KonjunkturNYT - uge 27-29

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 7-9. juli. juli Danmark Fald i industriproduktionen i maj Firmaernes samlede salg steg i maj Fald i eksporten i maj Stort overskud på betalingsbalancen i maj Lille fald i detailomsætningen (mængde) og lille stigning i dankortomsætningen (værdi) i juni Lille fald i byggebeskæftigelsen i. kvartal Lille fald i bruttoledigheden for F i juni Nationalbankens udlånsundersøgelse for. kvartal Lille fald i antallet af konkurser i juni Svag stigning i antallet af tvangsauktioner i juni Højere forbrugerprisinflation i juni Inflationen i Danmark fortsat lavere end i euroområdet i juni Fald i prisen på engrosvarer i juni Internationalt USA: faldende erhvervs- og forbrugertillid, uændret ledighed og inflation, stigende industriproduktion Tyskland: faldende erhvervstillid Storbritannien: faldende erhvervstillid i servicesektoren, svagt faldende ledighed Sverige: faldende erhvervstillid i fremstillingssektoren, stigende industriproduktion Japan: faldende erhvervstillid Kina: lavere BNP-vækst og inflation, stigende industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Rentenedsættelse fra Danmarks Nationalbank den. juli Dansk Økonomi / Makropolitik Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 Side af DANSK KONJUNKTURNYT Fald i industriproduktionen i maj I maj faldt industriproduktionen med,9 pct. i forhold til april (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Sammenlignes de tre seneste måneder (marts-maj) med de tre forudgående faldt industriproduktionen med 1½ pct. Set over det seneste års tid har industriproduktionen generelt været vigende. Omsætningen i industrien (løbende priser, ekskl. værfter mv., sk) faldt med,7 pct. fra april til maj. Dette har baggrund i et fald i hjemmemarkedsomsætningen på,8 pct., mens eksportmarkedsomsætningen steg med 1, pct. Ordreindgangen (løbende priser) faldt fra april til marts. Traditionelt er der store udsving i ordreindgangen, og et -måneders glidende gennemsnit viser tilbagegang på både eksport- og hjemmemarkedet, jf. figur 1.. Sammenlignes de tre seneste måneder (marts-maj) med de tre forudgående var der et fald i ordreindgangen på, pct. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Ordreindgangen ( mdr. glidende gns.) Industriens produktionsindeks mdr. glidende gns. af produktionsindeks Eksportmarkedet Hjemmemarkedet Anm. Ordreindgangen i figur 1. er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Omsætningen i de virksomheder som indgår i ordrestatistikken udgør ca. halvdelen af industriproduktionen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side af Firmaernes samlede salg steg i maj Firmaernes samlede salg steg med knap pct. fra april til maj efter fald i de to forudgående måneder, jf. figur 1.. Stigningen afspejler både en stigning i firmaernes indenlandske salg og eksport. Set over de seneste tre måneder (marts-maj) er firmaernes salg faldet med 1, pct. sammenlignet med de tre forudgående måneder. Det er hovedsageligt salget inden for handel og transport mv. og erhvervsservice, der trækker ned, mens salget inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed steg en smule i perioden. Et måneders glidende gennemsnit (marts-maj) viser også tilbagegang i firmaernes samlede salg fra april til maj, hvilket dækker over et fald i det indenlandske salg, mens eksporten trak salget op, jf. figur 1.. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres med prisindekset for industriens omsætning, steg det samlede salg med,1 pct. fra april til maj. Firmaernes samlede køb faldt med 1, pct. fra april til maj og er faldet med godt 1, pct. de seneste tre måneder i forhold til de forudgående tre måneder. Figur 1. Firmaernes salg i alt Figur 1. Firmaernes salg, -mdrs glidende gennemsnit Mia. kr. Mia. kr. =1 = Firmaernes salg i alt. mdr. glidende gennemsnit Samlet Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet som et residual. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af Fald i eksporten i maj Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) faldt med,9 pct. fra april til maj efter en stigning på, pct. måneden forinden. Importen af varer (samme definition) faldt i samme periode med,7 pct. Overskuddet på handelsbalancen udgjorde 7, mia. kr. i maj, jf. figur 1.. Der er ret betydelige månedlige udsving i udenrigshandlen selv efter sæsonkorrektion. Set over tremåneders perioden marts til maj som helhed er eksporten (ekskl. skibe og fly mv.) steget med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder, mens importen i samme periode er steget med, pct., jf. figur 1.. Udviklingen i eksporten i den seneste tremåneders periode har i høj grad været båret af en stigning i handlen med energi (mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.). Ses der bort fra energi samt skibe og fly mv. faldt eksporten således med,7 pct. Herudover bidrog især en stigning i eksporten af maskiner undtagen transportmidler til eksportfremgangen i perioden, heri indgår blandt andet dele til vindmøller. Eksporten af tjenester (løbende priser, egen sæsonkorrektion) faldt ifølge betalingsbalancestatistikken med 1, pct. i tremåneders perioden marts til maj som helhed, mens importen af tjenester steg med, pct. I Økonomisk Redegørelse, maj, forventes udviklingen i eksporten i at være afdæmpet. Samlet set forventes både eksporten af varer (ekskl. skibe og fly mv.) og eksporten af tjenester at vokse med, pct. (i værdier). I mængder skønnes en vækst på 1,1 pct. for vareeksporten (ekskl. skibe og fly mv.) og på, pct. for tjenesteeksporten. Figur 1. Handelsbalancen (ekskl. skibe og fly), måneders glidende gennemsnit Figur 1. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Eksport, mdr. glid. gns. Import, mdr. glid. gns. Anm.: Udenrigshandlen med varer opgjort i værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af Stort overskud på betalingsbalancen i maj I maj udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 1,7 mia. kr., hvilket er, mia. kr. mere end i april og det højeste overskud nogensinde registreret for en enkelt måned. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis, mia. kr.,,9 mia. kr. og,8 mia. kr., jf. figur 1.7. De løbende overførsler er fortsat i underskud med, mia. kr. Det store overskud på betalingsbalancen i maj skal i særlig grad ses i sammenhæng med et ekstraordinært højt overskud på løn- og formueindkomst 1 i måneden. Hertil kommer en stigning i overskuddet på vare- og tjenestebalancen. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over året indtil videre på 7, mia. kr., hvilket er 8,7 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år, jf. figur 1.8. Det afspejler især, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen er faldet med 9, mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Overskuddet på løn- og formueindkomst er derimod forøget med 1,8 mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, maj, skønnes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 97, mia. kr. for som helhed. Figur 1.7 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.8 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr Varer- og tjenester Overførsler Løn- og formueindkomst Løbende poster Mia. kr. Mia. kr År til dato Resterende måneder Anm. År til dato angiver det akkumulerede betalingsbalanceoverskud opgjort på samme tidspunkt (maj) for hvert år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Mia. kr Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet, som indtil Nationalbankens indarbejdelse af årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten i efteråret fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år.

6 Side af Lille fald i detailomsætningen (mængde) og lille stigning i dankortomsætningen (værdi) i juni Mængdeindekset for detailomsætningen faldt i juni med, pct. i forhold til maj (sæsonkorrigeret), efter en stigning på, pct. i maj, jf. figur 1.9. et lå stabilt i andet halvår, hvorefter der har været en faldende tendens indtil nu i. Detailomsætningsindekset lå i. kvartal,7 pct. lavere end i 1. kvartal. Faldet i detailomsætningsindekset i juni skyldes et fald i salget af beklædning mv. og fødevarer og andre dagligvarer på henholdsvis 1, og, pct. fra maj til juni, mens salget af andre forbrugsgoder steg med, pct. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen faldt, pct. i juni sammenlignet med tilsvarende måned sidste år. Ifølge Nets steg dankortomsætningen med knap ¼ pct. på månedsbasis i juni, efter en stigning på knap ½ pct. i maj (egen sæsonkorrektion). Efter en markant stigning i. kvartal og i 1. kvartal på i alt ¾ pct., faldt dankortomsætningen med godt ½ pct. i. kvartal, jf. figur 1.1. Dankortomsætningen lå i. kvartal ¾ pct. højere end i samme kvartal sidste år (egen sæsonkorrektion). Deflateres dankortomsætningen med forbrugerprisindekset er omsætningen i. kvartal steget med ½ pct. i forhold til tilsvarende periode sidste år. Figur 1.9 Mængdeindeks for detailomsætning Figur 1.1 Værdiindeks for detail- og dankortomsætning (=1) (=1) (jan. 7=1) (jan. 7=1) Dankortomsætning Detailomsætningsindeks Anm.: Figur 1.1 viser et måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og Nets og egne beregninger.

7 Side 7 af Lille fald i byggebeskæftigelsen Byggebeskæftigelsen faldt lidt i. kvartal, jf. figur 1.. Det er andet kvartal i træk, efter at byggebeskæftigelsen har været nogenlunde uændret siden midten af 1. Det er særligt inden for nybyggeri, at beskæftigelsen er faldet. Derimod har beskæftigelsen i. kvartal været stort set uændret inden for reparation og vedligeholdelse samt anlægsvirksomhed. Det er særligt inden for de to sidste områder, at den økonomiske politik understøtter byggebeskæftigelsen gennem blandt andet den fremrykkede renoveringsindsats i det almene byggeri og betydelige anlægsinvesteringer. Det skal bemærkes, at opgørelsen af byggebeskæftigelsen er baseret på en stikprøve med dertil hørende usikkerhed. Andre opgørelser af byggebeskæftigelsen i fx lønmodtagerbeskæftigelsen og nationalregnskabsbeskæftigelsen viste en mindre fremgang i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbrancherne i 1. kvartal. Figur 1. Byggebeskæftigelsen 1. personer 1. personer Kilde: Danmarks Statistik

8 Side 8 af Lille fald i bruttoledigheden for F Bruttoledigheden for F faldt lidt i juni, jf. figur 1.. Ledigheden faldt for såvel mænd som kvinder. Efter et forholdsvis kraftigt fald gennem har ledigheden for F ligget nogenlunde stabilt gennem den forløbne del af. Den samlede ledighed i Danmark har også været stort set uændret siden efteråret. Overordnet set har der været en faldende tendens i ledigheden for F de seneste to år, og niveauet i juni er knap. personer lavere end ved toppen i juli 1. Den samlede ledighed toppede ligeledes i juli 1 og var i maj faldet med lidt over. personer. Figur 1. Bruttoledigheden for F og samlet ledighed 1. personer 1. personer Ledighed F Samlet ledighed (højre akse) Kilde: F og Danmarks Statistik

9 Side 9 af Nationalbankens udlånsundersøgelse for. kvartal Nationalbankens udlånsundersøgelse for. kvartal viser, at den svage opstramning i kreditpolitikken, der startede medio, er fortsat i første halvdel af. De adspurgte penge- og realkreditinstitutter forventer en fortsat stramning af kreditvilkårene for husholdningerne i. kvartal, jf. figur 1.1. Det afspejler primært, at penge- og realkreditinstitutterne har hævet prisen i form af rentemarginer og gebyrer på lån til såvel erhverv som husholdninger. Stramningerne begrundes med øgede finansieringsomkostninger, mens de forventede stramninger for husholdningerne begrundes med lavere risikovillighed. Andelen af nedskrivninger og tab på udlån var uændret for husholdningerne, mens den faldt for erhverv. Udviklingen dækker dog over forskelle på tværs af institutterne. De mellemstore pengeinstitutter oplevede således en svagt stigende andel på såvel erhverv som husholdninger, mens de store pengeinstitutter og realkreditinstitutterne havde en uændret eller svagt faldende andel i. kvartal. Efterspørgslen efter lån fra såvel erhverv som husholdninger var i. kvartal stort set uændret. Det dækker dog over, at de mellemstore pengeinstitutter har oplevet en fortsat svagt faldende efterspørgsel. Fremadrettet forventer særligt realkreditinstitutterne en svagt stigende efterspørgsel fra husholdningerne. Samlet set var udviklingen i. kvartal lidt mere negativ, end hvad institutterne havde forventet i undersøgelsen for 1. kvartal. Det skal formentlig ses i lyset af den genopblussen af den europæiske statsgældskrise, der er sket i maj og juni. Figur 1.1 Ændring i penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår Nettotal Nettotal Erhverv Husholdninger Anm.: Udlånsundersøgelsen baseres på svar fra de største danske penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om ændringer i deres kreditvilkår. Spørgsmålene har fem svarmuligheder, som hver har en værdi: -1 (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), +1 (lempet/ steget en del). Svarene vægtes sammen til et nettotal efter institutternes andel af det samlede udlån. Et negativt (positivt) tal viser, at kreditvilkårene er strammet (lempet), så det er blevet sværere (lettere) at opnå lån. Observationen for. kvartal angiver institutternes forventning i. kvartal til udviklingen i. kvartal. Kilde: Danmarks Nationalbank.

10 Side 1 af Lille fald i antallet af konkurser i juni Antallet af erklærede konkurser var i juni, når der korrigeres for normale sæsonudsving, hvilket er 1, pct. færre end i maj, jf. figur 1.1. Set over de seneste tre måneder faldt antallet af konkurser med 7, pct. i forhold til perioden januarmarts. Historisk set er antallet af konkurser stadig på et relativt højt niveau, jf. figur 1.1. Af de konkursramte virksomheder i juni havde pct. ingen ansatte, hvilket er flere end i maj, hvor andelen var pct. Den samlede beskæftigelse i konkursramte virksomheder var på 1 fuldtidsansatte, hvilket er mere end en halvering i forhold til maj. Det store fald skal dog ses i forbindelse med Cimber Sterlings konkurs i maj. De konkursramte virksomheder havde i juni en omsætning på 1,7 mia. kr., som er lavere end i maj. Den gennemsnitlige levetid for konkursramte virksomheder var i juni 7,7 år, hvilket er kortere end i de to foregående måneder. Der var stigning i antal konkurser i alle branchegrupper i juni, med undtagelse af øvrige brancher ekskl. uoplyste, som havde færre konkurser i juni end i maj. Den største stigning i antal konkurser fandt sted i bygge- og anlægsbranchen, hvor antallet steg fra i maj til 7 i juni. Der var fald i antal konkurser i Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens antallet af konkurser steg i de resterende regioner. Figur 1.1 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i konkursramte virksomheder Figur 1.1 Erklærede konkurser ( mdr. gl. gnst., sk.) Antal Antal Antal Antal Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, tremåneders gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side af Svag stigning i antallet af tvangsauktioner i juni I juni var antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner på, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er en stigning på 8,9 pct. i forhold til maj og på 7 pct. i forhold til samme måned sidste år, jf. figur 1.1. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner. Et tremåneders glidende gennemsnit udviser fald i maj og juni. Set i et historisk perspektiv er niveauet for tvangsauktionerne lavt og langt under niveauet fra starten af 199 erne, hvor det sæsonkorrigerede antal var på over 1. pr. måned, jf. figur Antallet af tvangsauktioner faldt i alle regioner i juni på nær Region Sjælland, hvor tallet var uændret. Den største nedgang forekom i Region Midtjylland, hvor antallet faldt fra 1 i maj til i juni. Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.17 Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Antal Antal Sæsonkorrigeret mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side af Højere forbrugerprisinflation i juni Forbrugerprisinflationen var, pct. i juni, jf. figur Det er,1 pct.-point højere end måneden før, hvilket hovedsageligt afspejler udviklingen i prisen på bøger. Fra maj til juni faldt forbrugerprisindekset med, pct., jf. figur 1.19, og den højere inflation skyldes således udviklingen i prisindekset året før (basiseffekt). Det er primært prisstigninger på husleje, fødevarer samt alkoholiske drikkevarer og tobak herunder afgifter der holder inflationen oppe. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, steg med,1 pct.-point fra maj til juni til 1, pct. Prisen på energi har de seneste to måneder bidraget til en lavere inflationstakt for første gang siden november 9. Forbrugerprisinflationen renset for energi var, pct. i juni. Den faktiske forbrugerprisinflation for juni ligger lidt lavere end lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, maj. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på, pct. Figur 1.18 Forbrugerprisinflation Figur 1.19 Forbrugerprisindeks Dec. = 1 Dec. = D J F M A M J J A S O N D 9 1 Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 99

13 Side 1 af Inflationen i Danmark fortsat lavere end i euroområdet i juni Inflationstakten målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) steg i juni med,1 pct.-point til, pct. i Danmark og var uændret på, pct. i euroområdet, jf. figur 1.. Det er tredje måned i træk, at inflationen i Danmark er lavere end i euroområdet. Den danske inflation var i gennemsnit ½ pct.-point højere fra midten af 8, hvor finanskrisen eskalerede, og frem til midten af. Fra maj til juni faldt forbrugerprisindekset i både Danmark og euroområdet, og udviklingen i inflationen afspejler således ændringer i prisindekset året før (basiseffekt). Stigningen i den danske inflation i juni skyldes primært højere bogpriser. Den aktuelle inflationstakt i både euroområdet og Danmark er fortsat forholdsvis høj i lyset af den relativt lave kapacitetsudnyttelse og svage økonomiske vækst. For euroområdet er en af årsagerne udviklingen i energipriserne. Inflationen renset for energi var i juni 1,9 pct. i euroområdet og, pct. i Danmark. Bidraget fra energi trækker således inflationen op i euroområdet og ned i Danmark. Afgiftsstigninger bidrager til et højere inflationsniveau i både euroområdet og Danmark. Inflationstakten i Danmark adskiller sig særligt fra euroområdet i juni ved et højere inflationsbidrag fra fødevarer og alkoholiske drikkevarer (blandt andet som følge af afgiftsforhøjelser på fedt, sukker, øl og vin) samt finansielle tjenester (som følge af højere bankgebyrer). Kerneinflationen (HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer) steg i juni,1 pct.-point i Danmark til, pct. og var uændret på 1,8 pct. i euroområdet, jf. figur 1.1. Inflationen inden for euroområdet i juni svinger fra 1, pct. i Grækenland til, pct. i Estland og Malta. Figur 1. Forbrugerprisinflation Figur 1.1 Kerneinflation Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark Kilde: Eurostat.

14 Side 1 af Fald i prisen på engrosvarer i juni Prisindekset for indenlandsk vareforsyning faldt med,7 pct. fra maj til juni, jf. figur 1.. Faldet i engrosprisindekset i juni afspejler lavere priser på produktionsmidler, herunder olie. Det er anden måned i træk, at priserne falder efter et halvt år med stigende priser, og prisindekset er på niveau med starten af året. Årsstigningstakten faldt med,8 pct.-point til 1, pct. i juni, hvilket primært afspejler en lidt svagere udvikling i prisen på danske varer. Prisen på danske varer har ellers i gennemsnit haft en dobbelt så høj årsstigningstakt i forhold til prisen på importvarer det seneste år. Siden marts sidste år har engrosprisinflationen været aftagende. Råvareprisindekset faldt med, pct. fra maj til juni, jf. figur 1., hvilket blandt andet afspejler et fald i olieprisen. Årsstigningstakten i råvareprisindekset var -1, pct. i juni, hvilket er, pct.-point lavere end måneden før. Det er første gang siden oktober 9, at råvareprisinflationen har været negativ. Råvareprisinflationen har generelt været aftagende siden februar sidste år. Råvare- og engrospriserne har udviklet sig nogenlunde parallelt over tid, men med markant større udsving i råvarepriserne. Figur 1. Priser på indenlandsk vareforsyning (engrospriser) Figur 1. Priser på importerede uforarbejdede råvarer (råvareprisindeks) (jan. =1) 1 1 (jan. =1) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled ekskl. afgifter. et måler prisudviklingen for danske varer til hjemmemarkedet målt ved producenternes salgspriser samt importprisudviklingen målt ved importørens købspris.

15 Side 1 af INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA ISM-indikatoren for erhvervstilliden faldt i juni for både fremstillings- og servicesektoren. et for fremstilling faldt med,8 indeksenheder til 9,7, hvilket er det laveste siden juli 9, jf. figur.1. et ligger dermed tæt på, men under værdien, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Fra maj til juni faldt indekset for service fra, til 1,7. Det er det laveste niveau siden november 9. Ledigheden var uændret på 8, pct. i juni, jf. figur.. Efter et fald igennem andet halvår har ledigheden ligget relativt fladt i år. Beskæftigelsen steg med omtrent 8. personer. Figur.1 Erhvervstillid, USA Figur. Ledighed, USA personer Fremstilling Service Ændring i beskætigelsen (m/m), (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters Ecowin. Forbrugertilliden, målt ved Michigan indikatoren, faldt for anden måned i træk fra 7, til 7, i juli, jf. figur.. Udviklingen dækker over en mindre stigning i vurderingen af den nuværende situation, mens forventningerne til fremtiden faldt. Inflationen i juni var 1,7 pct. (å/å), hvilket er uændret i forhold til maj, jf. figur.. Inflationen har været faldende siden september sidste år, hvor den toppede med,9 pct. Kerneinflationen, som er defineret som forbrugerprisindekset eksklusive fødevare- og energipriser, var omtrent uændret på, pct.

16 Side 1 af Figur. Forbrugertillid, USA Figur. Inflation, USA Samlet forbrugertillidsindeks Nuværende situation Forventninger til fremtiden (å/å) Anm.: Den stiplede linje i figur. angiver et historisk gennemsnit. Kilde: Reuters Ecowin Forbrugerpriser Kerneinflation (å/å) Industriproduktionen steg, pct. i juni i forhold til maj. Industriproduktionen har udvist en stigende tendens siden juni 9, men er dog stadig lavere end toppunktet i september 7, jf. figur.. På årsbasis steg industriproduktionen med,7 pct. Figur. Industriproduktion, USA Figur. Erhvervstillid (ZEW), Tyskland (=1) (=1) ZEW situation ZEW forventning Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland ZEW-indikatoren, som måler tilliden blandt tyske finansanalytikere, faldt i juli, jf. figur.. et for den nuværende økonomiske situation faldt,1 indeksenheder til indeks 1,1 i juli, hvilket er det største månedlige fald siden ust sidste år. et ligger nu på det laveste niveau siden juli 1. Indikatoren for forventningerne til den økonomiske udvikling de kommende seks måneder faldt med,7 indeksenheder til indeks -19,. Det er fjerde måned i træk, at indikatoren for forventninger falder.

17 Side 17 af Storbritannien Erhvervstilliden i servicesektoren udtrykt ved PMI-indikatoren faldt indeksenheder fra maj til juni til indeks 1,., jf. figur.7. et ligger fortsat over værdien og indikerer en ekspansion i sektoren, men har haft en faldende tendens siden januar. PMI-indikatoren for fremstillingssektoren steg,7 indeksenheder til indeks 8, i juni, jf. figur.7. Dette er første stigning i fire måneder. et lå for anden måned i træk under værdien. Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i maj 8,1 pct. (-mdrs. glidende gns.), hvilket er,1 pct.-point lavere end i april, jf. figur.8. Ledigheden har siden midten af 9 ligget nogenlunde stabilt omkring det nuværende niveau. Beskæftigelsen steg med 9. personer fra april til maj, hvilket var en stigning på, pct. (m/m). Figur.7 Erhvervstillid, Storbritannien Figur.8 Ledighed, Storbritannien af arbejdsstyrken 1. personer PMI service PMI fremstilling Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Erhvervstilliden i fremstillingssektoren målt ved PMI-indikatoren faldt, indeksenheder til 8, i juni og har dermed været faldende siden januar, jf. figur.9. et har i maj og juni været under, der indikerer grænsen mellem fremgang og tilbagegang i sektoren. Industriproduktionen (ekskl. energi) steg, pct. (m/m) i maj, jf. figur.1. Industriproduktionen udviser en del udsving fra måned til måned, men har overordnet set haft en svagt nedadgående tendens siden midten af. Antallet af nye industriordrer steg med, pct. i maj (m/m), hvilket primært skyldes en stigning på, pct. i antallet af eksportordrer, jf. figur.. Antallet af indenlandske ordrer steg 1,9 pct. i maj.

18 Side 18 af Figur.9 Erhvervstillid, Sverige Figur.1 Industriproduktion, Sverige 8 8 (jan. 8=1) (jan. 8=1) Anm.: Den stiplede linje i figur.9 angiver et historisk gennemsnit. Kilde: Reuters Ecowin. Figur. Industriordrer, Sverige Figur. Erhvervstillid, Japan (jan. 8=1) (jan. 8=1) Indenlandske ordrer Eksportordrer Service Fremstilling Total Kilde: Reuters Ecowin. Japan Tankan-rapporten, der måler erhvervstilliden i store virksomheder, steg med indeksenheder til indeks, i. kvartal sammenlignet med kvartalet forinden, jf. figur.. Stigningen skyldes stigninger i underindekserne for både fremstilling og service på tre indeksenheder til henholdsvis indeks -1 og 8. et for service har dermed været stigende siden. kvartal. Kina Opgørelsen af BNP i. kvartal viste en vækst på 7, pct. (å/å), hvilket er, pct.-point lavere end i 1. kvartal, jf. figur.1. Det er den laveste årsvækstrate siden 1. kvartal 9. Den kvartalsvise vækst var på 1,8 pct. i. kvartal. Inflationen var, pct. i juni, hvilket er,9 pct.-point lavere end i maj, jf. figur.1. Inflationen er overordnet set faldet siden sommeren, hvilket især kan tilskrives lavere prisstigninger på fødevarer. Industriproduktionen steg 9, pct. i juni (å/å), hvilket er ret lavt set i et historisk perspektiv.

19 Side 19 af Figur.1 BNP-vækst, Kina Figur.1 Inflation, Kina (å/å) (å/å) (å/å) (å/å) Kilde: Reuters Ecowin.

20 Side af RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Rentenedsættelse fra Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank har med virkning fra den. juli sænket tre af sine fire pengepolitiske renter. Således er diskontoen, udlånsrenten og renten på indskudsbeviser blevet sænket med basispoint (bps.), så de nu ligger på henholdsvis, pct.,, pct. og -, pct., jf. figur.1. Foliorenten er uændret på, pct., men den samlede folioramme, der bestemmer, hvor meget de pengepolitiske modparter samlet set kan have stående fra dag til dag på deres foliokonti, blev udvidet fra, mia. kr. til 9,7 mia. kr. Rentenedsættelsen var i modsætning til dem i maj ikke ensidig og kom som et resultat af, at den europæiske centralbank (ECB) tidligere samme dag nedsatte sine pengepolitiske renter med bps. Det, at Nationalbanken matchede ECB s rentenedsættelse, og at der fortsat er betydelige negative pengepolitiske rentespænd til euroområdet (jf. figur.1), skal ses i lyset af den fortsatte uro omkring den europæiske statsgældskrise. Usikkerheden har fået investorerne til at søge mod værdipapirer, der betragtes som relativt sikre. Det har blandt andet medført faldende obligationsrenter i Danmark og øget valutatilstrømning, der har bevirket, at den danske krone i en periode har været relativt stærk overfor euroen. Den seneste rentenedsættelse har dog været medvirkende til, at noget af presset er aftaget, og valutakursen har nærmet sig centralkursen en smule, jf. figur.. Rentenedsættelsen er historisk i og med, at Danmark nu for første gang nogensinde har en negativ pengepolitisk rente i form af renten på indskudsbeviser. Tidligere har eksempelvis Sverige tilbage i 9-1 haft en negativ indlånsrente. Noget af effekten af den negative indskudsbevisrente afbødes dog af udvidelsen af den samlede folioramme, der giver de pengepolitiske modparter mulighed for at placere mere likviditet til pct. i rente på dag-til-dag basis. Figur.1 Pengepolitiske renter og pengepolitisk spænd Figur. Afvigelse fra DKK/EUR centralkurs -point DKK/EUR DKK/EUR,,,,,,,,,, -, -,,, -,1 -,1,, -,1 -,1 1, 1, -, -,,, -, -, -1, -1, Folio Diskonto Udlån Pengepolitisk spænd (h.a.) Indskudsbeviser -, -, 1 -, -, Anm.: I Figur.1 er det pengepolitiske spænd målt ved differensen mellem Nationalbankens udlånsrente og ECB s refinansieringsrente. Figur. viser afvigelsen af den faktiske DKK/EUR-kurs fra den fastsatte centralkurs. Centralkursen er på 7,8 kr. per euro. Kilde: Danmarks Nationalbank, ECB, Reuters EcoWin og egne beregninger.

21 Side 1 af Den Europæiske Centralbank valgte på et møde den. juli at sænke deres pengepolitiske rente med, pct.-point til,7 pct. Der har desuden været afholdt rentemøder i Bank of Japan den. juli, Bank of England den. juli og Sveriges Riksbank den. juli, og alle valgte at fastholde renten. Olieprisen (i USD) er steget med, pct. svarende til godt dollars siden fredag den. juni. Tabel.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag /7 9/ /7 Ændring ift. 9/ Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,7 -, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,1 -, pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),7 -, pct.point Kort realkreditlån,1 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån, -,7 pct.point Danmark (udlånsrenten), -, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto, -, pct.point USA 1,1 -,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,7 -,1 pct.point Indskudsbeviser -, -, pct.point Tyskland 1, -,8 pct.point Udlån, -, pct.point Storbritannien 1, -,1 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.) -, -,9 pct.point USD/JPY 78, -1, pct. Langt (1-årigt) -, -, pct.point GBP/USD 17,, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD,79 -,99 pct. OMXC (/7-89 = 1) 77,,9 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 177 1, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 87 -,7 pct. EUR/DKK 7,8, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK,1,1 pct. indeks 1, pct. SEK/DKK 87,7,7 pct. Storbritannien, FTSE 1 71,7 pct. NOK/DKK 1,1 1,1 pct. GBP/DKK 9,9,1 pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,71,7 pct. Brent (USD) 17,87 1,89 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 99,1-1, point Brent (DKK) 8,9 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

22 Side af Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland -point 7 7, 1,,,,,,8,,,, , 1,,, 1 nov 1 feb maj nov feb maj -, -, -, -,8-1, USA Danmark Euroområdet 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin Figur. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar jan 8 jul 8 jan 9 jul 9 jan 1 jul 1 jan jul jan - jul 1 nov 1 feb maj nov feb maj Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur.7 Udvalgte aktieindeks Figur.8 Udvalgte valutakurser ( = 1) ( = 1) USD/EUR USD/JPY 1 1, , ,8,7, , 8 1 nov 1 feb maj nov feb maj, 1 nov 1 feb maj nov feb maj 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)