Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling

7 Tillidsindikaorer Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Officielle daa for den økonomiske akiviesmæssige udvikling, herunder BNP og des underkomponener, bliver på grund af produkionsiden ypisk offenliggjor af de saisiske insiuioner med flere måneders forsinkelse. I vurderingen af de hel akuelle konjunkurbillede benyes derfor bl.a. illidsindikaorer, der opgøres med forholdsvis kor produkionsid ud fra spørgeskema- og inerviewundersøgelser bland husholdninger og virksomheder. Indikaorerne beskriver husholdningernes og virksomhedernes vurdering af den allersenese udvikling i cenrale økonomiske forhold og deres vurdering af den nærmese fremid. Ariklen beskriver re populære indikaorer for den danske økonomi, nemlig Danmarks Saisiks forbrugerillidsindikaor og konjunkurindikaorerne for henholdsvis indusrien og bygge- og anlægssekoren (fremover blo bygge-anlæg), og analyserer ved hjælp af simple korrelaioner og regressioner deres værdi som indikaorer for den økonomiske udvikling. Danmarks Saisik er for nylig begynd a offenliggøre en indikaor for serviceerhverv, men der er endnu for få observaioner il samme slags analyse, og den vil derfor ikke blive behandle. Derimod ses der også på analle af nyregisrerede personbiler som en indikaor for forbrugsudviklingen og den samlede akivie i økonomien. De konkluderes, a indikaorerne rummer informaion om den akuelle realøkonomiske udvikling. Der er dog også perioder, hvor indikaorerne rammer mindre god, hvorfor de ikke kan så alene. Resulaerne viser desuden, a indikaorernes nulpunk (svarende il virksomheders og forbrugeres normalsiuaion) ypisk svarer il en gennemsnilig økonomisk væks, og dermed også, a en lille negaiv værdi af indikaorerne svarer il en nulvæks, ikke faldende akivie. Ariklen belyser førs nogle generelle forhold omkring de re indikaorer, herunder opgørelsesmeode m.m. 1 Dernæs ses mere dealjere på hver enkel af de re indikaorers informaion om den akuelle økono- 1 Ariklens oplysninger om opgørelsesmeoder, indsamling osv. er fra Danmarks Saisiks "varedeklaraion", www.ds.dk/varedeklaraion.

8 miske siuaion i specifikke sekorer. Endelig ses på indikaorernes værdi som e idlig pejlemærke for væksen i den samlede økonomiske akivie, BNP. GENERELLE FORHOLD Opgørelser af illidsindikaorerne for indusri og for bygge-anlæg findes på kvaralsbasis ilbage il henholdsvis 1963 og 197. Der har løbende funde en ilpasning il EU-sandarder sed, og siden 1998 opgøres de o indikaorer månedlig efer fuld EU-harmoniserede sandarder. Forbrugerillidsindikaoren findes ilbage il 1974 og på månedsbasis fra april 1986 (i perioden 1986-199 dog ikke i juli). Her er der ingen egenlig EUsandard, men en del af oplysningerne indsamles efer konrak med EU, og der findes lignende indikaorer i andre EU-lande. Af konsisensmæssige årsager fokuseres i de følgende på kvaralsobservaioner fra 1981 for indusriens og bygge-anlægs vedkommende, og fra 1986 for forbrugerforvenningerne. Indsamlingsmeoder Indsamlingsmeoden for konjunkurindikaorerne for indusri og for bygge-anlæg er spørgeskemaer. Oplysninger om indusrien henes fra ca. sørre indusrivirksomheder, der dækker omkring pc. af den samlede beskæfigelse i indusrien med minds ansae. Svarene fra den enkele virksomhed indgår med en væg, som afspejler analle af beskæfigede i den pågældende virksomhed. Svarprocenen er ca. 9. For bygge-anlæg opgøres indikaoren på baggrund af en sikprøve på ca. 7 bygge- og anlægsvirksomheder med flere end 4 ansae, hvor sandsynligheden for, a en virksomhed delager i undersøgelsen, siger med analle af beskæfigede. Samle dækker undersøgelsen virksomheder med ca. 1/3 af den samlede beskæfigelse i sekoren. Svarprocenen er ca. 8. Forbrugerillidsindikaoren opgøres på baggrund af ca. 1. forsøge elefoninerviews med personer i alderen 16-74 år. Der opnås en svarprocen på ca. 6. Oplysningerne korrigeres bl.a. for borfald og familiesammensæning, så sikprøven i vides mulig omfang afspejler befolkningssammensæningen. Sæsonkorrekion Resulaerne fra undersøgelserne opgøres og sammenfaes i neoal, jf. boks 1. Ved simple gennemsni af neoallene for de enkele underspørgsmål beregnes den såkalde sammensae indikaor, der udrykker den samlede illidsindikaor i e enkel al.

9 NETTOTAL: OPGØRELSE OG FORTOLKNING Boks 1 Svarene fra undersøgelserne sammenfaes efer inernaional sandard i såkalde neoal. De er vigig a forolke disse rigig, når udviklingen i indikaorerne vurderes. E neoal er forskellen mellem den vægede andel af posiive besvarelser og den vægede andel af negaive besvarelser. Fx for bygge-anlæg indgår spørgsmåle om virksomheden omsæer mere, uændre eller mindre end i den foregående periode. Hvis pc. svarer "mere", 7 pc. "uændre" og 1 pc. "mindre" er neoalle pc. minus 1 pc. = 1 pc. De beyder imidlerid ikke, a bygge- og anlægssekoren forvener 1 pc. omsæningsfremgang, men a der forvenes en fremgang i omsæningen i virksomheder svarende il 1 pc. af beskæfigelsen. Hvis der er flere end re muligheder for besvarelse, væges svare højere des længere væk fra neural. En ev. miderkaegori væges alid med nul. De bemærkes, a ide virksomhederne og husholdningerne spørges kvaliaiv, kan fx en virksomhed kun udrykke en forvenning om sørre omsæning, men ikke hvor mege sørre. Dermed kan e posiiv neoal god være forenelig med en samle omsæningsnedgang for sekoren som helhed, og illusrerer behove for forsigighed, når indikaorerne forolkes. Ved besvarelse af spørgsmålene anmodes virksomhederne om a se bor fra normale sæsonbeseme ændringer. De er imidlerid ofe vanskelig for virksomhederne a skelne imellem sæsonbeseme og konjunkurbeseme ændringer, hvilke medfører, a der er beydelig sæsonvariaion i indikaorerne. Fx forvener bygge- og anlægsvirksomhederne ypisk faldende omsæning hen mod vinermånederne, hvilke er en naurlig vejrbeinge udvikling, og som isolere se ikke kan berages som sløjere konjunkur i sekoren. Den sammensae indikaor for hver af illidsindikaorerne sæsonkorrigeres derfor ved hjælp af sandardmeoden X-11. Neoallene for de enkele underspørgsmål sæsonkorrigeres ikke af Danmarks Saisik; her kan de ofe være informaiv a sammenligne fx e ny december-al med december-allene fra foregående år i vurderingen af konjunkuren eller y il egen sæsonkorrekion. Tilgængelighed Tillidsindikaorerne offenliggøres i publikaionen Ny fra Danmarks Saisik på Danmarks Saisiks hjemmeside, www.ds.dk, sam i Danmarks Saisikbank i sluningen af den måned, undersøgelsen vedrører. Konjunkurbaromeere for indusri udkommer desuden i Indusrisaisik (Saisiske Eferreninger) og i Konjunkursaisik, mens baromeere for bygge-anlæg også udkommer i Byggeri og boligforhold (Saisiske Eferreninger) og Konjunkursaisik.

6 KONJUNKTURINDIKATOR FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Tabel 1 Samle indikaor Beskæfigelse Ordrebeholdning Middelværdi, pc. -7,7, -9, Sandardafvigelse,4 11,8,1 Anm.: Neoal. Egen sæsonkorrekion for underkomponenerne. Perioden er 1. kvaral 1981 4. kvaral. Enheden for sandardafvigelsen er procenpoin. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. INDIKATOREN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN De vigigse variable i undersøgelsen af bygge-anlæg er ordrebeholdning i forhold il normal, produkionsbegrænsninger og forvenningen il den kommende 3-måneders periode med hensyn il beskæfigelse, omsæning og ilbudspriser. Den samlede konjunkurindikaor beregnes som de simple gennemsni af neoallene for forvenningen il beskæfigelse og den fakiske ordrebeholdning. Middelværdi og sandardafvigelse for den samlede indikaor og dens underkomponener er angive i abel 1. I den beragede periode er gennemsnie af den samlede indikaor og begge underkomponener negaive. Som de vil blive beskreve senere, beyder de, a indikaorerne indeholder en bias, som man skal age højde for, når indikaorernes værdi oversæes il skøn på den økonomiske udvikling. Generel skal man ikke lægge for mege i niveaue for middelværdien, da arbirære fakorer som fx den eksake udformning af spørgsmålene formodenlig spiller en rolle. De ses desuden af abellen, a ordrebeholdningerne udgør den mes volaile komponen af indikaoren. Indikaorens evne som e idlig mål for udviklingen i akivieen i bygge-anlæg undersøges ved a se på indikaorens samvariaion med byggesekorens bruoværdiilvæks (BVT) i fase priser i henhold il naionalregnskabe. BVT er produkionen frarukke medgåede råvarer og vareilknyede indireke afgifer og illag vareilknyede subsidier. Konjunkurindikaoren er en naurlig saionær serie, mens BVT kan have en rend (i den beragede periode har byggesekorens BVT dog kun haf beskeden rend). For en meningsfuld sammenligning ses der i figur 1 på re mulige og simple kandidaer for saionære mål for udviklingen i BVT: BVTs afvigelse fra en lineær rend, BVTs år-il-år væksrae og BVTs kvaralsvise væksrae. Desuden vises indikaoren med BVT i niveau i fase priser. De ses, a indikaoren følger år-il-år væksen i byggeries BVT lid bedre end BVTs rendafvigelse og kvaralsvise væks. De simple korrelaioner er henholdsvis,66,,3 og,31. Ud fra de o spørgsmål om henholdsvis beskæfigelsesudvikling og ordrebeholdning, som ligger bag bygge-anlægs sammensae illidsindikaor, er de ikke på forhånd give,

61 BYGGERIETS BRUTTOVÆRDITILVÆKST OG TILLIDSINDIKATOR Figur 1 Mia.kr. Neoal 3 Pc. afvigelse fra rend 3 Neoal 3 14 13 1 1 1 1 11-1 -1-1 1 - - - 9-3 -3-3 8 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-4 -4 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-4 Byggeries BVT Samle indikaor (højre) Byggeries BVT minus rend Samle indikaor (højre) Pc. år-år 3 Neoal 3 Pc. kv.-kv. Neoal 3 1 1 1 1-1 -1-1 - - -1 - -3-3 - -3-4 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-4 - 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-4 Byggeries BVT, år-år væks Samle indikaor (højre) Byggeries BVT, kv.-kv. væks Samle indikaor (højre) Anm.: Sæsonkorrigere. Byggeries BVT er bruoilvæks i fase priser. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. hvordan man beds oversæer indikaoren il e skøn på akivieen mål ved sekorens BVT. Umiddelbar kunne man vælge a knye indikaoren il den kvaralsvise udvikling i bygge-anlægs BVT, da spørgsmåle om beskæfigelse neop går på forvenningen il de kommende kvarals udvikling, og BVT nøje hænger sammen med beskæfigelsen. Imidlerid korrelerer indikaoren ikke særlig god med serien for kvaralsvis BVT-væks, jf. også figuren. Indikaoren har e ydelig rægere forløb end den volaile kvaralsvise væks. Nærmere besem synes indikaoren a egne en ganske langsrak konjunkurcykel med en op mid i 198'erne og en bund i begyndelsen af 199'erne. Man kan sammenholde dee konjunkurbillede med, hvordan niveaue i bygge-anlægs BVT forløber omkring sin lineære rend. De rendrensede BVT-forløb kan minde om illidsindikaoren, men bevægelserne i BVT fremsår som forskud og forsinke i forhold il bevægelserne i indikaoren. Derfor er korrelaionen mellem illidsindikaor og rendrense BVT næsen lige så lav som mellem indikaor og kvaralsvis BVT-væks. Tillidsindikaoren korrelerer bedre med år-il-år væksen i BVT. År-il-år væksen i BVT er mindre volail end kvaral-il-kvaral væksen. Desuden bliver år-il-år væksen høj, før BVT-niveaue bliver høj, så år-il-år væksen er bedre i fase med illidsindikaoren end de rendrensede BVT. Samvariaionen mellem illidsindikaor og år-il-år væks i BVT kan bl.a. dække over, a virksomhederne i deres svar afspejler udviklingen i

6 kvaralerne op il de kvaral, de bedes skønne på fx som konsekvens af, a den relaiv sore volailie i den kvaralsvise BVT-væks gør de svær for virksomhederne a indikere udviklingen præcis. De kan ilføre en ræghed og hukommelse il indikaoren, så den signalerer bedre om udviklingen år-il-år. De er også mulig, a opgørelsen af BVT er behæfe med måleusikkerhed, som gør de kvaralsvise bevægelser i BVT mere ilfældige end de billede, som bygge-anlægsvirksomhederne selv ser. Regressionsanalyse Regressionsanalyse anvendes il a undersøge simple sammenhænge imellem indikaoren og BVT. Der er ydelig auokorrelaion i år-il-år væksraen i BVT. Diagnosees synes a bekræfe, a auokorrelaionen i BVT kan approksimeres med en førse ordens auoregressiv proces, AR(1), og analyse af indikaorens forklaringsgrad med hensyn il BVT giver resulae 1 (,8) BVT =,49 BVT 1 +,3 Indikaor + 1,, R =,8. (,9) De ses, a indikaoren har en signifikan forklaringsgrad med hensyn il BVT, og bekræfer dermed de visuelle indryk i figur 1. Koefficienen il indikaoren har de forvenede foregn: Gennemsnilig er en signing i neoalle på 1 ledsage af,3 procenpoins signing i år-il-år væksen for BVT. Udelades den laggede væksrae er indikaoren sadig signifikan, men modellens forklaringsgrad falder il,44. Konsanledde i denne regression er,6. De er e simpel mål for indikaorens bias, som man dermed kan korrigere for ved a lægge noge il de samlede neoal, og al ande lige derved få e mere præcis billede af udviklingen i BVT. De følger også, a e neoal på nul, der kan olkes som en normalsiuaion se fra virksomheden, ikke svarer il nulvæks i BVT, men en posiiv væks. Indikaoren er korsige af naur og offenliggøres i den førse måned af e kvaral. A indikaoren derfor indeholder informaion om ikke blo indeværende kvarals årlige væks i BVT, men også forrige kvarals årlige væks, bekræfes umiddelbar af, a den simple korrelaion imellem 1 Brugen af den årlige væksrae med kvaralsobservaioner medfører e problem med overlappende observaioner, der vil give udslag i en "kunsig" moving average (MA) srukur i fejlledde. De beyder i praksis, a man skal være forsigig med a forolke koefficienen på den laggede endogene variabel, hvis denne MA-srukur ikke fanges ilsrækkelig med AR(1)-approksimaionen. Koefficienen il øvrige eksogene forklarende variable esimeres konsisen med OLS uanse dee. I regressionsresulaerne i ariklen angiver allene i parenes Newey-Wes sandardafvigelser, som er konsisene med hensyn il evenuel ilbageværende auokorrelaion (og heeroskedasicie) i residualledde.

63 indikaoren og forrige kvarals år-il-år væks i BVT er,61. De er mindre end korrelaionen imellem samidige kvaralsobservaioner, men dog beydelig, og anyder a indikaoren er påvirke af de økonomiske forhold umiddelbar inden spørgeskemaundersøgelserne gennemføres. Opsplies den samlede konjunkurindikaor i dens o underkomponener, forvenningen il fremidig beskæfigelse og fakiske ordrebeholdning, og indsæes disse i sede for den samlede indikaor i regressionen, fås e indryk af, hvilken komponen, der beds leder akivieen i byggesekoren: BVT =, BVT 1 +,34 Beskæf, Ordre + 1,4, R =,6. (,74) (,1) (,61) Resulae angiver, a neoalle for beskæfigelsesforvenningen er signifikan, og a neoalle for ordrebeholdningen er insignifikan og indgår desuden med "forker" foregn. Tilsyneladende er signalværdien for akivieen forholdsvis klar, når man forvener a skulle il a ansæe eller fyre medarbejdere. A ordrebeholdningen er insignifikan hænger formodenlig sammen med, a der kan være sore og variable lags fra ordreindgåelse il akivie. KONJUNKTURINDIKATOREN FOR INDUSTRI Den samlede indikaor for indusrien er e gennemsni af de neoal, der dannes på baggrund af virksomhedernes vurdering af færdigvarelagre, ordrebeholdning og produkionsforvenningen il de kommende re måneder. E sor neoal for færdigvarelagre, svarende il sor lagerbeholdning, anages a signalere e behov for mindre produkion. Middelværdi og varians for indusriens samlede indikaor og dens underkomponener er angive i abel. De fremgår, a den samlede indikaor peger på en gennemsnilig neural eller lid negaiv vurdering over den beragede periode, men jf. bias-diskussionen nedenfor skal man ikke lægge for mege i niveaue. Neoallene for færdigvarelagre og produkionsforvenninger er gen- KONJUNKTURINDIKATOR FOR INDUSTRIEN Tabel Samle indikaor Færdigvarelagre Ordrebeholdning Produkionsforv. Middelværdi -1,1 1,1-3,4 1, Sandardafvigelse 8,6 6,8 16,3 7,6 Anm.: Neoal. Egen sæsonkorrekion for underkomponenerne. Perioden er 1. kvaral 1981 4. kvaral. Enheden for sandardafvigelsen er procenpoin. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

64 nemsnilig posiive. De posiive produkionsforvenninger kan afspejle væksen i den reale akivie i sekoren i perioden. Parallel med analysen af indikaoren for bygge-anlæg undersøges indusriindikaorens evne il a angive den akuelle udvikling i bruoværdiilvæksen i fremsillingssekoren. Igen ses på indikaorens samvariaion med år-il-år væksen i BVT, kvaral-il-kvaral væksen i BVT og BVTs afvigelse fra en lineær rend, jf. figur. Ligesom bygge-anlægsindikaoren korrelerer indusriens illidsindikaor klares med år-il-år væksen i sekorens BVT, og argumenaionen omkring dee resula er ganske analog med den for byggeanlæg. Der er dog også mindre forskelle, jf. også a elemenerne i den sammensae illidsindikaor afviger mellem de o sekorer. Mens byggeanlægsindikaorens forløb minder en del om hele økonomiens forløb på fx arbejdsmarkede med e højdepunk mid i 198'erne og e lavpunk i begyndelsen af 199'erne, så er forløbe i indusriens illidsindikaor mindre ræg og har fx mere end én ydelig cykel i 199'erne. Sammenligne med bygge-anlæg er de lid mindre enydig for indusriens illidsindikaor, a den passer bedre med år-il-år væksen i BVT end med de rendrensede BVT-niveau. De simple korrelaioner er,6 for år-ilår væksen,,4 for rendafvigelsen og, for den kvaralsvise væks. Diskussionen koncenreres i de følgende om år-il-år væksen. Den årlige væks i BVT følger indikaoren re æ fx i perioden 1994-98. Indikaoren overvurderer umiddelbar væksen i miden af 198'erne og INDUSTRIENS BRUTTOVÆRDITILVÆKST OG TILLIDSINDIKATOR Figur Mia.kr. Neoal 46 44 4 1 4 38 36 34-1 3-3 - 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1 Pc. år-år 1-1 - BVT, fremsilling Indusriens konjunkurindikaor (højre) - 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1 BVT, fremsilling, år-år væks Indusriens konjunkurindikaor (højre) Neoal 1-1 - - Pc. afvigelse fra rend 1-1 - - 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1 Pc. kv.-kv. 8 6 4 - -4-6 BVT, fremsilling, afvigelse fra rend Indusriens konjunkurindikaor (højre) -8 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1 BVT, fremsilling, kv.-kv. væks Indusriens konjunkurindikaor (højre) Neoal 1-1 - - Neoal 1-1 - - Anm.: Sæsonkorrigere. Indusriens BVT er bruoværdiilvæks i fase priser. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

6 dykker re dyb i 1993 og 1999, hvor især de sidse dyk er mege lav i forhold il udviklingen i BVT. De kan hænge sammen med, a fremsillingssekorens indjening mål ved resindkomsen lå forholdsvis lav i 1999. Regressionsanalyse Anages samme model for dynamikken som i foregående afsni, fås resulae (,94) BVT =,3 BVT 1 +,3 Indikaor + 1,3, R =,38. (,67) Indikaoren indgår signifikan og med de forvenede foregn. Gennemsnilig er en ændring på 1 procenpoin i indikaoren ledsage af ca. ¼ procenpoin ændring i samme rening i indusriens BVT. Udelades den laggede BVT på højresiden siger koefficienen il indikaoren il,34 og er sadig signifikan, men den saisiske beskrivelse af daa er lid mindre god, med en R på,31. Indikaorens bias mål ved konsanledde i denne regression esimeres il relaiv beskedne 1,8. Så i lighed med bygge-anlægsindikaoren får man ved a lægge noge il indikaoren e bedre billede af udviklingen i indusriens BVT, og e neoal på nul svarer ikke il nulvæks i BVT, men en posiiv udvikling. De fremgår også af, a den negaive middelværdi for indikaoren, jf. abel, er fremkomme samidig med en gennemsnilig årlig væks på 1, pc. i indusriens reale BVT i perioden. Korrelaionen imellem indeværende kvarals indikaor og foregående kvarals årsvæks i BVT er på,, hvilke er e egn på, a konjunkursiuaionen op il idspunke for besvarelsen af spørgeskemaerne har beydning for udfalde af indikaoren, jf. diskussionen af byggeanlægsindikaoren. Neoallene for underkomponenernes (produkionsforvenninger, ordrebeholdning og færdigvarelagre) relaive beydning som indikaor for den reale akivie belyses ved regressionen BVT =,34 BVT (,1) 1,63Prodforv + (,1),11 Ordre (,44),16 Flagre+ 3,7, (,77) R =,41. Neoalle for produkionsforvenningen er insignifikan, og færdigvarelagre er på grænsen. Produkionsforvenningen indgår desuden med negaiv foregn. I den beragede periode er de neoalle for ordrebeholdningen, der giver de bedse signal om den reale akivie i indusrien. De sår i konras il bygge-anlægsindikaoren, hvor ordrebeholdningen var insignifikan.

66 I begge sekorer er ordrebeholdningen den mes volaile komponen. Forskellen på signalværdien skal nok søges i, a kun en mindre del af den danske indusri er ordreproducerende i radiionel forsand, og spørgsmåle derfor i højere grad relaeres il den akuelle eferspørgsel. I modsæning il bygge-anlæg, hvor de ypisk er en længere proces a udføre en ordre, er ordrer i indusrien derfor e bedre signal om den reale akivie på kor sig. Samle se er indikaoren for indusri ikke e hel så god signal for BVT i indusrien som indikaoren for bygge-anlæg over for byggeries BVT. FORBRUGERTILLIDSINDIKATOREN Neoalle for forbrugerilliden dannes som e gennemsni af neoallene for husholdningernes vurdering af fem forhold: Danmarks akuelle økonomi sammenligne med sidse år, forvenningen il Danmarks økonomi næse år sammenligne med i år, familiens akuelle økonomi sammenligne med sidse år, forvenningen il familiens økonomi næse år sammenligne med i år, sam fordelagigheden af køb af varige forbrugsgoder nu. Forbrugerillidsindikaoren kan poeniel bruges fremadree, da husholdningerne spørges om deres forvenninger il den økonomiske udvikling é år frem. De er dog en ambiiøs foresilling, a indikaoren skulle kunne beskrive ikke alene den akuelle, men også den fremidige økonomiske udvikling. Analysen begrænses derfor il indikaorens forklaringsgrad med hensyn il den nærmese realøkonomiske udvikling, mål ved udviklingen i de kvaral, hvor indikaoren er indsamle. Indikaorværdien i e kvaral opgøres som gennemsnie af månedsobservaionerne i kvarale, og er dermed ilgængelig ca. o uger inden kvarales afsluning. 1 Middelværdi og sandardafvigelse for den samlede indikaor og dens underkomponener er angive i abel 3. Den samlede indikaor er gennemsnilig lid negaiv i den beragede periode, men de skal man som sædvanlig ikke olke hård på. Både den nuværende og forvenede fremidige danske økonomi vurderes gennemsnilig re negaiv, dog med en vis volailie i neoalle. Man kan anføre, a den gennemsnilige husholdning formenlig ikke har e nær forhold il landes økonomiske siuaion, og husholdningers vurde- 1 Dermed adskiller analysen af forbrugerillidsindikaoren sig fra analysen af de o øvrige illidsindikaorer, hvor indikaorværdien i e kvaral udgøres af observaionen i førse måned af kvarale. Spørgsmålene i erhvervenes spørgeskemaer går bl.a. neop på kvarale, og desuden findes kun forbrugerillidsindikaoren på månedsbasis ilsrækkelig lang ilbage i iden, jf. indledende afsni om indikaorerne.

67 FORBRUGERTILLIDSINDIKATOREN Tabel 3 Samle indikaor Danmarks økonomi i år saml. sidse år Danmarks økonomi næse år saml. i år Familiens økonomi i år saml. sidse år Familiens økonomi næse år saml. i år Fordelagighed af køb af varige forbrugsgoder Middelværdi... -1,8,9-6,4 3,7 9,1-9,6 Sandardafvigelse... 7,9 13,6 8,,4, 1,4 Anm.: Neoal. Egen sæsonkorrekion for underkomponenerne. Perioden er 1. kvaral 1986 4. kvaral. Enheden for sandardafvigelsen er procenpoin. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. ring afspejler muligvis i højere grad akuelle mediehisorier osv. Endvidere harmonerer vurderingen af Danmarks økonomi mindre god med den gennemsnilige vurdering af familiens nuværende og især fremidige økonomi, der er re posiiv, og som kan afspejle en underliggende væks i husholdningers disponible indkomser. De gennemsnilige neoal for fordelagigheden af køb af varige forbrugsgoder er også re negaiv i perioden. De kan bl.a. afspejle, a der er flere måneder uden udsalg end med. Forbrugerillidsindikaoren bruges ofe som e fingerpeg om udviklingen i de privae forbrug, men generel er de ikke så oplag, hvilken realøkonomisk sørrelse forbrugerillidsindikaoren siger noge om i forhold il de o øvrige indikaorer. Spørgsmålene går ikke direke på forbruge, eoreisk kunne indikaoren fx være lav på grund af ringe opsparing. FORBRUGERTILLIDSINDIKATOR OG PRIVAT FORBRUG Figur 3 Mia.kr. Neoal 14 13 13 1 1 1 11-1 - 1-1986 1988 199 199 1994 1996 1998 Pc. afvigelse fra rend Neoal 8 6 4 1 - -4-1 -6 - -8-1986 1988 199 199 1994 1996 1998 Priva forbrug Forbrugerillidsindikaor Priva forbrug, pc. afvigelse fra rend Forbrugerillidsindikaor Pc. år-år Neoal 1 8 6 1 4 - -1-4 - -6-1986 1988 199 199 1994 1996 1998 Pc. kv.-kv. Neoal 4 3 1 1-1 - -1-3 - -4-1986 1988 199 199 1994 1996 1998 Priva forbrug, år-år væks Forbrugerillidsindikaor Priva forbrug, kv.-kv. væks Forbrugerillidsindikaor Anm.: Sæsonkorrigere. Priva forbrug er i fase priser. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

68 Figur 3 sammenholder den samlede indikaor med de privae forbrug i henhold il naionalregnskabe. Igen ses på år-il-år og kvaralsvæksen, sam privaforbruges afvigelse fra en lineær rend, som kandidaer il simple saionære mål for udviklingen. De ses, a de også i dee ilfælde er år-il-år væksen, der følger indikaoren æes. De simple korrelaioner er henholdsvis,48 for den årlige væksrae,,3 for rend-afvigelsen og,6 for den kvaralsvise væks. Overordne synes indikaoren a fange udviklingen i privaforbruge nogenlunde. Der er dog perioder, hvor indikaoren er mindre god. Således er neoalle ca. -1 omkring 199, selv om forbruge er nogenlunde konsan, og falde i indikaoren i synes ude af ri med den samidige væks i forbruge. Desuden ligner 1986 en oulier, med den højese forbrugsvæks i perioden samidig med e modera niveau for forbrugerilliden. Regressionsanalyse Med samme ype af dynamik som ved de øvrige indikaorer ses på den samlede indikaors forklaringsevne med hensyn il forbruge i regressionen (,9) Forbrug =,7 Forbrug 1 +,68 Indikaor +,9, R =,3. (,31) Neoalle for forbrugsindikaoren er signifikan. En signing i neoalle på 1 procenpoin er gennemsnilig ledsage af ca.,7 procenpoins signing i forbrugsvæksen. I realid er forbrugsindikaoren kend før de foregående kvarals forbrug. Med indikaoren som enese forklarende variabel siger esimae på koefficienen il, med øge signifikans, men forklaringsgraden falder il,3. Indikaorens bias esimeres i denne model il 1,6. For a undersøge forklaringsgraden af de enkele underkomponener udføres regressionen med neoallene for underkomponenerne som forklarende variable. 1 Forbrug =,44 Forbrug (,86) +, Fam, Famfrem,71Dan +,17 Danfrem, Varfor +,, (.86) 1 (,16) (,38) (,1) (,8) R =,8. 1 Variabelnavne: "Fam" er familiens akuelle økonomi sammenligne med sidse år, "Famfrem" er forvenningen il familiens økonomi næse år sammenligne med i år, "Dan" er Danmarks akuelle økonomi sammenligne med sidse år, "Danfrem" er forvenningen il Danmarks økonomi næse år sammenligne med i år, og "Varfor" er fordelagigheden af køb af varige forbrugsgoder nu.

69 Underkomponenerne er hver for sig insignifikane, med Danmarks fremidige økonomi som e grænseilfælde. Familiens fremidige økonomi, Danmarks akuelle økonomi og varige forbrugsgoder indgår desuden med "forker" foregn. En høj korrelaion imellem komponenerne er en mulig årsag il, a de er insignifikane. Inkluderes komponenerne én ad gangen i sede for samle i regressionen, er de kun familiens fremidige økonomi og varige forbrugsgoder, der er insignifikane, og alle komponenerne har de forvenede foregn. Jf. figur 3 er de værd a bemærke, a de førse år i regressionen 1986 skiller sig ud i den forsand, a forbrugsvæksen var krafig afagende i ande halvår fra e mege høj niveau, mens indikaoren allerede var falde forinden. De hænger formenlig sammen med, a der allerede i mars 1986 lå en krafig finanspoliiske sramning med henblik på a dæmpe privaforbruge, og de fik husholdningerne il a nedjusere forvenningerne hurig. Den rægere årlige væks i forbruge reagerer lid senere, og de forsyrrer sammenhængen imellem forbrug og indikaor. Udføres regressionen med alle underkomponenerne på en sikprøve sarende i 1987, er familiens akuelle økonomi klar den særkese indikaor. De semmer overens med, hvad man på forhånd ville forvene, nemlig a husholdningerne er beds informere om egen økonomi. Bilkøb som indikaor En anden populær indikaor for privaforbruge er de samlede anal nyregisrerede personbiler. Dee anal offenliggøres -3 uger efer illidsindikaorerne. 1 Biler er e varig gode, og eferspørgslen er re følsom over for konjunkuren, men også over for sørrelsen på bilbesanden sam bil-relaerede regel- og afgifsændringer, hvilke vil række i rening af a hæmme bilkøbenes indikaorværdi. Inkluderes den årlige væksrae i analle af nyregisrerede personbiler ("Nyreg") i regressionen, fås Forbrug =,34 Forbrug (,11) 1 +, Indikaor +,6 Nyreg +,94, (,3) (,81) R =,7. Koefficienen il væksen i analle af nyregisrerede biler er signifikan og sørre end nyvognssalges andel af de privae forbrug, og modellens forklaringsgrad er øge væsenlig. I selskab med bilerne er forbrugeril- 1 I analysen sammenlignes forbruge i e kvaral dog med samme kvarals samlede anal nyregisrerede personbiler. Dee anal er kend ca. uger efer kvarales afsluning. I sammenligningen af resulaerne for personbils-indikaoren med resulaerne for de øvrige illidsindikaorer skal de huskes, a illidsindikaorerne for bygge-anlæg og indusrien er kend næsen 3 måneder før kvarales anal nyregisrerede personbiler.

7 lidsindikaoren insignifikan. Ligningen angiver, a en ændring i bilkøbe på 1 pc. gennemsnilig er ledsage af,6 pc. ændring i samme rening i de samlede privaforbrug. Også dee resula er følsom over for 1986; ekskluderes dee år i regressionen bliver forbrugerillidsindikaoren signifikan, men der rokkes ikke ved, a bilkøbenes signalværdi er forholdsvis klar. HVAD INDIKERER INDIKATORERNE OM BNP? Ofe samler ineressen sig om a kunne sige noge om økonomiens samlede akivie, og ikke kun akivieen i enkelsekorer. I de følgende behandles kor, hvor gode illidsindikaorerne og anal nyregisrerede biler er som pejlemærke for den akuelle årlige væksrae i BNP. De re samlede indikaorer behandle ovenfor, sam væksen i anal nyregisrerede personbiler, er sammenhold med den årlige væksrae i BNP i figur 4. Ikke overraskende samvarierer ingen af indikaorerne perfek med den årlige væksrae i BNP, men der ses dog en vis sammenhæng. De simple korrelaioner mellem BNP-væks og indikaorerne er,6 for bygge-anlæg,,4 for indusri- og forbrugerilliden, sam, for anal nyregisrerede personbiler. A sidsnævne er så konkurrencedygig, er måske lid overraskende, men de virker rimelig, a fx mange bilkøb er e god signal om nuværende og forvenede fremidige indkomser og VÆKST I BNP OG INDIKATORER Figur 4 Pc. år-år 8 Neoal Pc. år-år 8 Neoal 3 6 1 6 4 4 1-1 ½ - -1 - -3 - - -4 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-4 -4 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-3 BNP, år-år væks Tillidsindikaor bygge-anlæg (højre) BNP, år-år væks Tillidsindikaor indusri (højre) Pc. år-år 8 Neoal 3 Pc. år-år 8 Pc. år-år 6 6 6 4 4 1 4-1 - - - - -4-4 -3 1986 1988 199 199 1994 1996 1998-4 1981 1983 198 1987 1989 1991 1993 199 1997 1999 1-6 BNP, år-år væks Forbrugerillidsindikaor (højre) BNP, år-år væks Nyregisrerede personbiler, år-år væks (højre) Anm.: Sæsonkorrigere. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

71 REGRESSIONSRESULTATER Tabel 4 Indikaor a b c R Bygge-anlæg.. Indusri. Forbrugerillid Væks i anal nyregisrerede personbiler...,47 (,71),3 (,86),47 (,93),6 (,63),3 1, 4, (,11),8 1, 1, 1 (,1),6 1, 1, 47 (,),9, 9, 8 (,1) Anm.: Perioden er 1. kvaral 1981 3. kvaral, for forbrugerilliden dog 1986 1. kvaral 3. kvaral. Tallene i parenes er Newey-Wes sandardafvigelser, se også fodnoen side 6. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. dermed også om akivieen i økonomien, da BNP-konjunkuren ofe er forbrugsrukken. Dog skal de huskes, a bilkøbene foreligger senere end erhvervenes illidsindikaorer, jf. fodnoen side 69, hvilke hæmmer sammenligneligheden af korrelaionerne. Bilkøb i sig selv er en lille komponen i BNP og indgår mes som afgifer. Da indikaorerne er korrelerede, fås de mes præcise fingerpeg om indikaorernes respekive forklaringsgrader med hensyn il BNP-væksen ved a inkludere dem én ad gangen i regressionsmodellen BNP = a BNP 1 + b Indikaor + c + ε, ε ~ IID(, σ ). Resulaerne fra de fire regressioner er vis i abel 4. Alle fire indikaorer har en signifikan forklaringsgrad for BNPvæksen. Væksen i anal nyregisrerede personbiler har den sørse forklaringsgrad. A forbrugerilliden umiddelbar kommer med den lavese forklaringsgrad hænger sammen med, a regressionsperioderne afviger fra hinanden. Hvis alle regressioner køres fra 1. kvaral 1986 falder forklaringsgraden for indusri- og bygge-anlægsindikaoren il ca.,46, mens R i modellen med væksen i anal nyregisrerede personbiler falder il,. KONKLUSION Brugen af illidsindikaorer synes a have en vis empirisk søe. Årlige væksraer korrelerer bedre med indikaorerne end de relaiv søjfylde kvaralsvise ændringer og de mere ræge afvigelser fra rende. De er egn på, a indikaorerne har relaiv kor hukommelse, dvs. beds fanger korerevarende cykler i økonomien. Tillidsindikaorernes fejlvisning med hensyn il den realøkonomiske udvikling besår af søj og bias. Mes oplag kommer søj fra, a økono-

7 mien udvikler sig anderledes end vene, og a indikaorerne formenlig er påvirke af konjunkuren selv og ikke udelukkende af præcise overvejelser om den nærmese fremid. Deril kommer, a neoalsbegrebe ikke siger noge direke om sørrelsen af de forvenede ændringer. Endelig beyder de noge, a de anvende mål for den realøkonomiske udvikling er behæfe med almindelig saisisk usikkerhed, ligesom de ikke alid er oplag, hvilke mål der er de relevane. De gælder speciel forbrugerillidsindikaoren. Bias i form af sysemaisk mere negaive indikaorer i forhold il de beragede realøkonomiske sørrelser eksiserer i alle re indikaorer. De beyder, a e neoal på nul ikke kan forolkes som en neural udvikling, men en posiiv, svarende il a virksomheders og forbrugeres normalsiuaion indebærer en vis væks. Sørs er bias i indikaoren for bygge-anlæg. Generel synes probleme dog ikke a være overvældende sor, og man kan korrigere for misvisningen, når indikaorerne oversæes il skøn på udviklingen i akivie eller forbrug.