Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 178 Offentligt

Transkript

1 Udlændnge- og Integratonsudvalget UUI Alm.del Blag 178 Offentlgt

2 STATUS STATSBORCERSKAB Forfatter: Eva Ersbøll Redakton: Lse Garker Hendrksen, Janne Bruvott, Chrstoffer Badse og Louse Holck (ansv.) Grafer/behandlng af statstkdata: Sgrd Alexandra Koob Redaktonen er afsluttet jun Denne rapport er en af fem rapporter, hvor Insttut for Menneskerettgheder gør status over menneskerettghedsstuatonen pâ udtændngeomrâdet. De andre rapporter omhandter asyl, famlesammenførng, udvsnng og udleverng og uregstrerede mgranter, Rapporterne behandler udvalgte menneskeretlge emner og gver anbefalnger tl forbedrng af menneskeretsbeskyttelsen Danmark. Insttuttet udgver lgnende rapporter nden for en række andre emner. Se mere pà menneske ret.d k/status. e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsdebllede: Pressefoto fra statsborgerskabsdagen pä Chrstansborg, aprl Foto: Jens Astrup/Rtzau Scanpx Oversættelse af resumé tt engelsk: GlobalDenmark 2018 Insttut for Menneskerettgheder Danmarks Natonale Menneskerettghedsnsttuton Wlders Plads 8K 1403 København K Telefon menneskeret. d k Denne publkaton eller dele af den må reproduceres tl kke-kommercel brug med tydelg angvelse at klden. V tlstræber, at vores udgvelser blver så tlgængelge som mulgt. V bruger for eksempel store typer, korte lnjer, tå orddelnger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tlgængetghed på menneskeret. dk/t lgae n gelg hed

3 UDVIKLINGEN MENNESKERETTEN BESKYTTELSE EFTERKOMMERES INDHOLD RESUMÉ 5 SUMMARY 7 KAPITEL] - INTRODUKTION 9 KAPITEL ] Udvklngen tal Menneskerettge forbedrnger 2.3 Nye udfordrnger Prncpelle afgørelser pà omrâdet Internatonale organers vurderng at danske forhold 14 KAPITEL Kort om den nternatonale ramme Kort om de danske regler pä omradet KAPITEL 4-NEDSÆTTELSE AF EN STATSBORGERSKABSKOMMISSION Den menneskeretlge beskyttelse: Øget nternatonat regulerng pà statsborgerretsomrädet Danske forhold: Ingen reformerng at statsborgerretten sden Konkluson og anbefalng 79 KAPITEL 5 - MOD STATSLØSHED FRA FØDSLEN Den menneskeretlge beskyttelse: Enhver har ret tl et statsborgerskab 20 Danske forhold: Dansk lovgvnng skrer mnmumsbeskyttelse mod statstoshed Konkluson og anbefalnger 23 KAPITEL 6 - ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB 24 6.] Den menneskeretlge beskyttelse: Lempelg adgang tl statsborgerskab for personer født og/eller opvokset staten Danske forhold: Ingen lempelg adgang tl statsborgerskab for efterkommere Konkluson og anbefalnger 25 KAPITEL7-STATSBORGERSKABTILFLYGTNINGEOGSTATSLØSE Den menneskeretlge beskyttelse: Lettere adgang tl statsborgerskab Danske forhold: Mnmal lettelse af opholdskrav Konkluson og anbefalnger 28 3

4 FORTABELSE STATSBORGERSKAB - STATUS 2018 KAPITEL 8- DISPENSATION FRA KRAV TIL STATSBORGERSKAB Den men neskerettge beskyttelse: Lgebehandlng af personer med handcap Danske forhold: Dspensaton efter et poltsk skøn Konkluson og anbefalnger 30 KAPITEL 9 - AF STATSBORGERSKAB Den menneskeretlge beskyttelse: Retsskkerhed og undgàetse af statstøshed Danske forhold: Tdssvarende og utdssvarende regler Konkluson og anbetalnger 34 KAPITEL 10 KVASI-TAB AF STATSBORGERSKAB Den menneskeretlge beskyttelse: Tab kan kke føre tt statstøshed og kan kun ske barnealde ren Danske forhold: Ingen lovgvnng Konkluson og anbefalnger 36 - KAPITEL 11 CENERHVERVELSE AF STATSBORGERSKAB ] Den men neskeretlge beskyttelse: EU-krav Danske forhold: Forældet regulerng? Konkluson og anbefalnger 38 - NOTER 40 4

5 I I RESUMË MENNESKERETTIGHEDER OG STATSBORG ERSKAB En stats befolknng består af dens statsborgere og fastboende udlændnge. Normalt er det kun statsborgerne, der nyder de fulde og lge rettgheder staten. Det er og har attd været almndelgt, at staterne reserverer vsse rettgheder for deres statsborgere. Det er også anerkendt menneskerettghedsstandarderne, at staterne et vst omfang kan forskelsbehandte kke-statsborgere torhold tl statsborgere, uden at det udgør dskrmnaton. De væsentlgste rettgheder, der kan forbeholdes statsborgere, er valgrettgheder tt parlamentsvalg, adgang tt vsse topjob nden for statsadmnstratonen, adgang tl dplomatsk beskyttelse samt en ubetnget ret tl at være sn stat og tl pa ethvert tdspunkt at vende tlbage tt staten. EU-retten gver også medtemsstaternes statsborgere særlge rettgheder, herunder ret tl frt at rejse tl alle medlemsstater og tage ophold pa deres terrtorum. Den menneskeretlge regulerng på stats borgerrettens område er øget nyere td, særlgt med vedtagelsen af konventoner Europaradet og nyere retsprakss fra Den Europæske Menneskerettghedsdomstol og EU-Domstolen. Der er også gennem tden gennemført en række ændrnger af dansk ndfødsretslovgvnng, som har bragt den bedre overensstemmelse med menneskeretten. Det gælder btandt andet ændrnger lovgvnngen omkrng børns ret tl lge adgang tl begge forældres statsborger skab og omkrng dobbelt statsborgerskab. denne rapport gver v et overblk over menneskeretten og udvklngen vedrørende statsborgerskab. V ser derefter nærmere på otte temaer med anbefalnger tl forbedrnger af den menneskeretlge beskyttelse Danmark: Nedsættelse af en statsborgerskabskommsson Beskyttelse mod statstøshed fra fødslen Etterkommeres adgang tl dansk statsborgerskab Statsborgerskab tl flygtnnge og statslose Dspensaton fra krav tt statsborgerskab Fortabelse af statsborgerskab Kvas-tab af statsborgerskab Generhvervelse af statsborgerskab ben MENNESKERETLIGE UDVIKLING I Danmark kan udlændnge kun opnå dansk statsborgerskab (ogsa kaldet ndtødsret) ved lov. Det følger af Grundloven. Loven kan være enten generel, som love sædvanlgvs er, eller konkret, således at udlændnge oplstes ved navns nævnelse et lovforslag og tldeles ndfødsret ved dets vedtagelse. I er der kke blevet vedtaget generel lovgvnng på statsborgerskabsomradet, men der blev som vanlgt vedtaget konkrete love D

6 - STATSBORCERSKAB STATUS 2078 om tldelng af statsborgerskab tt udlændnge. To lovforslag blev vedtaget 2077 og et tredje lovforslag blev vedtaget 1. jun RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE ANBEFALING ER Udlændnge- og Integratonsmnsteret februar 2017 en notts tl Folketngets Indfødsretsudvalg om de danske forplgtelser sendte pä ndfødsretsomrädet følge FN s Handcap konventon. Nottsen beskrver Udlændnge- og Integratonsmnsterets rolle forbndelse med forelæggelse af dspensatonsansøgnnger for Folketngets Indfodsretsudvalg og præcserer ndfødsretsmyndghedernes forplgtelser efter handca pkonventonen. Danmark er efter handcapkonventonen forplgtet tl at dspensere fra krav tl statsborgerskab, som ansøgere med handcap kke har nogen mulghed for at opfylde på grund af deres handcap, herunder krav om kendskab tl det danske sprog og det danske samfund. Trods Udlændnge- og Integratonsmnsterets notts om forplgtetserne efter handcapkonventonen strammede Folketngets ndfødsretsudvalg 2077 sn prakss dspensatonssagerne. Udvalget meddelte således afslag på dspensaton fra krav tl kendskab tl dansk sprog og danske forhold langt de fleste af de sager. som mnsteret forelagde udvalget En prakssændrng kan dog være på vej, efte ndfodsretsudvalget januar 2078 besluttede at genbehandle en sag om en ansøger, der havde fået afslag på dspensaton. Beslutnngen om genbehandlng kom efter, at statens advokat, Kammeradvokaten, vurderede, at ansøgeren, som led af posttraumatsk belastnngsreakton (PTSD), havde udsgt tl at få medhold ved domstolene, at vedkommende havde været udsat for dskrmnaton på grund af st handcap, hvs udvalget fastholdt afslaget på dspensaton. Insttut for Menneskerettgheder anbefaler, at regerngen: nedsætter en lovforberedende ndfødsrets kommsson, der skal komme med forslag tl en reform af lovgvnngen om statsborge rskab. tager ntatv tl at ændre ndfødsretsloven, så børn, som er født Danmark, automatsk får dansk statsborgerskab ved fødslen, hvs de kke får kan få eller ved regstrerng eller erklærng statsborgerskab et andet land. ndtl en tovændrng kan gennemføres, gvet ndvduel vejlednng, så forældre tl et herfødt statsløst barn straks ved barnets fødsel orenteres om barnets ret tl ndføds ret og om, hvordan forældrene ansøger herom, og så en herfodt statstøs ung modtager tlsvarende nformaton ved det fyldte 78. år. fremsætter forslag om ændrng at ndfød sretslovgvnngen, så erhvervelsen af dansk ndfødsret lettes for alle ansøgere, som enten er født her eller har haft fast og lovlgt ophold her landet perode, før de er fyldt 78 år. en nærmere fastsat 6

7 [