UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER KATRINE VOLKE CHRISTENSEN, INGE HUMMELSHØJ OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Katrine Volke Christensen, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences MAPP - Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Department of Business Administration Bartholins Allé 10 Bygning DK-8000 Aarhus C

3 AARHUS UNIVERSITET UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER Serietitel Nr.: 032 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2013 DCA rapport Katrine Volke Christensen, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsidefoto: Colourbox Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4

5 Forord Nærværende rapport om forbrugernes kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer er lavet på baggrund af en anmodning fra Fødevarestyrelsen om en udredning på området. Udredningen er led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (punkt AD i Aftalens Bilag 2). Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere, hvor både forbrugernes selvvurderede kendskab og reelle kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer blev målt. Faktuelle oplysninger til brug for spørgeskemaundersøgelsen om de enkelte stoffer, vedrørende i hvilke fødevarer de kan forekomme, farer forbundet med indtagelse, og hvordan indtaget kan reduceres er modtaget fra Fødevarestyrelsen i maj De sundhedsskadelige kemiske stoffer, der indgik i undersøgelsen, var: Pesticidrester (rester af sprøjtemidler), procesforureninger (akrylamid og PAH tjærestoffer), miljøforureninger (dioxin, cadmium, uorganisk arsen, bisphenol A og kviksølv) og naturlige toksiner (phenylhydraziner, nitrat, lektiner, solanin og mugne fødevarer). I undersøgelsen indgik også forbrugernes anvendelse af emballage. Der rettes en tak til alle, der har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen. En særlig tak fra forfatterne rettes til adjunkt Bjarne Taulo Sørensen (MAPP, Aarhus Universitet) for statistisk rådgivning. 3

6 Resumé Formål: Rapporten er udarbejdet for Fødevarestyrelsen og har til formål at afdække et repræsentativt udsnit af den danske befolknings viden om sundhedsskadelige kemiske stoffer i maden, hvor meget det fylder i deres bevidsthed samt deres viden om, hvad de selv kan gøre for at minimere deres udsættelse for kemi gennem fødevarer. Metode: Rapporten er baseret på en kvantitativ web-baseret spørgeskemaundersøgelse, hvor forbrugernes subjektive og objektive forståelse samt bekymring for en række, af Fødevarestyrelsen forudbestemt, sundhedsskadelige kemiske stoffer, samt deres brug af emballage blev afdækket via forskellige udsagn, som forbrugerne skulle tage stilling til. Effekter af demografiske karakteristika på forståelsen af de enkelte stoffer blev analyseret via en lineær model. Respondenterne blev rekrutteret gennem et analysebureau, der inviterede et udsnit af den danske befolkning i alderen år, der var repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse og geografi til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført i april 2013, hvor 1034 respondenter gennemførte undersøgelsen. Resultater: Respondenterne vurderede selv, at have et relativt dårligt kendskab til de sundhedsskadelige kemiske stoffer, der indgik i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen viste overordnet en lav til middel grad af bekymring for de enkelte kemiske stoffer, mens bekymringen for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer generelt lå over middel. Overordnet viste resultaterne, at der generelt er stor usikkerhed blandt respondenterne vedrørende viden om sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer. Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem det selvvurderede kendskab, bekymringen og det reelle kendskab til de undersøgte stoffer. Respondenterne udtrykte størst bekymring for de stoffer, de selv vurderede, og som de faktisk havde det største kendskab til. De tilkendegav samtidig mindst bekymring for de stoffer, de selv vurderede, og som de faktisk havde det mindste kendskab til. Flere faktorer blev fundet at have indvirkning på kendskabet til de enkelte sundhedsskadelige kemiske stoffer. Generelt viste analysen af influerende faktorer, at uddannelsesniveau, alder og køn har størst indvirkning på kendskabet til de sundhedsskadelige stoffer. Langt størstedelen af respondenterne benytter emballage købt specifikt til opbevaring af fødevarer. Langt de fleste respondenter genbruger ikke tom fødevareemballage til opvarmning af andre fødevarer. Analysen viste derudover, at lige under halvdelen af respondenterne kender glas- og gaffelmærket. Konklusion: Flertallet af de danske forbrugere synes at have et relativt dårligt kendskab til kemi i fødevarer. Endvidere synes der at være en sammenhæng mellem kendskabet til og bekymringen for de enkelte sundhedsskadelige kemiske stoffer, således at de bedst forståede stoffer også er dem, forbrugerne er mest bekymrede for. 4

7 Abstract Objective: This report is a result of an enquiry from the Danish Veterinary and Food Administration. The objective was to examine, for a representative cross section of Danish consumers, their awareness of and knowledge about health hazardous chemical toxins in food, and their knowledge of ways to reduce their exposure to chemical toxins in food. Method: The report is based on a quantitative web-based questionnaire survey. The survey examined consumers subjective and objective understanding, and their concerns for a number of health hazardous chemical toxins predefined by the Danish Veterinary and Food Administration, as well as their use of packaging. This was done through a number of statements, which the consumers were asked their opinion on. Effects of demographics on the understanding of the individual toxins were tested using a linear model. The respondents were recruited through a market research agency, which invited a cross section of the Danish population aged years, which was representative with regard to age, education and geography, to participate in the survey. The survey was conducted in April 2013 with 1034 respondents completing the survey. Results: The respondents considered their own knowledge on those health hazardous chemical toxins that were included in the study to be relatively poor. The survey uncovered an overall low to average degree of concern for the various chemical toxins, while the general concern for health hazardous chemical toxins in food was above average. In general, the results showed great insecurity among the respondents regarding knowledge about health hazardous chemical toxins in food. The survey showed that there is a relation between the self-assessed knowledge, the concern and the actual knowledge about the investigated toxins. The respondents expressed the greatest concern for the toxins they considered themselves (and actually were) most knowledgeable about. At the same time they expressed least concern about the toxins they considered themselves (and actually were) least knowledgeable about. Several factors were found to influence the knowledge on individual health hazardous chemical toxins. The analysis showed that the level of education, age and gender had the largest impact on the knowledge on the health hazardous toxins. The majority of the respondents use packaging bought specifically for storing food. Most of the respondents do not reuse empty food packaging for heating other foods. Additionally, the analysis showed that a little less than half of the respondents know the glassand fork label. Conclusion: The majority of the Danish consumers appear to have a relatively poor knowledge about toxins in food. There seems to be a connection between knowledge about and concern for the various health hazardous chemical toxins so that the best understood toxins are also the ones the consumers are most concerned about. 5

8 6

9 Indhold Forord... 3 Resume... 4 Abstract Formål Metode Spørgeskemaundersøgelse Demografi Kendskab - subjektiv Bekymring Kendskab - objektiv Brug af emballage Rekruttering og deltagere Statistiske analyser Forbrugernes kendskab til kemi i fødevarer Sundhedsskadelige stoffer Rester af sprøjtemidler Akrylamid PAH (tjærestoffer) Dioxin Cadmium Uorganisk arsen Bisphenol A Kviksølv Phenylhydraziner Nitrat Lektiner Solanin Mugne fødevarer Brug af emballage Konklusion Bilagsliste BILAG 1: Beskrivelse af de enkelte sundhedsskadelige stoffer BILAG 2: Spørgeskema BILAG 3: Demografiske karakteristika

10 BILAG 4: Subjektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar BILAG 5: Bekymring: Frekvensfordeling af svar BILAG 6: Objektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar - Forekomst BILAG 7: Objektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar - Farer BILAG 8: Objektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar Reducering

11 1. Formål Undersøgelsen har til formål at måle danske forbrugeres viden om kemiske stoffer i fødevarer. Hensigten er at afdække et repræsentativt udsnit af den danske befolknings viden om sundhedsskadelige kemiske stoffer i maden, hvor meget det fylder i deres bevidsthed samt deres viden om, hvad de selv kan gøre for at minimere deres udsættelse for kemi gennem fødevarer. Kendskabsmålingen omfatter følgende temaer: pesticidrester (rester af sprøjtemidler), procesforureninger (akrylamid og PAH tjærestoffer), miljøforureninger (dioxin, cadmium, uorganisk arsen, bisphenol A og kviksølv), naturlige toksiner (giftstoffer) (phenylhydraziner, nitrat, lektiner, solanin og toksiner fra mugne fødevarer). Endvidere undersøges forbrugernes anvendelse af emballage. En nærmere beskrivelse af de enkelte stoffer/temaer findes i bilag Metode 2.1 Spørgeskemaundersøgelse Forbrugernes kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer blev afdækket gennem en kvantitativ web-baseret spørgeskemaundersøgelse. I figur 1 ses en oversigt over de elementer, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen. Det komplette spørgeskema fremgår af bilag 2. I det følgende vil de enkelte elementer i spørgeskemaet blive beskrevet Figur 1: Oversigt over elementerne i den web-baserede spørgeskemaundersøgelse Demografi Demografiske karakteristika som indgik, var køn, alder, husstandsstørrelse, antal hjemmeboende børn under 12 år, indkomst, højeste gennemførte uddannelse og antal indbyggere i den by/det område re- 9

12 spondenten bor i. Derudover blev respondenten spurgt, om der i respondentens husstand fandtes fødevareallergi og/eller sygdom, der kræver speciel diæt. Dette skulle bruges til at undersøge om disse faktorer havde indvirkning på forståelse og bekymring for sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer Kendskab - subjektiv Spørgsmålene omkring kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer afdækkede både, i hvor høj grad forbrugerne selv mente at forstå de enkelte stoffer (subjektivt kendskab), og i hvor høj grad de reelt havde kendskab til de enkelte stoffer (objektivt kendskab). Respondenterne angav først på en skala fra 1-7 (hvor 1 betød Intet kendskab og 7 betød Dybdegående kendskab ), hvor godt de selv mente at have kendskab til de enkelte stoffer Bekymring For at måle forbrugernes bekymring for de enkelte sundhedsskadelige kemiske stoffer inden de blev vejledt af spørgeskemaet, blev de, inden de fik spørgsmålene til afdækning af det objektive kendskab, bedt om at angive i hvor høj grad de var bekymret for det enkelte stof. Respondenterne kunne angive deres bekymring på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Slet ikke bekymret og 7 betød Særdeles bekymret Kendskab - objektiv Til undersøgelse af respondenternes reelle kendskab til de sundhedsskadelige kemiske stoffer blev der gjort brug af tre spørgsmål for hvert af de enkelte stoffer (for mugne fødevarer dog kun to). I det første spørgsmål blev respondenten ud fra en liste med fødevarer bedt om at angive, i hvilke fødevarer det enkelte stof særligt kan forekomme. For hver enkelt fødevare havde respondenten mulighed for at svare Ja/Nej/Ved ikke. I det andet spørgsmål blev respondenten ud fra en liste med sygdomme og fysiske farer bedt om at indikere hvilke farer, der kan være forbundet med at indtage mad, der indeholder det enkelte stof. Respondenten havde mulighed for at svare Ja/Nej/Ved ikke. I det tredje spørgsmål skulle respondenten markere med Ja/Nej/Ved ikke, hvorvidt en given handling kunne reducere indtaget af det enkelte stof fra fødevarer. De enkelte udsagn fremgår af spørgeskemaet i bilag Brug af emballage Den sidste del af undersøgelsen bestod af fire spørgsmål, der skulle afdække respondenternes brug og genbrug af emballage til opbevaring og opvarmning af fødevarer. Spørgsmålene var formuleret som simple Ja/Nej/Ved ikke -spørgsmål. 10

13 2.2.6 Rekruttering og deltagere Respondenterne blev rekrutteret gennem et analysebureau, der inviterede et udsnit af den danske befolkning i alderen år, der var repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse og geografi. Undersøgelsen blev gennemført i april 2013, hvor 1034 respondenter gennemførte undersøgelsen. En detaljeret oversigt over respondenternes demografiske karakteristika fremgår af bilag Statistiske analyser Datasættet blev indledningsvist renset for alle ufuldstændige besvarelser, så kun besvarelser fra respondenter, der gennemførte hele spørgeskemaet, indgik i analysen. Ved hjælp af en Chi-square test blev det undersøgt, om datasættet viste et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem datasættet og et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Ud over almindelig deskriptiv statistik blev det undersøgt, hvorvidt demografi (f.eks. køn og alder) havde en betydning for respondenternes kendskab til de enkelte stoffers forekomst, farerne ved disse, samt muligheden for at reducere disse. Denne effekt blev analyseret gennem en lineær model (lineær regression), hvor andelen af korrekt besvarede udsagn på de enkelte forståelsesspørgsmål blev søgt forklaret gennem de demografiske variabler (influerende faktorer). I analysen blev der anvendt den naturlige logaritme til den afhængige variabel (antal korrekt besvarede udsagn), så koefficienterne (i tabel 1-3) er udtrykt som procentvise ændringer. 3. Forbrugernes kendskab til kemi i fødevarer I de følgende underafsnit præsenteres resultaterne vedrørende forståelse/kendskab. Forståelse af de enkelte sundhedsskadelige stoffer præsenteres hver for sig. For hvert sundhedsskadeligt stof bliver både den selvvurderede og den faktiske forståelse (hvor godt respondenterne reelt har kendskab til sundhedsskadelige stoffer) gennemgået, ligesom indvirkningen af de forklarende faktorer bliver beskrevet. 3.1 Sundhedsskadelige stoffer Der indgik i undersøgelsen tretten sundhedsskadelige stoffer samt spørgsmål om anvendelse af emballage til fødevarer. De tretten sundhedsskadelige stoffer var: 1. Rester af sprøjtemidler 5. Cadmium 9. Phenylhydraziner 13. Giftstoffer fra mug 2. Akrylamid 6. Uorganisk arsen 10. Nitrat 3. PAH (tjærestoffer) 7. Bisphenol A 11. Lektiner 4. Dioxin 8. Kviksølv 12. Solanin 11

14 Nedenfor ses gennemsnittet for det selvvurderede kendskab til de enkelte sundhedsskadelige stoffer (figur 2), gennemsnittet for bekymringen for de enkelte sundhedsskadelige stoffer (figur 3) samt den gennemsnitlige rigtige svarprocent for de enkelte stoffer (figur 4). Figur 2: Gennemsnit for selvvurderet kendskab til de enkelte stoffer (giftstoffer fra mug er ikke medtaget i det selvvurderede kendskab). Rester af sprøjtemidler var det stof respondenterne selv mente at have det bedste kendskab til, i gennemsnit 3 på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Intet kendskab og 7 betød Dybdegående kendskab. De vurderede selv at have det dårligste kendskab til phenylhydraziner, i gennemsnit 1,2 på samme skala. En detaljeret oversigt over respondenternes svarfordeling med hensyn til det selvvurderede kendskab til de enkelte stoffer fremgår af bilag 4. 12

15 Figur 3: Gennemsnit for bekymring for de enkelte stoffer. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at rester af sprøjtemidler og kviksølv var de kemiske stoffer respondenterne var mest bekymrede for, i gennemsnit 4,7 på en skala fra 1-7, hvor 1 betød slet ikke bekymret og 7 betød særdeles bekymret. Phenylhydraziner, lektiner og solanin var med et gennemsnit på 3, de stoffer respondenterne var mindst bekymrede for. Adspurgt om deres generelle bekymring for kemi i fødevarer var gennemsnittet af respondenternes svar 4,6. Blandt respondenterne angav 13,7 %, at de alt i alt var særdeles bekymrede for kemi i fødevarer på en skala fra 1-7, hvor 1 betød slet ikke bekymret og 7 betød særdeles bekymret. Et udførligt overblik over respondenternes svarfordeling med hensyn til den generelle bekymring og bekymringen for de enkelte stoffer findes i bilag 5. 13

16 Figur 4: Gennemsnit rigtig svarprocent for de enkelte stoffer. I målingen af respondenternes reelle kendskab til de enkelte stoffer viste undersøgelsen, at forbrugerne generelt har et dårligt kendskab til de undersøgte sundhedsskadelige stoffer. Den gennemsnitlige korrekte svarprocent for de enkelte sundhedsskadelige stoffer var lav, undtaget herfra var dog rester af sprøjtemidler, kviksølv og toksiner fra mugne fødevarer. En detaljeret oversigt over respondenternes svarfordeling med hensyn til forekomst af de enkelte stoffer, farer forbundet med indtagelse af de enkelte stoffer og hvorledes man kan reducere indtaget af de enkelte stoffer fremgår af henholdsvis bilag 6, bilag 7 og bilag Rester af sprøjtemidler Ud af de sundhedsskadelige stoffer, der indgik i undersøgelsen, angav respondenterne at have størst kendskab til rester af sprøjtemidler. Den gennemsnitlige vurdering lå således på 3, men det var dog kun 1,5 %, der angav, at de havde et dybdegående kendskab til stoffet på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Intet kendskab og 7 betød Dybdegående kendskab. Den fulde fordeling af svar fremgår af bilag 4. Samtidig var rester af sprøjtemidler også et af de sundhedsskadelige stoffer, som respondenterne var mest bekymrede for. Andelen af respondenter, der angav, at de var særdeles bekymrede for rester af sprøjtemidler i fødevarer, var således 21,2 % på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Slet ikke bekymret og 7 betød Særdeles bekymret. Gennemsnittet for den selvvurderede bekymring var 4,7. Den fulde fordeling af svar fremgår af bilag 5. 14

17 Forekomst af rester af sprøjtemidler Spørgsmål: I hvilke fødevarer kan der særligt forekomme rester af sprøjtemidler? Korrekte svar: Frugt Grøntsager Brød Boks 1: Spørgsmål og korrekte svar fra spørgeskema Respondenternes selvvurderede forståelse af kendskabet til rester af sprøjtemidler i fødevarer viste sig at stemme overens med deres faktiske forståelse. Blandt alle sundhedsskadelige stoffer var Rester af sprøjtemidler den, respondenterne bedst forstod. I gennemsnit blev der svaret rigtigt på 72,9 % af de fem udsagn omkring, hvor rester af sprøjtemidler kan forekomme. Hele 87,4 % af respondenter svarede rigtigt på minimum tre af de fem udsagn, og 21,6 % af respondenterne svarede rigtigt på alle udsagnene. 5,3 % af respondenterne formåede ikke at svare rigtigt på nogen af udsagnene. Et overblik over svarfordelingen findes i bilag 6. Henholdsvis 93,7 % og 93,3 % af respondenterne svarede korrekt, at rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i frugt og grøntsager (figur 5). En stor andel, 74,1 %, af respondenterne svarede korrekt nej til at rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i økologiske fødevarer. Mere end halvdelen af respondenterne, 56,2 %, svarede også korrekt, at rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i brød. Under halvdelen af respondenterne, 47,1 %, svarede korrekt nej til, om rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i slik. En forholdsvis stor andel af respondenterne (44 %) svarede dog ved ikke til udsagnet. Blandt de influerende faktorer blev uddannelse fundet at have indvirkning på graden af forståelse. Blandt de respondenter der opgav, at de havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, var forståelsen således 21,2 % større end blandt respondenter, der angav grundskole som højest gennemførte uddannelse. Samtidig var forståelsen 18,5 % og 16,1 % højere end referencegruppen for respondenter, der havde henholdsvis gymnasium og erhvervsfaglig uddannelse som højest gennemførte uddannelse. Endvidere blev det fundet, at tilstedeværelsen af personer med allergi i husstanden havde en lille men signifikant positiv effekt på forståelsen. Koefficientværdierne for de direkte effekter fremgår af tabel 1. 15

18 Figur 5: Andelen af respondenter, der svarede ja, nej og ved ikke på de enkelte udsagn. Udsagnene er listet, så udsagnet med flest korrekte besvarelser står øverst, og udsagnet med færrest korrekte besvarelser står nederst. Glade smileyer markerer det korrekte svar. 16

19 17

20 Tabel 1: Oversigt over mulige influerende faktorer testet for indvirkning på forståelsen af de enkelte sundhedsskadelige stoffers forekomst samt hvorvidt faktorerne havde effekt på forståelsen. Køn_kvinde Alder Husstands-størrelse Børn i hjemmet Indkomst Indkomst Indkomst Uddannelse Gymnasium Uddannelse Erhvervsfaglig Uddannelse Kort videregående Uddannelse Mellemlang/lang Land/by By/land Allergi_ja Sygdom_ja Rester af sprøjtemidler 18,5** 16,1** 21,2** 5,8* Akrylamid 31,9** PAH (tjærestoffer) -11,1* 1,0** 37,0** -15,9* 14,9** Dioxin 0,8** 17,7* Cadmium 0,09** -12,9* Uorganisk arsen 0,04* Bisphenol A 13,1 - -8,6* * 11,1** Kviksølv 0,04* 23,4** -9,7* Phenylhydraziner 12,8* Nitrat 17,8** 0,8** 19,2* Lektiner 13,8* -9,2* Solanin 10,2** 0,5** 13,0* -9,0* * p 0,05, ** p 0,01, Koefficientværdierne angiver procentvise ændringer i forhold til referencegruppen. Positive tal indikerer positiv indvirkning på forståelsen, og negative tal indikerer negativ indvirkning på forståelsen. For køn er referencegruppen mænd, for uddannelse er referencegruppen grundskole, og for indkomst er referencegruppen kr./år. For alder er koefficientværdierne procentvis stigning i forståelse per år respondenterne bliver ældre. For bopæl er referencegruppen by med mere end indbyggere.

21 Farer forbundet med indtagelse af rester af sprøjtemidler Spørgsmål: Hvilke farer kan der være forbundet med at spise mad med et højt indhold af rester af sprøjtemidler? Korrekte svar: Hormonforstyrrende Kræft Fosterskade Påvirker immunforsvaret Boks 2: Spørgsmål og korrekte svar fra spørgeskema På spørgsmålet om hvilke farer, der kan være forbundet med at spise mad med et højt indhold af rester af sprøjtemidler, svarede respondenterne i gennemsnit rigtigt på 45,5 % af de seks udsagn. Det var dog kun 4,3 % af respondenterne, der svarede rigtigt på alle udsagnene. Lige under halvdelen, 47,3 %, af respondenterne svarede rigtigt på mindst tre af de seks udsagn. Der var dog også en gruppe på 22,3 % af respondenterne, som ikke formåede at svare rigtigt på bare ét af udsagnene. Den fulde fordeling af svar fremgår af bilag 7. 68,1 % af respondenterne svarede korrekt, at indtagelse af mad med rester af sprøjtemidler kan virke hormonforstyrrende (figur 6). 65,1 %, 58,1 % og 54,2 % svarede rigtigt, at indtagelse af rester af sprøjtemidler kan medføre henholdsvis kræft, fosterskade og påvirkning af immunforsvaret. En andel af respondenterne (39,2 %) svarede fejlagtigt, at diarre og opkast kan være en fare forbundet med at spise mad med et højt indhold af rester af sprøjtemidler. 45,1 % svarede dog ved ikke til dette udsagn. Ligeledes svarede 38,8 % fejlagtigt ja til udsagnet Hovedpine. Knap halvdelen, 49,2 %, svarede ved ikke til dette udsagn. Af influerende faktorer blev uddannelsesniveau igen fundet at have indvirkning på graden af forståelse. Koefficientværdien lå på 22,4 % (tabel 2), og forståelsen var således 22,4 % større blandt respondenter, der angav, at de havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, end blandt respondenter, der angav grundskole som højest gennemførte uddannelse. Alder var ligeledes en influerende faktor på forståelsen. 19

22 Figur 6: Andelen af respondenter, der svarede ja, nej og ved ikke på de enkelte udsagn. Udsagnene er listet, så udsagnet med flest korrekte besvarelser står øverst, og udsagnet med færrest korrekte besvarelser står nederst. Glade smileyer markerer det korrekte svar. I forhold til de nævnte farer er det dog vigtigt at understrege, at dette ikke er en samlet liste over alle de skadelige egenskaber, som det enkelte pesticid har eller er mistænkt for at have. Det er vurderingen, at niveauerne af pesticidrester i fødevarer i Danmark ligger langt under de niveauer, der vil kunne give de nævnte effekter. 20

23 21

24 Tabel 2: Oversigt over mulige influerende faktorer testet for indvirkning på forståelsen af farerne ved de enkelte sundhedsskadelige stoffer samt hvorvidt, faktorerne havde effekt på forståelsen. Køn_kvinde Alder Husstands-størrelse Børn i hjemmet Indkomst Indkomst Indkomst Uddannelse Gymnasium Uddannelse Erhvervsfaglig Uddannelse Kort videregående Uddannelse Mellemlang/lang Land/by By/land Allergi_ja Sygdom_ja Rester af sprøjtemidler 0,9** 19,4* 22,4** 8,7* Akrylamid 24,6** PAH (tjærestoffer) 0,4** -14,7* 19,9** 29,2** -10,2* 12,8** Dioxin 1,3** 26,6** 18,0* 37,8** 45,9** Cadmium 0,5** 13,8* -11,0** Uorganisk arsen 12,7* Bisphenol A 13,2** 12,9* Kviksølv 0,6** 22,0* 18,2* 28,7** -13,4** 11,1** Phenylhydraziner 12,2* Nitrat 0,5** 20,3** Lektiner 13,3* Solanin 677* 0,4** 12,7* Mugne fødevarer 7,2* * p 0,05, ** p 0,01, Koefficientværdierne angiver procentvise ændringer i forhold til referencegruppen. Positive tal indikerer positiv indvirkning på forståelsen, og negative tal indikerer negativ indvirkning på forståelsen. For køn er referencegruppen mænd, for uddannelse er referencegruppen grundskole, og for indkomst er referencegruppen kr./år. For alder er koefficientværdierne procentvis stigning i forståelse per år respondenterne bliver ældre. For bopæl er referencegruppen by med mere end indbyggere.

25 Reducering af indtag af rester af sprøjtemidler Spørgsmål: Er det muligt at reducere indtaget af rester af sprøjtemidler fra fødevarer ved at Korrekte svar: købe økologisk skrælle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) skylle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) grundigt købe dansk producerede fødevarer koge grøntsagerne Boks 3: Spørgsmål og korrekte svar fra spørgeskema At respondenterne selv vurderede, at de havde den største forståelse af rester af sprøjtemidler, blev afspejlet i den faktiske forståelse. Der blev i gennemsnit svaret rigtigt på 63,0 % af de syv udsagn, og 78,1 % svarede rigtigt på minimum fire af de syv udsagn. Det var dog kun 5,3 % af respondenterne, der svarede rigtigt på alle udsagn, mens 7,6 % ikke formåede at svare rigtigt på nogen af udsagnene. Et overblik over svarfordelingen findes i bilag 8. En stor andel af respondenterne svarede korrekt, at det er muligt at reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at købe økologisk (83 %), skrælle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) (78,9 %) og skylle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) grundigt (74,9 %) (figur 7). Samtidig svarede en stor andel (74,7 %) korrekt nej til, at man kan reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at købe fødevarerne hos den lokale købmand eller lokalt supermarked. 42,6 % af respondenterne svarede fejlagtigt nej til, at man kan reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at købe dansk producerede fødevarer. 35,4 % svarede ligeledes fejlagtigt nej til, at man kan reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at koge grøntsagerne. Den faktor, der blev fundet at have indvirkning på kendskabet til stoffet, var igen respondenternes uddannelsesniveau. Både gymnasium, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang uddannelse viste sig at have en positiv indvirkning på forståelsen. Endvidere blev det fundet, at alder samt tilstedeværelsen af personer med allergi i husstanden havde en positiv effekt på forståelsen. Koefficientværdierne for de direkte effekter fremgår af tabel 3. 23

26 Figur 7: Andelen af respondenter, der svarede ja, nej og ved ikke på de enkelte udsagn. Udsagnene er listet, så udsagnet med flest korrekte besvarelser står øverst, og udsagnet med færrest korrekte besvarelser står nederst. Glade smileyer markerer det korrekte svar. 24

27 25

28 Tabel 3: Oversigt over mulige influerende faktorer testet for indvirkning på forståelsen for reducering af indtag af de enkelte sundhedsskadelige stoffer samt hvorvidt faktorerne havde effekt på forståelsen. Køn_kvinde Alder Husstands-størrelse Børn i hjemmet Indkomst Indkomst Indkomst Uddannelse Gymnasium Uddannelse Erhvervsfaglig Uddannelse Kort videregående Uddannelse Mellemlang/lang Land/by By/land Allergi_ja Sygdom_ja Rester af sprøjtemidler 0,3* 24,2** 16,8** 17,8* 25,5** 7,7* Akrylamid 25,3 PAH (tjærestoffer) 1,0** 23,1* 39,3** 13,1* 13,3** Dioxin 1,0** 28,1** -11,8* -16,1** Cadmium 0,8** 21,1** -13,1* Uorganisk arsen Bisphenol A 0,3* 15,9* 15,8* -11,6* Kviksølv 0,4* 23,0* 29,7** 45,2** -19,7** Phenylhydraziner 8,2* 19,5* 17,3* Nitrat 0,7** 21,3* Lektiner 14,9* Solanin 11,0** 0,6** -9,3* Mugne fødevarer 6,8** * p 0,05, ** p 0,01, Koefficientværdierne angiver procentvise ændringer i forhold til referencegruppen. Positive tal indikerer positiv indvirkning på forståelsen, og negative tal indikerer negativ indvirkning på forståelsen. For køn er referencegruppen mænd, for uddannelse er referencegruppen grundskole, og for indkomst er referencegruppen kr./år. For alder er koefficientværdierne procentvis stigning i forståelse per år, respondenterne bliver ældre. For bopæl er referencegruppen by med mere end indbyggere.

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Ernærings- og sundhedsanprisninger. - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. DCA Rapport Nr. XX XX 2013

Ernærings- og sundhedsanprisninger. - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. DCA Rapport Nr. XX XX 2013 Ernærings- og sundhedsanprisninger - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere DCA Rapport Nr. XX XX 2013 Forfattere: Kristina Aachmann, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert Aarhus Universitet School

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER - FORSTÅELSE OG ANVENDELSE BLANDT DANSKE FORBRUGERE

ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER - FORSTÅELSE OG ANVENDELSE BLANDT DANSKE FORBRUGERE Ernæringsanprisninger: Nøglehulsmærket Ikke tilsat sukker Sukkerfri Lavt fedtindhold Light (herunder både sukker og fedt) ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER - FORSTÅELSE OG ANVENDELSE BLANDT DANSKE FORBRUGERE

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Forbrugernes kendskab til deres rettigheder og pligter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 10.11

Forbrugernes kendskab til deres rettigheder og pligter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 10.11 Forbrugernes kendskab til deres rettigheder og pligter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 1.11 FORBRUGERNES KENDSKAB TIL DERES RETTIGHEDER OG PLIGTER Indhold Kapitel 1 Forbrugernes kendskab til deres rettigheder

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere