Beskæftigelsesplan 2012
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Beskæftigelsesministerens mål for 2012... 1 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hørsholm... 2 3.1 Arbejdsstyrken:... 3 3.2 Demografi:... 4 3.3 Uddannelsesbaggrund for borgere i Hørsholm:... 5 3.4 Målgrupper i Jobcenter Hørsholm... 6 3.4.1 Forsikrede ledige... 6 3.4.2 Kontant- og starthjælp.... 7 3.5 Sygedagpengeområdet... 8 3.6 Specifikke udfordringer i forhold til de 4 ministermål... 9 3.7 Opsummering af udfordringer i Hørsholm Kommune... 9 4 Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats... 10 4.1 Den virksomhedsrettede indsats...10 5 Strategi og mål for den borgerrettede indsats.... 11 5.1 Rettidighed i indsatsen...11 5.2 Håndholdt indsats...12 5.3 Arbejdskraftreserven...12 5.4 Permanente forsørgelsesordninger....13 5.5 Unge...13 5.6 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere...16 5.7 Sygedagpengemodtagere med sygdomsvarighed på 8-52 uger...18 6 Budget 2012.... 19 7 Det lokale beskæftigelsesråds plan for den lokale virksomhedsrettede indsats i 2012... 21 8 Sammenfatning af mål for 2012... 22 9 Tillæg til Beskæftigelsesplanen (udarbejdet marts 2012)... 23
1 Indledning Beskæftigelsesplan 2012 beskriver de vigtigste indsatser for de kommende år, og indeholder mål, strategi og budget for den samlede beskæftigelsesindsats i Jobcenter Hørsholm. Det er kommunens vision, at flest mulige borgere i den erhvervsaktive alder enten er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen er derfor målrettet mod at sikre, at der for alle jobcentrets målgrupper er et klart jobperspektiv i indsatsen. Indsatsen sker med udgangspunkt i den enkelte borger og arbejdsmarkedets behov. Målene i beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet samt i de forventninger, der er til arbejdsmarkedet i de kommende år. Opfyldelse af målene er derfor både afhængig af jobcentrets indsats og af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Målene i beskæftigelsesplanen bygger på prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forventer, at ledigheden begynder at falde i løbet af 2011. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2012. I Hørsholm forventes ledigheden at falde fra 336 fuldtidspersoner i 1. kvartal 2011 til 297 fuldtidspersoner i 4. kvartal 2012 (et fald på 11,6%) 1. 2 Beskæftigelsesministerens mål for 2012 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske indsatsområder. Indsatsområderne er med til at sætte rammerne for mål og strategier i beskæftigelsesplanen. I 2012 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende fire indsatsområder: 1) Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2) Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 1 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hørsholm Kommune 2010-2012 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts 2011). Side 1
3) Unge skal i uddannelse eller job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4) Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Indsatsområde 1,3 og 4 er en direkte videreførelse fra 2011. Indsatsområde 2 om de permanente forsørgelsesydelser er ændret fra i 2010 at fokusere på at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse til i 2012 at fokusere på at begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i skabelonen for beskæftigelsesplan 2012 fastlagt, at målfastsættelsen skal tage udgangspunkt i den forventede udvikling fra december 2010 til og med december 2012. 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hørsholm Sammenlignet med andre kommuner er beskæftigelsessituationen i Hørsholm Kommune stadig god, da Hørsholm Kommune fortsat har høj beskæftigelse og lav ledighed. Alligevel er der en række udfordringer, der skal arbejdes med i de kommende år. Dette kapitel beskriver både de udfordringer, som Hørsholm Kommune har i forhold til Beskæftigelsesministerens 4 indsatsområder, og de mere lokale udfordringer, som Center Arbejdsmarked vurderer, at Hørsholm Kommune står over for nu og på længere sigt. Det fremgår af nedenstående figur, at forsørgelsestrykket er på 10,3% i Hørsholm. Det betyder at 10,3% af den erhvervsaktive befolkning modtager offentlig forsørgelse som eksempelvis dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Dette er 7,1% under det gennemsnitlige niveau i Østdanmark, men samme niveau som gennemsnittet i klyngen (det vil sige de kommuner som har samme rammevilkår som Hørsholm og som Hørsholm Kommune derfor sammenlignes med). Side 2
Figur 1: Forsørgelsestrykket december 2010. Antallet af offentligt forsørgede i procent af den erhvervsaktive befolkning. Procent 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Gentofte Kilde: Mploy 2,4 1,0 1,2 1,0 1,4 1,5 1,0 1,6 1,5 1,1 9,4 9,8 10,2 10,3 10,8 11,2 11,5 11,7 12,0 10,2 3,0 3,7 4,8 1,2 3,2 3,7 3,1 3,9 4,2 3,1 3,7 3,4 1,8 2,1 1,4 1,9 1,5 2,3 1,6 1,8 2,2 1,7 2,5 2,1 1,8 1,6 1,2 1,8 1,5 1,8 1,3 2,1 1,9 1,5 2,3 2,2 2,2 2,1 2,3 3,6 2,5 2,2 3,0 2,5 2,3 Allerød Rudersdal Hørsholm Dragør Vallensbæk Egedal Lyngby-Taarbæk Solrød 14,1 Lejre Klyngen i alt Hovedst.-Sjæl 17,4 1,7 18,9 2,3 6,1 6,9 2,3 2,5 3,9 3,5 3,5 3,7 Hele landet Dagpenge Kontanhjælp mv Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Procent 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 3.1 Arbejdsstyrken: Af nedenstående tabel fremgår det, at der er færre arbejdspladser, end der er beskæftigede i Hørsholm Kommune, hvilket også afspejles ved, at der er 1455 flere udpendlere end indpendlere i kommunen. Hørsholm Kommune er derfor i høj grad afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet i andre kommuner (Københavns Kommune er den kommune, som størstedelen af borgerne fra Hørsholm pendler til 2 ). Tabel 1: Nøgletal for Hørsholm Kommune 2009/10 Samlet befolkning* 24.359 Befolkning (16-64 år)** 13.922 Beskæftigede** 11.374 Arbejdsstyrken** 11.479 Erhvervsfrekvens (%)** 79,4% Arbejdsløshed (forsikrede og kontant- og starthjælpsmodtagere)** 105 Udpendling** 8538 Indpendling** 7083 Arbejdspladser i Hørsholm Kommune** 10.672 Bor og arbejder i området i procent** 33,6% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland diverse publikationer, Mploy samt www.jobindsats.dk. *: 2010 tal **: 2009 tal Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forventer, at konjunkturerne på arbejdsmarkedet så småt begynder at ændre sig i løbet af 2011, hvor ledigheden forventes at falde. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2012. 2 Oplæg fra Mploy Side 3
Fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012 forventes ledigheden at falde med 4,7% i Østdanmark 3. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forventer, at udviklingen i Hørsholm Kommune følger udviklingen i Østdanmark. Det forventes, at ledigheden i Hørsholm Kommune vil falde med 5,8% fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012 4, og dermed vil bruttoledigheden (ledige inklusiv aktiverede) falde til ca. 2,6% i 4. kvartal 2012 5 Beskæftigelsen forventes at udvikle sig forskelligt i forskellige brancher. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forventer, at den øgede beskæftigelse primært sker inden for industri og privat service. Der forventes en uændret beskæftigelse inden for bygge og anlæg og en nedgang (eventuelt kun en afdæmpning) af beskæftigelsen i den offentlige sektor 6. I Hørsholm Kommune er der flest beskæftigede inden for den offentlige sektor, handel samt videnservice 7. 3.2 Demografi: Den fremgår af nedenstående figur, at arbejdsstyrken i Hørsholm Kommune forventes at falde med ca. 3000 personer i de kommende 20 år. Dette skyldes primært, at andelen af ældre borgere øges samtidig med at andelen af yngre borgere reduceres. Figur 2: Fremskrivning af arbejdsstyren i Hørsholm Kommune (16-66 år). Personer Personer 14.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2026 2028 2030 2.000 0 2.000 0 Kilde: Mploy 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Arbejdsstyrken i Hørsholm 3 Analyserapport 2012. Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. Sigtelinjer og målsætninger (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts 2011). 4 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hørsholm Kommune 2010-2012 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts 2011). 5 Egne beregninger baseret på ledighedsprognose for 2012 for Hørsholm Kommune, udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, og på seneste tal for arbejdsstyrken i Hørsholm Kommune (2009 tal). 6 Analyserapport 2012. Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. Sigtelinjer og målsætninger (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts 2011). 7 Arbejdsmarkedet i tal, Hørsholm Kommune (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2010). Side 4
Den demografiske udvikling betyder, at der på længere sigt stadig forventes at blive mangel på arbejdskraft, da arbejdsstyrken formindskes 8. På grund af demografien forventes det, at en del borgere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende ca. 10 år. Dette vil især få betydning for den offentlige sektor (undervisning, offentlig administration og sundhedsvæsnet), hvor andelen af ansatte over 55 år i 2009 var på mellem 27-31% (se figur 3). Figur 3: Andelen af ansatte over 55 år fordelt på brancher. Hørsholm 2009. Procent 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Mploy 18 19 21 23 23 24 24 24 25 6 12 7 9 6 9 9 10 7 12 7 7 6 9 Andre serviceyd. (privat) Social Industri Rengøring og anden op. Service Bygge og anlæg Transport Videnservice 10 8 10 10 8 17 Kultur og fritid Finans Off. adm 27 27 4 20 29 31 10 14 11 13 35 36 18 12 Vandforsyning Undervisning Sundhed Energiforsyning 10 14 55-59 år 60-64 år 65+ år 16 5 6 7 9 Landbrug mv. Øvrige I alt Procent 40 35 30 21 25 20 15 10 5 0 3.3 Uddannelsesbaggrund for borgere i Hørsholm: Hørsholm Kommune er kendetegnet ved, at mange af borgerne enten har en erhvervsfaglig uddannelse, en mellemlang uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Ca. 67% af de beskæftigede havde i 2009 en af ovenstående uddannelser, mens dette gjaldt for 74% af de ledige 9. Størstedelen af de unge forsikrede ledige har en uddannelse, mens mange unge kontantog starthjælpsmodtagere mangler en uddannelse. I forhold til især unge på kontanthjælp er det jobcentrets erfaring, at dette blandt andet skyldes, at de unge ikke færdiggør den uddannelse, de starter på. For nogle er der tale om, at de har foretaget et forkert uddannelsesvalg, for andre at de ikke har haft enten overskud eller kompetencer til at gennemføre den uddannelse, de havde valgt. Disse unge har brug for støtte til at foretage et fornyet valg eller skal motiveres til eventuelt at gå i gang med en uddannelse på et lavere niveau, end de først havde valgt. Andre unge er gået direkte ud af 8 eller 9. klasse. Andre unge er skoletrætte eller har så dårligere skoleerfaringer, at de udelukkende er motiveret for at få et arbejde i første omgang. 8 Analyserapport 2012. Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. Sigtelinjer og målsætninger (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts 2011). 9 Mploy Side 5
Det er vigtigt at sikre, at flest mulige får en uddannelse, da der i fremtiden bliver færre ufaglærte job og flere job, der kræver en uddannelse. Motivationsarbejdet omkring uddannelse og unge er derfor en væsentlig indsats i jobcentret. 3.4 Målgrupper i Jobcenter Hørsholm I afsnit 3.4 analyseres jobcentrets målgrupper fordelt på forsikrede ledige og på kontantog starthjælpsmodtagere. I december 2010 havde Hørsholm Kommune 491 fuldtidsledige fordelt på forsikrede ledige og på kontant- og starthjælpsmodtagere. 3.4.1 Forsikrede ledige Tabel 2: Forsikrede ledige fordelt på målgrupper, december 2010. Fuldtidspersoner. Forsikrede ledige Unge under 30 år Efterkommere og indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere og indvandrere fra vestlige lande Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kvinder 154 52% 17 61% 7 70% 15 48% Mænd 143 48% 11 39% 3 30% 16 52% I alt 297 100% 28 100% 10 100% 31 100% Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser antallet af forsikrede ledige fordelt på målgrupper og køn (målt i antal fuldtidspersoner). Der var 297 forsikrede ledige (fuldtidspersoner) i december 2010, hvilket er en stigning på 8,4% fra december 2009. Der er en lille overvægt af kvinder blandt de forsikrede ledige. De unge under 30 år udgør 9,4% af de ledige, og også her er der en overvægt af kvinder. I forhold til herkomst er der 41 fuldtidspersoner med anden etnisk baggrund end dansk (indvandrere og efterkommere). Heraf kommer 31 fra vestlige lande og 10 fra ikkevestlige lande. Ledighedslængde forkortelse af dagpengeperioden til 2 år I juli 2012 er indfasningen af forkortelsen af dagpengeperioden til 2 år fuldt ud gennemført. Forkortelsen af dagpengeperioden betyder, at forsikrede ledige mister dagpengeretten efter 2 år frem for som tidligere efter 4 år. En analyse fra AK-Samvirke (en sammenslutning af 32 arbejdsløshedskasser i Danmark) viser, at såfremt forkortelse af dagpengeperioden var gennemført i marts 2011, ville Hørsholm Kommune i marts 2011 have haft 44 borgere med max. ½ års dagpengeret tilbage, og heraf ville 21 borgere kun have haft 1-12 ugers dagpengeret tilbage 10. 10 Analyse: 20.000 danskere ville årligt have mistet deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform allerede var implementeret (AK-Samvirke, juni 2011) Side 6
Samme analyse viser, at der i 2010 var 38 ledige med mere end 2 års ledighed. Det er dog vigtigt at understrege, at det i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget blev forudsat, at en del af dem, der ville miste retten til dagpenge ved 2 års ledighed, ville have fundet et job, inden dagpengeperioden udløber. 3.4.2 Kontant- og starthjælp. Tabel 3: Kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på målgrupper, december 2010. Fuldtidspersoner. Kontant- og starthjælp Unge under 30 år Efterkommere og indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere og indvandrere fra vestlige lande Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kvinder 96 49% 36 47% 35 67% 6 55% Mænd 98 51% 41 53% 17 33% 5 45% I alt 194 100% 77 100% 52 100% 11 100% Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser antal kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på målgrupper og køn (målt i antal fuldtidspersoner). Der var 194 kontant- og starthjælpsmodtagere i december 2010, hvilket er en stigning på 22,8% i forhold til december 2009. Der er en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, hvilket er uændret i forhold til december 2009. De unge under 30 udgør 40% (77 fuldtidspersoner) af de ledige, hvilket er en svag stigning på 2 procentpoint i forhold til december 2009. Blandt de unge er der en overvægt af mænd. I forhold til december 2009 er andelen af unge mænd faldet med 6 procentpoint. I forhold til herkomst er der 63 fuldtidspersoner (indvandrere og efterkommere) med anden etnisk baggrund end dansk. Heraf kommer 52 fra ikke-vestlige lande (steget fra 43 fuldtidspersoner i december 2009) og 11 fra vestlige lande. Tabel 4: Kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på matchgrupper, målgrupper og herkomst december 2010. Fuldtidspersoner. Efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere og indvandrere fra vestlige lande Kontant- og starthjælp Unge under 30 år Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Match 1 56 29% 23 30% 9 18% 4 36% Match 2 91 47% 36 47% 24 49% 4 36% Match 3 43 22% 17 22% 16 33% 3 27% Øvrige indsatsklare eller midlertidig passiv 4 2% 0 0% 0 0% 0 0% I alt 194 100% 76 100% 49 100% 11 100% Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på matchgrupper, målgrupper og herkomst. Side 7
Størstedelen af kontant- og starthjælpsmodtagerne er i matchgruppe 2 (47%), mens der er færrest ledige i matchgruppe 3. Dog har matchgruppe 3 haft den største stigning fra december 2009 til december 2010 på 79%. Blandt unge under 30 år er størstedelen også i matchgruppe 2 (47%), hvilket er samme andel som i december 2009. Der er sket en kraftig stigning i andelen af unge i match 3, som fra december 2009 til december 2010 er steget fra 8,4% til 22% af samtlige unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Til gengæld er der sket et lille fald på 1% af unge kontant- og starthjælpsmodtagere i match 1. For efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er andelen i match 1 faldet fra 31% i december 2009 til 18% i december 2010, men det drejer sig kun om 3 fuldtidspersoner. Antallet i match 2 er steget med 5 personer, mens antallet i match 3 er steget med 4 fuldtidspersoner fra december 2009 til december 2010. Andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgør 25,3% af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. 3.5 Sygedagpengeområdet I Hørsholm Kommune var sygedagpengemodtageres andel af arbejdsstyrken på 3,3% i februar 2011. Det betyder at 3,3% af arbejdsstyrken var syge i februar 2011. Dette er på niveau med de sammenlignelige kommuner, men lavere end Østdanmark 11. Nedenstående figur viser, at Hørsholm i 3. kvartal 2010 primært aktiverede sygedagpengemodtagerne via vejledning og opkvalificering. Figur 4: Andelen af sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner), der er aktiverede i 3. kvartal 2010 Procent Procent 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Vallensbæk 3,3 3,4 3,7 4,2 4,5 5,5 6,5 7,1 4,4 6,7 0,6 0,6 0,8 2,2 3,3 3,4 3,3 3,7 3,2 4,2 5,9 4,6 3,5 5,6 Rudersdal Dragør Gentofte Allerød Hørsholm Lejre Solrød Lyngby-Taarbæk Egedal Klyngen i alt Hovedst-Sj. Vejledning og opkvalificering Virksomhedsrettet tilbud Kilde: Mploy 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Hørsholm Kommune vil fremadrettet have fokus på at få aktiverede sygedagpengemodtagere i virksomhedstilbud, såfremt der er mulighed for det. 11 Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Hørsholm. 2. status 2011 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april 2011) Side 8
3.6 Specifikke udfordringer i forhold til de 4 ministermål I forhold til arbejdskraftreserven (arbejdsmarkedsparate borgere der har været ledige i mere end 3 måneder) er både antallet af ledige samt ledighedslængden fortsat en udfordring, der skal arbejdes med. Jo længere ledighedsperioden er, jo større er risikoen for at borgerne forbliver langtidsledige. Det bliver således væsentligt hurtigt at få spottet især de nyledige, der uden særlig indsats vil komme i risikogruppen for langtidsledighed. I forhold til tilgangen til permanente forsørgelsesordninger bliver det en udfordring at sikre nulvækst. Nogle borgere vil have så lidt eller slet ingen erhvervsevne tilbage, så en førtidspension er eneste mulighed for at sikre borgeren forsørgelse. Andre borgere vil have en meget nedsat funktionsevne, der vil kræve at arbejdsbetingelserne skal tilpasses dette niveau, og her er et fleksjob det mest anvendelige redskab. Hørsholm har ifølge resultatrevisionen ikke noget besparelsespotentiale på dette område, og jobcentret vurderer, at brugen af permanente forsørgelsesordninger er nede på et niveau, som er svært at reducere yderligere. I forhold til unge er udfordringerne fortsat at motivere især unge på kontanthjælp uden uddannelse til at gå i gang med en uddannelse, og i forhold til forsikrede unge, at give dem en relevant erhvervserfaring, der kan forbedre deres muligheder for at finde ordinært arbejde. En væsentlig udfordring i forhold til alle unge er at få dem i gang med en relevant aktivering hurtigst muligt, så deres kompetencer ikke forringes yderligere gennem ledighedsperioden. I forhold til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er udfordringen, at få vendt den nuværende stigning i antallet på alle forsørgelsesordninger. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et niveau nu, der gør det nødvendigt at få undersøgt om der er behov for en særlig indsats for denne målgruppe og om indsatsen skal tilpasses målgruppen på en anden måde end hidtil. 3.7 Opsummering af udfordringer i Hørsholm Kommune Fald i arbejdsstyrken i Hørsholm Kommune, og heraf mangel på arbejdskraft samtidig med et højt antal af ledige i arbejdskraftreserven Unge under 30 år, især kontant- og starthjælpsmodtagere i match 3. Begrænsning af tilgangen til permanente forsørgelsesordninger. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Sygedagpengeområdet, brug af virksomhedsrettet aktivering Side 9
4 Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats. Kapitlet beskriver den virksomhedsrettede indsats, som tillige er relevant i forhold til alle målene for den borgerrettede indsats (beskrevet i kap. 5). 4.1 Den virksomhedsrettede indsats Jobcentret vil i 2012 fortsat prioritere de virksomhedsnære aktiveringsforløb i indsatsen. Virksomhedspraktik Brug af virksomhedspraktik indgår som indslusningsforløb både for de jobklare og de indsatsklare borgere. I forhold til de forsikrede ledige kan virksomhedspraktik anvendes i max 4 uger. Jobcentret vil i dialogen med virksomhederne fokusere på, at formålet med praktikken i høj grad er at give både arbejdsgiver og den ledige mulighed for at afprøve, om den ledige kan fungere i jobbet, og at det ved en succesfuld gennemførelse af praktikken derfor også tilstræbes, at arbejdsgiveren fortsætter ansættelsesforholdet enten i form af en kort periode med tilskud eller direkte videre i en ordinær stilling såfremt det er muligt. I forhold til ledige på kontant- og starthjælp og modtagere af sygedagpenge er der mulighed for at forlænge praktikperioden op til 3 måneder og i enkelte tilfælde yderligere. Også her skal der fokuseres på, at praktikken skal ses som indledning til et egentligt ansættelsesforhold, hvis der er mulighed for det og ikke alene som led i en erhvervsafklaring. Ovenstående er gældende i forhold til både private og offentlige virksomheder. Særligt i forhold til offentlige virksomheder vil praktikken dogtypisk udgøre indledning til et ansættelsesforhold med tilskud. På grund af de generelle besparelser i det offentlige og lovkravet om at de offentlige arbejdspladser skal stille et antal løntilskudspladser til rådighed (en kvote), vil en praktik kun i ganske få tilfælde kunne føre til en fastansættelse samme sted. Brug af løntilskud Jobcentret fortsætter den særlige indsats omkring fremskaffelse af offentlige kommunale løntilskudspladser. De offentlige løntilskudspladser skal anvendes til især at give arbejdsmarkedsparate borgere (både kontant- og starthjælp samt forsikrede) mulighed for enten at fastholde nuværende kompetencer eller til at afprøve nye kompetencer i f.m. et eventuelt ønske om brancheskift. I forhold til unge med afsluttet uddannelse skal løntilskudsjobbet sikre dem den manglende erhvervserfaring og således være et redskab til forbedring af deres chancer for at få varig ansættelse i et job. Private løntilskudspladser prioriteres forud for offentlige løntilskudspladser i det omfang det er muligt at fremskaffe disse og det konkrete løntilskudsjob har relevans for borgerens jobsøgningsforløb. Side 10
Ordinære job og voksenlærlingepladser Jobcentret vil, via bl.a. flere virksomhedsbesøg, optimere virksomhedsindsatsen i 2012. I 2011 har jobcentret omorganiseret virksomhedsindsatsen, således at der er afsat lidt flere timer til det virksomhedsopsøgende arbejde. Virksomheder skal også i 2012 besøges med det formål at formidle viden om de muligheder, der ligger i beskæftigelsesordningerne både i forhold til at rekruttere arbejdskraft, at etablere voksenlærlingeaftaler og i forhold til at kunne understøtte beskæftigelsesindsatsen med relevante praktikker og afklaringsforløb. Brug af virksomhedscentre Jobcentret har i 2011 aftaler med fire virksomheder (Elite Miljø, Schou Gruppen, Breelteparken og Børn & Voksne) om faste praktikpladser inden for følgende faglige områder: plejeområdet, rengøring, håndværk og pædagogområdet. Virksomhedscentre anvendes til borgere, der er indsatsklare, og som endnu ikke er så jobklare, at de kan henvises til en almindelig praktik eller et løntilskudsjob i f.m. en aktivering. I 2012 vil jobcentret forsøge at udvide antallet af aftaler med yderligere et par centre, og gerne indenfor kontor og handel, således at det bliver muligt at have et nuanceret og bredt felt af brancher. 5 Strategi og mål for den borgerrettede indsats. Dette kapitel beskriver strategien og målene for de fire ministermål samt for det lokale mål på sygedagpengeområdet. 5.1 Rettidighed i indsatsen Helt generelt er rettidighed i afholdelse af samtaler og gennemførelse af aktivering og opfølgning herpå et af jobcentrets væsentlige redskaber til at sikre en kontinuerlig indsats. Det er jobcentrets målsætning at have en rettidighed på 100%, men realistisk set er dette svært at opnå hver enkelt måned. Dette skyldes især, at det rent teknisk er svært at udsøge hvilke personer, der rent faktisk skal indkaldes eller aktiveres. Eksempelvis skal unge ledige under 30 år i aktivering efter senest 1 måned. I forhold til unge forsikrede ledige betyder dette, at jobcentret skal have besked fra a-kassen samt kunne nå at igangsætte en aktivering inden 1 måned. Dette er ofte umuligt, da der kan gå op til 5-7 uger inden jobcentret får besked fra a-kassen. Side 11
5.2 Håndholdt indsats Et andet fokusområde for jobcentret, er at yde en håndholdt indsats over for de kontantog starthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed. Jobcentret fortsætter projekt Håndholdt Indsats i 2012. Endvidere arbejdes der videre med at tilknytte mentorer både i forhold til de arbejdsmarkedsparate og de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, hvor der vurderes at være behov for b.la. efterværn på indsatsen. 5.3 Arbejdskraftreserven Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 221 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 14,8% fra december 2010 til december 2012. Tabel 6: Oversigt over arbejdskraftreserven antal dec-09 antal dec-10 Ændring i pct 2009-2010 Arbejdskraftreserven 233 259 11,2% *Heraf dagpengemodtagere 202 226 11,9% * heraf kontant- og starthjælpsmodtagere 31 33 6,5% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdskraftreserven udgøres af de ledige, der er arbejdsmarkedsparate (match 1) og som har modtaget a-dagpenge eller kontant- eller starthjælp i mere end tre måneder. I forhold til stigningen i antallet af borgere i arbejdskraftreserven skal der fokuseres både på at få nedbragt antallet af ledige borgere samt at forkorte den periode, de berørte borgere er ledige. Dette gøres ved brug af en intensiveret jobsøgning samt brug af virksomhedsnær aktivering. Som nævnt under afsnittet for virksomhedsindsatsen kan den virksomhedsnære aktivering sikre både fastholdelse eller erhvervelse af kompetencer, der øger muligheden for ordinært arbejde. Udover den virksomhedsnære aktivering skal der fortsat arbejdes med at kvalificere borgerne i deres jobsøgning. Jobcentret vil gøre brug af både egne jobsøgningsforløb og jobsøgningsforløb, der udbydes af de eksterne kursusudbydere, som jobcentret har indgået rammeaftaler med. Jobcentret er forpligtet til at udlægge ledige med en akademisk uddannelse til Anden Aktør. Borgere under 30 år skal henvises efter 6 ugers ledighed. Borgere over 30 år skal henvises efter 3 måneders ledighed. I 2012 forventer jobcentret at udlægge ca. 80 borgere i alt på denne aftale, der for Hørsholms vedkommende er indgået med konsulentfirmaerne AS3 og Ballisager. Udover den lovpligtige udlægning forventer jobcentret at gøre brug af serviceudbuddet til ca. 20 borgere i alt. Serviceudbuddet kan anvendes til alle arbejdsmarkedsparate ledige uanset alder og uddannelsesbaggrund, dog ikke ledige med akademisk uddannelse. I Side 12
forhold til dette udbud har Hørsholm indgået aftale med konsulentfirmaerne AS3 og Job.dk. I forhold til afkortning af dagpengeperiode til 2 år, vil jobcentret iværksætte en forøget indsats for borgere, der har opnået mere end 1½ års ledighed, således at det sikres, at disse borgere er mest mulig aktive i den sidste del af deres ledighedsperiode. 5.4 Permanente forsørgelsesordninger. Mål: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 57 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til en ændring på 0% fra december 2010 til december 2012. Tabel 7: Oversigt over antal personer på offentlig forsørgelse antal dec-09 antal dec-10 Ændring i pct 2009-2010 Permanente forsørgelsesydelser i alt 47 55 17% *Heraf fleksjob og ledighedsydelse 12 18 50% * Heraf førtidspension 35 37 5,7% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdet med at ændre tilgangen til permanente forsørgelsesydelser afhænger i høj grad af lovgivningen. På nuværende tidspunkt (maj 2011) er der lagt op til at adgangen til førtidspension skal begrænses for borgere under 40 år, og at der skal strammes op på adgangen til fleksjob. Jobcentret vil forsøge at begrænse tilgangen til de permanente ordninger som fleksjob og førtidspension ved i større omfang end i dag at afprøve mulighed for personlig assistance og hjælpemidler. Jobcentret må dog samtidig fastholde, at såfremt alle forsøg på at få den enkelte borger i arbejde igen er opbrugt, og den enkelte borger ikke skønnes at have en relevant restarbejdsevne, vil de permanente ordninger fortsat skulle anvendes. Jobcentret ønsker endvidere at fastholde fokus på at få nedbragt antallet af borgere i match 3 (midlertidigt passive). Dette skal blandt andet ske ved et fortsat samarbejde med Center for Arbejdsfastholdelse (CAF) om afklaring af, hvilken indsats der kan gøre disse borgere indsatsklare. 5.5 Unge Mål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 161 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 8% fra december 2010 til december 2012. Side 13
Tabel 8: Oversigt over antallet af unge på offentlig forsørgelse antal dec-09 antal dec-10 Ændring i pct 2009-2010 A-dagpenge 21 23 9,5% Kontant- og starthjælp (match 1) 27 24-11,1% Kontant- og starthjælp (match 2) 28 36 28,6% Kontant- og starthjælp (match 3) 5 17 240% Introduktionsydelse 7 8 14,3% Revalidering 12 12 0% Forrevalidering 11 18 63,6% Sygedagpenge 18 22 22,2% Ledighedsydelse 0 0 0 Fleksjob 3 3 0 Førtidspension 13 6-53,8% I alt 145 169 16,6% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Generelt har jobcentret stort fokus på at få nedbragt antallet af unge ledige. Indsatsen for at nedbringe antallet af unge er dog forskellig og afhængig af den enkelte unges baggrund og forudsætninger. Udover nedenstående opdeling af målgruppen, vil jobcentret i 2012 have særlig fokus på at gruppen af unge mellem 15 og 17 år kan tilbydes en virksomhedspraktik, der kan motivere dem til at starte i et ordinært uddannelsesforløb. Det drejer sig om unge, der er i kontakt med Center for Børn og Voksne og hvor der foregår en social indsats. Jobcentret har et tæt samarbejde med Center for Børn og Voksne og indgår i arbejdet med en forebyggende indsats. I forhold til unge med en akademisk uddannelse er jobcentret som tidligere nævnt forpligtet til at lægge indsatsen ud til Anden Aktør. For ungegruppen vil det dreje sig om ca. 20 borgere. Disse unge henvises til konsulentfirmaerne AS3 eller Ballisager. Jobcentrets strategi for nedbringelse af antallet af unge er følgende for nedenstående målgrupper: Unge a-dagpengemodtagere Kendetegnende for denne målgruppe er, at langt de fleste har taget en erhvervsrettet eller længerevarende uddannelse. Hovedudfordringen for de unge a-dagpengemodtagere er, at de typisk ikke har været i nogen eller kun ganske kortvarig beskæftigelse efter afsluttet uddannelse. De mangler derfor i høj grad at få erhvervserfaring, og her vil de virksomhedsnære tilbud kunne give de unge den manglende erhvervserfaring, som typisk er barrieren for at de ikke bliver indkaldt til en samtale hos arbejdsgiverne. Side 14
De få unge, der ikke har taget en uddannelse, skal motiveres til at tage en uddannelse, og såfremt de er under 25 år og uddannelsesegnede, vil de blive pålagt at påbegynde en uddannelse. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved typisk ikke at have en uddannelse eller ved at være sprunget fra en påbegyndt uddannelse. De unge under 25 år, som skønnes, at være uddannelsesegnede, vil få et pålæg om at starte på en uddannelse. For unge over 25 år, vil der blive arbejdet med at motivere dem til at påbegynde en uddannelse. For de unge, der ikke vurderes at være uddannelsesegnede eller uddannelsesparate er strategien hurtigst muligt at få dem i beskæftigelse via direkte formidling eller via virksomhedsnær aktivering. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Kendetegnende for denne målgruppe er, at mange af dem ofte har en hel række af problemer udover ledighed. Enkelte har indlæringsproblemer i større eller mindre grad. Andre har typisk en dårlig skolebaggrund, psykiske problemer og i nogle tilfælde også et massivt misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Enkelte har en kriminel baggrund, der ofte gør det vanskeligt at få dem ud i beskæftigelsesrettede tilbud. Strategien for den hårdest ramte del af de unge i denne gruppe er fortsat at tilbyde dem et forløb i projekt Styrkeprøven samt at sikre et efterværn i form af mentortilknytning, der kan støtte de unge i f.m. opstart på enten uddannelse eller job. For unge er det vigtigt at der foretages en koordineret indsats mellem den sociale og beskæftigelsesrettede indsats, således at der sideløbende med en konkret behandlingsplan kan iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud. Introduktionsydelsesmodtagere Jobcentret ønsker i 2012 at udvikle og gennemføre en særlig indsats for alle borgere med etnisk baggrund. Denne indsats skal også omfatte unge borgere med en integrationskontrakt. Se afsnit 5.6. for uddybning. Revalidender / For-revalidender Når for-revalidering bruges på unge, sker det typisk i f.m. forløb, der har et erhvervsmodnende indhold, f.eks. et STU-forløb. Et STU-forløb anvendes til unge, hvor der er behov for at få opbygget helt grundlæggende personlige og sociale kompetencer. Enkelte unge med store indlæringsproblemer eller med personlighedsforstyrrende sygdomme vil ofte gennem deres kontakt til Børn og Voksne være påbegyndt et STUforløb. Når de fylder 18 år overtager jobcentret ansvaret for indsatsen, og her fortsætter den unge i uddannelsesforløbet under for-revalidering. Jobcentrets samarbejde med Børn Side 15
og Voksne skal også i 2012 fokusere på, at et beskæftigelsesrettet sigte danner udgangspunkt for den sociale indsats, der iværksættes fra 15 års alderen. Revalidering bruges først, når det erhvervsrettede mål er endelig afklaret og den unge i øvrigt opfylder de særlige betingelser for at kunne få bevilget revalidering. Sygedagpengemodtagere Gruppen af unge på sygedagpenge modtager den samme indsats som øvrige borgere, der modtager sygedagpenge. Ledighedsydelsesmodtagere Ledighedsydelse ydes fra det tidspunkt en borger er tilkendt fleksjob og frem til at fleksjobbet kan påbegyndes. Jobcentret har ingen unge, der venter på et fleksjob og dermed heller ingen, der modtager ledighedsydelse. Personer i fleksjob Antallet af unge i fleksjob er meget begrænset og ventes også i 2012 at holde sig på det meget lave niveau. Tilkendelse af fleksjob til unge sker hovedsagligt på baggrund af diagnoser som eksempelvis autisme, svær ADHD, hjerneskade og til unge udviklingshæmmede. Førtidspensionister At indstille en ung til førtidspension er et redskab, der kun tages i anvendelse, når alle andre forsøg på at få bragt en ung ud af offentlig forsørgelse er opbrugt, og det kan dokumenteres, at den unge ingen arbejdsevne har og heller ikke har udsigt til at opnå en arbejdsevne inden for en overskuelig række af år. Denne praksis fastholdes, og i 2012 vil tilkendelse af en førtidspension til unge i givet fald kun blive givet for en begrænset periode, hvorefter sagen tages op til fornyet vurdering. 5.6 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Mål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) skal begrænses til 179 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 8% fra december 2010 til december 2012. Side 16
Tabel 9: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. antal dec-09 antal dec-10 Ændring i pct 2009-2010 A-dagpenge 13 29 123,1% Kontant- og starthjælp (match 1) 13 11-15,4% Kontant- og starthjælp (match 2) 19 25 31,6% Kontant- og starthjælp (match 3) 12 16 33,3% Introduktionsydelse 15 16 6,7% Revalidering 8 6-25% Forrevalidering 2 2 0 Sygedagpenge 11 12 9,1% Ledighedsydelse 0 0 0 Fleksjob 2 2 0 Førtidspension 73 75 2,7% I alt 168 194 15,5% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentret har hidtil kun haft en særskilt indsats for borgere med anden etnisk baggrund end dansk i form af Cube. Udviklingen i antallet af især ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere gør dog, at jobcentret vurderer, at der er behov for en yderligere særskilt indsats for disse borgere. I efteråret 2011 vil jobcentret påbegynde udvikling af en særskilt indsats for indvandrere, og i 2012 skal der arbejdes videre med denne udviklede model. Indsatsen omkring de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere forventer jobcentret skal organiseres anderledes, således at nogle medarbejdere får oparbejdet spidskompetencer inden for håndtering af indvandrere og de problemstillinger, der typisk knytter sig til denne målgruppe. Herudover skal der etableres et tværgående team mellem medarbejderne i jobcentret, medarbejdere i Rådgivning og Ydelse, der varetager integrationsindsatsen over for flygtninge, samt Børn og voksne, der har ansvaret for den social- og behandlingsrettede del af indsatsen. Samarbejdet på tværs omkring indsatsen skal sikre, at borgerne hurtigst muligt får den relevante indsats, og at færrest mulige overgår til en af de permanente forsørgelsesordninger. Arbejdsmarkedsparate I forhold til den arbejdsmarkedsparate del af målgruppen, vurderer jobcentret ikke at der skal ske en særskilt indsats. Målgruppen af arbejdsmarkedsparate borgere fra ikkevestlige lande har typisk både faglige og personlige kompetencer, der gør, at de er langt tættere på arbejdsmarkedet, og derfor har brug for den samme indsats / redskaber som øvrige arbejdsmarkedsparate ledige har. Side 17
5.7 Sygedagpengemodtagere med sygdomsvarighed på 8-52 uger Mål: Andelen af sygemeldte borgere der bliver delvist raskmeldt eller indgår i virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik samt privat og offentligt løntilskud) øges fra 20% i april 2010 til 25% i december 2012. Jobcentret mener, at det er vigtigt, at sygedagpengemodtagere bliver delvist raskmeldte eller indgår i en virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik samt privat eller offentligt løntilskud), såfremt det er muligt. Dette er en måde at sikre, at de borgere, der har mulighed for det, kan vedligeholde deres kompetencer og tilknytning til enten deres egen arbejdsplads eller til arbejdsmarkedet (hvis de er ledige) under deres sygeforløb, hvilket gerne skal lette borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter deres sygdomsperiode. Da der er tale om sygemeldte borgere, vil der være en del borgere, for hvem det ikke er muligt at blive enten delvist raskmeldte eller indgå i en virksomhedsnær aktivering. Jobcentret ønsker at udvikle tiltagen overfor borgere med stressrelaterede sygdom. Side 18
6 Budget 2012. Den aktive beskæftigelsesindsats i 2012 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2011, 2011 Budget 2012, 2012 Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper mio. kr. * mio. kr. * (nb: korrigeret budget efter refusionsomlægning) Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 14,7 15,7 Antal helårspersoner 732,7 732,7 Enhedsomkostning 0,02 0,02 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74) 18,7 19,0 Antal helårspersoner 108,0 108,0 Enhedsomkostning 0,17 0,18 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto 5.57.75) 10,4 10,7 Antal helårspersoner 82,0 82,0 Enhedsomkostning 0,13 0,13 Revalidering Udgifter (konto 5.58.80) 6,7 6,7 Antal helårspersoner 33,9 33,9 Enhedsomkostning 0,20 0,20 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto 5.58.81) 30,7 31,5 Antal helårspersoner 114,0 114,0 Enhedsomkostning 0,27 0,28 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 31,3 32,2 Antal helårspersoner 204,7 204,7 Enhedsomkostning 0,15 0,16 Mentorordning Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 1,0 1,0 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.006) 1,7 2,3 Antal helårspersoner 16,8 22,7 Enhedsomkostning 0,10 0,10 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.007) 2,2 2,6 Antal helårspersoner 16,4 18,8 Enhedsomkostning 0,14 0,14 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.008) 16,5 19,5 Antal helårspersoner 106,7 144,2 Enhedsomkostning 0,15 0,13 Side 19
Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (gruppering 5.57.78.003) 1,3 5,7 Antal helårspersoner 6,5 28,8 Enhedsomkostning 0,20 0,20 Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.009) 0,56 0,6 Antal helårspersoner 3,1 3,1 Enhedsomkostning 0,18 0,18 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 2,5 2,5 Antal helårspersoner 15,4 15,4 Enhedsomkostning 0,16 0,16 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 7,5 7,8 Antal helårspersoner 34,6 34,6 Enhedsomkostning 0,22 0,23 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 0,5 0,5 Antal helårspersoner 8,7 8,7 Enhedsomkostning 0,06 0,06 Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016-017) 0,0 0,0 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 0,04 0,04 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,06 0,06 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 0,8 0,8 Antal helårspersoner 7,3 7,3 Enhedsomkostning 0,11 0,11 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto 6.42.53) 18,0 18,6 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. Side 20
7 Det lokale beskæftigelsesråds plan for den lokale virksomhedsrettede indsats i 2012 Staten afsætter årligt en bevilling til LBR til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Jævnfør 48 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan LBRs midler anvendes på følgende typer tiltag: 1. Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud 2. Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet 3. Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer 4. Evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer Beskæftigelsesministeren opfordre til at midlerne i 2012 anvendes på følgende indsatsområder: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatser over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet hvor den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde vej til beskæftigelse, herunder at de lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket indsats over for de udsatte unge, som har svært ved at finde job og starte i uddannelse. Det lokale beskæftigelsesråd i Hørsholm har besluttet at understøtte følgende indsatser i 2012: En offensiv jobsøgningsindsats blandt andet gennem etablering af en jobklub Særlig indsats for uddannelsesparate unge (18-29 år) Udvidet efterværn til særligt udsatte unge med psyko-sociale vanskeligheder Projekt flere nydanskere i job Virksomhedsindsatsen Side 21
8 Sammenfatning af mål for 2012 Arbejdskraftreserven: Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 221 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 14,8% fra december 2010 til december 2012. Permanente forsørgelsesordninger: Mål: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 57 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til en ændring på 0% fra december 2010 til december 2012. Unge: Mål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 161 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 8% fra december 2010 til december 2012. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Mål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) skal begrænses til 179 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 8% fra december 2010 til december 2012. Sygedagpenge: Mål: Andelen af sygemeldte borgere der bliver delvist raskmeldt eller indgår i virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik samt privat og offentligt løntilskud) øges fra 20% i april 2010 til 25% i december 2012. Side 22
9 Tillæg til Beskæftigelsesplanen (udarbejdet marts 2012) Beskæftigelsesregionen udsendte i januar 2012 en ny prognose for ledighedsudviklingen i Østdanmark og også en ny prognose for udviklingen i Hørsholm Kommune. På beggrund af de nye prognoser anbefaler Beskæftigelsesregionen at kommunerne ændre de mål i beskæftigelsesplanen der skønnes nødvendige. Hørsholm Kommune har derfor valgt at ændre målene i Beskæftigelsesplan 2012. Hørsholm Kommune har ved samme lejlighed valgt at ændre det lokale mål om sygedagpenge, så målet bedre matcher de erfaringer som i 2011 er gjort i forhold til at iværksætte delvise raskmeldinger og virksomhedsnær aktivering for sygemeldte borgere. Nye mål i beskæftigelsesplan 2012 Arbejdskraftreserven: (mål ændret) Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 250 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 4% fra december 2010 til december 2012. Permanente forsørgelsesordninger (mål uændret fra tidligere udgave) Mål: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 57 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til en ændring på 0% fra december 2010 til december 2012. Unge: (mål ændret) Mål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 173 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 1,3% fra december 2010 til december 2012. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: (mål ændret) Mål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) skal begrænses til 192 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 1% fra december 2010 til december 2012. Sygedagpenge: (mål ændret) Mål: Andelen af sygemeldte borgere der bliver delvist raskmeldt eller indgår i virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik samt privat og offentligt løntilskud) fastsættes på 20,5% i december 2012. Arbejdskraftreserven: Beskæftigelsesregionens prognose for konjunkturudviklingen viser at der vil ske et fald i arbejdskraftreserven og Beskæftigelsesregionen har derfor valgt at justere deres prognose. Beskæftigelsesregionens prognose for arbejdskraftreserven i Hørsholm viser et forventet fald på 2%. Hørsholm Kommune har valgt et mere ambitiøst mål svarende til et fald på 4%, da Jobcentret i 2012 igangsætter et projekt med hyppigere samtaler for forsikrede ledige, med det formål at få ledige forsikrede hurtigere i arbejde. Samtidig Side 23
igangsættes der også en jobklub for arbejdsmarkedsparate borgere med en ledighed på 3 måneder. Permanente forsørgelsesordninger: Tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger er ikke konjunkturafhængige og berøres derfor ikke af en stigning i ledigheden, målet fastholdes derfor på samme niveau. Unge: Beskæftigelsesregionen har justeret deres prognose for den forventede unge ledighed i Hørsholm Kommune. Hørsholm har justeret målet forholdsmæssigt i beskæftigelsesplanen og forventer et fald på 1,3% i ungeledigheden. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Beskæftigelsesregionen har justeret deres prognose for den forventede ledighed for ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Hørsholm Kommune. Hørsholm har derfor også justeret målet i beskæftigelsesplanen herefter og forventer et fald på 1% i ledigheden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Sygedagpenge med en varighed på 8-52 uger: Jobcentret har strategisk valgt primært at anvende delvise raskmeldinger og at etablere virksomhedsnære aktiviteter til sygemeldte borgere, med henblik på at disse kunne fastholde eller genindtræde på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Med denne strategi og ambition på området har erfaringerne i 2011 vist, at der kan opnås en aktiveringsgrad svarende til ca. 20% og ikke som først antaget (i forbindelse med refusionsomlægningen) på 25%. Målet ændres derfor til 20% baseret på denne erfaring, idet delvise raskmeldinger og virksomhedsnær aktivitet som primære redskaber i indsatsen, fastholdes som mål i beskæftigelsesplanen. Side 24