Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område.

Transkript

1 Rapport om Uddannelsespuljen 2004 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område.

2 Rapporten er udgivet i april 2005 af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3 sal 1450 Kbh. K Tel: Mail: info@frivilligraadet.dk Rapporten kan downloades fra: Grafik, forside: Dorte Andersson Rådets redaktion: Charlotte Mikkelsen Evaluering af støtteform A: Hans Ole Jönsson, Tilskudssekretariatet Henrik Frostholm, Center for frivilligt socialt arbejde Evaluering af støtteform B og C: Henrik Frostholm, Center for frivilligt socialt arbejde 2

3 Indhold 1.0 Indledning Støtteform A Baggrund for evalueringen og de økonomiske rammer Geografisk fordeling Målgrupper og organisationstyper Aktiviteter Arbejdsformer Økonomi Organisationens øvrige kommentarer Støtteform B Overordnede betragtninger Udmelding og visitering Efterspørgsel efter kurserne Afbud, gebyrer m.v Deltagernes tilhørsforhold Deltagernes funktion i organisationerne Køn og aldersfordeling Kursisternes udbytte af kurserne Uddybende kommentarer Opsamling på støtteform B Støtteform C Konsulentbistandens indhold Organisationstyper og geografisk fordeling Konsulentbistand til foreningerne Initiativer iværksat af støtteform C Samlet vurdering af uddannelsespuljen

4 1.0 Indledning Uddannelsespuljen har eksisteret siden 1998 og har i de senere år været administreret af Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde. I forbindelse med nedlæggelsen af dette udvalg juli 2004 blev udmøntningen af Uddannelsespuljen overdraget til Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. Rådet har valgt at lade Tilskudssekretariatet/Socialministeriet stå for administrationen af støtteform A. De øvrige to støtteformer (B og C) under Uddannelsespuljen har Rådet indgået aftale med Center for frivilligt socialt arbejde om at forvalte og udbyde. Denne rapport er den femte i rækken af evalueringer, idet puljen evalueres årligt. Evalueringen er struktureret i lighed med de tidligere rapporter som Kontaktudvalget har udarbejdet, og den kan downloades fra Rådets hjemmeside Rapporten sætter fokus på resultater og erfaringer gjort i 2004 indenfor de tre støtteformer under Uddannelsespuljen. I 2004 blev uddannelsespuljens midler, lig de tre foregående år, udmøntet gennem tre støtteformer A, B og C. Støtteform A er en økonomisk støtte til de frivillige sociale organisationers egne kursusaktiviteter for frivillige. Støtteform B er et tilbud om åbne kurser for frivillige, der er tilknyttet en organisation på social eller sygdomsområdet, og støtteform C er et tilbud om konsulentbistand til nye uddannelsesaktiviteter i de frivillige sociale organisationer. Uddannelsespuljen var på 10 mio. kr. i 2004 og midlerne blev fordelt på følgende måde af det daværende uddannelsesråd under Kontaktudvalget. Støtteform A: Støtteform B: Støtteform C: 6,2 mio. kr. 2,8 mio. kr. 1 mio. kr. I september 2003 kom uddannelsesrådet under Kontaktudvalget med en udmelding omkring udmøntningen af puljen for de såkaldte retningslinier for puljen. Lig tidligere år var ansøgningsfristen for at søge midler til organisationernes egne kursusaktiviteter (støtteform A) i 2004 begyndelsen af november Kursuskataloget med åbne kurser (støtteform B) blev udsendt af Center for frivilligt socialt arbejde i hhv. januar og august måned. Tilbuddet om konsulentbistand (støtteform C) var tilgængelig for organisationerne gennem hele

5 2.0 Støtteform A 2.1 Baggrund for evalueringen og de økonomiske rammer Grundlaget for denne del af evalueringen er informationerne fra ansøgningerne til støtteform A og de skemaer til erfaringsopsamling, som organisationerne bliver bedt om at udfylde efter afholdt aktivitet. Der er indkommet skemaer fra 62 % af aktiviteterne (mod 66 % i 2003). Kontaktudvalget modtog i 2004 i alt 208 ansøgninger fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer. Til sammenligning var dette tal i 2003 på 210 ansøgninger og i 2002 på199 ansøgninger. Af de 208 ansøgninger var der 48 ansøgninger fra organisationer, som ikke i årene havde søgt om midler fra uddannelsespuljen. 67 ansøgninger var fra organisationer som har søgt puljen hvert år siden Der blev i alt søgt om ,00 kr. i 2004, hvilket er et fald i forhold til årerne før (2003: ,00 kr. og 2002: ,00 kr.). Det samlede bevillingsbeløb udgjorde i alt ,00 kr. i (2003: kr. og 2002: kr.). Bevillingsbeløbene, som blev uddelt i 2004, var på mellem 1.500,00 kr. og op til ,00 kr. Der blev givet bevilling til i alt 167 ansøgere (en ansøger kan få til en eller flere kursusaktiviteter). 5

6 2.2 Geografisk fordeling Fordeling på landsdele: Tabel 1: Fordeling på landsdele Antal Ansøgninger Bevillinger Jylland (Sønderjyllands, Ribe, Vejle Amt) Jylland (Ringkøbing, Århus, Viborg, Nordjyllands Amt) Fyn Lolland/Falster/ Møn 7 7 Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 42,4 % 49,8 % 43,0 % 31,5 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 12,2 % 23,4 % 9,8 % 3,2 % Antal Ansøgninger Bevillinger Sjælland (undtagen Storkøbenhavn) Storkøbenhavn Bornholm 1 1 Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 55,6 % 37,8 % 93,1 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 6,5 % 43,9 % 0,5 % Sammenlignet med 2003 er der generelt den samme geografiske fordeling af ansøgninger. I Jylland ses en mindre stigning på 6 ansøgninger i Ringkøbing, Århus, Viborg, Nordjyllands Amt. For de øvrige regioner ses mindre udsving i forhold til året får. 6

7 2.3 Målgrupper og organisationstyper Fordeling på målgrupper ser således ud: Tabel 2: Fordeling på målgrupper Børn, unge og familier Etniske minoriteter Humanitært og kirkeligt soc. arb. Misbrug Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 46,5 % 58,8 % 39,3 % 35,1 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 19,2 % 3,0 % 17,7 % 8,6 % Oplysnings- og rådgivningsorg. Pensionister/ Ældre Sygdomme og handicaps Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 55,8 % 19,0 % 35,1 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 27,2 % 1,9 % 21,9 % Antallet af ansøgninger ligger omtrent på samme niveau som i 2003 med ganske små variationer både i opadgående og nedadgående retning. 7

8 Tabel 3: Fordeling på organisationer Landsorganisationer Lokalafdelinger af landsorganisationer Lokale organisationer (inkl. frivilligcentraler o.l.) Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 35,6 % 42,2 % 58,4 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 56,8 % 8,4 % 34,3 % Frivilligcentraler, Selvhjælpsgrupper o.l. Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb Bevillingsbeløb % af ansøgningsbeløbet ,- kr ,- kr. 63,8 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 20,1 % 8

9 2.4 Aktiviteter I alt har 167 ansøgere modtaget en bevilling til en eller flere uddannelsesaktiviteter i deres organisation (2003: 158). Samlet er der blevet støttet ca. 330 forskellige aktiviteter. Deltagere Ifølge de returnerede erfaringsopsamlingsskemaer, var der i alt 4317 deltagere. Kønsfordelingen ser således ud: Tabel 4: Kønsfordeling Samlet deltagerantal 4317 (100 %) Mænd 962 (22,3 %) Kvinder 3355 (77,7 %) Fordeling mellem frivillige, ansatte og andre (dvs. kursusledere, undervisere, gæster, potentielle nye frivillige) ser således ud: Tabel 5: Deltagertype Frivillige 3721 (86,2 %) Ansatte 410 (9,5 %) Andre 186 (4,3 %) Varighed I 2004 blev ca. 46 % af arrangementerne afviklet på en aften, en halv eller en hel dag, mens 54 % blev afviklet over 2 dage eller mere som internat med overnatning. Dette er omtrent den samme fordeling som i Emneprofil Lidt over halvdelen af aktiviteterne har tidligere været gennemført med det samme eller et lignende emne, mens lidt under halvdelen af aktiviteterne har haft nye emner og aktiviteter på dagsordenen. Dette svarer til emneprofilen for Arbejdsformer Arbejdsformerne varierer, men typisk er det et oplæg (foredrag) som er omdrejningspunktet. Som det fremgår af tabel 6, afvikler ca. 98 % af aktiviteterne foredrag/oplæg. Dernæst er debat og gruppearbejde meget anvendt, mens rollespil og case-analyser er lidt mindre anvendt. Andet dækker over en del forskellige arbejdsformer, som fx brug af kroppen/motion/kropsterapi og specifikke typer af metoder i gruppearbejde/foredrag. 9

10 Arbejdsformer som indgår i aktiviteten Tabel 6: Arbejdsformer Foredrag / oplæg Gruppearbejde Workshop Video Caseanalyser Rollespil Debat Andet 98,4 % 1 71,4 % 10,6 % 15,3 % 29,1 % 32,8 % 82,5 % 20,1 % Som i 2003, understreges det givtige og tilfredsheden med variationen i arbejdsformer også i 2004, ikke mindst understreger omkring halvdelen tilfredshed med kombinationen af de brugte arbejdsformer. Derudover fremhæves specielt tilfredsheden med foredrag, gruppearbejde og debat. Mange har understreget, at der godt kunne afsættes mere tid til aktiviteten. Desuden viser erfaringsopsamlingen også, at ca. 71 % vurderer, at de både har fået generel og praktisk anvendelig viden. 15 % vurderer, at de primært har fået generel viden, mens 11 % vurderer, at de primært har fået praktisk viden. 2.6 Økonomi Der er givet bevilling til en eller flere aktivitet(er) til i alt 167 ansøgere. Der er givet det fulde ansøgningsbeløb til 31 organisationer, mens 136 har fået bevilliget et tilskud. Bevillingsbeløbene ligger mellem 1.500,- kr. og ,- kr. De højeste bevillingsbeløb blev i 2004 givet til organisationer, der arrangerer flere aktiviteter eller samarbejdsaktiviteter med andre organisationer. Bevillingsstørrelser Antallet af bevillinger i forhold til bevillingsbeløb ser således ud: Tabel 7: Bevillingsstørrelser Bevillingsbeløb på op til kr Bevillingsbeløb på mellem kr Bevillingsbeløb på mellem kr Bevillingsbeløb på mere end kr I alt Som det fremgår, er der en mindre forskel på 2003 og 2004,i forhold til, at der er bevilliget flere tilskud op til kr. og flere tilskud mellem kr Bemærk, procenttal skal ikke give 100, da hver aktivitet godt kan indeholde flere af de forskellige arbejdsformer. 10

11 Organisationernes egne bidrag Godt 52 % af organisationerne har selv bidraget økonomisk, mod 55 % i 2003 og Heraf fordeler følgende antal sig således: Tabel 8: Organisationernes egne bidrag Antal % Antal % Har bidraget med mellem kr , ,6 Har bidraget med mellem , , kr. Har bidraget med mellem ,2 14 7, kr. Har bidraget med mellem ,5 16 8, kr. Har bidraget med over kr. 2 1,1 3 1,6 I alt I alt svarer det til ca ,00 kr. (2003: ,00 kr./ 2002: ,00 kr.) som organisationerne selv har bidraget med. Organisationernes egne bidrag går primært til at dække deltageres transport. Dette var ligeledes tilfældet de forrige år. Det er typisk for landsdækkende frivillige organisationer, hvor deltagere kan have lang transport. Derudover ses også medfinansiering til forplejning, diverse materialer, foruden lokaler og administration. 2.7 Organisationens øvrige kommentarer Stort set alle, der har udfyldt spørgeskemaerne, oplever undervisningsforløbet, de har deltaget i, som meget positivt og lærerigt. Positive forhold De hyppigst forekommende positive kommentarer er: Undervisningen har været faglig god, inspirerende, relevant og nærværende. Underviseren har været kompetent, inspirerende og haft stor faglig indsigt og mange erfaringer. Undervisningsformen har været meget afvekslende, idet man har inddraget oplæg, rollespil, casestudier og gruppediskussioner. Undervisningen er praksisorienteret og underviseren inddrager mange eksempler. Underviseren tager udgangspunkt i deltagernes konkrete situationer, hverdag og erfaringer. Kursets program har været godt sammensat, veltilrettelagt og afvekslende. Undervisningen har i høj grad aktiveret deltagerne, og deltagerne har været engagerede. Undervisningen havde en god kobling mellem teori og praksis Kurset gav mulighed for at møde andre frivillige og for erfaringsudveksling. Kurset gav indsigt i nye metoder, værktøjer eller redskaber til det frivillige arbejde. 11

12 Kurset har styrket fællesskabet i organisationen, fordi man er afsted sammen. Undervisningen har fået åbnet op for dialog, fjernet fordomme, fået folk til at se tingene med nye øjne og motiveret ansatte og frivillige. Det generelle billede, der tegner sig er, at undervisningsforløbet har været meget givende for både enkelt personer og for organisationer. Undervisningen har været relevant og har givet en nødvendig faglig viden, som organisationerne kan anvende i det fremtidige arbejde. Samtidig har kurserne en netværksdannende funktion, både internt i organisationen og mellem organisationer. Netværksfunktionen giver mulighed for erfaringsudveksling og styrker sammenholdet i organisationerne. Herudover understreger organisationerne flere gange, at de er glade for den økonomiske støtte, så de kan tilrettelægge spændende kurser, der er målrettet deres arbejde. Det er uden tvivl de positive kommentarer som fylder mest i besvarelserne. Mange af besvarelserne indeholder mange af ovenstående kommentarer. Det generelle billede af undervisningsaktiviteterne er derfor meget positivt. Problematiske forhold Der er forholdsvis få kritiske kommentarer. De få kritiske kommentarer drejer sig hovedsagelig om praktiske forhold omkring kurset og dets planlægning. Der er ingen kritiske bemærkninger til uddannelsespuljen og dens struktur, udmelding og administration. To nævner dog at de ønsker transportudgifterne betalt. De kritiske kommentarer, som er hyppigst forekommende er: Der manglede tid til fordybelse og debat, og programmet var presset tidsmæssigt. Afbud fra underviser og deltagere, skabte i visse tilfælde ændringer i programmet og utilfredshed blandt deltagerne. Ønske om bedre styring på kurserne for at udnytte tiden bedre. Nogle oplevede kurserne som gentagelse fra tidligere kurser. Ønsker om at få udleveret underviserens noter på skrift. Som nævnt er der meget få kritiske kommentarer. De eneste, som kan siges at være generelle, er den manglende tid og at kursets program som konsekvens heraf ofte opleves lidt presset. De fleste besvarelser kommenterer ikke yderligere end, at der manglede tid. Kritikken bliver derfor ikke konkret, hvorfor kommentarerne lige såvel kan betyde, at kursisterne gerne havde set kurset være længere, fordi det var godt. Der er enkelte som kritiserer underviseren og indholdet i undervisningen. Kritikken af underviserne drejer sig primært om, at underviseren burde have mere afveksling i undervisningen og være mere praksisorienteret. Enkelte kritiserer kurser og undervisere med en NLP-tilgang for at være for meget eller irrelevant. Generelt er der dog en stor tilfredshed med underviserne. Mange har ikke besvaret rubrikken kritiske kommentarer. Ovenstående kritiske kommentarer kan derfor ikke ses som et generelt billede af kursusforløbene, men at der har været få problemer på enkelte kurser. 12

13 Ønsker for fremtiden Omkring organisationernes ønsker for fremtiden tegner der sig et billede af, at stort set alle organisationer ytrer ønske om at afholde yderligere kurser og undervisningsforløb. De mest hyppige kommentarer er: Ønsker opfølgningskurser, som giver mulighed for fordybelse i samme emne Ønsker nye kurser med nyt indhold og nye temaer Der er behov for nye kurser for at fastholde og motivere frivillige Ønske om obligatorisk undervisning for frivillige og mere strukturerede undervisningsforløb i organisationen Ønske om gentagelse af kursus Ønske om øget hyppighed i kurser Forlængelse af kursets varighed Flere rollespil og gruppediskussioner Det generelle billede er, at kurserne, som organisationerne har deltaget i, har givet lyst til yderligere fordybelse og åbnet øjnene for nye områder. Organisationerne ønsker derfor nye kurser, så de kan få yderligere relevant og nødvendig viden til deres arbejde. Flere har i besvarelserne angivet forslag til nye temaer og nyt indhold til eventuelt kommende kurser. Ligeledes ser flere organisationer et behov for, at man arbejder videre med og fordyber sig i kursets tema. Som tidligere nævnt synes flere, at kurserne har været for presset tidsmæssigt. Flere foreslår derfor at flere af kurserne bør forlænges. Det drejer sig primært om kurser, der strækker sig over en dag, som foreslås forlænget til to dage. Mange organisationer ytrer ønske om mere strukturerede undervisningsforløb. Det drejer sig f.eks. om at afholde introduktionskurser eller obligatoriske kurser for frivillige. Flere organisationer efterlyser i den forbindelse en større økonomisk sikkerhed i forbindelse med uddannelsesaktiviteter. Ønskerne med henblik på fremtidige uddannelsesaktiviteter henviser til forhold, som var problematiske i Flere ønsker mere gruppediskussion og rollespil. Ser man på de forhold, som var problematiske i evalueringen af aktiviteterne i 2003, er der enkelte gengangere. Det drejer sig primært om manglende tid i kurserne. Men samtidig ser flere af forholdene, som var problematiske i 2003 at være blevet forbedret. I 2003 var der kritik af lokaler og manglende udlevering af materiale på forhånd. Der er i 2004 meget få kritiske kommentarer herom. Fordele i forhold til organisationernes daglige arbejde Evalueringsskemaerne viser, at undervisningsaktiviteter og kursusforløb på flere måder forbedrer de frivillige organisationers daglige arbejde. De generelle kommentarer om hvad kurserne betyder for organisationers dagligdag er: Organisationerne har mulighed for at integrere, belønne, motivere og fastholde frivillige ved at lade dem deltage i kurser. 13

14 Frivillige og ansatte får mulighed for at mødes på tværs og dermed skabe fælles forståelse for organisationens arbejde. Organisationerne har mulighed for at få ny inspiration, opdateret viden og udveksle erfaringer. Organisationerne har mulighed for, at få sat ord på problemstillinger og praksis. Frivillige har mulighed for at få større bevidsthed om egne ressourcer og hvad arbejdet som frivillig. Undervisningen har givet organisationerne kendskab til redskaber og metoder, som de kan anvende i det daglige arbejde. Organisationer og frivillige har fået sat ord på problemstillinger og vanskeligheder, som de ikke får bragt på banen til daglig. De kommentarer, som særlig går igen i besvarelserne er kommentarer om erfaringsudveksling, socialt samvær og kendskab til nye redskaber og deres betydning for organisationens arbejde. Det generelle billede af organisationers udbytte til det daglige arbejde er, at det er godt at komme ud af huset og få ny inspiration og luftforandring. Kursusaktiviteterne skaber sammenhold og motiverer samtidig både frivillige og ansatte til det fremtidige arbejde. Samtidig opleves kurserne som kompetenceudviklende for både frivillige og ansatte. 14

15 3.0 Støtteform B I forbindelse med Kontaktudvalgets administration af Uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at planlægge og gennemføre et åbent kursusudbud for frivillige i frivillige sociale organisationer. I 2004 blev kurserne tilrettelagt, udbudt og gennemført i en forårssæson og en efterårssæson. Kurser og temadage blev udmeldt i to kursuskataloger. Det ene katalog udkom i januar 2004, og det andet udkom i august 2004, begge gange i et oplag på 6300 stk. 3.1 Overordnede betragtninger Centret udbød i 2004 i alt 57 kurser og temadage under støtteform B (2003: 55 kurser og 2002: 56 kurser). Dog var tre af temadagene finansieret af midler fra støtteform C. Kurserne blev tilrettelagt med udgangspunkt i Kontaktudvalgets retningslinjer for Uddannelsespuljen. Derfor var der kurser i forenings og organisationsarbejde, de frivilliges personlige udvikling og grænser samt videns og redskabskurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere. I 2004 bestod Centrets kursusudbud af en række kernekurser. Det er kurser, som bliver udbudt hver kursussæson, og som omhandler emner, der altid er relevante for det frivillige sociale arbejde. Kernekurserne omfatter bl.a. kurser i fundraising, bestyrelsesarbejde, hjælperrollen samt hvervning og fastholdelse af frivillige. Foruden kernekurserne består kursusudbuddet af en række nye, eksperimenterende kurser, hvor der bliver taget nye emner op, som skal sikre en løbende fornyelse af kursusudbuddet. I 2004 var det f.eks. kurser i kontaktformidling, foreningsdemokrati og organisationsudvikling samt det at være besøgsven. Strategisk sigte, interessenter, kvalitetssikring og pædagogisk linje I 2004 har Centret fortsat den udvikling i administrationen af støtteform B, som blev indledt i Det betyder for det første, at der også i 2004 er blevet lagt vægt på at sammensætte et kursusudbud, der har som mål at kvalificere de frivillige i de frivillige sociale organisationer til at klare en række udviklingstendenser i den frivillige verden, herunder nye velfærdsmiks og nye og ændrede deltagelses og organisationsformer. Dette viser sig i sammensætningen af kursusudbuddet, hvor der er blevet udbudt kurser og temadage, der tager sigte på disse udviklingstendenser, bl.a.: Samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og virksomheder, Nedlæg din organisation og start forfra, Politisk interessevaretagelse, Når to verdener mødes, Unge i sygdoms og handicaporganisationer og Projektarbejde med hjerte og hjerne. For det andet er der blevet lagt vægt på at inddrage Centrets interessenter i kursusplanlægningen og afviklingen. Det drejer sig om undervisere og praktikere fra de frivillige sociale organisationer. Hensigten hermed har været at tilføre kursusplanlægningen inspiration og ny viden om frivilliges kvalificeringsbehov og sikre, at kurserne opleves som 15

16 relevante af de frivillige. Vedrørende afviklingen af kursusudbuddet har Centret søgt at inddrage nogle af frivilligcentralerne. For eksempel er årets temadage blevet afviklet på frivilligcentraler. For det tredje er der under støtteform B igen i 2004 blevet fulgt op på den indsats, der i 2002 og 2003 blev gjort for at tiltrække flere unge frivillige til Centrets kurser. Det har givet sig udslag i, at der to gange i 2004 er blevet afholdt et temakursus under titlen Udviklingslaboratorium for unge frivillige. I foråret 2004 var temaet for laboratoriet fremtidens velfærdssamfund og i efteråret 2004 var temaet organisationers kommunikation med omverdenen, et kreativt og værkstedsorienteret kursus. Deltagerne var meget tilfredse med de afholdte udviklingslaboratorier. For det fjerde er der igen i 2004 blevet gjort en målrettet indsats for at sikre og udvikle kvaliteten af kursusudbuddet. Blandt andet har der været dialog mellem konsulenten på støtteform B og underviserne om kursernes pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse samt brug af undervisningsmetoder, der understøtter netværksdannelse på kurserne. Derudover har konsulenten sørget for en fremadrettet brug af evaluering af kurserne med henblik på løbende justeringer og forbedring af undervisningen på kurserne. Endelig har konsulenten, sammen med konsulenten på støtteform C, deltaget i udviklingstiltag i form af den pædagogiske baggrundsgruppe og Centrets netværk for uddannelseskonsulenter i de frivillige sociale organisationer (se afsnit 4.4). Deltagelsen i disse fora har bl.a. medvirket til ny dynamik i kursusplanlægningen samt udvikling af en klarere pædagogisk bevidsthed om, hvordan Centrets kurser og temadage bør gribes an. Geografisk placering og kursussteder Igen i 2004 blev kursusstederne udvalgt med udgangspunkt i DSB` s hovedtrafikåre. Dette for at sikre, at frivillige fra alle steder i landet har mulighed for at nå frem til kurserne. For at sikre en rimelig geografisk spredning blev kurserne afholdt på kursussteder, der ligger placeret i/nær følgende byer: Fredericia, København, Skanderborg, Korsør, Høje Taastrup, Odense, Middelfart, Vejle og Hobro. Undtagelser fra princippet om placering af kursussteder på hovedtrafikåren er årets temadage, som vi valgte at placere på nogle af landets frivilligcentraler. Der har ikke været en større søgning til nogen kursussteder frem for andre. Det peger i retning af, at det er lykkedes at sikre en geografisk spredning, som kursisterne er tilfredse med. Dog har det været vanskeligt at tiltrække deltagere til nogle af temadagene på frivilligcentralerne (se afsnit 3.3 om efterspørgsel efter kurserne). I valget af kursussteder har Centret lagt vægt på, at prisen pr. overnatning er rimelig. Derudover er der lagt vægt på, at kursusstedernes faciliteter er handicapegnede. Det vil for eksempel sige, at de skal være tilgængelige for kørestolsbrugere, de skal kunne levere specialkost, og der skal være mulighed for at bestille hjælpemidler. Centret forsøger løbende at sikre kursusstedernes kvalitet. Det gøres dels gennem udvælgelsen af kursussteder og dels ved at lytte til kursisternes og undervisernes tilbagemeldinger om kursusstederne i evalueringsskemaerne samt gennem direkte kontakt. 16

17 3.2 Udmelding og visitering Udmelding og markedsføring Både i foråret og efteråret 2004 blev kursuskatalogerne trykt i et oplag på 6300 stk. Centret udsendte katalogerne hhv. midt i januar og august 2004 til frivillige sociale organisationer samt andre interessenter som for eksempel frivilligcentraler. Derudover lå der en elektronisk udgave af katalogerne på Centrets hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig kurserne. Yderligere blev der gjort opmærksom på kurserne og temadagene i Centrets blad Frivillig, i Centrets nyhedsservice og i brochuren om Uddannelsespuljen. I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt, hvor de har fået kendskab til Centrets kursusudbud. 57 % har hørt om kurserne i deres forening, 18 % har læst om kurserne i bladet Frivillig, 16 % har set kurserne via Internettet, og 11 % har hørt om kurserne via en frivilligcentral. Her er det værd at bemærke, at Internettet i 2004 har fået en vigtigere betydning for markedsføring af kurserne i forhold til Således havde kun 7 % set kurserne via Internettet i Temakurset Udviklingslaboratorium for unge frivillige blev markedsført særskilt, idet Centret har erfaring for, at dette er nødvendigt for at nå den unge målgruppe. Dels blev der via Internettet sendt en særskilt invitation/program for kurset til en lang række organisationer, herunder ungdomsorganisationer og frivilligcentraler. Derudover blev der distribueret en trykt udgave af invitationen/programmet til en lang række relevante organisationer, tidligere deltagere på temakurset m.v. Tilsyneladende havde denne markedsføring god effekt, idet temakurserne opnåede tilstrækkelig tilslutning til at blive gennemført. Også de nye kursustiltag Værdier og strategiske valg i selvejende institutioner og Det drejer sig om matchning blev markedsført ekstra og særskilt, til relevante organisationer og gennem forskellige medier. Visitering I 2004 fik 28 personer afslag på at deltage i kurser og temadage, fordi de ikke opfyldte betingelserne for at deltage i Centrets kursusudbud. Heraf fik 19 personer afslag i foråret 2004, og 9 personer fik afslag i efteråret Efterspørgsel efter kurserne Ventelister I alt meldte 941 personer sig på en venteliste til kurserne og temadagene i I foråret meldte 509 personer sig på venteliste og 432 personer meldte sig på venteliste i efteråret. Til sammenligning tilmeldte 650 personer sig en venteliste til kurserne og temadagene i I foråret 2004 blev der oprettet venteliste til 19 af de 25 gennemførte kurser og temadage. Antallet af personer på venteliste fordeler sig ikke ligeligt på de enkelte kurser. Blandt de kurser, hvor der var lange ventelister er: 17

18 Bedre selvværd (98 pers.), Grib konflikten i opløbet (52 pers.), Magt og afmagt den medmenneskelige hjælperrolle (48 pers.), Personlige ressourcer (47 pers.), Følelsernes intelligens (35 pers.), Den personlige samtale (34 pers.), Fundraising for begyndere (33 pers.), Kommunikation og aktiv lytning (23 pers.), Bestyrelsen samarbejder men hvordan? (22 pers.), Få dit budskab ud til omverdenen (22 pers.), Bisidderkursus (20 pers.), Foreningsøkonomi for kasserere og andre økonomiansvarlige (16 pers.), Grænser i frivilligarbejdet (14 pers.) samt temadagen Berørthed i det frivillige sociale arbejde (11 pers.). I efteråret 2004 blev der oprettet venteliste til 24 af de 29 gennemførte kurser og temadage. Også i efteråret var der en ujævn fordeling af antallet af personer på venteliste til de forskellige kurser og temadage. Blandt de kurser, til hvilke der var lange ventelister, er: Tank dig selv op (53 pers.), Træd frem og præsenter dit budskab (39 pers.), Magt og afmagt (38 pers.), Personlige ressourcer (35 pers.), Fundraising for begyndere (31 pers.), Grib konflikten i opløbet (29 pers.), Kommunikation og aktiv lytning (29 pers.), Følelsernes intelligens (29 pers.), Bedre selvværd (22 pers.), Foreningsøkonomi for kasserere og andre økonomiansvarlige (20 pers.), Dialog er nøglen til at håndtere konflikter (17 pers.), Bisidderkursus (16 pers.) og Når hjælpen ikke hjælper (15 pers.). Belægningsprocent Der var i alt 984 pladser på de gennemførte kurser og temadage i 2004 (2003: 1059 pladser, 2002: 1213 pladser). Heraf blev 820 pladser besat af kursister. Det medfører en belægningsprocent på 83,3 %, hvilket er en lille stigning i forhold til 2003 (82,6 %). På kurserne og temadagene i foråret 2004 er belægningsprocenten 82,4 %, mens den på efterårets kurser er 84 %. Aflyste kurser I 2004 måtte Centret aflyse 3 kurser og 2 temadage grundet for ringe tilslutning. Til sammenligning måtte Centret aflyse 2 kurser og 1 temadag i I foråret 2004 blev følgende kurser aflyst: Nedlæg din organisation og start forfra og Værdier og strategiske valg i selvejende institutioner. I efteråret 2004 blev kurset Lederskab og følgeskab samt temadagene Når to verdener mødes og Unge i sygdoms og handicaporganisationer aflyst. Der er sandsynligvis flere grunde til, at kurserne og temadagene ikke fik tilstrækkelig tilslutning til at blive gennemført. En forklaring kan være, at Nedlæg din organisation og start forfra har en smal målgruppe, idet kurset henvender sig til personer i de frivillige sociale organisationer, der har behov for at se kritisk på deres egen organisations opbygning og værdigrundlag og evt. foretage ændringer heri. En forklaring på, at Værdier og strategiske valg i selvejende institutioner trods ekstra markedsføring måtte aflyses kan være, at det henvender sig til en målgruppe, der ikke traditionelt har deltaget meget i Centrets kurser, og derfor ikke har ret meget kendskab til 18

19 kurserne. En anden forklaring kan være, at kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i selvejende institutioner. Disse er ofte travle personer, der måske ikke har lyst til at afsætte tid til at tage på kursus en hel weekend. En tredje forklaring kan være, at kurset ikke rammer plet i forhold til målgruppens behov. En forklaring på, at Lederskab og følgeskab måtte aflyses kan være, at også dette henvender sig til en smal målgruppe, nemlig frivillige ledere og koordinatorer i de frivillige sociale organisationer. Dertil kommer, at Centret også har udbudt kurset i tidligere kursussæsoner. Det kan derfor være, at der ganske enkelt i øjeblikket ikke er et behov for at udbyde kurset. En forklaring på, at temadagene Når to verdener mødes og Unge i sygdoms og handicaporganisationer måtte aflyses kan være, at de henvender sig til for smalle målgrupper. Yderligere en forklaring på, at Unge i sygdoms og handicaporganisationer måtte aflyses kan være, at den skulle afholdes på en frivilligcentral i Esbjerg. Esbjerg ligger langt væk for de fleste kursister, som måske ikke ønsker at rejse langt for et arrangement af en enkelt dags varighed. 3.4 Afbud, gebyrer m.v. Afbud I 2004 meldte 298 personer afbud til de gennemførte kurser og temadage. Det vil sige, at der i gennemsnit var 5,7 afbud pr. kursus. Til sammenligning var der i ,9 afbud pr. kursus. Som tallene oven for viser, modtager Centret mange afbud. Og det på trods af, at der i kursuskatalogerne appelleres til læserne om at tænke sig om en ekstra gang, inden de melder sig til et kursus eller en temadag. Der er sandsynligvis flere forklaringer på det store antal afbud. En af forklaringerne kan være, at kurserne er gratis, og at mange er klar over, at der er stor efterspørgsel efter kurserne. Det kan medføre, at mange skynder sig at melde sig til kurserne uden at overveje så nøje, om de virkelig har tid og lyst til at deltage. En anden forklaring kan være, at det er uden økonomisk konsekvens for den enkelte at melde afbud, så længe det sker tidligere end 14 dage inden kursusstart. Det skyldes, at tilmelding til kurserne ikke er bindende før 14 dage inden kursusstart, hvorefter et afbud udløser et afmeldingsgebyr. Effekt af afmeldingsgebyr Lige som i Uddannelsespuljens tidligere år, har Centret i 2004 opereret med et gebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage inden kursusstart. Gebyret blev indført i 2001 og formålet er at tilskynde kursisterne til at undlade at melde afbud til kurserne eller at gøre det så tidligt som muligt, så Centret kan sikrer en optimal udnyttelse af personalemæssige og økonomiske ressourcer (f.eks. at Centret undgår at betale for tomme pladser på kursusstederne og undgår gentagne revisioner af deltagerlister, beskeder til undervisere og kursussteder), således at så mange frivillige som muligt får mulighed for at deltage i kurserne. 19

20 I 2004 udskrev vi 87 afmeldingsgebyrer. I den telefoniske kontakt til de personer, der blev pålagt at betale gebyr, har Centret forsøgt at forklare formålet med gebyret. Det har medført, at mange har vist forståelse for gebyret. 31 personer har dog været uforstående over for at skulle betale et sådant gebyr (14 personer i foråret og 17 personer i efteråret ). Centret vurderer, at afmeldingsgebyret ikke afholder kursisterne fra at melde afbud eller får dem til at gøre det tidligere, end hvis der ikke var et gebyr. I 2004 kan der konstateres en stigning i antal afbud, der udløser gebyr i forhold til tidligere år. I 2004 udløste 44 % af afbuddene et gebyr. Til sammenligning udløste 32 % af afbuddene et gebyr i 2003, mens 37 % af afbuddene udløste et gebyr i Blacklistning I forbindelse med indførelsen af afmeldingsgebyret i efteråret 2001, besluttede Centret, at personer, der ikke betaler gebyret, bliver blacklistet. Det indebærer, at man er udelukket fra deltagelse i Centrets kurser i et år. Det gælder også for personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I 2004 blev 23 personer blacklistet, heraf 11 personer i foråret og 12 personer i efteråret Deltagernes tilhørsforhold I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt om, hvilken type forening eller organisation, de kommer fra. Blandt svarmulighederne har en del kursister valgt mere end en organisationstype, hvorfor opgørelsen nedenfor ikke giver et præcist billede af, hvordan kursisterne fordeler sig på organisationstyper. Dog peger den på, at de fleste kursister, nemlig 27 %, angiver at de kommer fra en sygdoms og/eller handicaporganisation, 17 % kommer fra en humanitær eller kirkelig organisation, 13 % kommer fra en børn, - unge -, og familieorganisation, 12 % kommer fra en frivilligcentral, 11 % kommer fra et selvhjælpsprojekt, 5 % kommer fra en pensionist eller ældreorganisation, 5 % kommer fra en hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal, og 4 % kommer fra en misbrugsforebyggende eller bekæmpende organisation. Af evalueringsskemaerne fremgår det også, at 39 % af kursisterne kommer fra en landsorganisation, 23 % kommer fra en lokalafdeling af en landsorganisation, og 39 % kommer fra en lokal organisation. 3.6 Deltagernes funktion i organisationerne I evalueringsskemaerne bliver kursisterne ligeledes spurgt om, hvilken funktion de har i den organisation, som de er aktive i. Blandt svarmulighederne i skemaet har flere kursister valgt mere end en funktion. Figuren neden for peger på, at 443 kursister er frivillige, 260 kursister er bestyrelsesmedlemmer, 137 kursister er frivillige ledere, og 69 kursister er frivillige ledere eller koordinatorer. 20

21 Tabel 9 Deltagernes funktion i organisationen Frivillig Frivillig leder Bestyrelsesmedlem Ansat leder/koordinator Evalueringen giver også et billede af, hvor længe kursisterne har været frivillige, se tabel 10 nedenfor. Tabel 10 Hvor længe har du været frivillig? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-6 år 7-10 år år Mere end 15 år Ukendt 3.7 Køn og aldersfordeling Køn De fleste af deltagerne på kurserne er kvinder. Det fremgår af evalueringsskemaerne og figuren neden for, at 70 % af kursisterne er kvinder, mens 26 % er mænd. Dermed er andelen af mænd steget en lille smule i forhold til 2003, hvor 25 % af kursisterne var mænd. 21

22 Tabel 11: Deltagernes kønsfordeling Ukendt; 4% mænd ; 26% kvinder; 71% Kursisternes alder Af tabel 12 fremgår det, at en forholdsvis stor del af kursisterne i 2004 er midaldrende. Således er 42 % af kursisterne mellem 45 år og 64 år. 18 % af kursisterne er under 35 år. Tabel 12: Deltagernes aldersfordeling 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% år år år år år år år år år år år Uk en dt 3.8 Kursisternes udbytte af kurserne Udbytte af kurserne som helhed I 2004 er der blandt kursisterne en meget stor tilfredshed med udbyttet af kurserne som helhed. Det fremgår således af evalueringsskemaerne, at 86 % af kursisterne vurderer, at de fik et særdeles godt eller godt udbytte af kurserne. Til sammenligning vurderede 80 % af kursisterne i 2003, at deres udbytte af kurserne som helhed var særdeles godt eller godt. Kun en halv procent af kursisterne beskriver i 2004 deres udbytte af kurserne som helhed som værende utilfredsstillende. 22

23 Tabel 12 Hvordan vil du vurdere dit udbytte af kurset som helhed? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Særdeles godt Godt Acceptabelt Under middel Utilfredsstillende Ukendt Deltagernes faglige forudsætninger Det er karakteristisk for Centrets kurser, at der er en meget stor spredning i kursisternes faglige forudsætninger inden kursusstart. I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt om, hvilket forudgående kendskab de havde til emnet på kurset. Hertil svarer 48 %, at de har noget kendskab til emnet, 24 % har et godt kendskab, 16 % har næsten intet kendskab, 6 % har et indgående kendskab, og 6 % har intet kendskab til emnet. Se tabel 13. Tabel 13 Hvilket forudgående kendskab havde du til emnet på kurset? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indgående Godt Noget Næsten intet Intet Ukendt Det faglige udbytte Når der er en stor spredning i kursisternes faglige forudsætninger, er det en pædagogisk udfordring for underviserne og den samlede kursusplanlægning at sikre, at alle kursister får et fagligt udbytte af kurserne. Centret forsøger at sikre dette bl.a. ved at benytte en pædagogik og didaktik, der sikrer undervisningsdifferentiering. 23

24 Af evalueringsskemaerne fremgår det, at det i vidt omfang lykkes at sikre deltagernes faglige udbytte, trods spredningen i deltagerforudsætninger. Det fremgår af kursisternes svar i evalueringsskemaerne på spørgsmålet, om kursisterne mener, at de fik ny indsigt i emnet. Hertil svarer 77 % i høj grad eller i rimelig høj grad (sammenlignet med 70 % i 2003), mens kun 4 % svarer i ringe grad. Tabel 14 Gav kurset dig ny indsigt i emnet? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ukendt Kurset anvendeligt i forhold til foreningsarbejdet I evalueringen bliver kursisterne også bedt om at vurdere, i hvilket omfang kurset var anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i organisationen. Af figuren oven for fremgår det, at 47 % svarer i høj grad, 30 % i rimelig høj grad, 20 % i nogen grad og kun 2 % i ringe grad. Tabel 15 50% 40% 30% 20% 10% Var kurset anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i foreningen/organisationen, du kommer fra? 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ukendt 24

25 Vurdering af underviseren Kursisterne bliver også spurgt om, hvordan underviseren på det enkelte kursus var til at formidle stoffet. Figuren neden for viser, at 57 % svarer særdeles god, 34 % svarer god, 8 % svarer acceptabel, mens kun 1 % svarer under middel. Tabel 16 Hvordan var underviseren til at formidle stoffet? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særdeles god God Acceptabel Under middel Utilfredsstillende Ukendt Erfaringsudvekslingen Erfaringsudvekslingen deltagerne i mellem er en vigtig målsætning for kurserne. I evalueringsskemaerne bliver kursisterne bedt om at svare på, hvorvidt erfaringsudvekslingen med de andre kursister var brugbar for det fremtidige frivillige arbejde. Af figuren neden for fremgår det, at 32 % svarer i høj grad, mens kun 4 % svarer i ringe grad. Tabel 17 Var erfaringsudvekslingen med de andre deltagere gavnlig for dit fremtidige arbejde? 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ukendt 25

26 3.9 Uddybende kommentarer Kursisterne kommer også med uddybende kommentarer til kurserne, f.eks. angående kursets varighed, form m.v. Skemaet indeholder tre svarkategorier. I den ene bliver kursisterne bedt om at fortsætte sætningen: Jeg synes særlig godt om, at. Svarene, hvor kursisterne bliver opfordret til at vurdere de positive aspekter af kurserne, fordeler sig på følgende måde: 49 % underviseren 48 % undervisningens form 41 % kursets indhold 16 % faciliteterne 16 % erfaringsudvekslingen 15 % kursusmaterialer 14 % forplejningen 13 % kursusstedets beliggenhed 11 % holdets sammensætning 10 % stemningen 7 % kursets varighed 5 % niveauet 4 % netværksdannelsen I den anden kategori bliver kursisterne bedt om at fortsætte sætningen: Det var derimod knapt så godt, at. Svarene, hvor kursisterne vurderer negative aspekter af kurserne, fordeler sig således: 15 % kurset var for kort 9 % faciliteterne 7 % undervisningens form 5 % indholdet 4 % holdets sammensætning 3 % forplejningen 2 % erfaringsudvekslingen 2 % niveauet 1 % kurset var for langt 1 % underviseren I den tredje kategori bliver kursisterne bedt om at fuldføre sætningen: Jeg kunne godt tænke mig, at % svarer, at de gerne vil have et opfølgningskursus. Andre svarer f.eks.: At der var flere pauser, eller: At få et kursusbevis. 26

27 3.10 Opsamling på støtteform B Centret har i 2004 af Kontaktudvalget fået til opgave at tilrettelægge og gennemføre en række gratis kurser og temadage for frivillige i frivillige sociale organisationer. I 2004 blev kurserne udbudt og gennemført i en forårssæson og en efterårssæson. I alt blev der udbudt 57 kurser og temadage under støtteform B, hvoraf de tre temadage blev finansieret af midler fra Støtteform C. Igen i 2004 var der kurser i forenings og organisationsarbejde, de frivilliges personlige udvikling og grænser samt videns og redskabskurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere. Kursusudbuddet bestod af en række kernekurser, bl.a. kurser i fundraising, foreningsøkonomi, kollegial supervision og hvervning af frivillige. Derudover bestod det af en række nye kurser, bl.a. kurser i kontaktformidling, foreningsdemokrati og det at være besøgsven. I 2004 har Centret fortsat bestræbelserne på at udvikle kvaliteten af kurserne. Blandt andet har der været en indsats for at styrke netværksdannelsen på kurserne, og der er blevet sørget for en fremadrettet brug af evaluering af kurserne med henblik på løbende justeringer og forbedringer af undervisningen på kurserne. Ligesom i 2003 har Centret i 2004 modtager rigtig mange afbud til kurserne, med tomme kursuspladser til følge og meget administrativt ekstraarbejde. Samtidig hermed har der i 2004 været en stor efterspørgsel efter kurserne, hvilket har resulteret i lange ventelister til mange af kurserne. Der er en stor tilfredshed med kvaliteten af kurserne blandt kursisterne. Det viser sig bl.a. i en stigning i forhold til 2003 i kursisternes vurdering af kurserne som helhed. Og der er også generelt en stor tilfredshed med det faglige udbytte, kursernes anvendelighed i forhold til det frivillige arbejde, erfaringsudvekslingen og undervisernes formidlingsevner. 27

28 4.0 Støtteform C 4.1 Konsulentbistandens indhold Støtteform C er en dialogbaseret konsulentbistand, der har to særlige indsatsområder: For det første en planlægningsbistand til kursusaktiviteter for primært nystartede foreninger/projekter. For det andet en udviklingsstøtte, der skal fremme det pædagogiske udviklingsarbejde i forbindelse med kvalificeringsaktiviteter for frivillige. Det overordnede formål med støtteform C er således med flere indgangsvinkler at fremme pædagogisk udviklingsarbejde i kompetenceudviklingen af frivillige i det frivillige sociale arbejde. Udviklingsarbejdet skal bl.a. styrke følgende i foreningernes arbejde med kompetenceudvikling: Analyse af frivilliges forudsætninger, motivation og kvalifikationer for at deltage i kompetenceudvikling Afklaring af de frivilliges konkrete behov for ny viden, træning af færdigheder og holdningsdiskussioner Planlægning af afvekslende og udviklende undervisningsmetoder på kurserne og overvejelser om egnede kursusfaciliteter Afprøvning af nye pædagogiske ideer og læringsformer målrettet frivillige Kontakt til et netværk af undervisere og konsulenter, som kender til det frivillige arbejde Forankring af pædagogisk udviklingsarbejde og læringsmiljøer i foreningerne Opbygning af netværksrelationer på tværs af frivillige sociale foreninger Ingen formalia Foreninger kan uafhængigt af bestemte tidsfrister eller særlige formalia kontakte støtteform C for dialog og samarbejde om kompetenceudviklingsaktiviteter for frivillige. Støtteform C udfylder blanketter på eventuelle henvendelser og beder som regel også den pågældende forening formulere og fremsende deres udfordringer til konsulenten på støtteformen. Støtteform C tilstræber således en høj grad af fleksibilitet i konsulentbistanden, som matcher organiseringen i foreningerne og de frivillige arbejdsmetoder. Annoncering af støtteform C Tilbuddet om konsulentbistand til nye kursusaktiviteter har været meldt ud i KTUs folder Oversigt over retningslinier og støtteform for uddannelsespuljen 2003 og Endvidere har den været annonceret i kursuskataloget Kurser for frivillige, som Center for frivilligt socialt arbejde udsendte forår og efterår 2004 samt på centrets hjemmeside og i derfra udsendte elektroniske nyhedsbreve. 28

29 4.2 Organisationstyper og geografisk fordeling Som i de foregående år er der en meget stor bredde i de foreninger, som henvender sig til støtteform C, og i de aktiviteter, der søges konsulentbistand til. Fordelingsmæssigt er spredningen i typer af foreninger, som har henvendt sig, så stor, at der ikke tegner sig noget entydigt mønster, - dog er der i sammenligning til foregående år en tendens til at flere offentlige institutioner (f.eks. ældrecentre, kommuner, kirker) henvender sig. Disse offentlige institutioner falder dog undenfor Uddannelsespuljens målgruppe, og er derfor ikke medtaget i nedenstående evaluering. Organisationstyper Både mindre lokale og større landsdækkende frivillige sociale organisationer har modtaget bistand i 2004 under støtteform C. I forhold til de foregående år er der en generel tendens til at flere store og landsdækkende foreninger henvender sig, mens der specielt i forbindelse med den konkrete planlægningsstøtte er ydet støtte til en del mindre og lokale foreninger. Ca. 20 % af foreningerne har deres virke indenfor sygdoms- og handicapområdet og andre ca. 20% er kirkelig- og humanitære foreninger. Men også flere frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, ungdomsrådgivninger og -foreninger, krisecentre og væresteder for socialt udsatte samt bisidder-netværk har henvendt sig til støtteformen for bistand Geografisk spredning Foreningerne som har henvendt sig til støtteform C er hjemmehørende i alle dele af landet og flere af disse er også landsdækkende foreninger. I 2004 har størstedelen af aktiviteterne dog fundet sted udenfor Storkøbenhavn, hvor kun ca. 20% af henvendelserne kommer fra. Der har således været en meget bred geografisk spredning på målgrupperne og aktiviteternes afholdelse. Grundlæggende er den geografiske fordeling af støtteform C afhængig af, hvor de foreninger som henvender sig, er hjemmehørende. 4.3 Konsulentbistand til foreningerne Antal henvendelser I 2004 har 50 foreninger på eget initiativ henvendt sig med henblik på at få konkret konsulentbistand til planlægning og udvikling af nye kursusaktiviteter m.v. Yderligere cirka 40 foreninger er på initiativ fra støtteform C mere formelt knyttet til aktiviteter som bl.a. Netværket for Uddannelseskonsulenter og Værktøjsprojektet (se nedenstående afsnit 4.4.). Skønsmæssigt har et tilsvarende antal enkeltpersoner og foreninger været i en mere uformel og ad hoc præget kontakt med støtteform C i forbindelse med de materialer og aktiviteter støtteformen generelt har været involveret i. Støtteform C har også modtaget flere henvendelser, som ligger udenfor konsulentbistandens indholdsramme, og som derfor ikke er medtaget. 29