Havneevaluering. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Rapport. 30. april 2015

Transkript

1 Havneevaluering Rapport Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 30. april 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund Evalueringens formål og opbygning 4 2. SAMLET TILFREDSHED 6 3. MYNDIGHEDSUDØVELSE 9 4. DAGLIG DRIFT OG SERVICE FORVALTNINGEN RAMMEVILKÅR OG UDVIKLING De politiske og økonomiske rammevilkår De fysiske rammer Havnens udvikling siden den blev kommunal HAVNENS FREMTID Brugernes vision for havnens udvikling Øget selvstyre? KONKLUSION METODE 25 1

3 1. INDLEDNING Aarhus Kommune ved Sport & Fritid overtog i 2007 driften af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (herefter: FTL-havnen) fra Aarhus Havn. Havnen har således været kommunalt drevet i otte år. Der er sket store forandringer på havnen og antallet af foreninger og bådepladser på havnen er blevet udvidet. Aarhus Kommune har derfor bedt Epinion om at gennemføre en evaluering af samarbejdet mellem Sport & Fritid og havnens mange forskellige brugere. Evalueringen skal blandt andet afdække: 1.1 Tilfredsheden med det daglige samarbejde mellem Sport & Fritids havneansatte og havnens brugere i forhold til både drifts- og myndighedsopgaver. Den generelle tilfredshed med forvaltningen, herunder eksempelvis administration, økonomistyring og udvikling af planer for havnen. Tilfredsheden med rammevilkårene, herunder de politiske, økonomiske og fysiske rammer samt havnens generelle udvikling siden kommunen overtog driften i BAGGRUND Aarhus Kommune ved Sport & Fritid blev i 2007 havnemyndighed og driftsansvarlig for FTL-havnen. FTL-havnen var indtil 2007 et relativt lukket område, primært bestående af en stor containerplads ejet af Aarhus Havn, hvor foreningerne på havnen oplevede en høj grad af selvstyre. Den oprindelige organisering af FTL-havnen var ganske kompleks, baseret på en række forskellige aftaler, der ikke var velegnede som grundlag for den fremtidige administration af havnen. Der var således behov for et mere ensartet administrationsgrundlag, med henblik på at sikre en helhedsorienteret opgavevaretagelse, herunder at driften er i overensstemmelse med gældende regler på området samt almindelige forvaltningsmæssige regler (Byrådsindstilling om Principper for den fremtidige administration af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen, den 12. august 2008). Med overtagelsen ønskede Aarhus Kommune, at FTL-havnen skulle ændres til et mere attraktivt og rekreativt område. Havnen har derfor i perioden gennemgået en større forandring. Havnen rummer i dag ca. 20 forskellige foreninger inden for bl.a. sejlads, roning, kano, kajak, dykning og fiskeri, der er bådepladser og vinterpladser til lystbåde og træskibe, 12 virksomheder har til huse på havnen, og området benyttes af mange andre foreninger, institutioner og borgere. Størstedelen af bådepladserne administreres af en række selvstændige foreninger, mens Sport & Fritid varetager administrationen af vinterpladserne. Derudover udlejer Sport & Fritid en række erhvervslejemål, garager, redskabsrum mv. Havnen har en attraktiv beliggenhed centralt i byen mellem Riis Skov og Aarhus Ø, og spiller derfor en rolle i planerne for udviklingen af den nye bydel i Aarhus Ø, hvor området blandt andet ses som et attraktivt udflugtsmål og rekreativt område (Ibid.). I forbindelse med Aarhus Kommunes overtagelse af FTL-havnen var det en forudsætning, at havnen skulle være økonomisk selvkørende, dvs. at udgifterne finansieres via lejeindtægter fra bådepladser 2

4 mv. Priserne på bådepladserne er som følge heraf steget betydeligt til omkring det dobbelte af den oprindelige pris. De vejledende priser på en bådeplads i FTL-havnen er dog fortsat lavere end en tilsvarende lejeplads i Marselisborg Lystbådehavn eller Egå Marina. Ydermere er erhvervslejekontrakterne blevet reguleret til markedspris, hvor Sport & Fritid dog har mulighed for at fastlægge særlige vilkår for anvendelse med henblik på at bevare og udvikle miljøet på havnen. Til gengæld for prisstigningerne har Aarhus Kommune foretaget investeringer i bl.a. reparationer af havnen. Ved overtagelsen ansatte Aarhus Kommune en havneansvarlig/havnefoged, som dels varetager en række driftsopgaver på havnen og dels varetager rollen som havnemyndighed. I denne forbindelse er der fastsat fælles ordensregler for havnen, hvor de respektive foreninger har mulighed for at supplere med egne ordensregler på deres områder. Foruden havnemyndigheden varetager kommunens forvaltning en række administrative opgaver, strategiudvikling samt politisk betjening. 3

5 1.2 EVALUERINGENS FORMÅL OG OPBYGNING Evalueringens formål er dels at samle op på de hidtidige erfaringer med samarbejdet mellem brugerne af FTL-havnen og Aarhus Kommune og dels skabe et videns- og beslutningsgrundlag for Aarhus Kommune i henhold til det fremtidige samarbejde og udviklingen af havneområdet. Der er tale om en brugerevaluering kendetegnet ved en høj grad af inddragelse og involvering af relevante interessenter. De inddragede brugere på havnen udgøres primært af 20 foreninger og 12 virksomheder, som inddrages i fokusgruppeinterview og en fremadrettet workshop. Derudover gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt alle foreninger, virksomheder og private lejere på havnen. Nedenstående illustration viser evalueringens forløb. Figur 1: Evalueringens forløb Fokusgruppe med Aarhus Kommune Survey Rapportering Desk research Fokusgrupper med havnens brugere Fremadrettet workshop Det overordnede formål med evalueringen er at afdække følgende tre områder; 1. Brugernes tilfredshed med det daglige samarbejde med Sport & Fritids havneansatte. Ved det daglige samarbejde er der tale om to overordnede områder; ansvar for den daglige drift på havnen samt den udøvende myndighed. 2. Brugernes generelle tilfredshed med forvaltningen af FTL-havnen. Her er der bl.a. tale om administrationen ved Sport & Fritid, herunder økonomistyring og udvikling af planer for havnen. 3. Brugernes tilfredshed med de politisk fastsatte rammevilkår. Med rammevilkårene menes der blandt andet de økonomiske rammevilkår, planer for arealanvendelsen, processen omkring kommunens overtagelse af havnen samt andre politiske beslutninger med betydning for havnen. Der sondres således mellem tre niveauer, nemlig det politiske niveau, forvaltningsniveauet og kommunens ansatte på havnen. I forhold til sidstnævnte sondres endvidere mellem forskellige funktioner, idet personalet både varetager myndighedsopgaver og drifts- og serviceopgaver. 4

6 Byrådet Sport & Fritid Havnemyndighed 5

7 2. SAMLET TILFREDSHED Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af brugerne er tilfredse med at være brugere på FTL-havnen og med den daglige drift af FTL-havnen. På en skala fra 0 ( fuldkommen utilfreds ) til 10 ( fuldkommen tilfreds ) svarer 61 pct. af brugerne 6 eller derover, mens pct. af brugerne svarer 4 eller derunder på de to spørgsmål. Der er med andre ord ca. fem tilfredse brugere for hver gang, der er én utilfreds bruger. Det skal dog samtidig understreges, at de fleste respondenter svarer mellem 5 og 8, hvilket indikerer tilfredshed, men med mulighed for forbedringer. Figur 2: Brugernes generelle tilfredshed med FTL-havnen Hvad er din generelle tilfredshed med At være bruger på Aarhus FTL-havn Gns: 6,6 Den daglige drift af Aarhus FTL-havn 6,6 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Respondenterne har angivet tilfredshed på en skala fra 0 ( fuldkommen utilfreds ) til 10 ( fuldkommen tilfreds ). Værdier fra 0-4 er vist med rødt, værdien 5 er vist med gult og værdier fra 6-10 er vist med grønt. Respondenter, der har svaret ved ikke, indgår ikke. Antal svar = 44. Mange af brugerne fremhæver, at tilfredsheden især skyldes, at de har en god dialog med havnemyndigheden samt oplever en åbenhed og imødekommenhed i relation til administrationen af havnen. Dette vil blive uddybet i de følgende afsnit. 6

8 Nedenstående figur giver et overblik over tilfredsheden med forskellige aspekter. Det fremgår, at tilfredsheden er størst hos brugerne, når det gælder havnefogeden. Her er der ingen, der angiver at være meget negative, samt få, der angiver at være overvejende negative. I forhold til forvaltningen er også et flertal af brugerne tilfredse, selvom graden af tilfredshed er mindre end med havnefogeden. Endelig er tilfredsheden mindst med de overordnede rammevilkår og de fysiske rammer. Disse resultater uddybes ligeledes i de følgende afsnit. Figur 3: Brugernes tilfredshed med forskellige aspekter i forhold til FTL-havnen De fysiske rammer på havnen, fx moler, broer, oplagsplads, etc. Havnefogedens service og drift af havnens anlæg Havnefogedens myndighedshåndhævelse af ordensreglementet Havnefogedens tilgængelighed Sport & Fritids kommunikation og information Sport & Fritids inddragelse af brugerne Byrådets overordnede rammevilkår for FTL-havnen Hvor tilfreds er du med 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Som det fremgår af nedenstående tabel, er der en tendens til, at de nye brugere, der er kommet på FTL-havnen inden for de seneste syv år, i gennemsnit er mere tilfredse end de brugere, der har oplevet processen omkring den kommunale overtagelse af havnen i Som det fremgår af afsnit 6.3, kan dette hænge sammen med, at utilfredshed med selve processen i forbindelse med kommunens overtagelse herunder bl.a. stigende lejepriser og en oplevelse af at få mindre selvbestemmelse blandt mange brugere fortsat påvirker nogle brugeres vurdering negativt. Det fremgår også af tabellen, at størstedelen af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har været brugere af FTL-havnen i mindst otte år, og at tilfredsheden blandt både de forholdsvis nye og gamle brugere i gennemsnit er over middel (dvs. over 5 på en skala fra 0 til 10). Tabel 2.1: Gennemsnitlig tilfredshed med at være bruger af FTL-havnen opdelt efter antal år som bruger Antal år som bruger Gennemsnitlig tilfredshed Antal svar 0 7 år 7,7 9 8 år eller derover 6,2 30 Total 6,6 39 Note: Respondenterne har angivet tilfredshed på en skala fra 0 ( fuldkommen utilfreds ) til 10 ( fuldkommen tilfreds ). Respondenter, der har svaret ved ikke, indgår ikke. 7

9 Endelig kan det konstateres, at der ikke er væsentlig forskel på den gennemsnitlige tilfredshed mellem forskellige brugergrupper (foreninger, virksomheder og øvrige lejere). Dog er der er en svag tendens til, at repræsentanter for sejlklubberne er en anelse mere tilfredse end de øvrige brugere. 8

10 3. MYNDIGHEDSUDØVELSE Som beskrevet indledningsvist kan havnefogedens opgaver opdeles i dels myndighedsopgaver og dels drifts- og serviceopgaver. I dette afsnit redegøres for resultater vedrørende brugernes oplevelse af myndighedsudøvelsen. Kun 9 pct. af de brugere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har ikke været i kontakt med havnefogeden inden for det seneste år. 30 pct. af brugerne har været i kontakt med havnefogeden flere gange om måneden, mens den største gruppe af brugere (48 pct.) har kontakt til havnemyndigheden én gang om måneden eller sjældnere. Det er således tydeligt, at havnemyndigheden har kontakt til rigtigt mange af brugerne og således spiller en vigtig rolle for brugernes samlede tilfredshed med samarbejdet. Halvdelen af brugerne angiver at være positive over havnemyndighedens myndighedshåndhævelse, mens 18 pct. er overvejende negative, jf. nedenstående tabel. Ingen af respondenterne er meget negative i forhold til dette aspekt. Tilfredsheden er forholdsvis høj blandt alle typer af brugere allerhøjest blandt repræsentanter fra sejlklubberne. Tabel 3.1: Brugernes tilfredshed med havnefogedens myndighedshåndhævelse af ordensreglementet. Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke / ikke relevant Antal svar Havnefogedens myndighedshåndhævelse af ordensreglementet for lystbådehavnen 0 % 18 % 7 % 16 % 34 % 25 % 44 Trods den overvejende tilfredshed, kan der også spores nogle enkelte kritikpunkter. Mange brugere efterspørger en endnu mere tydelig havnemyndighed på FTL-havnen, dvs. en havnemyndighed, der i højere grad håndhæver de gældende regler en havnebetjent. Så selvom evalueringen tyder på, at der med kommunens overtagelse af havnemyndigheden er kommet væsentlig mere fokus på at håndhæve ordensreglementet, er der altså fortsat mange brugere, der ønsker endnu mere fokus på myndighedshåndhævelsen over for fx sejlende, trafikanter, gæster, folk på jet ski etc. I fokusgrupperne kom det frem, at det for mange brugere er uklart, hvilke regler havnemyndigheden kan håndhæve, og hvilke andre myndigheder (fx politiet og parkeringskontrollen) skal håndhæve. Det blev eksempelvis drøftet, om det er havnemyndighedens eller politets opgave at gribe ind over for det, som en bruger betegner trafikanarkiet på havnen. Så når flere brugere efterspørger en mere synlig havnebetjent, kan det både omfatte havnemyndighedens håndhævelse af ordensreglementet og andre myndigheders håndhævelse af regler for fx færdsel, parkering og sejlads. 9

11 Derudover efterspørges der af flere af havnens brugere, en havnemyndighed, der i højere grad er i dialog med alle havnens brugere. Nogle brugere oplever en form for forskelsbehandling af brugerne med et højere serviceniveau for nogle brugere/foreninger end andre. Figur 4: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende myndighedshåndhævelsen Det er aldrig blevet kommunikeret, hvad han er, og hvad han står for. Vi har ingen anelse om, hvad han står for God dialog med havnemyndigheden Der er kommet bedre orden og opsigt i det daglige Vi mangler en politibetjent, der går rundt på havnen det er, hvad jeg forbinder med en havnemyndighed Endelig kan det påpeges, at brugerne generelt ikke føler sig informeret om havnemyndighedens konkrete arbejdsopgaver, hvorfor de har svært ved at definere disse. Det betyder, at brugerne har forskellige forståelser og forventninger til havnemyndighedens ansvar på FTL-havnen. Så brugernes vurderinger af myndighedshåndhævelsen skal altså ses i lyset af deres forskellige forventninger til opgaven, hvilket måske delvist kan afhjælpes ved i højere grad at synliggøre de konkrete opgaver, som havnemyndigheden kan forventes at varetage. 10

12 4. DAGLIG DRIFT OG SERVICE Udover myndighedsopgaven varetager havnekontoret en række serviceopgaver på havnen. Ifølge havnefogeden er det de daglige drifts- og serviceopgaver, der optager størstedelen af arbejdstiden. Disse opgaver omfatter blandt andet kontakt til brugere og andre interessenter; kontakt til håndværkere mv. i forbindelse med vedligeholdelse og teknisk drift af fx bygninger, pæle, lys, elektricitet, kloak og andre anlæg; kontakt til lejere om fx driftsaftaler, fakturering, vand- og varmeregnskaber; samt planlægningsopgaver. Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor er langt størstedelen af brugerne generelt tilfredse med den daglige drift af FTL-havnen. For hver gang, der er én bruger, der er utilfreds (dvs. har svaret 0-4 på en skala fra 0 til 10), er der over fire tilfredse brugere (dvs. har svaret 6-10). Den høje grad af tilfredshed med den daglige drift og service gælder i gennemsnit alle brugertyper og uanset, hvor længe man har været bruger af FTL-havnen. Langt størstedelen af brugerne er således også positive over for havnefogedens service og drift af havnens anlæg (59 pct.) og havnefogedens tilgængelighed (64 pct.), jf. nedenstående tabel. Kun ganske få brugere er utilfredse med disse to aspekter (henholdsvis 7 og 5 pct.), mens en del brugere ikke kan tage stilling til spørgsmålet. Tabel 4.1: Brugernes tilfredshed med forskellige aspekter i forhold til driften af lystbådehavnen. Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke / ikke relevant Antal svar Havnefogedens service og drift af havnens anlæg Havnefogedens tilgængelighed 0 % 7 % 11 % 34 % 25 % 23 % 44 0 % 5 % 9 % 30 % 34 % 23 % 44 De forholdsvis mange tilfredse brugere begrunder primært deres tilfredshed med, at opgaverne bliver løst tilfredsstillende og at de har en god dialog med havnefogeden. 11

13 Figur 5: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende den daglige drift Åbenhed og medansvar Alt i alt går det rimeligt problemfrit Han er en ildsjæl og han er i stand til at trække i de rigtige tråde Kompetent behandling af opgaver Imødekommenhed og åbenhed Hans dør står altid åben og det er vigtigt for en lille forening Der er som nævnt også enkelte brugere, der er utilfredse med den daglige drift. Dette begrundes blandt andet med kommunikationsvanskeligheder og at havnefogeden er usynlig og overvejende negativ i forhold til at samarbejde med brugerne (foreningerne) om foreningernes ønsker til indretning og anvendelse. En bruger mener, at havnefogedens tilgængelighed via og telefon er god nok, men savner en mere direkte, daglig kontakt især på havnens østside. Endelig er der brugere, der efterspørger en mere præcis arbejdsbeskrivelse for havnefogeden, da de ikke kender havnefogedens opgaver. 12

14 5. FORVALTNINGEN Udover havnefogeden varetager Sport & Fritid også en række administrative opgaver i forhold til FTL-havnen. Dette omfatter blandt andet administrationen af lejekontrakter og driftsaftaler, økonomistyring (budget og regnskab), brugerinvolvering og samarbejde, strategiudvikling, arealplanlægning og anlægsprojekter, behandling af klagesager samt politisk betjening og sagsfremstilling. Størstedelen af de brugere, der har svaret på spørgeskemaet i forbindelse med denne evaluering, har været i kontakt med forvaltningen i Sport & Fritid én gang om måneden eller sjældnere inden for det seneste år, men der er også enkelte brugere, der er i kontakt med forvaltningen flere gange om måneden (5 pct.) eller ligefrem flere gange om ugen (7 pct.). En fjerdedel af respondenterne har ikke været i kontakt med forvaltningen inden for det seneste år. Både forvaltningen og flere brugere fremhæver, at samarbejdet mellem brugerne og Sport & Fritid aldrig har været bedre end nu. Samarbejdet havde ifølge en række brugere en svær start i forbindelse med kommunens overtagelse af havnen og de efterfølgende stigninger i lejepriser mv. Men flere af de brugere, der har været med siden overtagelsen, siger at samarbejdet er blevet bedre; og flere af de nye brugere oplever, at de som ny forening har fået værdifuld hjælp af forvaltningen. Generelt er der en tendens til, at brugere, der ofte er i kontakt med Sport & Fritid, er mere tilfredse brugere af havnen end brugere, der sjældent eller aldrig er i kontakt med Sport & Fritid. 13

15 Cirka halvdelen af brugerne (45 pct.) er overvejende eller meget positive i forhold til Sport & Fritids kommunikation og information om forhold vedr. lystbådehavnen, mens hver femte bruger (20 pct.) er overvejende eller meget negativ, jf. nedenstående tabel. I forhold til tilfredsheden med Sport & Fritids kommunikation og information er der i gennemsnit ikke væsentlige forskelle mellem foreninger, virksomheder og øvrige lejere. Dog er der en tendens til, at der er flest foreninger både blandt de meget positive og blandt de meget negative. Altså at der er en større spredning blandt foreningerne end blandt de øvrige grupper på dette spørgsmål. Tabel 5.1: Brugernes tilfredshed med forskellige aspekter i forhold til Sport & Fritid. Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke / ikke relevant Antal svar Sport & Fritids kommunikation og information om forhold vedr. lystbådehavnen Sport & Fritids inddragelse af brugerne i spørgsmål vedr. lystbådehavnen 5 % 16 % 20 % 34 % 11 % 14 % 44 9 % 14 % 7 % 27 % 25 % 18 % 44 Flere brugere efterspørger mere information fra forvaltningen, fx i form af nyhedsbreve, en kalender med overblik over begivenheder mv., orientering om anlægs- og vedligeholdelsesarbejde samt orientering om de overordnede mål og kommunens vision for FTL-havnen. Nedenstående figur viser udvalgte bemærkninger og uddybninger vedrørende Sport & Fritids kommunikation og information. Figur 6: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende Sport & Fritids kommunikation og information Mangler en form for nyhedsbreve om havnen og igangværende sager Jeg mangler oplysninger om overordnede mål Når informationen kommer, er den grundig og dækkende, men det tager lang tid og der kunne godt være mere information løbende På trods af mange opfordringer, så mangler der løbende information om tiltag, reorganiserings- og vedligholdelsesarbejde 14

16 De foreninger, der anvender havnen, bliver blandt andet inddraget i spørgsmål vedrørende FTLhavnen i kraft af et brugerråd, der også har nedsat et investeringsudvalg og et planudvalg. Derudover inddrages foreninger og øvrige brugere jævnligt i høringer, workshops og lignende. Som det fremgår af Tabel 5.1 ovenfor, er cirka halvdelen af brugerne (52 pct.) overvejende eller meget positive i forhold til Sport & Fritids inddragelse af brugerne i spørgsmål vedr. lystbådehavnen, mens knap hver fjerde bruger (23 pct.) er overvejende eller meget negativ. Brugerne har helt klart forskellige oplevelser af, hvor reel og stor deres indflydelse er. Nogle brugere oplever forvaltningen som meget lydhør og villige til at give brugerne stor medbestemmelse inden for de overordnede rammebetingelser, mens andre brugere har en oplevelse af, at inddragelsen er mere symbolsk end reel. Flere brugere har en oplevelse af, at inddragelsesprocesserne kan være meget langtrukne. Forvaltningens repræsentanter er selv meget opmærksomme på dette, og siger, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem en på den ene side en grundig og reel inddragelse og på den anden side en hurtig og effektiv beslutningsproces. Brugerne fremhæver da også, at det i nogle tilfælde er brugernes interne uenighed, der er med til at trække tingene i langdrag og reducere brugernes mulighed for indflydelse: Der findes uenighed blandt brugerne, men alle skal være enige, før der kan handles. Endelig er der faktisk også eksempler på processer, der ifølge brugerne er gået for hurtigt: Værs go, her er noget jord. I har 2 timer til at finde ud af, hvad der skal være her. I forhold til tilfredsheden med Sport & Fritids inddragelse af brugerne er foreningerne i gennemsnit mest positive, mens virksomhederne er mest negative. Over halvdelen af de øvrige lejere svarer, at inddragelse ikke er relevant i forhold til dem. Flere virksomheder tilkendegiver, at erhvervslivets interesser på visse punkter er i strid med forvaltningens, der primært har fokus på havnens faciliteter for sports- og fritidsbrugere. Nedenstående figur viser udvalgte kommentarer vedrørende Sport & Fritids brugerinddragelse. Figur 7: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende Sport & Fritids inddragelse af brugerne Høring er ren pynt - vi blir bare ikke hørt! Vi bliver spurgt, men intet tages til følge Jeg har oplevet en åbenhed og inddragelse. Det bliver ikke altid, som jeg gerne vil have det, men vi bliver inddraget Demokrati er enormt svært og man skal være oppe på mærkerne for at få indflydelse. Men vi har fået den indflydelse, vi har forventet at få 15

17 6. RAMMEVILKÅR OG UDVIKLING FTL-havnen er underlagt en række overordnede rammevilkår. Nedenfor redegøres for brugernes oplevelse af først de politiske og økonomiske rammevilkår, dernæst de fysiske rammer og endelig den overordnede udvikling, som havnen har gennemgået siden kommunens overtagelse. 6.1 DE POLITISKE OG ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR Halvdelen af de brugere, der har svaret på spørgeskemaet, forholder sig negativt til byrådets overordnede rammevilkår for FTL-havnen, mens kun 16 pct. forholder sig positivt, jf. nedenstående tabel. Brugerne er således langt mere kritiske over for de overordnede rammevilkår end over for det daglige samarbejde med både havnefogeden og forvaltningen. Det skal dog nævnes, at der er tale om en tendens, man ofte finder i (offentlige) brugerundersøgelser, nemlig at en betydelig del af brugerne er kritiske over for de politisk fastsatte rammer, selvom de er tilfredse med de konkrete ydelser og services. Tabel 6.1: Brugernes tilfredshed med byrådets overordnede rammevilkår for FTL-havnen. Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke / ikke relevant Antal svar Byrådets overordnede rammevilkår for lystbådehavnen 23 % 27 % 20 % 14 % 2 % 14 % 44 Det gælder for alle typer af brugere, at de er overvejende negative over for de overordnede rammevilkår, men utilfredsheden er mest udtalt blandt virksomheder. Kritikken af rammevilkårene omhandler primært to overordnede forhold, nemlig (1) de økonomiske rammevilkår og (2) vægtningen af forskellige interesser og hensyn i forhold til hinanden. Nedenstående figur giver eksempler på nogle af de årsager, som brugerne angiver til utilfredshed med de overordnede rammevilkår. 16

18 Figur 8: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende byrådets overordnede rammevilkår for FTL-havnen Jeg mener ikke, at byrådet tager højde for, at havnen også er byens rekreative område De vil ha os ud og friseret og gjort alt pænt og café-agtigt De prøver at få erhvervslivet ud på sidelinjen Pengemaskine Den lille familie, der har spinket og sparet for at sidde i deres båd, de skal altså også være der I forhold til de økonomiske rammevilkår er der ingen brugere, der direkte udfordrer princippet om, at havnens økonomi skal hvile i sig selv. Dette princip er tilsyneladende accepteret. Der er derimod mange brugere, der har en oplevelse af, at havnens brugere også finansierer mange udgifter, der kommer alle byens borgere til gavn. Der er en politisk målsætning om, at området i stigende grad skal benyttes som udflugtsmål og som rekreativt område for alle byens borgere, men mange brugere oplever altså, at de finansierer etableringen og vedligeholdelsen af faciliteter, som benyttes af alle kommunens borgere (veje, belysning, toiletforhold, kloakering, etc.). Samtidig oplever nogle brugere det som uretfærdigt, at foreninger, der anvender faciliteterne, men ikke har faste lokaler på havnen, ikke er med til at finansiere udgifterne. I forlængelse af de kritiske holdninger i forhold til de økonomiske rammevilkår er der dog også flere brugere, der roser havnemyndigheden for at have bragt orden i havnens økonomi og for at passe godt på havnens økonomiske midler. FTL-havnen er som tidligere nævnt et område med mange forskellige brugere med divergerende interesser. Et andet kritikpunkt kommer fra brugere, der ikke oplever, at kommunen har ramt den rigtige balance mellem disse forskellige interesser og hensyn. Dette uddybes nedenfor i afsnit DE FYSISKE RAMMER Brugerne fordeler sig nogenlunde ligeligt, når det drejer sig om deres tilfredshed med de fysiske rammer på havnen. Langt de fleste respondenter befinder sig i midterkategorier, hvor de fysiske rammer hverken er entydigt negative eller entydigt positive. Der er ingen klare tendenser til, at nogle brugergrupper er mere tilfredse med de fysiske rammer end andre grupper. 17

19 Tabel 6.2: Brugernes tilfredshed med de fysiske rammer på FTL-havnen. Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke / ikke relevant Antal svar De fysiske rammer på havnen, fx moler, broer, oplagsplads, slæbested, toiletforhold og parkering. 9 % 30 % 27 % 30 % 0 % 5 % 44 Størstedelen af kritikken i forhold til de fysiske rammer omhandler tre forhold. For det første oplever en del brugere, at der efterhånden er for lidt plads i forhold til antallet af brugere på området. Dette indeholder dog samtidig et økonomisk dilemma, da færre brugere/lejere vil medføre, at der er færre om at finansiere udgifterne. Samtidig har mange brugere et ønske om, at der skal være meget liv på havnen, hvilket også tilgodeses ved, at der er mange brugere. Enkelte brugere peger på, at dilemmaet måske kan løses, hvis pladsen organiseres og udnyttes mere hensigtsmæssigt. For det andet er der en del kritik af vej- og parkeringsforholdene. Det handler blandt andet om, at det er vanskeligt at finde en parkeringsplads, at der er tidsbegrænsning på parkeringspladserne og at der visse steder hersker et trafikalt kaos til fare og gene for især de bløde trafikanter. Endelig for det tredje kritiseres toilet- og badeforholdene af mange brugere. Flere af foreningerne har toiletter, men der er ingen offentlige toiletter på området, så mange borgere beder om at låne foreningernes toiletter. Andre foreninger har slet ikke adgang til toiletter. Derfor opfordrer mange brugere til, at der etableres et offentligt toilet finansieret af kommunen. Nedenstående figur giver eksempler på nogle af de uddybende kommentarer vedrørende de fysiske rammer. 18

20 Figur 9: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende de fysiske rammer på FTL-havnen. Manglende parkering, ingen toiletforhold, manglende vedligeholdelse Den nye detailplan skal gennemføres hurtigst muligt Eneste havn med toilet i en skurvogn - tag selv papir med! Der er blevet investeret mere Vi vil gerne have forlænget P-tid, men det har de ikke givet os Alle kommer i biler nu til dags og der er klemt dernede Generelt er standarden af broer, el- og vandanlæg mv. dårlig i forhold til andre havne i Aarhus 6.3 HAVNENS UDVIKLING SIDEN DEN BLEV KOMMUNAL Aarhus Kommune overtog som nævnt FTL-havnen fra Aarhus Havn i Siden er der sket store forandringer. Blandt andet er det tidligere lukkede område blevet åbnet op for offentligheden, der er blevet etableret ca. 100 flere bådpladser, østkajen er blevet genoprettet, flere broer er blevet renoveret og der er blevet solgt jord fra på havnen. Som det fremgår af tabellen nedenfor, mener størstedelen af brugerne, at der er tale om en positiv udvikling. Cirka to-tredjedele af brugerne er samlet set positivt indstillede over for udviklingen, mens hver fjerde er negativt indstillet. Generelt er repræsentanterne for foreningerne på havnen mest positive over for udviklingen, mens virksomheder og øvrige lejere er lidt mere kritiske. Tabel 6.3: Brugernes vurdering af den udvikling, der er i og omkring Aarhus Lystbådehavn. Meget negativ Overvejende negativ Hverken / eller Overvejende positiv Meget positiv Ved ikke / ikke relevant Antal svar Er du samlet set positivt eller negativt indstillet over for den udvikling, der er i og omkring Aarhus Lystbådehavn? 14 % 11 % 5 % 52 % 14 % 5 % 44 Som nævnt ovenfor rummer FTL-havnen et meget mangfoldigt miljø med rigtig mange forskellige foreninger, erhvervsinteresser og ikke-organiserede brugere og gæster. Brugerne er stort set enige om, at denne mangfoldighed er en af FTL-havnens allervigtigste styrker. Det gør ifølge brugerne området interessant, at der sker så mange forskellige aktiviteter, at man kan møde alle typer af 19

21 mennesker og at det traditionelle/historiske og moderne blandes sammen. Samtidig er det måske FTL-havnens største udfordring, da det betyder, at mange forskellige hensyn og interesser skal varetages. Det er da også netop balancen mellem alle disse mange til tider konfliktende interesser, der optager brugerne i forhold til deres vurdering af havnens udvikling. Kritikerne af udviklingen er således typisk personer, der mener, at kommunen ikke har ramt den rette balance for havnens udvikling i forhold til et af følgende aspekter: 1. Erhvervsinteresser versus fritidsinteresser: Det er primært erhvervslivet, der giver udtryk for, at de oplever, at fritidsbrugernes interesser vejer tungere end erhvervslivets. Nogle brugere peger på, at dette ikke er overraskende, da havnen administreres af Sport & Fritid. 2. Det traditionelle versus det moderne: Flere brugere giver udtryk for, at der lægges for stor vægt på det moderne og for lidt på det traditionelle. Havnens særegne historiske og kulturelle rødder betyder meget for mange brugere. Bekymringen blandt visse brugere for at havnen bliver for moderne, kommer for eksempel tydeligt til udtryk ved en stærk modstand imod brugen af ordet marina, som forbindes med noget moderne og mondænt uden plads til erhvervsliv og traditionelle træskibe. 3. Lejere/organiserede brugere versus øvrige borgere: Det er som tidligere nævnt et politisk ønske, at udvikle FTL-havnen til i højere grad at være et attraktivt udflugtsmål og rekreativt område for alle byens borgere. Dette er der forståelse for og enighed i blandt de fleste brugere, men en del brugere oplever at udviklingen dels på visse punkter sker på bekostning af de faste brugere (der fx får mindre plads) og dels finansieres af lejerne, jf. afsnit 6.1. Figur 10: Har man fundet den rette balance mellem havnens mange interesser? Netop balancen mellem ovenstående hensyn kommer også til udtryk i mange af de uddybende bemærkninger omkring havnens udvikling, jf. nedenstående figur. 20

22 Figur 11: Eksempler på uddybende kommentarer vedrørende FTL-havnens udvikling. Før 2007 var der udpræget selvforvaltning på godt og ondt Den gamle fiskerihavn skal dø og erstattes af fine og dyre fritidsting Det gamle fantastiske selvgroede miljø er der ikke meget tilbage af Erhvervet smides ud Vi er nogle, der ikke har Armani-habitter og dyre solbriller Der er kommet styr på rigtig mange ting, men samtidig er prisen blevet væsentlig højere for kajmeter Evalueringen giver et ret tydeligt billede af, at langt størstedelen af brugerne vurderer, at udviklingen samlet set har været positiv siden Aarhus Kommune overtog FTL-havnen fra Aarhus Havn. De første år efter overtagelsen gav en vanskelig start på samarbejdet mellem kommunen og havnens brugere, primært på grund af stigende lejepriser og en del brugeres oplevelse af at få mindre selvbestemmelse og indflydelse. Til gengæld peger langt de fleste brugere på, at samarbejdet er blevet bedre og bedre med tiden. Det hænger dels sammen med, at både kommunen og brugerne har lært hinanden bedre at kende og fået en større forståelse for den anden part, og dels med at der gradvist sker en udskiftning blandt brugerne og at den vanskelige start på samarbejdet kommer mere på afstand. Dette er givetvis en del af forklaringen på, hvorfor de brugere, der har været på havnen i syv år eller derunder generelt er mere tilfredse end brugere, der har været på havnen i længere tid, jf. afsnit 2. Når de brugere, der har været på havnen siden 2007, skal sætte ord på den væsentligste forskel siden Aarhus Kommune overtog ansvaret for driften, fremhæves især følgende positive og negative aspekter: Positivt: Bedre forvaltning og administration Bedre dialog/kontakt med brugerne Investeret i fysiske forbedringer Planer for havnens udvikling Negativt: Havnelejen er steget meget Mindre selvstyre Ringere erhvervsvilkår Det tager længere tid at få ting ordnet, fx snerydning og vedligeholdelse 21

23 7. HAVNENS FREMTID I dette afsnit redegøres for brugernes perspektiver på den fremtidige udvikling for FTL-havnen og samarbejdet mellem kommunen og brugerne. Først redegøres for brugernes visioner for FTLhavnens udvikling og dernæst deres holdninger til øget selvstyre for havnens brugere. 7.1 BRUGERNES VISION FOR HAVNENS UDVIKLING Mange brugere efterspørger en klar vision og/eller plan for havnens udvikling fra kommunens side. Der er dog formentlig betydelig forskel på, hvad brugerne forventer af en sådan vision/plan. For nogle brugere vil en plan for arealanvendelsen være vigtigst, mens det for andre er kommunens idrætspolitiske visioner i forhold til sejlads og vandsport eller de erhvervspolitiske planer for området. Det er bemærkelsesværdigt, at dette efterspørges af mange brugere, samtidig med at mange brugere faktisk netop fremhæver det som en klar fordel ved den kommunale overtagelse af havnen, at der netop er blevet fremlagt flere udviklingsplaner. Derudover efterspørger en del brugere svar på tilsyneladende uafklarede spørgsmål i forhold til FTL-havnens udvikling, fx etablering af en kanal på havneområdet, renovering af kloaknettet og genopretning af kajen på vestsiden. Selvom de mange forskellige brugere er uenige om mange spørgsmål i forhold til havnens udvikling, er der også meget klare lighedspunkter i deres visioner for havnens udvikling. Der er tilsyneladende en meget høj grad af konsensus om, at det er meget vigtigt at værne om og videreudvikle det mangfoldige og alsidige liv, der udspiller sig på havnen, med respekt for havnens historiske og kulturelle rødder. Selvom der i visse konkrete tilfælde er en oplevelse af, at det kan være vanskeligt at imødekomme alle interesser på en gang, er de fleste brugere af den overbevisning, at fritidsliv og erhvervsliv, det traditionelle og det moderne, konkurrencesporten, motionisterne og de, der bruger havnen som åndehul eller udflugtsmål, det organiserede og det uorganiserede, osv., kan fungere side om side og faktisk supplere hinanden. Som en workshopdeltager udtrykker det, klæder det ofte både antikke og moderne møbler, at de bliver sat sammen. Der er ydermere en tro på, at havnen kan gøres til et endnu mere populært og attraktivt udflugtsmål ved at fokusere på havnens mangfoldighed og unikke historie. Selvom brugerne er opmærksomme på, at flere (uorganiserede) gæster kan gøre pladsproblemerne og interessemodsætningerne endnu større, er der tilsyneladende opbakning blandt de fleste brugere til at videreudvikle havnen i den retning. Endelig er der mange brugere, der lægger stor vægt på, at havnen fortsat skal være for alle typer af brugere. Flere brugere udtrykker eksempelvis bekymring for, at stigende lejepriser/kontingenter kan fortrænge nogle bestemte medlemmer fra foreningerne, og andre udtrykker bekymring for, at havnen udvikler sig til et område med fine caféer, hvor manden med håndbajeren ikke vil føle sig hjemme. Endelig kan det nævnes, at en debat på workshoppen om havnens navn, tydeligt illustrerer de følelser og holdninger, der er på spil for brugerne i forhold til havnens udvikling. Der var således overvejende enighed om, at Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen eller FTL-havnen ikke er noget 22

24 godt og mundret navn for området. Der var derimod langt fra enighed om, hvad havnen i stedet burde hedde. Der er nemlig stærke følelser og interesser forbundet med hvert af de tre dele af det nuværende navn. Selvom der ikke er nogen fiskebåde tilbage i havnen, forbindes Fiskerihavnen med området historie og med en væsentlig del af det erhvervsliv, der ligger på havnen. Træskibshavnen er noget særegent for FTL-havnen i forhold til andre havne. Endelig er Lystbådehavnen det navn, der oftest anvendes i daglig tale og som bedst beskriver størstedelen af området. Der blev også foreslået andre alternative navne, fx Aarhus Fritidshavn eller Havnen i Centrum. 7.2 ØGET SELVSTYRE? Der har ved flere lejligheder både i regi af denne evaluering og på tidligere møder været drøftet muligheder for, at havnens brugere på sigt får øget selvstyre eller at ansvaret for driften af FTLhavnen og myndighedsudøvelsen i havnen måske overdrages til en selvejende fond ledet af en bestyrelse med et flertal af bestyrelsesmedlemmer udpeget af havnens lejere og foreninger (som det er tilfældet i Marselisborg Lystbådehavn og Egå Marina). Fonden vil i så fald indgå en driftsaftale med Aarhus Kommune om brugen af den kommunale grund. Der er et vist ønske blandt flere af brugerne om øget medbestemmelse og nogle brugere kan da også se fordele ved at driften overdrages til en selvejende fond. Der er imidlertid tilsyneladende endnu flere brugere, der er skeptiske ved modellen. Enten fordi de ikke mener, at brugerne er klar til at overtage driften på nuværende tidspunkt, men måske bliver det på sigt. Eller fordi de vurderer, at kommunal drift er en bedre styreform og oplever, at brugerne har betydelig medbestemmelse på nuværende tidspunkt. Der er en klar erkendelse blandt mange af brugerne af, at brugerne har vanskeligt ved at opnå enighed om en række væsentlige spørgsmål, og derfor vil få vanskeligt ved at styre havnen i fællesskab. Fra Sport & Fritids side er der tilsyneladende åbenhed over for forskellige styreformer. Der bliver sagt, at det ikke er nogen naturlov, at havnen skal være kommunalt drevet. Samtidig er man dog også opmærksom på en række risici ved at overdrage havnen til en selvejende fond, herunder ikke mindst hensynet til alle de borgere og brugere, der ikke er organiseret på havnen, samt havnens rolle i den samlede udvikling af den nye bydel i Aarhus Ø. Så på kort og mellemlangt sigt virker det umiddelbart mest realistisk og hensigtsmæssigt at arbejde i retning af øget medbestemmelse for brugerne inden for rammerne af den eksisterende model med en kommunalt drevet havn. En væsentlig barriere for øget medbestemmelse lader til at være de interne uenigheder blandt havnens brugere, der blandt andet har resulteret i, at brugerne er organiseret i to forskellige paraplyorganisationer for havnens foreninger, nemlig Fællesrådet og Tursejlerne. Mange brugere ytrer ønske om, at disse to paraplyorganisationer skal lægges sammen, hvilket dog hidtil ikke har været muligt. Endvidere er der repræsentanter fra erhvervslivet, der ønsker, at havnens virksomheder også kan blive repræsenteret i Brugerrådet (hvor der sidder repræsentanter for henholdsvis Fællesrådet og Tursejlerne ) eller i en samlet paraplyorganisation. 23

25 8. KONKLUSION Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af foreninger, virksomheder, aktiviteter og gæster. Denne mangfoldighed er havnens vigtigste styrke og en værdi, som brugerne er enige om at værne om. Den er samtidig havnens største udfordring, da den medfører mange forskellige interesser og hensyn, der til tider skaber uenighed mellem brugerne. Der er dog tilsyneladende en meget høj grad af konsensus blandt brugerne om, at man gerne vil værne om og videreudvikle det mangfoldige og alsidige liv, der udspiller sig på havnen, med respekt for havnens historiske og kulturelle rødder. Omvendt er der en række aspekter, hvor nogle brugere ikke oplever, at man på nuværende tidspunkt har fundet den rette balance mellem forskellige hensyn, herunder: Nogle repræsentanter fra havnens virksomheder oplever, at fritidsbrugernes interesser vejer tungere end erhvervslivets. Flere brugere giver udtryk for, at der lægges for stor vægt på det moderne og for lidt på det traditionelle og historiske. En del brugere oplever at udviklingen af FTL-havnen til i højere grad at være et attraktivt udflugtsmål og rekreativt område for alle byens borgere på visse punkter sker på bekostning af de faste brugere og delvist finansieres af lejerne. Aarhus Kommunes overtagelse af FTL-havnen fra Aarhus Havn i 2007 skabte udfordringer og kritik i starten, primært på grund af stigende lejepriser og en del brugeres oplevelse af at få mindre selvbestemmelse og indflydelse. Evalueringen giver imidlertid et ret entydigt billede af, at langt størstedelen af brugerne vurderer, at udviklingen samlet set har været positiv siden Aarhus Kommune overtog FTL-havnen fra Aarhus Havn, herunder ikke mindst at samarbejdet mellem brugerne og kommunen gradvist er blevet bedre. Dette resulterer da også i, at hovedparten af brugerne i evalueringen giver udtryk for, at de er tilfredse brugere af FTL-havnen og tilfredse med den daglige drift af havnen. Især havnefogedens tilgængelighed, service og drift samt myndighedshåndhævelse er langt størstedelen af brugerne tilfredse med. Flertallet af brugerne er ligeledes tilfredse med Sport & Fritids kommunikation, information og inddragelse af brugerne. Omvendt har mange brugere et negativt syn på de overordnede rammevilkår for havnen herunder ikke mindst de økonomiske rammevilkår samt havnens fysiske rammer, hvor der især er kritik af, at der er for lidt plads i forhold til antallet af brugere, dårlige vej- og parkeringsforhold samt dårlige toilet- og badeforhold. Der er stor forskel på brugernes oplevelse af, hvor reel og stor deres indflydelse er. Nogle brugere oplever forvaltningen som meget lydhør og villige til at give brugerne stor medbestemmelse inden for de overordnede rammebetingelser, mens andre brugere har en oplevelse af, at inddragelsen er mere symbolsk end reel. Men selvom mange brugere gerne vil inddrages mere og have øget medbestemmelse, er der en erkendelse af, at brugerne ikke i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt er klar til at overtage driften af havnen i form af fx en selvejende fond. 24

26 9. METODE Nedenstående model illustrerer evalueringens opbygning: Som ovenstående model illustrerer, kombinerer evalueringen en række forskellige kvalitative og kvantitative datakilder, som kort beskrives nedenfor: Desk research Med henblik på at opnå så præcis viden som muligt om FTL-havnen og det forudgående samarbejde mellem Sport & Fritid og havnens brugere samt at bygge videre på de data, der allerede er indsamlet, har konsulenterne gennemgået relevant skriftlig materiale udleveret af Aarhus Kommune. Dette indbefatter bl.a. byrådsindstillinger, mødereferater, høringssvar og budgetter. Fokusgrupper Fokusgruppeinterview er særligt velegnede, når man ønsker en høj grad af involvering af interessenterne og gerne vil gå i dybden med interviewpersonernes erfaringer og forslag. Udover at et gruppeinterview giver mulighed for at få input fra flere interessenter, giver det også mulighed for at udnytte den dynamik, der opstår, når deltagerne kan kommentere og videreudvikle hinandens 25

27 forslag. Der er i evalueringen gennemført tre fokusgruppeinterviews. Alle tre fokusgruppeinterviews blev optaget til internt brug, og der var til alle tre fokusgrupper en referant til stede. Fokusgruppe med Aarhus Kommune: Den indledende fokusgruppe var med tre repræsentanter fra Aarhus Kommune og havde til formål, dels at afklare faktuelle forhold, og dels at få Aarhus Kommunes oplevelse af samarbejdet. Ydermere var det på baggrund af dette fokusgruppemøde muligt at målrette de efterfølgende fokusgrupper. To fokusgrupper med sejlklubber, foreninger og erhverv: De to fokusgrupper med brugerne var med hhv. otte repræsentanter fra sejlklubber samt syv repræsentanter fra øvrige foreninger og erhverv. Disse to fokusgrupper havde til formål at skabe indsigt i brugernes oplevelser af samarbejdet med kommunen. Survey I forlængelse af fokusgrupperne er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt havnens brugere. Alle foreninger, virksomheder og og lejere af depotrum/bådepladser er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Populationen udgøres af 70 forskellige foreninger, virksomheder eller privatpersoner, hvoraf 44 har besvaret spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 63. Spørgeskemaundersøgelsen er webbaseret, hvor respondenterne er inviteret enten via en med et link til spørgeskemaet eller via et brev med posten, der angiver et unikt password, der giver adgang til spørgeskemaet. For at opnå en høj svarprocent blandt alle brugertyper blev der efterfølgende gennemført telefoninterview. Fremadrettet workshop Endelig er der gennemført en fremadrettet workshop med i alt 18 deltagere, hvoraf 15 repræsenterer havnens brugere og tre repræsenterer Aarhus Kommune. Formålet med workshoppen var at validere, uddybe og videreudvikle resultaterne fra hhv. fokusgrupperne og spørgeskemaundersøgelsen samt arbejde videre med forslag og anbefalinger i plenum. 26

28 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: TYA@EPINION.DK W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG 27