Undervisningsmateriale til romanen Cutter af Peter Solberg Dirksen
|
|
- Aksel Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsmateriale til rmanen Cutter af Peter Slberg Dirksen Indledning Undervisningsmaterialet til rmanen Cutter er udarbejdet i samarbejde med Landsfreningen md spisefrstyrrelse g selvskade (LMS) g indehlder både et litteraturanalytisk g et trivselsmæssigt aspekt. Det er et fleksibelt frløb fr klasse med både arbejdsspørgsmål, tværgående g perspektiverende emner samt supplerende materialer. Den vedhæftede lektinsplan strækker sig ver 19 undervisningsgange, men disse kan snildt slås sammen t g t, hvis eleverne kan verkmme en større læselektie, eller hvis der er lang tid mellem t lektiner. Ligeledes kan der sættes flere eller færre lektiner af til frfrståelse g til arbejdet med de perspektiverende emner. Endeligt kan frløbet køres sideløbende med andre frløb, så man eksempelvis beskæftiger sig med Cutter hver mandag g fkuserer på andre læringsmål resten af ugen. Til hver freslåede undervisningsgang knytter sig flere spørgsmål g fkusmråder fte flere, end man kan nå på én lektin så læreren har mulighed fr at udvælge det, der passer bedst til klassens niveau g interesser. Det giver gså mulighed fr at differentiere undervisningen uden fr meget ekstraarbejde. Frløbet er delt p i før, under g efter læsning. Før læsning undersøges elevernes frfrståelse i frhld til både genre g tema. Under læsningen er der analyse- g frståelsesspørgsmål til rmanen, inklusive frslag til gruppearbejde, mundtlige plæg g mindre skriftlige pgaver. Tredje del indehlder de tværgående g perspektiverende emner, sm har til frmål at danne verblik ver bgen, dens temaer g de muligheder, den rummer fr både en litterær analyse g en analyse med fkus på mental trivsel. De litteraturanalytiske spørgsmål indehlder både klassisk persn- g miljøanalyse g nærlæsningsrienterede fkuspunkter i frbindelse med blandt andet symbler g rmanens brug af sangtekster. Opgaverne m mentale sundhedsfaktrer fkuserer på elevernes indlevelse i g frståelse fr andre mennesker, på deres kendskab til emner sm mental sundhed, følelser, venskaber, selvskade g spisefrstyrrelse g på at lægge mærke til g udfrdre de nrmer g steretyper, der mgiver dem i hverdagen. De blå spørgsmål rækker ud ver bgen g pfrdrer eleverne til at tænke ver eget liv m egne mgivelser. Målet er at få de t aspekter mental trivsel g litterær analyse til at spille sammen g samtidigt tilgdese en række af flkesklens kmpetence- g færdigheds- g vidensmål:
2 Læsning: Eleven kan diskutere teksters betydning i deres kntekst Eleven har viden m genretræk g kan afgøre, hvrdan en tekst skal læses Eleven har viden m rdvalgets betydning fr budskabet g kan vurdere tekstens sprglige virkemidler Eleven kan sammenfatte infrmatiner fra frskellige elementer i teksten Eleven kan diskutere mulige udfald af situatiner beskrevet i teksten Frtlkning: Eleven kan frhlde sig til kultur, identitet g sprg gennem systematisk undersøgelse g diskussin af litteratur Eleven har viden m genrer, sprg, symblik, frfatter, værk g frtæller g kan undersøge samspillet mellem genre, sprg, indhld g virkelighed Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers sm grundlag fr frtlkning Eleven kan frtlke egne g andres fremstillinger af identitet i teksten Eleven kan sætte teksten i relatin til aktuelle prblemstillinger Sundhed g trivsel: Eleven kan fremme egen g andres sundhed g trivsel med udgangspunkt i demkrati g rettigheder Eleven kan vurdere sundhedsfaktrer i relatin til eget liv Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relatiner Eleven har viden m følelsers g relatiners betydning fr sundhed, trivsel g seksualitet Undervisningsmaterialet består af: Materiale til læreren Elevmateriale Frslag til lektinsplan Arbejdsark: 1. Trivselskurve 2. Resumé 3. Persnkarakteristik: Mila (fkus på tillægsrd) Supplerende materialer: 1. Mental sundhed g mistrivsel uddrag af t rapprter fra sundhedsstyrelsen 2. Selvværd g selvtillid fra LMS selvværdswrkshp MindTalk 3. Spisefrstyrrelser fra VIOSS (videnscenter m spisefrstyrrelser g selvskade) 4. Mbning sm system Wikipedia-artikel g artikel fra Plitiken.dk
3 Hvrdan kan materialet bruges? Første del af det følgende lærermateriale rummer frslag til, hvrdan hver lektin kan frløbe, g hvrdan de frskellige spørgsmål, pgaver g fkusmråder i elevmaterialet kan bruges i undervisningen. I vres frslag har vi lagt vægt på at veksle mellem gruppearbejde, individuelt arbejde g gennemgang i plenum. Alternativt kan ngle af spørgsmålene bruges sm stillads fr elevplæg. Der kan eksempelvis ved frløbets start planlægges ét plæg fr hver lektin, så alle elever er med til at lave ét eller flere plæg i løbet af prcessen g så de fra starten er klar ver, hvrnår de skal fremlægge. Det kan være en gd idé at inddele eleverne i faste grupper, sm de skal arbejde i under hele frløbet, når de skal arbejde i grupper. Hver gruppe kan eventuelt have en digital eller analg mappe, hvr de samler deres fælles besvarelser. Denne kan løbende eller ved frløbets afslutning bruges til prteføljeevaluering. Vi anbefaler, at du intrducerer de tre arbejdsark i løbet af første lektin, at eleverne selv udfylder dem løbende, g at de jævnligt tages p i løbet af undervisningen. Arbejdsarket Persnkarakteristik: Mila kan passende afsluttes cirka en tredjedel gennem rmanen, hvr de t andre bør bruges gennem hele læsningen. OBS: Anden lektin af førlæsningsdelen lægger grunden fr brug g frståelse af trivselskurven. Det er naturligvis helt p til dig sm lærer, m du ønsker at benytte dig af vres frslag, eller m du hellere vil bruge materialet på en anden måde. Gd frnøjelse!
4 Før læsning Lektin 1 Genrekendskab g frventninger 1) Eleverne arbejder i grupper på cirka fire persner. Bed eleverne m at se på rmanens fr- g bagside g besvare disse spørgsmål i gruppen: Hvilken genre er denne bg? Hvad ved I m denne genre? Tag så mange nter, I kan Hvad er jeres frventninger til Cutter ud fra frsiden g bagsideteksten? 2) Opsamling i plenum. Skriv eventuelt nter på tavlen m rmangenren g m elevernes frventninger til Cutter. 3) Vis eleverne bgtraileren ( g bed dem m at sætte rd på, hvilke frventninger de har til bgen efter at have set traileren. Har deres frventninger ændret sig? Er der nget nyt at tilføje til tavlenterne? OBS: Eleverne bør pfrdres til at skrive tavlenterne af. Alternativt kan der tages et billede af tavlen, når lektinen afsluttes.
5 Lektin 2 Mental sundhed: Begrebsfrståelse Eleverne skal udvikle frståelse fr begreberne mental sundhed g mistrivsel, så de gennem rmanen kan vurdere, hvrdan hvedpersnerne trives. Fr at kunne lave denne vurdering, skal de læse uddragene m mental sundhed fra bilag 1 g løse følgende pgaver: Undersøg betydningen af de fremhævede rd Lav en krt sammenfatning af, hvad begreberne mental sundhed g mistrivsel dækker ver Opgaverne kan løses individuelt eller i grupper. De fremhævede rd kan eventuelt frdeles mellem eleverne eller grupperne, så ikke alle elever skal definere alle rd. EVT: Sæt t små scener ind i trivselsdiagrammet.
6 Lektin 3 Begrebsanalyse: kreativ pgave Del klassen ind i syv grupper. Hver gruppe skal lave et kreativt prdukt, sm illustrerer et af begreberne: Kærlighed Frihed Familie Venskab Had Vrede Smerte Prduktet kan være en planche med udklip fra blade g aviser, det kan være et multimedieprdukt sm fr eksempel er slideshw med billeder fra internettet, evt. med underlægningsmusik, eller det kan være nget helt andet. Det er p til læreren at sætte rammerne. Eleverne kan eventuelt få ngle minutter til at reflektere individuelt ver gruppens begreb, før de sættes til at arbejde sammen. Spørgsmålet til den individuelle refleksin kan være: Hvad frstår du ved begrebet? OBS: Gruppens begreb må ikke fremgå af selve prduktet, da de andre grupper senere skal gætte, hvilket prdukt der illustrerer hvilket begreb.
7 Lektin 4 Begrebsanalyse, del 2 De færdige prdukter skal nu vises fr klassen. Fr hvert prdukt skal eleverne se, m de kan gætte, hvilket begreb prduktet illustrerer. De syv begreber kan eventuelt skrives p på tavlen, inden eleverne fremviser deres prdukter. Se dernæst på frskelle g ligheder mellem de syv prdukter. Afhængigt af mediet kan I fr eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvilke farver er der brugt? (Varme, klde, kntrastfyldte ) Er kmpsitinen rlig eller urlig? Hvr g hvad er fkuspunktet? (Hvad er det første, man lægger mærke til?) Hvilken musik er der valgt? Hvrdan spiller billeder g musik sammen? (Fr eksempel: udtrykker de det samme, eller er der kntrast mellem de t planer?) Er der brugt tekst? Hvad står der? Hvrdan tlker I det i frhld til prduktets begreb? Er der brugt symbler? Hvilke? Hvrdan relaterer eventuelle symbler sig til gruppens begreb? Er I enige m billedernes symblværdi?
8 Under læsning Kapitel 1-3 (side 9-21) Materialet til denne lektin består af en række arbejdsspørgsmål samt t arbejdsark: Trivselskurve g Persnkarakteristik: Mila. De t ark bør intrduceres i løbet af første (eller eventuelt anden) lektin g kan bruges gennem hele frløbet. Arbejdsspørgsmålene til denne lektin fkuserer primært på persn- g miljøkarakteristik. Vi freslår, at eleverne får lv til at besvare spørgsmålene g udfylde arbejdsarkene i deres grupper, imens læreren går rundt g hjælper efterfulgt af en psamling i plenum. Miljø kapitel 2-4 er gså velegnet til elevplæg Trivselskurve Under læsningen af rmanen skal eleverne vurdere Martys g Milas mentale sundhed g trivsel i hvert kapitel ved at placere dem på en trivselskurve, hvr 0 indikerer markant mistrivsel g 10 indikerer markant trivsel. Eleverne kan lave deres kurver digitalt, ved hjælp af fr eksempel Wrd eller Excel, eller de kan tegne dem manuelt. Under arbejdsark finder du en skabeln, sm både kan printes ud g bruges direkte i Wrd. Lad eleverne krt beskrive, hvrfr de vurderer henhldsvis Milas g Martys trivselsniveau, sm de gør, i hvert kapitel. Du kan gså bede dem m at give hvert kapitel en verskrift, der indkredser centrale pinter eller eventuelt en verskrift fr hver af de t hvedpersner. Trivselskurven kan blandt andet bruges til en klassediskussin m, hvrnår man bør gribe ind i andres liv fr at hjælpe dem til større trivsel, samt hvrdan man kan gøre dette.
9 Trivselskurve Kap. 1 Kap 2 Kap 3 Kap 4 Kap 5 Mila Marty Eksempel på en trivselskurve, sm den kunne se ud fr de første fem kapitler. Kapitel 4-6 (s.22-46) Vi freslår, at spørgsmålene m Mila g m Srg g smerte gennemgås i plenum ved lektinens start. I frbindelse med disse spørgsmål vil det være plagt at inddrage elevernes trivselskurver. De resterende spørgsmål (m Venskabsrelatiner, Marty g Nikita samt Selvværd) freslår vi, at eleverne får tid til at arbejde med individuelt, hvrefter de diskuterer deres svar i grupperegi, imens læreren går rundt g guider diskussinerne. Venskabsrelatiner er gså velegnet til elevplæg. Kapitel 7-9 (s ) Til denne undervisningsgang freslår vi, at frståelsesspørgsmål gennemgås i plenum ved lektinens start. Vi freslår, at de resterende spørgsmål gennemgås i grupperne først, g at der derefter laves en psamling i plenum. Husk at samle p på arbejdsarket Persnkarakteristik: Mila. Mila g Isa samt Nrmer er velegnede til elevplæg.
10 Kapitel (s.74-99) Vi freslår, at eleverne arbejder med Familie samt Isa g Erica i deres grupper, g at Mbning derefter gennemgås i plenum eller sm elevplæg. Researchpgaven g spørgsmålene m Milas dæmner egner sig til individuelt arbejde. Særligt de blå spørgsmål under Milas dæmner kan være grænseverskridende fr ngle elever at tale m i plenum eller i en gruppe, de ikke er fuldkmmen trygge ved. Husk at samle p på trivselskurven. Kapitel (s ) OBS: Da der er mange pgaver til denne lektin, er den særligt velegnet til en dbbeltlektin. Vi freslår, at Frståelsesspørgsmål gennemgås i plenum sammen med elevernes trivselskurver, hvrefter eleverne individuelt løser pgaven Opsummering: Mila, del 1. Enkelte elever kan dernæst læse en eller flere af deres krte beskrivelser højt, g de frskellige rmankarakterers pfattelser af Mila kan diskuteres g præciseres i plenum. Del 2 kan med frdel fregå sm gruppearbejde, g det samme kan spørgsmålene m Marty. Venskab g miljø Mila g Isa er velegnet til elevplæg. Vi freslår desuden, at I arbejder med Episden i baderummet. OBS: Disse spørgsmål står ikke i elevmaterialet! Bed eleverne m at beskrive det, der sker i baderummet (s. 117), med ét rd. Hver elev skriver deres rd ned Sammenlign jeres rd i klassen Bed eleverne m at tage stilling til, hvrdan de trr, det er fr henhldsvis Matilde, Isa, Mila g de andre piger at være en del af episden. Dette kan eventuelt gøres sm rllespil i frm af interviews se under kapitel Til kapitel 15 knytter sig desuden en skriveøvelse. Vi freslår, at eleverne får lv at bruge eventuel resterende tid til at begynde på deres mskrivning. Alternativt kan der lægges et skrivemdul ind.
11 Kapitel (s ) Vi freslår, at eleverne får cirka 20 minutter til at arbejde individuelt med Kærlighed, g at deres svar derefter gennemgås i plenum. Cry Little Sister kan diskuteres i plenum, eller eleverne kan arbejde med sangteksten i grupper sm ptakt til Gruppearbejde g fremlæggelse: Musikvideer. Hver gruppe kan eventuelt få et bestemt band, de skal finde en vide fra, så udvalget ikke bliver fr vervældende. Vi freslår, at eleverne får resten af lektinen til at frberede deres plæg. Kapitel (s ) OBS: Da der er mange pgaver til denne lektin, er den særligt velegnet til en dbbeltlektin. Start med elevplæggene fra sidst. Når eleverne fremlægger, skal de starte med at vise deres musikvide g derefter hlde deres plæg på 5-10 minutter. Vi freslår, at spørgsmålene m Mila g Kntraster gennemgås i plenum, g at resten af emnerne bruges til gruppearbejde. Milas makevers kan eventuelt lægge p til en kreativ pgave, hvr eleverne tegner Milas ansigt, sm de frestiller sig det, efter hver af de tre makevers. De, der kan, kan naturligvis gså bruge phtshp eller et andet billedbehandlingsprgram. Eleverne kan desuden blive bedt m at skrive tillægsrd rundt m de tre ansigter fr at sætte rd på de følelser, der knytter sig til prcessen mkring hvert lk. Ligeledes kan Sprglig analyse: sammenligninger bruges sm afsæt fr en kreativ sprgpgave, hvr eleverne selv skal skabe deres egne sammenligninger. Kapitel (s ) Vi freslår, at I gennemgår elevernes trivselskurver samt At spille spillet i plenum ved lektinens start, g at eleverne derefter får mulighed fr at arbejde individuelt eller i par med Påklædningsdukke samt Venskab g frhld. Spørgsmålene m Stffer kan indgå enten i plenumdiskussinen, i gruppearbejdet eller i det individuelle/parbaserede arbejde.
12 Afsnittene Enig eller uenig? samt Mental sundhed er særligt velegnet til gruppediskussiner. Lad eventuelt eleverne diskutere spørgsmålene i deres egen gruppe først, g sæt derefter grupperne sammen t g t eller bland grupperne. Kapitel (s ) I denne lektin freslår vi, at eleverne får al tiden til at arbejde med alle spørgsmålene i deres grupper. Opgaven (under Den nye pige), der går ud på at beskrive de frskellige pigers pfattelse af håndklædekampen, kan eleverne alternativt arbejde med sm rllespil i frm af interviews. Før interviewet får hver elev en rmanpersn, de skal sætte sig ind i; Isa, Mila, Annika eller én af de andre piger. De skal desuden sammen eller hver fr sig frmulere spørgsmål til de andre rmanpersner. Spørgsmålene kan blandt andet handle m, hvrfr pigen handlede, sm hun gjrde, hvilke mtiver hun tillagde de andre invlverede, g hvad hun selv tænkte g følte. Kapitel (s ) Vi freslår, at eleverne arbejder i deres grupper, så halvdelen af grupperne arbejder med spørgsmålene m At mdtage kærlighed g den anden halvdel med Isa på ubestemt tid. Grupperne sættes derefter sammen t g t, så hver dbbeltgruppe rummer én gruppe, der har arbejdet med hvert af emnerne. Hver gruppe frtæller nu makkergruppen m, hvad de er nået frem til. Alle elever tager nter. Milas flugt freslår vi, at I gennemgår i plenum. Se meget gerne bgtraileren sammen, g diskuter frskellene på, hvrdan bg- g filmmediet påvirker den måde, scenen vises på. Husk at inddrage elevernes trivselskurver. Vrede er velegnet til elevplæg. Kapitel (s ) OBS: Da der er mange pgaver til denne lektin, er den særligt velegnet til en dbbeltlektin. Vi freslår, at Milas sygdm, Faderens frklaring g Milas frklaring gennemgås i plenum, da disse spørgsmål er helt centrale fr frståelsen af selvskade g spisefrstyrrelse. Eleverne kan eventuelt få
13 ngle minutter til at sætte sig ind i spørgsmålene på egen hånd først eller de kan blive bedt m at tænke ver dem, allerede når de læser kapitlerne. Breve, Lucy g Mila samt Martys familie kan alle bruges til elevplæg. Er der elever, sm mangler at fremlægge, eller sm har brug fr mere træning, kan der altså lægges p til fire krte elevplæg ind i denne lektin. Breve kan deles ver i t plæg, eller spørgsmålene kan slås sammen med dem m Lucy g Mila. Martys familie er velegnet sm frlæg til fagligt svagere elevers plæg. Vrede g had er særligt velegnet til gruppediskussin. Kapitel 39 (s ) Afsked egner sig til elevplæg. Vi freslår, at eleverne arbejder med de resterende spørgsmål (Start g slut, Milas frandring, Murens fald) i deres grupper, hvrefter der samles p i plenum. Sidst i lektinen anbefaler vi, at I laver en psamling på trivselskurven. OBS: Disse spørgsmål står ikke i elevmaterialet: Bed eleverne m at sammenligne deres individuelle trivselskurver i gruppen g bed hver gruppe m på baggrund af denne sammenligning at lave en fælles trivselskurve Lad grupperne tage stilling til spørgsmålet: Hvrnår skulle man have grebet ind g hjulpet Mila, så hun ikke endte så langt ude, sm hun gjrde? Sammenlign dernæst gruppernes svar i plenum Bed så eleverne m at tage stilling til den del af Milas frløb, sm ligger frud fr bgens krnlgiske handling: Hvad med alt det, der fandt sted før Marty flyttede ind? Kunne man have grebet ind endnu tidligere? Hvrdan? Lektinen kan eventuelt afsluttes med ngle få psamlende spørgsmål med fkus på læseplevelsen: Hvilken scene husker du bedst? Hvilken scene påvirkede dig mest? Hvilke persner kan du se fr dig? Hvilke persner kan du bedst lide? Hvilke kan du mindst lide? Hvad trr du, der sker med Isa fremver? Med Dminique? Med Christina?
14 Efter læsning Her følger en række frslag til perspektiverende fkusmråder, elevplæg g skriftlige pgaver. Det er ikke meningen, at I skal arbejde med alle de freslåede emner, men at du sm lærer skal have mulighed fr at vælge til g fra. Alternativt kan de tematisk strukturerede pgaver deles ud sm en menu, så eleverne selv kan vælge et eller t temaer, de vil arbejde med i gruppen eller individuelt. Frslag til skriftlige pgaver Anmeldelse Frestil dig, at du er blevet bedt m at skrive en anmeldelse af Cutter til et blad. Du har fået at vide, at anmeldelsen skal være mellem 450 g 550 rd lang. Anmeldelsen skal indehlde: Et krt resumé af bgen men husk ikke at afsløre bgens slutning. Frestil dig, at dem, sm læser din anmeldelse, er interesserede i selv at læse bgen, men de har ikke læst den endnu. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i det resumé, du har skrevet på ARK 2. Bare husk: n spilers! Din begrundede bedømmelse af bgen. Uanset m du synes, den er fantastisk, elendig eller middelmådig, skal du frklare hvrfr. Frdi læserne af anmeldelsen ikke har læst rmanen, er det vigtigt, at du skriver anmeldelsen, så man ikke behøver at have læst bgen fr at frstå dine pinter. Du må gerne bruge citater fra bgen i din anmeldelse Hvis du har lyst, kan du give bgen mellem 1 g 5 stjerner/hjerter/andet. Krnik/læserbrev Skriv en krnik m selvskade. Brug den infrmatin, du har fået fra bilagene g fra hjemmesiderne lmss.dk g viss.dk DIFFERENTIERING: Fagligt usikre elever kan i stedet blive bedt m at skrive et læserbrev.
15 Krnikken/læserbrevet skal være baseret på fakta, men det er vigtigt, at din tekst gså har en hldning. Både læserbreve g krnikker er argumenterende tekster, g målet er at verbevise læseren m nget. Brev til en ven Skriv et fiktivt brev til en ven, du ved, har det svært. Det må gså gerne være en fiktiv ven, g hvis du vælger en virkelig persn, må du gerne give ham eller hende et andet navn i brevet. Beskriv dig selv, sm andre ville gøre det Start med en brainstrm: Hvrdan ville min mr/far beskrive mig? Venner? Lærere? Hvilke frventningspres kan der være, når man selv frestiller sig andres frestillinger m én? Skriv så en beskrivelse af dig selv fra en andens perspektiv.
16 Frslag til tematisk struktureret arbejde med rmanen Milas beskyttere: Isa g farmr Mila mtaler i bgen Isa sm sin beskytter. En anden beskytter, hun har, er hendes afdøde farmr. Beskriv på hvilke måder de hver især beskytter Mila. Hvad er frdelene g ulemperne ved hver type beskytter? Paralleller Find frskelle, ligheder g paralleller mellem disse persner g deres rller i Milas g Martys liv: Milas farmr Isa Martys mrfar Martys far Martys lillesøster Milas far Jenn Hvem har rller, der ligner hinandens? Hvem i Martys liv svarer fr eksempel til Isa i Milas liv? Hvem i Martys liv svarer til Milas farmr? Der kan gdt være flere svar g flere muligheder. Prøv at argumentere fr dem men husk, at det ene ikke nødvendigvis er frkert, frdi det andet er rigtigt. Symblik 1) Fugle 2) Lys g mørke 3) Engle g dæmner
17 Symblik: Fugle 1) Frfrståelse g research Fugle bliver fte brugt symblsk g metafrisk i både litteratur g billedkunst. Hvilke symblske g metafriske betydninger kan fugle have? Km først med jeres egne bud. Lav derefter nget research. Find eksempler på at frskellige fugle kan have frskellig symblværdi I kan fr eksempel se på duer, svaner, ravne, ørne, ugler, kyllinger g haner. 2) Fugle i Cutter Se på disse citater fra Cutter: Sm belønning ld Dminique hende sidde bag på sin crsser uden styrthjelm, mens han drønede rundt i kvarteret g ind g ud af haver g indkørsler. Hun lukkede øjnene g strakte armene ud sm en fri fugl, der spreder vingerne. (Side 61, linje 16-20) Der var ingen at se, men de gik alligevel hele vejen rundt m banen i deres søgen efter Mila, mens de skiftedes til at kalde på hende. Pludselig kravlede en skikkelse frem under rampen g ind i lyset, sm en vingeskudt måge, der havde søgt tilflugt fra den visse død. (Side 236, linje 22-28) Den pige, du frelskede dig i, har aldrig eksisteret. Hun brugte dig kun til at tilfredsstille sig selv. Hun vil blive ved med at føde dig med brødkrummer, så længe du sm en tam fugl spiser af hendes hånd, til hun frkaster dig. (Side 270, linje 1-5) Citaterne fra side 61 g side 270 bruger begge en fugl sm metafr fr Milas frhld til Isa g skatergruppen. Hvad er frskellen på fuglen i de t citater? Hvad viser dette m Milas pfattelse af sin situatin g af frhldet til Isa? Hvad vil det sige, at en fugl er vingeskudt? Hvad siger denne sammenligning m Milas situatin?
18 3) Måger Se, hvad der står m mågerne på side 244. Hvrdan kan disse måger læses sm et symbl på en persn eller ngle persner i bgen? Der er flere muligheder! Hvad synes I, at metafren siger m ham/hende/dem? Sammenhld dette med citatet fra side 236. Hvilken eller hvilke persner er mest en måge, synes I? Hvrfr? 4) Sangfuglen Læs scenen på side 230 (fra linje 12) til 233. Frklar, hvad der sker i scenen Hvilken rlle spiller sangfuglen? Læs nu scenen i kursiv på side 64 til 65. Udbyg g revidér dine svar. Hvad er frskellen på at være en måge g en sangfugl? 5) Intertekstualitet/litterær sammenligning Læs de t eventyr, Nattergalen g Den grimme ælling. Hvilke rller spiller fugle i disse eventyr? Hvad er frskellen på de frskellige fugle i Den grimme ælling; svaneungen, ænderne g hønen? Harmnerer dette med de frskellige metafrfugle, I fandt frem til i delpgave 1? Hvrdan er Milas situatin parallel med nattergalens i Nattergalen? Hvilke frskelle er der?
19 Symblik g kntraster: Lys g mørke I rmanen Cutter spiller lys g mørke en str rlle på det metafriske plan. 1) Start med at diskutere, hvrdan I pfatter henhldsvis lys g mørke. Hvrfr trr I, det er sådan? Se så på, hvrdan det bliver brugt i bgen. I kan fr eksempel sammenligne Martys t værelser; det hs hans frældre g det hs Milas familie. Her siger beskrivelserne ikke kun nget m det fysiske miljø. Metafrisk beskriver de i lige så høj grad det psyklgiske miljø, Marty plever i de t familier 2) Prøv gså at læse mågecitatet fra side 236 igen. Hvilken rlle spiller lys g mørke her? 3) Gå på pdagelse i rmanen med lys-g-mørke-brillerne på, g se, hvad I kan finde! Symblik g kntraster: Engle g dæmner Et andet mdsætningspar, der spiller en vigtig rlle i Cutter, er engle g dæmner. 1) Hvilke engle g hvilke dæmner kan I huske? Skriv dem alle p i t klnner. 2) Er der andre persner, I synes, er engle eller dæmner? Hvrfr? 3) Hvilken funktin har en dæmn i bgen? Hvad vil de? Hvad gør de? Hvrdan? 4) Hvilken funktin har en engel i bgen? Hvad vil de? Hvad gør de? Hvrdan?
20 Sangtekster Gruppearbejde Hver gruppe finder én af de scener, hvr Marty g Mila sidder i fjernsynsstuen med musikken kørende. Det skal være en scene, hvr teksterne fra sangene er skrevet i rmanteksten. Hvrdan spiller sangteksten sammen med de t unges samtale i den scene? Beskriver rdene den enes følelser? Begges? Eller er der kntrast mellem sangteksten g situatinen? Find hele teksten på internettet. Ændrer det ved jeres pfattelse af sangens rlle i scenen, når I læser hele teksten? Hvrfr/hvrfr ikke? (Hvrdan er jeres pfattelse ændret?) Grupperne kan eventuelt fremlægge deres resultater fr resten af klassen.
21 Frslag til perspektiverende arbejde med bgens temaer Ved flere af disse temaer er det plagt at inddrage elevernes plakater eller multimedieprduktiner igen. Kærlighed g frihed Hvad er frihed fr dig? Hvad vil det sige at være elsket? Findes der flere slags kærlighed? Hvilke? Findes der flere slags frihed? Hvilke? Hvad mener du m de følgende udsagn? 1) Kærlighed frpligter 2) Kærlighed gør fri 3) Ægte kærlighed er betingelsesløs 4) Det er bedre at være elsket end at elske 5) Man kan kun være helt fri, hvis man ikke er afhængig af ngen 6) Kærlighed er nget, man giver 7) Frelskelse er midlertidig sindssyge 8) Kærlighed g frelskelse er t helt frskellige ting 9) Man er nødt til at vælge imellem frihed g tryghed 10) Frihed er bare et andet rd fr ensmhed
22 Mbning sm system Læs Wikipedia-artiklen g artiklen fra Plitiken. Hvad siger de m, hvad mbning er? Beskriv det system, sm ligger til grund fr mbningen i rmanen Cutter. Se disse krtfilm, g læs kmmentarerne: Klassekrigen (6. klasse): Mbning (9. klasse): Mbning i Danmark (6. klasse): Hvilket billede giver filmene af mbning? Hvrdan starter det hvrdan fregår det hvad kan man gøre ved det? Hvilke dele af filmenes billede af mbning er I enige i, g hvilke er I ikke? Er der ngle af kmmentarerne, sm I synes, er særligt gde, sm I er uenige i, eller sm I ikke synes er i rden? Digital mbning Se denne vide m digital mbning: Hvrdan har de sciale medier g den nye teknlgi ændret den måde, mbning fregår? Eller med andre rd: Hvrdan har mbning ændret sig fra 1980 erne til i dag? Er digital mbning værre end gammeldags mbning? Hvrfr/hvrfr ikke? Silas pgør Se udsendelsen, g svar på disse spørgsmål: Hvrdan blev Silas mbbet? Hvad gjrde mbningen ved ham, da han gik i skle? Psykisk? Fysisk? Hvrdan har den påvirket ham senere?
23 Frklar, hvad I mener m disse udtalelser: På nettet er det j nærmest gratis at mbbe Da Silas siger, at han ikke trr, man kan kmme af med mbning Hvad er Silas mål i dette prgram? Hvrdan vil han pnå det? Hvad mener I m prgrammets måde at gribe prblemet an på? Trr I, det vil hjælpe på mbningen? Hvis mbning er et system, sm invlverer hele klassen, inklusive lærere, skleledelse g endda frældre, hvad kan man så gøre fr at kmme det til livs? Det er et meget kmplekst spørgsmål, men prøv at svare på det alligevel. Ingen frventer, at I kmmer med en perfekt løsning. Bare det, at I tænker ver det, er rigtig gdt Handleplaner Lad eleverne udarbejde handleplaner fr: Hvrdan man skal reagere, hvis en ven eller klassekammerat har det skidt Hvrdan man skal gribe ind g stppe mbning
24 Handlinger g identitet Ofte siger vi, at et menneske fr eksempel er cutter, anrektiker, kræftramt g så videre. På den måde bliver deres prblem det, der definerer, hvem de er. Det bliver en mærkat, der definerer deres identitet. Man kan gså vælge at adskille prblematikken fra selvet. Det er frskellen mellem nget, du er g nget, du gør. Hvad er Mila, ud ver at hun selvskader? Hvilke andre ting kan man være, sm måske nærmere er nget, man gør? At være et eller andet bliver en del af ens identitet g det kan både være psitivt g negativt. Find eksempler på, at det at være nget kan fasthlde én i en negativ rlle Find eksempler på, at det at være nget kan være en psitiv del af ens identitet Se fr eksempel på denne liste g find selv på flere mærkater! Tænk ver, hvilke I mener, kan være en psitiv identitet at have, g hvilke det ville være smartere at mtale sm nget, man gør, nget, man har, nget, man kan, eller nget, man har plevet g hvrfr: Smuk Indvandrer Spisefrstyrret Mbbeffer Millinær Selvskader Skater Vldtægtsffer Kriminel Kunstner Transkønnet Genial Mr/far Hmseksuel Kk Hvilke identitetsmærkater kan være med til at skabe tilhørsfrhld, g hvilke kan virke islerende? Hvilke har mulighed/risik fr begge dele? Hvilke kan skabe psitive tilhørsfrhld, g hvilke kan skabe negative? Hvilke har mulighed/risik fr begge dele?
25 Selvskade g spisefrstyrrelser Gå på nettet, g find svarene på disse spørgsmål: Hvr mange danske unge lider af en spisefrstyrrelse? Hvr mange piger? Hvr mange drenge? Hvr mange af dem har anreksi? Hvrdan vurderer man, m en persn har en spisefrstyrrelse? Hvr mange danske unge skader sig selv på anden vis, fr eksempel ved at skære i sig selv? Hvrfr gør de det mn? Lad eleverne lave plæg i grupper m én spisefrstyrrelse eller én type selvskadende adfærd. Lad dem lave kblinger mellem bgen sm case g de fakta, de finder på Vld Hvad er vld? Skriv din egen definitin Research: Find en fficiel definitin på vld Hvilke typer vld findes der? Hvrfr bliver mennesker vldelige? Kan man gøre vld md sig selv? Find eksempler på vld g vldelige mennesker i bgen Hvrfr er de vldelige? I situatinen? Generelt? Hvad ligger bag? Hvad kan man gøre, hvis man står i en situatin, hvr ngen er vldelige? Md én selv? Md andre? Hvad kan gøre, at man ikke griber ind?
26 Christiane F. Filmen g bgen Christiane F. nævnes t gange i rmanen Cutter: på side 221 g igen på side 244. Se filmen i klassen, g tal m, hvilke frskelle g ligheder der er mellem Milas g Christianes liv. Hvrfr trr I, at Christiane F. bliver nævnt i Cutter? Tal gså meget gerne m frskellene mellem film- g bgmediet: Hvilke ting fremstår tydeligere i det ene medie end i det andet? Er det gdt eller skidt, synes I? Hvad kan frdele g ulemper være ved at vælge det ene medie frem fr det andet, når man vil frtælle en histrie? Hvrdan viser filmen fr eksempel Christianes tanker g følelser?
Kapitel 1-3 (side 9-21)
Kapitel 1-3 (side 9-21) Kapitel 1 fregår et år efter resten af histrien. I kapitlet tænker den ene hvedpersn, Marty, tilbage på flere ting, der er sket i det fregående år. Miljø kapitel 1 Hvr g hvrnår
Læs mereGud taler ud - elevark Af Rasmus Welling og Mette Welling Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: klasse, ungdomsuddannelserne
Gud taler ud - elevark Af Rasmus Welling g Mette Welling Fag: Dansk, kristendmskundskab Niveau: 8.-10. klasse, ungdmsuddannelserne Mål: Mål med at arbejde med filmen er at I skal kunne: gennemføre en målrettet
Læs mereVirker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.
Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang
Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme Samfundsfag på A-, B- g C-niveau Detaljeret lektinsgennemgang 1. blk (90 minutter) Radikalisering g ekstremisme: 1. Præsentatin fr klassen af det verrdnede tema,
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det
Læs merePlanlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til
TEKST 1 Undervisningsfrløbet i skematisk pstilling Planlægning: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes frfrståelse g tilrettelæggelse af prcesser til fremstilling af prdukter. Hvad skal eleverne
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereForslag til diskussion
Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til grundskler g museer, der ønsker at lave et tilsvarende længerevarende frløb. I kan tage frløbet g bruge det, sm det er. I kan gså hente inspiratin fra dets
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE En medrivende roman og velskrevet - Julie the Book Cat En gribende bog om et vigtigt emne - Vi Unge Rå, brutal og skræmmende - Forestillingen om paradis Hård, men med håb for fremtiden
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE. 2.forløb: App-design
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE 2.frløb: App-design Opdateret den 12. august 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer g praktiske frhld... 4 2. Mål g
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereRedskab til refleksion over uddannelsesog jobmuligheder i 7. klasse
Redskab til refleksin ver uddannelsesg jbmuligheder i 7. klasse April 2013 FORORD Oxfrd Research har fr Det Lkale Beskæftigelsesråd i Vibrg gennemført en analyse af Unges valg g valgkmpetencer. Analysen
Læs mereTEMA: GODT I GANG MED SPECIALET
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET Udviklet af Hanne Balsby Thinghlm, CUDiM Takeaway Teaching: Specialefrberedelse SPECIALEFORBEREDELSE
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,
Læs mereVarighed: 6 lektioner, enten brudt op eller som temadag.
Lærerside - Frberedelse, gennemførelse g efterbearbejdning Hvad Frberedelse, gennemførelse g efterbearbejdning af besøg hs lkal virksmhed. UU tilbyder i maj-juni at arrangere dette. Det er læreren, sm
Læs mereCHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikirtigit Red Barnet Grønland g PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 1.-3. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstrm 4 Øvelse 2: Enig
Læs mereDrejebog for kontraktholdermøde den 29. maj
Drejebg fr kntrakthldermøde den 29. maj Hvrdan kan vi understøtte Fremtidens Flkestyre? g hvrdan kan vi arbejde med effektiviseringer ud fra et Fælles Vi? Dette er blt ngle af de spørgsmål, sm kntrakthlderdagen
Læs mereYEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...
Læs mereDiEM25 Democracy in Europe Movement 2025
ROLLEKORT: Demnstratinsteamet Vi frbereder demnstratinerne i 1. g 2. sessin. De andre teams deltager naturligvis i demnstratinerne. I tredje sessin skriver vi en t minutter lang tale m DiEM25s visin fr
Læs mereUngdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.
Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre
Læs mereAntimobbestrategi for Bankagerskolen
Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre
Læs mereIt-plan for Valsgård Skole 2011
It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx
Læs mereDATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim
DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mereKort om: Eleverne afprøver på egen krop gamle lege, og idrættens værdier opleves og diskuteres i et historisk perspektiv
Frløb 10 Idræt histrie Titel: Idræt med g md idrættens værdier i et histrisk perspektiv Fag: Idræt - histrie Klassetrin: 7. 10. klasse Årstid: Frår, smmer, efterår, vinter Krt m: Eleverne afprøver på egen
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereVerdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement
Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal
Læs mereMig og min ADHD -profil:
Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen
DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?
Læs mereTjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet
Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder
Læs merePædagogisk læreplan
Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har
Læs mereFOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked
1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til
Læs mereForretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:
Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereBedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet
Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Danmarksmesterskabet fkuserer på at være med til at skabe de nyeste g bedste iværksættere fra de krte g mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Til
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereKommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525
Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins
Læs mereHÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE
HÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE Indhldsfrtegnelse VELKOMMEN SOM HVERDAGSTOLK I FRIVILLIGNET... 3 HVAD VIL DET SIGE AT TOLKE... 3 HVAD ER HVERDAGSTOLKE OG HVORNÅR KAN DE TILKALDES?... 3 HVAD ER KOORDINATORGRUPPEN
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs merePÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks
Læs mereTilgængelighed. I hvilken udstrækning og på hvilken måde understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed?
Tilgængelighed I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets tilgængelighed? a) Udtrykkets tilgængelighed b) Indhldets tilgængelighed c) Aktiviteternes tilgængelighed
Læs mereFaxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts
Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15
Læs mereUdviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet
OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.
Læs mereTRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI
TRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI VÆRDIGRUNDLAG Landsgrav Friskles samlede liv, kultur g undervisning skal fregå på en måde, sm fremmer elevernes trivsel g frebygger mbning. Sklens bygger på Grundtvigs
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3
Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,
Læs mereAf Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007
SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereArgentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1
Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:
Læs mereTHISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk
Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs mereInklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt
Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereALSUP. q q q q q q q q q q q q q q q. q q q q q q q. livesinthebalance.org DATO BARNETS NAVN
ALSUP ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS & UNSOLVED PROBLEMS BARNETS NAVN DATO INSTRUKTION: ALSUP er tænkt sm en vejledning til drøftelse, g ikke sm en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges
Læs mereReferat:
Faggruppen fr Sygehjælpere Faggruppelandsmøde Dat: 11.-12. maj 2016 Dagsrden: 1. Velkmst g præsentatin 2. Valg af mødeleder g referent 3. Gdkendelse af dagsrden 4. Fællesplæg fr alle faggrupper i plenum
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mere(Fælles Mål Billedkunst 2009)
Frmålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at prducere, pleve g analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge g frstå billedsprg sm et kmmunikatins- g udtryksmiddel.
Læs mereEr genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?
nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs merePR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG
PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der
Læs mereTeatret Fair Play: MIRAS VERDENER
Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse
Læs mereIKT i AP Oplæg v. Anne Bisgaard Vase Odder Gymnasium
IKT i AP Oplæg v. Anne Bisgaard Vase Odder Gymnasium Hvrfr IKT? Ikke spørgsmål m man skal inddrage IKT, men til hvad g hvrdan Findes på frskellige niveauer lidt har gså ret! Det bedste må ikke blive det
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Tårnly g Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly. Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative
Læs mereSådan undgår du, at dit barn bliver mobbet
Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer
Læs mereFibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011
Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereSMTTE-model for temaet Indianer
SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,
Læs mereGloballinjen - At tro at alt er muligt
Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.
Læs mereIndsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner
Indsatsmråde 2005/2007: UPLA med et særligt fkus på vksenlæring g pædaggiske læreplaner Arbejdsgrundlag fr dagtilbud Udarbejdet af: Marianne Frederiksen g Lisbeth Ræbild, Børne- g Kulturfrvaltningen, Daginstitutiner,
Læs mereDer blev kun spørgsmålstegnet tilbage?
Der blev kun spørgsmålstegnet tilbage? Udvikling af arbejdshukmmelsen hs børn i sklen Inspiratin til pædaggisk persnale. 2 Succes i sklen Eleven har gde relatiner til kammerater Eleven er aktiv Eleven
Læs mereCoaching og Selvværd Jantelovens udfordrer
Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Østskolen
Center fr Undervisning - Østsklen Srg- g krisehandleplan fr Østsklen Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Frmål... 3 Mål... 3 Et menneske i srg... 3 Afdelingens elever... 4 Elever i krise sm følge af skilsmisse,
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereBILAG 1: Interviewguide Lærerinterviews
BILAG 1: Interviewguide Lærerinterviews Inden interview: Infrmer m prjektet g annymisering af infrmant Infrmer m interviewtema g struktur Frtæl interviewpersn af du ønsker, at de taler mest Hvis de er
Læs mereProjektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud
1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.
Læs mereElever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug for alternative veje til læring...
Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug fr alternative veje til læring... Virtuel undervisning fr elever med sklefravær Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug fr
Læs mereAt både elever og personale oplever at indgå i positive relationer med hinanden.
Frmål Denne trivselsplitik/anti-mbbe-strategi skal sikre, den enkelte elev har mulighed fr at udflde sig, udtrykke sig, lære, være sig selv g samtidig kan føle sig tryg i samspillet med de andre elever
Læs mereskriv disse seks tal omhyggeligt ned
Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv
Læs mereFamilie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:
LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder
Læs mere