Økonomirapport for 2018 Pr. 31. marts 2018
Indholdsfortegnelse 1. Status på kommuneniveau...1 1.1 Strukturel driftsbalance...2 1.2 Service- og overførselsudgifter...3 2. Afdelingernes forklaringer på resultatet...4 2.1 Afvigelser på driften...4 2.2 Andre afvigelser...6 3. Status for Sundhed, pleje og omsorg...6 2
1. Status på kommuneniveau Kommunalbestyrelsen vedtog den 13. marts 2018 en økonomisk politik. Den indeholder fem forpligtende mål, som økonomien styres efter. Kommunens fem overordnede mål for den økonomiske styring: 1) Positiv driftsbalance på gennemsnitligt mindst 80 mio. kr. i budgetperioden, og mindst 50 mio. kr. i det enkelte år 2) Gennemsnitlig likviditet minimum 40 mio. kr. i hele budgetperioden 3) Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger 4) Gæld pr. indbygger højst 20.000 kr. 5) Der skal årligt findes temaeffektiviseringer for mindst 0,5 procent af den styrbare drift. Ud over temaeffektiviseringer tilskyndes der til årligt at finde hverdagseffektiviseringer på 0,5 % af den styrbare drift Tabel 1 viser status på overholdelsen af de fem økonomiske målsætninger i 2018 Tabel 1. Mål i 2018 Driftsbalance Likviditet Kassefinansierede tillægsbevillinger Gæld Effektiviseringer ØR pr. 28/2 (DIF) Der er endnu ikke vedtaget et budget indenfor rammerne af den ny økonomiske politik. I budget 2018 er det gennemsnitlige overskud på 41 mio. kr. og tre af fire år ligger på overskud mindre end 50 mio. kr. Der er endnu ikke vedtaget et budget indenfor rammerne af den ny økonomiske politik. I budget 2018 er den forventede likviditet i 2021 under målet. Opfyldt i 2018 der er ikke givet kassefinansierede tillægsbevillinger. Opfyldt aktuel gæld på 14.838 kr./indbygger ØR pr. 31/3 Som den 28/2 Som den 28/2 Som den 28/2 Opfyldt aktuel gæld på 14.814 kr./indbygger Der er endnu ikke vedtaget et budget indenfor rammerne af den ny økonomiske politik. I budgetkataloget for 2018 er der vedtaget tema-effektiviseringer for ca. 12,5 mio. kr. hvilket er knapt 1 %. Som den 28/2 1
1.1 Strukturel driftsbalance Den strukturelle driftsbalance viser forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter og beskriver, om økonomien er så meget i balance, at der er råd til at investere i anlæg og afdrage på lån. Tabel 2. Regnskab 2016 og 2017 samt budget 2017 2021 Ekskl. Reserve for at undgå sanktioner og tilsvarende anlægsindtægt Driftsbalancen - Budgetaftale 2018, med ændringer til økonomirapport Løbende priser, mio. kr. R2016 B2017 R2017 B2018 FVR 2018 BO2019 BO2020 BO2021 Det skattefinansierede område Driftsudgifter i alt 2.033 2.081 2.083 2.095 2.120 2.133 2.185 2.249 Indtægter i alt -2.165-2.117-2.125-2.150-2.150-2.163-2.222-2.291 -skatter -1.349-1.333-1.335-1.369-1.369-1.389-1.450-1.495 -tilskud og udligning -825-796 -797-792 -792-786 -784-808 -Refusion af købsmoms - 0-5 0 0 -renter 11 13 12 11 11 12 11 12 A. Resultat på den strukturelle driftsbalance -132-36 -41-56 -30-30 -37-42 B. Anlæg (faste priser) 91 74 82 53 67 102 123 59 C. Resultat på det skattefinansierede område (A+B) -41 38 41-2 36 72 87 17 Det brugerfinansierede område Drift -26-4 -3 1-1 -22-27 -27 Anlæg (faste priser) 54 37 35 28 56 24 30 26 D. Resultat på det brugerfinansierede område 28 33 31 29 55 2 4-1 Øvrige poster Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri -3-12 -9-12 -9-12 -13-13 Optagelse af lån -225-67 -29-52 -69-25 -38-32 Afdrag på lån 31 34 33 35 35 38 41 42 Øvrige balanceforskydninger 110 12-33 40 40 19 11 11 E. Øvrige poster i alt -87-33 -38 12-2 20 1 9 Likviditetspåvirkning (C+D+E) -99 38 34 38 59 94 92 25 Positive tal er træk på kassen, negative tal er kassetilførsel Forventet regnskab A. Den strukturelle driftsbalance forventet overskud på 30 mio. kr. Den samlede prognose indikerer et samlet forbrug på driften på 2.120. Fremskrivning på baggrund af forbrugsprocenter indeholder på nuværende tidspunkt væsentlige usikkerheder, så prognosen er kvalificeret ud fra afdelingernes indrapporterede prognoser (2.132) og fremskrivning af regnskab 2017 (2.119). B. Anlægsudgifter forventet forbrug på 67 mio. kr. 3/4 af det samlede anlægsbudget forventes forbrugt i 2018. Efter overførselssagen er nettoanlægsbudgettet på knapt 90 mio. kr. D. Forsyningsområdet - forventet samlet nettoudgift på 46 mio. kr. i 2018 Der er siden budgetvedtagelsen givet en tillægsbevilling på 17 mio. kr. til at udbedre en lækage på hovedledningerne (varmeforsyningen). E. Øvrige poster Afdrag på lån i 2018 forventes at være som budgetteret, mens den samlede lånoptagelse i 2018 nu forventes at være 17 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for 2018. Det skyldes, at beløbet til at udbedre lækagen på hovedledningerne kan lånefinansieres. 2
Samlet På grund af ovennævnte forventninger til 2018 skønnes det nu, at der forbruges 59 mio. kr. fra kassen i løbet af 2018. 1.2 Service- og overførselsudgifter Serviceudgifter Albertslund Kommunes serviceramme udgør 1.533 t. kr. i 2018. I 2017 var udgifterne til service 1.531 t. kr. (i 2017 pl.), hvilket fremskrevet til 2018 priser udgør 1.557 t. kr. Som tallene viser skal serviceudgifterne sænkes fra 2017 til 2018 for at vi overholder servicerammen. Hvis servicerammen på landsplan overskrides, kan Albertslund blive pålagt en sanktion. 1.3 Kassebeholdning Det økonomiske mål er, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke må komme under 40 mio. kr. Figur 1 viser en prognose for kommunens gennemsnitlige likviditet. Som det fremgår forventes likviditeten at falde til under 40 mio. kr. i 1. kvartal 2021. Figur 1: Den gennemsnitlige kassebeholdning 2015 2021, faktisk og prognose Prognosen for den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på den strukturelle driftsbalances forudsætninger, jf. ovenstående. På indtægtssiden indgår kun indtægter, når der er sikkerhed for finansieringen og aftalte salg af ejendomme. Hjemtagelse af lån vedr. lånerammen for 2017 på 62,7 mio. kr. forventes hjemtaget medio april. 3
Restprovenu fra salget af regnvandsbassinerne var oprindelig på 5,2 mio. kr. Indtægten er efter udmatrikuleringen blevet 3,8 mio. kr. større. Der er en sag herom på ØU i maj. Indtægten medregnes nu fra primo juni. Salgsindtægten fra forventet salg af grund på 12 mio. kr. er indregnet ultimo december. Kassevirkning af eventuel tilbagebetaling af ekstraordinær selskabsskat er medregnet i 2019. 2. Afdelingernes forklaringer på resultatet De budgetansvarlige chefer har vurderet forbruget og forventet regnskab for 2018. Dette er gjort ud fra udgifter og indtægter de første 3 måneder, og er inklusiv overførsel af mer- og mindreforbrug fra 2017. 2.1 Afvigelser på driften På driften forventes samlet set et merforbrug på 2,8 mio. kr. Det dækker over en række modsatrettede forventninger, jf. nedenstående tabel. De væsentligste afvigelser er uddybet i det følgende (sorteret efter tabellens opbygning) Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger - niveau 3 ( + = mindreforbrug/merindtægt) Prognose for afvigelse pr. 31/3 SUM I ALT -2,8 I alt 10,4 8290 Stabsenheder og direktører 3,6 1 2 3 Kommunaldirektør By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse Børn, Sundhed & Velfærd 8291 Administration -Puljer og øvrig konto 6 drift 6,3 Økonomi & Stab 8292 Administration - Kommunalbestyrelse 0,1 8392 Netværk administration 0,4 I alt 6,1 2084 Borger, bolig og integration 0,4 Borger og Arbejdsmarked 2085 Jobcenter 5,9 2390 Administration - Borger og Arbejdsmarked 0,0 2010 Miljø, plan, byg 0,0 2025 Vallensbæk mose grønt område 0,0 2040 Administration 0,0 2050 Ejendomme 0,0 Miljø & Teknik 2060 Vej, park og natur 0,0 2590 Administration - Miljø & Teknik 0,0 2591 Administration - Adm. udgifter vedr. forsyning 0,0 2592 Administration - Arbejdsskadeområdet 0,0 Drift & Service 2070 Serviceområdet 0,0 2080 Materialegården 0,0 4110 Kultur & borgere -0,2 Kultur og fritid 4130 Fritid & Idræt 0,0 4190 Administration - By, Kultur og Fritid 0,0 I alt -19,3 Sundhed, Pleje & Omsorg Social og Familie Dagtilbud Skoler & Uddannelse 4091 Den Kriminalpræventive enhed 0,0 4210 Sundhed, Omsorg og Pleje -3,0 4290 Administration - Sundhed, Pleje og Omsorg -0,3 4310 Børne- og familieområdet -5,9 4320 Voksne med særlig behov -10,6 4390 Administration - Social & Familie -0,5 4410 Dagtilbud 0,9 4490 Administration dagtilbud 0,0 4510 Skoler & Uddannelse 0,1 4590 Administration - Skoler og Uddannelse 0,0 4
Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på puljer mv. på 9,9 mio. kr. Dette skyldes en række mer- eller mindreforbrug, hvoraf de største er: Der forventes et mindreforbrug på fælleskabsbidrag på 2,1 mio. kr. fra overførselssagen fra 2017 Der forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedrørende forskellige puljer, herunder barselsrefusion. Der forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedr. KOMBIT og den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, da systemerne og dermed udgifterne er forsinkede. Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked forventer et mindreforbrug på 6 mio. kr. Vedrørende kontant- og uddannelseshjælp, samt arbejdsløshedsdagpenge forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. Det skyldes primært lavere omkostninger til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge end budgetteret. Vedrørende sygedagpenge forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket skyldes en lavere gennemsnitspris pr. borger end budgetteret. Desuden gælder, at antallet af ressource- og jobafklaringsforløb forventes at være på et lavere niveau end budgetteret, hvilket giver et forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. Afdelingen for Sundhed, Pleje og Omsorg forventer et merforbrug på 3,3 mio. kr. Afvigelsen består af mange beløb, hvilket er uddybet i afsnit 3. De største merforbrug er på myndighedsområdet, sygeplejen samt genoptræningen, mens hjemmeplejen forventer et mindreforbrug. Tilsammen giver disse fire områder et merforbrug på 5,4 mio. kr., hvilket er væsentligt mindre end i 2017. Afdelingen for Social og Familie forventer et merforbrug på børne- og familieområdet på 5,9 mio. kr. Merforbrug skyldes, at der i Familieafsnittet i 2017 skete en stor stigning i foranstaltninger. Antallet af helårspersoner i anbringelser steg fra 111 i 2016 til 119 i 2017, og antallet af helårspersoner i forebyggende foranstaltninger steg fra 210 i 2016 til 261 i 2017. Disse foranstaltninger fortsætter ind i 2018, hvorfor forbruget forventes at overstige budgettet. Det forventede forbrug er under forudsætning af, at der laves en stor indsats med henblik på at få tilpasset foranstaltningerne på hhv. anbringelsesområdet og på de forebyggende foranstaltninger, jf. den økonomiske handlingsplan der er udarbejdet på familieafsnittets område. Med hensyn til PPR forventes det at overholde budgettet. Det forudsætter, at der i efteråret styres stramt, når det kommer til nye visitationer, da en stor del af budgettet er blevet brugt i foråret. Afdelingen for Social og Familie forventer et merforbrug på området for voksne med særlige behov på 10,6 mio. kr. Baseret på priser og mængder forventer voksne med særlige behov et forbrug på 188 mio. kr. i 2018. Det svarer samlet set til forbruget i regnskab 2017 (189 mio. kr.) og til et merforbrug på 10,6 mio. kr. Antallet af pladser forventes i 2018 nogenlunde på niveau med 2017, hvilket fremgår af tabel 4. Dog forventes der på forsorgshjemsområdet en stigning i aktiviteten. Borgerne visiteres af forsorgshjemmet selv. På botilbudsområdet ( 107, 108 og ABL 105), er der lidt forskydninger i tallene i forhold til 2017. Betragtet samlet er området dog stabilt. 5
Tabel 4. Forventet regnskab opdelt (mio. kr.) Pladser i 2017 Pladser forvent et 2018 Pris forventet (t. kr./år) Forventet Regnskab Forventet Merforbrug Område R 2015 R 2016 R 2017 BUDGET VSB i Alt 179,8 186,4 189,0 177,5 188,1 10,6 Køb af Længerevanrende Botilbud 108 63,0 60,1 39,9 58 62 673 41,4 Køb af Botilbud almene boliger (ABL 105) 0,0 0,0 24,2 28 30 848 25,5 Køb af Midlertidige Botilbud 107 34,0 37,5 39,1 58 55 663 36,4 Køb af Forsorgshjem og kvindekrisecentre (netto) 4,2 2,7 5,4 19 26 279 7,2 BPA og Ledsagerordning 9,2 9,8 9,4 9+47 7+44 8,6 Køb af Aktivitets og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse 23,6 25,1 24,8 160 157 153 24,0 Køb af STU-forløb 5,8 7,4 8,7 30 29 289 8,4 Køb af specialundervisning til voksne 1,3 2,8 1,7 1,2 Køb af behandlingtilbud vedr. alkohol eller stofmisbrug 14,1 15,0 16,4 150 134 104 14,0 Køb af bostøtte, samt eget bostøttekorps 19,9 23,5 17,0 147 142 119 16,9 Aflastning 0,3 0,2 1,5 6 4 248 1,0 Støtte til frivilligcenteret 0,5 0,4 0,4 0,4 Egne institutioner (HØS, Humle, Stationstorvet, stoppestedet, klubben) 6,0 6,5 7,4 6,9 SDE refusion -7,1-9,7-8,7-7,5 Øvrige 4,9 5,0 1,7 3,6 Social og Familie arbejder med en handlingsplan der skal medvirke til at reducere udgifterne til området, ligesom området kontinuerligt arbejder med at reducere udgifterne.. 2.2 Andre afvigelser Nogle budgetafvigelser relaterer sig til driften på forsyningsområdet eller balanceforskydninger. Her forventer de budgetansvarlige chefer samlet set et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger - niveau 3 ( + = mindreforbrug/merindtægt) Prognose for afvigelse pr. 31/3 SUM I ALT 2,6 1 KD Kommunaldirektør 9890 Renter, tilskud og udligning samt skatter 0,0 Likvide aktiver, finansforskydning og langfristet 9990 gæld 0,0 Andet 9870 Renteindtægter og -udgifter vedr. Borgerservice 0,0 2 BKMB Miljø & Teknik 2030 Forsyningsvirksomhed, drift 2,6 Forsyningsvirksomheden forventer et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Afvigelsen består af flere beløb. Den største afvigelse skyldes, at forbrugerne i 2017 har brugt mere varme, end der er opkrævet i acontobeløb, og derfor er der en efterregulering i 2018 på 4,1 mio. kr. 3. Status for Sundhed, pleje og omsorg Samlet set forventer Sundhed, Pleje og omsorg et merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2018. Resultatet er baseret på 3 måneders forbrug, og er derfor forbundet med usikkerhed. F.eks. er der kun afregnet for 1 måned i den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2018. Merforbruget indeholder mer- og mindreforbrug overført fra 2017. Resultatet på den almindelige drift uden aktivitetsbestemt medfinansiering er et merforbrug på 6,3 mio. kr. Det omfatter et engangsmerforbrug på implementering af nyt omsorgssystem på 2, 3 mio. kr. Merforbruget fordeler sig på en række mer- og mindreforbrug i 2018, jf. nedenstående tabel 6
Pengeposenavn Budget Forbrug Afvigelse i kr. Råd, foreninger og klubber 970.000 903.376 66.624 Tværgående løn og drift 8.074.000 8.737.265-713.265 Hjælpemiddelcentret 1.538.000 1.537.225 775 Elever 7.256.000 7.355.380-99.380 Sundhedsfremme og forebyggelse 4.117.000 3.808.166 308.834 Plejebolig og sundhedshuset 76.849.000 74.441.751 2.407.249 Hjemmehjælp udfører 886.000-2.870.075 3.756.075 Værkstedsgårdens sygepleje 25.387.000 30.043.914-4.656.914 Rehabiliteringscenter 10.326.000 10.490.777-164.777 Genoptræningscentret 15.283.000 16.257.834-974.834 Aktivitetsbestemt medfinansiering 116.133.000 115.486.761 646.239 Myndighedsområdet 89.768.639 86.528.000-3.548.335 Adm. Sundhed, Pleje & Omsorg 8.182.000 8.348.024-322.702 I alt 364.769.639 361.068.399-3.294.412 Tværgående løn og drift merforbrug på 0,7 mio. kr. Det største mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedrører værdighedspuljen, hvor nogle aktiviteter udskydes til 2019. Der forventes også et merforbrug på 2,3 mio. kr. vedr. implementering af nyt omsorgssystem (CU- RA). Det indeholder udgifter til nødvendige IT løsninger, frikøb af medarbejdere mv. Denne engangsudgift til implementering vil være et ønske til budget for 2019. Plejebolig og sundhedshuset mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Det væsentligste mindreforbrug skyldes klippekortsordningen på 1,3 mio. kr., hvor det ikke er muligt at anvende alle midlerne indenfor puljens rammer. Desuden gælder, at der generelt på de enkelte plejeboligafdelinger er mindreforbrug, som skyldes at der i forhold til 2017 bliver brugt færre midler på vikarer. Hjemmepleje og sygepleje samlet et merforbrug på 0,9 mio. kr. Hjemmeplejen har flere indtægter fra visitationen af ydelser fra sygeplejen og myndighedsområdet end de har udgifter, og dermed et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Der er en stigende visitation af ydelser samlet set, jf. figur 2 i det senere afsnit om aktivitetsopfølgning. Timepriserne blev reduceret 1. juli 2017, og timeprisen for sygeplejeydelser bliver undersøgt pt. Sygeplejen forventer et merforbrug på i alt 4,7 mio. kr. I dette ligger et merforbrug på køb af ydelser på 9,5 mio., hvilket svarer til sidste år. Der forventes også et mindreforbrug på lønbudgettet på 4,8 mio. kr. fordi der er vakante sygeplejestillinger. Sygeplejens budget for 2018 er øget med 3,8 mio. kr. på baggrund af den demografiske udvikling og tildeling af demografimidler. Genoptræning merforbrug på 1 mio. kr. Merforbruget skyldes primært køb af specialiseret rehabilitering i regionalt regi, der visiteres udenom kommunen. Myndighedsområdet merforbrug på 3,5 mio. kr. Myndighedsområdets merforbrug er væsentlig lavere end i 2017. Det skyldes dels tildeling af demografimidler til køb af hjemmepleje, hvor merforbruget er faldet til 1,2 mio.kr. Dels skyldes det, at budgettet til salg af plejeboligpladser i 2018 er justeret til det faktiske niveau. Den væsentligste forklaring på merforbrug vedrører dyre enkeltsager til borgere med døgndækning i kommunalt regi. Her forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. Aktivitetsopfølgning 7
Figur 2: Leverede timer i den udførende hjemmepleje fordelt på ydelsestype 2017-2018 Note: I marts 2017 blev ydelserne; medicingivning simpel, øjendrypning, kompressionsstrømper, kateter/stomipleje og afhentning af medicin omlagt fra personlig pleje til delegerede sygeplejeydelser og tilført mere tid. Delegerede sygeplejeydelser ny, indeholder de nye sygeplejeydelser. Figur 2 viser udviklingen i leverede timer, som er udført af den udførende hjemmepleje fra januar 2017 til marts 2018. De leverede ydelser omfatter både personlig pleje, praktisk hjælp, akutbesøg og delegerede sygeplejeydelser. Delegerede sygeplejeydelser er sygeplejeydelser, som kan delegeres af en sygeplejerske til en social og sundhedsassistent. De delegerede sygeplejeydelser i figur 1 er altså sygeplejeydelser, som leveres af den udførende hjemmepleje og betales af sygeplejen. Ydelsestypen puljemidler er leverede timer, der visiteres ud fra pulje som f.eks. værdighedsmilliarden eller klippekortsordningen. Fra 4. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018 er det overordnede antal leverede timer i den udførende hjemmepleje steget med 0,1 procentpoint. Denne stigning er drevet af en lille stigning i antal leverede timer til ydelsestypen personlig pleje dag og en mindre stigning i antal leverede timer i ydelsestypen delegerede sygeplejeydelser - ny. Modsat er der sket et lille fald i antal leverede timer til ydelsestyperne personlig pleje øvrigt og praktisk hjælp. Ved ydelsestypen puljemidler er der sket et fald på antal leverede timer. Til sammenligning kan udviklingen i 2016 findes i bilag 1. 8
Figur 3: Visiterede timer til hjemmehjælp fordelt på ydelsestype Figur 3 viser udviklingen i de visiterede antal timer til hjemmepleje fra januar 2017 til marts 2018. De visiterede timer gælder både timer, som leveres af den kommunale hjemmepleje, private leverandører, de udekørende nattevagter og selvvalgte hjælpere. Fra 4. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018 er der overordnet sket et fald i visiterede timer til hjemmehjælp på 3,0 procentpoint. Faldet skyldes, at der er blevet visiteret færre timer til alle ydelsestyperne undtaget ydelsestypen praktisk hjælp. Til sammenligning kan de visiterede timer for 2016 ses i bilag 2. Aktivitets- og tidsopfølgninger 2016 og 2017 Bilag 1: Leverede timer i den udførende hjemmepleje 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Leveret tid 2016-2017 - Personlig pleje dag Personlig pleje øvrigt Praktisk hjælp Akut 2016 2017 Bilag 1 angiver de leverede timer i 2016 og 2017 for den kommunale hjemmepleje fordelt på en række ydelsestyper. Ydelsestypen delegerede sygeplejeydelser indeholder i 2017 nye sygeplejeydelser og har fået til- 9
ført mere tid, hvorfor administrationen har undladt at sammenligne denne nye ydelsestype med den gamle fra 2016. Se note under figur 1. På et overordnet niveau falder de leverede antal timer fra 2016 til 2017 med 2.252 timer, hvilket svarer til et fald på 2,9 procentpoint. Indenfor ydelsestypen personlig pleje dag er antallet af leveret timer uændret, mens der ved ydelsestypen personlig pleje øvrigt har været et fald på de leverede timer, svarende til 1.527 timer (-4,6 %). Der er også sket et fald i de leverede timer i ydelsestypen praktisk hjælp, svarende til 815 time (-8,5 %). Dog har der været en stigning i de leverede antal timer ved ydelsestypen akut, svarende til 89 timer (10,3 %). Bilag 2: Visiterede timer til hjemmehjælp fordelt på ydelsestype 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Visiteret 2016-2017 - Personlig pleje dagtid Personlig pleje øvrig Nat Praktisk hjælp 2016 2017 Bilag 2 indeholder visiterede timer til hjemmehjælp fordelt på ydelsestyper i 2016 og 2017. Figuren indeholder både kommunale- og private leverandører. På et overordnet niveau stiger visiterede timer fra 2016 til 2017 med 2.583 timer, hvilket svarer til en stigning på 10,3 procentpoint. De visiterede timer til praktisk hjælp er steget med 445 timer, svarende til 2,9 procentpoint. De visiterede timer til personlig pleje dagtid er steget med 2.092 timer, svarende til 4,36 procentpoint. De visiterede timer til nat har også haft en stigning i antallet af visiterede timer, svarende til 98 timer (3,2 %). Modsat falder den personlige pleje øvrig med 52 timer, hvilket svarer til et fald på 0,1 procentpoint. 10