Undervisningsmateriale til rmanen Cutter af Peter Slberg Dirksen Indledning Undervisningsmaterialet til rmanen Cutter er udarbejdet i samarbejde med Landsfreningen md spisefrstyrrelse g selvskade (LMS) g indehlder både et litteraturanalytisk g et trivselsmæssigt aspekt. Det er et fleksibelt frløb fr 7.-10. klasse med både arbejdsspørgsmål, tværgående g perspektiverende emner samt supplerende materialer. Den vedhæftede lektinsplan strækker sig ver 19 undervisningsgange, men disse kan snildt slås sammen t g t, hvis eleverne kan verkmme en større læselektie, eller hvis der er lang tid mellem t lektiner. Ligeledes kan der sættes flere eller færre lektiner af til frfrståelse g til arbejdet med de perspektiverende emner. Endeligt kan frløbet køres sideløbende med andre frløb, så man eksempelvis beskæftiger sig med Cutter hver mandag g fkuserer på andre læringsmål resten af ugen. Til hver freslåede undervisningsgang knytter sig flere spørgsmål g fkusmråder fte flere, end man kan nå på én lektin så læreren har mulighed fr at udvælge det, der passer bedst til klassens niveau g interesser. Det giver gså mulighed fr at differentiere undervisningen uden fr meget ekstraarbejde. Frløbet er delt p i før, under g efter læsning. Før læsning undersøges elevernes frfrståelse i frhld til både genre g tema. Under læsningen er der analyse- g frståelsesspørgsmål til rmanen, inklusive frslag til gruppearbejde, mundtlige plæg g mindre skriftlige pgaver. Tredje del indehlder de tværgående g perspektiverende emner, sm har til frmål at danne verblik ver bgen, dens temaer g de muligheder, den rummer fr både en litterær analyse g en analyse med fkus på mental trivsel. De litteraturanalytiske spørgsmål indehlder både klassisk persn- g miljøanalyse g nærlæsningsrienterede fkuspunkter i frbindelse med blandt andet symbler g rmanens brug af sangtekster. Opgaverne m mentale sundhedsfaktrer fkuserer på elevernes indlevelse i g frståelse fr andre mennesker, på deres kendskab til emner sm mental sundhed, følelser, venskaber, selvskade g spisefrstyrrelse g på at lægge mærke til g udfrdre de nrmer g steretyper, der mgiver dem i hverdagen. De blå spørgsmål rækker ud ver bgen g pfrdrer eleverne til at tænke ver eget liv m egne mgivelser. Målet er at få de t aspekter mental trivsel g litterær analyse til at spille sammen g samtidigt tilgdese en række af flkesklens kmpetence- g færdigheds- g vidensmål:
Læsning: Eleven kan diskutere teksters betydning i deres kntekst Eleven har viden m genretræk g kan afgøre, hvrdan en tekst skal læses Eleven har viden m rdvalgets betydning fr budskabet g kan vurdere tekstens sprglige virkemidler Eleven kan sammenfatte infrmatiner fra frskellige elementer i teksten Eleven kan diskutere mulige udfald af situatiner beskrevet i teksten Frtlkning: Eleven kan frhlde sig til kultur, identitet g sprg gennem systematisk undersøgelse g diskussin af litteratur Eleven har viden m genrer, sprg, symblik, frfatter, værk g frtæller g kan undersøge samspillet mellem genre, sprg, indhld g virkelighed Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers sm grundlag fr frtlkning Eleven kan frtlke egne g andres fremstillinger af identitet i teksten Eleven kan sætte teksten i relatin til aktuelle prblemstillinger Sundhed g trivsel: Eleven kan fremme egen g andres sundhed g trivsel med udgangspunkt i demkrati g rettigheder Eleven kan vurdere sundhedsfaktrer i relatin til eget liv Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relatiner Eleven har viden m følelsers g relatiners betydning fr sundhed, trivsel g seksualitet Undervisningsmaterialet består af: Materiale til læreren Elevmateriale Frslag til lektinsplan Arbejdsark: 1. Trivselskurve 2. Resumé 3. Persnkarakteristik: Mila (fkus på tillægsrd) Supplerende materialer: 1. Mental sundhed g mistrivsel uddrag af t rapprter fra sundhedsstyrelsen 2. Selvværd g selvtillid fra LMS selvværdswrkshp MindTalk 3. Spisefrstyrrelser fra VIOSS (videnscenter m spisefrstyrrelser g selvskade) 4. Mbning sm system Wikipedia-artikel g artikel fra Plitiken.dk
Hvrdan kan materialet bruges? Første del af det følgende lærermateriale rummer frslag til, hvrdan hver lektin kan frløbe, g hvrdan de frskellige spørgsmål, pgaver g fkusmråder i elevmaterialet kan bruges i undervisningen. I vres frslag har vi lagt vægt på at veksle mellem gruppearbejde, individuelt arbejde g gennemgang i plenum. Alternativt kan ngle af spørgsmålene bruges sm stillads fr elevplæg. Der kan eksempelvis ved frløbets start planlægges ét plæg fr hver lektin, så alle elever er med til at lave ét eller flere plæg i løbet af prcessen g så de fra starten er klar ver, hvrnår de skal fremlægge. Det kan være en gd idé at inddele eleverne i faste grupper, sm de skal arbejde i under hele frløbet, når de skal arbejde i grupper. Hver gruppe kan eventuelt have en digital eller analg mappe, hvr de samler deres fælles besvarelser. Denne kan løbende eller ved frløbets afslutning bruges til prteføljeevaluering. Vi anbefaler, at du intrducerer de tre arbejdsark i løbet af første lektin, at eleverne selv udfylder dem løbende, g at de jævnligt tages p i løbet af undervisningen. Arbejdsarket Persnkarakteristik: Mila kan passende afsluttes cirka en tredjedel gennem rmanen, hvr de t andre bør bruges gennem hele læsningen. OBS: Anden lektin af førlæsningsdelen lægger grunden fr brug g frståelse af trivselskurven. Det er naturligvis helt p til dig sm lærer, m du ønsker at benytte dig af vres frslag, eller m du hellere vil bruge materialet på en anden måde. Gd frnøjelse!
Før læsning Lektin 1 Genrekendskab g frventninger 1) Eleverne arbejder i grupper på cirka fire persner. Bed eleverne m at se på rmanens fr- g bagside g besvare disse spørgsmål i gruppen: Hvilken genre er denne bg? Hvad ved I m denne genre? Tag så mange nter, I kan Hvad er jeres frventninger til Cutter ud fra frsiden g bagsideteksten? 2) Opsamling i plenum. Skriv eventuelt nter på tavlen m rmangenren g m elevernes frventninger til Cutter. 3) Vis eleverne bgtraileren (https://www.yutube.cm/watch?v=seqq_0ge4w8), g bed dem m at sætte rd på, hvilke frventninger de har til bgen efter at have set traileren. Har deres frventninger ændret sig? Er der nget nyt at tilføje til tavlenterne? OBS: Eleverne bør pfrdres til at skrive tavlenterne af. Alternativt kan der tages et billede af tavlen, når lektinen afsluttes.
Lektin 2 Mental sundhed: Begrebsfrståelse Eleverne skal udvikle frståelse fr begreberne mental sundhed g mistrivsel, så de gennem rmanen kan vurdere, hvrdan hvedpersnerne trives. Fr at kunne lave denne vurdering, skal de læse uddragene m mental sundhed fra bilag 1 g løse følgende pgaver: Undersøg betydningen af de fremhævede rd Lav en krt sammenfatning af, hvad begreberne mental sundhed g mistrivsel dækker ver Opgaverne kan løses individuelt eller i grupper. De fremhævede rd kan eventuelt frdeles mellem eleverne eller grupperne, så ikke alle elever skal definere alle rd. EVT: Sæt t små scener ind i trivselsdiagrammet.
Lektin 3 Begrebsanalyse: kreativ pgave Del klassen ind i syv grupper. Hver gruppe skal lave et kreativt prdukt, sm illustrerer et af begreberne: Kærlighed Frihed Familie Venskab Had Vrede Smerte Prduktet kan være en planche med udklip fra blade g aviser, det kan være et multimedieprdukt sm fr eksempel er slideshw med billeder fra internettet, evt. med underlægningsmusik, eller det kan være nget helt andet. Det er p til læreren at sætte rammerne. Eleverne kan eventuelt få ngle minutter til at reflektere individuelt ver gruppens begreb, før de sættes til at arbejde sammen. Spørgsmålet til den individuelle refleksin kan være: Hvad frstår du ved begrebet? OBS: Gruppens begreb må ikke fremgå af selve prduktet, da de andre grupper senere skal gætte, hvilket prdukt der illustrerer hvilket begreb.
Lektin 4 Begrebsanalyse, del 2 De færdige prdukter skal nu vises fr klassen. Fr hvert prdukt skal eleverne se, m de kan gætte, hvilket begreb prduktet illustrerer. De syv begreber kan eventuelt skrives p på tavlen, inden eleverne fremviser deres prdukter. Se dernæst på frskelle g ligheder mellem de syv prdukter. Afhængigt af mediet kan I fr eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvilke farver er der brugt? (Varme, klde, kntrastfyldte ) Er kmpsitinen rlig eller urlig? Hvr g hvad er fkuspunktet? (Hvad er det første, man lægger mærke til?) Hvilken musik er der valgt? Hvrdan spiller billeder g musik sammen? (Fr eksempel: udtrykker de det samme, eller er der kntrast mellem de t planer?) Er der brugt tekst? Hvad står der? Hvrdan tlker I det i frhld til prduktets begreb? Er der brugt symbler? Hvilke? Hvrdan relaterer eventuelle symbler sig til gruppens begreb? Er I enige m billedernes symblværdi?
Under læsning Kapitel 1-3 (side 9-21) Materialet til denne lektin består af en række arbejdsspørgsmål samt t arbejdsark: Trivselskurve g Persnkarakteristik: Mila. De t ark bør intrduceres i løbet af første (eller eventuelt anden) lektin g kan bruges gennem hele frløbet. Arbejdsspørgsmålene til denne lektin fkuserer primært på persn- g miljøkarakteristik. Vi freslår, at eleverne får lv til at besvare spørgsmålene g udfylde arbejdsarkene i deres grupper, imens læreren går rundt g hjælper efterfulgt af en psamling i plenum. Miljø kapitel 2-4 er gså velegnet til elevplæg Trivselskurve Under læsningen af rmanen skal eleverne vurdere Martys g Milas mentale sundhed g trivsel i hvert kapitel ved at placere dem på en trivselskurve, hvr 0 indikerer markant mistrivsel g 10 indikerer markant trivsel. Eleverne kan lave deres kurver digitalt, ved hjælp af fr eksempel Wrd eller Excel, eller de kan tegne dem manuelt. Under arbejdsark finder du en skabeln, sm både kan printes ud g bruges direkte i Wrd. Lad eleverne krt beskrive, hvrfr de vurderer henhldsvis Milas g Martys trivselsniveau, sm de gør, i hvert kapitel. Du kan gså bede dem m at give hvert kapitel en verskrift, der indkredser centrale pinter eller eventuelt en verskrift fr hver af de t hvedpersner. Trivselskurven kan blandt andet bruges til en klassediskussin m, hvrnår man bør gribe ind i andres liv fr at hjælpe dem til større trivsel, samt hvrdan man kan gøre dette.
Trivselskurve 10 8 6 4 2 0 Kap. 1 Kap 2 Kap 3 Kap 4 Kap 5 Mila Marty Eksempel på en trivselskurve, sm den kunne se ud fr de første fem kapitler. Kapitel 4-6 (s.22-46) Vi freslår, at spørgsmålene m Mila g m Srg g smerte gennemgås i plenum ved lektinens start. I frbindelse med disse spørgsmål vil det være plagt at inddrage elevernes trivselskurver. De resterende spørgsmål (m Venskabsrelatiner, Marty g Nikita samt Selvværd) freslår vi, at eleverne får tid til at arbejde med individuelt, hvrefter de diskuterer deres svar i grupperegi, imens læreren går rundt g guider diskussinerne. Venskabsrelatiner er gså velegnet til elevplæg. Kapitel 7-9 (s. 47-73) Til denne undervisningsgang freslår vi, at frståelsesspørgsmål gennemgås i plenum ved lektinens start. Vi freslår, at de resterende spørgsmål gennemgås i grupperne først, g at der derefter laves en psamling i plenum. Husk at samle p på arbejdsarket Persnkarakteristik: Mila. Mila g Isa samt Nrmer er velegnede til elevplæg.
Kapitel 10-12 (s.74-99) Vi freslår, at eleverne arbejder med Familie samt Isa g Erica i deres grupper, g at Mbning derefter gennemgås i plenum eller sm elevplæg. Researchpgaven g spørgsmålene m Milas dæmner egner sig til individuelt arbejde. Særligt de blå spørgsmål under Milas dæmner kan være grænseverskridende fr ngle elever at tale m i plenum eller i en gruppe, de ikke er fuldkmmen trygge ved. Husk at samle p på trivselskurven. Kapitel 13-16 (s. 100-125) OBS: Da der er mange pgaver til denne lektin, er den særligt velegnet til en dbbeltlektin. Vi freslår, at Frståelsesspørgsmål gennemgås i plenum sammen med elevernes trivselskurver, hvrefter eleverne individuelt løser pgaven Opsummering: Mila, del 1. Enkelte elever kan dernæst læse en eller flere af deres krte beskrivelser højt, g de frskellige rmankarakterers pfattelser af Mila kan diskuteres g præciseres i plenum. Del 2 kan med frdel fregå sm gruppearbejde, g det samme kan spørgsmålene m Marty. Venskab g miljø Mila g Isa er velegnet til elevplæg. Vi freslår desuden, at I arbejder med Episden i baderummet. OBS: Disse spørgsmål står ikke i elevmaterialet! Bed eleverne m at beskrive det, der sker i baderummet (s. 117), med ét rd. Hver elev skriver deres rd ned Sammenlign jeres rd i klassen Bed eleverne m at tage stilling til, hvrdan de trr, det er fr henhldsvis Matilde, Isa, Mila g de andre piger at være en del af episden. Dette kan eventuelt gøres sm rllespil i frm af interviews se under kapitel 28-30 Til kapitel 15 knytter sig desuden en skriveøvelse. Vi freslår, at eleverne får lv at bruge eventuel resterende tid til at begynde på deres mskrivning. Alternativt kan der lægges et skrivemdul ind.
Kapitel 17-19 (s. 126-147) Vi freslår, at eleverne får cirka 20 minutter til at arbejde individuelt med Kærlighed, g at deres svar derefter gennemgås i plenum. Cry Little Sister kan diskuteres i plenum, eller eleverne kan arbejde med sangteksten i grupper sm ptakt til Gruppearbejde g fremlæggelse: Musikvideer. Hver gruppe kan eventuelt få et bestemt band, de skal finde en vide fra, så udvalget ikke bliver fr vervældende. Vi freslår, at eleverne får resten af lektinen til at frberede deres plæg. Kapitel 20-23 (s. 148-172) OBS: Da der er mange pgaver til denne lektin, er den særligt velegnet til en dbbeltlektin. Start med elevplæggene fra sidst. Når eleverne fremlægger, skal de starte med at vise deres musikvide g derefter hlde deres plæg på 5-10 minutter. Vi freslår, at spørgsmålene m Mila g Kntraster gennemgås i plenum, g at resten af emnerne bruges til gruppearbejde. Milas makevers kan eventuelt lægge p til en kreativ pgave, hvr eleverne tegner Milas ansigt, sm de frestiller sig det, efter hver af de tre makevers. De, der kan, kan naturligvis gså bruge phtshp eller et andet billedbehandlingsprgram. Eleverne kan desuden blive bedt m at skrive tillægsrd rundt m de tre ansigter fr at sætte rd på de følelser, der knytter sig til prcessen mkring hvert lk. Ligeledes kan Sprglig analyse: sammenligninger bruges sm afsæt fr en kreativ sprgpgave, hvr eleverne selv skal skabe deres egne sammenligninger. Kapitel 24-27 (s. 173-194) Vi freslår, at I gennemgår elevernes trivselskurver samt At spille spillet i plenum ved lektinens start, g at eleverne derefter får mulighed fr at arbejde individuelt eller i par med Påklædningsdukke samt Venskab g frhld. Spørgsmålene m Stffer kan indgå enten i plenumdiskussinen, i gruppearbejdet eller i det individuelle/parbaserede arbejde.
Afsnittene Enig eller uenig? samt Mental sundhed er særligt velegnet til gruppediskussiner. Lad eventuelt eleverne diskutere spørgsmålene i deres egen gruppe først, g sæt derefter grupperne sammen t g t eller bland grupperne. Kapitel 28-30 (s. 195-215) I denne lektin freslår vi, at eleverne får al tiden til at arbejde med alle spørgsmålene i deres grupper. Opgaven (under Den nye pige), der går ud på at beskrive de frskellige pigers pfattelse af håndklædekampen, kan eleverne alternativt arbejde med sm rllespil i frm af interviews. Før interviewet får hver elev en rmanpersn, de skal sætte sig ind i; Isa, Mila, Annika eller én af de andre piger. De skal desuden sammen eller hver fr sig frmulere spørgsmål til de andre rmanpersner. Spørgsmålene kan blandt andet handle m, hvrfr pigen handlede, sm hun gjrde, hvilke mtiver hun tillagde de andre invlverede, g hvad hun selv tænkte g følte. Kapitel 31-35 (s. 216-241) Vi freslår, at eleverne arbejder i deres grupper, så halvdelen af grupperne arbejder med spørgsmålene m At mdtage kærlighed g den anden halvdel med Isa på ubestemt tid. Grupperne sættes derefter sammen t g t, så hver dbbeltgruppe rummer én gruppe, der har arbejdet med hvert af emnerne. Hver gruppe frtæller nu makkergruppen m, hvad de er nået frem til. Alle elever tager nter. Milas flugt freslår vi, at I gennemgår i plenum. Se meget gerne bgtraileren sammen, g diskuter frskellene på, hvrdan bg- g filmmediet påvirker den måde, scenen vises på. Husk at inddrage elevernes trivselskurver. Vrede er velegnet til elevplæg. Kapitel 36-38 (s. 142-274) OBS: Da der er mange pgaver til denne lektin, er den særligt velegnet til en dbbeltlektin. Vi freslår, at Milas sygdm, Faderens frklaring g Milas frklaring gennemgås i plenum, da disse spørgsmål er helt centrale fr frståelsen af selvskade g spisefrstyrrelse. Eleverne kan eventuelt få
ngle minutter til at sætte sig ind i spørgsmålene på egen hånd først eller de kan blive bedt m at tænke ver dem, allerede når de læser kapitlerne. Breve, Lucy g Mila samt Martys familie kan alle bruges til elevplæg. Er der elever, sm mangler at fremlægge, eller sm har brug fr mere træning, kan der altså lægges p til fire krte elevplæg ind i denne lektin. Breve kan deles ver i t plæg, eller spørgsmålene kan slås sammen med dem m Lucy g Mila. Martys familie er velegnet sm frlæg til fagligt svagere elevers plæg. Vrede g had er særligt velegnet til gruppediskussin. Kapitel 39 (s. 275-288) Afsked egner sig til elevplæg. Vi freslår, at eleverne arbejder med de resterende spørgsmål (Start g slut, Milas frandring, Murens fald) i deres grupper, hvrefter der samles p i plenum. Sidst i lektinen anbefaler vi, at I laver en psamling på trivselskurven. OBS: Disse spørgsmål står ikke i elevmaterialet: Bed eleverne m at sammenligne deres individuelle trivselskurver i gruppen g bed hver gruppe m på baggrund af denne sammenligning at lave en fælles trivselskurve Lad grupperne tage stilling til spørgsmålet: Hvrnår skulle man have grebet ind g hjulpet Mila, så hun ikke endte så langt ude, sm hun gjrde? Sammenlign dernæst gruppernes svar i plenum Bed så eleverne m at tage stilling til den del af Milas frløb, sm ligger frud fr bgens krnlgiske handling: Hvad med alt det, der fandt sted før Marty flyttede ind? Kunne man have grebet ind endnu tidligere? Hvrdan? Lektinen kan eventuelt afsluttes med ngle få psamlende spørgsmål med fkus på læseplevelsen: Hvilken scene husker du bedst? Hvilken scene påvirkede dig mest? Hvilke persner kan du se fr dig? Hvilke persner kan du bedst lide? Hvilke kan du mindst lide? Hvad trr du, der sker med Isa fremver? Med Dminique? Med Christina?
Efter læsning Her følger en række frslag til perspektiverende fkusmråder, elevplæg g skriftlige pgaver. Det er ikke meningen, at I skal arbejde med alle de freslåede emner, men at du sm lærer skal have mulighed fr at vælge til g fra. Alternativt kan de tematisk strukturerede pgaver deles ud sm en menu, så eleverne selv kan vælge et eller t temaer, de vil arbejde med i gruppen eller individuelt. Frslag til skriftlige pgaver Anmeldelse Frestil dig, at du er blevet bedt m at skrive en anmeldelse af Cutter til et blad. Du har fået at vide, at anmeldelsen skal være mellem 450 g 550 rd lang. Anmeldelsen skal indehlde: Et krt resumé af bgen men husk ikke at afsløre bgens slutning. Frestil dig, at dem, sm læser din anmeldelse, er interesserede i selv at læse bgen, men de har ikke læst den endnu. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i det resumé, du har skrevet på ARK 2. Bare husk: n spilers! Din begrundede bedømmelse af bgen. Uanset m du synes, den er fantastisk, elendig eller middelmådig, skal du frklare hvrfr. Frdi læserne af anmeldelsen ikke har læst rmanen, er det vigtigt, at du skriver anmeldelsen, så man ikke behøver at have læst bgen fr at frstå dine pinter. Du må gerne bruge citater fra bgen i din anmeldelse Hvis du har lyst, kan du give bgen mellem 1 g 5 stjerner/hjerter/andet. Krnik/læserbrev Skriv en krnik m selvskade. Brug den infrmatin, du har fået fra bilagene g fra hjemmesiderne lmss.dk g viss.dk DIFFERENTIERING: Fagligt usikre elever kan i stedet blive bedt m at skrive et læserbrev.
Krnikken/læserbrevet skal være baseret på fakta, men det er vigtigt, at din tekst gså har en hldning. Både læserbreve g krnikker er argumenterende tekster, g målet er at verbevise læseren m nget. Brev til en ven Skriv et fiktivt brev til en ven, du ved, har det svært. Det må gså gerne være en fiktiv ven, g hvis du vælger en virkelig persn, må du gerne give ham eller hende et andet navn i brevet. Beskriv dig selv, sm andre ville gøre det Start med en brainstrm: Hvrdan ville min mr/far beskrive mig? Venner? Lærere? Hvilke frventningspres kan der være, når man selv frestiller sig andres frestillinger m én? Skriv så en beskrivelse af dig selv fra en andens perspektiv.
Frslag til tematisk struktureret arbejde med rmanen Milas beskyttere: Isa g farmr Mila mtaler i bgen Isa sm sin beskytter. En anden beskytter, hun har, er hendes afdøde farmr. Beskriv på hvilke måder de hver især beskytter Mila. Hvad er frdelene g ulemperne ved hver type beskytter? Paralleller Find frskelle, ligheder g paralleller mellem disse persner g deres rller i Milas g Martys liv: Milas farmr Isa Martys mrfar Martys far Martys lillesøster Milas far Jenn Hvem har rller, der ligner hinandens? Hvem i Martys liv svarer fr eksempel til Isa i Milas liv? Hvem i Martys liv svarer til Milas farmr? Der kan gdt være flere svar g flere muligheder. Prøv at argumentere fr dem men husk, at det ene ikke nødvendigvis er frkert, frdi det andet er rigtigt. Symblik 1) Fugle 2) Lys g mørke 3) Engle g dæmner
Symblik: Fugle 1) Frfrståelse g research Fugle bliver fte brugt symblsk g metafrisk i både litteratur g billedkunst. Hvilke symblske g metafriske betydninger kan fugle have? Km først med jeres egne bud. Lav derefter nget research. Find eksempler på at frskellige fugle kan have frskellig symblværdi I kan fr eksempel se på duer, svaner, ravne, ørne, ugler, kyllinger g haner. 2) Fugle i Cutter Se på disse citater fra Cutter: Sm belønning ld Dminique hende sidde bag på sin crsser uden styrthjelm, mens han drønede rundt i kvarteret g ind g ud af haver g indkørsler. Hun lukkede øjnene g strakte armene ud sm en fri fugl, der spreder vingerne. (Side 61, linje 16-20) Der var ingen at se, men de gik alligevel hele vejen rundt m banen i deres søgen efter Mila, mens de skiftedes til at kalde på hende. Pludselig kravlede en skikkelse frem under rampen g ind i lyset, sm en vingeskudt måge, der havde søgt tilflugt fra den visse død. (Side 236, linje 22-28) Den pige, du frelskede dig i, har aldrig eksisteret. Hun brugte dig kun til at tilfredsstille sig selv. Hun vil blive ved med at føde dig med brødkrummer, så længe du sm en tam fugl spiser af hendes hånd, til hun frkaster dig. (Side 270, linje 1-5) Citaterne fra side 61 g side 270 bruger begge en fugl sm metafr fr Milas frhld til Isa g skatergruppen. Hvad er frskellen på fuglen i de t citater? Hvad viser dette m Milas pfattelse af sin situatin g af frhldet til Isa? Hvad vil det sige, at en fugl er vingeskudt? Hvad siger denne sammenligning m Milas situatin?
3) Måger Se, hvad der står m mågerne på side 244. Hvrdan kan disse måger læses sm et symbl på en persn eller ngle persner i bgen? Der er flere muligheder! Hvad synes I, at metafren siger m ham/hende/dem? Sammenhld dette med citatet fra side 236. Hvilken eller hvilke persner er mest en måge, synes I? Hvrfr? 4) Sangfuglen Læs scenen på side 230 (fra linje 12) til 233. Frklar, hvad der sker i scenen Hvilken rlle spiller sangfuglen? Læs nu scenen i kursiv på side 64 til 65. Udbyg g revidér dine svar. Hvad er frskellen på at være en måge g en sangfugl? 5) Intertekstualitet/litterær sammenligning Læs de t eventyr, Nattergalen g Den grimme ælling. Hvilke rller spiller fugle i disse eventyr? Hvad er frskellen på de frskellige fugle i Den grimme ælling; svaneungen, ænderne g hønen? Harmnerer dette med de frskellige metafrfugle, I fandt frem til i delpgave 1? Hvrdan er Milas situatin parallel med nattergalens i Nattergalen? Hvilke frskelle er der?
Symblik g kntraster: Lys g mørke I rmanen Cutter spiller lys g mørke en str rlle på det metafriske plan. 1) Start med at diskutere, hvrdan I pfatter henhldsvis lys g mørke. Hvrfr trr I, det er sådan? Se så på, hvrdan det bliver brugt i bgen. I kan fr eksempel sammenligne Martys t værelser; det hs hans frældre g det hs Milas familie. Her siger beskrivelserne ikke kun nget m det fysiske miljø. Metafrisk beskriver de i lige så høj grad det psyklgiske miljø, Marty plever i de t familier 2) Prøv gså at læse mågecitatet fra side 236 igen. Hvilken rlle spiller lys g mørke her? 3) Gå på pdagelse i rmanen med lys-g-mørke-brillerne på, g se, hvad I kan finde! Symblik g kntraster: Engle g dæmner Et andet mdsætningspar, der spiller en vigtig rlle i Cutter, er engle g dæmner. 1) Hvilke engle g hvilke dæmner kan I huske? Skriv dem alle p i t klnner. 2) Er der andre persner, I synes, er engle eller dæmner? Hvrfr? 3) Hvilken funktin har en dæmn i bgen? Hvad vil de? Hvad gør de? Hvrdan? 4) Hvilken funktin har en engel i bgen? Hvad vil de? Hvad gør de? Hvrdan?
Sangtekster Gruppearbejde Hver gruppe finder én af de scener, hvr Marty g Mila sidder i fjernsynsstuen med musikken kørende. Det skal være en scene, hvr teksterne fra sangene er skrevet i rmanteksten. Hvrdan spiller sangteksten sammen med de t unges samtale i den scene? Beskriver rdene den enes følelser? Begges? Eller er der kntrast mellem sangteksten g situatinen? Find hele teksten på internettet. Ændrer det ved jeres pfattelse af sangens rlle i scenen, når I læser hele teksten? Hvrfr/hvrfr ikke? (Hvrdan er jeres pfattelse ændret?) Grupperne kan eventuelt fremlægge deres resultater fr resten af klassen.
Frslag til perspektiverende arbejde med bgens temaer Ved flere af disse temaer er det plagt at inddrage elevernes plakater eller multimedieprduktiner igen. Kærlighed g frihed Hvad er frihed fr dig? Hvad vil det sige at være elsket? Findes der flere slags kærlighed? Hvilke? Findes der flere slags frihed? Hvilke? Hvad mener du m de følgende udsagn? 1) Kærlighed frpligter 2) Kærlighed gør fri 3) Ægte kærlighed er betingelsesløs 4) Det er bedre at være elsket end at elske 5) Man kan kun være helt fri, hvis man ikke er afhængig af ngen 6) Kærlighed er nget, man giver 7) Frelskelse er midlertidig sindssyge 8) Kærlighed g frelskelse er t helt frskellige ting 9) Man er nødt til at vælge imellem frihed g tryghed 10) Frihed er bare et andet rd fr ensmhed
Mbning sm system Læs Wikipedia-artiklen g artiklen fra Plitiken. Hvad siger de m, hvad mbning er? Beskriv det system, sm ligger til grund fr mbningen i rmanen Cutter. Se disse krtfilm, g læs kmmentarerne: Klassekrigen (6. klasse): https://www.yutube.cm/watch?v=5rrjfunnsma Mbning (9. klasse): https://www.yutube.cm/watch?v=c1sk9abytkm Mbning i Danmark (6. klasse): https://www.yutube.cm/watch?v=kwdpjaxe3de Hvilket billede giver filmene af mbning? Hvrdan starter det hvrdan fregår det hvad kan man gøre ved det? Hvilke dele af filmenes billede af mbning er I enige i, g hvilke er I ikke? Er der ngle af kmmentarerne, sm I synes, er særligt gde, sm I er uenige i, eller sm I ikke synes er i rden? Digital mbning Se denne vide m digital mbning: https://player.vime.cm/vide/58057250 Hvrdan har de sciale medier g den nye teknlgi ændret den måde, mbning fregår? Eller med andre rd: Hvrdan har mbning ændret sig fra 1980 erne til i dag? Er digital mbning værre end gammeldags mbning? Hvrfr/hvrfr ikke? Silas pgør https://www.yutube.cm/watch?v=cx3tcdqgpmq Se udsendelsen, g svar på disse spørgsmål: Hvrdan blev Silas mbbet? Hvad gjrde mbningen ved ham, da han gik i skle? Psykisk? Fysisk? Hvrdan har den påvirket ham senere?
Frklar, hvad I mener m disse udtalelser: På nettet er det j nærmest gratis at mbbe Da Silas siger, at han ikke trr, man kan kmme af med mbning Hvad er Silas mål i dette prgram? Hvrdan vil han pnå det? Hvad mener I m prgrammets måde at gribe prblemet an på? Trr I, det vil hjælpe på mbningen? Hvis mbning er et system, sm invlverer hele klassen, inklusive lærere, skleledelse g endda frældre, hvad kan man så gøre fr at kmme det til livs? Det er et meget kmplekst spørgsmål, men prøv at svare på det alligevel. Ingen frventer, at I kmmer med en perfekt løsning. Bare det, at I tænker ver det, er rigtig gdt Handleplaner Lad eleverne udarbejde handleplaner fr: Hvrdan man skal reagere, hvis en ven eller klassekammerat har det skidt Hvrdan man skal gribe ind g stppe mbning
Handlinger g identitet Ofte siger vi, at et menneske fr eksempel er cutter, anrektiker, kræftramt g så videre. På den måde bliver deres prblem det, der definerer, hvem de er. Det bliver en mærkat, der definerer deres identitet. Man kan gså vælge at adskille prblematikken fra selvet. Det er frskellen mellem nget, du er g nget, du gør. Hvad er Mila, ud ver at hun selvskader? Hvilke andre ting kan man være, sm måske nærmere er nget, man gør? At være et eller andet bliver en del af ens identitet g det kan både være psitivt g negativt. Find eksempler på, at det at være nget kan fasthlde én i en negativ rlle Find eksempler på, at det at være nget kan være en psitiv del af ens identitet Se fr eksempel på denne liste g find selv på flere mærkater! Tænk ver, hvilke I mener, kan være en psitiv identitet at have, g hvilke det ville være smartere at mtale sm nget, man gør, nget, man har, nget, man kan, eller nget, man har plevet g hvrfr: Smuk Indvandrer Spisefrstyrret Mbbeffer Millinær Selvskader Skater Vldtægtsffer Kriminel Kunstner Transkønnet Genial Mr/far Hmseksuel Kk Hvilke identitetsmærkater kan være med til at skabe tilhørsfrhld, g hvilke kan virke islerende? Hvilke har mulighed/risik fr begge dele? Hvilke kan skabe psitive tilhørsfrhld, g hvilke kan skabe negative? Hvilke har mulighed/risik fr begge dele?
Selvskade g spisefrstyrrelser Gå på nettet, g find svarene på disse spørgsmål: Hvr mange danske unge lider af en spisefrstyrrelse? Hvr mange piger? Hvr mange drenge? Hvr mange af dem har anreksi? Hvrdan vurderer man, m en persn har en spisefrstyrrelse? Hvr mange danske unge skader sig selv på anden vis, fr eksempel ved at skære i sig selv? Hvrfr gør de det mn? Lad eleverne lave plæg i grupper m én spisefrstyrrelse eller én type selvskadende adfærd. Lad dem lave kblinger mellem bgen sm case g de fakta, de finder på www.lmss.dk Vld Hvad er vld? Skriv din egen definitin Research: Find en fficiel definitin på vld Hvilke typer vld findes der? Hvrfr bliver mennesker vldelige? Kan man gøre vld md sig selv? Find eksempler på vld g vldelige mennesker i bgen Hvrfr er de vldelige? I situatinen? Generelt? Hvad ligger bag? Hvad kan man gøre, hvis man står i en situatin, hvr ngen er vldelige? Md én selv? Md andre? Hvad kan gøre, at man ikke griber ind?
Christiane F. Filmen g bgen Christiane F. nævnes t gange i rmanen Cutter: på side 221 g igen på side 244. Se filmen i klassen, g tal m, hvilke frskelle g ligheder der er mellem Milas g Christianes liv. Hvrfr trr I, at Christiane F. bliver nævnt i Cutter? Tal gså meget gerne m frskellene mellem film- g bgmediet: Hvilke ting fremstår tydeligere i det ene medie end i det andet? Er det gdt eller skidt, synes I? Hvad kan frdele g ulemper være ved at vælge det ene medie frem fr det andet, når man vil frtælle en histrie? Hvrdan viser filmen fr eksempel Christianes tanker g følelser?