Organisering af sygeplejen g nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen Kmmissriets spørgsmål 1: Hvrdan skal sygeplejen rganiseres, når sygepleje skal udføres i henhld til prfilerne fr henhldsvis hjælpere, assistenter g sygeplejersker? Herunder hvrdan skal visitatin til sygepleje fregå? Og hvrdan skal delegatin g pfølgning fregå?: At der skal fregå systematisk kmpetenceudvikling af hjælpere, assistenter g sygeplejersker, så en sygeplejeydelse kan udføres i henhld til LEON-princippet. At der hurtigst muligt udarbejdes et ydelseskatalg fr sygeplejeydelser, hvilket skal være med til at sikre ensartet visitatin. De enkelte sygeplejersker visiterer, men sygeplejelederen skal være med til at sikre løbende refleksin g drøftelser af visitatinerne i gruppen. At sygeplejeydelser i plejebliger visiteres, så de ikke indgår i en pleje-pakke. At der er den nødvendige frdeling af fagpersner fx at der er assistenter i grupperne, sm sygeplejerskerne kan delegere pgaver til. Sygeplejerskerne er i den frbindelse ansvarlige fr pfølgning. Hvis assistenterne delegerer pgaver til hjælperne er de ansvarlige fr pfølgning. At frdelingsmdellen tilrettes, således at sygeplejeydelser ikke skal knverteres til persnlig pleje-ydelser fr at kunne delegeres til en hjælper/ assistent i distriktet. Se i øvrigt Bilag 1 Kmmissriets spørgsmål 2: Hvilke medarbejdere skal indgå i sygeplejegrupperne? At sygeplejegrupperne fremadrettet skal bestå af sygeplejersker. Der er dg i dag enkelte mråder, sm har assistenter i grupperne, g disse assistenter vurderes at have tilegnet sig en bred kmpetence, g de kan derfr frtsat have tilhørsfrhld i sygeplejerskegruppen. At der skal være assistenter i udegrupperne, sm sygeplejerskerne kan delegere sygeplejepgaver til. Assistenter har både kmpetencer i frhld til at udføre sygeplejepgaver, men ligeledes til at indgå i kmplekse helhedsplejer. De kan samtidig bidrage til hjælpernes kmpetenceudvikling samt med at følge p på sygeplejepgaver, der er delegeret til hjælperne. Se i øvrigt Bilag 2 1
Kmmissriets spørgsmål 3: Hvrdan skal samarbejdet g kmmunikatin med hjælpergrupper, ledere g øvrige medarbejdergrupper tilrettelægges? At sygeplejelederen skal indgå i en fast mødestruktur, men hun skal gså deltage i frskellige møder ad hc. afhængig af emnet. Fx ledermøder, møder med mrådelederne i samarbejdsmrådet, møder med de andre tværgående ledere. At sygeplejerskerne frtsat skal have tilhørsfrhld i ngle bestemte distrikter, hvr de deltager i fastlagte møder med udegrupperne fx middagsmøder, tværfaglige møder g evt. på persnalemøder hvr de bl.a. kan kmme med faglige plæg/ undervisning m.m. Se i øvrigt Bilag 2 Kmmissriets spørgsmål 4: Hvrdan skal samarbejdet g kmmunikatinen mkring kvalitetsudvikling g ny viden fregå mellem sygeplejeledere g frvaltningens sygeplejefaglige knsulent? At sygeplejeledere g knsulenter skal samarbejde m den faglige udvikling fx at arbejde med sygeplejefaglige prjekter, sundhedsfaglige instrukser m.m. Der skal hldes de nødvendige møder. Kmmissriets spørgsmål 5: Hvr mange sygeplejersker skal være på arbejde henhldsvis dag, aften g nat? At der hurtigst muligt skal laves et indsatskatalg med ydelser g tidsangivelser, sm kan bruges til at sikre en mere ensartet visitatin af sygeplejen både i Frit Valg g i plejebliger. De statistikker vi pt. kan trække fra msrgsjurnalen er behæftet med str usikkerhed, g kan derfr ikke bruges i frhld til at sige nget m antal. Vi giver dg et bud på, at der skal være t sygeplejersker på arbejde i hvert samarbejdsmråde hver aften, altså en reduktin på 3 sygeplejersker hver aften i kmmunen. Dette ud fra en vurdering af behvet pt. 2
Kmmissriets spørgsmål 6: Hvr skal den mbile sygepleje køre ud fra herunder skal det nuværende natcenter med sygepleje g hjemmehjælp bevares eller splittes p i tre? At der dannes én sygeplejerskegruppe i hvert samarbejdsmråde, sm har samme fysiske mødested. Dette giver mulighed fr at udnytte ressurcerne ved varierende mængde pgaver i de frskellige mråder med fælles dispnering g gde muligheder fr sparring/ udvikling sygeplejerskerne imellem g dermed at højne sygeplejerskernes faglighed Der er ngle udfrdringer fx i frhld til lkaler, IT g biler. At de kmmende sygeplejeledere skal være tvhldere på prcessen med at lave én sygeplejegruppe. At der i hvert samarbejdsmråde dannes én aftenvagtsgruppe. Gruppen skal bestå af sygeplejersker, assistenter g hjælpere, g kan med frdel møde ind samme sted sm sygeplejerskegruppen. Dette giver ptimal udnyttelse af ressurcer samt gde muligheder fr faglig sparring/ faglig udvikling fr alle medarbejdere. Sygeplejerskerne refererer til sygeplejelederne g assistenter g hjælpere refererer til en aftenvagts-distriktsleder i hvert samarbejdsmråde. Arbejdsgruppen er i tvivl m, hvilken rganisering der er mest frdelagtig i frhld til natdækning. Vi ser frdele/ ulemper ved at henhldsvis bevare natcentret g frdele/ ulemper ved at etablere natdækning i hvert af de tre samarbejdsmråder se Bilag 3 Se i øvrigt Bilag 3 Kmmissriets spørgsmål 7: Hvrdan skal sygeplejen løses i frhld til bebere i plejebliger? At der skal være sygeplejersker i alle plejebliger. Sygeplejersken skal have sit daglige arbejde i plejebligerne, men skal rganisatrisk referere til sygeplejelederen. Denne rganisering giver flere frdele fx at den enkelte sygeplejerske får str mulighed fr mnfaglig sparring g udvikling samt at ansvaret fr sygeplejerskedækning på centret ligger i hele gruppen, hvilket gør det mindre sårbart ved fx ferie/ sygdm. At sygepleje til brgere i plejebliger visiteres efter det samme ydelseskatalg sm sygeplejeydelser i frit valg. Sygeplejeydelser på centret kan måske med frdel indgå i dispneringen. Se i øvrigt Bilag 4 3
Kmmissriets spørgsmål 8: Organisering af sundhedsklinikker At det enkelte samarbejdsmråde vurderer hvr mange sundhedsklinikker der er behv fr samt placering; dg frventes mindst 1 klinik i hvert af de nuværende mråder. At sundhedsklinikkerne har daglig åbningstid. At sundhedsklinikkerne sm udgangspunkt bemandes med sygeplejersker, men der skal være mulighed fr at trække andre faggrupper ind ved behv fx kst vejleder, erg- g fysiterapeut, demenskrdinatr. Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger til styregruppen: At begrebet: Sygeplejersken sm knsulent afskaffes. Sygeplejerskerne skal deltage i den direkte patientpleje i de meget kmplekse plejefrløb. Hun skal være psøgende/ lyttende i frhld til at øse ud af sin viden i plejebligerne g ikke kun gøre det, når det direkte efterspørges. Hun skal være med til at skabe sammenhængende brgerfrløb af høj faglig kvalitet, g hun skal være med til at udvikle kvaliteten i plejen g i dkumentatinen heraf. At der i hvert samarbejdsmråde er ngle sygeplejersker, sm har viden på et højere niveau end det generelle, sm de øvrige medarbejdere kan trække på. Vi tænker her på viden på fx diplm-niveau indenfr fx: - Sårpleje - Kntinens - Palliatin - Demens - Klinisk vejleder At der ses nærmere på nødkald i frhld til den nye rganisering. Er det fx nødvendigt, at sygeplejersker mdtager alle kald i et mråde eller kan de med frdel varetages af de hjælpere, der kører der. At sygeplejersker bemander en akut-telefn i hvert mråde. At de udekørende sygeplejersker med frdel kan have en lille bærbar cmputer med, så dkumentatinen kan fretages i frbindelse med besøget. 17. februar 2011 På vegne af arbejdsgruppen Pia Ravnsbæk Bjærge - Sygeplejefaglig knsulent 4
Bilag 1 Ad. Kmmissriets spørgsmål 1: Hvrdan skal sygeplejen rganiseres, når sygepleje skal udføres i henhld til prfilerne fr henhldsvis hjælpere, assistenter g sygeplejersker? Herunder hvrdan skal visitatin til sygepleje fregå? Og hvrdan skal delegatin g pfølgning fregå? Prfilerne skal være med til at sikre systematisk kmpetenceudvikling fr både hjælpere, assistenter g sygeplejersker. Over tid vil alle disse medarbejdere få et generelt kmpetenceløft g disse kmpetencer skal bruges i frhld til at give brgerne tilbud af høj faglig kvalitet. Sygeplejepgaver skal løses efter LEON-princippet. Det betyder, at en pgave skal løses på lavest mulige kmpetence-niveau. Hvis en pgave kan løses af en hjælper, skal den det; hvis den kan løses af en assistent, skal den det g hvis der er behv fr en sygeplejerskes kmpetencer, så skal pgaven løses af en sygeplejerske. Dette giver både en ptimal anvendelse af ressurcerne samt mulighed fr at alle medarbejdere får mulighed fr at udnytte deres kmpetencer. En assistent har sm udgangspunkt selvstændig kmpetence til at varetage grundlæggende sygepleje. Hun har dermed gså kmpetencen at vurdere, m en grundlæggende sygeplejepgave kan delegeres til en hjælper. Med delegering følger et ansvar i frhld til at sikre, at den hun delegerer til har de frnødne kmpetencer, at sikre frnøden plæring samt at sikre pfølgning. En sygeplejerske har kmpetence til at varetage kmpleks g specialiseret sygepleje. Hun har dermed gså kmpetencen at vurdere, m en kmpleks g specialiseret sygeplejepgave kan delegeres til en assistent. Med delegering følger et ansvar i frhld til at sikre, at den hun delegerer til har de frnødne kmpetencer, at sikre frnøden plæring samt at sikre pfølgning. Hvis sygeplejepgaver skal løses efter LEON-princippet, så er det en frudsætning, at der er ngle, sm henhldsvis assistenter g sygeplejersker kan delegere pgaver til. Det er således en frudsætning, at der er assistenter i en hjælpergruppe, sm sygeplejersken kan delegere sygeplejepgaver til. I frhld til visitatin af sygeplejen, så ser arbejdsgruppen frdele ved, at den enkelte sygeplejerske kan visitere. Frdelene er en høj ansvarlighed g et strt engagement hs den enkelte. Arbejdsgruppen er dg gså enige m, at der er et strt behv fr hurtigst muligt at udarbejde et ydelseskatalg, sm skal være med til at sikre en mere ensartet visitatin. Sygeplejelederen skal være med til at sikre løbende refleksin g drøftelser af visitatinerne. Arbejdsgruppen har gså drøftet mulighederne ved at der i den enkelte sygeplejegruppe skulle være 2 sygeplejersker, sm skulle varetage den verrdnede visitatin, men denne ide er frkastet jf. venstående. 5
Bilag 2 Ad. Kmmissriets spørgsmål 2: Hvilke medarbejdere skal indgå i sygeplejegrupperne? Arbejdsgruppen anbefaler at sygeplejegrupperne fremadrettet skal bestå af sygeplejersker. Der er dg i dag enkelte mråder, sm har assistenter i grupperne, g disse assistenter vurderes at have tilegnet sig en bred kmpetence, g de kan derfr frtsat have tilhørsfrhld i sygeplejerskegruppen. Arbejdsgruppen knstaterer, at der på alle plejecentre er ansat både hjælpere g assistenter, men at der i flere udegrupper ikke er assistenter. Arbejdsgruppen ser et behv fr at der er assistenter i udegrupperne. Assistenter har kmpetencer i frhld til at udføre sygeplejepgaver, at udøve kmpleks helhedspleje, at bidrage til hjælpernes kmpetenceudvikling samt med at følge p på de sygeplejepgaver, der er delegeret til hjælpere. Dette er i tråd med KL s seneste rapprt: Hjemmesygepleje hvraf det fremgår, at den type patient der fylder i hjemmeplejen, er den ældre, medicinske patient. Det er fte ældre medicinske patienter sm indlægges med væskemangel, bstipatin g urinvejsinfektin, g måske kunne ngle af disse indlæggelser frebygges. Ad. Kmmissriets spørgsmål 3: Hvrdan skal samarbejdet g kmmunikatin med hjælpergrupper, ledere g øvrige medarbejdergrupper tilrettelægges? I frhld til samarbejde med ledere, så ser vi ngle udfrdringer i frhld til at etablere en mødestruktur. Skal sygeplejelederen deltage i ledermøde i det mråde, hvr hun referer til mrådelederen? Skal der hldes regelmæssige møder ml. mrådeledere g de tværgående ledere? Hvrdan sikres et gdt samarbejde ml. distriktsledere g sygeplejeleder? Hvrdan sikres et gdt samarbejde ml. centerledere g sygeplejeleder? Sygeplejelederen skal indgå i en fast mødestruktur, men hun skal gså deltage i frskellige møder ad hc. afhængig af emnet. I frhld til hjælpergrupperne skal sygeplejerskerne frtsat have tilhørsfrhld i ngle bestemte distrikter, g de skal deltage fastlagte møder med hjælpergrupperne fx middagsmøder, tværfaglige møder g evt. på persnalemøder hvr de bl.a. kan kmme med faglige plæg/ undervisning m.m. Det er utrlig vigtigt, at sygeplejerskerne bevarer en tæt kntakt til hjælpergrupperne, g at de aktivt bidrager til at højne det faglige niveau i grupperne fx ved faglig refleksin, undervisning, bedside learning sv. 6
Bilag 3 Ad. Kmmissriets spørgsmål 6: Hvr skal den mbile sygepleje køre ud fra herunder skal det nuværende natcenter med sygepleje g hjemmehjælp bevares eller splittes p i tre? DAG Vi ser de fleste frdele ved at der laves én sygeplejegruppe i hvert af de tre samarbejdsmråder (se nedenstående skema). Flere i arbejdsgruppen har erfaringer med at samarbejde på afstand, g de har helt tydeligt plevet vanskeligheder i den frbindelse. Flere har prøvet at blive lagt sammen g plevet den kæmpe frskel det gør i frhld til samarbejde, krdinering g udnyttelse af hinandens ressurcer. Vi ser gså ngle udfrdringer fx i frhld til lkaler, IT g biler. De kmmende sygeplejeledere skal være tvhldere på prcessen med at danne én sygeplejegruppe. Frdele Ulemper Én sygeplejegruppe i hvert samarbejdsmrådemråde Str mulighed fr at udnytte ressurcerne ved varierende mængde pgaver i de frskellige mråder - ratinale i pgaveløsningen Str mulighed fr sparring/ udvikling sygeplejerskerne imellem g dermed at højne sygeplejerskernes faglighed. Måske behv fr et færre antal specialister, da én specialist kan dække 3 mråder. Sygeplejerskerne er ikke så tilgængelige fr hjælpergrupperne. Én sygeplejegruppe i hvert mråde Ratinale i frhld til kørslen Mulighed fr str synlighed i frhld til hjælpergrupperne. Overskuelighed g kntinuitet. Sygeplejerskeressurcer udnyttes måske ikke ptimalt ved fx travlhed i et mråde kntra stille peride i et andet. Større afstand mere kørsel. Sygeplejerskerne har ikke så mange frskellige kllegaer at sparre med. AFTEN Vi freslår at der i hvert samarbejdsmråde dannes én aftenvagtsgruppe. Gruppen skal bestå af sygeplejersker, assistenter g hjælpere. Frdelene ved én gruppe vil være ptimal udnyttelse af ressurcer samt gde muligheder fr faglig sparring/ faglig udvikling fr alle medarbejdere. Vi frestiller s, at der skal være t sygeplejersker på arbejde i hvert samarbejdsmråde hver aften, altså en reduktin på 3 sygeplejersker hver aften i kmmunen. Ved særlige spidsbelastninger sm fx mange terminale brgere i et samarbejdsmråde, kan det dg lejlighedsvis blive nødvendigt at kalde en ekstra sygeplejerske ind. Sygeplejerskerne refererer til sygeplejelederne. Assistenter g hjælpere refererer til en distriktsleder, sm er leder fr aftenvagterne. Vi freslår, at der i hvert samarbejdsmråde er en distriktsleder fr aftenvagterne, hvilket gså vil være med til at efterkmme aftenvagternes ønske m synlig ledelse, da denne leder skal have mødetid, så der er dagligt verlap med aftenvagterne. 7
NAT Vi er i tvivl m, hvilken rganisering der er mest frdelagtig i frhld til natdækning. Vi ser frdele/ ulemper ved at henhldsvis bevare natcentret g frdele/ ulemper ved at etablere natdækning i hvert af de tre samarbejdsmråder se skema på næste side. Hvis natcentret bevares skal der skal ses på strukturen fx samarbejdet med mråderne. Vi synes det er vigtigt, at der er en leder fr natcentret, g at den krdinerende sygeplejerske skal være en sygeplejerske, da denne varetager følgende pgaver: - mdtager g besvarer akutte kald - visiterer akutte ydelser - visiterer sygepleje - fungerer sm bagvagt fr Tryghedshtellet På den måde lever vi gså p til kmmunens frpligtelse i henhld til Sundhedsaftalen: Etablering af akut beredskab med let g entydig adgang til en sygeplejerske både dag, aften g nat. Hvis der laves natdækning i hvert samarbejdsmråde skal der frtsat være samarbejde på tværs af mråderne. Ét natcenter Frdele Ressurcerne udnyttes ved varierende mængder pgaver i de frskellige mråder - ratinale i pgaveløsningen Større fleksibilitet Centrene har tryghed i natcentret, da der ikke altid er assistent i nattevagt En større persnalegruppe i nattevagt giver mulighed fr faglig sparring med andre spl. g assistenter Tryghedshtellet vil i den nuværende rdning i en vis grad kunne trække på den krdinerende sygeplejerske. Natdækning i hvert samarbejdsmråde Lkal tilknytning har den frdel at persnalet kender brgerne Brgerne vil pleve større kntinuitet i hvem der leverer hjælpen Ratinale i frhld til kørslen Sygeplejerskens kmpetencer bruges der, hvr de er nødvendige Ulemper Medarbejderne kender ikke brgerne i samme grad sm tidligere. I dag ringer krdinatren g frtæller at der er kald fra fru Jensen Tidligere kendte natmedarbejderne kllegaerne på centrene Svært med manglende kntakt med aftenspl. g aftenhj. dette er dg i væsentlig grad løst med advis systemet Der bør køre t biler i hvert samarbejdsmråde (1 mere på arbejde hver nat) 1 sygeplejerske på arbejde hver nat i hvert samarbejdsmråde 8
Bilag 4 Ad Kmmissriets spørgsmål 7: Hvrdan skal sygeplejen løses i frhld til bebere i plejebliger? Arbejdsgruppen ser et behv fr at der ansættes centersygeplejersker, sm skal være med til at fasthlde g udvikle den faglige kvalitet i plejebligerne. Arbejdsgruppen peger på, at der på hvert plejecenter bør være min. én centersygeplejerske samt et antal assistenter til at varetage sygeplejen. Det vurderes, at en centersygeplejerske kan varetage krdinering, pfølgning i frhld til ca. 30-40 bebere. Om der er behv fr én eller flere sygeplejersker på et center vil således afhænge af den lkale rganisering fx har et center med 60 bebere behv fr mere end én sygeplejerske, hvrimd et center med 20 bebere kan varetages af én sygeplejerske sm gså varetager andre funktiner. Centersygeplejersken skal rganisatrisk referere til sygeplejelederen, så hun/ han bliver en del af sygeplejegruppen. Denne rganisering giver flere frdele fx at den enkelte sygeplejerske får str mulighed fr mnfaglig sparring g udvikling samt at ansvaret fr sygeplejerskedækning på centret ligger i hele gruppen, hvilket gør det mindre sårbart ved fx ferie/ sygdm. Sygeplejeydelser på centret kan måske med frdel indgå i dispneringen. Centersygeplejerske (Funktinsbeskrivelse plæg) Hvedansvarsmråder Kvalitetssikring g udvikling af sygeplejen Krdinering g pfølgning af sygeplejen til den enkelte beber Kmpetenceudvikling af scial- g sundhedshjælpere g assistenter Medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde til gavn fr beberne med inddragelse af relevante fagpersner Fkus på sundhedsfremme g frebyggelse Kvalitetssikring g udvikling af sygeplejen - Dkumentatin; herunder selvevaluering - Medicinadministratin; herunder selvevaluering - Opfølgning på bebernes ernæringstilstand - Opfølgning på tilsynsbesøg jf. indsatsmråder - Deltagelse i statusbesøg g ansvar fr pfølgning - Deltagelse i tværfaglige møder g pfølgning på det sygeplejefaglige - Deltagelse i revisiteringer Krdinering g pfølgning af sygeplejen til den enkelte beber - Ansvar fr at udarbejde fkusmråder i samarbejde med assistenter g hjælpere - Ansvar fr at der frefindes døgnrytmeplaner - Ansvar fr at der udarbejdes APV hs alle bebere - Ansvar fr at der hldes indflytningssamtaler g statusbesøg Kmpetenceudvikling af scial- g sundhedshjælpere g assistenter - Medvirker til faglig refleksin g udvikling hs øvrigt persnale - Tager initiativ til undervisning g sidemandsplæring - Varetager intrduktin af nye medarbejdere i frhld til: Medicinhåndtering Dkumentatin Udvikling af faglige basiskmpetencer jf. prfilerne Deltage i persnalemøder ad hc Deltage i tværfaglige møder 9