1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. Januar 2007 Januar 2008 Januar 2009 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthj lp I alt Pct. Randers 1.701 3,7 962 2,1 1.165 87 1.252 2,7 stjylland 14.118 3,4 8.426 2,0 8.224 1.539 9.763 2,3 Midtjylland 19.779 3,1 20.568 3,2 12.748 2.070 14.818 2,3 Hele landet 101.206 3,6 64.169 2,3 59.434 13.945 73.379 2,6 Kilde: Danmarks Statistik. Kontanthj lpsmodtagere omfatter kun de arbejdsmarkedsparate. Kommentar: Tabellen viser ledigheden m lt som netto fuldtidsledige i faktiske tal i januar 2007. 2008 og 2009. Den samlede ledighed i januar 2009 er lavere end ledigheden var i januar 2007. Men dog noget hłjere end i 2008. M lt som procent af arbejdsstyrken har ledigheden i hele perioden ligget historisk lavt. Randers ligger i januar 2009 lidt over niveauet i stjylland og Midtjylland, men er p niveau med landet som helhed. Brutto fuldtidsledige i faktiske tal Januar 2008 Januar 2009 Dagpenge Kontanthj lp I alt Dagpenge Kontanthj lp I alt Randers 1.263 105 1.368 1.418 252 1.670 Midtjylland 13.772 3.450 17.222 15.423 4.137 19.560 Hele landet 68.714 26.583 95.297 72.209 29.266 101.475 Kilde: jobindsats.dk Kommentar: Tabellen viser bruttoledigheden for arbejdsmarkedsparate ledige i henholdsvis januar 2008 og 2009. Tallene for Randers viser, at tilgangen af henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthj lpsmodtagere i perioden har v ret stort set den samme 155 dagpengemodtagere og 147 kontanthj lpsmodtagere. Side 1 af 12
Udviklingen i nettoledigheden fordelt p udvalgte a-kasser i Randers 500 Kilde: Danmarks Statistik 450 400 Antal fuldtidspersoner 350 300 250 200 150 3F FOA HK Metal Byggefagene TIB NNF Kr. a-kasse AC kasser 100 50 0 jan-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 spet08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 Side 2 af 12
Kommentar: Figuren viser, udviklingen i ledigheden i forskellige a-kasser i Randers. Overordnet ses det, at der er en rlig svingning i ledigheden, som stort set ses i alle kasser. Ikke alle kasser er berłrt af den begyndende krise. 3F, Kr. a-kasse og HK er de kasser der m rker den stigende ledighed mest. Ledigheden i 3F er v sentlig hłjere i januar 2009 end i januar 2008. Men niveauet i 2009 svarer nogenlunde til niveauet i januar 2007. Antal p begyndte og afsluttede P begyndte, dagpengeforlłb aflsuttede og i Randers. ultimo mbruttotal neden Randers Antal forlłb p begyndt i perioden Randers Antal forlłb afsluttet i perioden Randers Antal forlłb ultimo perioden Antal brutto fuldtids 1400 1200 1000 800 600 400 Eksempel: ultimo marts: 1.170 tilgang april: 283 afgang april: 504 Netto tilgang: -221 ultimo april: 949 200 0 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 Kilde: jobindsats.dk Kommentar: Figuren viser udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere, samt status ultimo hver m ned. Den violette linie viser afsluttede forlłb, alts typisk ledige der g r i arbejde. Det ses s ledes, at der sidst i 2008 er sket et fald i nye job bninger samtidig med, at flere har mistet deres job. Der var dog godt 300 job bninger i december 2008. Kilde: Danmarks Statistik Side 3 af 12
Bruttoledighed fordel p kłn 1800 M nd Kvinder I alt 1600 1400 Antal fuldtidspersoner 1200 1000 800 600 400 200 0 jan-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 spet08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 Kilde: jobindsats.dk Kommentar: Kvinderne har i en lang periode haft en stłrre ledighed end m ndene. Fra november 2008 er m ndenes ledighed stłrre end kvindernes. Den udvikling m tilskrives, at krisen is r har ramt de brancher, der typisk besk ftiger m nd, mens mange kvinder er besk ftiget i den offentlige sektor, der ikke er p virket af krisen. Fra dec. 08 til jan 09 er der dog sket en stigning i kvindernes ledighed. Side 4 af 12
2. Ministerm l Besk ftigelsesministeren har besluttet, at der i 2009 skal v re s rligt fokus p arbejdskraftreserven, sygefrav ret og ledigheden blandt unge. Besk ftigelsesplanen indeholder derfor m l de tre omr der. Ministerens m l 1: En styrket indsats for at virksomhederne f r den arbejdskraft de har behov for. M let betyder, at jobcentret skal have fokus p at nedbringe antallet af ledige med mere end tre m neders ledighed (arbejdskraftreserven). I Besk ftigelsesplan 2009 er m let, at arbejdskraftreserven samlet set er faldet med 10 % i december 2009 i forhold til niveauet i februar 2008. Det betyder i praksis: at den samlede arbejdskraftreserve (kontant- og dagpengemodtagere) skal v re p hłjest 405 fuldtidspersoner. at antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven hłjest m v re 360 fuldtidspersoner. at antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere hłjest m v re 45. Ministerens m l 2: En styrket indsats for at nedbringe sygefrav ret. M let betyder, at jobcentret skal have fokus p, at nedbringe antallet af sygedagpengeforlłb over 26 uger. I Besk ftigelsesplan 2009 er m let, at antallet af sygedagpengeforlłb over 26 uger nedbringes med 35 % til 603 forlłb i december 2009. Ministerens m l 3: En styrket indsats for at f unge kontanthj lps-, starthj lps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. M let betyder, at jobcentret skal have fokus p, at nedbringe antallet af kontanthj lps-, starthj lps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 r i forhold til ret fłr. I Besk ftigelsesplan 2009 er m let: at m lgruppen samlet set nedbringes med 14.5 % svarende til en nedgang fra 351 i februar 2008 til 300 i personer i december 2009. at antallet af unge dagpengemodtagere nedbringes med 14,5 % fra 271 i februar 2008 til 232 personer i december 2009. at de kommunale m lgrupper samlet set nedbringes med 14,5 % fra 80 i februar 2008 til 66 i december 2009. vrige m l Jobcentret har udover ministerm lene fastsat yderligere to m l. Ledigheden for kvinder Kvinderne har i en rr kke v ret overrepr senteret blandt de ledige. Jobcentret vil derfor have fokus p kvindeledigheden i 2009. M l: I december 2009 m kvinderne maksimalt udgłre 55 % af bruttoledige dagpengemodtagere. Den gennemsnitlige varighed af dagpengeforlłb Den gennemsnitlige varighed for dagpengeforlłb har ligget p omkring 14 uger. Da en meget stor andel af de nyledige finder arbejde inden for f uger, viden tallet om, at der ogs er nogen med meget lange forlłb. Jobcentret vil derfor have fokus p de lange forlłb. M l: Den gennemsnitlige varighed af et dagpengeforlłb skal i 2009 ned p 11 uger. Side 5 af 12
Alle m l fłlges op via tal fra jobindsts.dk Ministerm l 1: Ministerm l 1 Randers I alt Randers A-dagpenge Randers Kontant- og starthj lp Randers M l dagpenge Randers M l kontanthj lpsmpdtagere Randers Samlet m l 500 450 Antal fuldtidspersoner brutto 400 350 300 250 200 150 100 50 0 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 Antal Ledige i arbejdskraftreserven (ministerm l) Kommentar Samlet set og for dagpengemodtagere er m let opfyldt i januar 2009, men ikke for kontanthj lpsmodtagere. Der er dog en klar tendens i retning af, at arbejdskraftreserven stiger kraftigt. Det ses, at stigningen i arbejdskraftreserven begyndte allerede i oktober 2008. Det skyldes formentlig, at der p det tidspunkt har v ret et begyndende fald i job bningerne. Side 6 af 12
Ministerm l 2: Antal sygedagpenge forlłb over 26 uger i 4. kvartal 2008: 1.199. M l december 2009: 603 Der foreligger endnu ikke tal fra 2009 i jobindsats.dk. Kommentar Der foreligger endnu ikke tal fra 2009, og det er derfor vanskeligt at kommentere p m lopfyldelsen i 2009. Men i udgangssituationen er der en udfordring for jobcentret, som jo er velbeskrevet andre steder. Ministerm l 3: At nedbringe antallet af kontanthj lps-, starthj lps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 r i forhold til ret fłr. (se n ste side) Kommentar Ungeledigheden har siden sommeren 2008 haft en uheldig udvikling. Udviklingen er v rst for de unge dagpengemodtagere, mens den stigende tendens har v ret noget svagere p kontanthj lpsomr det. En n rmere analyse af kłnsfordelingen viser, at der er blandt dagpengemodtagerne er flere m nd end kvinder, mens det er omvendt blandt kontanthj lpsmodtagerne. De mandlige dagpengemodtagere kommer is r fra 3F og a-kasser inden for byggeriet, mens de kvindelig kommer fra HK, FOA og 3F. Det tegner for m ndenes vedkommende et billede af, at de is r har v ret besk ftiget inden for byggeriet som ufagl rt arbejdskraft. Det er noget vanskeligere at afklare de n rmere omst ndigheder for kontanthj lpsmodtagerne, men en del tilhłrer formentlig kategorien af unge, der har glemt at melde sig ind i en a-kasse. Der kan s ledes v re b de fagl rte og ufagl rte i gruppen. Side 7 af 12
Ledigheden for unge under 30 r 500 I alt Randers Dagpengemodtagere Kontanthj lpsmodtagere M l i alt M l Dagpengemodtagere M l Kontanthj lpsmodtagere 450 400 350 Brutto fuldtidsledige 300 250 200 150 100 50 0 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 Antal fuldtidsledige, 18-29 r Side 8 af 12
vrige m l: Kvindelige dagpengemodtageres andel af bruttoledigheden: Kvinderne udgjorde i januar 2009 41 % af de bruttoledige dagpengemodtagere. M let for 2009 er, at de maksimalt udgłr 55 %. Kommentar: Noget overraskende er jobcentret er blevet overhalet indenom af udviklingen, hvor det is r er de mandsdominerede byggefag der er blevet ramt af krisen. At rollerne er blevet bytte om, skyldes nemlig at ledigheden er steget meget for m nd, mens stigningen for kvinderne har v ret meget lavere. Sp ndet mellem kłnnene kan ndres igen, hvis krisen for alvor rammer HK omr det, hvor der er mange kvinder ansat. Den gennemsnitlige l nge af dagpengeforlłb Den gennemsnitlige varighed af et dagpengeforlłb i 2008 var 12,1 uge. M let i 2009 er en gennemsnitlig varighed p 11 uger. Der forligger endnu ikke tal for 2009. Sygedagpengeindsatsen Der indg r i besk ftigelsesplane ogs s rskilte m l for sygedagpengeindsatsen. Men da der lłbende redegłres for indsatsen andre steder, udelades m lene i dette notat. 3. Tema: Forsłrgertrykket Tema i denne udgave er udgiften til dagpenge og kontanthj lp pr. indbygger i alderen 16 66 r. Randers bliver her sammenlignet med byer fra klyngen (Slagelse, Svendborg og Frederikshavn) og andre łstjyske byer (Horsens og Vejle). Udgifterne til dagpenge har hidtil v ret statslige, og har som s dan ikke belastet kommunens łkonomi. Grafen p side 10 viser ikke overraskende, at udgifterne til dagpenge er faldet i takt med at ledigheden er faldet. Det bem rkes dog, at Randers har flyttet sig fra tredje d rligste til tredje bedste. Kontanthj lpsomr det har noget stłrre interesse i forhold til den kommunale łkonomi. Det fremg r af figuren side 11, at Randers har opn et et betragteligt fald i udgiften til kontanthj lp, og faktisk har opn et at bev ge sig fra tredje d rligste blandt de viste kommuner til den absolutte bedste. Den sidste graf p side 12 viser, at de statslige udgifter til kontanthj hos staten end de fleste kommuner i sammenligningen. lp i Randers er steget i 2007, og at Randers i det hele taget henter flere penge Side 9 af 12
Udgiften til dagpenge pr. person i befolkning (16-66) 12.000,00 Randers Slagelse Sv.borg/Langel./ rł Horsens Vejle Frederikshavn/L sł 10.000,00 8.000,00 Kr 6.000,00 4.000,00 2.000,00 0,00 2004 2005 2006 2007 2008 Side 10 af 12
Kommunal udgift til kontanthj lp pr. borger (16-66 r) 3.500,00 Randers Slagelse Sv.borg/Langel./ rł Horsens Vejle Frederikshavn/L sł 3.000,00 2.500,00 2.000,00 Kr. 1.500,00 1.000,00 500,00 0,00 2004 2005 2006 2007 2008 Side 11 af 12
3.000,00 Randers Slagelse Sv.borg/Langel./ rł Horsens Vejle Frederikshavn/L sł 2.500,00 2.000,00 Kr 1.500,00 1.000,00 500,00 0,00 2004 2005 2006 2007 2008 Statslige udg. pr. pers. i befolkningen 16-66 r (kr/person) Side 12 af 12