Borgernes brug af kommunal information

Transkript

1 Borgernes brug af kommunal information - om Gladsaxe Kommunes informationskanaler september 2004 Karl Marosi November 2004

2 2

3 Indhold Side Indledning 5 Informationskilder 7 De ældres informationskanaler 11 Gladsaxe Kommunes hjemmeside 13 Håndbogen 17 Lokalaviserne 21 Radio Gladsaxe 27 Bladet Ældre i Gladsaxe 29 Kommunens samlede informationsindsats 31 Konklusion 33 Bilag 1 Spørgeskemaet 35 Bilag 2 Åbne svar spørgsmål 20 og

4 4

5 Indledning Formålet med denne undersøgelse er at få kendskab til borgernes brug af og holdning til Gladsaxe Kommunes informationsindsats i almindelighed og kommunens husstandsomdelte håndbog din Håndbog som borger i kommunen i særdeleshed. Ud over Håndbogen blev der spurgt til Kommunens hjemmeside, Kommunens informationssider og kalenderannoncer i lokalbladet, bladet Ældre i Gladsaxe samt borgernes holdning til Kommunens informationsindsats i det store hele. Undersøgelsen blev gennemført godt et halvt år efter at den seneste udgave af Gladsaxe Kommunes håndbog blev distribueret til samtlige husstande i kommunen. I første halvdel af september 2004 blev 601 tilfældigt udvalgte Gladsaxe-borgere på 18 år eller derover interviewet pr. telefon. Karl Marosi, Marosi Markedsundersøgelser, har stået for udformningen af spørgeskemaet, dataanalysen samt selve rapporten. Analysebureauet Telescope har stået for dataindsamlingen. Ligesom det er tilfældet i mange andre undersøgelser, er kvinderne mere tilbøjelige til at deltage i denne undersøgelse end mændene, mens aldersfordelingen blandt dem, der har deltaget i undersøgelsen ligger forholdsvis tæt på den faktiske aldersfordeling blandt borgerne i Gladsaxe Kommune. procent Sammenligning mellem fordelingen på køn og alder blandt deltagerne i undersøgelsen og den faktiske fordeling blandt befolkningen i Gladsaxe Kommune. Betingelse: 18 år eller ældre Undersøgelsen Hele befolkningen Mænd Kvinder år år år 65 år eller ældre Forskellen mellem de interviewedes og befolkningens fordeling på køn og alder er ikke stor nok til at påvirke konklusionerne i denne undersøgelse. 5

6 6

7 Informationskilder Det første egentlige spørgsmål i undersøgelsen måler, hvor borgerne ville henvende sig, hvis de har brug for en oplysning fra eller et telefonnummer til en kommunal institution i Gladsaxe. Man kan også sige, at indirekte måler spørgsmålet, i hvilket omfang Gladsaxe Kommunes husstandsomdelte håndbog din Håndbog som borger i kommunen figurerer i borgernes bevidsthed og, hvordan Håndbogen står sig i forhold til andre informationskanaler. Hvad er det første du vil gøre, hvis du skal have informationer om Gladsaxe Kommune eller have fat i et telefonnummer eller en adresse på en kommunal institution i Gladsaxe? I en helt almindelig, men uspecificeret situation som beskrevet i spørgsmålet, ville 16 procent eller cirka hver sjette borger (over 17 år) spontant starte med at søge oplysningerne i Håndbogen. Figur 1. Hvad er det første du ville gøre, hvis du skal have information om Gladsaxe Kommune eller have fat i et telefonnummer eller en adresse på en kommunal institution i Gladsaxe? (n=601) Kommunens hjemmeside 30 Håndbogen Lokaltelefonbogen (TDC's - den blå) Internettet Har numret til kommunen eller "straxen" Andre lokaltelefonbøger 7 Nummeroplysningen 3 Den store hvide/gule telefonbog Spørger andre 2 2 De kommunale informationsannoncer Går selv op på rådhuset Ved ikke procent 7

8 Kun Gladsaxe Kommunes hjemmeside bliver valgt oftere end Håndbogen. Næsten hver tredje borger (30 procent) svarer, at de ville gå ind på kommunes hjemmeside, og yderligere 11 procent svarer, at de ville søge oplysningerne på Internettet/nettet. Der er sandsynligvis ingen større forskel mellem kilderne hjemmesiden og Internettet/nettet, da man må formode, at mange med svaret Internettet eller nettet i denne sammenhæng forestiller sig Gladsaxe Kommunes hjemmeside med mindre de vælger at starte i en søgemaskine og med stor sandsynlighed alligevel havner på kommunens hjemmeside. Det der er interessant og vigtigt i denne sammenhæng, er at over 40 procent af borgerne spontant ville sætte sig foran computeren og ad den vej søge oplysningerne, mens kun lidt over hver fjerde (27 procent) ville vælge den mere traditionelle løsning, nemlig at kaste sig over en telefonbog eller ringe til nummeroplysningen. Blandt telefonbøgerne er det først og fremmest TDC s blå lokaltelefonbog, man ville benytte sig af. At spørgsmålet om hvor man søger efter kommunale oplysninger, er relevant for borgerne illustreres af, at kun én procent (seks personer af 601) ikke har nogen idé om, hvor de skal søge eller henvende sig. I de to følgende spørgsmål i undersøgelsen blev der også spurgt til, hvor man ville søge information, men nu var formuleringerne mere præcise end i det første tilfælde. Hvor ville du søge information, hvis du ville vide hvilke fritidstilbud, der er i kommunen? Hvor ville du søge information, hvis du har brug for at vide, hvornår biblioteket eller svømmehallen har åbent? Figur 2 på næste side viser hvor stor en andel der har nævnt de forskellige informationskilder i mindst ét af de tre ovennævnte spørgsmål. At spørgsmålene blev mere konkrete betød ikke særligt meget. Svarfordelingerne er i høj grad den samme som i det indledende spørgsmål, bortset fra at cirka ti procent i forbindelse med spørgsmålet om fritidstilbud nævnte oplysningsforbundenes programkataloger, og at de mere afgrænsede og præciserede spørgsmål naturligvis fik flere til at svare ved ikke, fordi opgaven ikke er relevant for samtlige borgere. Alle kan få brug for et telefonnummer til en kommunal institution, men ikke alle har brug for at vide, hvornår svømmehallen holder åbent. Kommunens hjemmeside er den kilde som de fleste ville henvende sig til. 41 procent af de interviewede, nævner den i mindst et ud af de tre eksempler, og derudover svarer 18 procent nettet eller Internettet. Syv procent har nævnt både hjemmesiden og nettet, hvilket indebærer, at lidt over halvdelen af de voksne borgere 52 procent med computerens hjælp ville prøve at finde den relevante information. Henholdsvis 19 og 18 procent svarede Håndbogen på de to supplerende spørgsmål om informationskilder, og i alt svarede 27 procent Håndbogen uden at de i interviewet var blevet mindet om dens eksistens. 8

9 Cirka hver femte interviewede (21 procent) ville søge i TDC s (blå) lokaltelefonbog, og yderligere 13 procent ville gøre det i en af de andre telefonbøger. I alt har 29 procent på mindst ét af de tre spørgsmål foreslået en telefonbog som kilde. Figur 2. Hvad er det første du ville gøre, hvis du skal have information om Gladsaxe Kommune? (Hvor stor andel har nævnt de forskellige kilder mindst én gang i de tre eksempler, de er blevet præsenteret for?) (n=601) Kommunens hjemmeside 41 Håndbogen 27 Lokaltelefonbogen (TDC's - den blå) 21 Internettet 18 Har numret til kommunen eller "straxen" 14 Andre telefonbøger 13 Kataloger, foldere m.m. 10 Lokalblade, De kommunale informationsannoncer 9 Ved ikke/ikke relevant procent 9

10 Alder er den variabel blandt dem, der indgår i undersøgelsen, som bedst forklarer, hvorfor nogle vælger en bestemt informationskilde og andre vælger en anden. Det skyldes, at jo yngre man er, desto mere selvfølgelig er computeren og Internettet, mens mange af de ældre aldrig er blevet introduceret for den verden, og derfor ikke rigtig har den valgmulighed. Figur 3. Hvor stor andel har nævnt henholdsvis Håndbogen og Kommunens hjemmeside/internettet mindst én gang i de tre eksempler, de er blevet præsenteret for? Sammenholdt med alder (n=601) procent Håndbogen Kommunens hjemmeside eller Internettet år år år år år 70 år eller ældre Jo nærmere man er de 70 år, desto større er sandsynligheden for, at man svarer Håndbogen, mens sandsynligheden for at man svarer kommunens hjemmeside eller Internettet successivt falder fra 82 procent blandt de årige til tre procent blandt dem på 70 år eller ældre. 10

11 De ældres informationskilder De ældre dem på 60 eller derover fik et særligt spørgsmål, om hvilke informationskanaler de ville benytte sig af, hvis de fik brug for kommunal information målrettet til dem. Hvor ville du søge information, hvis du har brug for at vide, hvad der er af særlige kommunale service- og kulturtilbud for voksne og pensionister? De ældre prioriterer informationskanalerne på en anden måde end øvrige borgere. Figur 4. Hvor ville de på 60 år eller ældre søge information, hvis har brug for at vide hvilke særlige kommunale service- og kulturtilbud til voksne og pensionister, der er i Gladsaxe Kommune? (n=147) Lokalavisen, de kommunale informationsannoncer 17 "Ældre i Gladsaxe" 14 Håndbogen 12 Har numret til kommunen eller "straxen" 12 (Lokal-)telefonbøger 7 Foldere og reklamer fra oplysningsforbund m.m. 6 Kommunens hjemmeside 5 Selv gå op på rådhuset 3 Internettet 1 Spørger andre 1 Anden måde 8 Ved ikke procent 11

12 Figur 5 viser, at de ældre ofte vælger en eller anden form for papirinformation. Lokalavisen, bladet Ældre i Gladsaxe ) og Håndbogen bliver først og fremmest nævnt, hvilket for en stor del skyldes, at relativt få af de ældre er fortrolige med en computer, og at Kommunens hjemmeside og Internettet således ikke indgår som et brugbart alternativ for mange af dem. Hvis man sammenholder valg af informationskilde med alder, viser det sig, at der ikke er den store forskel mellem dem på år, dem på år og dem på år, hvad angår bevidstheden om Håndbogen som kommunal informationskilde. Derimod falder den andel, der har nævnt kommunens hjemmeside eller Internettet successivt fra 60-årsalderen. (Der skal understreges, at der er forholdsvis få observationer i hver alderskategori, hvilket giver tilfældighederne et større spillerum.) Figur 5. Hvor stor andel har nævnt henholdsvis Håndbogen og Kommunens hjemmeside/internettet mindst én gang i de tre eksempler, de er blevet præsenteret for? Sammenholdt med alder Betingelse: 60 år eller ældre (n=147) Håndbogen Kommunens hjemmeside eller Internettet procent år år år 75 år eller ældre Stort set alle Gladsaxe-borgere, der er 60 år eller ældre, og som indgår i denne undersøgelse, har boet i kommunen i meget lang tid. 93 procent af dem har boet i kommunen i mere end ti år, og 83 procent i mere end 25 år. ) Se side

13 Gladsaxe Kommunes hjemmeside Allerede det første afsnit i denne rapport Informationskilder indikerer at Gladsaxe Kommunes hjemmeside er grundigt indarbejdet i borgernes bevidsthed: Hjemmesiden er den informationskanal, flest ville benytte sig af, hvis de havde brug for informationer om og fra Gladsaxe Kommune. Figur 6. Har man besøgt Gladsaxe Kommunes hjemmeside? (n=601) procent Ja, mange gange Ja, nogle gange Ja, en enkelt gang Nej, aldrig Halvdelen af alle borgere over 17 år (51 procent) har indtil flere gange været på kommunens hjemmeside. Andelen er høj og bliver ikke mindre af, at der er borgere i kommunen, der ikke er fortrolige med en computer, eller for den sags skyld overhovedet har adgang til Internettet. Hvis vi kun tæller dem med adgang til Internettet med, har næsten to tredjedele (63 procent) været på kommunens hjemmeside ved flere lejligheder og 71 procent mindst én gang. Det er først og fremmest de ældre i kommunen, der ikke har adgang til nettet. Figur 7. Hvor mange har adgang til Internettet? Sammenholdt med alder. (n=601) procent år år år 65 år el. ældre 13

14 Kun hver tredje (33 procent) blandt dem over 64 år har mulighed for at gå på Internettet i hjemmet (eller på en eventuel arbejdsplads), mens den tilsvarende andel for dem under 65 år er 91 procent. Forskellen skyldes ikke at de ældre er uden for arbejdsmarkedet. De allerfleste under 65 år har nemlig internetadgang i hjemmet. Næsten to tredjedele af de voksne(64 procent), der er uden Internetadgang, er 65 år eller ældre selv om aldersgruppen kun repræsenterer en femtedel (19 procent) af deltagerne i denne undersøgelse. Hvis vi vender tilbage til de 41 procent i figur 7, der aldrig har været inde på Kommunens hjemmeside, viser det sig, at lidt over halvdelen af dem, 54 procent, rent faktisk har adgang til Internettet. I alt har 28 procent af dem med Internetadgang aldrig besøgt Gladsaxe Kommunes hjemmeside en andel der stiger med stigende alder. Figur 8. Hvor stor andel af dem med Internetadgang har aldrig besøgt Kommunens hjemmeside? Sammenholdt med alder. (n=480) procent I alt år år år 65 år el. ældre Der er altså ikke bare sådan, at jo ældre man er, desto mindre er sandsynligheden for, at man har adgang til Internettet. Også blandt dem med Internetadgang er sandsynligheden for, at man har besøgt kommunens hjemmeside markant mindre blandt dem over 50 år og i særdeleshed blandt dem over 64 år, end blandt dem under 50 år. En forklaring kan være, at det primært er børnene i disse hjem som bruger computeren Blandt dem der ikke har adgang til Internettet, har fem procent ved lejlighed besøgt kommunens hjemmeside. Den mest hensigtsmæssige måde at måle f.eks. en hjemmesides brugervenlighed på, er at spørge brugeren, mens han/hun befinder sig på siden. I denne undersøgelse har vi måttet nøjes med at spørge dem, der ved lejlighed har besøgt kommunens hjemmeside, om de synes, det var nemt eller svært at finde de oplysninger, de søgte. Tre fjerdedele (75 procent) mente at det var nemt eller meget nemt at finde oplysningerne, mens 10 procent syntes det var svært eller meget svært. 14

15 Figur 9. Var det nemt eller svært, at finde oplysninger Gladsaxe Kommunes hjemmeside? (n=349) procent Meget nemt Nemt Hverken eller Svært Meget svært Husker det ikke Ingen af de 18 borgere over 64 år der har besøgt hjemmesiden, syntes dog, at det var svært at finde de oplysninger de søgte. Blandt dem der har besøgt kommunens hjemmeside ved flere lejligheder, mente 80 procent at det var nemt eller meget nemt at finde de oplysninger de søgte, mens dette kun var tilfældet for 47 procent af dem, der kun har været inde på hjemmesiden ved en enkelt lejlighed. Alt andet lige bliver man mere og mere fortrolig med hjemmesiden, jo oftere man besøger den. 15

16 16

17 Håndbogen Mere end hver fjerde borger (27 procent) hovedsagelig dem over 40 år ville starte med at kigge i Håndbogen, når de skal søge efter et telefonnummer eller en adresse på en institution i kommunen i et af de tre eksempler, de blev præsenteret for i undersøgelsen. I virkeligheden er den andel, der spontant har nævnt Håndbogen endnu større. På spørgsmålet, om man kan huske at have fået Håndbogen, svarer 22 procent nemlig nej, så for dem eksisterer Håndbogen ikke som en svarmulighed. Hvis vi udelukkende ser på de borgere der ved, at der findes en kommunal håndbog, nævner mere end hver tredje (35 procent) spontant den. At man ikke kan huske at have fået Håndbogen, kan skyldes, at man rent faktisk ikke har fået den, eller at et andet husstandsmedlem/en anden person har modtaget Håndbogen uden ens kendskab, eller at man simpelt hen har glemt, at man har fået den. Der er forholdsvis mange i aldersgruppen år med mere end én voksen i husstanden, der ikke kan huske at have fået Håndbogen. Det kunne tyde på, at mange af de unge der bor hos deres forældre, ikke kender Håndbogens eksistens. Af dem, der kan huske at have fået Håndbogen, ved 82 procent også, hvor de kan finde den, mens 11 procent ikke ved det, og syv procent ved, at den er smidt væk. At så mange ved, hvor Håndbogen ligger et halvt år efter, at den blev delt ud, vidner om, at den bliver behandlet med respekt. Men er det ensbetydende med at Håndbogen også bliver brugt? Figur 10. Har man nogensinde søgt efter en oplysning i Gladsaxe Kommunes håndbog? Base: Samtlige voksne i kommunen Base: De voksne i kommunen der kender Håndbogen procent Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Har ikke fået/kender ikke håndbogen Næsten hver tredje borger i kommunen (30 procent) har ved flere lejligheder søgt efter oplysninger i Håndbogen, og yderligere 15 procent har gjort det en enkelt gang. I alt har således 45 procent af borgere ved en eller anden lejlighed brugt Håndbogen. 17

18 I undersøgelsen Gladsaxe Kommunes kommunikation med borgerne fra 1997 svarede 29 procent Håndbogen på spørgsmålet Hvor søger De information, hvis De ønsker nyheder om kommunen?. (Håndbogen blev læst op som én svarmulighed.) Selv om spørgsmålet ikke er helt sammenligneligt med det, der blev stillet i denne undersøgelse, er der grund til at tro, at brugen af Håndbogen er mere omfattende i dag end for syv år siden, selv om markant færre havde adgang til Internettet dengang. Hvis vi igen ser bort fra dem der ikke ved, at der findes en Håndbog, viser det sig at 38 procent af dem, der kender Håndbogens eksistens, har brugt den indtil flere gange, og 19 procent har brugt den ved en enkel lejlighed. Mere end halvdelen (57 procent) af de borgere der kender Håndbogen, har således brugt den. Den andel, der har brugt Håndbogen stiger med alderen frem til 70-årsalderen, hvorefter den falder. Ikke desto mindre svarer cirka hver fjerde i aldersgrupperne under 40 år, at de flere gange har brugt Håndbogen. Figur % 80% 60% 40% 20% 0% Hvor mange har søgt efter oplysninger i håndbogen? Sammenholdt med alder (n=471) Aldrig En enkelt gang Flere gange år år år år år 70 år eller ældre Der er også en sammenhæng mellem hvor ofte man bruger Håndbogen, og hvor længe man har boet i Gladsaxe Kommune. Jo længere man har boet i kommunen, desto større er sandsynligheden for, at man har søgt oplysninger i Håndbogen. 18

19 Figur % 80% 60% 40% 20% 0% Hvor mange har søgt efter oplysninger i håndbogen? Sammenholdt med antal år Aldrig man har boet i kommunen. (n=471) En enkelt gang Flere gange Højst 3 år 4-10 år år Mere end 25 år Håndbogen bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, men frem for alt søger borgerne oplysninger om åbningstider eller telefonnumre, hvor man kan få besked om åbningstider. Bilag 2 består af en liste med samtlige svar på spørgsmålet Hvilken eller hvilke oplysning(-er) søgte du efter i Håndbogen? 19

20 20

21 Lokalaviserne Der er to lokalaviser i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Bladet og Bagsværd/Søborg Bladet som bliver distribueret ugentligt til samtlige husstande i kommunen. 99 procent af de interviewede svarer, at de modtager begge blade. Figur 13. Læser man Gladsaxe Bladet? (n=601) Læser man Bagsværd/Søborg Bladet? (n=601) procent Gladsaxe Bladet Bagsværd/Søborg Bladet Læser det meste Læser noget Bladrer kun Læser ikke Cirka en tredjedel af borgerne i kommunen læser det meste i Gladsaxe Bladet, cirka en tredjedel læser noget, og lidt over en tredjedel bladrer kun i Gladsaxe Bladet eller åbner det slet ikke. Andelene er stort set identiske for Bagsværd/Søborg Bladet det vil sige cirka en tredjedel i hver kategori. Forklaringen er den simple, at den der læser meget i Gladsaxe Bladet, også læser meget i Bagsværd/Søborg Bladet, og at den der slet ikke læser Gladsaxe Bladet, heller ikke læser Bagsværd/Søborg Bladet. 90 procent af borgerne i kommunen har det samme læsemønster for begge bladene. 21

22 Figur 14. procent Hvor meget læser hver enkelt borger i de to lokalblade? (n=601) 30 Læser det meste i begge blade 28 Læser noget, men heller ikke mere i hvert af de to blade 20 Bladrer kun uanset hvilket blad 11 Åbner ikke noget af bladene 4 5 Læser mere i Gladsaxe Bl. end i Bagsværd/ Søborg Bl. Læser mere i Bagsværd/ Søborg Bl. end i Galdsaxe Bl. For at få et fyldestgørende billede af borgerne og lokalaviserne er vi nødt til at sammenholde læsevanerne med personens alder. Figur 15. Hvor meget læser man i de to lokalblade? Sammenholdt med alder (n=530) Bladrer kun el. læser slet ikke Læser noget Læser det meste 100% 80% 60% 40% 20% 0% år år år 65 år eller ældre Mere end halvdelen af de årige læser ikke lokalbladene, mens dette kun er tilfældet for cirka hver syvende blandt dem på 65 år eller ældre. Halvdelen af de ældste læser det meste i bladene. 22

23 Fokus i denne undersøgelse er dog ikke borgernes læsevaner i forhold til lokalbladene, men om de kender kommunens informationsside i bladene og i så fald, om de læser den? Spørgsmålet blev præsenteret på følgende måde: Gladsaxe Kommune har en helside i blågrønne farver med sort/hvide billeder, hvor man finder forskellige informationer om og fra kommunen. Kender du kommunens informationsside i lokalavisen? 60 procent af borgerne kender kommunens informationsside i lokalbladet et svar som naturligvis i høj grad er bestemt af vedkommendes læsevaner. Blandt dem, der læser det meste i begge blade eller læser noget i dem, svarer henholdsvis 76 og 73 procent, at de kender informationssiden, og blandt dem, der kun bladrer de to blade igennem, er andelen 57 procent. De, der aldrig åbner lokalbladet, er uinteressante i denne sammenhæng. Cirka hver fjerde, der læser det meste (eller noget ) i de to blade, og som i selve spørgsmålet oven i købet får beskrevet sidens layout, kan ikke genkende den. At så stor en andel ikke kender informationssiden kan enten skyldes, at den ikke profilerer sig særligt tydeligt i avisen, at man simpelt hen ikke lægger mærke til den, eller at den ikke er beskrevet godt nok i det spørgsmål, der blev stillet i denne undersøgelse. Men uanset hvad ville en mere markant layout måske sikre, at flere af læserne fik øjnene op for siden, og i det mindste kunne genkende den. De, der svarer, at de kender den kommunale informationsside, blev så spurgt om, hvorvidt de læser den eller ej. 21 procent af (samtlige) borgerne læser stort set altid de kommunale informationsannoncer i lokalbladet og yderligere 29 procent gør det af og til. Så stort set læser halvdelen af borgerne siden. Figur 16. procent Læser man kommunens informationsside i lokalbladet? (n=601) 21 Ja, (stort set) altid 29 Ja, af og til 11 Nej, (stort set) aldrig 40 Kender ikke informationssiden/kigger aldrig i lokalbladet 23

24 Det indebærer, at halvdelen ikke læser informationssiden, hvilket enten skyldes, at de bevidst springer siderne over (11 procent), eller at de ikke kender informationssiden, selv om de normalt læser eller bladrer lokalbladene igennem (29 procent), eller at de aldrig kigger i lokalbladene (11 procent). Uanset om man synes at halvdelen er en høj eller en lav andel, er der i dag flere end for syv år siden som læser kommunens informationsside i lokalbladet. Dengang svarede 35 procent af borgerne, at de havde set eller læst informationssiden inden for de sidste tre måneder, sammenlignet med de 50 procent som denne gang svarer, at de i det mindste læser siden af og til. Da der er to parallelle lokalblade, har kommunen valgt, hver anden uge at sætte informationssiderne i Gladsaxe Bladet og hver anden uge i Bagsværd/Søborg Bladet. I denne undersøgelse, har man ønsket at undersøge, om det er noget læserne har bemærket. Figur Hvor finder man kommunens informationsside? Betingelse: Kender informationssiden (n=361) 54 procent Kun i Gladsaxe Bladet Kun i Bagsværd/ Søborg Bladet I begge blade Hver anden uge i de to blade Ved ikke Yderst få i bedste fald procent af dem, der kender kommunens informationsside i lokalbladet, har forstået, at dens placering skifter mellem de to lokalblade på sådan en måde, at den er placeret i det ene blad i lige uger og i det andet i ulige uger. De 25 procent, der tror at man kun finder informationssiden i Gladsaxe Blade, består hovedsagelig af borgere, der har boet over 25 år i kommunen. Udover kommunens informationsside annoncerer Gladsaxe Kommune også om forskellige lokale aktiviteter og arrangementer under rubrikken Det sker i din kommune i lokalbladene. Læser borgerne disse såkaldte kalenderannoncer? 24

25 Figur 18. procent Læser man kommunens kalenderannoncer i lokalbladet? (n=601) 26 Ja, (stort set) altid 39 Ja, af og til 23 Nej, (stort set) aldrig 1 Kender ikke annoncerne 11 Kigger aldrig i lokalbladet To tredjedele af borgerne (65 procent) læser, i det mindste af og til, kalenderannoncerne dvs. rubrikken Det sker i din kommune. Denne rubrik har således markant flere læsere end kommunens informationsside. Her skal man dog være opmærksom på, at forskellen i antallet af læsere primært skyldes, at der kun er én procent, som ikke kender kalenderannoncerne sammenlignet med 29 procent, der svarer, at de ikke kender kommunens informationsside. 25

26 26

27 Radio Gladsaxe Radio Gladsaxe, som er en uafhængig kommunalt finansieret radiostation, er også en potentiel informationskanal for kommunale institutioner og deres aktiviteter. Undersøgelsen viser dog at der næsten ikke er nogen, der lytter til kanalen. Figur 18. Har man nogensinde lyttet til Radio Gladsaxe? (n=601) procent Ja, dagligt Ja, et par gange om ugen Ja, en enkelt dag om ugen 9 Ja, men sjældent Nej, aldrig 12 Kender ikke Radio Gladsaxe To procent af de voksne beboere i Gladsaxe Kommune lytter til Radio Gladsaxe mindst en gang om ugen og yderligere ni procent mere sporadisk. I undersøgelsen fra 1997 svarede 12 procent af borgerne, at de regelmæssigt lytter til Radio Gladsaxe, og hvis man med regelmæssig mener mindst en gang om ugen, er denne andel således faldet til to procent syv år senere. 27

28 28

29 Bladet Ældre i Gladsaxe I kommunen var man interesseret i at vide hvordan de ældre modtager bladet Ældre i Gladsaxe. På Gladsaxe Kommunes hjemmeside bliver bladet præsenteret på følgende måde: Fire gange årligt udsender kommunen nyhedsbrevet "Ældre i Gladsaxe" til alle borgere over 60 år. I nyhedsbrevet beskrives aktuelle oplysninger og informationer om sociale forhold og nye tiltag indenfor ældre- og plejeområdet. Endvidere informerer bladet om nye regler og lovgivning på området og giver oplysninger om tilbud til ældre, ændring af takster og sociale pensioner mv. Blandt dem der er 60 år eller ældre, kender 89 procent bladet. I virkeligheden burde alle kommunens borgere i den alder kende bladet, og spørgsmålet er, om det i nogle tilfælde kan dreje sig om forfængelighed. Næsten halvdelen af dem, der ikke kender bladet er år en alder, hvor man måske endnu ikke vil vedkendes betegnelsen ældre. Derudover er 14 af de 16 personer, der ikke kender Ældre i Gladsaxe, kvinder, sandsynligvis fordi kun den ældste i husstanden (over 60 år) får bladet. Af dem, der kender bladet Ældre i Gladsaxe, læser lidt under en tredjedel (29 procent) stort set alt i bladet, mens en lige så stor andel (29 procent) slet ikke kigger i det eller nøjes med at bladre det igennem. De resterende 42 procent læser et par artikler, men langt fra alt stof i bladet. Figur 19. Læser man bladet "Ældre i Gladsaxe"? (n=132) procent Ja, de fleste artikler Ja, cirka halvdelen af artiklerne Ja, en artikel eller muligvis to Nej, bladrer det kun igennem Nej, stort set aldrig Kvindernes og mændenes læsevaner er stort set de samme, og der er heller ikke nogen forskel mellem dem, der er under 65 år og dem, der er over. De ældre, der har boet i kommunen i over 25 år (hvilket gælder de allerfleste), har de samme læsevaner som dem der har boet der i kortere tid. 29

30 Hvad synes man så om bladet Ældre i Gladsaxe? Tre fjerdedele (76 procent) af dem, der kender bladet, er tilfredse eller meget tilfredse, mens ti procent er mere eller mindre utilfredse. Figur 20. Hvor tilfreds er man med bladet "Ældre i Gladsaxe"? (n=132) procent Meget tilfreds Tilfreds 8 Ikke helt tilfreds 2 Bladet er direkte dårligt 14 Ved ikke Blandt dem, der plejer at læse halvdelen af artiklerne eller mere, er 89 procent tilfredse 36 procent er meget tilfredse og 53 procent tilfredse. Af de åbne svar fremgår, at en central grund til at man ikke er tilfreds med bladet, er at man føler sig provokeret af, at kommunen betragter én som ældre (i og med at man får sig tilsendt bladet Ældre i Gladsaxe ), men der skal dog tilføjes, at de utilfredse er jævnt fordelt i aldersintervallet 60 til 81 år. Liste over samtlige besvarelser, hvorfor man ikke er tilfreds med bladet Ældre i Gladsaxe : Bladet er kedeligt. Der er ikke noget særligt udover at politikerne stiller sig frem. Der kan stå flere informationer i den, for eksempel når nye lov træder i kraft. Der skulle være en indholdsfortegnelse, og det skulle udkomme flere gange årlig. Det henvender sig ikke til jobaktive ældre. Er ikke ældre. Er stadigvæk ung. Vil ikke deltage i arrangementer. Kun til ensomme. Er meget erhvervsaktiv. Er ikke gammel af sind. Har en virksomhed. Får det dårligt psykisk over at modtage bladet, da jeg ikke føler mig gammel. Føler mig ikke ældre, så bladet virker uvedkommende. Har ikke særligt brug for det. Ikke interessant. Man kan enten læse tingene alligevel i lokalaviserne. Ikke oplysende nok. Gerne faktuelle oplysninger i. Gerne mere om økonomi. Mangler tid til at læse i det. Læser det ikke og har derfor ingen mening. Står ikke noget særligt i. Synes det er lidt kedeligt. Upålidelige artikler. 30

31 31

32 Kommunens samlede informationsindsats Hvis vi ser på hver enkelt komponent i kommunens informationsindsats, er de tilsyneladende alle kendt og brugt af hovedparten af borgerne i kommunen, samtidig med at de er blevet vel modtaget. Når vi så spørger dem om den samlede informationsindsats bekræftes denne positive holdning. Figur Hvordan er kommunens samlede informationsindsats? (n=601) 87 procent Jeg bliver tilstrækkeligt informeret 8 Den kunne være bedre 1 4 Den er direkte dårlig Ved ikke Hovedparten af borgerne i kommunen oplever, at de får tilstrækkelig information om kommunale anliggender i bred forstand. Kun én procent betegner den som direkte dårlig, mens otte procent svarer at den kunne være bedre. Grunden til, at man svarer ved ikke, er ikke nødvendigvis, at man vakler mellem et positivt og et negativt udsagn. Måske har man bare taget informationsindsatsen for givet uden at reflektere over om den kunne være gjort på en anden måde. Selv om 81 procent af mændene er tilfredse med kommunens samlede informationsindsats, er der markant flere kvinder, der er det 91 procent. Og ser vi på borgernes alder, er 90 procent af dem på 50 år eller derover tilfredse, sammenlignet med 84 procent blandt dem under 50 år. Der er ingen sammenhæng mellem holdningen til kommunens informationsindsats, og hvor længe man har boet i kommunen. 32

33 33

34 Konklusion Kommunens informationskilder i almindelighed, og hjemmesiden og Håndbogen i særdeleshed, er vel forankrede i borgernes bevidsthed, og de bliver også brugt i vidt omfang. På spørgsmålet om, hvad man synes om kommunens samlede informationsindsats, svarer 87 procent, at de føler sig tilstrækkeligt informeret, hvilket må betegnes som en meget høj andel. Allerede i dag vælger flere borgere kommunens hjemmeside frem for alle andre informationskanaler, hvis de har brug for information om kommunale anliggender, men i fremtiden kan man forvente, at en endnu større andel af borgerne i Gladsaxe sætter sig foran computeren. Hvert eneste år bliver målgruppen nemlig suppleret med endnu et hold 18-årige, for hvem Internettet er en selvfølgelighed, når der skal søges oplysninger. Undersøgelsen viser, at Håndbogen er blevet brugt af en større andel af borgerne i Gladsaxe år 2004 end for syv år siden, selv om adgangen til Internettet dengang var markant mindre, end den er i dag. Så det er ikke sikkert at brugen af Håndbogen fremover vil falde i takt med Internettets fremmarch. Håndbogens styrke ligger netop i lettilgængeligheden, mens hjemmesiden og informationssiderne i lokalbladet til forskel fra Håndbogen løbende bliver opdateret. 34

35 35

36 Bilag 1. Spørgeskema Din håndbog som borger i kommunen Goddag, mit navn er XXX. Jeg ringer fra TeleScope Analysebureau i forbindelse med en undersøgelse for Gladsaxe Kommune. Jeg vil derfor gerne tale med den person i husstanden, som har fødselsdag næste gang, og som samtidig er 18 år eller derover. 1. Hvor gammel er du?. år 2. Hvor mange voksne på 18 år eller derover er der i husstanden? (antal voksne) 3. Hvem i husstanden plejer at stå for kontakten til kommunen? Ip Ip s partner Ip og Ip s partner i fællesskab/ip og Ip s partner dækker forskellige områder Anden voksen/ip s barn/børn 4. Hvad er det første, du vil gøre, hvis du skal have informationer om Gladsaxe Kommune eller have fat i et telefonnummer eller en adresse på en kommunal institution i Gladsaxe? (Kun ét kryds - spørgsmål 4-7) Din håndbog som borger i kommunen (Tidl. Borger i Gladsaxe ) Kommunens hjemmeside Lokaltelefonbogen (TDC s den blå) Den grønne vejviser (Mostrup) Anden lokaltelefonbog (f.eks. den røde) De kommunale informationsannoncer Nummeroplysningen Den store (hvide/gule) telefonbog Har telefonnumret til Rådhuset skrevet op/kan numret til Rådhuset udenad Spurgte ven/bekendt/nabo/kollega Søge efter oplysningen på anden måde, hvilken? Ved ikke For at sikre at svaret håndbogen er korrekt opfattet af intervieweren (at det f.eks. ikke drejer sig om nogen af telefonbøgerne) skal intervieweren spørge: Mener du den med spiralryggen? / Du mener den med spiralryggen? 5. Hvor vil du søge information, hvis du vil vide hvilke fritidstilbud, der er i kommunen? (samme svarkategorier som i spørgsmål 4.) 36

37 6. Hvor vil du søge information, hvis du har brug for at vide, hvornår biblioteket eller svømmehallen har åbent? (samme svarkategorier som i spørgsmål 4.) Et særligt spørgsmål til dem der er 60 år eller ældre: 7. Hvor vil du søge information, hvis du har brug for at vide, hvad der er af særlige kommunale service- og kulturtilbud for voksne og pensionister? (samme svarkategorier som i spørgsmål 4, samt svarmuligheden Ældre i Gladsaxe ) NB! Spørgsmålene 8 stilles kun til dem, der ikke har nævnt håndbogen tidligere under interviewet. Hvis IP tidligere i interviewet spontant har nævnt Håndbogen gå direkte til spørgsmål Gladsaxe Kommune udsender hvert andet år en håndbog med spiralryg, som heder Din håndbog som borger i kommunen, og som er tænkt som en opslagsbog, der skal gøre det let for den enkelte borger at søge informationer om kommunen. Den seneste blev omdelt i januar i år. Kan du huske, om du har fået den? Ja, jeg/vi har fået håndbogen/ja, jeg tror, jeg/vi har fået håndbogen Nej, jeg kan ikke huske, at jeg/vi har fået håndbogen Ved ikke 9. Ved du hvor håndbogen ligger? Ja/Ja, det tror jeg Nej, men min partner ved det (nok) Nej Jeg/vi har smidt håndbogen væk Ved ikke 10. Nogen bruger aldrig håndbogen andre bruger den ofte. Har du nogensinde søgt efter en oplysning i Gladsaxe Kommunes håndbog? Nej, aldrig Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Ved ikke 11. Hvilken/hvilke oplysning(-er) søgte du efter i håndbogen? 37

38 12. Alle husstande i Gladsaxe Kommune får lokalaviserne Gladsaxe Bladet og Bagsværd/Søborg Bladet med posten hver uge. Læser du bladene? Gladsaxe Bladet Bagsværd/Søborg Bladet Nej Bladrer kun Læser noget Læser det meste Ved ikke 13. Gladsaxe Kommune har en helside i blågrønne farver med sort/hvide billeder, hvor man finder forskellige informationer om og fra kommunen. Kender du kommunens informationsside i lokalavisen? Ja Nej (gå direkte til spørgsmål 16) 14. Læser du nogensinde kommunens informationsside i lokalavisen? Ja, (stort set) altid Ja, af og til/ind imellem Nej, (stort set) aldrig Ved ikke 15. Kan du huske, om man finder kommunens informationsside i både Gladsaxe Bladet og Bagsværd/Søborg Bladet eller kun i det ene blad? Kun i Gladsaxe Bladet Kun i Bagsværd/Søborg Bladet I begge bladene Hver anden uge i de to blade Ved ikke 16. Udover kommunens informationsside annoncerer kommunen også om forskellige lokale aktiviteter og arrangementer under rubrikken "Det sker - i din kommune" i lokalbladet. Læser du nogensinde disse kalenderannoncer? Ja, (stort set) altid Ja, af og til/ind imellem Nej, (stort set) aldrig Kender ikke disse kalenderannoncer Ved ikke 38

39 Et særligt spørgsmål til dem der er 60 år eller ældre ( - øvrige direkte til spørgsmål 21): 17. Kender du bladet Ældre i Gladsaxe? Ja Nej (Gå direkte til spørgsmål 21) Ved ikke (Gå direkte til spørgsmål 21) Hvis ja på spørgsmål 17: 18. Læser du nogensinde bladet Ældre i Gladsaxe? Jeg læser stort set aldrig bladet Jeg bladrer det kun igennem Jeg læser normalt en artikel eller muligvis to i bladet Jeg læser normalt cirka halvdelen af artiklerne i bladet Jeg læser normalt de fleste artikler i bladet 19. Hvor tilfreds er du med bladet Ældre i Gladsaxe? Jeg er meget tilfreds med bladet Jeg er tilfreds med bladet Jeg er ikke helt tilfreds med bladet Jeg synes bladet er direkte dårligt Ved ikke Hvis mere eller mindre utilfreds med bladet i spørgsmål 19: 20. Hvorfor er du ikke helt tilfreds med bladet Ældre i Gladsaxe? Lytter du nogensinde til Radio Gladsaxe? Ja, dagligt Ja, et par gange om ugen Ja, en enkelt dag om ugen Ja, men sjældent Nej, aldrig eller stort set aldrig Nej, kender ikke Radio Gladsaxe Ved ikke 39

40 22. Har du nogensinde søgt information på (besøgt) Gladsaxe Kommunes hjemmeside Ja, mange gange Ja, nogle gange Ja, en enkelt gang Nej, aldrig (Gå direkte til spørgsmål 24) Ved ikke (Gå direkte til spørgsmål 24) Hvis ja på spørgsmål 22: 23. Hvor nemt eller svært var det at finde de oplysninger, du havde brug for? Meget nemt Nemt Hverken eller Svært Meget svært Husker ikke/ved ikke 24. I løbet af dette interview er der blandt andet blevet spurgt til Gladsaxe Kommunes vigtigste informationskanaler. Hvordan synes du, at kommunens informationsindsats som helhed er over for borgene? Jeg bliver tilstrækkeligt informeret gennem kommunens forskellige informationskanaler Kommunens informationsindsats kunne være bedre Kommunens informationsindsats er direkte dårlig Ved ikke 25. Er der noget du synes, kunne gøres (endnu) bedre eller anderledes i kommunens information til borgerne 40

41 Til sidst Kvinde Mand 26. Hvad er din beskæftigelse? Fuldtidsarbejde Deltidsarbejde Arbejdsløs Førtidspensionist Efterløn Pensionist Studerende Hjemmegående Andet 27. Er der hjemmeboende børn i husstanden, som går i vuggestue eller børnehave? Ja Nej 28. Er hjemmeboende børn i husstanden under 18 år, som bor hos dig, og som går i skole (folkeskole eller tilsvarene)? Ja Nej 29. Hvilken type bolig bor du i? Bor i ejerlejlighed Bor i eget hus Bor i andelsbolig Lejer Fremlejer Anden boligform 30. Har du adgang til Internet? Ja, der hjemme Ja, på mit arbejde Nej, jeg har hverken adgang til Internettet på mit arbejde eller der hjemme 31. Hvor mange år har du boet i Gladsaxe Kommune?. (antal år) 41

42 42

43 Bilag 2. Spørgsmål 20. Hvilken eller hvilke oplysning(-er) søgte man efter i Håndbogen? AFFALD (4 svar) AFFALD OG IDRÆT AFFALDSORDNING AFFALDSORDNINGER EL. ÅBNINGSTIDER PÅ KONTORER AFFALDSSORTERING AFTENSKOLE ANGÅENDE AFHENTNING AF SKRALD ANGÅENDE FRITIDSTILBUD ANGÅENDE TIDSPUNKTET PÅ DAGEN STORESKRALD HENTES ANGÅENDE ÅBNINGSTIDEN PÅ BIBLIOTEKET BØRNEPLEJE OG STORSKRALD BIBLIOTEK ÅBNINGSTIDER BIBLIOTEK BIBLIOTEK OG STRAXEN BIBLIOTEK. SKOLE. PLEJEHJEM. MEGET ANDET BIBLIOTEK. SVØMMEHAL. SKATTEFORVALTNING. BØRNEINSTITUTION BIBLIOTEKET OG NR PÅ POLITI BIBLIOTEKET. FRITIDSKLUBBER BIBLIOTEKETS ÅBNINGSTID BIBLIOTEKETS ÅBNINGSTIDER OG OPLYSNINGER OM PAS BOPÆLSPLIGT MEN FORGÆVES. AFFALD BØRNEINSTITUTIONER CONTAINERPLADSENS ÅBNINGSTIDER CONTAINERPLADSER. PLEJEHJEM. HJEMMEPLEJE COTAINERPLADSENS ÅBNINGSTIDER. SVØMMEHALLENS ÅBNINGSTID DØGNINSTITUTIONER EFTERLØN EL ELLEDNINGER BL.A. FERIEOPHOLD FINDE ADRESSE ELLER TLF. NR. TIL NOGET. FINDE EN PERSON I PENSIONSAFSNITTET FINDE KONTAKTER TIL HJEMMEHJÆLP. KØRSELSORDNINGER OG LIGNENDE FINDE NOGET OM SPORT FINDE NUMMER PÅ EN FRITIDSKLUB. FOLKEPENTSION. MEDICIN. HJÆLPEMIDLER FORENINGER FORRETNING. FRISØR FORSKELLIGT ÅBNINGSTIDER FRILUFTSBADET. LEDTE EFTER TEATERKLUB FORGÆVES FRITIDS TILBUD I SOMMERFERIEN FRITIDSHJEM FRITIDSKLUBBER FRITIDSTILBUD (3 svar) FRITIDSTILBUD OG TELEFONNUMRE OG STORSKRALD GENBRUG ÅBNINGSTIDER GENBRUGSPLADSENS ÅBNINGSTID (2 svar) GENBRUGSSTATION GENBRUGSSTATIONEN GENBRUGSSTATIONER OG AFFALD 43

44 GENERELT GENOPTRÆNING HAVDE ROTTER. SKRALD HAVE FAT PÅ KOMMUNEN HAVEAFFALD OG STORSKRALD HAVEAFFALD. STORSKRALD HJEMMEHJÆLPEN HJEMMEPLEJE OG TRANSPORTMULIGHEDER HJEMMEPLEJE SAMT SKRALD OG LÆGE HJÆLPEMIDDEL-CENTRALEN HJÆLPEMIDDELCENTRAL OG SYGEDAGPENGE HUSKER IKKE (3 svar) HVIS JEG SØGER NOGET HVIS MAN DISKUTERER NOGET HVOR ER CONTAINERPLADSEN HVORNÅR DER VAR AFHENTNING AF STORSKRALD HVORNÅR DER ER ÅBEN RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED FLYNING TIL KOMMUNEN IDRÆTSTILBUD INFO OM INSTITUTIONER INFO OM SKOLER INSTITUTIONER TIL BARN. KLUBBER. GIFTERMÅL INSTITUTIONER. BØRNEHAVE. SKOLER. BIBLIOTEKET. KOM MUNE INSTITUTIONERS TLF INTERNATIONALE KONTAKTER JOBHUSET KAN IKKE HUSKE (4 svar) KIRKER. SVØMMEHALLER. NUMRE TIL KOMMUNEN KIROPRAKTORTILSKUD KLUBBER KLUBBER. PENSION KOMUNENS TLF NR. ÅBNINGSTIDER KORT OVER KOMMUNEN KORT. AFFALD KORTET. LÆGEVAGTEN LEDTE EFTER ET SKRALDESTATIV LÆGEVAGT. KULTURTILBUD LÆGEVAGTEN MEDBORGERHUSET MUSIKSKOLE. SKOLER. NOGET MED AFFALD NOGET MED PENSIONEN NOGET MED RENOVATION NOGET OM LOKALERESERVATION TIL FORENINGSFORMÅL. GENBRUG NOGET VEDR SKAT OG SVØMMEHALLENS ÅBNINGSTID NOGET VEDR. PENSION NR PÅ DEN LOKALE AVIS. NR TIL EN SKOLE. NUMRE OM ÆLDRESERVICE OMSORGSCENTRE OPLYSNINGER OM NARKOBEHANDLING PASKONTOR. PROBLEM MED KORT. KORT MED FORKERTE NAVNE PENSIONISTKONTOR OM PENSION 44

45 PENSIONSKONTOR. HAR SKIFTET PRAKTISKE OPLYSNINGER PRIVATE ADRESSER RENOVATION OG KOMMUNALE MØDER RENOVATION. UDDANNELSE RENOVATION. VANDVÆSENET. NOGET MED VALG RINGEDE TIL VEJVÆSEN RØR DER VAR SPRUNGET. SKATTER. FRITID. LANDKORT RÅDHUSET. SVØMMEHAL SAGSBEHANDLER. SØN ER HJERNESKADET SKADEDYR. STORSKRALD SKOLE SKOLER BØRNS FORHOLD BYRÅD SKOLETANDPLEJE - FRITIDSKLUB SKRALD SKRALDAFHENTNING SKULLE HAVE FAT I NOGLE HJÆLPEMILDER. ELSCOOTER SPEJDER SPORTHALLER. LÆGER. INSTITUTIONER. SKOLER. BIBLIOTEKER STADION OG BOWLINGHAL OG LÆGER STORSKRALD (2 svar) STORSKRALD. AFFALD. SPORT STORSKRALDSORDNING STRAKSEN SUPPLERENDE OPLYSNINGER TIL HJEMMESIDEN SV MMEHALLER SVØMMEHAL (3 svar) SVØMMEHAL. BIBLIOTEK. HUSLEJENÆVN. STRAKSEN SVØMMEHAL. BOWLINGHAL. DANS. MUSIK. FORSKELLIGE TILBUD SVØMMEHAL. FERIEKORT. TEKNIK OG MILJØ. AFFALD. TANDPLEJE SVØMMEHAL. HAL. KOMMUNALLE INSTANSER. POLITIET SVØMMEHAL. SPORT SVØMMEHALLEN SAMT SKØJTEHALLENS ÅBNINGSTID SVØMMEHALLENS ÅBNINGSTIDER SVØMNING SYGDOM. HJEMMEHJÆLP. BOLIG. VISITATOR I HJEM. ALT SOM H SYGEHUS. LÆGEVAGTEN. GYMNASTIK. LEJE EN HAVE SYGESIKRINGSKORT SØGTE EFTER EN LEDER I EN BOLDKLUB SØGTE EN ADRESSE TEKNISK FORVALTNING -VAND TEKNISK FORVALTNING TEKNISK FORVALTNING + TLF. PÅ EN INSTITUTION TEKNISK FORVALTNINGS NR. TEKNISK FORVALTNINGS NUMMER TELEFONNUMMER + VEJKORT TELEFONNUMMERET PÅ POSTEN - NÅR AVISEN IKKE KOMMER TELEFONNUMRE (5 svar) TELFON NR. PÅ EN SKOLE TILBUD FOR BØRN TLF. TIL FOLK PÅ KOMMUNEN VANDVÆRK (2 svar) VDR. AFFALDSSORTERINGEN VDR. AFHENTNING AF AFFALD 45

46 VED IKKE (6 svar) VEDR. ADRESSE PÅ EN MØDREGRUPPE VEDR. ADRESSE PÅ ET PLEJEHJEM. VEJOPLYSNING VEDR. AFHENTNING AF HAVEAFALD VEDR. AFHENTNING AF STORSKRALD VEDR. BOLIGFORHOLD ( BOLIGSTØTTE) VEDR. BØRNEPASNING VEDR. ET DIREKTE NR TIL EN AFDELING TIL KOMMUNEN VEDR. JOBSØGNING PÅ RÅDHUSET. VEDR. SFO. DAGPLEJEKONTORET VEDR. VVS HJÆLP ÅBNING FOR TEKNISK FORVALTNING. SKRALD ÅBNINGSTIDER ÅBNINGSTIDER BIBLIOTEK FRITIDSHJEM FRITIDSAKTIVITETER ÅBNINGSTIDER GENBRUG ÅBNINGSTIDER OG RENOVATION OG MILJØPROJEKT ÅBNINGSTIDER OG TLF. NR ÅBNINGSTIDER PÅ BIBLIOTEK OG SPORTSHAL ÅBNINGSTIDER PÅ KONTORER ELLER ANDRE STEDER ÅBNINGSTIDER TIL SVØMMEHAL. KOMMUNENS NR. ELLERS NETTET ÅBNINGSTIDER. AFFALD ÅBNINGSTIDER. AFFALDSPLADSEN ÅBNINGSTIDER. KONTORER Spørgsmål 25. Er der noget du synes, kunne gøres (endnu) bedre eller anderledes i kommunens information til borgerne? ARBEJDE MERE PÅ HJEMMESIDEN. MANGLER LIDT INFORMATIONER. AVISSIDER ER KEDELIGE. BEDRE INFO OM FORENINGER PÅ HJEMMESIDEN. DET ER LIDT RODET. BEDRE INFORMATION TIL ÆLDRE. BEDRE INFORMATION TIL MØRKHØJ - DET ER ET FORSØMT OMRÅDE. BOG MED SPIRAL KUNNE VÆRE BEDRE. ÆLDRESAGEN KUNNE TILBYDES TIL 50-ÅRIGE. KUNNE VÆRE HUSSTANDSOMDELT. DÅRLIG HJEMMESIDE. DET SKREVNE MATERIALE KUNNE VÆRE BEDRE. F. EKS. OM FOLKEPENSION. ET MERE JORDNÆRT SPROG. FLERE INFOMATIONER OM DE FORSKELLIGE KULTURELLE TILBUD. FOR ÆLDRE MÅSKE IKKE SÅ GODE INFORMATIONER. HVIS DE LÆSER DÅRLIGT. FOR LIDT INFORMATION OG BEHANDLING TIL HANDICAPPEDE. FOR MEGET INFORMATION F. EKS OM MILJØUGE. BEHØVER IKKE AT SENDE FOLDERE UD TIL ALLE HUSSTANDE. PAPIRSPILD. ELLERS GODT NOK. FORENKLE HJEMMESIDEN OG DROPPE KODEORD. GIVE FLERE OPLYSNINGER TIL BORGERNE. HÅNDBOG SKAL VÆRE LIDT MERE BRUGERVENLIG. HJEMMESIDEN BØR VÆRE MERE LOGISK. MEGET AFSENDERORIENTERET. BYGGET OP OM INSTANSER I KOMMUNER. KAN IKKE FINDE TING. HJEMMESIDEN ER FOR SVÆR. HJEMMESIDEN FOR SVÆR. HJEMMESIDEN KUNNE VÆRE LETTERE TILGÆNGLIG. KUNNE IKKE ORDNE SELVANGIVELSE VIA NETTET. AVISERNE KUNNE GØRES MERE INTERESSANTE. 46

47 HJEMMESIDEN SKAL VÆRE MERE BRUGERVENLIG. TINGENE SKAL VÆRE NEMMERE AT FINDE. HJEMMESIDEN SKULLE GØRES MERE SIMPEL HJEMMESIDEN. SKAL DESIGNES OP. ER FOR BESVÆRLIG. HVIS MAN IKKE HAR EN COMPUTET ER MAN NOK MERE AFHÆNGIG AF LOKALBLADENDE. NOGLE GANGE MANGLER DER NOGLE INFORMATIONER IKKE MÅLRETTET NOK. DER ER FOR MEGET MELLEM HIMMEL OG JORD. INFO OM LOKALPLAN DÅRLIGT INFORMATIONERNE ER FOR PÅGÅENDE - NÆRMEST MARKEDSFØRING AF KOMMUNEN INTERESSERER SIG FOR ÆLDREPOLITIK. MANGLENDE INFORMATION OM ÆLDREPOLITIK. MANGLENDE INFORMATION OMKRING POLITISK SPØRGSMÅL OM ÆLDRE OG TANDLÆGE. JA, MERE INFORMATION OM POLITIK I KOMMUNEN EVT. BESTYRELSES MØDER. VEDR. VISIONER. FOR OVERFLADISK. JA. MERE SAMLET INFORMATION. JO FLERE FORMULARER OG S DES BEDRE PÅ HJEMMESIDEN. KAN NOGEN GANGE SELV GÅ DERNED. BRUGER IKKE HÅNDBOG. DET ER IKKE OPDATERET. SKREVET FOR KOMMUNALFOLK. KOMMUNENS SERVICE ER DÅRLIG MEN INFORMATIONERNE ER GODE. KUNNE TÆNKE SIG MERE OMKRING BYRÅDSMØDER. NOGET OM RESULTATER LETTERE INTERNETSIDE. NOGLE NYHEDSBREVE. LOKALPLAN MEGET HEMMELIGE. STØRRE OPLYSNING. MAN SKAL ALLIGEVEL HAVE UDDYBET INFORMATIONEN. MAN KAN BARE RINGE TIL KOMMUNEN. HÅNDBOG ER OVERFLØDIG. MAN KOMMER ALLIGEVEL I OMSTILLING. KAN BRUGE PENGENE ANDERLEDES. MANGLENDE INFO OM SPECIALSKOLERS TILBUD. MANGLER AT FÅ HÅNDBOGEN. VIL MEGET GERNE HAVE DEN. MERE BRUGERVENLIG HJEMMESIDE. MERE INFOMATIONER UD TIL BORGERNE. MERE INFORMATION OM LOKALPLANER. HVAD PLANEN GÅR UD PÅ OM F. EKS. PLANLÆGNING AF STIGER OG VEJE ELLER ANDET. MERE KONKRETE OG BRUGERVENLIG OVERSKRIFTER PÅ KOMUNNENS HJEMMESIDER. SÅ FOLK NEMMERE KAN KOMME FREM TIL DE RIGTIGE UNDERPUNKTER. STIKORDREGISTERET SKAL FORRBEDRES. MERE OM CONTAINERPLADS I HÅNDBOGEN. NOGET OM LOPPEMARKEDER. MERE OVERSKUELIG. MERE OM RETTIGHEDER I FORHOLD TIL AT VÆRE ENLIG STUDERENDE. TIL FORÆLDRE. BOLIGSIKRING. INGEN OPLYSNING. MERE OPLYSNING OM AFFALDS MULIGHEDER MERE SYNLIG BOG. MED FARVER NYHEDER FRA KOMMUNEN TIL S. NOGLE AF DEM TYNDT BESKREVET OPLYSE BEDRE OM STORE ÆNDRINGER I KOMMUNEN FX. VIA EN PJESE DA HJEMMESIDEN BRUGES TIL AT SØGE OPLYSNINGER PÅ OPLYSE OM HVORDAN MAN KOMMER AF MED AFFALD OPLYSNINGER TIL TURISTER. HVOR KAN MAN FX OM HVOR KAN MAN BADE. PÅ NETTET SKAL DET OGSÅ STÅ PÅ ANDRE SPROG SVÆRT AT FINDE PRÆCIS DEN PERSON MAN SKAL SNAKKE MED INDE PÅ HJEMMESIDEN TILBUD AF SERVICE KUNNE KLARES GENNEM INTERNET VIGITGT AT DET BÅDE KOMMER ELEKTRONISK OG PÅ PAPIR. DET ER FINT VILLE GERNE HAVE VIDST NOGET MERE OM SPECIFIKKE REGLER I DAGINSTITUTIONEN PÅ FORHÅND LIDT SENT AT FÅ DEM AT VIDE EFTER MAN ER STARTET 47