UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER KATRINE VOLKE CHRISTENSEN, INGE HUMMELSHØJ OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Katrine Volke Christensen, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences MAPP - Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Department of Business Administration Bartholins Allé 10 Bygning DK-8000 Aarhus C

3 AARHUS UNIVERSITET UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER Serietitel Nr.: 032 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2013 DCA rapport Katrine Volke Christensen, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsidefoto: Colourbox Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4

5 Forord Nærværende rapport om forbrugernes kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer er lavet på baggrund af en anmodning fra Fødevarestyrelsen om en udredning på området. Udredningen er led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (punkt AD i Aftalens Bilag 2). Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere, hvor både forbrugernes selvvurderede kendskab og reelle kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer blev målt. Faktuelle oplysninger til brug for spørgeskemaundersøgelsen om de enkelte stoffer, vedrørende i hvilke fødevarer de kan forekomme, farer forbundet med indtagelse, og hvordan indtaget kan reduceres er modtaget fra Fødevarestyrelsen i maj De sundhedsskadelige kemiske stoffer, der indgik i undersøgelsen, var: Pesticidrester (rester af sprøjtemidler), procesforureninger (akrylamid og PAH tjærestoffer), miljøforureninger (dioxin, cadmium, uorganisk arsen, bisphenol A og kviksølv) og naturlige toksiner (phenylhydraziner, nitrat, lektiner, solanin og mugne fødevarer). I undersøgelsen indgik også forbrugernes anvendelse af emballage. Der rettes en tak til alle, der har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen. En særlig tak fra forfatterne rettes til adjunkt Bjarne Taulo Sørensen (MAPP, Aarhus Universitet) for statistisk rådgivning. 3

6 Resumé Formål: Rapporten er udarbejdet for Fødevarestyrelsen og har til formål at afdække et repræsentativt udsnit af den danske befolknings viden om sundhedsskadelige kemiske stoffer i maden, hvor meget det fylder i deres bevidsthed samt deres viden om, hvad de selv kan gøre for at minimere deres udsættelse for kemi gennem fødevarer. Metode: Rapporten er baseret på en kvantitativ web-baseret spørgeskemaundersøgelse, hvor forbrugernes subjektive og objektive forståelse samt bekymring for en række, af Fødevarestyrelsen forudbestemt, sundhedsskadelige kemiske stoffer, samt deres brug af emballage blev afdækket via forskellige udsagn, som forbrugerne skulle tage stilling til. Effekter af demografiske karakteristika på forståelsen af de enkelte stoffer blev analyseret via en lineær model. Respondenterne blev rekrutteret gennem et analysebureau, der inviterede et udsnit af den danske befolkning i alderen år, der var repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse og geografi til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført i april 2013, hvor 1034 respondenter gennemførte undersøgelsen. Resultater: Respondenterne vurderede selv, at have et relativt dårligt kendskab til de sundhedsskadelige kemiske stoffer, der indgik i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen viste overordnet en lav til middel grad af bekymring for de enkelte kemiske stoffer, mens bekymringen for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer generelt lå over middel. Overordnet viste resultaterne, at der generelt er stor usikkerhed blandt respondenterne vedrørende viden om sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer. Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem det selvvurderede kendskab, bekymringen og det reelle kendskab til de undersøgte stoffer. Respondenterne udtrykte størst bekymring for de stoffer, de selv vurderede, og som de faktisk havde det største kendskab til. De tilkendegav samtidig mindst bekymring for de stoffer, de selv vurderede, og som de faktisk havde det mindste kendskab til. Flere faktorer blev fundet at have indvirkning på kendskabet til de enkelte sundhedsskadelige kemiske stoffer. Generelt viste analysen af influerende faktorer, at uddannelsesniveau, alder og køn har størst indvirkning på kendskabet til de sundhedsskadelige stoffer. Langt størstedelen af respondenterne benytter emballage købt specifikt til opbevaring af fødevarer. Langt de fleste respondenter genbruger ikke tom fødevareemballage til opvarmning af andre fødevarer. Analysen viste derudover, at lige under halvdelen af respondenterne kender glas- og gaffelmærket. Konklusion: Flertallet af de danske forbrugere synes at have et relativt dårligt kendskab til kemi i fødevarer. Endvidere synes der at være en sammenhæng mellem kendskabet til og bekymringen for de enkelte sundhedsskadelige kemiske stoffer, således at de bedst forståede stoffer også er dem, forbrugerne er mest bekymrede for. 4

7 Abstract Objective: This report is a result of an enquiry from the Danish Veterinary and Food Administration. The objective was to examine, for a representative cross section of Danish consumers, their awareness of and knowledge about health hazardous chemical toxins in food, and their knowledge of ways to reduce their exposure to chemical toxins in food. Method: The report is based on a quantitative web-based questionnaire survey. The survey examined consumers subjective and objective understanding, and their concerns for a number of health hazardous chemical toxins predefined by the Danish Veterinary and Food Administration, as well as their use of packaging. This was done through a number of statements, which the consumers were asked their opinion on. Effects of demographics on the understanding of the individual toxins were tested using a linear model. The respondents were recruited through a market research agency, which invited a cross section of the Danish population aged years, which was representative with regard to age, education and geography, to participate in the survey. The survey was conducted in April 2013 with 1034 respondents completing the survey. Results: The respondents considered their own knowledge on those health hazardous chemical toxins that were included in the study to be relatively poor. The survey uncovered an overall low to average degree of concern for the various chemical toxins, while the general concern for health hazardous chemical toxins in food was above average. In general, the results showed great insecurity among the respondents regarding knowledge about health hazardous chemical toxins in food. The survey showed that there is a relation between the self-assessed knowledge, the concern and the actual knowledge about the investigated toxins. The respondents expressed the greatest concern for the toxins they considered themselves (and actually were) most knowledgeable about. At the same time they expressed least concern about the toxins they considered themselves (and actually were) least knowledgeable about. Several factors were found to influence the knowledge on individual health hazardous chemical toxins. The analysis showed that the level of education, age and gender had the largest impact on the knowledge on the health hazardous toxins. The majority of the respondents use packaging bought specifically for storing food. Most of the respondents do not reuse empty food packaging for heating other foods. Additionally, the analysis showed that a little less than half of the respondents know the glassand fork label. Conclusion: The majority of the Danish consumers appear to have a relatively poor knowledge about toxins in food. There seems to be a connection between knowledge about and concern for the various health hazardous chemical toxins so that the best understood toxins are also the ones the consumers are most concerned about. 5

8 6

9 Indhold Forord... 3 Resume... 4 Abstract Formål Metode Spørgeskemaundersøgelse Demografi Kendskab - subjektiv Bekymring Kendskab - objektiv Brug af emballage Rekruttering og deltagere Statistiske analyser Forbrugernes kendskab til kemi i fødevarer Sundhedsskadelige stoffer Rester af sprøjtemidler Akrylamid PAH (tjærestoffer) Dioxin Cadmium Uorganisk arsen Bisphenol A Kviksølv Phenylhydraziner Nitrat Lektiner Solanin Mugne fødevarer Brug af emballage Konklusion Bilagsliste BILAG 1: Beskrivelse af de enkelte sundhedsskadelige stoffer BILAG 2: Spørgeskema BILAG 3: Demografiske karakteristika

10 BILAG 4: Subjektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar BILAG 5: Bekymring: Frekvensfordeling af svar BILAG 6: Objektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar - Forekomst BILAG 7: Objektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar - Farer BILAG 8: Objektivt kendskab: Frekvensfordeling af svar Reducering

11 1. Formål Undersøgelsen har til formål at måle danske forbrugeres viden om kemiske stoffer i fødevarer. Hensigten er at afdække et repræsentativt udsnit af den danske befolknings viden om sundhedsskadelige kemiske stoffer i maden, hvor meget det fylder i deres bevidsthed samt deres viden om, hvad de selv kan gøre for at minimere deres udsættelse for kemi gennem fødevarer. Kendskabsmålingen omfatter følgende temaer: pesticidrester (rester af sprøjtemidler), procesforureninger (akrylamid og PAH tjærestoffer), miljøforureninger (dioxin, cadmium, uorganisk arsen, bisphenol A og kviksølv), naturlige toksiner (giftstoffer) (phenylhydraziner, nitrat, lektiner, solanin og toksiner fra mugne fødevarer). Endvidere undersøges forbrugernes anvendelse af emballage. En nærmere beskrivelse af de enkelte stoffer/temaer findes i bilag Metode 2.1 Spørgeskemaundersøgelse Forbrugernes kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer blev afdækket gennem en kvantitativ web-baseret spørgeskemaundersøgelse. I figur 1 ses en oversigt over de elementer, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen. Det komplette spørgeskema fremgår af bilag 2. I det følgende vil de enkelte elementer i spørgeskemaet blive beskrevet Figur 1: Oversigt over elementerne i den web-baserede spørgeskemaundersøgelse Demografi Demografiske karakteristika som indgik, var køn, alder, husstandsstørrelse, antal hjemmeboende børn under 12 år, indkomst, højeste gennemførte uddannelse og antal indbyggere i den by/det område re- 9

12 spondenten bor i. Derudover blev respondenten spurgt, om der i respondentens husstand fandtes fødevareallergi og/eller sygdom, der kræver speciel diæt. Dette skulle bruges til at undersøge om disse faktorer havde indvirkning på forståelse og bekymring for sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer Kendskab - subjektiv Spørgsmålene omkring kendskab til sundhedsskadelige kemiske stoffer i fødevarer afdækkede både, i hvor høj grad forbrugerne selv mente at forstå de enkelte stoffer (subjektivt kendskab), og i hvor høj grad de reelt havde kendskab til de enkelte stoffer (objektivt kendskab). Respondenterne angav først på en skala fra 1-7 (hvor 1 betød Intet kendskab og 7 betød Dybdegående kendskab ), hvor godt de selv mente at have kendskab til de enkelte stoffer Bekymring For at måle forbrugernes bekymring for de enkelte sundhedsskadelige kemiske stoffer inden de blev vejledt af spørgeskemaet, blev de, inden de fik spørgsmålene til afdækning af det objektive kendskab, bedt om at angive i hvor høj grad de var bekymret for det enkelte stof. Respondenterne kunne angive deres bekymring på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Slet ikke bekymret og 7 betød Særdeles bekymret Kendskab - objektiv Til undersøgelse af respondenternes reelle kendskab til de sundhedsskadelige kemiske stoffer blev der gjort brug af tre spørgsmål for hvert af de enkelte stoffer (for mugne fødevarer dog kun to). I det første spørgsmål blev respondenten ud fra en liste med fødevarer bedt om at angive, i hvilke fødevarer det enkelte stof særligt kan forekomme. For hver enkelt fødevare havde respondenten mulighed for at svare Ja/Nej/Ved ikke. I det andet spørgsmål blev respondenten ud fra en liste med sygdomme og fysiske farer bedt om at indikere hvilke farer, der kan være forbundet med at indtage mad, der indeholder det enkelte stof. Respondenten havde mulighed for at svare Ja/Nej/Ved ikke. I det tredje spørgsmål skulle respondenten markere med Ja/Nej/Ved ikke, hvorvidt en given handling kunne reducere indtaget af det enkelte stof fra fødevarer. De enkelte udsagn fremgår af spørgeskemaet i bilag Brug af emballage Den sidste del af undersøgelsen bestod af fire spørgsmål, der skulle afdække respondenternes brug og genbrug af emballage til opbevaring og opvarmning af fødevarer. Spørgsmålene var formuleret som simple Ja/Nej/Ved ikke -spørgsmål. 10

13 2.2.6 Rekruttering og deltagere Respondenterne blev rekrutteret gennem et analysebureau, der inviterede et udsnit af den danske befolkning i alderen år, der var repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse og geografi. Undersøgelsen blev gennemført i april 2013, hvor 1034 respondenter gennemførte undersøgelsen. En detaljeret oversigt over respondenternes demografiske karakteristika fremgår af bilag Statistiske analyser Datasættet blev indledningsvist renset for alle ufuldstændige besvarelser, så kun besvarelser fra respondenter, der gennemførte hele spørgeskemaet, indgik i analysen. Ved hjælp af en Chi-square test blev det undersøgt, om datasættet viste et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem datasættet og et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Ud over almindelig deskriptiv statistik blev det undersøgt, hvorvidt demografi (f.eks. køn og alder) havde en betydning for respondenternes kendskab til de enkelte stoffers forekomst, farerne ved disse, samt muligheden for at reducere disse. Denne effekt blev analyseret gennem en lineær model (lineær regression), hvor andelen af korrekt besvarede udsagn på de enkelte forståelsesspørgsmål blev søgt forklaret gennem de demografiske variabler (influerende faktorer). I analysen blev der anvendt den naturlige logaritme til den afhængige variabel (antal korrekt besvarede udsagn), så koefficienterne (i tabel 1-3) er udtrykt som procentvise ændringer. 3. Forbrugernes kendskab til kemi i fødevarer I de følgende underafsnit præsenteres resultaterne vedrørende forståelse/kendskab. Forståelse af de enkelte sundhedsskadelige stoffer præsenteres hver for sig. For hvert sundhedsskadeligt stof bliver både den selvvurderede og den faktiske forståelse (hvor godt respondenterne reelt har kendskab til sundhedsskadelige stoffer) gennemgået, ligesom indvirkningen af de forklarende faktorer bliver beskrevet. 3.1 Sundhedsskadelige stoffer Der indgik i undersøgelsen tretten sundhedsskadelige stoffer samt spørgsmål om anvendelse af emballage til fødevarer. De tretten sundhedsskadelige stoffer var: 1. Rester af sprøjtemidler 5. Cadmium 9. Phenylhydraziner 13. Giftstoffer fra mug 2. Akrylamid 6. Uorganisk arsen 10. Nitrat 3. PAH (tjærestoffer) 7. Bisphenol A 11. Lektiner 4. Dioxin 8. Kviksølv 12. Solanin 11

14 Nedenfor ses gennemsnittet for det selvvurderede kendskab til de enkelte sundhedsskadelige stoffer (figur 2), gennemsnittet for bekymringen for de enkelte sundhedsskadelige stoffer (figur 3) samt den gennemsnitlige rigtige svarprocent for de enkelte stoffer (figur 4). Figur 2: Gennemsnit for selvvurderet kendskab til de enkelte stoffer (giftstoffer fra mug er ikke medtaget i det selvvurderede kendskab). Rester af sprøjtemidler var det stof respondenterne selv mente at have det bedste kendskab til, i gennemsnit 3 på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Intet kendskab og 7 betød Dybdegående kendskab. De vurderede selv at have det dårligste kendskab til phenylhydraziner, i gennemsnit 1,2 på samme skala. En detaljeret oversigt over respondenternes svarfordeling med hensyn til det selvvurderede kendskab til de enkelte stoffer fremgår af bilag 4. 12

15 Figur 3: Gennemsnit for bekymring for de enkelte stoffer. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at rester af sprøjtemidler og kviksølv var de kemiske stoffer respondenterne var mest bekymrede for, i gennemsnit 4,7 på en skala fra 1-7, hvor 1 betød slet ikke bekymret og 7 betød særdeles bekymret. Phenylhydraziner, lektiner og solanin var med et gennemsnit på 3, de stoffer respondenterne var mindst bekymrede for. Adspurgt om deres generelle bekymring for kemi i fødevarer var gennemsnittet af respondenternes svar 4,6. Blandt respondenterne angav 13,7 %, at de alt i alt var særdeles bekymrede for kemi i fødevarer på en skala fra 1-7, hvor 1 betød slet ikke bekymret og 7 betød særdeles bekymret. Et udførligt overblik over respondenternes svarfordeling med hensyn til den generelle bekymring og bekymringen for de enkelte stoffer findes i bilag 5. 13

16 Figur 4: Gennemsnit rigtig svarprocent for de enkelte stoffer. I målingen af respondenternes reelle kendskab til de enkelte stoffer viste undersøgelsen, at forbrugerne generelt har et dårligt kendskab til de undersøgte sundhedsskadelige stoffer. Den gennemsnitlige korrekte svarprocent for de enkelte sundhedsskadelige stoffer var lav, undtaget herfra var dog rester af sprøjtemidler, kviksølv og toksiner fra mugne fødevarer. En detaljeret oversigt over respondenternes svarfordeling med hensyn til forekomst af de enkelte stoffer, farer forbundet med indtagelse af de enkelte stoffer og hvorledes man kan reducere indtaget af de enkelte stoffer fremgår af henholdsvis bilag 6, bilag 7 og bilag Rester af sprøjtemidler Ud af de sundhedsskadelige stoffer, der indgik i undersøgelsen, angav respondenterne at have størst kendskab til rester af sprøjtemidler. Den gennemsnitlige vurdering lå således på 3, men det var dog kun 1,5 %, der angav, at de havde et dybdegående kendskab til stoffet på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Intet kendskab og 7 betød Dybdegående kendskab. Den fulde fordeling af svar fremgår af bilag 4. Samtidig var rester af sprøjtemidler også et af de sundhedsskadelige stoffer, som respondenterne var mest bekymrede for. Andelen af respondenter, der angav, at de var særdeles bekymrede for rester af sprøjtemidler i fødevarer, var således 21,2 % på en skala fra 1-7, hvor 1 betød Slet ikke bekymret og 7 betød Særdeles bekymret. Gennemsnittet for den selvvurderede bekymring var 4,7. Den fulde fordeling af svar fremgår af bilag 5. 14

17 Forekomst af rester af sprøjtemidler Spørgsmål: I hvilke fødevarer kan der særligt forekomme rester af sprøjtemidler? Korrekte svar: Frugt Grøntsager Brød Boks 1: Spørgsmål og korrekte svar fra spørgeskema Respondenternes selvvurderede forståelse af kendskabet til rester af sprøjtemidler i fødevarer viste sig at stemme overens med deres faktiske forståelse. Blandt alle sundhedsskadelige stoffer var Rester af sprøjtemidler den, respondenterne bedst forstod. I gennemsnit blev der svaret rigtigt på 72,9 % af de fem udsagn omkring, hvor rester af sprøjtemidler kan forekomme. Hele 87,4 % af respondenter svarede rigtigt på minimum tre af de fem udsagn, og 21,6 % af respondenterne svarede rigtigt på alle udsagnene. 5,3 % af respondenterne formåede ikke at svare rigtigt på nogen af udsagnene. Et overblik over svarfordelingen findes i bilag 6. Henholdsvis 93,7 % og 93,3 % af respondenterne svarede korrekt, at rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i frugt og grøntsager (figur 5). En stor andel, 74,1 %, af respondenterne svarede korrekt nej til at rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i økologiske fødevarer. Mere end halvdelen af respondenterne, 56,2 %, svarede også korrekt, at rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i brød. Under halvdelen af respondenterne, 47,1 %, svarede korrekt nej til, om rester af sprøjtemidler særligt kan forekomme i slik. En forholdsvis stor andel af respondenterne (44 %) svarede dog ved ikke til udsagnet. Blandt de influerende faktorer blev uddannelse fundet at have indvirkning på graden af forståelse. Blandt de respondenter der opgav, at de havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, var forståelsen således 21,2 % større end blandt respondenter, der angav grundskole som højest gennemførte uddannelse. Samtidig var forståelsen 18,5 % og 16,1 % højere end referencegruppen for respondenter, der havde henholdsvis gymnasium og erhvervsfaglig uddannelse som højest gennemførte uddannelse. Endvidere blev det fundet, at tilstedeværelsen af personer med allergi i husstanden havde en lille men signifikant positiv effekt på forståelsen. Koefficientværdierne for de direkte effekter fremgår af tabel 1. 15

18 Figur 5: Andelen af respondenter, der svarede ja, nej og ved ikke på de enkelte udsagn. Udsagnene er listet, så udsagnet med flest korrekte besvarelser står øverst, og udsagnet med færrest korrekte besvarelser står nederst. Glade smileyer markerer det korrekte svar. 16

19 17

20 Tabel 1: Oversigt over mulige influerende faktorer testet for indvirkning på forståelsen af de enkelte sundhedsskadelige stoffers forekomst samt hvorvidt faktorerne havde effekt på forståelsen. Køn_kvinde Alder Husstands-størrelse Børn i hjemmet Indkomst Indkomst Indkomst Uddannelse Gymnasium Uddannelse Erhvervsfaglig Uddannelse Kort videregående Uddannelse Mellemlang/lang Land/by By/land Allergi_ja Sygdom_ja Rester af sprøjtemidler 18,5** 16,1** 21,2** 5,8* Akrylamid 31,9** PAH (tjærestoffer) -11,1* 1,0** 37,0** -15,9* 14,9** Dioxin 0,8** 17,7* Cadmium 0,09** -12,9* Uorganisk arsen 0,04* Bisphenol A 13,1 - -8,6* * 11,1** Kviksølv 0,04* 23,4** -9,7* Phenylhydraziner 12,8* Nitrat 17,8** 0,8** 19,2* Lektiner 13,8* -9,2* Solanin 10,2** 0,5** 13,0* -9,0* * p 0,05, ** p 0,01, Koefficientværdierne angiver procentvise ændringer i forhold til referencegruppen. Positive tal indikerer positiv indvirkning på forståelsen, og negative tal indikerer negativ indvirkning på forståelsen. For køn er referencegruppen mænd, for uddannelse er referencegruppen grundskole, og for indkomst er referencegruppen kr./år. For alder er koefficientværdierne procentvis stigning i forståelse per år respondenterne bliver ældre. For bopæl er referencegruppen by med mere end indbyggere.

21 Farer forbundet med indtagelse af rester af sprøjtemidler Spørgsmål: Hvilke farer kan der være forbundet med at spise mad med et højt indhold af rester af sprøjtemidler? Korrekte svar: Hormonforstyrrende Kræft Fosterskade Påvirker immunforsvaret Boks 2: Spørgsmål og korrekte svar fra spørgeskema På spørgsmålet om hvilke farer, der kan være forbundet med at spise mad med et højt indhold af rester af sprøjtemidler, svarede respondenterne i gennemsnit rigtigt på 45,5 % af de seks udsagn. Det var dog kun 4,3 % af respondenterne, der svarede rigtigt på alle udsagnene. Lige under halvdelen, 47,3 %, af respondenterne svarede rigtigt på mindst tre af de seks udsagn. Der var dog også en gruppe på 22,3 % af respondenterne, som ikke formåede at svare rigtigt på bare ét af udsagnene. Den fulde fordeling af svar fremgår af bilag 7. 68,1 % af respondenterne svarede korrekt, at indtagelse af mad med rester af sprøjtemidler kan virke hormonforstyrrende (figur 6). 65,1 %, 58,1 % og 54,2 % svarede rigtigt, at indtagelse af rester af sprøjtemidler kan medføre henholdsvis kræft, fosterskade og påvirkning af immunforsvaret. En andel af respondenterne (39,2 %) svarede fejlagtigt, at diarre og opkast kan være en fare forbundet med at spise mad med et højt indhold af rester af sprøjtemidler. 45,1 % svarede dog ved ikke til dette udsagn. Ligeledes svarede 38,8 % fejlagtigt ja til udsagnet Hovedpine. Knap halvdelen, 49,2 %, svarede ved ikke til dette udsagn. Af influerende faktorer blev uddannelsesniveau igen fundet at have indvirkning på graden af forståelse. Koefficientværdien lå på 22,4 % (tabel 2), og forståelsen var således 22,4 % større blandt respondenter, der angav, at de havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, end blandt respondenter, der angav grundskole som højest gennemførte uddannelse. Alder var ligeledes en influerende faktor på forståelsen. 19

22 Figur 6: Andelen af respondenter, der svarede ja, nej og ved ikke på de enkelte udsagn. Udsagnene er listet, så udsagnet med flest korrekte besvarelser står øverst, og udsagnet med færrest korrekte besvarelser står nederst. Glade smileyer markerer det korrekte svar. I forhold til de nævnte farer er det dog vigtigt at understrege, at dette ikke er en samlet liste over alle de skadelige egenskaber, som det enkelte pesticid har eller er mistænkt for at have. Det er vurderingen, at niveauerne af pesticidrester i fødevarer i Danmark ligger langt under de niveauer, der vil kunne give de nævnte effekter. 20

23 21

24 Tabel 2: Oversigt over mulige influerende faktorer testet for indvirkning på forståelsen af farerne ved de enkelte sundhedsskadelige stoffer samt hvorvidt, faktorerne havde effekt på forståelsen. Køn_kvinde Alder Husstands-størrelse Børn i hjemmet Indkomst Indkomst Indkomst Uddannelse Gymnasium Uddannelse Erhvervsfaglig Uddannelse Kort videregående Uddannelse Mellemlang/lang Land/by By/land Allergi_ja Sygdom_ja Rester af sprøjtemidler 0,9** 19,4* 22,4** 8,7* Akrylamid 24,6** PAH (tjærestoffer) 0,4** -14,7* 19,9** 29,2** -10,2* 12,8** Dioxin 1,3** 26,6** 18,0* 37,8** 45,9** Cadmium 0,5** 13,8* -11,0** Uorganisk arsen 12,7* Bisphenol A 13,2** 12,9* Kviksølv 0,6** 22,0* 18,2* 28,7** -13,4** 11,1** Phenylhydraziner 12,2* Nitrat 0,5** 20,3** Lektiner 13,3* Solanin 677* 0,4** 12,7* Mugne fødevarer 7,2* * p 0,05, ** p 0,01, Koefficientværdierne angiver procentvise ændringer i forhold til referencegruppen. Positive tal indikerer positiv indvirkning på forståelsen, og negative tal indikerer negativ indvirkning på forståelsen. For køn er referencegruppen mænd, for uddannelse er referencegruppen grundskole, og for indkomst er referencegruppen kr./år. For alder er koefficientværdierne procentvis stigning i forståelse per år respondenterne bliver ældre. For bopæl er referencegruppen by med mere end indbyggere.

25 Reducering af indtag af rester af sprøjtemidler Spørgsmål: Er det muligt at reducere indtaget af rester af sprøjtemidler fra fødevarer ved at Korrekte svar: købe økologisk skrælle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) skylle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) grundigt købe dansk producerede fødevarer koge grøntsagerne Boks 3: Spørgsmål og korrekte svar fra spørgeskema At respondenterne selv vurderede, at de havde den største forståelse af rester af sprøjtemidler, blev afspejlet i den faktiske forståelse. Der blev i gennemsnit svaret rigtigt på 63,0 % af de syv udsagn, og 78,1 % svarede rigtigt på minimum fire af de syv udsagn. Det var dog kun 5,3 % af respondenterne, der svarede rigtigt på alle udsagn, mens 7,6 % ikke formåede at svare rigtigt på nogen af udsagnene. Et overblik over svarfordelingen findes i bilag 8. En stor andel af respondenterne svarede korrekt, at det er muligt at reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at købe økologisk (83 %), skrælle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) (78,9 %) og skylle fødevarerne (f.eks. frugt og grønt) grundigt (74,9 %) (figur 7). Samtidig svarede en stor andel (74,7 %) korrekt nej til, at man kan reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at købe fødevarerne hos den lokale købmand eller lokalt supermarked. 42,6 % af respondenterne svarede fejlagtigt nej til, at man kan reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at købe dansk producerede fødevarer. 35,4 % svarede ligeledes fejlagtigt nej til, at man kan reducere indtaget af rester af sprøjtemidler ved at koge grøntsagerne. Den faktor, der blev fundet at have indvirkning på kendskabet til stoffet, var igen respondenternes uddannelsesniveau. Både gymnasium, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang uddannelse viste sig at have en positiv indvirkning på forståelsen. Endvidere blev det fundet, at alder samt tilstedeværelsen af personer med allergi i husstanden havde en positiv effekt på forståelsen. Koefficientværdierne for de direkte effekter fremgår af tabel 3. 23

26 Figur 7: Andelen af respondenter, der svarede ja, nej og ved ikke på de enkelte udsagn. Udsagnene er listet, så udsagnet med flest korrekte besvarelser står øverst, og udsagnet med færrest korrekte besvarelser står nederst. Glade smileyer markerer det korrekte svar. 24

27 25

28 Tabel 3: Oversigt over mulige influerende faktorer testet for indvirkning på forståelsen for reducering af indtag af de enkelte sundhedsskadelige stoffer samt hvorvidt faktorerne havde effekt på forståelsen. Køn_kvinde Alder Husstands-størrelse Børn i hjemmet Indkomst Indkomst Indkomst Uddannelse Gymnasium Uddannelse Erhvervsfaglig Uddannelse Kort videregående Uddannelse Mellemlang/lang Land/by By/land Allergi_ja Sygdom_ja Rester af sprøjtemidler 0,3* 24,2** 16,8** 17,8* 25,5** 7,7* Akrylamid 25,3 PAH (tjærestoffer) 1,0** 23,1* 39,3** 13,1* 13,3** Dioxin 1,0** 28,1** -11,8* -16,1** Cadmium 0,8** 21,1** -13,1* Uorganisk arsen Bisphenol A 0,3* 15,9* 15,8* -11,6* Kviksølv 0,4* 23,0* 29,7** 45,2** -19,7** Phenylhydraziner 8,2* 19,5* 17,3* Nitrat 0,7** 21,3* Lektiner 14,9* Solanin 11,0** 0,6** -9,3* Mugne fødevarer 6,8** * p 0,05, ** p 0,01, Koefficientværdierne angiver procentvise ændringer i forhold til referencegruppen. Positive tal indikerer positiv indvirkning på forståelsen, og negative tal indikerer negativ indvirkning på forståelsen. For køn er referencegruppen mænd, for uddannelse er referencegruppen grundskole, og for indkomst er referencegruppen kr./år. For alder er koefficientværdierne procentvis stigning i forståelse per år, respondenterne bliver ældre. For bopæl er referencegruppen by med mere end indbyggere.

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

MÆRKNINGSELEMENTER PÅ FØDEVARER - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere

MÆRKNINGSELEMENTER PÅ FØDEVARER - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere MÆRKNINGSELEMENTER PÅ FØDEVARER - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere KRISTINA AACHMANN OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 009 SEPTEMBER 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET ØKOLOGI

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER - FORSTÅELSE OG ANVENDELSE BLANDT DANSKE FORBRUGERE

ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER - FORSTÅELSE OG ANVENDELSE BLANDT DANSKE FORBRUGERE Ernæringsanprisninger: Nøglehulsmærket Ikke tilsat sukker Sukkerfri Lavt fedtindhold Light (herunder både sukker og fedt) ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER - FORSTÅELSE OG ANVENDELSE BLANDT DANSKE FORBRUGERE

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ernærings- og sundhedsanprisninger. - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. DCA Rapport Nr. XX XX 2013

Ernærings- og sundhedsanprisninger. - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. DCA Rapport Nr. XX XX 2013 Ernærings- og sundhedsanprisninger - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere DCA Rapport Nr. XX XX 2013 Forfattere: Kristina Aachmann, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert Aarhus Universitet School

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisosiderernes 1 af 7interesser

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp. Introduktion I forbindelse med mit bachelorprojekt i ernæring og sundhed vil det glæde mig, hvis du vil besvare følgende spørgeskema. Spørgeskemaet handler om, hvilke informationer du er interesseret i,

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere