuner afgivet meget forskellige svar blandt medarbejdere i den samme kommune. Figur 4: Beslutningstagere for indkøb af træprodukter Entreprenøren som udfører arbejdet Den enkelte medarbejder På afdelingsniveau På forvaltningsniveau Centralt i kommunen Andre/andet Figur 4 viser, at beslutninger om indkøb af træprodukter ofte tages på afdelingsniveau det har 35 % af respondenterne svaret, mens knap 30 % har svaret, at den enkelte medarbejder selv træffer beslutningen. Figuren viser også, at det er sjældent, beslutningen foretages centralt i kommunen eller på forvaltningsniveau. Sammenlignes med figur 1 kan det se ud som om, at en stor del af respondenterne (især indkøber på gulvet og indkøber på afdelingsniveau) selv har beslutningskompetencen omkring indkøb af træprodukter. Ifølge dem selv er dette dog ikke tilfældet. Kun 4 ud af 10 indkøbere på gulvet angiver, at de selv har beslutningskompetencen, mens det er 6 ud af 10 for en indkøber på afdelingsniveau. 15
20 Men ses alene på svarene for indkøberne dem vi kalder gruppe 1 fremgår det af figur 5, at de har beslutningskompetencen stort set alene inden for deres egen kreds (70 %). Resten deles mellem entreprenører med 14 %, og det samme er samlet placeret hos forvaltningen/centralt. Figur 5: Beslutningstagere for indkøb af træprodukter opdelt på gruppe 1 og 2 Entreprenøren som udfører arbejdet Den enkelte medarbejder På afdelingsniveau På forvaltningsniveau Centralt i kommunen Andre/andet Gruppe 1 Gruppe Figur 5 viser, at indkøberne i gruppe 1 selv træffer beslutning om indkøb af de træprodukter, de er involveret i at indkøbe, bortset fra at noget er udlagt til entreprenørerne. Ser vi på gruppe 2 (planlæggere, rådgivere m.m.), peger disse på en noget mere lige fordeling hen over aktørerne, og især entreprenørerne er her mere inde i billedet. Supplerende bemærkninger primært kommentarer til andet : Beskrives i udbud. Delvis entreprenøren, delvis min afdeling som projekterende og rådgivere. Der tages udgangspunkt i den vedtagne indkøbspolitik. Det kommer helt an på, om det er bygge-/anlægsopgaver eller driftsopgaver. Det stilles normalt krav til tilbud/udbudsmateriale til type samt godkendelse af træ. Har nogen ansat på havnene, i samråd med dem. Kommunen har vedtaget, at der kun må bruges FSC-certificeret træ. Kommunen har generelle krav til indkøb af træprodukter (fx. certificeringer), som konkretiseres i det enkelte indkøb. Rådgiver i form af arkitekter. Der er supplerende spurgt, hvem der træffer beslutning om evt. miljøaspekter i tilknytning til indkøb af de træprodukter, som respondenten er involveret i. 16
21 Figur 6: Beslutningskompetence vedr. evt. miljøaspekter i tilknytning til indkøb af træprodukter Entreprenøren som udfører arbejdet Den enkelte medarbejder På afdelingsniveau På forvaltningsniveau Centralt i kommunen Andre/andet Det ses i figur 6, at de centrale led i kommunen kommer mere på banen, mens mindre overlades til den enkelte medarbejder og til entreprenørerne. Groft sagt kan beslutningskompetencen siges at være opdelt blandt tre lige store grupper dog med lidt faldende tendens i denne rækkefølge: Kommunens centrale niveau (herunder forvaltningen). Afdelingsniveauet. Enkeltmedarbejdere samt entreprenører. Figur 7: Hvem træffer beslutning om evt. miljøaspekter? opdelt på gruppe 1 og 2 Entreprenøren som udfører arbejdet Den enkelte medarbejder Gruppe 1 Gruppe 2 På afdelingsniveau På forvaltningsniveau Centralt i kommunen Andre/andet Sammenlignes igen svarene fra de to grupper indkøberne (gruppe 1) og planlæggere/rådgivere (gruppe 2) ses i figur 7, at indkøberne i langt højere grad vurderer, at beslutninger om miljøaspekter træffes hos dem selv, mens 17
22 de centrale niveauer i kommunen i langt højere grad vurderer, at det sker på centralt hold. Supplerende bemærkninger primært kommentarer til andet : Byggeudvalget. Den sagsansvarlige i samråd med rådgiver. Indkøb i forhold til kommunens miljøpolitik. Køber hårdt træ, problematisk at undersøge hvor det stammer fra. De stoler på leverandøren. Jeg har lavet en række aftaler på træområdet for kommunen, hvor der er en række miljøaspekter, som leverandørerne skal overholde. Flere af leverandørerne har dog også træ, som jeg tror, ikke nødvendigvis har de gældende bestemmelser, og den enkelte medarbejder har derfor mulighed for at købe andet træ. Meget afhængig af opgavens art. Da vi i afdelingen har hele den kommunale bygningsvedligeholdelse og samtidig er bygherre, når vi bygger, og som anført også er projekterende. Vi har dog alle, som er involveret, en dialog om, hvad der kan bruges og til hvilket formål. 4.2 Valg af leverandør Respondenterne blev også anmodet om at besvare, hvordan de valgte leverandør, sidste gang de var involveret i indkøb af træprodukter. Figur 8: Hvordan valgte I leverandør, sidste gang I var involveret i indkøb af træprodukter? Via pointsystem i udbudskrav (pris, miljø, kvalitet etc) Ved vurdering hos den enkelte medarbejder Ved vurdering i forvaltningen Forhåndsgodkendte leverandører Andet I figur 8 ses bredden i valget af leverandører. Det bør bemærkes, at kun i ca. hvert fjerde leverandørvalg er det sket via udbud, mens det er mere hyppigt, at en leverandør udvælges af den enkelte medarbejder. Dette kan naturligvis hænge sammen med størrelsen af en given leverance, men det viser igen, at 18
23 der er tillagt den enkelte medarbejder en del indflydelse i valget af leverandør. Figur 9: Hvordan valgte I leverandør, sidste gang I var involveret i indkøb af træprodukter? opdelt på gruppe 1 og 2 Via pointsystem i udbudskrav (pris, miljø, kvalitet etc) Ved vurdering hos den enkelte medarbejder Ved vurdering i forvaltningen Forhåndsgodkendte leverandører gruppe 1 gruppe 2 Andet Figur 9 viser, at den væsentligste forskel på gruppe 1 (indkøbere) og gruppe 2 (planlæggere/rådgivere) er, at det især er i gruppe 2, der benyttes udbud med point, mens det i højere grad er den enkelte medarbejders vurdering i gruppe 1. Supplerende bemærkninger: Almindeligt udbud i konkurrence. Den vindende entreprenør har valget men er bundet af det beskrivende udbudsmateriale. Der fandtes kun en leverandør på det område. Fast leverandør af mindre mængder certificeret træ. Garanti for anerkendt certificering af leverance var afgørende for valg af leverandør. Handler gennem lokale tømmerhandlere. Hvor vi kunne få de produkter, vi efterspurgte. Med baggrund i kommunens allerede vedtagne regler. Når vi skriver beskrivelser, skriver vi altid svarende til dette eller dette materiale udført efter producentens anvisninger. Hvis vi ønsker en specifik miljøkvalitet, skriver vi det. Offentlig licitation. Valgte at indkøbe som bygherreleverance med certifikat pga. leveringstid. Vi vælger ikke leverandør, kun entreprenører. Via bestilling af specifikke produkter ved leverandør. Via SKI-aftale, hvor miljø var en del af vurderingen. 19
24 20
25 5 Kendskab til certificeringsordninger I spørgeskemaet var vist logoer og tilhørende forkortelse for 5 certificeringsmærker for træ, og respondenterne blev spurgt, om de kendte til disse. Der kunne svares: Kender jeg udmærket. Kender jeg lidt til. Har jeg aldrig hørt om. Eller spørgsmålet kunne lades stå ubesvaret. Figur 10: Vi vil gerne vide lidt om dit kendskab til certificeringsordninger for træprodukter. Der findes en række forskellige certificeringsordninger inden for miljørigtigt træ. Kender du til følgende certificeringsordninger? Kender jeg udmærket Kender jeg lidt til FSC PEFC SFI CSA MTCC Som det fremgår af figur 10, så er kendskabet til FSC-certificeringen ret stort, idet 50 % kender det udmærket, og 30 % kender lidt til det. Ca. 40 % kender til PEFC-certificeringen. Desuden kender en tredjedel lidt til CSA-ordningen, og knap 30 % kender til SFI-ordningen, mens næsten 15 % kender MTCC-ordningen. Samlet har 88 % af respondenterne tilkendegivet, at de i et vist omfang kender til et eller flere af certificeringsordningerne. Disse er spurgt, hvor de kender ordningerne fra. 21
26 Figur 11: Hvor kender du ordningerne fra? Flere svar muligt. (N=44) Medier Kampagner herom Kollegaer og netværk FSC Danmark Miljøstyrelsen eller andre offentlig myndigheder Kommunens indkøbs- eller miljøpolitik PEFC Danmark NGO'er (miljøorganisationer) Andet Figur 11 viser, at de fleste respondenter angiver medier, kampagner og kolleger/netværk, som de vigtigste kilder, hvorimod kommunale indkøbspolitikker ligger relativt lavt på listen. Respondenterne er desuden blevet spurgt, hvorvidt de tror, at certificeringsordningerne er godkendt af Miljøministeriet og i givet fald som garant for bæredygtighed og/eller for lovlighed. Der kunne svares: Anerkendt som garant for bæredygtighed. Anerkendt som garant for lovlighed. Ikke anerkendt for hverken bæredygtighed eller lovlighed. Ved ikke. Eller spørgsmålet kunne lades stå ubesvaret. 22
27 Figur 12: del der har svaret ved ikke eller ladet spørgsmålet stå ubesvaret til spørgsmålet: Vi vil gerne have dit bud på, hvilke af mærkerne, du tror, er anerkendt af Miljøministeriet? FSC PEFC CSA SFI MTCC Figur 12 viser, at en meget stor del af respondenterne har svaret ved ikke eller ladet spørgsmålet stå ubesvaret. For certificeringsmærkerne CSA, SFI og MTCC er det således 90 % eller mere. Kun for FSC er der mere end 60 %, som giver et bud. Figur 13: del der har besvaret spørgsmålet: Vi vil gerne have dit bud på, hvilke af mærkerne, du tror, er anerkendt af Miljøministeriet? Anerkendt som garant for bæredygtighed Anerkendt som garant for lovlighed FSC PEFC CSA SFI MTCC Det rigtige svar er, at de alle er anerkendt af Miljøministeriet både som garant for bæredygtighed og for lovlighed. Som det fremgår af figur 13, er det kun ganske få, der har angivet, at mærkerne både er anerkendt som garant for bæredygtighed og for lovlighed af Miljøstyrelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at en række respondenter har opfattet, at anerkendt som garant for bæredygtighed også indirekte forstås 23
28 som anerkendt for lovlighed og derfor alene har markeret denne valgmulighed, selvom der var mulighed for afkrydsning i begge felter. Man skal derfor være varsom med at tolke den store forskel i den røde og den gule søjle. Figur 14: Er der andre i kommunen, du kan spørge om betydningen af mærkerne? Ja Måske Det tror jeg ikke Nej Ved ikke Endelig er respondenterne blevet spurgt, om der er andre i kommunen, de kan spørge om betydningen af mærkerne, og i figur 14 ses, at 35 % svarer ja og et tilsvarene antal måske. Kun 15 % har svaret, det tror jeg ikke, og 10 % har svaret nej. Svaret kunne uddybes: Andre på havne og i Miljøforvaltningen. Det har jeg selv udviklet og undersøgt. Deltaget i udarbejdelsen af Skov- og Naturstyrelsens vejledning om indkøb af tropisk træ. Gartnerafdeling eller naturvejlederen. Grønt sekretariat (By- og Erhvervsudvikling); Indkøbskontoret. Kollega, der sidder med store indkøb til byens kajanlæg. Kolleger i forvaltningen. Kolleger i Teamet. Kommunen ved det heller ikke. Kommunens sikkerhedsorganisation ville jeg kunne spørge. Medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder: 'Center for Park og Natur' samt 'Center for Miljø'. Miljøafdelingen. Miljøafdelingen. Miljøafdelingen. Miljøafdelingen, Indkøbsafdelingen. Natur og Miljø (afdeling). Natursekretariatet. Vores miljøafdeling. 24
29 6 Miljøvejledningen Der er spurgt til respondenternes kendskab til Miljøministeriets miljøvejledning om tropisk træ fra Figur 16: Har du kendskab til Miljøministeriets miljøvejledning om tropisk træ fra 2003? (N=48) Jeg kender den udmærket Jeg kender lidt til den Den har jeg aldrig hørt om Det fremgår af figur 16, at næsten 6 uf af 10 kender til miljøvejledningen om tropisk træ, men det er relativt få, der kender den udmærket. De 28 respondenter, der kender til vejledningen, er desuden anmodet om at vurdere, hvor stor en indflydelse den har på indkøbet af træprodukter. Figur 17: I hvor høj grad har denne vejledning indflydelse på indkøb af de træprodukter, du arbejder med? Ingen indflydelse Lille indflydelse En vis indflydelse Stor indflydelse Altafgørende indflydelse Ved ikke
30 Figur 17 viser, at det er i relativt få tilfælde (25 %), at vejledningen har lille eller ingen indflydelse. Den samme kreds er spurgt til den forventede effekt ved at indføre en ny miljøvejledning. Figur 18: Der er en ny vejledning om indkøb af træ undervejs. Den skal erstatte Miljøministeriets vejledning fra Hvilken indflydelse tror du, at den vil få på indkøb af de træprodukter, du arbejder med? I figuren er vist svaret herpå sammenlignet med svarfordelingen ovenfor (hvid). (N=28) Ingen indflydelse Lille indflydelse En vis indflydelse Stor indflydelse Altafgørende indflydelse Ved ikke Figur 18 viser, at der er en generel tendens til at vurdere, at vejledningen vil få større indflydelse. 26
31 7 Indkøb af certificeret træ Respondenterne er blevet spurgt til, i hvilket omfang de har kendskab til, hvilke certifikater der er købt træ med i kommunen de senere år. Figur 19: Ved du, hvilke certifikater kommunen har købt træprodukter med de senere år? Ja Måske Nej Figur 19 viser, at 30 % har svaret ja eller måske til at kende de certifikater, der har været på indkøbte træprodukter. Respondenterne har supplerende oplyst, at det i 2/3 af tilfældene har drejet sig om FSC og i resten om PEFC. Ingen andre certificeringsordninger er blevet nævnt. Figur 19 viser også, at i mere end 70 % af tilfældene har respondenterne ikke kendskab til eventuelle certifikater, som har været tilknyttet indkøbte træprodukter. 7.1 Overvejelser ved indkøb af træprodukter Respondenterne er også blevet spurgt, i hvilket omfang en række forskellige parametre normalt indgår ved indkøb af træprodukter på det område, som respondenten er beskæftiget med. 27
32 Figur 20: I hvilket omfang indgår følgende overvejelser normalt ved indkøb af træprodukter på det område, du er beskæftiget med? Enkelte har svaret andet hvilket ikke er med i grafikken. (N = 45) Indgår en del Indgår meget Altafgørende Pris Kvalitet Leverancesikkerhed Leveringstidspunkt Miljøcertificering Figur 20 viser, at kvalitet, pris og leverancesikkerhed og leveringstidspunkt har størst betydning ved overvejelserne om indkøb af træprodukter. Derimod viser figur 20, at miljøcertificering har markant mindre betydning, og det er især svarkategorien indgår meget, der er relativt lille, når det handler om miljøcertificering. Der er i øvrigt 10 %, som har svaret, at miljøcertificering er altafgørende. Der er ikke vist andel af svar, som dækker, at det indgår lidt eller ikke, men dette udgør gabet op til de 100 %. For miljøcertificering er der således 35 %, der har svaret, at det indgår lidt eller slet ikke. Svaret er blevet uddybet således: Mit arbejdsområde er udelukkende konstruktionstræ - overvejende nordisk nåletræ. Bruger meget jerntræ, og det kan kun fås ganske få steder ved ikke hvor det er skåret henne. Bygningsreglementet 2008 anvendes i forbindelse med byggerier, og leverandører skal som sådan overholde gældende bestemmelser vedr. træprodukter i byggeriet. Da vi ikke direkte køber træ, kan jeg ikke svare. Ikke brug af træ, der er imprægneret. Indtil nu har miljøcertificering kun spillet ind ved køb af tropisk træ. Her har miljøcertificering gået forud for leveringstidspunkt. Kun på trykimprægnering. 45 % af respondenterne svarer, at de har været involveret i indkøb af certificerede træprodukter til kommunen eller planlægning heraf. Disse er blevet 28
33 spurgt, hvor stor en andel af kommunens indkøb af træ i 2009, de vil anslå er certificeret. Det anslås gennemsnitligt at ligge i intervallet %, men variationen er stor fra 5-15 % til %. Denne gruppe blev ligeledes spurgt, hvor stor en rolle en række kriterier betød ved det seneste indkøb af certificerede træprodukter. Figur 21: Hvor stor en rolle spillede følgende kriterier ved det seneste indkøb af certificerede træprodukter? Enkelte har svaret andet, hvilket ikke er med i grafikken. Kun respondenter, der har været involveret i indkøb af certificeret træ. (N = 20) En vis rolle Stor rolle Altafgørende rolle Pris Kvalitet Produktudbuddet Leverancesikkerhed Leveringstidspunkt Miljøcertificering Figur 21 viser, at gruppen, der har været involveret i indkøb af certificeret træ, har nævnt miljøcertificering på samme niveau, som de andre parametre i sammenligning med figur 20. Det kan i øvrigt nævnes, at der er 10 %, der har svaret, at miljøcertificering indgår lidt eller slet ikke. 7.2 Øget indkøb af miljøcertificeret træ 79 % af respondenterne har svaret ja til, at de mener, at der kan og bør gøres noget for at få kommunen til at købe mere certificeret træ. Denne gruppe er desuden blevet spurgt, hvor stor en rolle de mener, at en række anførte barrierer udgør for, at kommunen ikke køber mere certificeret træ, end de gør. Der var følgende svarmuligheder: Ingen rolle. Lille rolle. En vis rolle. Stor rolle. Altafgørende rolle. Ved ikke. 29
34 I figur 22 er alene vist 3 af svarmulighederne: en vis rolle, stor rolle og altafgørende rolle. Figur 22: Hvor stor en rolle mener du følgende har for, at kommunen ikke køber mere certificeret træ? (N = 36) En vis rolle Stor rolle Altafgørende rolle Manglende kendskab til certificeringsordninger Manglende viden om hvor man kan skaffe certificeret træ Manglende lovkrav herom Prisen Kvaliteten Manglende politik herom i kommunen Leverancesikkerhed Leverancetidspunkt Manglende ledelsesopmærksomhed For få produkter at vælge imellem Figur 22 viser, at de 4 vigtigste barrierer, der fremhæves, er: Manglende kendskab til certificeringsordninger. Manglende viden om, hvor man kan skaffe certificeret træ. Manglende lovkrav. Prisen. Respondenterne er endvidere blevet spurgt, hvor meget de mener, at en række tiltag vil betyde for, at kommunen i fremtiden køber flere certificerede træprodukter? Der var følgende svarmuligheder: Intet. Lidt. Noget. Meget. Altafgørende. Ved ikke. I figur 23 er alene vist 3 af svarmulighederne: noget, meget og altafgørende. 30
35 Figur 23: Hvor meget mener du, at følgende vil betyde for, at kommunen i fremtiden køber flere certificerede træprodukter? (N=37) Noget Meget Altafgørende En database hvor man kan søge efter certificerede produkter og forhandlere Mere viden om certificeringsordningerne En kommunal politik Informationskampagner Bindende regler, som forpligter kommunen til at købe certificeret træ Større udbud Ledelsens opbakning Lavere pris Bedre kvalitet Bedre leveranceforhold Ny frivillig vejledning på området Figur 23 viser, at de 5 vigtigste forslag er: En database, hvor man kan søge efter certificerede produkter og forhandlere. Mere viden om certificeringsordningerne. En kommunal politik. Informationskampagner. Bindende regler, som forpligter kommunen til at købe certificeret træ. Hvis vi alene ser på svar sorteret efter meget og altafgørende, er det de samme 5, men rækkefølgen er ændret til: Mere viden om certificeringsordningerne. En database, hvor man kan søge efter certificerede produkter og forhandlere. Bindende regler, som forpligter kommunen til at købe certificeret træ. En kommunal politik. Informationskampagner. 31
36 Respondenterne kunne supplere deres svar med bemærkninger: Der er umiddelbart politisk og ledelsesmæssig opbakning, når det drejer sig om tropisk træ. Det fleste har en opfattelse af, at certificeret træ alene drejer sig om regnskovstræ. Der mangler oplysninger om, at der er certificering af almindeligt konstruktionstræ i byggeriet såsom gran, fyr og de kendte europæiske løvtræssorter som bøg, ask, eg etc. - Hvad med de oversøiske træsorter til plywood m.v.? Spørgsmålene passer ikke ind i min sammenhæng. Vi bygger med nåletræ fra nordiske lande. Hvis vi skulle i gang med noget, som involverer hårdt træ, vil vi være meget opmærksomme på oprindelsen, uanset ordninger. Vores kommune er en grøn kommune, men jeg ved ikke, hvorvidt certificeringen indgår i overvejelserne vi prøver som teknikkere at vælge så økologiske og CO 2 -neutrale produkter som muligt men i dagens Danmark er det penge, der tæller mest. 7.3 Lovgivning på området? Respondenterne har fået oplyst, at Miljøministeriet ønsker at sikre, at kommunerne køber mere certificeret træ, og at der i denne forbindelse har været diskuteret muligheden for lovgivning på området. De er herefter blevet spurgt, at hvis indkøb af certificeret træ bliver et lovkrav, hvilke af en række aspekter vil med deres øjne så give den mest brugbare lovgivning. Der var 6 svarmuligheder: Ikke vigtigt. Lidt vigtigt. Noget vigtigt. Meget vigtigt. Altafgørende. Ved ikke. 32
37 Figur 24: Miljøministeriet ønsker at sikre, at kommunerne køber mere certificeret træ. I denne forbindelse har muligheden for lovgivning på området været diskuteret. Hvis indkøb af certificeret træ bliver et lovkrav, hvilke af følgende aspekter vil så give den mest brugbare lovgivning set med dine øjne? (N=35) Noget vigtigt Meget vigtigt Altafgørende Krav om at certificeringskrav indgår i udbud Krav om at alle indkøb af træprodukter skal være baseret på certificeret træ Krav om at kommunen fastlægger en politik på området Krav om at en vis andel af kommunens indkøbte træprodukter består af certificeret træ I figur 24 ses resultatet, hvoraf det fremgår, at hvis der ses på summen af svarene noget vigtigt, meget vigtigt og altafgørende er rækkefølgen således den oftest nævnte først: Krav om, at certificeringskrav indgår i udbud. Krav om, at alle indkøb af træprodukter skal være baseret på certificeret træ. Krav om, at kommunen fastlægger en politik på området. Krav om, at en vis andel af kommunens indkøbte træprodukter består af certificeret træ. Respondenterne kunne supplere deres svar med bemærkninger: Det bliver meget vanskeligt at kontrollere i byggeriets faser. Generelt bør det gælde, at alle områder i samfundet skal anvende certificeret træ, såfremt man virkelig vil opnå noget med en lovgivning. Det er afgørende, at det, inden en evt. lovgivning forelægges, undersøges meget nøje, hvilke minimumskrav det ifølge udbudsdirektivet er tilladt at opstille i forbindelse med et udbud. Herunder er det især vigtigt, at det afklares, om kommunerne må henvises til en bestemt certificeringsordning, eller om dette er i strid med udbudsbekendtgørelsen (jf. regler om krav om miljømærker). Desuden er det nødvendigt med en meget præcis vejledning, som løbende holdes opdateret. Det er godt, at skovdrift skal bygge på bæredygtighed og miljøhensyn, men hvis det kommer til at koste mange penge at få sine skove certificeret, vil produkterne blive forholdsvis for dyre, og mange mindre skove har måske ikke råd til at lade sig certificere. Og måske kan mindre arealer, der bruges til intensiv skovdrift og har en høj produktion til billig penge (men som ikke kan certificeres) 33
38 uden lovkrav forhindre, at det kan være rentabelt at forsøge at skove i miljømæssigt vigtige naturområder. Det forudsætter, at der er en mere bred oplysningskampagne om, hvilke typer træ vi taler om jævnfør tidligere bemærkning. God idé. God idé. Indkøb af certificeret træ er styret af muligheder for overhovedet at købe det. Når der skal bruges konstruktionstræ, er der kun få træsorter, der kan anvendes. Det betyder, at når en eksisterende konstruktion skal renoveres fx et bolværk, så skal træet bruges her og nu. Såfremt det ikke kan købes, fordi der ikke er certificeret træ nok på markedet, så må andre muligheder anvendes. Så et lovkrav om kun at anvende miljøcertificeret tropisk træ kan ikke bruges, fordi der ikke er træ nok på markedet. Jeg synes, det skal være frivilligt, men der bør oplyses mere om problemstillingen. Jeg tror, det bliver svært, som den økonomiske situation ser ud i øjeblikket. 34
39 8 Afsluttende kommentarer Endelig havde respondenterne mulighed for en samlet afsluttende kommentar: Der er da vist noget her, jeg og andre skal sætte os mere ind i. Der stilles generelt i kommunen højere krav i forbindelse med indkøb og udbud af leverancer af træ. Der findes en overordnet politik, og kommunen indgår i et forpligtende samarbejde om miljø med andre kommuner. Det er ikke altid, at det giver mening at tale certificering. Jeg synes, at certificering er en god ting, og har da også selv købt ting, der er certificeret. Men jeg synes, en lovgivning nu vil være en dårlig ting. Jeg synes ikke, at undersøgelsen var rettet direkte til min position i kommunen. Undersøgelsen kan hurtigt give et forkert billede. Vi har i kommunen udarbejdet nogle vejledninger om miljøhensyn i byggeriet, herunder også valg af materialer. Disse bruger vi, når vi udbyder arbejder. Mine svar kan alene henføres til byggeri i kommunens regi og ikke andre områder. Problemet med offentlige indkøb og generelle regler er, at de aftaler, der indgås, bruges i meget lille omfang, når man har central indkøbskoordinering, og decentrale indkøbere, der køber ind. Dermed vil mere effektive redskaber til at købe ind, såsom E-handel, også spille ind i denne sammenhæng. Store opgaver vil vi gerne have er certificeret. Størsteparten af de træprodukter, som vi indkøber, køber vi gennem vores håndværkerleverandører som gængse handelsvarer fra tømmerhandel, og underleverandører som leverancer, der indgår i større samlede entrepriser. Kommunens indkøb af mere eksotiske træsorter er generelt ret begrænset. 35
40 36
af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereEvaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ
Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ Miljøtemadag Danske Havne 11. Januar 2006 Christian Lundmark Jensen Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Baggrund 50 grønne indkøbsvejledninger
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereBæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri
Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,
Læs mereGrønne indkøb i det private og offentlige Danmark
Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.
Læs mereNyt cirkulære og ny vejledning
Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ København den 4. december 2014 Mads Brinck Lillelund Sikring af
Læs mereNyt cirkulære og ny vejledning
Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ Århus, den 2. december 2014 Christian Lundmark Jensen Sikring af
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereIndkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen
Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen 2011-2014 Indledning Indkøbspolitikken for Københavns Kommune 2011-2014; Fælles indkøb mere velfærd, fastlægger de overordnede målsætninger og principper
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet
OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereOpdatering af vejledning om indkøb af lovligt og bæredygtigt træ
, 8. oktober 2008 Opdatering af vejledning om indkøb af lovligt og bæredygtigt 1 Opdatering af eksisterende vejledning 2 Evaluering af den eksisterende vejledning Styregruppens anbefalinger på baggrund
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereOMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN
OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereFSC - Tilfredsheds- og markedsundersøgelse
FSC - Tilfredsheds- og markedsundersøgelse 1. Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din funktion i virksomheden? Direktør 30,2% 29 Miljømedarbejder 10,4% 10 Marketing- og/eller kommunikationsmedarbejder
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår
FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater
Læs mere1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?
Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,
Læs mereLeverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir
Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir Aarhus Kommune stiller krav om, at alle træbaserede produkter skal have en lovlig og bæredygtig oprindelse. Denne brochure
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereHovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder
Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereFOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA
FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og
Læs mereGrønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015
Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereUdbuds- og indkøbsstrategi 2016
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereHvordan du bruger læsevejledningen Overordnet om afdelingsrapporten Afrapportering af kommentarfelter FORSIDE Dimensionsfigur...
Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4
Læs mereGrønne indkøb i det offentlige og private Danmark
Grønne indkøb i det offentlige og private Danmark April 2013 En undersøgelse foretaget blandt forhandlere og producenter af FSC- og/eller PEFC-certificerede produkter i Danmark. Tal fra denne rapport må
Læs mereFORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE?
KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 14 218 FORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af udvalgte kommuners indkøb
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereUndersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010
Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...
Læs mereResume, 1900 AM-spørgeskemaundersøgelse om motionsløb og frivillighed blandt motionsmedlemmerne
Resume, 1900 AM-spørgeskemaundersøgelse om motionsløb og frivillighed blandt motionsmedlemmerne Spørgeskemaet blev lanceret 19. december 2016 og sidste svarfristen var 8. januar 2017. To gange undervejs
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereHvordan du bruger læsevejledningen Overordnet om afdelingsrapporten Afrapportering af kommentarfelter OVERBLIK...
Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 2 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereBilag 4 Vejledning til udfyldelse af ESPD
Fællesindkøb Midt Levering af håndværkerydelser til Horsens Kommune Indhold 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER...3 2 UDFYLDELSE AF ESPD...4 2.1 START...4 2.2 FANEN PROCEDURE...6 2.3 FANEN UDELUKKELSE...11 2.4 FANEN
Læs mereN O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?
N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereFørtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA
Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt
Læs mereRanders Kommune 2017 Brugerundersøgelse for
Randers Kommune 2017 Brugerundersøgelse for Center for Særlig Social Indsats Rapporten er udarbejdet for: Randers Kommune Social og Arbejdsmarked Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt i Randers Kommune: Nanna
Læs mereBÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo
Læs mereHvordan du bruger læsevejledningen Overordnet om regionsrapporten OVERBLIK Oversigtsfigur KORT OM RAPPORTEN...
Læsevejledning til: Regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om regionsrapporten... 2 1. OVERBLIK... 3 Oversigtsfigur... 3 2. KORT OM RAPPORTEN... 4 3. SAMMENLIGNING AF RESULTATER
Læs mereForord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1
Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken
Læs mereGuide til grønne indkøb
Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereSpørgeskema om udbud og tildeling
S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereEr du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund
Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet
Læs mereKommunal træning af ældre 2013
Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:
Læs mereRanders Kommune 2017 Brugerundersøgelse for
Randers Kommune 2017 Brugerundersøgelse for Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner Rapporten er udarbejdet for: Randers Kommune Social og Arbejdsmarked Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt i
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereInklusion og deltagelse
Inklusion og deltagelse Undersøgelse af Voksen-handicapområdet Spørgeskemaundersøgelse April-maj 2013 Forord Inklusion står højt på dagsordenen. Det gør den både blandt folketingspolitikere, meningsdannere
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til ambulante patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til ambulante patienter Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereFSC - Tilfredsheds- og markedsundersøgelse
FSC - Tilfredsheds- og markedsundersøgelse 1. Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din virksomheds aktiviteter? NGO 1,8% 2 Trykkeri 12,6% 14 Producent 34,2% 38 Grossist/agent 27,0% 30 Detailhandel
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereDet siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde
FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereINDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.
INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereINDKØBSMÅL 4 BÆREDYGTIGT TRÆ
INDKØBSMÅL 4 BÆREDYGTIGT TRÆ November 2016 Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til At følge de fælles konkrete indkøbsmål. At have en offentligt tilgængelig indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at
Læs mereDanske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier
Danske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier NEPENTHES Karoline Nolsø Aaen Jakob Futtrup Steffen Thomsen Danske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier
Læs mere