Uddannelsesordning. Uddannelse til Fængselsbetjent. Uddannelsescentret i Birkerød, Koncern HR

Transkript

1 Uddannelsesordnng Uddannelse tl Fængselsbetjent Uddannelsescentret Brkerød, Koncern HR Jun 2018

2 Indholdsfortegnelse 1 Indlednng Retsgrundlag Dspensaton Uddannelsens formål Faglge kpetencer Personlge, socale samt lærngs- udvklngskpetencer Optagelse på uddannelsen Optagelseskrav Uddannelsens mål Uddannelsens prncpper for tlrettelæggelse af skoleundervsnngen praktkuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsens organserng Uddannelsens elementer Undervsnngs- lærngsformer Uddannelsesb Elevsamtaler Uddannelsens prøver Indstllng tl prøver Prøvegrundlag Forhold der vedrører prøvegrundlaget Eksamensklager Anke Specalundervsnng Specalpædagsk støtte Undervsnng læse- skrvefærdghed Deltagelsesplgt, fravær orlov Frtagelse for dele af uddannelsen Afskedgelse ophør fra uddannelsen Advsory board Internatonal natonal erfarngsudvekslng vdendelng BILAG TIL UDDANNELSESORDNING FOR UDDANNELSEN TIL FÆNGSELSBETJENT Blag 1: Kpetencemål for skole, VFU praktk Blag 2: Lærngsmål skolemodul Tema 1: Etk professonalsme Tema 2: Krmnalforsorgens ndsatte nsttutoner Tema 3: Forandrng, støtte motvaton Tema 4: Lovgvnng, regler procedurer Tema 5: Konflkthåndterng, kontrol skkerhed

3 Blag 3: Lærngsmål for vrkshedsforlagt undervsnng (VFU) VFU overblk Blag 4: Lærngsmål for praktkmodul Tema 1: Etk professonalsme Tema 2: Krmnalforsorgens ndsatte nsttutoner Tema 3: Forandrng, støtte motvaton Tema 4: Lovgvnng, regler procedurer Tema 5: Konflkthåndterng, kontrol skkerhed Blag 5: Prøvegrundlag

4 1 Indlednng Uddannelsesordnngen er udarbejdet henhold tl Crkulære uddannelsen tl fængselsbetjent af 1. oktober 2013 fnder anvendelse for samtlge elever, optaget fra den 1. januar 2015 derefter. Uddannelsesordnngen følger kronolen jf. crkulære uddannelsen tl fængselsbetjent er opsat henhold hertl. Uddannelsesordnngen er gennemskrevet grundlæggende revderet forhold tl følgende afsnt: 1. Lærngsmål Crkulærets overordnede lærngsmål er fortsat udgangspunktet er denne udgave af uddannelsesordnngen operatonalseret gennem en formulerng opstllng kategorerne: vden, færdgheder kpetencer svarende tl kategorerne kvalfkatonsrammen for lvslang lærng. 1 Formålet med revsonen af lærngsmålenes formulerng opstllng er: - at tydelggøre uddannelsens prresson - at fremme sammenhængen mellem uddannelsens elementer - at skabe større klarhed overskuelghed arbejdet med mål, ndhold, metoder samt evaluerng på skoleuddannelsen praktkken. 2. Beskrvelse af Vrkshedsforlagt Undervsnng Vrkshedsforlagt undervsnng (VFU) er beskrevet mere ndgående forhold tl mål, ndhold metode. 1.1 Retsgrundlag Justtsmnsteret er ressortmnsterum for uddannelsescentret, uddannelsen følger s udgangspunkt de gældende prncpper Undervsnngs- Forsknngsmnsterets regelgrundlag for offentlge uddannelser, herunder: Bekendtgørelse nr af 2. december 2016 prøver erhvervsrettede vderegående uddannelser. Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 karakterskala anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- Forsknngsmnsterets råde. 1.2 Dspensaton Uddannelsescentret kan dspensere fra regler uddannelsesordnngen s kke er fastlagt af lov bekendtgørelser. Dspensatonen skal være begrundet usædvanlge forhold. 2 Uddannelsens formål I Crkulære Uddannelsen tl fængselsbetjent formuleres uddannelsens formål således: Eleven skal gennem skoleundervsnng, praktkuddannelse egen aktve tlegnelse opnå den vden, de færdgheder de kpetencer, der kræves s fængselsbetjent. 2.1 Faglge kpetencer Myndghedsudøvelse Fængselsbetjenten skal professonelt overensstemmelse med gældende regler Krmnalforsorgens værdgrundlag udøve myndghed på vegne af samfundet

5 Kontrol skkerhed samt støtte motvaton Fængselsbetjenten skal selvstændgt samarbejde med andre udføre opgaver vedrørende kontrol skkerhed, herunder ved anvendelse af lovlge magt- skrngsmdler. Fængselsbetjenten skal støtte motvere ndsatte tl at leve en krmnaltets fr tlværelse samt medvrke tl at opretholde udvkle et godt nsttutons- afdelngsmljø. Fængselsbetjenten skal deltage behandlngen af sager vedrørende ndsatte angående besøg, udgang, overførsel, løsladelse m.v. Relatons arbejde Fængselsbetjenten skal forbndelse med eller s forudsætnng for udførelsen af de ovenfor nævnte opgaver nformere, vejlede rådgve de ndsatte dsses pårørende samt medvrke tl at skabe, opretholde udvkle konstruktve relatoner tl de ndsatte. Fængselsbetjenten skal observere analysere den enkelte ndsattes stuaton, tlstand adfærd på grundlag heraf vurdere, der bør reageres herpå gvet fald ud fra hvlke regler krterer. Fængselsbetjenten skal meddele eventuelle observatoner problemstllnger vdere tl kolleger overordnede på en professonel korrekt måde. 2.2 Personlge, socale samt lærngs- udvklngskpetencer Balancen mellem kontrol skkerhed / støtte motvaton Fængselsbetjenten skal have en grundlæggende forståelse for, at kontrol- skkerhedsmæssge opgaver overordnet set er lge så vgtge s opgaver med at støtte motvere ndsatte tl at leve en krmnaltets fr tlværelse. Fængselsbetjenten skal tlrettelægge udføre st arbejde professonelt afbalanceret overensstemmelse med denne grundlæggende forståelse. Lærng motvaton Fængselsbetjenten skal have ndsgt læreprocesser egne lærngs- motvatonsmæssge styrker udvklngspotentaler skal forstå, at faget er baseret på såvel teoretsk vden s praktske erfarnger. Professonel etk Fængselsbetjenten skal forstå de etske retnngslnjer, der gælder for faget, skal have evne vlje tl at arbejde overensstemmelse hermed. Reflekson Fængselsbetjenten skal med udgangspunkt egne erfarnger reflektere over fagets udvklng på baggrund heraf medvrke tl at ajourføre vdereudvkle såvel egne faglge personlge færdgheder kpetencer faget s helhed. Samarbejde Fængselsbetjenten skal forstå sn egen faggruppes kpetencer, arbejdsråder beføjelser skal på grundlag heraf kunne ndgå et konstruktvt samarbejde med andre faggrupper. 3 Optagelse på uddannelsen Optagelse på uddannelsen tl fængselsbetjent forudsætter ndebærer ansættelse s fængselsbetjent på prøve jf. gældende ansættelseskrterer samt optagelsesprøver. Optagelsesforløbet består af en fyssk test, en tanke- personlghedstest samt et ntervew. 3.1 Optagelseskrav Personlge krav For at kme betragtnng tl uddannelsen tl fængselsbetjent, skal man: - være fyldt 21 år ved uddannelsens start - være lovlydg det vl sge; respektere overholde gældende love regler 5

6 - have ndfødsret et EU-land, Norge, Island eller Lechtensten - være god fyssk form have et godt fyssk psyksk helbred. Fyssk test ndgår rekrutterngen - Kunne dokumentere et 12 tmers førstehjælpsbevs, s er max. 3 år gammelt, senest 3 måneder efter ansættelse Uddannelseskrav Du skal derudover have de rette studekpetencer, s kan være opnået ved: - Gennemført erhvervsuddannelse (EUX, EUD, HG) eller lgnende - Gymnasal uddannelse (HTX, HHX, STX) - Relevant erhvervserfarng Herudover vl der blve lagt vægt på, at ansøgeren har relevante personlge erfarnger kvalfkatoner sås højskoleophold, frvllgt arbejde eksempelvs humantære socale organsatoner, udenlandsrejser etc. 4 Uddannelsens mål Uddannelsens lærngsmål for skoleundervsnng, VFU praktk er operatonalseret beskrevet uddannelsesordnngens blag: - Blag 1 Kpetencemål for skole, VFU praktk - Blag 2 Lærngsmål skolemodul Blag 3 Lærngsmål for vrkshedsforlagt undervsnng (VFU) - Blag 4 Lærngsmål for praktkmodul Blag 5 Prøvegrundlag 5 Uddannelsens prncpper for tlrettelæggelse af skoleundervsnngen praktkuddannelsen Uddannelsen vekselvrker mellem skoleundervsnng på uddannelsescentret praktsk oplærng på et tjenestested. Desuden er der, løbet af praktkperoden, ndlagt 8 uger med undervsnng, den såkaldte vrkshedsforlagte undervsnng (VFU). Mens eleven er under uddannelse, er eleven ansat s fængselsbetjent på prøve. Det vl sge, at eleven ndgår normerngen, kan håndtere langt størstedelen af de påkrævede opgaver på lge fod med andre betjente d stadg under hensyntagen tl de uddannelsesmæssge behov. Gennemføres bestås uddannelsen, er eleven efterfølgende garanteret ansættelse s fængselsbetjent. 6

7 5.1 Uddannelsens struktur Fængselsbetjentuddannelsen er en fuldtdsuddannelse normeret tl 3 studenterårsværk, svarende tl 180 (3 x 60) ECTS-pont. Uddannelsen varer 3 år består af alt 6 moduler. 1. år: Skolemodul 1 2½ måned på UCB (SU) Introdukton tl tjenestested 2 uger på tjenestestedet (SU) Sdemandsoplærng 2 uger på tjenestestedet (Løn) Praktkmodul 1 8½ måned (nkl. 4 uger VFU) (Løn SU) 2. år: Skolemodul 2 2 måneder på UCB (SU) Praktkmodul 2 10 måneder (nkl. 2 uger VFU) (Løn SU) 3. år: Skolemodul 3 3 måneder på UCB (SU) Praktkmodul 3 9 måneder (nkl. 2 uger VFU) (Løn SU) 5.2 Uddannelsens organserng Uddannelsen er organseret : Faglge råder, der beskrver den samlede uddannelses faglge ndhold Moduler, der organserer uddannelsesaktvteterne på uddannelsens tre år Temaer, der organserer det faglge ndhold uddannelsesaktvteterne De faglge råder Det krmnalforsorgsfaglge råde Formålet med undervsnngen ndenfor fagrådet er, at eleverne udvkler evne tl at forstå udføre konkrete fængselsspecfkke opgaver. Det jurdske fagråde Formålet med undervsnngen ndenfor fagrådet er, at eleverne udvkler evne tl at forstå varetage fængselsbetjentfunktonen henhold tl gældende lovgvnng. Det humanstske fagråde Formålet med undervsnngen ndenfor fagrådet er, at eleverne udvkler evne tl at forstå varetage fængselsbetjentfunktonen arbejdet med ndsatte ud fra et etsk perspektv. At eleverne udvkler evne tl at forstå et ndvds en gruppes stuaton, mulgheder betngelser for udvklng samt at eleverne formår at arbejde professonelt målrettet med dette. Det samfundsvdenskabelge fagråde Formålet med undervsnngen ndenfor fagrådet er, at eleverne udvkler evne tl at forstå varetage fængselsbetjentfunktonen arbejdet med ndsatte et samfundsmæssgt perspektv hergennem udvkler en bred forståelse af hvorledes mulgheder betngelser konsttueres. 7

8 Det dræts- sundhedsfaglge råde Formålet med undervsnngen ndenfor fagrådet er, at eleverne udvkler evne tl at forstå varetage fængselsbetjentfunktonen arbejdet med ndsatte ud fra en forståelse af sammenhænge mellem kropslge aktvteter, denttet, fællesskab lærng/udvklng. Modulopbygnng Modulerne på uddannelsens 3 år har hver deres overordnede fokusråder: 1. år Indvd 2. år Organsaton/nsttuton 3. år Samfund Modulernes temaer sætter en overordnet ramme for undervsnngsaktvteterne samt aktvteterne praktkken. Modulerne er organseret med henblk på en gradvs nddragelse af flere perspektver på det fængselsbetjentfaglge arbejde. Dette gver eleven mulghed for gradvst at udvde st opmærkshedsfelt overblk forhold tl prakss professon. I takt med, at konteksten (ndvd, nsttuton, samfund) udvdes kpleksteten øges, nuancerer eleverne deres forståelse af fængselsbetjentarbejdet. Uddannelsens prresson sker således gennem stgende krav kplekstet refleksonsnveau de problemstllnger teorer, der arbejdes med samt gennem stgende krav tl eleverne selvstændghed. Tematserng I planlægnngen af uddannelsens aktvteter organseres uddannelsens fagndhold tematsk. Den tematske organserng skrer sammenhæng mellem elementerne de forskellge faglge råder samt transfer mellem det teoretske ndhold elevens prakss, vce versa. Der er fastlagt en vægtnng mellem temaråderne s grundlag for planlægnngen af uddannelsesaktvteterne. I hvert temaråde kan flere fagråder være repræsenteret. Temaråderne vægtes s følger: Temaråde Ca. vægtnng % 1 Etk professonalsme 15 % 2 Krmnalforsorgens ndsatte nsttutoner 15 % 3 Forandrng, støtte motvaton 15 % 4 Lovgvnng, regler procedurer 10 % 5 Konflkthåndterng, kontrol skkerhed 30 % De fem temaråders aktvteter fatter samlet 85 % af den teoretske uddannelse. De sdste 15 % fatter td tl ntrodukton, tværfaglge opgaver, elevsamtaler samt prøver. Uddannelsens lærngsmål Lærngsmålene består af tre elementer; kpetence-, vdens- færdghedsmål. For hvert af de 5 temaråder er der ét samlet kpetencemål samt en række lærngsmål. Lærngsmålene tager udgangspunkt de 5 overordnede kpetencemål dfferenterer lærngsudbyttet vdens- færdghedsmål. Uddannelsesaktvteternes konkrete ndhold ddaktk planlægges henhold tl lærngsmålene. Der er beskrevet lærngsmål for skoleundervsnng, VFU samt praktk. Kpetencemål Beskrver de samlede mål for, hvlke kpetencer eleven skal bestrde nden for hvert tema (færdgheder blver tl kpetencer der, hvor eleven, mere eller mndre på eget ntatv selvstændgt overfører konkrete færdgheder tl nye råder, sammenhænge handlngsrum). 8

9 Beskrver hvad eleven skal have vden nden for det pågældende tema efter hvert endt modul (kan eleven gengve forklare, det der er lært?) Beskrver hvlke færdgheder eleven skal have nden for det pågældende tema efter hvert endt modul (kan eleven bruge det lærte tl net konkret?) Se uddannelsesordnngens blag for beskrvelse af uddannelsens lærngsmål. 5.3 Uddannelsens elementer Uddannelsen er opbygget af forskellge elementer; skole- praktkforløb samt vrkshedsforlagt undervsnng. Skolemoduler Skolemodulerne tlsgter at bbrnge eleverne vden færdgheder, der bdrager tl, at eleven når uddannelsens samlede kpetencemål. Skolemodulernes ndhold er tlrettelagt så de understøtter elevens lærngsmæssge prresson gennem det treårge uddannelsesforløb. Undervsnngens ndhold vl således stge kplekstet for hvert skolemodul dermed bdrage tl, at eleven efter endt uddannelse opnår uddannelsens samlede kpetencemål. Skolemodulernes undervsnng er tlrettelagt, så den understøtter elevens tlegnelse sætnng af den teoretske vden. Undervsnngen tager udgangspunkt prakssnære stuatoner, s er let genkendelge for eleven. Hermed understøttes elevens transferprocesser koblngen mellem uddannelsens forskellge elementer styrkes. Praktkmoduler Ansættelsesmyndgheden de fre Krmnalforsorgsråder varetager planlægnng gennemførelse af elevens praktkmoduler. Der sgtes mod et samlet praktkforløb, der bbrnger eleven en helhedsforståelse for Krmnalforsorgens forskellge opgaver. Det skal derfor tlstræbes, at eleven arbejder forskellge nsttutonstyper løbet af uddannelsen. I praktkmodulerne ndgår eleven den almndelge normerng nsttutonerne. Eleven arbejder med fængselsbetjentens praktske jobfunkton, nden for de arbejdsopgaver problemfelter, der modsvarer elevens nveau beherskelsen af jobbet. Praktkmodulerne planlægges ud fra lærngsmålene for praktkken, det hver nsttuton operatonalserer lærngsmålene ud fra de lokale vlkår, mulgheder rammer. Udgangspunktet for elevens lærng praktk er således deltagelse opgaveløsnngen, konkret trænng, systematsk erfarngsopsamlng reflekson over prakss. Ved ndlednngen af første praktkmodul planlægges et fre ugers ntroducerende forløb, bestående af ntrodukton tl tjenestestedet samt sdemandsoplærng. Her er eleven frholdt selvstændg tjeneste. I praktkperoderne er eleven tlknyttet en eller flere praktkvejleder(e). Praktkvejlederen er fængselsbetjentelevens vgtgste nærmeste kontaktperson under elevens praktkuddannelse. En praktkvejleder er en faglgt teoretsk velfunderet fængselsbetjent, s er pædagsk kvalfceret tl vejlederopgaven. Praktkvejlednng Det er en central opgave for praktkvejledere at have jævnlg kontakt tl eleven, være opsøgende støttende, samt være opmærks på elevens trvsel. 9

10 Praktkvejlednngen kan foregå s hele vagter, hvor elev praktkvejleder følges ad eller s samtaler. Det skal tlstræbes, at praktkvejleder elev har tlstrækkelgt med fælles vagter tl at skre elevens lærng faglge udvklng forhold tl prakss. Eleven skal mednddrages planlægnng af lærngsaktvteter blandt andet for at øge elevens motvaton forplgtelse over for st eget lærngsforløb. Praktkvejlederen skal medvrke tl at tlrettelægge elevens praktkforløb undervejs være med tl at evaluere dette samarbejde med eleven rådets HR-enhed. Det vl sge, at vejlederen blandt andet skal dentfcere, hvor langt eleven er forhold tl de forskellge lærngsmål aftale hvordan eleven skal arbejde for at nå målene. Praktkvejlederen har desuden en central rolle rådets bedømmelsesnævn forhold tl at bbrnge oplysnnger, der kan anvendes s bedømmelsesgrundlag den løbende vurderng af elevens egnethed tl vdere ansættelse/fastansættelse. Der henvses øvrgt tl Crkulære bedømmelse af prøveansatte fængselsbetjente Krmnalforsorgen. Vrkshedsforlagt undervsnng (VFU) Uddannelsescentret har det overordnede faglge ansvar for VFU, det enkelte råde står for den praktske planlægnng gennemførelse af undervsnngen. Undervsnngen på VFU er opbygget efter ensartede rammer, mål prncpper. Undervserne de enkelte råder tlrettelægger ndhold udformer opgaver, så det er tlpasset lokale nsttutonsforhold mulgheder. Den vrkshedsforlagte undervsnng tager udgangspunkt problemstllnger nden for det krmnalforsorgsfaglge råde udgør et skolebaseret refleksons- lærngsrum for det praktske fængselsbetjentarbejde. Undervsnngen skal s udgangspunkt foregå s en sammenhængende perode af en uges varghed samt foregå på en eller flere af Krmnalforsorgens nsttutoner det enkelte råde. Der kan tllge være peroder, hvor undervsnngen foregår et samarbejde på tværs af Krmnalforsorgens råder. Undervsnngen varetages af pædagsk faglgt kvalfcerede undervsere, almndelgvs fængselsbetjente, der er godkendt af uddannelsescentret. 5.4 Undervsnngs- lærngsformer Uddannelsen er målstyret frem for pensumstyret, hvorfor lærngsmålene er det centrale redskab tl at skre elevernes lærng. Både uddannelseskonsulenterne på uddannelsescentret, praktkvejlederne på tjenestestederne undervserne på den vrkshedsforelagte undervsnng arbejder ud fra lærngsmålene. Det pædagske grundsyn på uddannelsen ndebærer at eleverne skal tage medansvar for egen lærng, hvlket vl sge, at undervserne skal tlrettelægge undervsnngen, sådan at de studerende får mulghed for at dentfcere forfølge egne lærebehov forhold tl det, s er uddannelsens mål. Lærng sker på mange forskellge måder, herunder samspllet mellem mennesker. Dette lærngssyn understreger lærngens socale karakter, blver dermed så argumentet for at benytte grupper s redskab tl lærng. Gruppen skal fungere både s støtte s en socal platform for det, den enkelte skal lære for den ndsats der lægges arbejdet med at lære. Der er fokus på fællesskabsfølelsen soldarteten s et mddel for den enkeltes for gruppens lærng. Desuden skal elevernes refleksoner erfarnger med de mellemmenneskelge processer medvrke tl at de forbedrer deres relatonelle færdgheder - så kaldet empatsk kapactet. 10

11 Lghed mellem lærngsstuatonen anvendelseskonteksten gver større sandsynlghed for, at det lærte kan huskes genkaldes den stuaton, hvor det lærte skal anvendes; lærngens overførngsværd eller transfer skal tlstræbes at være så høj s mulg. Undervsnngen er deltagerorenteret, hvlket ndebærer at der tages udgangspunkt elevernes forudsætnnger for at lære for at udøve jobbet s fængselsbetjent. Det skal tlstræbes at elevernes forskellge lærngsstle tlgodeses. Uddannelsen er delvst tlrettelagt efter prncpper problembaseret lærng (PBL). I undervsnngsprakss er PBL kke kun én bestemt metode, men en vfte af forskellge undervsnngsformer, der alle har det tlfælles, at de tager udgangspunkt : - At kundskaberne skal læres på en måde, så de er lette at genkalde sg prakss - At problembearbejdnng er udgangspunkt for lærngen, - En høj grad af elevcentreret gruppebaseret lærng Hensgten med PBL er at understøtte elevens læreprocesser gve eleven mulghed for selvstændgt at tlegne sg vden, færdgheder kpetencer på et højt faglgt nveau. Eleven får lgeledes mulghed for at samarbejde med andre løsnng af faglge problemstuatoner. Eleven producerer egen vden lærngsmodellen er med tl at udvkle elevens evne tl teamwork således, at eleven både kan arbejde problemanalytsk resultatorenteret. 6 Uddannelsesb Uddannelsesben er et pædagsk samarbejdsredskab mellem elev, uddannelsescentrets undervsere, HR-konsulenter råderne samt praktkvejledere. Ben bdrager tl en forplgtende dal mellem elev, skole praktksted gver mulghed for at evaluere samt eventuelt revdere uddannelsesaktvteterne for den enkelte elev. Uddannelsesben opbevares en elektronsk mappe studesystemet Lecto. Uddannelsesben tlhører den enkelte elev, s d har plgt tl at holde skole praktksted orenteret bens ndhold. Uddannelsesben gver eleven dokumentaton for eget uddannelsesforløb overblk over sn samlede uddannelse. Uddannelsesben er personlg, men kke prvat. Uddannelsesben ndeholder bl.a. uddannelsesplan, bevser for beståede moduler, samtalereferater, beskrvelser af udvklngspunkter uddannelsesaftaler. 6.1 Elevsamtaler På alle skolemoduler afholdes der oblgatorske samtaler mellem elev en undervser. På praktkmodul 1 2 er der to oblgatorske elevsamtaler mellem elev praktkvejleder samt én oblgatorsk samtale på praktkmodul 3. Alle samtalerne afholdes starten slutnngen af hvert modul. Undtaget er skolemodul 2, hvor samtalen afholdes mdtvejs forløbet samt praktkmodul 3, hvor der kke er en afsluttende samtale. 7 Uddannelsens prøver 7.1 Indstllng tl prøver For at blve ndstllet tl prøve skal eleven s hovedregel have deltaget mndst 90 % af undervsnngen på de enkelte moduler. Hvs eleven på grund af fravær kke har været stand hertl, vl uddannelseslederen foretage en samlet vurderng af det vl være uddannelsesmæssgt forsvarlgt at ndstlle tl prøven. 11

12 Alle prøver aflægges på dansk s ndvduelle prøver med mndre andet eksplct fremgår af prøvegrundlagets bestemmelser. Der gves alle tlfælde en ndvduel karakter/ bedømmelse for hver eksamnands præstaton. Elever der deltager undervsnngen, betragtes autatsk s tlmeldte tl alle relevante prøver. I tlfælde af prøve tlmeldes eleven autatsk den tlbudte prøve. Frameldng tl prøver, der kke skyldes barsel eller dokumenteret sygd, tlskadekst eller retsmøde, er s hovedregel kke mulg kræver alle tlfælde en nærmere, ndvduel aftale med uddannelsescentret. 7.2 Prøvegrundlag Prøvegrundlag henvser tl beskrvelse af de prøveformer, s eleven møder gennem sn uddannelse. Prøver sdestlles denne uddannelsesordnng med eksamen er oblgatorske aktvteter, der skal bestås. Der afholdes prøve med henblk på at afgøre, hvlken grad, eleven har opfyldt modulets faglge mål. Modulets prøve er bestået, hvs det s mnmum bedømmes med karakteren 02 eller bestået. I begge tlfælde er prøven fattet af eksamensbekendtgørelsens tre-forsøgsregel. Kun tlfælde af særlge forhold, kan der tllades en ekstra prøvegang. Beslutnng her træffes af uddannelseschefen. Deltagelse næste uddannelsesmodul forudsætter, at eleven består gangværende moduls prøver. Prøve efter skolemodul Prøverne efter skolemodul afholdes dentsk, men prøvendholdet varerer mellem de to skolemoduler. Se blag 5 for uddybnng heraf. Formålet med prøverne er, at eleven kan demonstrere, at denne selvstændgt kan anvende uddannelsens ndhold tl at forstå beskrve fængselsbetjentfaglge emner, samt reflektere over handlemulgheder tl håndterng af dsse emner. Målet med prøverne er, at eleven en gruppe kan udarbejde en skrftlg opgave, der svarer tl prøvens formål, samt at eleven mundtlgt kan uddybe drøfte den skrftlge opgave. Prøven består af to delprøver. Der gves en samlet karakter for de to delprøver. I den samlede vurderng vægtes den mundtlge den skrftlge delprøve lgelgt (50/50). Første delprøve: Skrftlg opgave Den skrftlge opgave udarbejdes grupper på af 3-5 elever. Den skrftlge opgave må have et fang af tegn nkl. mellemrum. Det skrftlge oplæg er grundlaget for den mundtlge prøve. Den skrftlge prøve skal ved selvstændg vurderng kunne opnå karakteren 02 eller derover. Anden delprøve: Mundtlg eksamen Den mundtlge prøve afholdes ndvduelt har en varghed af 20 mnutter nklusv elevens mundtlge oplæg på 5 mnutter. Den mundtlge prøve skal ved selvstændg vurderng kunne opnå karakteren 02 eller derover. Bedømmelse: 7-trnsskala med nternt censorat. Den afsluttende prøve efter modul 3 Den afsluttende prøve afholdes s på skolemodul 1 2, mens formala ndhold afvger. Se blag 5 vedr. prøvendhold. 12

13 Formålet med prøven er, at eleven kan demonstrere, at denne selvstændgt kan anvende uddannelsens ndhold tl at forstå beskrve fængselsbetjentfaglge emner, samt reflektere over handlemulgheder tl håndterng af dsse emner. Målet med prøverne er, at eleven en gruppe kan udarbejde en skrftlg opgave, der svarer tl prøvens formål, samt at eleven mundtlgt kan uddybe drøfte den skrftlge opgave. Prøven består af to delprøver. Der gves en samlet karakter for de to delprøver. I den samlede vurderng vægtes den mundtlge den skrftlge delprøve lgelgt (50/50). Første delprøve: Skrftlg opgave Den skrftlge opgave udarbejdes grupper på 3-5 elever. Den skrftlge opgave må have et fang af tegn nkl. mellemrum. Det skrftlge oplæg er grundlaget for den mundtlge prøve. Den skrftlge prøve skal ved selvstændg vurderng kunne opnå karakteren 02 eller derover. Opgaven skal baseres på materale fra skolemodulernes undervsnng. Materalet kan være bøger, artkler, flm, oplæg osv. I behandlngen kan nddrages empr (ntervew, samtaler / eller observaton), der ndsamles af gruppens medlemmer. Anden delprøve: Mundtlg eksamen Den mundtlge prøve afholdes ndvduelt har en varghed af 20 mnutter nklusv elevens mundtlge oplæg på 5 mnutter. Den mundtlge prøve skal ved selvstændg vurderng kunne opnå karakteren 02 eller derover. Bedømmelse: 7-trnsskala med eksternt censorat. Afsluttende prøve konflkthåndterng Den afsluttende prøve konflkthåndterng har tl formål at afdække elevens evner nden for den fysske del af konflkthåndterngens kerneråder. Dsse er: - Evnen tl at forsvare sg selv, henhold tl gældende regler, normer taktkker på rådet. - Evnen tl at ndgå en koordneret magtanvendelse, under hensyntagen tl gældende regler, normer taktkker på rådet. - Evnen tl, selvforsvars- magtanvendelsesstuatoner, at kmunkere verbalt nonverbalt på en måde der understøtter de gældende regler, normer taktkker på rådet. - Evnen tl at redegøre for gældende regler for specfkke råder af magtanvendelse selvforsvarsrådet. Prøven består af tre delprøver. Der gves en samlet karakter for alle delprøver. Hver elev eksamneres samlet set 15 mnutter. Første delprøve: Praktsk prøve selvforsvar Prøven gennemføres grupper af 4-8 elever. Hvert gruppemedlem eksamneres 3 mnutter. Eleven skal demonstrere et fornuftgt forsvar henhold tl krmnalforsorgens gældende regler, taktkker prncpper, samt vlje gennemslagskraft tl at gennemføre forsvaret. De prøveansvarlge vurderer: - Teknsk formåen - Taktsk formåen - Fyssk formåen - Stresstærskel - Kmunkatve evner 13

14 Anden delprøve: Praktsk prøve magtanvendelse Prøven gennemføres grupper. Prøven skal demonstrere elevens evne tl at gennemføre en nødvendg anvendelse af magt. Der lægges bedømmelsen vægt på elevernes evne tl, samarbejde med resten af gruppen, at vælge en hensgtsmæssg taktk udføre den. Tredje delprøve: Mundtlg prøve Prøven gennemføres ndvduelt på baggrund af et udtrukket emne. Eleven eksamneres 3 mnutter nden for et af følgende emner: - Håndjern - Skrngscelle - Magtanvendelse - Brug af stav - Peberspray - Nødværge Bedømmelse: 7-trnsskala med eksternt censorat. 7.3 Forhold der vedrører prøvegrundlaget Omprøve Hvs en prøve kke bestås, skal eleven snarest mulgt tlbydes en prøve. Der kan kun aflægges prøve for kke-beståede prøver. Ved prøve deltager samme censor eksamnator, medmndre særlge forhold tlsger andet. Eleven har tre prøveforsøg. Bestås prøven kke ved tredje forsøg, vl det s hovedregel føre tl ndlednng af en sag afsked. Uddannelseschefen på uddannelsescentret har d mulghed for, efter ansøgnng fra pågældende elev at dspensere fra antallet af prøveforsøg, hvs der forelgger helt særlge personlge forhold tjenesten. Der kan være tale helt særlge forhold, hvs eksamnanden kan dokumentere følgende: - pludselg opstået egen sygd - pludselg opstået alvorlg sygd eller dødsfald blandt eksamnandens nærmeste eller - tlsvarende alvorlge problemer af personlg karakter Sygeeksamen Fravær fra eksamen, s skyldes dokumenteret sygd eller tlskadekst, tæller kke s et eksamensforsøg. Eleven tlbydes en prøve, der gennemføres snarest mulgt efter den ordnære prøve. Uddannelsescentret kan fastsætte, at eksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleverngsfrster for opgaver m.v. Hjælpemdler tl eksamen Hjælpemdler, herunder elektronske, er tlladt ved prøver forberedelse, med mndre andet er særsklt anført for den enkelte prøve. Eksamenssnyd Hvs der under eller efter en prøve opstår formodnng, at en elev/gruppe har udgvet andres arbejde for st/deres eget, skal det ndberettes tl uddannelseslederen på uddannelsescentret. Tlsvarende gælder hvs en elev har anvendt st eget tdlgere bedømte arbejde uden henvsnng. Hvs formodnngen blver bekræftet efter en undersøgelse af sagen, hvs handlngen har fået eller vl kunne få konsekvenser for bedømmelsen, skal den studerende bortvses fra prøven, jf. prøvebekendtgørelsens

15 Tlsvarende kan forstyrrende adfærd under prøven medføre bortvsnng fra prøven jf. 20 prøvebekendtgørelsen. S eksamenssnyd anses blandt andet: - Koperng efterlgnng af andres tekster - Udgvelse af andres arbejde s værende eget arbejde (plagerng) - Genbrug af eget eller andre elevers tdlgere bedømte arbejde eller dele af dette uden angvelse heraf (det er tlladt at anvende tdlgere bedømt materale en opgavebesvarelse, men det skal tydelgt fremgå med kldehenvsnng, således bedømmeren kan se, at der er tale materale, der er blevet bedømt en gang) - Undladelse af konkrete kldeangvelser Det skal bemærkes at lsten kke er udtømmende. Hvs elever medvrker tl eksamenssnyd ved eksempelvs at tllade afskrft eller lgnende, betragtes dette lgeledes s eksamenssnyd. Forsøg på eksamenssnyd behandles på samme måde s fuldbyrdet eksamenssnyd. I tlfælde af eksamenssnyd, behandles sagen første gang rent eksamensretlgt, hvor uddannelsescentret vurderer, hvorvdt eleven kan bestå prøven eller ej. Vurderer uddannelsescentret, at der er tale eksamenssnyd, kontaktes den ansættende myndghed vedr. vurderng af, hvorvdt forholdet skal have ansættelsesretlge konsekvenser. Det er graden af eksamenssnyd, der bestemmer, hvor sagen skal behandles, sanktonerne kan efter stændghederne gå fra en prøve tl at medføre afsked. 7.4 Eksamensklager Klager over eksamensresultater eller afvklng af prøver ndgves skrftlgt begrundet tl uddannelseslederen på uddannelsescentret nden for to uger efter offentlggørelsen af karakteren. Klager skal ndgves ndvduelt selv klagen eventuelt vedrører en gruppeeksamen. Uddannelseslederen fremsender klagen tl eksamnator censor, der nden for en tdsfrst på to uger skal afgve et skrftlgt svar, hvor de angver, de anser klagen for berettget, gvet fald anbefaler, dette bør føre tl en reeksamen eller en ændret karakter. Svaret fremsendes tl eksamnanden, der, hvs pågældende kke har fået medhold, nden for en frst på en uge, skal meddele uddannelsescentret, klagen fortsat ønskes opretholdt. Overholdes frsten kke, anses klagen for frafaldet. Opretholdes klagen, nedsætter uddannelseschefen et ankenævn. Klagen kan vedrøre: - eksamensgrundlaget - selve bedømmelsen - eksamensforløbet Bedømmernes handlemulgheder forbndelse med eksamensklager Foretage ny bedømmelse Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt vedr. eksamensklager, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksamnander, hvs eksamen lder af samme mangel. Tlbyde reeksamnaton Der skal gves tlbud reeksamnaton, hvs bedømmerne mener, at der er en væsentlg mangel et eller 15

16 flere af de forhold, der er nævnt under punkt vedr. eksamensklager. Tlbuddet gves alle eksamnander, hvs eksamen lder af samme mangel. Reeksamnaton skal fnde sted hurtgst mulgt. Afvse klagen Klagen kan kun afvses, hvs bedømmerne er enge det. I tlfælde af uenghed med hensyn tl, der skal foretages en ny bedømmelse eller tlbydes reeksamnaton, er censors eller hvs flere censorer medvrker er flertallets menng afgørende. Forelgger der stændgheder, der umulggør klagens behandlng nden for frsten, skal uddannelsescentret hurtgst mulgt underrette klageren her med angvelse af, hvornår klagen kan forventes færdgbehandlet. Foretages en ny bedømmelse henhold tl punkt vedr. eksamensklager, kan denne resultere en lavere karakter end den oprndelgt gvne. Foretages reeksamnaton henhold tl punkt vedr. eksamensklager, bortfalder resultatet af den første eksamnaton. En eventuel klage over reeksamnatonen ndgves tl Krmnalforsorgens Uddannelsescenter. 7.5 Anke Klageren ndgver anken tl Krmnalforsorgens Uddannelsescenter. Anken skal være skrftlg begrundet. Anken skal ndgves senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse kan af klageren ndbrnges for et ankenævn bestående af drektøren for Center for HR Ressourcer, uddannelseschefen samt skolerådsrepræsentanten fra elevens pågældende klasse. Uddannelsescentret kan dspensere fra punkt vedr. eksamensklager, hvor usædvanlge forhold begrunder det. Ankenævnet kan: - Forhøje karakteren. - Beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere. Ankenævnet udpeger nye bedømmere - Gve tlbud reeksamnaton ved nye bedømmere. Ankenævnet udpeger nye bedømmere. - Afvse anken. Vedtager ankenævnet en forhøjelse af karakteren eller en ny bedømmelse på grund af mangler et eller flere af de forhold, der er nævnt punkt 7.4 vedr. eksamensklager, har afgørelsen vrknng for alle eksamnander, hvs eksamen lder af samme mangel. Tlsvarende gælder, hvs ankenævnet tlbyder reeksamnaton på grund af væsentlge mangler et eller flere forhold, der er nævnt punkt 7.4 vedr. eksamensklager. Ankenævnets afgørelse er endelg. Uddannelsescentret gver hurtgst mulgt klageren meddelelse afgørelsen. Ny bedømmelse reeksamnaton skal fnde sted snarest mulgt. Foretages reeksamnaton, bortfalder resultatet af den første eksamnaton. En eventuel klage over reeksamnaton ndgves tl uddannelsescentret medfør af punkt vedr. eksamensklager. Deltageren kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandlng. Der kan kke udstedes eksamensbevs, før sagen er afgjort. 16

17 8 Specalundervsnng 8.1 Specalpædagsk støtte Elever der har behov for det, kan tlbydes specalpædagsk støtte (SPS), der mødekmer deres særlge uddannelsesforudsætnnger. Støtten skal skre, at eleven kan opfylde uddannelsens mål. 8.2 Undervsnng læse- skrvefærdghed På uddannelsens modul 1 sker der en oblgatorsk screenng af elevens læse- skrvefærdgheder. Resultatet heraf kendes kun af den enkelte elev samt den eksterne nsttuton, s forestår screenngen. På baggrund af resultatet rådgves eleven ndvduelt eventuelle supplerende tlbud undervsnng læse-/skrvefærdgheder. 9 Deltagelsesplgt, fravær orlov Eleven har mødeplgt såvel skole s praktkdelen. Herudover skal eleven opfylde de defnerede krav deltagelsesplgt, der er knyttet tl undervsnng vejlednng. Deltagelsesplgten er opfyldt, når kravene vedrørende mødeplgt aktv deltagelse den tlrettelagte undervsnng er opfyldt. Elever kan opnå orlov fra uddannelsen, hvs der forelgger en særlg begrundelse herfor. Orlov kan opnås to gange. D skal orlov ske under agttagelse af, at uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studestart. I de 6 år medregnes kke forsnkelse pga. fravær forbndelse med fødsel, gravdtet adopton. 10 Frtagelse for dele af uddannelsen I særlge tlfælde er der mulghed for frtagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalfkatoner kpetencer. Frtagelse meddeles af uddannelsescentret nden ndgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Frtagelse for dele af skoleundervsnngen gves på baggrund af dokumenteret gennemført undervsnng, eller på baggrund af realkpetencer, der står mål med fag uddannelseselementer på relevant nveau. Frtagelse for dele af praktkuddannelsen gves på baggrund af uddannelse eller beskæftgelse nden for krmnalforsorg eller beslægtede beskæftgelsesråder. 11 Afskedgelse ophør fra uddannelsen Har eleven gennem længere td trods skrftlg advarsel undladt at opfylde mødeplgt eller krav uddannelsesplgt, kan uddannelseschefen ndstlle eleven tl afskedgelse tl den respektve ansættelsesmyndghed. Eleven kan desuden afskedges, hvs denne trods skrftlg advarsel groft har tlsdesat almndelge regler for gang med andre elever, medarbejdere eller samarbejdspartnere. 12 Advsory board Advsory Board for uddannelsen tl fængselsbetjent rådgver uddannelsescentret strategske faglge anlggender nden for centrale råder af uddannelsen tl fængselsbetjent: Uddannelsens kvaltet relevans. Uddannelsens mål, vden metoder. Talentudvklng uddannelsen. 17

18 Udvklng krmnalforsorgsfaglghed anden relevant vden metoder. Øget sammenhæng mellem uddannelsens teoretske praktske del. Medlemmerne består jfr. crkulæret af såvel repræsentanter nternt fra Krmnalforsorgen, herunder repræsentanter for aftagere af uddannelsens færdguddannede samt relevante forsknngs- uddannelsesnsttutoner. 13 Internatonal natonal erfarngsudvekslng vdendelng Krmnalforsorgen ndgår et skandnavsk såvel s europæsk canadsk samarbejde erfarngs- vdendelng. Endvdere samarbejder uddannelsescentret nternt med Drektoratet for Krmnalforsorgen Krmnalforsorgens øvrge nsttutoner. Herudover samarbejder uddannelsescentret med forskellge eksterne nsttutoner organsatoner med henblk på erfarngsudvekslng vdendelng. 18

19 BILAG TIL UDDANNELSESORDNING FOR UDDANNELSEN TIL FÆNGSELSBETJENT Blag 1: Kpetencemål for skole, VFU praktk Temaer Kpetencemål 1. Etk professonalsme 2. Krmnalforsorgens ndsatte nsttutoner 3. Forandrng, støtte motvaton 4. Lovgvnng, regler procedurer 5. Konflkthåndterng, kontrol skkerhed Eleven kan med udgangspunkt vden fængselsbetjentens myndghedsbeføjelser krmnalforsorgens værder, reflektere over afstemme egne holdnnger værder. Eleven kan på baggrund heraf skabe en professonel relaton tl de ndsatte samt træffe faglgt velbegrundede beslutnnger. Eleven kan med udgangspunkt vden Krmnalforsorgens rolle samfundet, ndsatte nsttutoner, dentfcere vurdere de ndsattes socale kulturelle forudsætnnger, samt dentfcere vurdere socale kulturelle dynamkker forskellge nsttutoner afdelngsmljøer. Eleverne kan på baggrund heraf bdrage tl at udvkle opretholde et godt afsonngsmljø samt forebygge negatve konsekvenser af fængslng. Eleven kan med udgangspunkt vden kontaktpersonsordnngen, motvaton forandrngsprocesser samt støttemulgheder under efter afsonng, dentfcere vurdere de ndsattes behov, mulgheder motvaton for forandrng samt opstlle faglgt begrundede valg med henblk på at forbedre de ndsattes socale, fysske psykske forhold. Eleven kan endvdere deltage arbejdet med udarbejdelsen planer for den ndsattes afsonng tden derefter. Eleven kan med udgangspunkt vden relevant lovgvnng, dentfcere egne forplgtelser handlemulgheder samt de ndsattes plgter rettgheder på baggrund heraf vurdere konkrete problemstllnger samt træffe faglgt begrundede beslutnnger/valg vedr. de ndsattes afsonngsforhold henhold tl lovgvnng, lokale regler procedurer. Eleven kan med udgangspunkt vden konflkthåndterng skkerhedsmæssge aspekter af fængselsarbejdet udføre almene ordens- skkerhedsopgaver samt håndtere potentelle konkrete konflktstuatoner. Eleven besdder er stand tl at opretholde den fysske parathed form s er nødvendg for tlfredsstllende udøvelse af fængselsbetjentens opgaver. 19

20 Blag 2: Lærngsmål skolemodul 1-3 Tema 1: Etk professonalsme Samlet kpetencemål Eleven kan med udgangspunkt vden fængselsbetjentens myndghedsbeføjelser krmnalforsorgens værder, reflektere over afstemme egne holdnnger værder. Eleven kan på baggrund heraf skabe en professonel relaton tl de ndsatte samt træffe faglgt velbegrundede beslutnnger. Modul 1 - Indvd Eleven kan demonstrere vden almene menneskerettgheder, Krmnalforsorgens værder, prncpper medarbejderkrav samt tjenestemandslov relatonen mellem den ndsatte fængselsbetjenten s myndghedsperson etske aspekter af relatonen mellem fængselsbetjent ndsat herunder dlemmaer relatonsarbejdet Eleven kan anvende sne færdgheder tl at dentfcere beskrve egen rolle relaton tl den ndsatte reflektere over etske aspekter af fængselsbetjent-arbejdet Modul 2 Organsaton/Insttuton Eleven Eleven kan demonstrere vden sne færdg- kan anvende heder tl at dentfcere forskelle lgheder mellem Krmnalforsorgens personlge værder Krmnalforsorgens værder prncppers udmøntnng prakss samt fagetske retnngslnjer relatoner mellem ndsatte fængselsbetjente etske aspekter af fængselsbetjent-arbejdet - herunder dlemmaer dentfcere reflektere over dlemmaer fængselsbetjent-arbejdets prakss Modul 3 - Samfund Eleven kan demonstrere vden reflektere over vurdere fængselsprakss betjentrolle relaton tl Krmnalforsorgens værder prncpper vurdere relatonen mellem ndsat fængselsbetjent Menneskerettghedernes betydnng for Krmnalforsorgens vrkshed etske aspekter af fængselsbetjentarbejdet herunder dlemmaer Eleven kan anvende sne færdgheder tl at udøve skøn forhold tl dlemmaer fængselsbetjent-arbejdets prakss 20

21 Tema 2: Krmnalforsorgens ndsatte nsttutoner Samlet kpetencemål Modul 1 - Indvd Eleven kan demonstrere vden Eleven kan med udgangspunkt vden Krmnalforsorgens rolle samfundet, ndsatte nsttutoner, dentfcere vurdere de ndsattes socale kulturelle forudsætnnger, samt dentfcere vurdere socale kulturelle dynamkker forskellge nsttutoner afdelngsmljøer. Eleverne kan på baggrund heraf bdrage tl at udvkle opretholde et godt afsonngsmljø samt forebygge negatve konsekvenser af fængslng. Krmnalforsorgen samt Krmnalforsorgens nsttutoner deres funkton ndsattes reaktoner forbndelse med varetægtsfængslng, ndsættelse afsonng krmnaltetens fang samfunds-udvklngens ndvrknng på Krmnalforsorgens klentel klentsammensætnngen Krmnalforsorgens nsttutoner håndterng udleverng af medcn Krmnalforsorgens nsttutoner, herunder fængselsbetjentens opgaver ansvar radkalserngsprocesser Krmnalforsorgens nsttutoner Eleven kan anvende sne færdgheder tl at observere Indberette bekymrng radkalserng hos ndsatte Modul 2 Organsaton/Insttuton Eleven kan Eleven demonstrere kan anvende vden sne færdg- heder tl at fængslet s nsttutonstype socale vrknnger af fængslng Modul 3 - Samfund Eleven kan demonstrere vden observere, dentfcere beskrve socale vrknnger af fængslng forhold tl faglge prncpper Krmnalforsorgen et samfundsmæssgt, hstorsk poltsk perspektv dentfcere vurdere de ndsattes reaktoner forbndelse med varetægtsfængslng, ndsættelse afsonng kulturelt betnget forskellghed mellem ndsatte Eleven kan anvende sne færdgheder tl at planlægge udføre fængselsbetjent-arbejdet på baggrund af vden kulturelt betnget forskellghed mellem ndsatte 21

22 Tema 3: Forandrng, støtte motvaton Samlet kpetencemål Eleven kan med udgangspunkt vden kontaktpersons-ordnngen, motvaton forandrngsprocesser samt støttemulgheder under efter afsonng, dentfcere vurdere de ndsattes behov, mulgheder motvaton for forandrng samt opstlle faglgt begrundede valg med henblk på at forbedre de ndsattes socale, fysske psykske forhold. Eleven kan endvdere deltage arbejdet med udarbejdelsen planer for den ndsattes afsonng tden derefter. Modul 1 - Indvd Eleven kan demonstrere vden Kontaktpersons-arbejdet forbndelse med ndsættelse Krmnalforsorgens nsttutoner, herunder vden anvendelse af planer for ndsatte reglerne her professonel kmunkaton mellem fængselsbetjenten s myndghedsperson den ndsatte Eleven kan anvende sne færdgheder tl at deltage arbejdet krng udfærdgelse af planer for ndsatte dentfcere anvende relevante kmunkatonsformer forskellge professonelle stuatoner forstå betydnngen heraf Modul 2 Organsaton/Insttuton Eleven Eleven kan demonstrere kan anvende vden sne færdgheder tl at motvatonsstrateger forandrngsprocesser nsttutonsmljøets betydnng for de ndsattes motvaton for forandrng afdække afklare den ndsattes motvaton tl forandrng samt at arbejde med denne reflektere over dskutere nsttutonsmljøets betydnng for de ndsattes motvaton for forandrng Modul 3 Samfund Eleven kan demonstrere vden den ndsattes forandrng forandrngsprocesser resocalserende ndsatser uden for Krmnalforsorgen samt set et samfundsmæssgt perspektv Eleven kan anvende sne færdgheder tl at reflektere over dskutere de resocalserende ndsatsers sgte effekt 22

23 Tema 4: Lovgvnng, regler procedurer Samlet kpetencemål Modul 1 Indvd Eleven kan demonstrere vden Eleven kan med udgangspunkt vden lovgvnng, dentfcere egne forplgtelser handlemulgheder samt de ndsattes plgter rettgheder på baggrund heraf vurdere konkrete problemstllnger samt træffe faglgt begrundede beslutnnger/valg vedr. de ndsattes afsonngsforhold henhold tl lovgvnng, lokale regler procedurer straffuldbyrdelseslovens formål opbygnng, hjemmelskrav regelherark lovgvnng ndsattes rettgheder plgter, kontakt med verden ndgreb overfor ndsatte særlge forvaltnngsretlge regler, der gælder for fængselsbetjenten ndgå sagsbehandlngen krng prøveløsladelse samt vejlede ndsatte reglerne klentsystemets funkton s Krmnalforsorgens fælles sagsbehandlngs- regstrerngssystem Eleven kan anvende sne færdgheder tl at udvælge fortolke relevante regler samt kunne foretage skøn forhold tl dsse reflektere over håndtere dlemmaer relaton tl ansættelsen hverdagen navgere Klentsystemets moduler af særlg betydnng for fængselsbetjentens arbejde, særlgt rapportmodulerne Modul 2 Organsaton/Insttuton Eleven kan demonstrere Eleven kan anden vvende sne fær- dgheder tl at ndsattes rettgheder plgter relaton tl udgang ndgå arbejdet med at afgøre spørgsmål ndsattes mulghed for at opnå tlladelse tl udgang, anvende regler her samt kunne vejlede ndsatte reglerne Modul 3 - Samfund Eleven kan demonstrere vden grundlæggende strafferet en straffesags gang ndsattes mulgheder rettgheder henhold tl den socale lovgvnng under frhedsberøvelsen forbndelse med løsladelse regler prøveløsladelsesformer reglerne for alternatv afsonng forvaltnngslovens betydnng for sagsbehandlngen Krmnalforsorgen Eleven kan anvende sne færdgheder tl at beskrve dokumentere ndsattes socale stuaton henvse tl sagkyndg bstand vejlede ndsatte reglerne for alternatv afsonng dentfcere relevante regler forvaltnngsloven samt kunne anvende dsse sagsbehandlngen 23

24 Tema 5: Konflkthåndterng, kontrol skkerhed Samlede kpetencemål Eleven kan med udgangspunkt vden konflkthåndterng skkerhedsmæssge aspekter af fængselsarbejdet udføre almene ordens- skkerhedsopgaver samt håndtere potentelle konkrete konflktstuatoner. Eleven besdder er stand tl at opretholde den fysske parathed form s er nødvendg for tlfredsstllende udøvelse af fængselsbetjentens opgaver. Modul 1 Indvd Eleven kan demonstrere vden Eleven kan anvende sne færdgheder tl at Modul 2 Organsaton/Insttuton Eleven Eleven kan demonstrere vden sne færdg- kan anvende heder tl at Modul 3 Samfund Eleven kan demonstrere vden Eleven kan anvende sne færdgheder tl at Konflkthåndterng Konflkthåndterng Konflkthåndterng konflkter, herunder egne andres konflktmønstre anvende værktøjer tl at håndtere egne konflktmønstre konflkters betydnng for ndsatte ansatte krmnalforsorgen anvende værktøjer tl at håndtere egne andres konflkter konflkter s et samspl mellem ndvder en nsttutonel kontekst anvende værktøjer tl at håndtere konflkter relatoner Kontrol skkerhed Kontrol skkerhed Kontrol skkerhed fængselsbetjentens kontrolopgaver, herunder rskovurderng, transport samt statsk dynamsk skkerhed vurdere håndtere kontrol skkerhed et helhedsperspektv straffuldbyrdelseslovens regler ndgreb, særlgt regler undersøgelse, anvendelse af magt, anvendelse af håndjern transportbælte samt rapportherark tlhørende rapporter undersøge på person, opholdsrum, anvende håndjern transportbælte samt arbejde med statske dynamske skkerhedsperspektver fængselsbetjentarbejdet dokumentere ndgreb efter straffuldbyrdelseslovens regler undersøgelse, magtanvendelse anvendelse af håndjern samt transportbælte statsk dynamsk skkerhed, samt supplerende skkerhedsstrateger skkerhedsopgaver straffuldbyrdelseslovens regler ndgreb, særlgt regler anbrngelse observatons- skrngscelle gennemføre skrngs- observatonscelle-anbrngelse samt dokumentere ndgreb efter straffuldbyrdelses-lovens regler anbrngelse observatons skrngscelle straffuldbyrdelseslovens regler ndgreb dokumentere ndenfor rapportherarket med samtlge rapporttyper straffuldbyrdelseslovens regler ledsaget udgang dokumentere ledsaget udgang, før, under efter den ledsagede udgangs gennemførelsdokumentere med særlgt fokus på observatonsark, dokumentaton med særlgt fokus på observatons- med skkerhed selvstændgt kunne dokumentere alle ndgreb efter straffuldbyrdelseslovens regler 24

25 ark, hosptalsvagter retsfremstllnger hosptalsvagter retsfremstllnger Magtanvendelse Magtanvendelse Magtanvendelse magt skrngsmdler deres anvendelse, herunder forsvarlghed, nødvendghed, proportonaltet, samt mndst mulg ndgrben udføre grundlæggende magtanvendelse (greb, stav peberspray) efter gældende retnngslnjer samt anvende skrngsmdler(håndjern transportbælte) magtanvendelse s koordneret ndsats mod passv aktv modstand samt magtanvendelse set et etsk perspektv samarbejde gennemføre grundlæggende magtanvendelse efter gældende retnngslnjer magtanvendelse s det absolut mest ndgrbende mddel samt forståelse for konsekvenserne heraf vurdere fang behov for magtanvendelse, kunne ndgå samarbejdet en koordneret ledet opgave forhold tl at gennemføre en magtanvendelse Selvforsvar Selvforsvar Selvforsvar nødværge, herunder forsvarlghed nødvendghed at kunne handle forsvarlgt nødvendgt en smpel nødværgestuaton nødværge, herunder forsvarlghed nødvendghed, samt awareness at kunne handle forsvarlgt nødvendgt en nødværgestuaton med udgangspunkt awareness sammenhængen forskellgheden mellem nødværge magtanvendelse Idræt Idræt Idræt egen sundhedsprofl herunder det fysske, psykske socale råde egen andres sundhedsprofl herunder det fysske, psykske socale råde drætsaktvteters anvendelse arbejdet med de ndsatte herunder generelle ddaktske overvejelser forbndelse med gennemførelse af aktvteter trænngs effekt på egen fysske form, samt psykske -, socale - motvatonsfaktorers betydnng for trænng trænngsplanlægnng træne kredsløb udøve funktonel styrketrænng med henblk på at opnå forbedrng af, eller at vedlgeholde, sn fysske grundform trænngs effekt på egen fysske form, samt psykske -, socale - motvatonsfaktorers betydnng for trænng trænngsplanlægnng træne kredsløb udøve funktonel styrketrænng med henblk på at opnå en forbedrng af -, eller at vedlgeholde, sn fysske grundform at kunne handle forsvarlgt nødvendgt en kplceret nødværge magtanvendelses-stuaton planlægge formdle drætsaktvteter for ndsatte reflektere over dsses egnethed forhold tl målgruppen træne kredsløb udøve funktonel styrketrænng med henblk på at opnå en forbedrng af eller at vedlgeholde, sn fysske grundform 25