Hvem er vi? En opgørelse over medlemmer af Psykoterapeut Foreningen 2002

Transkript

1 Hvem er vi? En opgørelse over medlemmer af Psykoterapeut Foreningen 2002 Af Susanne van Deurs Planen om denne opgørelse over medlemmer af Psykoterapeut Foreningen kom i stand i tilslutning til foreningens 10 års jubilæum i Det forekom mig at være et passende tidspunkt at gøre op, hvem vi egentlig er, hvilken uddannelse vi har, hvilket arbejde vi udfører, og desuden hvordan vi bruger Psykoterapeut Foreningen hvilke af foreningens tilbud er attraktive for medlemmerne. Som start på undersøgelsen udsendte jeg den 19. september som et spørgeskema til de medlemmer, jeg havde adresse på, i alt lidt over 200 af foreningens 279 medlemmer. Ideen var, at det ville være let og enkelt for mange at besvare skemaerne elektronisk, og at en høj svarprocent dermed ville være sikret. Spørgeskemaerne blev desuden sendt i papirudgave til samtlige foreningens medlemmer sammen med Psykoterapeuten i slutningen af september. Svarfristen var i begge udsendelser sat til den 15. oktober. Da jeg den 8. november, tre uger efter svarfristen, sendte en ud for at minde om besvarelsen, havde jeg kun modtaget 114 svar, dvs. at knap 41% af medlemmerne havde svaret. I dagene efter påmindelsen kom der flere svar, så aftog mængden igen, og da jeg den 9. december besluttede ikke at afvente flere jeg skulle jo også have tid til at gøre tallene op og skrive artiklen var der kommet 157 svar. Det vil sige, at i alt 56,2% af foreningens medlemmer har deltaget i undersøgelsen. To medlemmer tilkendegav, at de ikke ønskede at svare den ene fordi hun mente, hun var for ny i foreningen, den anden fordi han var utilfreds med svarmulighederne i et af skemaets spørgsmål, se herom senere. Det er en meget lav svarprocent. Den er betænkeligt lav at basere en undersøgelse på. Jeg må indrømme, at jeg tilbragte en formiddag med at overveje, om det egentlig var anstrengelserne værd at gøre mere ved det overhovedet. Når jeg endte med at beslutte mig for at gøre det alligevel, var der tre grunde: dels var der trods alt 157 medlemmer af foreningen, der havde gjort sig den ulejlighed at svare, og dels var rigtig mange af svarene forsynede med venlige hilsner, hvor adskillige takkede mig for, at jeg havde påtaget mig arbejdet med at lave undersøgelsen, som de fandt vigtig. De mennesker syntes jeg, jeg skyldte noget. Og endelig er der jo trods alt ikke tale om den store videnskab men om en mindre intern foreningsundersøgelse, der ikke skal give sig ud for mere end den er. Så hermed følger opgørelsen, som altså skal tages med forbehold for den lave svarprocent. Spørgeskemaet var opdelt i fire temaer: persondata, uddannelse, praksis og medlemskabet af foreningen. Desuden er der her i opgørelsen tilføjet et afsnit om medlemsflow hvor mange er kommet til og hvor mange har forladt foreningen.

2 PERSONDATA Som anført var der på tidspunktet for udsendelsen af spørgeskemaet 279 medlemmer af foreningen, 267 ordinære medlemmer og 12 aspirantmedlemmer. Ved opgørelsen af fordelingen mellem mænd og kvinder i foreningen, har jeg kunnet bruge de data, jeg i forvejen besad, så i dette tilfælde er antallet af mandlige og kvindelige medlemmer af foreningen ikke alene beregnet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne, men tillige på grundlag af det totale antal medlemmer. Det fremgår af skema 1, at andelen af mænd udgør ca. 23%, andelen af kvinder 77%. Man kan ligeledes se, at kvinderne relativt set har været flinkere til at besvare spørgeskemaet. Mænd Kvinder I alt Besvaret Ikke besvaret I alt 64 (23%) 215 (77%) 279 Skema 1. Det samlede antal medlemmer fordelt på køn og spørgeskemabesvarelser Også i opgørelsen over medlemmernes aldersgrupper (5-års perioder) har jeg haft mulighed for at trække på de data, jeg i forvejen besad, sådan at denne ligeledes er beregnet på grundlag af det samlede medlemsantal på 279. Det fremgår af skema 2, at hovedparten (243 = 76%) af foreningens medlemmer er født i årene med hovedvægten i 5- året (90 = 32%). Fødselsår Før Ukendt I alt Skema 2. Det samlede antal medlemmers fordeling på alder Endelig spurgte jeg om medlemmets geografiske arbejdssted, og herfra har jeg kun de 157 besvarede spørgeskemaer at holde mig til.

3 Geografisk arbejdssted Sjælland + Bornholm Fyn Jylland Udland I øvrigt Bornholm Kbh. + Frb. Komm. Kbh. Amt Frederiksb. Amt Roskilde Amt Vestsjæl. Amt Storstrøm Amt Fyns Amt Århus Amt Vejle Amt I alt 90 (57,3%) 7 I alt 42 (26,7 %) 2 16 Nordjylland Amt Ribe Amt Sønderjyll. Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Uanvendeligt svar Ikke besvaret Skema 3. Besvarelserne fordelt på geografisk arbejdssted Som det ses, arbejder lidt over halvdelen af svarpersonerne på Sjælland. Ca. en fjerdedel arbejder i Københavns og Frederiksberg Kommuner. En anden fjerdedel i Jylland. 12 medlemmer har skrevet to arbejdssteder trods instruksen om kun at angive ét sted, hvorfor deres svar desværre ikke kunne anvendes. UDDANNELSE Grunduddannelse Samtlige svarpersoner har angivet deres grunduddannelse. Den største gruppe er socialrådgiver/socionom/socialformidler med 45 personer = 28%, næststørste er pædagogerne (socialpædagoger, børnehavepædagoger m.v.) med 22 af besvarelserne = 14%. Taget under ét udgør de akademisk uddannede 22%. Se skema 4 nedenfor. Grunduddannelse Psykolog Læge Cand.mag., mag.art. Anden akademisk uddannelse Socialrådgiver, socionom o. lign. Ergoterapeut Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog Afspændingspæd. o. lign Lærer Andet Skema 4. Besvarelserne fordelt på grunduddannelse 20 svarpersoner angiver, at de har mere end én grunduddannelse af mindst tre års varighed. Det svarer til knap 13%.

4 Psykoterapeutisk uddannelse I skemaet blev medlemmerne bedt om selv at angive, på hvilket uddannelsessted, de havde fået deres (vigtigste) langvarige psykoterapeutisk uddannelse. Her kom jeg desværre ud i et problem med alt for mange svar af typen: en hér og to dér, tre hist og to pist. Jeg har derfor lavet nogle uddrag af svarene, som dels koncentrerer sig om de steder, hvor mange af svarpersonerne er uddannet, og desuden om de psykoterapeutiske metoder/retninger, som er hyppigt repræsenteret. Uddannelsessteder DIG 17 Bodynamic 14 Inst. for Gestaltanalyse 14 Kempler Instituttet 11 Groth/Leick/Nystrup 10 Uddannet i udlandet 12 Skema 5. Uddannelsessteder, der er hyppigt repræsenteret blandt svarpersonerne Hyppige metoder/retninger Kropspsykoterapi 39 Gestaltterapi 36 Familieterapi 25 Psykoanalytisk orienteret 18 Kunstbaseret psykoterapi 6 Skema 6. Metoder/retninger, som mange svarpersoner er uddannet indenfor 53 af svarpersonerne, dvs. ca. en tredjedel, angiver, at de har mere end én mindst 3-årig psykoterapeutisk uddannelse. Når jeg beder medlemmerne angive hvilken psykoterapeutisk hovedretning (referenceramme), de er uddannet indenfor, får jeg nedenstående svar. Det ses i skema 7 nedenfor, at langt den overvejende del af svarpersonerne, svarende til 51%, angiver sig hjemmehørende inden for den psykoanalytiske/psykodynamiske referenceramme og lidt færre (37,5%) i den eksistentiel-fænomenologisk/humanistiske referenceramme. Overordnet referenceramme Psykoanalytisk/psykodynamisk 80 Eksistentiel-fænomenologisk/humanistisk 59 Systemisk/strukturel 3 Kognitiv/adfærdsterapeutisk 3 Integrativ/eklektisk 6 Ikke besvaret/uanvendeligt svar 6 I alt 157 Skema 7. Svarpersonernes angivelse af uddannelsens overordnede referenceramme 111 af de 157 svarpersoner har angivet, at de har en sekundær referenceramme (skema 8, næste side). Ni af disse svar var dog ikke anvendelige, fordi der trods instruksen i spørgeskemaet blev givet mere end ét svar. Som det ses af svarfordelingen i skemaet nedenfor, ser det ud til, at en del fra de første to grupper i skemaet ovenfor tillige føler sig knyttet til den systemisk/strukturelle, den kognitiv/adfærdsterapeutiske eller den integrativ/eklektiske referenceramme.

5 Evt. sekundær referenceramme Psykoanalytisk/psykodynamisk 27 Eksistentiel-fænomenologisk/humanistisk 32 Systemisk/strukturel 13 Kognitiv/adfærdsterapeutisk 16 Integrativ/eklektisk 14 Uanvendelige svar 9 I alt 111 Skema 8. Fordeling af evt. sekundær referenceramme Tallene i begge de foranstående svar må tages med et vist forbehold, som vil blive nærmere omtalt i diskussionsafsnittet senere. I spørgsmål 10 spurgte jeg, hvordan man hovedsageligt er uddannet: som individuel terapeut eller som par-, familie- eller gruppeterapeut. Også disse svar (skema 9) må tages med et vist forbehold, som vil blive diskuteret senere. Hovedsageligt uddannet som Individuel terapeut 107 Parterapeut 2 Familieterapeut 13 Gruppeterapeut 14 Uanvendeligt 15 Ikke besvaret 6 I alt 157 Skema 9. Svarpersonernes uddannelse fordelt på individuel terapi, parterapi, familieterapi og gruppeterapi PRAKSIS Og hvordan arbejder foreningens medlemmer så? Arbejder de hovedparten af deres tid som selvstændige psykoterapeuter, selvstændige supervisorer eller er de offentligt eller privat ansatte? Arbejder de hovedsageligt med undervisning inden for det psykoterapeutiske område eller har de et helt femte arbejde og, hvis deres hovederhverv ikke ligger som selvstændigt praktiserende psykoterapeut, i hvor høj grad tager de så klienter ved siden af deres andet arbejde? Af skema 10 fremgår, at i alt 77 af svarpersonerne har deres hovederhverv som selvstændige, praktiserende psykoterapeuter. Det svarer til 49%. De fleste arbejder timer, timer eller over 40 timer pr. uge. Overvejende selvstændig praksis som psykoterapeut i alt 77 (49%) < 5 t. 5-9 t sv Skema 10. Antallet af svarpersoner med overvejende selvstændig praksis som psykoterapeut, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge

6 En hel del færre, nemlig blot seks af svarpersonerne, har deres hovederhverv som selvstændige supervisorer, se skemaet nedenfor. Af disse har fem desuden praksis som psykoterapeut (skema 12). Overvejende selvstændig praksis som supervisor i alt 6 < 20 timer timer timer timer timer Skema 11. Svarpersoner med overvejende selvstændig praksis som supervisor, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge Selvstændige supervisorers arbejde med psykoterapi i alt 5 <5 timer 5-9 timer timer >15 timer Skema 12. Selvstændige supervisorers bierhverv som psykoterapeuter, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge En del svarpersoner, nemlig 38, svarende til knap en fjerdedel, er lønnede ansatte med psykoterapeutisk arbejde, enten offentligt, fx i amt eller kommune, eller privat, hovedsageligt i foreninger. Otte af disse er ansat som ledere. 30 af de 38 har ud over deres ansættelse privat arbejde som psykoterapeuter. Skema 13 viser antallet af de ansattes arbejdstimer, der især ligger mellem 30 og 39 timer ugentligt, dvs. fuld eller næsten fuld tid, og skema 14 viser i hvor høj grad, de har privat arbejde som psykoterapeuter ved siden af deres ansættelse som psykoterapeut størsteparten mindre end fem timer, en del dog 5-9 timer ugentligt. Ansatte med psykoterapeutisk arbejde i alt 38 (24%) Timer < 20 t t t t t. svar Off Priv Skema 13. Offentligt og privat ansatte psykoterapeuter, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge Ansattes bierhverv med privat praksis som psykoterapeut i alt 30 < 5 timer 5-9 timer timer > 15 timer Skema 14. Offentligt og privat ansatte psykoterapeuter med bierhverv som privat praktiserende psykoterapeuter, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge 17 af svarpersonerne arbejder hovedsageligt som undervisere inden for psykoterapi, se skema 15 næste side. 10 af de 17 er ejere eller medejere af et uddannelsesinstitut. Alle undtagen én har desuden praksis som psykoterapeut ved siden af deres undervisning (skema 16).

7 Overvejende undervisere inden for psykoterapi i alt 17 < 20 t t t t t. > 40 t. svar Skema 15. Undervisere inden for psykoterapi, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge Underviseres bierhverv som psykoterapeuter i alt 16 < 5 timer 5-9 timer timer > 15 timer svar Skema 16. Underviseres bierhverv som privat praktiserende psykoterapeuter, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge Endelig angiver 15 svarpersoner i skema 17, at deres hovederhverv ligger uden for psykoterapi. De fleste arbejder inden for menneskerelaterede erhvervsgrene, fx undervisning eller hospitalsarbejde. 12 af de 15 svarpersoner har bierhverv som psykoterapeuter. Overvejende arbejde uden for psykoterapi i alt 15 < 20 t t t t t. > 40 t. svar Skema 17. Svarpersoner, som har deres hovederhverv uden for psykoterapi, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge Psykoterapeutpraksis ved siden af andet arbejde i alt 12 < 5 timer 5-9 timer timer > 15 timer svar Skema 18. Svarpersoner med hovederhverv uden for psykoterapi: bierhverv som privat praktiserende psykoterapeuter, fordelt på antallet af angivne arbejdstimer pr. uge En opgørelse over fordelingen af svarpersonerne på arten af hovedarbejdsområde viser, at de to største enkeltgrupper er de privatpraktiserende og de ansatte psykoterapeuter. Vigtigste arbejdsområde Privat praktiserende terapeut 77 = 49% Ansatte, offentligt og privat 38 = 24% Undervisning i psykoterapi 17 = 11% Andet arbejde 15 = 9,5% Overvejende supervisorarbejde 6 = 4% Ikke besvaret el. uanvendeligt 4 = 2,5% I alt 157 = 100% Skema 19. Svarpersonernes hovederhverv

8 Spørgsmålet om, hvilket terapiform man overvejende anvender, besvarer langt hovedparten (72%) med: individuel terapi. Af de 13, der hovedsageligt arbejder med gruppeterapi, er de otte offentligt eller privat ansat og tre arbejder inden for undervisning (skema 20). Arbejder hovedsageligt som Individuel terapeut 113 Parterapeut 5 Familieterapeut 3 Gruppeterapeut 13 Arbejder ikke som terapeut 3 Uanvendeligt 13 Ikke besvaret 7 I alt 157 Skema 20. Arbejde fordelt på individuel terapi, parterapi familieterapi og gruppeterapi I spørgeskemaets spørgsmål 17 og 18 søgte jeg at få en pejling af, hvor meget medlemmerne tager for psykoterapi og supervision. De to følgende skemaer viser taksterne for henholdsvis psykoterapi (individuel samt par- og familieterapi) og supervision (individuelt og i gruppe). Taksterne er inddelt i grupper på 50 kr. Det ses, at svarpersonernes takst for især individuel terapi er bredt fordelt med mange svar (87%) nogenlunde jævnt fordelt mellem 400 kr. og 699 kr., dog en ophobning af svar i gruppen kr., hvilket svarer til 23%. Takst for individuel terapi pr. time 147 svar < 400 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 900 kr Takst for parterapi pr. time 111 svar Takst for familieterapi pr. time 32 svar Skema 21. Takster for individuel terapi, parterapi og familieterapi pr. time Noget færre har besvaret det tilsvarende spørgsmål om betaling for supervision. Også her er taksten for individuel supervision bredt fordelt, overvejende mellem 500 og 699 kr. Den største svargruppe, lidt under en tredjedel af svarpersonerne, tager mellem kr. for en times individuel supervision (skema 22, næste side).

9 Takst for individuel supervision pr. time 87 svar < 400 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 900 kr Takst for supervision i gruppe pr. time ved samlet betaling 62 svar Takst for supervision i gruppe pr. deltager pr. time 12 svar < 200 kr kr kr kr kr. 400 kr Skema 22. Takster for individuel supervision og gruppesupervision. Sidstnævnte opdelt i to betalingsmåder: samlet for gruppen pr. time og betaling fra den enkelte deltager pr. time I spørgeskemaets afsnit om praksis spørger jeg afslutningsvis, om medlemmerne har skrevet artikler eller bøger om psykoterapi, supervision eller tilgrænsende fagområder. 48 ud af 157 angiver, at de har skrevet artikler, 17 at de har skrevet bøger. Har skrevet artikler i alt 48 (30,5%) 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4-6 stk stk. > 10 stk Har skrevet bøger i alt 17 (11%) Skema 23. Antallet af svarpersoner, der har skrevet artikler og/eller bøger om psykoterapi, supervision eller tilgrænsende emner, fordelt på antallet FORENINGEN Det følgende afsnit er et forsøg på en pejling af medlemmernes brug af foreningen. I skema 24 nedenfor, hvor de spørgsmål er samlet, der kunne besvares med ja eller nej, kan man bl.a. se, at næsten tre fjerdedele af svarpersonerne annoncerer i psykoterapeutfortegnelsen/internettet. Se dog også diskussionsafsnittet. Svarpersonernes brug af foreningens tilbud Med i psykoterapeutfortegnelsen / Internettet 114 = 73% Har medlemsbeviset hængende fremme 35 = 22% Har købt diskette med medlemslogo 35 = 22% Har købt brevpapir med medlemslogo 28 = 11,5% Har købt erhvervsansvarsforsikring m. foreningsrabat 28 = 11,5% Skema 24. Svarpersonernes brug af Psykoterapeut Foreningens medlemstilbud I det følgende skema ses, i hvor høj grad svarpersonerne har deltaget i Psykoterapeut Foreningens arrangementer.

10 Har deltaget i generalforsamlinger 69 af svarpersonerne (44%) 1 gang 2 gange 3 gange 4-5 gange > 5 gange antal Har deltaget i foredrag og fyraftensmøder 106 af svarpersonerne (67,5%) Har deltaget i foreningens kurser 63 af svarpersonerne (40%) Skema 25. Svarpersonernes deltagelse i Psykoterapeut Foreningens arrangementer Endelig spørger jeg om, hvor mange af foreningens medlemmer der har en hjemmeside på Internettet, og om hvor mange der i deres hjemmeside har lavet et link til Psykoterapeut Foreningens hjemmeside. Begrundelsen for det sidste spørgsmål vil blive omtalt i diskussionsafsnittet. Har egen hjemmeside på Nettet 52 af svarpersonerne (33%) Intet link, men vil Intet link, og vil Ikke besvaret eller Link til PF sætte det på ikke sætte det på uforståeligt svar Skema 26. Antallet af svarpersoner, der har egen hjemmeside på Internettet og evt. link til Psykoterapeut Foreningen MEDLEMSTILGANG OG -AFGANG Som nævnt i begyndelsen af denne artikel vil jeg afslutningsvis lave en opgørelse over de medlemmer, der har gået ind i og ud af foreningen gennem de forløbne 10 år. Især vil jeg se på de medlemmer, der har forladt foreningen: hvad var deres begrundelse for at gå ud i det omfang jeg kender den. Opgørelsen er baseret på data, jeg i forvejen var i besiddelse af. I skema 27 nedenfor kan man øverst se, hvor mange medlemmer, der i de enkelte år er blevet optaget i foreningen. Tallene er opgjort fra generalforsamling til generalforsamling. Tallet for står i parentes, fordi der vil blive endnu et optagelsesmøde inden generalforsamlingen Nederst i skemaet kan man se, hvor mange medlemmer, der har forladt foreningen. Det drejer sig om i alt 28, hvoraf tre dog siden er blevet genoptaget. Der er endnu ikke modtaget udmeldelser i , de plejer normalt at komme, når årets kontingentopkrævning er blevet udsendt i januar måned. Antallet af optagne medlemmer (54) Antallet af ophørte medlemmer i alt Skema 27. Medlemstilgang og -afgang

11 Skemaet nedenfor viser medlemmernes begrundelser for at forlade foreningen. Af de ni, der angav ophør som psykoterapeut som grund, angav fire, at de lod sig pensionere, fire gik over i andet erhverv, og en var alvorligt syg. De 28 medlemmers begrundelser for at gå ud af foreningen Øko- Utilfredshederet grund Eksklu- Ukendt Ophør Død Udland Andet nomi Skema 28. Medlemmernes angivne begrundelser for at forlade foreningen DISKUSSION Persondata At ca. en fjerdedel af foreningens medlemmer er mænd og tre fjerdedele er kvinder er vel næppe overraskende, hvis man har en smule kendskab til kønsfordelingen inden for de omsorgsrelaterede fag. I hvert fald svarede det meget godt til min egen forventning. Derimod kom det lidt bag på mig, at vi er en så moden skare, som tallene viser (og vi ser her på det samlede medlemstal på 279): ca. en tredjedel af medlemmerne er i alderen år. Ser vi det i et lidt bredere perspektiv er ca. tre fjerdedele af medlemmerne mellem 44 er 63 år gamle. Foreningen har fem medlemmer, der er født før 1935, og de to yngste medlemmer er født i 1966 og 1967, dvs. de er omkring 40 år gamle. Meget yngre kan nok de færreste være, for det tager jo trods alt sin tid at opnå den uddannelse og erfaring, medlemskab af foreningen kræver. At lidt mere end halvdelen af de 157 svarpersoner har deres arbejde på Sjælland, og at ca. halvdelen af disse arbejder i København/Frederiksberg, er næppe heller overraskende. For år tilbage diskuterede vi i bestyrelsen, hvad vi mente var en relativt lille andel af medlemmer fra Jylland, og vi søgte bl.a. ved at arrangere kurser i Jylland og annoncere i den Østjyske fagbog at hæve andelen af jyske medlemmer. Jeg husker ikke tallene fra dengang, men jeg husker, at jeg en dag pløjede alle bibliotekets telefonfagbøger igennem og talte psykoterapeuter og psykologer op og fandt frem til, at måske var den relative jyske medlemsandel ikke så ringe endda. En hurtig optælling i Dansk Psykolog Forenings pjece over praktiserende psykologer, som jeg tilfældigvis har, viser en meget lignende relativ fordeling i København/Frederiksberg, på Sjælland og i Jylland som tallene i skema 3. Efter min fornemmelse har vi i dag medlemmer i de forskellige landsdele nogenlunde svarende til den faktiske fordeling af psykoterapeuter (og psykologer). Uddannelse Det svarer stort set til mine forventninger efter 10 år i optagelsesudvalget, at der blandt de 157 svarpersoner er lidt over en fjerdedel, der har en grunduddannelse som socialrådgiver, socionom eller socialformidler, ligesom det heller ikke overrasker, at pædagogerne er den næststørste gruppe, og at andelen af akademisk uddannede også er stor. Jeg vil umiddelbart tro, at disse størrelsesforhold ville være de samme i en opgørelse over det samlede antal medlemmer.

12 Min måde at søge at få et overblik over, hvilke psykoterapeutiske uddannelser foreningens medlemmer har, faldt ærligt talt ikke heldigt ud p.g.a. de mange forskellige svar med svarpersoner. I alt nævntes ca. 40 forskellige uddannelser, (og jeg ved, der vil være flere, hvis man ser på det samlede antal medlemmer). Derfor viser skema 5 blot nogle af de uddannelsessteder, hvor mange af svarpersonerne er uddannede, og i skema 6 har jeg fremdraget nogle forskellige metoder og retninger, der er hyppigt repræsenteret i undersøgelsen. At ca. en tredjedel af svarpersoner har mere end én langvarig psykoterapeutisk uddannelse, synes jeg faktisk er ganske imponerende. Jeg tør dog ikke udtale mig om, hvorvidt dette er repræsentativt for det samlede antal medlemmer. Netop for at undgå fælden med de mange svarmuligheder og derfor alt for mange svar med svarpersoner bad jeg i spørgeskemaet medlemmerne angive hvilken overordnet referenceramme, man mente at tilhøre. Jeg brugte her som svarmuligheder de fire psykoterapeutiske referencerammer, der er alment anvendt i Danmark i dag, og tilføjede en femte, som også forskere fra Århus Universitet medtager i deres inddeling og beskrivelse af de psykoterapeutiske referencerammer 1. Men også her stødte jeg ind i problemer, idet jeg, efterhånden som jeg plottede svarene ind i mit samleskema, bemærkede, at medlemmer med den samme uddannelse i en hel del tilfælde angav forskellige referencerammer. Jeg ved ikke, hvad det kan skyldes, måske har det en fornuftig forklaring, men jeg vil alligevel være tilbageholdende med at tillægge tallene nogen eksakt værdi hvorimod jeg ikke er i tvivl om tendensen med, at den psykoanalytisk/psykodynamiske og den eksistentiel-fænomenologisk/humanistiske referencerammer er de hyppigst repræsenterede i foreningen. Senere tilkendegav Steen Jørgensen fra Bodynamic, støttet af Merete Holm Brantbjerg, at kropspsykoterapi ikke dækkes af nogen af de referencerammer, jeg gav som svarmulighed, men skulle have helt sin egen kategori. Jeg har ikke ekspertise til at tage kvalificeret stilling til dette, men kan blot pege på at jeg har brugt den i Danmark almindeligt anvendte inddeling, der ikke indeholder kropsterapi som selvstændig referenceramme og henvise interesserede til Steen Jørgensens og min korrespondance senere i bladet. De ovenstående forbehold knytter sig naturligvis også til svarene i skema 8 vedr. en evt. sekundær referenceramme. Også svarene til spørgsmålet, om man primært var uddannet som individuel terapeut, parterapeut, familieterapeut eller gruppeterapeut, var for en dels vedkommende præget af, at svarpersonerne angav forskellige svar for samme (hoved)uddannelse, så bort set fra, at det ret tydeligt fremgår, at hovedparten af svarpersonerne (og formentlig også det samlede antal medlemmer) er uddannede som individuelle terapeuter, er det ikke sikkert, at man skal tillægge de konkrete tal i skema 9 afgørende værdi. Praksis I opgørelsen over medlemmernes praksis ses, at næsten halvdelen af svarpersonerne overvejende arbejder som selvstændigt praktiserende psykoterapeuter, men også at en relativt og måske overraskende stor del, næsten en fjerdedel, er ansatte psykoterapeuter i 1 Psykoterapiens hovedtraditioner En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Red. Esben Hougaard, Birgitte Diderichsen, Thomas Nielsen Anmeldt af Stig Dankert Hjort i Psykoterapeut Foreningens Nyhedsbrev nr.2, 1999.

13 enten det offentlige eller i privat regi. Den sidste fjerdedel fordeler sig på undervisere, supervisorer og medlemmer, hvis hovederhverv liggen uden for psykoterapi. De fleste af disse har dog en mindre praksis med psykoterapi ved siden af. Ikke overraskende arbejder hovedparten af svarpersonerne overvejende med individuel terapi. Sammenligner man med skema 9 vedr. uddannelse, ser man, at lidt flere end de, der angiver sig primært uddannet til det, overvejende arbejder med individuel terapi, mens noget færre end de, der primært er uddannet som familieterapeuter, faktisk overvejende arbejder som sådan. Der er desuden en tydelig tendens til, at de svarpersoner, som overvejende arbejder som gruppeterapeuter, er dem, som er ansatte eller som underviser inden for psykoterapi. Psykoterapeut Foreningen har aldrig udstukket retningslinier for medlemmernes takster. Bestyrelsen lagde i Nyhedsbrevet nr. 3, sept./okt op til en debat om emnet, men mig bekendt kom der ingen reaktion. Da jeg planlagde undersøgelsen, var det derfor klart for mig, at det ville være af interesse at få et overblik over, hvilke takster vores medlemmer egentlig tog. Som det ses af skema 20 er hovedparten af svarene bredt fordelt mellem 400 og 699 kr., når det drejer sig om timetaksten for individuel terapi. Der er dog en pukkel på 23% af de 147 svarpersoner, hvis takst ligger på mellem 500 og 549 kr. Ser man på taksten for parterapi, angivet af 111 svarpersoner, er der en næppe overraskende tendens til, at taksten pr. time ligger lidt højere, med ca. en fjerdedel af svarpersonerne i gruppen kr. Noget lignende gælder familieterapi med 13 af de 38 svar i denne takstgruppe. Jeg spurgte i skemaet desuden om taksten pr. time for terapi i gruppe, men svarene lå så spredt (fra under 100 kr. til over 700 kr.), at jeg fik en fornemmelse af, at spørgsmålet for en dels vedkommende var blevet misforstået. Jeg har derfor ikke sat disse svar op i et skema. Det kan dog her anføres, at 26 af de 36 svar lå fra under 100 kr. til 249 kr. pr. time. Når det gælder supervisionstaksten, er der her en tendens til, at den ligger lidt højere, end når det gælder psykoterapi. Fx tager lidt under en tredjedel mellem 650 og 699 kr. pr. time for individuel supervision og noget mere, når det gælder den samlede timebetaling for en gruppe. Faktisk kom de højeste supervisionstakster lidt bag på mig, idet jeg havde indrettet mit svarskema på en højeste takst på 900 kr.++, i forventning om at ikke mange ville ligge dér. Det gjorde dog hele 21 svarpersoner, ca. en tredjedel af de 62, der angav en takst for supervision i gruppe pr. time. Hovedparten af disse lå omkring 1000 kr., men der var dog også et par stykker på 12- og 1300 kr. og en enkelt på 2000 kr. Det kan tilføjes, at en del svarpersoner noterede, at de, både hvad angik terapi og supervision, fulgte Dansk Psykolog Forenings anbefalede takst på p.t. 680 kr., og endvidere angav en del, at de havde forskellige takster for selvbetalere og når det offentlige betalte. Det kan selvfølgelig diskuteres, men jeg tror egentlig ikke, at jeg mener, at vi ligesom Psykolog Foreningen skal have en anbefalet takst for vores medlemmer, men måske burde denne nævnes i vores blad til orientering, når den reguleres. Personligt glæder det mig altid, når Psykoterapeut Foreningens medlemmer markerer sig fagligt, hvorfor jeg i afsnittet om praksis afslutningsvis spurgte hvor mange, der har skrevet om psykoterapi, supervision eller tilgrænsende emner henholdsvis i fagtidsskrifter eller bøger. Jeg synes faktisk, at det er imponerende, at næsten en tredjedel af de 157

14 svarpersoner har skrevet faglige artikler, heraf de fleste mere end én, og at 11% er forfatter til en eller flere bøger. Foreningen Det er naturligvis af interesse at vide, hvordan medlemmerne bruger foreningen, og hvilke af vores tilbud, der er attraktive. Og der ingen tvivl om, at det er psykoterapeutfortegnelsen, der er foreningens store sællert. 73% af svarpersonerne annoncerer i fortegnelsen og dermed også på hjemmesiden. Muligvis faktisk lidt flere, for der skete det mærkelige, at jeg under behandlingen af de indkomne skemaer efter et stykke tid bemærkede, at personer, som jeg udmærket vidste annoncerede i fortegnelsen og på hjemmesiden, svarede nej til dette spørgsmål. Måske var det udtrykket annoncerer i spørgsmålet, der var galt, jeg ved det ikke, men i hvert fald begyndte jeg på dette tidspunkt at tjekke, hver gang jeg stødte på et nej, og på denne måde fandt jeg temmelig mange annoncører. Jeg blev nysgerrig og lavede en optælling i selve fortegnelsen. Den viste, at fortegnelsen og dermed hjemmesiden pr. december 2002 indeholder annonceringer fra ca. 90% af foreningens ordinære medlemmer. Bare 22% af svarpersonerne har medlemsbeviset hængende fremme, men et par stykker tilføjede, at nu ville de hænge det frem. Når jeg fandt spørgsmålet interessant, var det, fordi det jo er vigtigt, at også medlemmerne er med til at annoncere for Psykoterapeut Foreningen. Jo mere kendt (og anerkendt) foreningen bliver, jo bedre for os alle. 11,5% af svarpersonerne har købt erhvervsansvarsforsikring med foreningsrabat hos forsikringsselskabet Runa. Det bliver spændende at se hvor mange, der nu vil sikre sig via den driftstabsforsikring, som foreningen netop har lanceret i samarbejde med Codan. I skema 25 kan man se, hvor mange der har deltaget i foreningens generalforsamlinger, foredrag og kurser. Jeg vil ikke knytte yderligere kommentarer til det, blot anføre, at jeg synes, det er godt at få bekræftet, at så mange medlemmer er interesserede i at deltage i de forskellige arrangementer. Ca. en tredjedel af svarpersonerne har egen hjemmeside på Internettet. Når jeg spurgte, hvor mange der på deres egen hjemmeside har link til Psykoterapeut Foreningens hjemmeside, er det fordi hjemmesider i nogle søgemaskiner rangeres højere, og dermed bliver mere synlige, jo flere links, der er til dem. Og igen jo mere kendt Psykoterapeut Foreningen bliver, jo bedre er det for os alle. Ca. halvdelen havde allerede lavet link til foreningen, og det store flertal af resten svarede ja til mit lidt provokatoriske, men også spøgefuldt mente, spørgsmål om at sætte et link på snarest. Det skal tilføjes, at der naturligvis er link på foreningens hjemmeside til medlemmernes hjemmesider, hvis de er med i psykoterapeutfortegnelsen. Medlemstilgang og -afgang Hvad angår medlemstilgang tegner optagelsesperioden sig allerede nu til at blive et kanonår foreningen. Aldrig har optagelsesudvalget haft så travlt. Travlheden satte ind allerede i foråret, men jeg må tilføje, at jeg ikke tror, at det har haft nogen afskrækkende effekt, at foreningen har været i medierne, som Erik B. Smith fortæller om forrest i bladet. Måske tværtom. I de dage, hvor det pågik, var der virkelig mange opringninger fra folk, der ønskede at høre om kriterier og muligheder for optagelse i foreningen.

15 M.h.t. afgang fra foreningen må man sige, at 28 afgåede medlemmer på ni år, hvoraf mindst syv har været mere eller mindre ufrivilligt (bosættelse i udlandet, død, eksklusion) og tre senere er blevet genoptaget, er et meget og meget glædeligt lavt tal. Man bør dog også bemærke, at af de fire, der angav økonomien som årsag til udmeldelsen af foreningen, udmeldte de tre sig efter januar 2002, dvs. efter den seneste kontingentstigning fra 850 til 1200 kr. Og økonomien kan også sagtens have spillet ind hos flere af de øvrige, der meldte sig ud på dette tidspunkt. Dette kunne være et fingerpeg i retning af, at det er vigtigt, at foreningens økonomi er baseret på andet end medlemskontingenter, og at vi måske bør være mere målrettede mod indtjeningsmulighederne i fx. kurser og foredrag, hvor jo også andre end foreningens medlemmer bidrager til overskuddet. KONKLUSION Omkring det rent tekniske vedrørende undersøgelsen må jeg se i øjnene, at jeg, hvis jeg nogensinde skal lave en lignende spørgeskemaundersøgelse, må blive bedre at sikre en høj svarprocent og en rettidig aflevering, ligesom jeg også må blive bedre til at formidle, at jeg kun får ét svar, når mere end ét vil gøre besvarelsen uanvendelig i sammenhængen. Måske kunne enkelte af de foranstående skemaer også have være smartere lavet, men jeg kom sent i gang, og der er ikke tid til at lave det om på nuværende tidspunkt. Og hvem er vi så, som jeg spørger i overskriften? Tja, i den udstrækning vi overhovedet kan drage en slags konklusion på grundlag af antallet af besvarede spørgeskemaet, så ser det ud til, at det typiske medlem af Psykoterapeut Foreningen er en kvinde, der er mellem 54 og 58 år gammel. Hun er uddannet som socialrådgiver, og hun bor på Sjælland. Men sådan er det jo ikke bare. Psykoterapeut Foreningens medlemmer er heldigvis en blandet skare med mange slags grunduddannelser og arbejdserfaringer, med rødder i mange forskellige psykoterapeutiske uddannelser og uddannelsesinstitutioner, med varierende arbejdssituationer og erfaringer som psykoterapeut og med mange forskelligartede baggrunde, oplevelser, interesser og talenter ved siden af det rent arbejdsmæssige. Vi er på den måde en vældig ressourcefyldt gruppe. I virkeligheden er det fantastiske ved Psykoterapeut Foreningen jo vores mangesidighed. At vi med vores forskellige baggrunde alligevel formår at holde sammen og arbejde sammen mod fælles mål i stedet for at være opsplittede i skyttegravskrige om hvis psykoterapi, der er den bedste, som man har set det før. Men heldigvis er det jo en tendens i tiden, at man, også internationalt, mere fokuserer på fælleshederne inden for psykoterapi end på forskellene. Jeg har gennem årene haft fornøjelsen af at arbejde sammen med mange af jer i forskellige sammenhænge, og det har været inspirerende at møde hver enkelt. Hvad skulle vi/- foreningen gøre uden engagerede medlemmer, der i en periode orker at lægge at stykke arbejde i foreningen? Jeg glæder mig tillige over hver eneste kontakt, jeg løbende har med endnu flere af jer, også dem der bare er over telefon og , og ikke mindst over de mange hilsner og venlige ord, jeg får mellem år og dag. Det er dejligt hver gang. Så lad mig slutte med at ønske foreningen og dens medlemmer tillykke med 10-års jubilæet.