Manual Scial Færdighedstræning august 2017
SFT-Manual Denne manual er målrettet ni måneders samlede gruppefrløb i Scial færdighedstræning. Manualen, metdebeskrivelsen, kmpendiet g idéhæftet udgør grundlaget fr den samlede SFTmetde. I Scial færdighedstræning indgår der både kerneelementer, sm er elementer, der ikke må ændres (ved) (metderne g mdultemaerne, brtset fra medicinmdulet), g justerbare elementer, der kan tilpasses det knkrete gruppefrløb (medicinmdulet, mfang g længde af mdultemaer). Fr at prethlde prgramtrfasthed, er der udarbejdet lgbg fr SFTsessinerne g et prgramtrfasthedsskema, sm er at finde sidst i denne manual. Manualen er udarbejdet af Allan Fhlmann g Merete Nrdentft. Materialet er primært baseret på: Liberman, Rbert P.: At lære at kmmunikere. Arbejdsbg. g At lære at kmmunikere. Vejlederens Manual. 1999. Dertil tager manualen udgangspunkt i g indehlder uddrag fra en række andre centrale kilder, se litteraturliste. Nyt plag. Brtset fra psætning g mslag er denne udgave identisk med udgaven fra 2014 Side 1
Kerneelementer Mdultemaerne er: Medicinmdulet (fx 3 sessiner) At vurdere virkning g bivirkning At vurdere frdele g ulemper ved at tage medicin At søge infrmatiner Symptmmestringsmdulet (fx 10 sessiner) At genkende tidlige advarselstegn At håndtere tidlige advarselstegn At genkende symptmer At håndtere symptmer At kende Stress-sårbarhedsmdellen Samtalemdulet (fx 17 sessiner) Krpssprg g tale At indlede en samtale At vedligehlde en samtale At afslutte en samtale g invitere til en ny At sammensætte alle vennævnte Knfliktløsningsmdulet (fx 10 sessiner) At tage imd, bearbejde g afsende budskaber i knflikter At kunne gå fra autmatiske tanker g adfærd til at arbejde med alternative tanker g alternative handlinger i knflikter At trække sig ud af en knfliktsituatin g tænke ver, hvad der hensigtsmæssigt kan gøres - g så afprøve dette At vurdere, hvilke knflikter der er værd at gå ind i, g hvilke der ikke er det Side 2
Metder g pbygning af hver ugentlig sessin Følgende metder indgår i pbygningen af hver gruppesessin: 1. Runde 2. Hjemmeøvelse fra sidst 3. Oplæg/undervisning 4. Deltagererfaring med temaet inddrages (brainstrm g diskussin) 5. Rllespil eller prblemløsning 6. Ny hjemmeøvelse 7. Afslutningsrunde Hver sessin er af ca. 1½ times varighed inklusiv pause. Længere, hvis det er hensigtsmæssigt, krtere hvis deltagerne har svært ved at kncentrere sig eller af andre grunde har fr svært ved 1½ times sessin. Justerbare elementer Det frudsættes, at SFT-trænerne har mdtaget kursus i SFT fr at kunne bruge manualen. Manualen er et plæg til, hvilke metder g hjemmeøvelser man med frdel kan bruge i hver sessin. Manualen kmmer med knkrete eksempler til hver af de 36 sessiner. Hvis gruppen har brug fr det, kan man en ekstra gang dvæle ved en metde eller et plæg. Der er udviklet et idéhæfte med inspiratinsark, sm man kan udlevere til brgerne inden fr de frskellige temaer. Det anbefales, at der fra start udleveres et arbejdshæfte til hver brger. Dette kan blandt andet indehlde udvalgte inspiratinsark samt øvrigt relevant materiale, sm gruppetrænerne vurderer, det er hensigtsmæssigt at udlevere. Trænerne kan selv vælge at udlevere materiale frtløbende eller selv sammensætte et mere færdigt arbejdshæfte, sm udleveres fra start til hver brger. Hvis man er tryg g gdt inde i metder g mdultemaerne, kan man være mere fri i sit arbejde i sessinerne. Hvis man er usikker, kan man gå tilbage g gøre mere præcist, hvad der freskrives. Side 3
Angående plæg Oplæg kan både være længere plæg, fx 5-10 minutter, eller et spørgsmål ud til gruppen m dagens tema. Hvis gruppen kan generere vigtige pinter selv, er det fte bedre, end at de får dem serveret/fremlagt først. Oplægshlderen kan da samle p efter deltagererfaringerne. Trænerne frbereder sig mindst en halv time før hver sessin g en halv time efterfølgende. Der bruges lgbg g skema fr at sikre prgramtrfasthed. Uddannelse i scial færdighedstræning Kmpendiet udgør sammen med metdebeskrivelsen, Kapitel 12 "Scial færdighedstræning" i bgen: Psykse hs unge - Symptmer, behandling g fremtid, samt idéhæftet det uddannelsesmateriale, sm gruppetrænere skal tage afsæt i g være plært g trænet i at bruge. Mdultemaerne g manualverblik Det gruppeterapeutiske frløb Nr. Oplæg/tema Metder/diskussin Hjemmepgave 1 Velkmmen Først pridses en verrdnet plan fr frløbet. Rammerne fr frløbet gennemgås, fx mødetid, pauser, lkaliteterne g sessinsstrukturen. Grupperegler gennemgås: fx ingen kritik af andre samtidigt med, at alle frsøger at bidrage til en venlig g støttende atmsfære, g at SFT-trænerne styrer tiden mv. Det frklares, hvrfr vi hlder runder, plæg/diskussin. Efterfølgende afhldes en hvem er vi runde. Se idéhæfte til manual, side 1-9. Runde m hvem gruppen er. Deltagernes erfaringer: Diskussin g eksempler fra gruppen. Runder m hvad der kan være svære situatiner, g hvilke styrker man har ift. sciale færdigheder. Brainstrm. Der udleveres mappe med navne på deltagere g kntaktplysninger til trænerne. OBS: I materialet med idéhæfte er der en række uddelingskpier at vælge mellem det er ikke alle, der skal gennemgås. Intrduktin til SFT-mål, de fire mduler g især medicinmdulet g symptmmestringsmdulet. Ratinalet bag medicinmdulet g symptmmestringsmdulet nævnes denne eller næste gang. Fx ved brug af sætninger sm denne: Baggrunden fr medicinmdulet g Side 4
erfaringen af, at det kan være svært at få trænet det sciale, hvis man har symptmer, sm medicin kunne hjælpe på, men gså erfaringen med, at bivirkninger kan stå i vejen fr, at man har verskud til at træne. Vi vil derfr krt ver et par gange, hvis der er interesse fr det, se på, hvr man kan få mere infrmatin m medicinen, sm man får. Vi vil evt. gså se på, hvrdan man kan skelne mellem bivirkninger g symptmer, g hvad man kan gøre fr at minimere bivirkninger. 2 Om medicin Om frdele g ulemper ved medicin Fx med sætninger sm: Ngen har gavn af medicin, mens andre ikke har. Ngen gange bliver det meget srt/hvidt, hvrdan medicin diskuteres, så vi vil derfr gerne se separat på frdele g ulemper i dag. Frdelene kan man glæde sig ver g bemærke, g ulemperne kan man se på, m man kan gøre nget ved. Vi kan gså se på praktiske prblemer med brainstrm g prblemløsning, fx ift. hvad der kan gøre det nemmere at huske medicinen. 3 Om medicin Om virkninger g bivirkninger samt at søge infrmatin herm. Mdulet afrundes, g deltagerne støttes i at gøre medicin til nget, der kan tales m gså efter dette mdul. Hver deltager støttes i at få sagt, hvem de kan tale med, g hvrdan det kan gøres. 4 Om symptmmestring Ratinalet bag mdulet er at kende Stresssårbarhedsmdellen. Se idéhæfte til manual, side 12-33 (især 16-17). Deltagernes erfaringer: Brainstrm g diskussin 1) Brainstrm m frdele 2) Brainstrm m ulemper Diskussin af emne med udgangspunkt i venstående. Se evt. idéhæfte til manual, side 19-23. Deltagernes erfaringer: Brainstrm g diskussin. Se idéhæfte til manual, side 33-97 Se Stresssårbarhedsmdellerne.pdf. Diskussin g brainstrm m, hvad symptmer er, g hvrdan de hænger sammen med Stress-sårbarhedsmdellen samt at planlægge, hvad der kan dyrkes af pbyggende faktrer, g hvad der kan minimeres af stressende faktrer. Lav liste med fx 3 frdele g 3 mulige ulemper, g tal eventuelt med andre m det. Øvelse i at søge infrmatin m medicin på nettet. Lav en liste med spørgsmål, sm du gerne vil høre nærmere m fra din læge eller kntaktpersn. Lav en liste ver pbyggende faktrer. Dyrk en af dem, g se m det er rart. Side 5
5 Om symptmmestring At genkende tidlige advarselstegn. 6 Om symptmmestring At håndtere tidlige advarselstegn. 7 Om symptmmestring At genkende symptmer. 8 Om symptmmestring At håndtere symptmer. 9 Om symptmmestring At håndtere symptmer Måske er selvværd en vigtig faktr i minimeringen af symptmer hvad giver selvværd? 10 Om symptmmestring At håndtere symptmer. Se evt. idéhæfte til manual, side 35 g 43. Diskussin af advarselstegn samt intrduktin til prblemløsningsmdel-len: Fx: hvad kan man gøre, når man har/plever et advarselstegn. Se evt. idéhæfte til manual, side 43. Prblemløsning ved advarselstegn. Intrduktin til den kgnitive grundmdel samt til kriseplan. Se evt. idéhæfte til manual, side 53. Diskussin af, hvrdan man bemærker g skelner symptmer fra almindelig stress. Hvad hjælper? Diskussin af, hvad der hjælper ved angst. Diskussin af, hvad der hjælper ved knkrete symptmer, sm gruppen har fx det at høre stemmer. Prblemløsning. Diskussin af, hvad der hjælper ved de knkrete symptmer, sm gruppen har fx det at høre stemmer. Prblemløsning. Evt. rllespil ift. at frklare m symptmer g brainstrm m, hvad der giver selvværd. Afrunding af symptmmestringsmdul. Bemærk pnåede erkendelser, succeser, g hvad der hjælper. Prblemløsning. Se på liste ver advarselstegn g vervej, hvem, du gerne vil have, kender det, g hvem du kan tale med m advarselstegn, hvis der skulle kmme ngle. Lav en liste med de 4 ting, sm jeg tænker hjælper bedst ved mine advarselstegn samt arbejd med kriseplan. Beskrive mine symptmer, samt hvrdan jeg km videre, sidst jeg havde symptmerne. Dyrk en ting, der giver r. Gøre en af de ting, der hjælper md symptmer. Tage arbejdshæftet med hjem g frtæl en ven, et familiemedlem eller en anden bstøtte/ kntaktpersn, hvad der Side 6
11 Om samtale Om intrduktin til mdul. Gennemgang af mål. 12 Om samtale Krpssprg g tale. Se idéhæfte til manual, side 97-150. Diskussin af, hvad der i gruppen er af mål angående samtalemdulet. Se evt. idéhæfte til manual, side 99-103. Diskussin af, hvad der i gruppen pleves sm værende svært ift. krpsprg: Fx ja-, nej- g måske-signaler. Brainstrm g vis evt. videfilmseksempler. især har hjulpet dig, når du har haft symptmer. Se på dine mål, g tænk ver, hvad du især gerne vil arbejde med, når det kmmer til krpsprg. Bemærke krpsprg ved udvalgt episde, fx familiesammenkmst, tv-prgram eller lignende. 13 Om samtale Krpssprg g tale. 14 Om samtale Krpssprg g tale. 15 Om samtale At indlede en samtale. 16 Om samtale At indlede en samtale. 17 Om samtale At indlede en samtale. Hvad er krpssprg? Intrduktin til rllespil, hvr trænerne viser rllespil m krpssprg. Ja-, nej-, g måske-signaler. Brainstrm m, hvad der gør, at vi husker, g hvad der gør, at vi glemmer ja-, nej- g måske-signaler. Se evt. idéhæfte til manual, side 128-131. Brainstrm m, hvad der kan gøre det svært at starte en samtale, g hvad der kan gøre det lettere. Brainstrm g rllespil m, hvad der skal til fr at starte en samtale? Hvrdan finder man samtaleemner? Brainstrm g rllespil m, hvrdan man finder samtaleemner. Knkret eksempel fra gruppen. Sende et ja-signal til en anden; fx en du møder i en scial sammenhæng, hld øjenkntakt, smil mv. Lægge mærke til ja-, nej-, g måskesignaler ved en udvalgt episde. Find en episde, hvr du ikke fik startet en samtale, men gerne ville have gjrt det. Tænk ver en persn, sm du gerne vil snakke med, men hvr du er i tvivl m, hvad du kan snakke m. Lav en liste ver gde samtaleemner fr dig hvad vil du gerne have, at andre starter samtalen Side 7
18 Om samtale At vedligehlde en samtale. 19 Om samtale At vedligehlde en samtale 20 Om samtale At vedligehlde en samtale. 21 Om samtale Hvad er passende? 22 Om samtale At afslutte samtaler g invitere til nye 23 Om samtale At afslutte samtaler g invitere til nye - at få nye venner g vedligehlde gamle venskaber. 24 Om samtale At få nye venner g vedligehlde gamle Se evt. idéhæfte til manual, side 136-139. Brainstrm g rllespil m, hvrdan samtaler vedligehldes. Knkret eksempel fra gruppen. Assciatinsleg. Hvrdan vedligehldes samtaler? Knkret eksempel fra gruppen. Brainstrm g rllespil. Assciatinsleg. Hvrdan vedligehldes samtaler? Knkret eksempel fra gruppen. Brainstrm g rllespil. Assciatinsleg. Se evt. idéhæfte til manual, side 132 & 145. Hvad er passende i samtaler, g hvrdan passer man på sig selv? Fx hvrdan undgår man at tale m sygdm, hvis man ikke ønsker det. Brainstrm g rllespil. Se evt. idéhæfte til manual, side 142-145. Hvrdan får man afsluttet samtaler g inviteret til nye? Brainstrm g rllespil. Se evt. Idéhæfte til manual, side 140-141. Hvrdan får man nye venner, g hvrdan vedligehldes gamle venskaber/ bekendtskaber eller hvrdan genskabes de? Brainstrm g diskussin. Hvrdan får man venner, g hvrdan vedligehldes gamle venskaber eller hvrdan genskabes de? Brainstrm, med? Se tv-udsendelse fx Venner eller lignende vervej under udsendelsen, hvrledes du ville have spurgt ind fr at vedligehlde samtalen. Prøv at hlde en samtale 5 % mere vedlige med en gd ven frbered dig gerne. Prøv at hlde en samtale 5 % mere vedlige med en bekendt eller et familiemedlem frbered dig gerne. Læg mærke til, hvad der fr dig er.k. at tale med tætte venner eller familie m, hvad der er.k. at tale med bekendte m, g hvad du gerne vil tale med helt fremmede m. Skriv t gde sætninger, sm du ville kunne sige, hvis du skulle invitere til en ny samtale. Prøv at freslå én, du møder, at I mødes igen eller frtæl en persn, sm du møder g tager afsked med, at det har været rart at se vedkmmende g hvrfr. Tænk på, m du har en nuværende eller gammel ven, sm du gerne vil have mere Side 8
venskaber. prblemløsning g rllespil. kntakt med? Tænk samtidig ver, hvrdan det kunne gøres? 25 Om samtale At sammensætte alle vennævnte 26 Om samtale At sammensætte alle vennævnte. Hvrdan sammensættes det hele? Knkret eksempel fra gruppen. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Hvrdan sammensættes det hele? Knkret eksempel fra gruppen. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Find episde, hvr du taler med andre g medbring en krt beskrivelse af denne episde til næste gang. Lav liste ver 5 ting, sm du især tager med dig videre fra samtalemdulet. Se på dine mål g se, hvr langt du er kmmet. 27 Om samtale Om afslutning af mdulet. 28 Om knfliktløsning Intrduktin til mdulet. 29 Om knfliktløsning At tage imd, bearbejde g afsende budskaber i knflikter. 30 Om knfliktløsning At kunne gå fra autmatiske tanker g adfærd til at arbejde med alternative tanker g alternative handlinger i knflikter. 31 Om knfliktløsning At trække sig ud af en knfliktsituatin g tænke ver, hvad der hensigtsmæssigt kan gøres - g derefter afprøve dette. Hvad tager du især med dig fra samtalemdulet? Se Idéhæfte til manual, side 151-165. Hvad giver knflikter, g hvad kan man gøre ved dem? Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Hvad giver især deltagerne knflikter? Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Den kgnitive grundmdel g mstrukturering. Eksempler på knflikter fra deltagerne. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Den kgnitive grundmdel g mstrukturering. Eksempler på knflikter eller dilemmaer fra deltagerne. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Den kgnitive grundmdel g mstrukturering. Tænk på, hvad du især gerne vil se mere på i knfliktmdulet. Bemærk, m der er særlige knflikter, der giver dig prblemer. Tag et eksempel på en knflikt med, der har givet dig prblemer. Tag et eksempel på en knflikt med, der har givet dig prblemer. Medbring et eksempel på en knflikt eller et dilemma, der har givet dig prblemer. 32 Om knfliktløsning Eksempler på knflikter eller dilemmaer fra deltagerne. Træne en specifik færdighed eller me- Side 9
At vurdere, hvilke knflikter der er værd at gå ind i, g hvilke der ikke er. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Den kgnitive grundmdel g mstrukturering. tder, sm aftales med trænerne: enten at sige fra eller at tage prblemer p med bestemte persner i mgangskredsen eller at træne fx prblemløsning eller mstrukturering på egen hånd. 33 Om knfliktløsning Eksempler på knflikter eller dilemmaer fra deltagerne. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Den kgnitive grundmdel g mstrukturering. 34 Om knfliktløsning Eksempel på knflikter eller dilemmaer fra deltagerne. Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Den kgnitive grundmdel g mstrukturering. Træne en specifik færdighed eller metde, sm aftales med trænerne: enten at sige fra eller at tage prblemer p med bestemte persner i mgangskreds eller træn fx prblemløsning eller mstrukturering på egen hånd. Træn specifik færdighed eller metder, sm aftales med trænerne: enten at sige fra eller at tage prblemer p med bestemte persner i mgangskreds, eller træn fx prblemløsning eller mstrukturering på egen hånd. 35 Om knfliktløsning g afslutning g næste gang Opsummering af de mange mduler samt gentagelse af vigtige pinter. Hvad synes deltagerne især skal gentages? Brainstrm, prblemløsning g rllespil. Tænk ver: Hvad har vi lært, g hvad tager vi med s videre? Hvrdan siger man farvel til en gruppe? 36 Afslutning Hvad har vi lært, g hvad tager vi med s videre? Hvrdan siger man farvel til en gruppe? Hygge. Pas gdt på dig selv g tal videre med din bstøtte/ kntaktpersn m det du har læst, samt m det du frsat gerne vil træne. Side 10
Prgramtrfasthed Fr at prethlde trfasthed md SFT-metden er anbefalingen, at der arbejdes med lgbøger g prgramtrfasthedsskemaer. På de næste sider er der eksempler på sådanne. Trænerne mødes før sessinen g frbereder sig ved at læse i lgbgen, hvr nterne fra sidst er skrevet ned. De diskuterer de aktuelle prblemstillinger, behv fr særlige hensyn til enkelte deltagere (m ngen fx var lidt tavse sidst g skal have ekstra pmærksmhed), indhldet sidste gang (m der er citater eller gde plevelser, der skal samles p på eller gentages), indhld af dagens sessin, rllefrdelingen mellem trænerne, hvad man gjrde gdt sidst, g hvad der skal gentages, samt m frløbet skrider frem i det rigtige temp efter planen. Efter sessinen nterer de i lgbgen, hvem der km, bservatiner (m deltagere, terapeuter g energiniveauet i sessinen), hvad gik gdt, g hvad gik mindre gdt, behv fr særlige hensyn næste gang, eller m der er behv fr at gøre nget (andet) mellem sessinerne. Det kan anbefales at bruge skemaer til vurdering af prgramtrfasthed g huskeliste til grundbegreber. Dette skema kan udfyldes hurtigt efter hver sessin. Sidste del af skemaet m gruppeterapeutiske færdigheder er inspireret af skema 49 Terapeutens selvevaluering i bgen Kgnitiv terapi Nyeste udvikling. Side 11
Litteraturliste Arendt, Mikkel g Rsenberg, Nicle K. (red): Kgnitiv terapi Nyeste udvikling. Hans Reitzels Frlag 2012. Bellack, A. S., Mueser, K. T., Gingerich, S., & Agresta, J. Scial Skills Training fr Schizphrenia: A Step-by-Step Guide. (2. ed.). Guilfrd Press. New Yrk 2004 Brell, Per: Manual till Steg för Steg - En studiecirkel i serien Ett Självständigt Liv (ESL) http://brellme.se/utbildningar/esl Granhlm, Eric L. ;McQuaid, Jhn R. and Hlden, Jasn L. Cgnitive-Behaviral Scial Skills Training fr Schizphrenia. A Practical Treatment Guide. Guildfrd Press. New Yuk 2016 Liberman, Rbert P.: Scial Skills Training. Kapitel 5 i Liberman, Rbert P.: Recvery frm disabity. Manal f psychiatric rehabilitatin. American Psychiatric Publsering. Washintn 2008 Liberman, Rbert P.: At lære at kmmunikere. Arbejdsbg. Dansk psyklgisk Frlag. København 1999 g Liberman, Rbert P.: At lære at kmmunikere. Vejlederens Manual. Dansk psyklgisk Frlag. København 1999. Side 12
Bilag 1: Lgbg Lgbg Dat: Før sessinen: Se på lgbg fra sidst Planlagte afbud? Hvrdan går det med dem/deltagerne? Særlige hensyn, der skal tages i dag? Fra sidste gang. Skal nget repeteres; fx fra plæg, pinter, regler, øvelser eller andet fra sidst? Siden sidst. Er der nget, vi skal være pmærksmme på ift. hjemmeøvelsen, deres/deltagernes plan fr ugen eller nget, de har plevet? Dagens dagsrden: Andet der skal planlægges? Fx hvem gør hvad? Hvad gjrde vi gdt sidst? Hvad skal vi gøre mere i dag? Hlder vres planer ift. mål, tid, mdulelementer, etc.? Side 13
Lgbg Dat: Efter sessinen: Udfyld prgramtrfasthedsskema Udeblivelser eller afbud: Skal vi gøre nget ved det? Observatiner: Særlige hensyn til bestemte deltagere næste gang? Hvrdan var gruppedynamikken i dag g hvrfr? Er der nget, der er vigtigt at huske g anerkende, fx citerede leveregler, rd, sætninger eller prblemsituatiner? Vigtigt at huske, så vi kan spørge ind til det eller anerkende næste gang, fx deres/deltagernes planer fr ugen? Deltagernes hjemmeøvelse: Gik nget mindre gdt fr s? Hvad gjrde vi gdt? Hvad skal vi dermed huske til næste gang? Side 14
Bilag 2: Skemaer Skemaer til vurdering af prgramtrfasthed g huskeliste til grundbegreber Praksis Inddragelse af metde g mdulelementer Selvevaluering. Alle spørgsmål, undtagen checkliste fr assessment, skal udfyldes efter hver gruppesessin Visitatin/assessment er fretaget bl.a. ved hjælp af: Nej Ja Tjekliste fr assessment, skema 47 g klassiske mål. Antal gange, følgende element har været inddraget i grupperne (sæt ldrette streger i feltet ved tælling af antal gange): Antal gange Den kgnitive referenceramme Pædaggiske vervejelser mkring træningen af deltagernes sciale færdigheder fx set på nuværende gruppedynamik g aktuelle, særlige hensyn. Føre lgbg, frberedt sig inden g evalueret efter sessinerne. Mdulerne i Scial Færdighedstræning: Medicinmdul Symptmmestringsmdul (bs: brug af alle delelementer frtløbende) Samtale/kmmunikatinsmdul (bs: brug af alle delelementer frtløbende) Knfliktløsningsmdul (bs: brug af alle delelementer frtløbende) Metderne i scial færdighedstræning: Afhldelse af runder Rllespil/situatinsøvelse Brainstrms Prblemløsning Hjemmeøvelser Antal SFT-sessiner alt i alt Gruppeterapeutiske færdigheder Trænerne fretager selvevaluering efter hver sessin. Sæt en ldret streg i feltet, hver gang det pågældende element er udført. Planlægge g evaluere frløbets prgressin. Ej udført Udført Side 15
Samarbejde med medtræner m gd trænerdynamik. Huske deltagernes mål løbende g bruge disse i planlægningen. Sætte dagsrden med få g behørige grunde til at skifte fkus. Udnytte, styre g afpasse tiden effektivt i sessinen, derunder hlde tid g huske pauser. Huske fasthldelse af reglerne fr SFT Ingen kritik deltagerne imellem. Fremvise følgende terapeutegenskaber løbende: Lydhørhed g pmærksmhed Empati Autenticitet g varme Anerkendelse g validering Nrmalisering Få inddraget alle deltagere i et så aktivt samarbejde sm muligt g sikre feedback fra hver især. Fkus på centrale kgnitiner. Gennemgående støttende i guidet spørgefrm, hvr der sigtes md, at deltagerne drager knklusinerne. Brug af kgnitive teknikker. Den kgnitive grundmdel, slmdeller, frdele g ulemper mv. Inddragelse af adfærdsteknikker fx adfærdseksperiment eller ekspnering ved behv. Brug af, fasthldelse af g evaluering af hjemmepgaver. Kan alt i alt sige, at de gruppeterapeutiske færdigheder er gdt udførte. Side 16
Scialstyrelsen Edisnsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 www.scialstyrelsen.dk august 2017