Lkal udviklingsplan fr Trøjbrg dagtilbud 2016-2017 1
1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?... 3 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge... 3 2.2 Kulturfrandring hs s - refleksiner ver vres generelle tilgang... 4 2.3 Vres samarbejde m tidlig indsats i lkaldistriktet / Område Randersvej... 9 2.4 Vres lkale indsatsmråder - Trøjbrg dagtilbud... 11 3 Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet... 11 3.1 Indsatsmråde: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus.... 11 3.2 Indsatsmråde: Dialg med frældre.... 13 3.2 Indsatsmråde: Nedsættelse af sygefravær... 16 2
2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Den lkale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang g de særlige indsatsmråder, vi vil arbejde med i 2016-2017. Med LUP en stiller vi skarpt på, hvr vi er på vej hen, g hvrdan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet fr vres LUP er dels vres lkale kvalitetsrapprt g de udviklings- g tilsynspunkter, sm vi ved vres kvalitetssamtale prim 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på g dels byrådets beslutninger m retningen fr hele Børn g Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapprt fr Børn g Unge 2015. LUP en har altså til frmål at sætte retning fr s g fr vres lkaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vres lkale tilgang g særlige indsatsmråder g på den anden side de verrdnede mål g rammer fr vres mråde g fr Børn g Unge under ét. 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge Kvalitetsrapprten fr 2015 viser, at langt hvedparten af de aarhusianske børn g unge kmmer gdt i vej men samtidig, at der frtsat er en mindre gruppe børn g unge, hvis sciale baggrund har væsentlig negativ betydning i frhld til deres chancer senere i livet. Der fruden viser rapprten mange nuancer, både i de lkale vilkår fr pgavevaretagelsen g i frhld til, hvrdan g med hvilken effekt kernepgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapprten fr 2015 har byrådet derfr besluttet, at Børn g Unge skal skærpe den strategiske ramme fr arbejdet med at løfte alle børn g unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fkusmråder, sm gså er fremtrædende i byrådets børne- g ungeplitik: Samskabelse frældre sm ressurce: Frældrene er de vigtigste vksne i børnenes g de unges liv. Deres relatin g det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning fr, hvrdan børnene klarer sig senere i livet. Derfr skal vi på respektfuld vis stille klare frventninger m, at alle frældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber g vejledning til rådighed fr frældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere g mere systematisk samskabelse med frældrene skal bringe alles ressurcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse g praksis: At leve p til ambitinerne i børne- g ungeplitikken indebærer et knstant fkus på børnenes g de unges prgressin g på at gøre det, der virker bedst. Det frudsætter, at vi sammen med frældrene g børnene/de unge selv løbende sætter mål fr deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprg g løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi sm prfessinelle har et knstant fkus på at udvikle vre kmpetencer. 3
Tidlige g frebyggende indsatser: Alle børn g unges psitive udvikling skal understøttes af det daglige pædaggiske arbejde g frebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at pdage g reagere på tidlige tegn på mistrivsel g manglende læring hs børnene g de unge g at møde børn g unge med særlige behv med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fkus på de ikke-kgnitive kmpetencer: Arbejdet med børnene g de unge skal have et balanceret fkus på de kgnitive g ikke-kgnitive kmpetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, g med særlig vægt på at styrke deres mtivatin, rbusthed g vedhldenhed samt deres fremmøde g aktive deltagelse. Disse plitiske beslutninger medfører både pdateret visin g en justering af de verrdnede effektmål, hele Børn g Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel msætning af børneg ungeplitikken g byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapprten fr 2015, at hele rganisatinen tager hul på en kulturfrandring med henblik på nytænkning g kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene g de unge. 2.2 Kulturfrandring hs s - refleksiner ver vres generelle tilgang Jf. dialgmøderne i marts-april 2016, er det en frudsætning fr denne kulturfrandring, at vi - i stedet fr at springe direkte fra visin til handling - først bruger tid på at reflektere ver, hvad hhv. børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel eller grundlæggende mindset betyder fr s g hvilke ændringer det kræver i vres lkale struktur/rganisering/samarbejdsrelatiner samt i vres adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn g unge endnu bedre. Denne refleksin g dialg skal vi have sammen ledere g medarbejdere i Børn g Unge g med frældrene g vres øvrige samarbejdspartnere. [OBS: nedenstående illustratin er blt indsat sm redskab til dialg kan slettes] Refleksin: 4
Hs s har vres versættelse af børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel givet anledning til følgende refleksiner i frhld til vres generelle tilgang til kernepgaven: Visinen betyder fr s i Trøjbrg dagtilbud, vi kan se en sammenhæng til de indsatser, vi har i gangsat. Vi er gdt på vej, i den retning Byrådet ønsker, at Børn g Unge skal i. I Trøjbrg dagtilbud er vi ptaget af, hvrdan vi kan arbejde med, at alle børn i dagtilbuddet får de frudsætninger, der skal til, fr at de kan lære g udvikle sig til persnligt rbuste, livsduelige g kreative børn. At sikre læring g udvikling fr alle børn er en kmpleks pgave, da deres livsvilkår g frudsætninger er frskellige. Derfr er der brug fr kmpetente vksne, sm kan arbejde i den kmpleksitet af frskellige behv børnene g deres familier har. Det er vigtigt, at ledere g medarbejdere har den nyeste viden mkring børns sprglige, sciale, mtriske, følelsesmæssige g kgnitive udvikling, så det pædaggiske arbejde udføres med en høj kvalitet. Når vi skriver, at vi er gdt på vej, skal det ses i lyset af de indsatser, vi har arbejdet med gennem de sidste år. Vi arbejder kntinuerligt med læring i de frskellige medarbejdergrupper g vres tilgang til det pædaggiske fag er, at vi altid vil være i prces - at vi altid er i gang med at lære g udvikle s. Den verden vi lever i vil hele tiden være franderlig. Derfr vil vi kntinuerligt skulle finde nye svar på, hvrdan vi kan løse pgaven bedst. Derfr har vi i vres pædaggiske arbejde en pmærksmhed på kmpetenceudvikling, både i den daglige hverdagspraksis g sm fælles kmpetenceudviklingsfrløb. Gennem refleksin g dialg med hinanden, både i den enkelte afdeling, men gså på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet, arbejdes der på at finde frem til den pædaggiske tilgang, der virker bedst fr det enkelte barns læring g udvikling. Dagtilbuddets MED udvalg er medspillere, i frhld til at finde nye perspektiver g kreative løsninger på, hvrdan vi kan intensivere den kllegiale faglige støtte afdelingerne mellem, så vi får delt viden mkring de indsatser, vi har sat i gang. Børn g Unges mentale mdel er mtiverende fr s, da vi har brug fr tid til at arbejde med at dele faglig viden g udvikle medarbejdernes kreative refleksive kmpetencer, sm en frudsætning fr at kunne finde frem til de kreative løsninger i arbejdet med kernepgaven. Det at Børn g Unge står sammen m at arbejde ud fra den samme mdel, giver en plevelse af sammenhæng g viden m pbakning fra den øverste ledelse til medarbejderne i afdelingerne. En frståelse af at ting tager tid g en frståelse fr, at det kræver tid at skabe en fælles frståelse g dermed et fælles sprg. Når vi kbler de mentale mdeller til visinen fr Børn g Unge, har vi i dagtilbuddet brug fr at starte med en fælles frståelse af begreberne, både når det gælder visinen g brikkerne i puslespillet. Vi har i lederteamet arbejdet med begrebsafklaring på en lederteamdag i juni måned, hvr vi har været i dialg med hinanden g nedskrevet vres frståelse af begreberne i et skema. Indhldet i skemaet skal gennem det næste halve år videreudvikles i de enkelte afdelinger, hvr medarbejderne gennem dialg kan skabe mening g en fælles frståelse af, hvrdan vi kan frstå kernepgaven (visinen) g måden at løse pgaven på (puslespillet). Vi er i lederteamet begyndt at tænke brikkerne ind i de tiltag g indsatser vi arbejder med. På samme måde vil brikkerne blive italesat i afdelingerne, i frhld til det, der arbejdes med lkalt i den enkelte afdeling, så der skabes et fælles sprg. 5
Visin: Mental mdel: 6
Desuden tænker vi, at vres versættelse af børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel kræver følgende ændringer i vres lkale samarbejdsrelatiner samt i vres adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn g unge endnu bedre: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus Sprget er barnets indgang til verden g derfr central i barnets muligheder fr at lære at lære g indgå i fællesskaber. Sprget er barnets frudsætning fr at gøre sig erfaringer i egne læreprcesser sammen med de andre børn g vksne i deres liv, så de udvikles til at mestre livet g det nye de er på vej md. Vi vil de næste år være i gang med at implementere ny viden mkring, hvrdan vi skal arbejde med sprget i alle hverdagens pædaggiske praksisser, ud fra et kmpetenceudviklingsfrløb fr persnalet med Pia Thmsen, sprgfrsker på Syd Dansk Universitet. Pia Thmsen har gennem frløbet, hjulpet s med at lave et pspringsmateriale via en Sprg Trappe, der gså beskriver, hvilke aktiviteter g hvilket sprg de vksne skal have fkus på, både i arbejdet med de generelle børn, men gså hs de børn, der af en eller anden grund er udfrdret på, at lære at lære. Efter smmer ferien 2016 vil Pia Thmsen mødes med alle medarbejdere i dagtilbuddet, hvr materialet præsenteres g alle vil herefter arbejde ud fra det materiale, sm lederteamet g pædagger fra dagtilbuddet har udfærdiget i samarbejde med Pia Thmsen. Til dette møde inviteres sprgknsulent g relevante medarbejdere fra PPR g læring g udvikling. Når vi arbejder med at skabe stærkere fællesskaber, har vi brug fr at kende til hinandens frståelser af sprgindsatsen g vi har brug fr et fælles sprg, så vi bedst muligt støtter barnet g deres familie i, at blive så dygtige sm verhvedet muligt. Dialg med frældre Fr at løse kernepgaven har vi brug fr et tæt samarbejde med frældrene. Opgaven mkring frældresamarbejdet har ændret sig i en retning, der kræver, at persnalet kan spejle, vejlede g guide frældre i højere grad end tidligere. Frældre har brug fr viden m, hvrdan de kan være med til at styrke deres barns udvikling g muligheder fr at lære at lære. Dette kræver gde frmidlingsevner, en høj faglig bevidsthed g en psykisk rbusthed hs persnalet. Vi er i samarbejde med psyklg Henriette Madsen, i gang med at udvikle de kmmunikative kmpetencer hs medarbejderne i dagtilbuddet. Bevidstheden m de psyklgiske mekanismer, der kan være på spil, både hs medarbejderen selv g hs frældrene er frudsætninger medarbejderne har brug fr, når de skal løse pgaven, med at få frældrenes ressurcer i spil. På samme måde kan denne bevidsthed g viden verføres til det kllegiale samarbejde g læring i frhld til kllegial sparring g feedback sm udgangspunkt fr kntinuerlig læring i hverdagens praksis. På nuværende tidspunkt har 2 afdelinger været igennem et frløb med Henriette Madsen g de sidste 4 afdelinger er gået i gang efter efterårsferien 2016. De kmmunikative kmpetencer er fr s en frudsætning fr, at vi i et tæt samarbejde med frældrene kan lykkes med udviklingen af barnet g børnegrupperne. Dagtilbuddets MED udvalg er i gang med en prces, hvr målet er at finde kreative ideer til, hvrdan der kan arbejdes med videndeling g scial faglig støtte på tværs af afdelingerne i 7
dagtilbuddets 6 afdelinger. På det næste MED udvalgsmøde i september 2016, udarbejdes et udkast til et design fr, hvrdan der kan samarbejdes afdelingerne mellem. Samskabelse Frældre sm ressurce Sprgindsats: Det pædaggiske persnale skal dele viden med frældrene, mkring sprgets betydning fr barnets muligheder i verden, så vi sammen er med til at udvikle barnets frudsætninger fr at indgå i fællesskaber, hvr barnet kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med, hvrdan man sprgligt kan deltage i frskellige sciale fællesskaber. Dialg med frældre: Det pædaggiske persnale skal inddrage frældrene i højere grad g på et tidligere tidspunkt. Dette gælder alle frældre, både der hvr deres barn er udfrdret g i tilfælde g situatiner, hvr frældrene kan have gavn af, den nye viden vi tilegner s mkring børns læring g udvikling. Vi skal i højere grad via frældresamtaler g nyhedsbreve frmidle pædaggisk viden til alle frældre. Vidensbaseret ledelse g praksis Sprgindsats: De pædaggiske ledere har fkus på udvikling af persnalet i hverdagens praksis, hvr der arbejdes med læringsmål fr den enkelte medarbejder, i frhld til sprgindsatsen. Der er fkus på den vksnes betydning fr barnets frudsætninger fr at lære at lære g der skabes rum til refleksin g dialg. Dialg med frældre: De pædaggiske ledere deler viden med hinanden på lederteammøder g LOKE lederudviklings prgrammet. Der arbejdes i de enkelte afdelinger med sparring, i frhld til persnalets udvikling af frmidling til frældrene g dialg med frældrene mkring barnets læring g udvikling. Trappen fr leg g sprg bruges sm udgangspunkt, når persnalet frbereder frældresamtaler. Tidlig g frebyggende indsats Sprgindsats: Vi har gennem kmpetenceudviklingsfrløbet med Pia Thmsen fået ny viden, sm vi allerede er gået i gang med at implementere. Der har før været en tendens inden fr den pædaggiske verden, til at se på børn fra 0-3 år med sen sprgudvikling, sm m deres sprg var nget, der ville kmme af sig selv, når de km i børnehave. Det har samtidig været svært, at få talepædagger g psyklger til at arbejde med de små børn. Det vi nu ved fra frskningen er, at der er meget, vi kan gøre fr at understøtte de børn, der af en eller anden grund ikke udvikler deres sprg. Det pædaggiske persnale er gennem refleksin g dialg mkring situatiner fra hverdagens praksis, begyndt at ændre i de grundlæggende antagelser, så alle er pmærksmme på, hvad barnet skal være i gang med at udvikle ud fra Trappen, sm er det redskab g den fælles frståelse, vi er i gang med at implementere i dagtilbuddets afdelinger. 8
Dialg med frældre: Det pædaggiske persnale har fkus på rettidig g tidlig indsats på alle mråder. I lederteamet har vi fkus på videreudvikling af Frebyggelsestrekanten, så vi sikrer en rettidig indsats. Vi samarbejder med lkaldistriktets scialrådgiver Mariann Thidemann g inviterer hende med til lederteammøde, så vi tværfagligt har den samme frståelse af, hvrnår g hvad vi kan gøre yderligere fr at sikre den tidlige indsats. Helhedssyn øget fkus på de ikke-kgnitive kmpetencer Sprgindsats: Vi har fkus både på det frmelle g det funktinelle sprg. Alle børn har ret til et kmplekst sprg g vi har fkus på, hvrdan vi får det relevante sprg ind i alle aktiviteter med børnene. Vi har et øget fkus på de børn, der af en eller anden grund er udfrdret på at lære at lære g vi har sammen med Pia Thmsen udfærdiget vres egne Trapper inden fr 5 mråder, da vi ønsker, at alle børn i dagtilbuddet udvikler et højt refleksinsniveau, kan anvende frskellige narrative praksisfrmer, kan indgå i leg g skabe venskaber g lærer m hvrdan man indgår i sciale fællesskaber g dermed udvikler scial dannelse. Dialg med frældre: Vi har i de kmmende år fkus på at frmidle vres pædaggiske praksis til frældrene, så de i højere grad fr indsigt i g kendskab til, hvrdan de kan være med til at styrke deres barns læring g udvikling på alle mråder. Vi har i bestyrelsen fkus på, hvrdan frældrerådene kan styrke hinanden ved at dele viden m, hvrdan vi får vres fælles frventningspjece Hvad kan vi sammen til at blive en naturlig del af hverdagens samarbejdspraksis. 2.3 Vres samarbejde m tidlig indsats i lkaldistriktet / Område Randersvej Ud ver vres egne lkale udviklingsambitiner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lkaldistriktet med de andre dagtilbud g Skvvangsklen i Område Randersvej, m at styrke de tidlige g frebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Overgang mellem dagtilbud g skle I Skvvang lkaldistrikt har vi valgt at arbejde med vergangen fra dagtilbud til skle. Det er vigtigt fr kernepgaven, at vi i et 0-18 års perspektiv har en fælles frståelse g et fælles sprg fr, hvad det vil sige, at være et kmmende sklebarn g hvilke frudsætninger barnet skal have med sig, når det starter i skle. Vi vil frtsætte arbejdet med Sprgfrsker Pia Thmsen, så hun ud fra frskning g en evidensbaseret viden, kan være med til at give de fagprfessinelle, i vergangen fra børnehave til skle, et fælles udgangspunkt fr at skabe en fælles frståelse g dermed den bedste vergang fr alle børn. Vi arbejder med en Trappe sm analyseredskab fr, hvr barnet er i sin udvikling. Trappen er en evidensbaseret måde at arbejde med en fælles frståelse g et fælles sprg på. Et fælles sprg vil gså være en styrke i frmidlingen g samarbejdet til frældrene, så deres ressurcer bliver inddraget. Vi vil på kmmende Lkaldistriktsmøder have fkus på, hvrdan vi 9
kan inddrage de selvejende dagtilbud g FU i den tidlige g rettidige sprgindsats, så vi sammen sikrer, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Vi har i vergangen fra dagtilbud til skle 2017 fkus på børnenes hjemmelæringsmiljø, sm et nyt element i verleveringssamtalerne. 10
2.4 Vres lkale indsatsmråder - Trøjbrg dagtilbud I frbindelse med pfølgningen på vres kvalitetsrapprt fr 2015 har vi besluttet, at vi fremver vil sætte et særligt fkus på følgende: Udviklingspunkter fr 2016-2017: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus. Vres mål er at 90 % af vres frældre er tilfredse med vres understøttelse af deres barns sprg i næste undersøgelse. Dialg med frældre. Vres mål er, at 80 % af frældrene ved, hvad vi frventer af dem. Vres mål fr nedsættelse af sygefravær er 10 dage fr langtidssygdm g 5 dage fr det krte fravær. Dagtilbuddets udviklingspunkter har en tydelig sammenhæng til Børn g Unges visin g stærkere fællesskaber. 3 Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsmråde: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus. Vres mål er at 90 % af vres frældre er tilfredse med vres understøttelse af deres barns sprg i næste undersøgelse. E: Den ønskede effekt På lang sigt ønsker vi, at alle børn udvikler et kmplekst sprg, så de kan indgå i frskellige sciale fællesskaber, med et højt refleksinsniveau, med narrative praksisfrmer, gde til at indgå i leg g til at danne venskaber sm sciale dannede rbuste, livsduelige g kreative børn. På krt sigt ønsker vi, at det pædaggiske persnale får frudsætninger til at pspre børn, der af en eller anden grund er udfrdret på at lære g lære g dermed at tilegne sig et kmplekst sprg. Samtidig med at de får en viden g en pædaggisk praksis, der støtter alle børn i deres sprgudvikling med henblik på at udvikle vennævnte kmpetencer. Indsatsen skal gavne alle børn i dagtilbuddet. Indsatsen skal samtidig være med til at støtte det pædaggiske persnale g frældrene i samarbejdet mkring barnets sprglige udvikling, når barnet er i gang med at lære at lære. 11
Vres ambitin fr indsatsen er, at persnale g frældrene får større viden mkring sprgets betydning fr barnets udviklingsmuligheder. Vi har en frventning m, at vi kan se det i næste frældretilfredshedsundersøgelse. Vi vil følge p på indsatsen via frældretilfredshedsundersøgelsen, hvr vres mål er, at 90% af frældrene er tilfredse med understøttelsen af deres barns sprgudvikling. Samtidig vil vi følge p på, hvr mange børn, der når de mål, vi sætter fr dem inden vergangen fra vuggestue til børnehave g børnehave til sklestart. Y: De planlagte ydelser De aktiviteter der indgår i indsatser er: Kursusdage fr alle medarbejdere af frskellig varighed efter, hvilket mdul der vælges. Fem kursusdage med lederteamet g en pædagg fra hver afdeling. Fælles møde med Pia Thmsen g alle medarbejdere i dagtilbuddet, samt knsulenter fra Læring g udvikling, hvr de 5 sprgtrapper fremlægges. Persnalemøder i afdelingerne, hvr Trappen fr leg g sprg er i fkus. Ledelse af implementering af ny praksis er i fkus på alle lederteammøder g en øvebane i LOKE prgrammet. Vi har sat kmpetenceudviklingsprgrammet med Pia Thmsen i værk, da hun har den frskningsbaserede viden, vi har brug fr, fr at udvikle pædaggikken, så ledere g medarbejderne kan understøtte børnene i deres sprglige læring g udvikling ud fra en evidensbaseret tilgang. Samtidig mangler vi et fælles sprg, metder g frståelse fr, hvrdan vi psprer børn, hvis sprglige læring er frsinket eller udfrdret g hvrdan vi kan støtte disse børn. Vi ser en sammenhæng mellem indsatsen g de faglige strategier, da indsatsen giver medarbejderne mulighed fr at arbejde mere hensigtsmæssigt med en tidlig frebyggende indsats. Medarbejderne får en viden, sm gør dem i stand til at inddrage frældrene ud fra en evidensbaseret faglig viden m, hvad der virker. Medarbejdernes fundament bliver stærkere g dermed nemmere, at inddrage frældrenes ressurcer. Sprgindsatsen bygger på at vi ser på barnet ud fra et helhedssyn, hvr det både handler m det frmelle g det funktinelle sprg, så barnet får et rdfrråd, det kan bruge i frskellige fællesskaber g frskellige aktiviteter g dermed et helhedssyn, så det både er de kgnitive g de ikke kgnitive færdigheder barnet får sprg fr. På krt sigt frventer vi, at det pædaggiske persnale ændrer deres tænkning mkring barnets sprgudvikling g dermed den pædaggiske praksis. Samtidig frventer vi, at Sprgtrappen bliver en del af hverdagens praksis g udgangspunkt fr refleksiner m det enkelte barn g børnegruppers udvikling. Vi frventer gså, at frældrene får en viden m, hvad de kan være pmærksmme på i barnets hjemmelæringsmiljø, så deres ressurcer kmmer i spil. 12
O: Organisering af indsatsen Det er de pædaggiske ledere, der har ansvaret fr at arbejde med læringsprcesserne i egen afdeling. Implementeringen er kblet p på LOKE prgrammet g den enkelte leder har sin egen øvebane/implementeringsplan. Det er dagtilbudslederen, der har ansvaret fr at sætte fkus på ledelse af implementeringen ved ledersparringer g på lederteammøder. Lederteammøder hldes ca. 2 gange pr. måned. Ledersparringer mellem den enkelte pædaggiske leder g dagtilbudslederen afhldes ca. hver 6. uge. Det er alt pædaggisk persnale, der inddrages i prcessen. Frældrene inddrages via frældresamtaler mkring barnets læring g udvikling g via nyhedsbreve fra dagtilbuddet på Børneintra. R: Knsekvenser fr ressurcer Der er anvendt 100.000 til indsatsen i 2016, sm dækker kursusaktiviteter g møder med Pia Thmsen. Der er afsat 30.000 til den videre indsats i 2017. Midlerne kan anvendes til indkøb af teknisk udstyr sm vide eller andet samt pfølgning med Pia Thmsen, hvis det viser sig, at være nødvendigt. Vi frventer at bruge tid på persnalemøder g tid på lederteammøder. Samtidig bruges der tid på udviklingsmøder i de enkelte afdelinger. 3.2 Indsatsmråde: Dialg med frældre. Vres mål er, at 80 % af frældrene ved, hvad vi frventer af dem. Frældrene er de msrgspersner i barnets liv, der har den største betydning, fr barnets muligheder fr at lære g udvikle sig. Derfr har vi brug fr et tæt samarbejde med frældrene, hvr vi sm pædaggisk persnale, er i tæt dialg med frældrene m barnets læring g udvikling. Dette samarbejde kræver kmmunikative kmpetencer af det pædaggiske persnale. Både skriftlige g mundtlige. Frældre har brug fr at vide, hvad vi frventer af dem g mvendt, hvad de kan frvente af s sm dagtilbud. Derfr har vi i løbet af 2015, udarbejdet en pjece i samarbejde med bestyrelse, frældreråd g persnalet i dagtilbuddet, sm bliver udleveret til alle frældre. Denne pjece skal fungere sm udgangspunkt fr dialg, persnale g frældre imellem, samtidig med at den frtæller m, hvad vi kan sammen. Vi er ikke i mål endnu, da vres sidste Frældrebrugerundersøgelse frtalte s, at det kun er 67% af vres frældre, der kender til vres frventninger til dem g det skal vi have højere p. Da dialgen er vigtig, når 13
frældrenes ressurcer skal inddrages, er vi i gang med frløb fr det pædaggiske persnale med psyklg Henriette Madsen. Frløbet skal give det pædaggiske persnale frudsætninger, der gør dem i stand til, at indgå i dialgen med frældrene m barnets g børnegruppernes læring g udvikling. Samtidig med at frløbet skal give det pædaggiske persnale en bevidsthed m de psyklgiske mekanismer, der kan være på spil i kmmunikatinen, både hs dem selv g hs frældrene. E: Den ønskede effekt Vi ønsker, at alle frældre plever, at de i samarbejdet med det pædaggiske persnale ved, hvad der frventes af dem g mvendt. Samtidig skal indsatsen på lang sigt gerne udmønte sig i, at flere børn pnår 95% målsætningen, bliver rbuste, livsduelige g kreative. Ud ver frældre g børn skal det pædaggiske persnale gerne få plevelsen af, at de er kmpetente g får de frudsætninger, der skal til fr at indgå i dialg med frældrene på et tidligere tidspunkt, så vi sammen giver barnet g børnegrupperne de bedste muligheder. Indsatsen skal både gavne, børn, frældre g det pædaggiske persnale. Indsatsen vil gså give det pædaggiske persnale kmpetencer til at arbejde med kllegial feedback i hverdagens praksis. På lang sigt skal det gså gavne barnets sklegang. Vi har en ambitin m, at indsatsen vil føre til en ændret praksis mkring det pædaggiske persnales tilgang til frældresamarbejdet g dermed nye måder at arbejde med frældrene sm en ressurce på. Vi vil følge p på indsatsen ved at se på resultaterne i frældretilfredshedsundersøgelsen næste gang, hvr vi har et mål m, at 80 % af vres frældre ved, hvad vi frventer af dem. Samtidig vil vi arbejde med indsatsen i lederteamet, bestyrelsen g MED udvalg, hvr vi vil følge indsatsen i de frskellige afdelinger. Y: De planlagte ydelser Henriette Madsen sm er psyklg arbejder med det pædaggiske persnale i den enkelte afdeling. Den enkelte medarbejder arbejder med et persnligt mål fr egen læring, i frhld til emnet. Der laves fkusgruppeinterview af udvalgte medarbejdere efter frløbet, så vi kan generere viden m, hvad der giver læring i sådan en prces. Denne viden vil lederteamet anvende i andre sammenhænge, når der arbejdes med læreprcesser, i frhld til at ændre den pædaggiske praksis. 14
Henriette Madsen arbejder med de enkelte medarbejdergrupper i samarbejde med den pædaggiske leder. Medarbejderne får gennem frløbet viden m de psyklgiske mekanismer, der er i spil, når vi er i kmmunikatin med andre mennesker. Samtidig med at de hver især har et læringsmål, de øver sig i, i hverdagens praksis med frældre g kllegaer, så de gennem aktinslæring udvikler nye kmpetencer. Viden g indsigt i psyklgiske mekanismer sm teretisk ramme, har vi valgt, da det fr mange medarbejdere kan være grænseverskridende, at spejle frældre i uhensigtsmæssig adfærd g mønstre. Det pædaggiske arbejde har ændret sig til at mhandle hele familien g ikke kun barnet, der går i dagtilbuddet. Denne udvikling kræver, at det pædaggiske persnale får kmpetencer, der passer til pgaven g det samfund, vi lever i. Indsatsen kbler sig til alle de faglige strategier, da kmmunikatin mellem det pædaggiske persnale g frældrene er mdrejningspunktet, fr at alle børn bliver så dygtige de kan. På den krte bane frventer vi, at det pædaggiske persnale i alle afdelinger udvikler kmmunikative kmpetencer, sm ændrer deres tilgang til frældresamarbejdet, hvr de er lyttende g spørgende i stedet fr at gå i frsvar. På den lange bane frventer vi, at det pædaggiske persnale får md til at spejle frældrenes adfærd. Samtidig frventer vi på krt sigt, at se en ændring i kmmunikatinen mellem medarbejderne, i frhld til kllegial feedback i hverdagens praksis. O: Organisering af indsatsen Der er lavet en kntrakt mellem Henriette Madsen g den enkelte afdeling, i frhld til rganiseringen, sm kan være frskellig i de enkelte afdelinger. Der er afsat 2 timer pr. gang g frløbet strækker sig ver 1 år, hvr gruppen mødes ca. 1 gang m måneden. I mellem tiden øver persnalet sig på deres egne læringsmål. Dagtilbudslederen sætter fkus på ledelse af prcessen på lederteammøder. Dagtilbudslederen laver fkusgruppeinterview g analyserer g bearbejder de fremkmne data m, hvad der giver læring. Dette sker efter de frskellige grupper har været gennem frløbet. Viden m, hvad der skaber læring fremlægges på lederteammøde g inddrages i frhld til lederteamets kntinuerlige læring. R: Knsekvenser fr ressurcer I 2016 har vi anvendt 100.000 til indsatsen g i 2017 er der afsat 130.000 til indsatsen. Indsatsen kræver tid til møder med Henriette Madsen i den enkelte afdeling g tid til at medarbejderne kan arbejde med deres egne læringsmål. Der afsættes gså tid til fkusgruppeinterview g bearbejdning af data. Tid på lederteammøder. 15
3.2 Indsatsmråde: Nedsættelse af sygefravær Vres mål fr nedsættelse af sygefraværet er 10 dage fr langtidssygdm g 5 dage fr det krte fravær. Da sygefraværet i rganisatinen har str betydning både fr øknmien, den daglige pædaggiske praksis g den sygemeldte, er der gd grund til, at vi arbejder med at nedbringe sygefraværet. Vi trr på, at det er en sammenhæng mellem sygefravær g medarbejdernes plevelse af trivsel på arbejdspladsen, med mindre sygefraværet handler m fysiske skader eller kritisk sygdm. Vi har valgt at sætte fkus på trivsel ud fra Martin Seligmans trivsels teri g PERMA mdel, sm tager udgangspunkt i 5 elementer, der skal være til stede i medarbejdergruppen, sm frudsætning fr at medarbejderne kan trives g dermed sammen skabe arbejdsglæde g mindre fravær. Vi har gennem de sidste år haft fkus på sygefraværssamtaler g intensiveret samarbejdet mellem den pædaggiske leder g dagtilbudslederen, hvr dagtilbudslederen er med til langt de fleste sygefraværssamtaler. Vi vil i fremtiden skelne mellem samtaler ved lang tids sygdm g samtaler ved det krte fravær ver 5 perider inden fr et år g udvikle på samtalen ved det krte fravær med et øget fkus på inddragelse af elementerne fra PERMA mdellen. E: Den ønskede effekt Vi frventer, at indsatsen med inddragelse af PERMA vil øge medarbejdernes fkus på det individuelle ansvar, der ligger hs den enkelte. Samtidig med at der kmmer fkus på, at der gså er en kllektiv frpligtigelse i medarbejdergruppen m at arbejde med trivsel i hverdagens praksis. Vi frventer, at PERMAs fem elementer vil blive en del af hverdagens fælles sprg g dermed frståelse af trivsel. Indsatsen skal gavne børnene, der ikke vil pleve skiftende vksne i frm af vikarer i hverdagen. Det vil gså gavne den pædaggiske praksis, da det vil være muligt, at gennemføre de pædaggiske indsatser, når der ikke mangler persnale pga. sygdm. 16
Vres indsats skal gerne føre til, at alle medarbejdere plever en høj trivsel g sygefraværet nedbringes. Vi har et mål m, at langtidsfravær ligger på max 10 dage g krttidsfravær på 5 dage pr. år. Vi vil følge p via undersøgelsen m Scial kapital, Trivselsundersøgelsen g sygefraværsstatistikker i LIS. Y: De planlagte ydelser Vi ændrer på dagsrdenen fr indkaldelse til samtale m krt fravær, så det i stedet bliver en fraværs g trivselssamtale. Her vil det nye være, at der vil være fkus på de fem elementer fra PERMA mdellen, sm er vist i det venstående. PERMA mdellens elementer er: Psitive relatiner psitive emtiner engagement mening præstatin. De fem elementer kan samtidig anvendes i hverdagens kmmunikatin mellem medarbejderne, når de arbejder med trivsel i hverdagens frskellige aktiviteter med børnene, hvr de kan sætte fkus på det individuelle ansvar fr aktiviteten g den kllektive frpligtigelse i at få aktiviteten til at lykkes i en gd stemning, hvr alle præsterer, det de kan, er engagerede g kan se mening med aktiviteten. PERMA mdellen kan bruges sm udgangspunkt til at tale m, hvrdan vi sm medarbejdere har det med hinanden g derved et middel til at højne trivslen i hverdagen g nedbringe sygefraværet. Vi ændrer på dagsrdenen til fraværssamtaler ved krt fravær g sætter fkus på trivsel på arbejdspladsen i hverdagens praksis. Mdellen laves sm en pster med frklaringer på, hvad de frskellige elementer har af betydning, så medarbejderne kan bruge den i deres hverdags praksis med hinanden. Vi har valgt elementerne fra PERMA, da det er evidensbaseret frskning fra Martin Seligmans trivselsteri g psitiv psyklgi g frdi vi kan se, at det kan give mening både fr den enkelte medarbejder, men gså til hele medarbejdergruppens trivsel. Samtidig har vi i en afdeling afprøvet samtaler ud fra de fem elementer, hvr tilbagemeldingen var psitiv, da elementerne er genkendelige fr medarbejderne, i frhld til deres trivsel når de er på arbejdspladsen. Overrdnet har sygefraværet en str betydning fr m, vi lykkes med de faglige strategier. Vi har brug fr at medarbejderne trives, er raske g psitive, så det er de gde relatiner g de gde stemninger børnene kan lære g udvikle sig i. 17
Vi frventer på den krte bane, at der kmmer fkus på trivsel i hverdagens praksis. Så der kmmer en større bevidsthed m, vr str betydning den enkeltes arbejdsglæde har fr hele arbejdspladsen. På den lange bane frventer vi, at nedbringe sygefraværet med 10 dage ved langtidssygdm g 5 dage ved det krte fravær. O: Organisering af indsatsen Dagtilbudslederen indkalder til sygefraværssamtaler g deltager sammen med den pædaggiske leder. MED udvalget får et plæg m de fem elementer g frskellige måder de kan arbejde med mdellen på. PERMA vil være på sm et punkt på MED udvalgsmødet i fråret. Dagtilbudslederen har ansvaret fr at lave en pster med mdellen, hvr der gså vil være frklaringer til de fem elementer. R: Knsekvenser fr ressurcer Det kræver tid til udfærdigelse af en pster med mdellen. Tid på MED udvalgsmødet i fråret. Tid på lederteammøde til plæg m PERMA. Tid til afhldelse af sygefraværssamtaler. 18