Kvalitetsudvikling af e-læring

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Kvalitetsudvikling af e-læring Et system til kvalitetsmåling af e-læring samt anvisning i kvalitetsudvikling af e-læring på Videregående Vksen Uddannelse Udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af Niels Jørgen Nrdbøge, uddannelsesstyrelsen, Jørn Staalfss, Uddannelsesstyrelsen, Kai Hansen, Herning Handelsskle, Pul Erik Nørgaard Sørensen, Fleksibel Merknm, Lise Steinmüller, @ventures/århus Købmandsskle g Michael Lund- Larsen, @ventures/århus Købmandsskle. 8. ktber 2001 Side 1 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Indhld: 1 Frrd...3 2 Kvalitetsudviklingssystem...4 2.1 Hvad skal kvalitetsudvikles?...4 2.2 Kvalitetsudvikling hvrdan?...5 3 Kvalitetsfaktrer fr læringsstrategi...8 3.1 Valg af pædaggisk platfrm...8 3.2 Sammenhæng mellem materialer, deltagere g det faciliterede læringsmiljø...8 3.3 Sammenhæng mellem materialer, deltagere, det faciliterede læringsmiljø g lærerrllen..9 3.4 Kategrier af materialer...11 3.5 Oversigt...13 4 Kvalitetsfaktrerne fr materialer...16 4.1 Udvikling af materialer...16 4.2 Indhld...16 4.2.1 Tekster...17 4.2.2 Visualisering...18 4.2.3 Testmateriale...20 4.3 Samlet versigt ver kvalitetsfaktrer fr materialer...22 5 Kvalitetsfaktrer fr det faciliterede læringsmiljø...26 5.1 Den pædaggiske platfrm g det faciliterede læringsmiljø...26 5.2 Oversigt ver faktrer fr frløbet i det faciliterede læringsmiljø...26 5.3 Varetagelse af lærerrller...28 6 Kvalitetsfaktrer fr e-lærings leveringssystemer...30 6.1 e-lærings leveringssystemer Learning Management Systems (LMS)...30 6.2 Specielt m elektrnisk faciliterede læringsmiljø...31 6.3 Oversigt ver kvalitetsfaktrer fr e-lærings leveringssystemer:...33 6.4 Oversigt ver særlige kvalitetsfaktrer fr elektrnisk faciliterede læringsmiljø...33 7 Ordliste...35 Side 2 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 1 Frrd I frlængelse af udviklingen af kvalitetsmanualen fr merknm- g teknnmuddannelserne har det været naturligt at udvide manualen med de nye gennemførelsesfrmer, der er mfattet af begrebet e-læring. I den eksisterende kvalitetsmanual er der udviklet et integreret infrmatinssystem, der kan sikre g udvikle kvaliteten g effektiviteten af merknm- g teknnmuddannelserne samt datanmuddannelsen. Det er dette system, der nu suppleres med et system, der udvider kvalitetssikringen til at mfatte e-læring i disse uddannelser. Det er altså tanken, at den eksisterende manual anvendes generelt på uddannelserne uanset udbudsfrm, mens at dette supplement til infrmatinssystemet alene sigter md at sikre g udvikle kvaliteten g effektiviteten ved uddannelserne når de udbydes ved hjælp af e-læring. e-læring defineres i denne sammenhæng ved hjælp af de 2 begreber, der indgår i rdet:: - e et, der står fr elektrnisk g betyder, at der i en eller anden udstrækning indgår elektrnisk frmidling via f.eks. internet, WEB, Cd-rm, knferencesystemer, vide, tv eller audisystemer. - Læring, der indebærer, at der tages udgangspunkt i den enkeltes frudsætninger med mulighed fr differentieret vejledning g pædaggisk støtte i frhld til deltagerens pnåelse af bestemte læringsmål. Det har været naturligt at tage udgangspunkt i de kvalitetsstandarder, sm undervisningsministeriet tidligere har udviklet til fjernundervisning 1 I udviklingen af dette supplement har deltaget de 2 største e-lærings-netværk på erhvervssklemrådet: Fleksibel Merknm g @ventures. København, den 10. ktber 2001 N. J. Nrdbøge sinspektør 1 sministeriets kvalitetsstandarder fr fjernundervisning - xxxx Side 3 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 2 Kvalitetsudviklingssystem E-lærings kvalitetsudviklingssystemet er et system, der har til frmål at udvikle kvaliteten g effektiviteten af de læringsaktiviteter, der særligt knytter sig til e-læring. 2.1 Hvad skal kvalitetsudvikles? Systemet er bygget p mkring de 3 mråder, hvr e-læring især adskiller sig fra traditinel læring: - Læringsstrategi - Materialer, g - Det faciliterede læringsmiljø Desuden er læringens faciliteringssystem mfattet af kvalitetsudviklingssystemet. Det skyldes at faciliteringssystemet i frbindelse med e-læring er elektrnisk pbygget g derfr adskiller sig fra faciliteringssystemer til traditinel undervisning. I frståelsen af de 3 mråder: læringsstrategi, materialer g det faciliterede læringsmiljø kan der tages udgangspunkt i følgende mdel: Det faciliterede læringsmiljø er det miljø, hvr den faciliterede læring fregår. Dvs. det sted hvr læreren kan påvirke deltagerens læring, g hvr interaktinen mellem lærere, deltagere g Side 4 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 materialer fregår. Det er det sted, hvr deltageren kan søge vejledning hs læreren g andre deltagere g derved påvirke den faciliterede læring. Det faciliterede læringsmiljø består af alle de ressurcer, sm knytter sig til det faciliterede læring, dvs. det frmelle læringsrum, de didaktiske vervejelsers knkrete implementering, materialer, øvelser, pgaver, uddybninger g henvisninger. Læringsmiljø er det miljø, hvri den enkelte deltagers samlede læring fregår. Læringsmiljø mfatter fruden det faciliterede læringsmiljø gså et ikke faciliteret miljø. I det ikke faciliterede miljø fregår den læring, sm pstår når viden afprøves, diskuteres eller frmidles i familien, på arbejdet eller i fritidslivet, g der på det grundlag pnås yderligere indsigt på baggrund af refleksin. Det er gså det miljø, hvr yderligere viden psøges spntant eller målrettet igennem ressurcer uden fr det faciliterede læringsmiljø g der fregår yderligere refleksin. Det pædaggiske miljø er det miljø, hvr den faciliterede læring defineres, udvikles g gennemføres. Miljøet består fruden af det faciliterede læringsmiljø gså af diskussinerne med kllegaer, pædaggisk kmpetenceudvikling, refleksin, frsøg, frskning, m.v. Den faciliterede læring udtrykkes i den pædaggiske platfrm. Den pædaggiske platfrm er definitinen af samspillet mellem pædaggik, rganisering g teknik. Den pædaggiske platfrm afspejler sig i materialer, i den knkrete kmmunikatinsfrm g i rganisering af kmmunikatinen. Læringsstrategi er den plan, eller verrdnede strategi sm en deltager kan følge fr at nå sine læringsmål. Læringsstrategien tilrettelægges med udgangspunkt i egne kmpetencer g egen læringsprfil (den måde hvrpå den enkelte lærer bedst). Læringsstrategien er dermed et udtryk fr hvrdan den pædaggiske platfrm g det faciliterede læringsmiljø kan understøtte den enkeltes læring bedst muligt. E-læring elektrnisk læring adskiller sig fra traditinel undervisning på de mråder, hvr det elektrniske medie gør en væsentlig frskel. I e-læring er der mulighed fr at anvende elektrniske materialer g elektrnisk faciliterede læringsmiljøer. Da netp disse 2 frhld samtidig har væsentlig betydning fr realiseringen af den enkeltes læringsstrategi, betyder det at e-læring stiller specielle krav til g giver særlige muligheder i frbindelse med pstilling af læringsstrategi, udvikling g valg af materialer samt udfrmning af det faciliterede læringsmiljø. Derfr er det netp disse 3 mråder, der er fkuseret på i kvalitetsudviklingssystemet. Faciliteringssystemet er det knkrete tekniske system (Learning Management System), hvri e- læringen fregår. Faciliteringssystemet skal derfr understøtte venstående frhld. Derfr er kvalitetskrav til faciliteringssystemet gså af str betydning ved e-læring. 2.2 Kvalitetsudvikling hvrdan? I kvalitetsudviklingssystemet pereres med 4 rller: Deltager: Underviser: Deltageren deltager i læring hs en udbyder. Underviseren er ansat hs udbyderen g varetager lærerrllen. Side 5 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Udbyder: Leverandør: Udbyderen er den rganisatin eller institutin, der er ansvarlig fr udbud af e-læring til deltageren g fr rammerne fr e-læringen verfr både deltageren g underviseren. Leverandøren leverer enten e-læringsmateriale, Learning Management System eller elektrnisk det faciliterede læringsmiljø. Der er til kvalitetsudviklingssystemet udarbejdet en række spørgeskemaer: Skema A1-1: Skema B1-1: Skema C1-1: Skema D1-1: Skema D2-1: Dette skema anvendes af leverandøren af materiale til at deklarere materialet på en systematisk frm. Deklaratinen skal være i verensstemmelse med den beskrivelse, sm udbyderen har påført materialet. Dette skema anvendes af deltageren til at evaluere materialer g frløb. Dette skema anvendes af underviseren til at evaluere det materiale g elektrniske det faciliterede læringsmiljø, sm udbyderen stiller til rådighed fr underviseren. Dette skema anvendes af udbyderen til at evaluere kvaliteten af et Learning Management System (LMS) i frhld til udbyderens kvalitetskrav... Dette skema anvendes af udbyderen til at evaluere kvaliteten af et elektrnisk det faciliterede læringsmiljø i frhld til udbyderens kvalitetskrav. Skemaerne er tænkt anvendt således: Side 6 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 På baggrund af udbyderens pædaggiske platfrm kan udbyderen vælge materialer, LMS g det elektrnisk faciliterede læringsmiljø. Materialer er beskrevet af leverandøren ved hjælp af skema A1-1, mens udbyderen kan vurdere frskellige LMS g det elektrniske faciliterede læringsmiljøer ved hjælp af skema D1-1 g D2-1. Herefter tilrettelægger deltageren sin læringsstrategi g læringen gennemføres, hvrefter deltager g underviser evaluerer materialer g det faciliterede læringsmiljø. På baggrund af denne evaluering kan udbyderen justere sit faciliterede læringsmiljø f.eks. ved at vælge nye materialer, ændre på lærerrllen eller tilbyde yderligere facilitering i det faciliterede læringsmiljø. Prcessen kan på frskellige trin være iterativ. Side 7 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 3 Kvalitetsfaktrer fr læringsstrategi 3.1 Valg af pædaggisk platfrm Pædaggik, læring g læringsmiljø bør til stadighed være afstemt med den knkrete målgruppe. Det er vigtigt at man er tr md sit valg af pædaggik. Dette gælder såvel i frbindelse med udarbejdelse af materiale sm ved planlægningen af læringsfrløb. Samtidig er det vigtigt at materialer indehlder prblemstillinger sm deltagerne kan verveje g frhlde sig til. Materialet skal være afpasset det taksnmiske niveau deltagerne skal lære på. I den pædaggiske platfrm bør der inddrages vervejelser m hvrdan man støtter deltagernes frskellige læringsstile. Det kan være en frdel at frsøge at definere sin målgruppe så smal sm muligt, idet det gør det nemmere at målrette den pædaggiske platfrm. Derfr bør man udarbejde en grundig målgruppeanalyse, der kan danne grundlag fr den pædaggiske platfrm. Målgruppe analysen danner sammen med den pædaggiske platfrm grundlag fr såvel frløb sm materiale udvikling. 3.2 Sammenhæng mellem materialer, deltagere g det faciliterede læringsmiljø I frbindelse med udvikling af e-læringsmaterialer g frløb er det hensynet til deltagernes læring der er det helt centrale ved valg af læringsstrategi, indhld g frm på læringsmaterialer samt pbygning af det faciliterede læringsmiljø. Tager man udgangspunkt i læringsstrategier kan det verrdnet siges at j mere materialet er afpasset målgruppens specifikke behv g den enkelte deltagers individuelle læringsstil, dest mindre fkus behøver der at være på det faciliterede læringsmiljø. Er materialet derimd kun i mindre mfang målrettet til målgruppen g de individuelle behv hs deltagerne, vil det stille større krav til udfrmningen af det faciliterede læringsmiljø g underviserens varetagelse af sine lærerrller. Dette kan illustreres således: Side 8 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Hvis der er str verensstemmelse mellem den viden sm deltagerne har behv fr, deres læringsstile g det anvendte materiale vil der kun i lille mfang skulle frmidles andet materiale gennem et det faciliterede læringsmiljø. (Illustratinen til venstre). Er der afstand mellem deltagerne g materialet vil flere mråder skulle udfyldes gennem et det faciliterede læringsmiljø. Opsummering J mere materialet er udarbejdet i verensstemmelse med deltagernes behv dest mindre krav stilles der til det faciliterede læringsmiljø. 3.3 Sammenhæng mellem materialer, deltagere, det faciliterede læringsmiljø g lærerrllen Om materialets pbygning g indhld kan yderlige siges at j mere det er gjrt selvinstruerende dest mindre fkus behøver der at være på lærerrllen. Har man f.eks. et materiale sm både indehlder guidede ture, mulighed fr valg af individuelle stier gennem stffet, visualiseringer, evaluering af brugerne g vejledninger er det en indikatr fr at materialet kan anvendes sm lær selv materiale, g behvet fr lærerstøtte i frbindelse med læringen er derfr mindsket eller helt brtfaldet. Dette kan illustreres således: Side 9 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Hvr et materiale der i strt mfang er tilpasset målgruppen vil stille få krav til lærerrllen, vil et materiale sm kun delvist dækker deltagerne stille langt større krav til lærerrllen g dermed det faciliterede læringsmiljø. Fkuspunkter i kvalitetsudviklingen af e-læring De faktrer der har betydning fr indhldet af materialet, pbygningen af det faciliterede læringsmiljø g varetagelsen af lærerrllen er: Fkuspunkter Fkuspunkt Frmål Indhldselementer, der skal beskrives Deltagerfrudsætninger Skal sikre, at deltagernes frudsætninger Teknlgiske frudsætninger mdsvarer læringens udgangspunkt g Faglige frudsætninger at frventningerne mdsvarer Frudsætninger vedr. arbejdsindsats læringsmålene Studiemæssige frudsætninger Læringsmål Målgruppeanalyse Pædaggisk platfrm Lærerrlle Skal sikre, at læreren kan yde den bedst Faglige kvalifikatiner mulige fjernundervisning Generelle pædaggiske kvalifikatiner Kmmunikative kvalifikatiner Administrative kvalifikatiner Persnlige kvalifikatiner Side 10 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Tryghed Mtivatin Inspiratin Ansvar Vejledning Evaluering Skal sikre, at deltagerne har en sådan tryghed ved det faciliterede læringsmiljø, at det støtter læringsprcessen Skal sikre, at mtivatin støttes g fasthldes gennem læringsmaterialernes udfrmning Skal sikre, at det faciliterede læringsmiljø inspirerer til studieaktivitet Skal sikre ptimalt grundlag fr deltagernes egen studietilrettelæggelse Skal sikre, at deltageren efter behv mdtager relevant vejledning i frhld til sine studiemål Skal sikre, at institutinen kan knstatere graden af målpfyldelse samt at deltagerne selv kan knstatere deres eget udbytte Det faciliterede læringsmiljøs pbygning Det faciliterede læringsmiljøs muligheder Det faciliterede læringsmiljøs begrænsninger Teknisk supprt Vurdering af lær selv niveau Læringsprincip Frmidlingsstrategi Læringsmaterialer Overensstemmelse mellem materiale g deltagere Læringens rganisering Dialgmuligheder Svartider Fagligt rienteringsgrundlag Pædaggisk rienteringsgrundlag Administrativt rienteringsgrundlag Graden af lær selv i materialet Autmatiske vejledningsfrmer Synkrne vejledningsfrmer Asynkrne vejledningsfrmer Lærerrllen skal være afstemt med målgruppens behv g materialets udfrmning Evalueringsfrmer fr læringen Evalueringsfrmer fr underviser Evalueringsfrmer fr deltagerne Evalueringsfrmer fr institutin Testfrmer Principielt kan man udvikle et lær selv materiale sm varetager alle venstående fkuspunkter. 3.4 Kategrier af materialer Overrdnet kan udviklet materiale kategriseres i 3 hvedgrupper: Lær selv Lær selv med lærer Lær med lærer Lær selv materiale Denne type af materiale stiller stre krav til at materialet er i verensstemmelse med målgruppens behv. Den dialg der typisk vil være mellem en kursist g en underviser er verført til materialet. Materialet skal kunne stå helt alene uden vejledning g dialg med andre. Ved disse materiale typer afhænger vervejelserne m det det faciliterede læringsmiljø g lærerrllen af i hvilken udstrækning materialet har vertaget alle funktiner. Side 11 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Lær selv med lærer Denne type af materiale frudsætter en vis dialg mellem deltagere g underviser. Det er her nødvendigt at afgrænse hvilke af venstående fkuspunkter der ikke er indehldt i materialet g derfr skal varetages af underviseren. Udskillelsen vil få betydning fr det faciliterede læringsmiljø der skal pbygges. De typiske fkuspunkter der verflyttes til det faciliterede læringsmiljø er: Vejledning Skal sikre, at deltageren efter behv Autmatiske vejledningsfrmer mdtager relevant vejledning i frhld Synkrne vejledningsfrmer til sine studiemål Asynkrne vejledningsfrmer Lærerrllen skal være afstemt med målgruppens behv g materialets udfrmning Evaluering Skal sikre, at institutinen kan Evalueringsfrmer fr læringen knstatere graden af målpfyldelse samt Evalueringsfrmer fr underviser at deltagerne selv kan knstatere deres Evalueringsfrmer fr deltagerne eget udbytte Evalueringsfrmer fr institutin Testfrmer Ligesm lærerrllen bliver gjrt aktiv: Lærerrlle Skal sikre, at læreren kan yde den bedst mulige fjernundervisning Faglige kvalifikatiner Generelle pædaggiske kvalifikatiner Kmmunikative kvalifikatiner Administrative kvalifikatiner Persnlige kvalifikatiner Lær med lærer Denne type af materiale kendetegner frløb med str interaktin mellem deltager g underviser. En str del af fkuspunkterne er flyttet ud af materialet g vil i stedet skulle varetages i det faciliterede læringsmiljø g af underviseren. De typiske fkuspunkter der verflyttes til det faciliterede læringsmiljø er: Inspiratin Skal sikre, at det faciliterede Læringens rganisering læringsmiljø inspirerer til studieaktivitet Dialgmuligheder Svartider Ansvar Skal sikre ptimalt grundlag fr Fagligt rienteringsgrundlag deltagernes egen studietilrettelæggelse Pædaggisk rienteringsgrundlag Administrativt rienteringsgrundlag Graden af lær selv i materialet Vejledning Skal sikre, at deltageren efter behv Autmatiske vejledningsfrmer mdtager relevant vejledning i frhld Synkrne vejledningsfrmer til sine studiemål Asynkrne vejledningsfrmer Lærerrllen skal være afstemt med målgruppens behv g materialets udfrmning Evaluering Skal sikre, at institutinen kan Evalueringsfrmer fr læringen knstatere graden af målpfyldelse samt Evalueringsfrmer fr underviser at deltagerne selv kan knstatere deres Evalueringsfrmer fr deltagerne eget udbytte Evalueringsfrmer fr institutin Side 12 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Testfrmer Ligesm lærerrllen bliver gjrt aktiv: Lærerrlle Skal sikre, at læreren kan yde den bedst mulige fjernundervisning Faglige kvalifikatiner Generelle pædaggiske kvalifikatiner Kmmunikative kvalifikatiner Administrative kvalifikatiner Persnlige kvalifikatiner 3.5 Oversigt Uanset hvilke materiale typer man anvender vil følgende faktrer kunne anvendes til identificering af det fkuspunkt der hedder deltagere. Hvis materialet i str udstrækning tager hensyn til alle nedenstående punkter er materialet tæt på at være lær selv materiale g der skal derfr ikke fkuseres så meget på varetagelsen af lærerrllen i det faciliterede læringsmiljø. Kan man derimd kun i et lille mfang tage hensyn til deltagernes frskellige læringsstile vil det være en indikatr fr at der skal være en veludbygget g velfungerende faciliteret læringsmiljø med str fkus på lærerrllen. Målgruppe analyse Hvad skal læringen/kurset handle m? Hvad ved man m de kmmende deltagere? I hvilke situatiner skal deltagerne anvende det, de har lært? Hvad skal de knkret kunne gøre i disse situatiner? Hvilke barrierer hs deltagere kan betyde, at de blkerer fr læringen? Hvilke ressurcer hs deltagere kan der bygges videre på i læringen? Hvad skal læringen sm helhed gøre deltagerne i stand til kunne frstå? Hvilke pinter skal behandles undervejs i læringen? Hvad skal deltagerne kunne frstå? Hvrdan kan pinterne sættes i deltager lgisk rækkefølge. Dernæst bør vervejes hvrdan målgruppen lærer bedst, så der bliver taget hensyn til disse frhld i udviklingen af materialet, frmen på det faciliterede læringsmiljø g varetagelsen af lærerrllen: Reflektren Reflektren er meget prcesrienteret g vil gerne iagttage, indsamle plysninger, verveje frskellige muligheder, bearbejde erfaringer g perspektivere disse. Man kan sige at reflektren er Side 13 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 mest ptaget af mennesker g prcesser, g arbejder derfr gerne sammen med andre. Prduktrientering eller at arbejde hen i md et bestemt resultat, er derimd ikke reflektrens stærke siden. Teristen Teristen har det bedst med først at tilegne sig viden g pstille terier i systemer g mdeller. Fr at få detaljerne til at passe sammen, laver teristen skemaer g strukturer, g arbejder gerne alene. Aktivsten Aktivsten invlverer sig lynhurtigt g kaster sig ubekymret ud i nye pgaver. Aktivisten elsker at være i brændpunktet g er gd til at håndtere flere blde i luften ad gangen. Aktivisten vil meget gerne arbejde med nye prblemstillinger, g keder sig hurtigt når nget bliver rutine. Pragmatikeren Pragmatikeren kan gdt lide at psøge nye terier g afprøve dem i praksis. Fx vil han gerne have fingrene i nget knkret. Han har ikke tålmdighed til at deltage i åbne diskussiner, sm ikke følger en dagsrden.. Pragmatikeren har ikke tålmdighed til at arbejdsprcesserne bliver fr lange såfremt, de ikke er klart gennemskuelige. Læringsprfil Udgangspunktet er, at den lærende har en fretrukken læringsstil. Fx har teristen det bedst med den abstrakte tilgang til en stf. Hvr mdsat pragmatikeren helst vil kaste sig ver nget knkret, når der skal læres nget nyt. Aktivisten har det bedst med at være aktivt afprøvende g reflektren er mere eftertænksm g vil gerne være bserverende g analyserende. Side 14 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Dette kan illustreres således: Pragmatikeren knkret plevelse Aktivisten aktiv afprøvning reflekterende bservatin Reflektren abstrakt frståelse Teretikeren Side 15 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 4 Kvalitetsfaktrerne fr materialer 4.1 Udvikling af materialer Sm udbyder bør man have defineret en pædaggisk platfrm sm danner grundlaget fr det materiale man udvikler g frmidler. Har man defineret en pædaggisk platfrm er det vigtigt at denne er kendt fr brugerne af materialet g at man er tr md sin platfrm i såvel udfrmning sm frmidling af sit prdukt. I frbindelse med udviklingen af materialet er det yderligere væsentligt at man tager hensyn til hvilken målgruppe man ønsker at rette sit materiale md. Det er er væsentligt at det fremgår af materialet m der er tale m lær selv materiale, lær selv med lærer eller lær med lærer materiale. I udviklingen af materialet er det muligt på baggrund af målgruppeanalyser at tage hensyn til følgende fkuspunkter: Tryghed Skal sikre, at deltagerne har en sådan Det faciliterede læringsmiljøs pbygning tryghed ved det faciliterede Det faciliterede læringsmiljøs muligheder læringsmiljø, at det støtter læringsprcessen Det faciliterede læringsmiljøs begrænsninger Teknisk supprt Vurdering af lær selv niveau Mtivatin Skal sikre, at mtivatin støttes g Læringsprincip fasthldes gennem læringsmaterialernes Frmidlingsstrategi udfrmning Læringsmaterialer Overensstemmelse mellem materiale g deltagere Inspiratin Skal sikre, at det faciliterede Læringens rganisering læringsmiljø inspirerer til studieaktivitet Dialgmuligheder Svartider Ansvar Skal sikre ptimalt grundlag fr Fagligt rienteringsgrundlag deltagernes egen studietilrettelæggelse Pædaggisk rienteringsgrundlag Administrativt rienteringsgrundlag Graden af lær selv i materialet Vejledning Skal sikre, at deltageren efter behv Autmatiske vejledningsfrmer mdtager relevant vejledning i frhld Synkrne vejledningsfrmer til sine studiemål Asynkrne vejledningsfrmer Lærerrllen skal være afstemt med målgruppens behv g materialets udfrmning Evaluering Skal sikre, at institutinen kan Evalueringsfrmer fr læringen knstatere graden af målpfyldelse samt Evalueringsfrmer fr underviser at deltagerne selv kan knstatere deres Evalueringsfrmer fr deltagerne eget udbytte Evalueringsfrmer fr institutin Testfrmer Mindskes fkus på et af mråderne bør fkus flyttes til det faciliterede læringsmiljø. 4.2 Indhld Side 16 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 1. Tekster 2. Visualisering 3. Tests Disse tre punkter er udvalgt frdi et materiale der er udviklet under hensyntagen til disse indikatrer giver et slidt fundament fr et lær selv materiale. 4.2.1 Tekster Når man skal skrive tekster til sit materiale er der 10 gde råd, sm det kan være en frdel at følge. Herved øges muligheden fr at budskabet bliver klart g man undgår et sprgbrug, sm ikke er frståeligt hs målgruppen. Skriv direkte til mdtageren. Pas på med at bruge fagspecifikke termer sm ikke er kendte fr målgruppen. Undgå at kvæle budskabet i unødvendige rd. Det letter ikke frståelsen, hvis det man skriver er fyldt med gentagelser, fyldrd, lange mskrivninger g klicheer. Start med det vigtige. Det kan være en gd idé at indlede med et krt resume, hvr der fremdrages de væsentligste knklusiner. Lav evt. delknklusiner undervejs i de enkelte afsnit. Ved at fremhæve knklusiner eller mål med materialet fra starten er man sikker på at brugerne har fkus på lige det der er relevant. Undgå lange sætninger med mange infrmatiner. Brug punktummer g punktpstillinger. Sm regel kan de fleste verskue en sætning der har 15 til 20 rd. Brug punktpstillinger når det er hensigtsmæssigt, men pas på at der ikke bliver tale m telegramstil. Så mister mdtageren sammenhængen i teksten. Pas på med at bruge et alt fr passivt g distancerende sprg, det gør indhldet svært frståeligt g kedeligt. Brug et aktivt mderne sprg uden det bliver talesprgspræget eller fyldt med slang g klicheer. Overvej hvilke spørgsmål det kan være interessant fr mdtagerne at få besvaret. Er der lagt p til et spørgsmål, fr eksempel gennem en prblembaseret gennemgang af terien, skal spørgsmålet besvares. Start sætningerne med det væsentlige. Gem ikke indhldet til sidst i sætningen. Det fjerner let alt liv fra sætningen Stavefejl g kmmafejl frstyrrer læsningen. De kan i værste fald gså medføre at materialet bliver pfattet sm useriøst. Idéer til udarbejdelse af teksterne i materialet Start med at verveje hvem der skrives til. Det er vigtigt at der tages udgangspunkt i den valgte målgruppe. Når materialet udarbejdes kan der eventuelt struktureres udfra én af følgende versigter. Hvrfr skrives der med andre rd - hvad er anledningen? Hvad er hvedbudskabet? Hvad er begrundelsen fr det der skrives? Hvad ønsker man mdtageren skal have fkus på? Hvad er målet hvilket resultat regner man med at brugerne når frem til? Side 17 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Man kan ved udfrmningen af materialet gså anvende en mere simpel mdel Hvad er prblemet? Hvad er løsningen? Hvrfr? Eller verveje: Hvad er baggrunden frhistrien? Hvilke ændringer gennemføres? Hvad betyder det fr mdtagerne? Huskeliste fr tekstprduktin: Er verskriften sigende g vækker den mdtagerens lyst til at læse? Kmmer budskaber frem i den rigtige rækkefølge? Er kernen trukket frem så den er klar fr mdtageren? Er teksten delt p i lgiske afsnit? Er strukturen markeret med underverskrifter? Er materialet til at finde rundt i? Er der huller i teksten så den ikke hænger lgisk sammen? Er materialet verskuelig? Kan brugeren gå tilbage g finde vigtige afsnit? Er der relevant infrmatin sm er glemt? Er den verflødige infrmatin slettet? Er sætninger fr lange eller krte? Er der fr meget infrmatin samlet på et sted? Er brugen af indskudte sætninger begrænset? Hænger sætningerne sammen i en helhed? Hvrdan virker vergangen fra afsnit til afsnit glidende eller springende? Er det afvejet hvr der bruges aktivt g passivt sprg? Er materialet rettet md mdtagerne? Er verflødige rd fjernet? Er der skrevet præcist nk g dermed udtrykt det der var målet med teksten? Er unødige detaljer fjernet? Er der læst krrektur? 4.2.2 Visualisering Side 18 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Hvrfr anvende visualisering? Idéen i at bruge billeder, grafer eller anden visualisering i frbindelse med frklaringer eller beskrivelsen af begreber er, at den menneskelige hjerne pfatter g frstår ny viden gennem flere frskellige typer af input. Der har gennem mange år være traditin fr at læringsmateriale primært var pbygget ver lgiske fremstillinger med str tekstkncentratin. Det har gjrt at mange har haft prblemer med at tilegne sig teri på selv et frhldsvis simpelt niveau. Gennem de seneste år har der været stigende fkusering på, at graden af læring bliver større hvis den lærende får mulighed fr at arbejde med terien i praksis. Altså det man gså betegner praksisnær teribehandling. Der har gså været øget fkusering på, at de fleste frstår g husker begreber bedre hvis de er illustreret eller på anden måde frklaret i et sammenspil med tekst. Regler fr visualisering Det vigtigste ved visualiseringer er at ramme ind i en visualiseringstype, der er generelt accepteret. Ellers vil visualiseringen ikke skabe mening altså indehlde den betydning, hensigt, eller idé sm er målet med læringens indhld. Med andre rd kan siges, at visualiseringen skal være frståeligt fr mdtageren g have betydning fr dem. Hvad skal afvejes inden der visualiseres? Fr at visualisere er det nødvendigt, at man laver en indhldsanalyse eller bearbejdning af de infrmatiner, man vil videregive, g frhlder sig til den virkelighed, sm mdtagerne er i. Det skal gså afvejes m visualiseringen skal ske i frm af tekst, tal, tegn, billede eller film. Desuden skal der pstilles regler; f.eks. at en visualisering, der anvendes ét sted til at beskrive ét begreb eller en situatin, ikke må anvendes et andet sted til at klarlægge et helt andet indhld. Det er derfr nødvendigt at frhlde sig kritisk til den kgnitive læring. Dette skal så sammenhldes med den viden man har m mdtagernes følelsesmæssige frståelse af en visualisering. Det er ikke gd idé at anvende billeder der kan virke stødende på visse mdtagere. Visualisering g frståelse At anvende visualisering sm det centrale element i en læringssituatin giver mulighed fr at den lærende lettere kan huske g lettere kan frstå. Ved at der dannes billeder i frbindelse med tilegnelsen af viden bliver den lærende fte bedre til at frbinde flere variabler, hvilket muliggør at den lærende kan drage slutninger m den ene variabel på grundlag af den anden. Et eksempel herpå kan være færdselsskilte eller piktgrammer. Har man en gang lært at et skilt med en rød skråstreg hen ver betyder at der er nget man ikke må, behøver man ikke at lære det hver gang, man ser et nyt skilt med en rød streg hen ver. Der er altså ikke behv fr at genlære i en ny situatin. Visualisering g tekst En gd visualisering kan spare meget tekst. Og dette er værd at huske på, idet mange har svært ved at læse lange tekster. Det er gså værd at huske på, at i et elektrniske medie er det anstrengende at læse alt fr meget tekst. Lange tekst udredninger hører til i en bg g ikke på en skærm. Side 19 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 En gd visualisering frstås bredt. Den er ikke afgrænset af landegrænser eller kulturelle skel. Et billede af f.eks. en benzinstander frstås alle steder. Et mål med visualiseringen kan derfr gså være at nedbryde kulturelle skel g sciale baggrunde. Skriver man en tekst med mange fagudtryk, vil det kun være de persner sm frstår de anvendte rd, der vil kunne afkde teksten. Skriver man den samme tekst uden anvendelse af fagudtryk, vil en større gruppe kunne frstå teksten. Nedskæres teksten g erstattes med frståelige g genkendelige billeder, har man pnået, at en meget str gruppe vil kunne frstå indhldet af budskabet. Hvad kan man visualisere g hvrdan? Når man har analyseret sig frem til, at det pædaggiske prblem bedst løses ved hjælp af en eller anden frm fr visualisering, går man i gang med at verveje mål g frmål med visualiseringen. Skal den kvikke p på en tung tekstside, skal den ptræde sm ikn eller skal den frklare et begreb. Skal den stå alene, fungere i et samspil med tekst eller skal det være muligt at anvende rll ver, at få en tekst frem eller fremprvkere en hændelse, g i så fald: hvad er da pgavefrdelingen mellem tekst g billede? Efter disse vervejelser kan visualiseringens pgave i den pågældende sammenhæng beskrives præcist g derefter igangsættes. Sammenfatning Sammenfattende kan siges, at arbejder man med et elektrnisk medie, letter det frståelse g styrker hukmmelsen hs den lærende, hvis læringsstffet er bygget p mkring visualiseringer, der trækker de centrale elementer ud af det, der skal læres. Den tekstbaserede del af stffet kan dermed reduceres kraftigt g anvendes derfr alene til at understøtte eller uddybe det, der udtrykkes i billedet. Faren ved at bruge billeder er verrdnet den samme sm ved at skrive en tekst. Mdtagerne frstår ikke budskabet eller misfrstår det. Huskeliste fr visualisering: Detaljeringsgraden bør ikke være så str at det centrale i visualiseringen frsvinder. Visualiseringen må ikke udtrykke nget sm ikke er målet med den. Undgå at bruge kendte symbler til at vise nget andet end det de nrmalt udtrykker. Undgå at anvende symbler eller billeder der kan virke stødende på mdtagerne. Kend din mdtager gruppe bedst muligt. Brug tid på at analysere hvad målet med visualiseringen er. En frkert visualisering er unødigt støj. 4.2.3 Testmateriale Det kan være en gd idé at anvende tests i frskellig udfrmning i sit materiale, idet disse kan være med til at støtte den lærende i læringsprcessen. Tests kan af den lærende anvendes sm intrduktin til et nyt emne, sm sikkerhed fr at stffet er frstået krrekt eller sm repetitin. Der kan grundlæggende evalueres på flere frskellige måder. Man kan evaluere: Frståelse af sammenhænge Frståelse af begreber Viden Side 20 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Frudsætninger Målpfyldelse.s.v. Helt verrdnet skal det afgøres m der skal evalueres på frståelse eller på anvendelse. Det er afgørende inden man går i gang med at lave tests at få klarlagt hvilken testfrm, der skal anvendes. Den valgte testfrm skal anvendes gennem hele testen idet den har betydning fr hvilken frm fr tilbagemelding, der skal gives ved henhldsvis rigtige g frkerte svar. Vægtning af spørgsmål: Spørgsmålene bør have samme faglige vægtning så deltageren ikke får en frnemmelse af at ngle spørgsmål har en større sværhedsgrad end andre. Men da et fag typisk indehlder frskellige emner, er det vigtigt at sikre en repræsentatin fra alle emnemråder. Repræsentatinen skal afspejle det indre frhld i vægtningen mellem emnerne i faget. Hvis f.eks. et givent emne har en vægtning på 30 prcent i faget skal testspørgsmålene gså i antal svare til 30 prcent. Oversigt ver typer af spørgsmål: Type Variatin Frdele Ulemper Sand falsk Ja Nej Relativt lette at: Gæt Knstruere Ikke en trværdig Rette indikatr fr Administrere dybden af viden Multiple chise Udfyld blankt felt Relativt let at: Ikke en trværdig Træk g slip Knstruere indikatr fr Ord der passer Rette dybden af viden Sætninger der kan kmbineres Alternativvalg Klassifikatinspgaver Administrere Valgmulighederne kan være verfladiske Det kan være svært at skrive plausible Essays Små cases Uendelig da der er tale m fri tekst Krte svar Lange svar Kræver faglig indsigt g verblik. Lette at administrere. Gd indikatr fr dybden af viden Relativt lette at: Knstruere Administrere Gd indikatr fr dybden af viden svarmuligheder Svarene er subjektive Kræver individuel retning eller en meget mfangsrig database Svarene er subjektive Stavefejl Kræver individuel retning eller meget mfangsrig database Respns på tests Fr at understøtte den lærendes mtivatin er det vigtigt, at tilbagemeldingerne er klart frmuleret g giver rs når der er grund til det. Omvendt skal tilbagemeldingerne gså være så sandfærdige, at det bliver klart fr den lærende, når der er nget, der ikke er gdt nk. Fr at understøtte Side 21 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 læringsfasen, bør det ved frkerte svar altid frklares, hvad det rigtige svar er, g hvr der kan læses mere m dette. Fr at mtivere den der har svaret rigtigt g sikre krrekt læring, hvis den lærende har gættet sig til svaret bør det frklares hvrfr svaret er rigtigt g evt. henvises til hvr der kan læses mere m emnet. Huskeliste fr tests: Sand falsk Lav simple let gennemskuelige udsagn eller spørgsmål. Stil spørgsmålene i en lgisk rækkefølge Brug de samme fagudtryk sm i lærestffet Brug spørgsmålene til at teste bredden i stffet ikke dybden Tillad evt. at den lærende kan rette svaret, idet spørgsmålene j primært skal anvendes til den lærendes egen repetitin af stffet. Sørg fr respektfuld g meningsfuld feed back sm gerne uddyber stffet. Multiple chise Test kun en ting i hvert spørgsmål Lav plausible svarmuligheder Undgå svarmulighed med alle eller ngle af venstående Lav kun et rigtigt svar på spørgsmålet Ord der skal gentages skal stå i spørgsmålet Generelt Anvend realistiske situatiner sm casebeskrivelser. Benyt ikke henvisninger til tidligere spørgsmål. Stil præcise spørgsmål. Anvend ikke negatiner. Udarbejd sandsynlige svarmuligheder. Undgå fælder g spidsfindigheder. Stil kun spørgsmål til et prblem ad gangen. Vær knsekvent g fair i svar-reaktinerne. 4.3 Samlet versigt ver kvalitetsfaktrer fr materialer I frbindelse med udviklingen af læringsmaterialet er det vigtigt at have gjrt sig følgende vervejelse: Klar g tydelig brugervejledning Hvad er frmålet med materialet? Frmålet skal fremgå klart fr brugeren, g beskrive hvad man får ud af at arbejde sig gennem materialet. Brugeren skal intrduceres til de frskellige muligheder med prduktet g plyses m materialets læringsmål. Side 22 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Mtivering af brugeren Virker materialet mtiverende på den angivne målgruppe? Materialet skal give lyst til at tilegne sig indhldet. Materialet bør virke effektivt g give brugeren en reel følelse af, at de lære nget ved at arbejdet med stffet. Materialet bør gså være grafisk indbydende g læsevenligt. Brugervenligt Er det let at lære hvrdan man bruger materialet? Materialet bør benytte en struktur, et design g en navigatin sm er intuitiv frståelig. Dette gælder uanset m der er tale m tekstbaseret materiale eller multimedieprduktiner. Materialets struktur skal understøtte, at man hurtigt føler sig inde materialets struktur. Der bør være tydelige versigter, der viser hvr man befinder sig i materialet. Skærmdesign Benytter prduktet et entydigt skærmdesign? Det er vigtigt at brugerne arbejder i det samme skærmdesign gennem hele materialer. At det fx er entydigt, hvad der er hyperlinks, g hvr der er pp up muligheder. Navigatin Er navigatinen verskuelig? Det er vigtig at der tilbydes et verblik ver, hvr man er i systemet ved hjælp af f.eks. versigtskrt g faneblade. Driftsikkerhed Er prduktet slidt? Man må ikke kunne sidde fast eller umtiveret blive afbrudt i prduktet. Differentieret undervisning Er materialet tilpasses i niveau? En pædaggisk frce er, hvis det er muligt dynamisk at tilpasse materialet i niveau til den enkeltes faglige niveau, så den enkelte bruger kan få udfrdringer, svarende til de kmpetencer de møder med. Opdatering Er materialets indhld aktuelt g vedkmmende? Det er vigtigt at indhldet er aktuelt fr brugeren. Dette gøres f.eks. ved at materialet er pbygget med udgangspunkt i målgruppens praksiserfaring. Dette taler fr at der udarbejdes materialer g frløb sm er rettet md specifikke målgrupper. Målgruppeanalyse Tilfredsstiller materialet brugerens ønsker? Dette bør undersøges i en prttypetest i gd tid. Brugere er anderledes end udbydere, designere g frfattere. Læringsstile Understøtter materialet at deltagerne har frskellige læringsstile? Indhldet bør præsenteres så det tilgdeser at brugerne lærer frskelligt: Side 23 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 J flere læringsstile materialet stimulerer dest bedre pfyldelse af læringsmål. Aktivisten Reflektren Teretikeren Pragmatikeren Interaktivitet Giver materialet mulighed fr at den lærende kan vælge sin egen vej gennem stffet? Høj interaktivitet giver brugerne mulighed fr at være styrende i læreprcessen. Opbyggelse i selvstændige læringsbjekter Giver materialet gd mulighed fr selvstændigt valg af sti gennem stffet? Når materialet giver gd mulighed fr, at brugeren selv bestemmer temp g sti gennem stffet, virker materialet mere mtiverende. Samtidig gives der mulighed fr differentieret undervisning, idet venstående gør materialet fleksibelt i relatin til den enkelte bruger. Vejledning i brug af materialet Tilbyder materialet guidede ture? Materialet bør gså tilbyde guidede ture fr at understøtte den frsigtige g evt. fagligt usikre bruger. Her bør prduktets frfatter tilbyde en mulighed fr mere lærerstyret undervisning i frm at et frslag til, hvrdan man arbejder sig gennem stffet. Respns Er respnsen udfrmet i et venligt g ligeværdigt sprg? Følgende stikrd bør verrdnet kendetegne materialets kmmentarer til eller dialg med brugeren: Omgående, klar, knstruktiv g ikke dømmende Nuancerede svar, ikke belærende, ikke nedladende. Indhldsmæssig kvalitet Er indhldet krrekt pdateret? Selv små indhldsmæssige fejl devaluerer indtrykket af hele prduktets saglighed. Frmidling Er indhldet frmidlet gdt nk? Dette kræver krrekt versættelse, et rdentligt sprg sm er tilpasset målgruppen, g passende infrmatinsmængder, gså tilpasset målgruppen. Klare psummeringer. Tillige skal der være kvalitet bag illustratiner, vide g lydklip. Gd frmidling kræver gså at det er muligt at få præsenteret indhldet i lgisk rækkefølge. Testmuligheder Er der testmuligheder, hvr man kan prøve sin viden af? Mange brugere elsker tests. Test kan mtivere brugeren til at prøve sin viden af g give mulighed fr at måle læringen. Tests kan i den rette udfrmning gså være en gd indfaldsvinkel til stffet ligesm det kan hjælpe brugeren til at sikre sig at stffet er lært krrekt. Testmuligheden kan gøre det udfrdrende at tilegne sig den tilgængelige viden. Visualisering Styrkes/understøttes vidensfrmidlingen gennem passende visualisering? Side 24 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Dette kræver frmidling af data mv. gennem visualisering g kravet er kvalitetsmæssig rdentlig visualisering. Vurder m visualiseringen gavner frmidlingen. Visualisering kan nemlig gså misbruges i frhld til, at der sker en frenkling sm skader indhldet eller leder brugerens pmærksmhed væk fra det væsentlige. Vidensfrmidling g kgnitin Giver materialet mulighed fr at brugeren benytter sig at frskellige erkendelsesprcesser i tilegnelsen af viden? Pinten er at materialet ved at integrere frskellige udtryksfrmer kan give mere helhedspræget udtryk. Yderligere kan anvendelsen af casebaseret materiale understøtte at brugeren får relateret stffet til sin egen virkelighed. Design sm understøtter æstetisk erkendelse Understøtter designet de indhldsmæssige del? Designet skal grundlæggende understøtte de indhldsmæssige signaler g derved bidrage til æstetisk erkendelse via det grafiske design, struktur g frmidlingsfrm. Anvendelse af retriske figurer Hvrdan fungerer metafrerne i materialet? Metafrer tilføjer sprget elegance g nuancering. Men det er vigtigt at verveje m kmmunikatinen udvides ved de bibetydninger metafrerne spiller på eller m den kan lede til at brugerens tanker afledes fra det væsentlige i stffet. Instruktinsmetder Understreger designet hvad der er væsentligt på siden? Designet g layut skal understrege de væsentlige infrmatiner på siden eller skærmbilledet. Øjet skal altså ledes md det væsentlige. Det vil sige at infrmatiner, der er behv fr undervejs gennem materialet, bør bevares synlige fr brugeren hele tiden. Materialet bør udfrmes, så det støtter brugerens hukmmelse. Dette kan gøres ved, at der gives mulighed fr hyppigt at afprøve den nye viden, der samles i krttidshukmmelsen Det kan evt. gøres ved at frstærke budskabet ved brug flere kanaler på samme tid så sm lyd, grafik, tekst mm. Undgå udenadslære sæt tingene ind i en naturlig sammenhæng sm brugerne kender g kan relatere til deres praksiserfaring. Ved simulatinstræning er str nøjagtighed i frhld til virkeligheden vigtig Anvend prblemløsningspgaver sm er så tæt på brugerens virkelighed sm muligt. Side 25 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 5 Kvalitetsfaktrer fr det faciliterede læringsmiljø 5.1 Den pædaggiske platfrm g det faciliterede læringsmiljø Det er vigtigt, at den pædaggiske platfrm, sm udbyderen arbejder ud fra, går igen i frløbet, g at det faciliterede læringsmiljø kan understøtte den valgte pædaggik, så der er verensstemmelse mellem materialet g frmidling. Det er gså centralt fr deltagerne, at miljøet er pbygget på en sådan måde, at det understøtter deltagernes frvaltning af ansvar fr egen læring mest muligt. Det faciliterede læringsmiljø kan være et fælles knferencemiljø, sm igen både kan være baseret på asynkrn kmmunikatin g/eller synkrn kmmunikatin. Visse knferencesystemer giver mulighed fr at deltagerne kan tale sammen. I frhld til deltagerne er det væsentligt, at de er bekendt med hvrdan det faciliterede læringsmiljø kan anvendes, g hvilken rlle såvel underviser sm deltager har i miljøet. Underviserens rlle ændres principielt fra at være en traditinel underviserfunktin til at have mere karakter af vejledning. Sm underviser i e-læringsfrløb bør underviseren derfr have et grundigt verblik ver kursusmaterialet g dets anvendelse i frløbet. Underviseren bør gså kende den målgruppe materialet g frløbet henvender sig til, så det er muligt at vejlede m sti gennem såvel materiale sm frløb. Fr at understøtte deltagernes læring er det helt centralt, at deltagerne føler sig trygge i miljøet. Dette kan bl.a. sikres ved at underviseren er aktiv, synlig g virker sm katalysatr i deltagernes læringsprces. 5.2 Oversigt ver faktrer fr frløbet i det faciliterede læringsmiljø Det faciliterede læringsmiljø skal understøtte en række af de faktrer der har betydning deltagernes læring, herunder understøtte den pædaggiske platfrm, sm udbyderen har valgt at udvikle materialer g frløb ud fra. Giver frløbet sammenhæng til deltagernes hverdag? Det er vigtigt at der under frløbet tages hensyn til den deltagernes praksis. Det er i den frbindelse vigtigt at deltagerne får mulighed fr at give udtryk fr deres egne plevelser i frbindelse med f.eks. løsning af prjektpgaver. Giver miljøet mulighed fr vekselvirkning mellem frskellige typer af samarbejde? Det er vigtigt, at det faciliterede læringsmiljø skaber rammer fr andet end t-vejskmmunikatin mellem underviser g deltager. Interaktin mellem deltagerne skaber mulighed fr, at deltagerne kan diskutere faglige emner g frhlde sig til andres erfaringer. Hermed bliver den enkeltes refleksive læringsprces styrket via kllabrativ læring. Miljøet bør derfr give mulighed fr at deltagerne aktivt kan arbejde såvel individuelt g parvist sm i grupper. Er der skabt mulighed fr at deltagerne kan være medbestemmende under frløbet? Med mindre man anvender lær selv materiale sm er bestemt til rene selvstudiefrløb uden vejledning bør man verveje i hvilken grad deltagerne skal have indflydelse på læringsfrløbet. Der Side 26 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 kan lægges p til at deltagerne er medbestemmende i planlægningen af deres eget frløb, hvilket giver muligheden fr differentierede frløb. Deltagernes medbestemmelse kan f.eks. vedrøre planlægningen af frløbet, gennemførelsen g evalueringen. Hvis der er mråder, hvr deltagerne ikke er medbestemmende, bør det vervejes, m der skal argumenteres fr de valg, sm underviseren eller udbyderen har gjrt. I frbindelse med udvikling af et det faciliterede læringsmiljø er det væsentligt at frhlde sig til de frhld, sm miljøet skal kunne anvendes til. De kvalitetsfaktrer der kan understøttes af det faciliterede læringsmiljø er: Lærerrlle Skal sikre, at læreren kan yde den bedst Faglige kvalifikatiner mulige fjernundervisning Generelle pædaggiske kvalifikatiner Kmmunikative kvalifikatiner Administrative kvalifikatiner Persnlige kvalifikatiner Tryghed Skal sikre, at deltagerne har en sådan Det faciliterede læringsmiljøs pbygning tryghed ved det faciliterede Det faciliterede læringsmiljøs muligheder læringsmiljø, at det støtter læringsprcessen Det faciliterede læringsmiljøs begrænsninger Teknisk supprt Vurdering af lær selv niveau Mtivatin Skal sikre, at mtivatin støttes g Læringsprincip fasthldes gennem læringsmaterialernes Frmidlingsstrategi udfrmning Læringsmaterialer Overensstemmelse mellem materiale g deltagere Inspiratin Skal sikre, at det faciliterede Læringens rganisering læringsmiljø inspirerer til studieaktivitet Dialgmuligheder Svartider Ansvar Skal sikre ptimalt grundlag fr Fagligt rienteringsgrundlag deltagernes egen studietilrettelæggelse Pædaggisk rienteringsgrundlag Administrativt rienteringsgrundlag Graden af lær selv i materialet Vejledning Skal sikre, at deltageren efter behv Autmatiske vejledningsfrmer mdtager relevant vejledning i frhld Synkrne vejledningsfrmer til sine studiemål Asynkrne vejledningsfrmer Lærerrllen skal være afstemt med målgruppens behv g materialets udfrmning Evaluering Skal sikre, at institutinen kan Evalueringsfrmer fr læringen knstatere graden af målpfyldelse samt Evalueringsfrmer fr underviser at deltagerne selv kan knstatere deres Evalueringsfrmer fr deltagerne eget udbytte Evalueringsfrmer fr institutin Testfrmer I hvr str udstrækning de enkelte faktrer skal sikres gennem det faciliterede læringsmiljø afhænger af hvilken type af materiale man sm udbyder har valgt at frmidle til sin målgruppe. Materiale sm frudsætter str grad af lærerstøtte g interaktin mellem deltagerne indikerer et velfungerende verskueligt miljø, sm giver mulighed fr at diskutere, hente plysninger g sikre at deltagerne plever tryghed, mtivatin g inspiratin gennem arbejdet i knferencen. Sm hvedregel kan man derfr anvende følgende: Side 27 af 36

Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Materialer g pædaggiske frmidlingsfrmer, der lægger p til gruppearbejde g vejledning, frdre et miljø, der giver mulighed fr gruppe rum g diskussiner på tværs af deltagerne. Materialer g pædaggiske frmidlingsfrmer, der indikerer str grad af vejledning fra underviseren g løbende evaluering taler fr et miljø, hvr det er let g verskueligt at finde frem til indlæg g svar. Materialer sm kun i lille mfang har taget hensyn til deltagernes individuelle læringsstile lægger p til et det faciliterede læringsmiljø, hvr underviseren f.eks. gennem pgaver, uddybende tekster, huskesedler g trin fr trin vejledninger kan tilgdese de læringsstile, der ikke er taget højde fr i materialet. En målgruppe der indikere str grad af interaktin med underviseren, stiller større krav til lærerrllen end målgrupper, hvr underviseren alene har en hjælpe funktin. Vurderingen af hvrdan det faciliterede læringsmiljø skal være pbygget g hvad det skal kunne frmidle kunne frmidle er derfr meget afhængig af de valg man har gjrt sig i frbindelse med valg af pædaggisk platfrm g pbygning af materialerne. 5.3 Varetagelse af lærerrller Sm bruttliste bør det faciliterede læringsmiljø kunne pfylde følgende punkter, idet ngle af punkterne kan være gjrt verflødige gennem det udviklede materiale. Underviseren skal have mulighed fr at kunne agere i de rller sm er centrale fr frvaltningen af lærerrllen i e-læring. Vejlederrllen: Hvr skal deltagerne begynde i materiale hvilke pgaver skal løses hvad skal pririteres vejledning i frbindelse med løsning af større pgaver. Strukturskaber: Sikre at det er verskueligt at anvende det faciliterede læringsmiljøs mapper at deltagerne kan finde tidligere indlæg sikre at der er en rød tråd i det deltagerne arbejder med. Inspiratr: Underviseren skal være den der rser viser vejen til uddybende materiale skaber muligheder fr at arbejde differentieret splitter hldet p i grupper skaber dialg - samler p g skaber grundlag fr refleksin. Katalysatr: Sikre at der skubbes til diskussiner på en sådan måde at deltagerne bliver engagerede. Evaluatr: Sikre at deltagerne bliver løbende evalueret i frhld til frløbets mål. Deltagerne skal føle sig trygge g får plevelsen af at de er på det rette spr g tilegner sig viden svarende til fagets/kursets mål. Side 28 af 36