HAVNEEVALUERING. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Hovedresultater 12. maj 2015

Transkript

1 HAVNEEVALUERING Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Hovedresultater 12. maj 2015

2 INDLEDNING Evalueringens baggrund, formål og opbygning Epinion har for Aarhus Kommune gennemført en evaluering af samarbejdet mellem Sport & Fritid og brugerne af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (herefter: FTL-havnen) i perioden januar-april Aarhus Kommune ved Sport & Fritid overtog i 2007 driften af FTL-havnen fra Aarhus Havn. Havnen har således været kommunalt drevet i otte år. Der er sket store forandringer på havnen og antallet af foreninger og bådepladser på havnen er blevet udvidet. Evalueringen har til formål at afdække: Tilfredsheden med det daglige samarbejde mellem Sport & Fritids havneansatte og havnens brugere i forhold til både drifts- og myndighedsopgaver. Den generelle tilfredshed med forvaltningen, herunder eksempelvis administration, økonomistyring og udvikling af planer for havnen. Tilfredsheden med rammevilkårene, herunder de politiske, økonomiske og fysiske rammer samt havnens generelle udvikling siden kommunen overtog driften i Figuren nedenfor viser evalueringens forløb Fokusgruppe med Aarhus Kommune Survey Rapportering Desk research To fokusgrupper med havnens brugere Fremadrettet workshop 2

3 BRUGERNES TILFREDSHED MED FTL-HAVNEN Brugernes tilfredshed med FTL-havnen samlet set og i forhold til forskellige aspekter Hvad er din generelle tilfredshed med Størstedelen af brugerne er tilfredse: ca. to-tredjedele af brugerne svarer 6 eller højere på en skala fra 0 til 10. At være bruger på Aarhus FTL-havn Den daglige drift af Aarhus FTL-havn Gns: 6,6 6,6 Tilfredsheden er størst, når det gælder havnefogeden. I forhold til forvaltningen er et flertal af brugerne også tilfredse. Tilfredsheden er mindst med de overordnede rammevilkår og de fysiske rammer. Nye brugere siden kommunens overtagelse i 2007 er mere tilfredse end de, der også var brugere før % 20% 40% 60% 80% 100% Note: Respondenterne har angivet tilfredshed på en skala fra 0 ( fuldkommen utilfreds ) til 10 ( fuldkommen tilfreds ). Værdier fra 0-4 er vist med rødt, værdien 5 er vist med gult og værdier fra 6-10 er vist med grønt. Respondenter, der har svaret ved ikke, indgår ikke. Antal svar = 44. De fysiske rammer på havnen, fx moler, broer, etc. Havnefogedens service og drift af havnens anlæg Havnefogedens myndighedshåndhævelse Havnefogedens tilgængelighed Sport & Fritids kommunikation og information Sport & Fritids inddragelse af brugerne Hvor tilfreds er du med 0% 20% 40% 60% 80% 100% Byrådets overordnede rammevilkår for FTL-havnen Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv 3

4 SAMARBEJDE MED HAVNEFOGEDEN OG FORVALTNINGEN Hvordan oplever brugerne samarbejdet med havnefogeden og forvaltningen? HAVNEFOGEDEN Langt størstedelen af brugerne er tilfredse med havnefogedens service og myndighedsudøvelse. 64 pct. af brugerne er positive ift. havnefogedens tilgængelighed, 59 pct. ift. havnefogedens service og drift af havnens anlæg og 50 pct. ift. havnemyndighedens myndighedshåndhævelse. Kun få respondenter er overvejende negative og ingen er meget negative i forhold til disse aspekter. Mange brugere ønsker dog en endnu mere synlig havnemyndighed, der tydeligt håndhæver ordensreglementet og er i dialog med alle havnens brugere. FORVALTNINGEN I SPORT & FRITID Flertallet af brugere er ligeledes tilfredse med samarbejdet med forvaltningen i Sport & Fritid. 52 pct. af brugerne er positive ift. Sport & Fritids inddragelse af brugerne, mens 23 pct. er negative. 45 pct. er positive ift. Sport & Fritids kommunikation og information om forhold vedr. lystbådehavnen, mens 21 pct. er overvejende eller meget negative. Foreningerne er mest positive, mens virksomhederne er mest negative. Nogle brugere oplever forvaltningen som lydhør og villig til at give brugerne stor medbestemmelse inden for de overordnede rammebetingelser, mens andre brugere har en oplevelse af, at inddragelsen er mere symbolsk. Både forvaltningen og flere brugere fremhæver, at samarbejdet mellem brugerne og Sport & Fritid aldrig har været bedre end nu. 4

5 RAMMEVILKÅR Hvordan oplever brugerne de overordnede rammevilkår for havnen? POLITISKE OG ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR Brugerne er mere kritiske over for de overordnede rammevilkår end over for det daglige samarbejde med både havnefogeden og forvaltningen. Det ses relativt ofte i offentlige brugerundersøgelser, at mange brugere er tilfredse med de konkrete ydelser og services, men kritiske over for de politisk fastsatte rammer. 50 pct. af brugerne forholder sig negativt til byrådets overordnede rammevilkår for FTL-havnen, mens 16 pct. forholder sig positivt. Utilfredsheden er mest udtalt blandt virksomheder. Brugerne accepterer princippet om, at havnens økonomi skal hvile i sig selv, men mange brugere har en oplevelse af, at havnens brugere også finansierer udgifter, der kommer alle byens borgere til gavn, og således burde være skattefinansierede. DE FYSISKE RAMMER Brugerne fordeler sig nogenlunde ligeligt, når det drejer sig om deres tilfredshed med de fysiske rammer på havnen (30 pct. positive og 39 pct. negative). Størstedelen af kritikken i forhold til de fysiske rammer omhandler tre forhold: For lidt plads i forhold til antallet af brugere på området. Kritik af vej- og parkeringsforhold. Kritik af (manglende) toilet- og badeforhold. 5

6 HAVNENS UDVIKLING OG FREMTID Hvordan har brugerne oplevet havnens udvikling siden kommunens overtagelse i 2007? Der er sket store forandringer siden overtagelsen i Blandt andet er det tidligere lukkede område åbnet op for offentligheden, der er etableret ca. 100 flere bådpladser, østkajen er genoprettet, flere broer er renoveret og der er solgt jord fra på havnen. Størstedelen af brugerne vurderer, at udviklingen samlet set har været positiv (66 pct. er positive og 25 pct. er negative). De første år efter overtagelsen gav en vanskelig start på samarbejdet mellem kommunen og havnens brugere pga. stigende lejepriser og en del brugeres oplevelse af at få mindre selvbestemmelse og indflydelse - men langt de fleste brugere peger på, at samarbejdet er blevet bedre og bedre med tiden. Foreningerne er mest positive over for udviklingen, mens virksomheder og øvrige lejere er lidt mere kritiske. En af FTL-havnens allervigtigste styrker er det mangfoldige miljø med mange forskellige foreninger, erhvervsinteresser og ikke-organiserede brugere og gæster. Mangfoldigheden giver imidlertid også udfordringer, da det betyder, at mange forskellige hensyn og interesser skal varetages. Der er da også brugere, der mener, at kommunen ikke har ramt den rette balance i forhold til: Der er kommet styr på rigtig mange ting, men samtidig er prisen blevet væsentlig højere for kajmeter Før 2007 var der udpræget selvforvaltning på godt og ondt Det gamle fantastiske selvgroede miljø er der ikke meget tilbage af Vi er nogle, der ikke har Armanihabitter og dyre solbriller 6

7 HAVNENS FREMTID? Brugernes fremadrettede ønsker for havnens udvikling Mange brugere fremhæver det som en klar fordel ved den kommunale overtagelse af havnen, at der er fremlagt flere udviklingsplaner. Men samtidig er der også mange brugere, der efterspørger en klar vision og plan for havnens udvikling fra kommunens side. Brugernes egen vision for havnen er at værne om og videreudvikle det mangfoldige og alsidige liv, der udspiller sig på havnen, med respekt for havnens historiske og kulturelle rødder. Der er opbakning blandt de fleste brugere til at videreudvikle havnen som et populært og attraktivt udflugtsmål for byens borgere, så længe det sker med udgangspunkt i havnens mangfoldighed og unikke historie og med plads til alle typer af brugere. Der er et ønske blandt nogle brugere om øget medbestemmelse og samtidig udtrykker Sport & Fritid en åbenhed over for forskellige styreformer. Derfor har muligheden for øget selvstyre været drøftet, fx ved at havnen overdrages til en selvejende fond ledet af en brugerbestyrelse. Men mange brugere er skeptiske over for at etablere en selvejende fond, fordi de enten ikke mener, at brugerne er klar til at overtage driften på nuværende tidspunkt, eller fordi de vurderer, at brugerne har betydelig medbestemmelse under den nuværende styreform. 7

8 KONKLUSION Mangfoldighed er en styrke men skaber også interessemodsætninger FTL-havnen er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af foreninger, virksomheder, aktiviteter og gæster. Denne mangfoldighed er havnens vigtigste styrke og en værdi, som brugerne er enige om at værne om. Den er samtidig havnens største udfordring, da den medfører mange forskellige interesser og hensyn, der til tider skaber uenighed mellem brugerne. Der er dog en høj grad af konsensus blandt brugerne om, at man gerne vil videreudvikle det mangfoldige og alsidige liv med vandrelaterede aktiviteter for såvel brugere som besøgende borgere - med respekt for havnens historiske og kulturelle rødder. Aarhus Kommunes overtagelse af FTL-havnen fra Aarhus Havn i 2007 skabte udfordringer og kritik i starten pga. stigende lejepriser og en oplevelse af mindre selvbestemmelse og indflydelse blandt visse brugere. Størstedelen af brugerne vurderer, at udviklingen samlet set har været positiv siden Aarhus Kommune overtog FTL-havnen fra Aarhus Havn - herunder ikke mindst at samarbejdet mellem brugerne og kommunen gradvist er blevet bedre. Dette resulterer i, at hovedparten af brugerne er tilfredse med samarbejdet og den daglige drift af havnen. Især havnefogedens tilgængelighed, service og drift samt myndighedshåndhævelse er størstedelen af brugerne tilfredse med. Flertallet af brugere er ligeledes tilfredse med samarbejdet med forvaltningen. Omvendt har en del brugere et negativt syn på de overordnede rammevilkår for havnen samt havnens fysiske rammer. 8

9 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK KØBENHAVN N T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM