Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Epinion for Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Epinion for Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen Epinion for Undervisningsministeriet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Projektets opdrag og grundlag Rapportens opbygning Opsummering Metode Desk research Kvalitativ dataindsamling Kvantitativ dataindsamling Ungdomsuddannelserne Mellemlange videregående uddannelser Studieledere Studievalgsvejledere Registerstatistisk overblik Søgning, tilgang, fuldførelse og arbejdsmarkedsbalancer Aldersudvikling ved tilgang og fuldførelse Fremtidsplaner Hovedkonklusioner fremtidsplaner Tanker om fremtiden De målrettede De ubesluttede De udskydende Tanker om fremtiden surveyundersøgelsen Studievalg Hovedkonklusioner - studievalg Hvornår begynder valgprocessen? Tidligt i folkeskolen I slutningen af folkeskolen På ungdomsuddannelsen Hvornår begynder valgprocessen - surveyundersøgelsen Påvirkninger Familie Venner Lærere Studievalgsvejledere Påvirkninger surveyundersøgelsen Påvirkninger via den aktive informationssøgning Internettet Uddannelsesarrangementer Side 2

3 6.4.3 Brobygning og besøgsdage Den aktive indsats surveyundersøgelsen Væsentlige faktorer for studievalg Egne interesser Fremtidige jobmuligheder Løn Fagets omdømme Uddannelsens længde Faktorer for studievalg surveyundersøgelsen Valg i forhold til den specifikke uddannelse Forskelle mellem ungdomsuddannelserne Gymnasium HF Handelsskolen Etnicitets betydning Betydningen af køn Valg og fravalg af Mellemlange videregående uddannelser Hovedkonklusioner valg og fravalg af mellemlange videregående uddannelser Holdningen til MVU er Dem, der ikke har overvejet en MVU som en mulighed Dem, der har besluttet sig for en MVU Dem, der har overvejet en MVU, men fravalgt den Valg af MVU surveyundersøgelsen Læreruddannelsen Forestillinger om læreruddannelsen Erfaringer med læreruddannelsen Læreruddannelsen surveyundersøgelsen Sygeplejerskeuddannelsen Forestillinger om sygeplejerskeuddannelsen Erfaringer med sygeplejerskeuddannelsen Surveyundersøgelsen Pædagog og socialrådgiveruddannelserne Surveyundersøgelsen - pædagoger Surveyundersøgelsen socialrådgiver Fælles for de udvalgte mellemlange videregående uddannelser Hvem er de MVU-studerende? Avanceret statistisk analysemodel Opsummering af de potentielle MVU ers karakteristika Multinomial logistisk regression og faktoranalyse Indikatorvariable for uddannelsesvalg Resultater af den statistiske analyse Parameterestimater og signifikanstest Nærmere fortolkning af estimaterne Side 3

4 9 Bilag Bilag 1. Litteraturoversigt Side 4

5 1 INDLEDNING Her i indledningen gøres kort rede for undersøgelsens opdrag og grundlag samt rapportens opbygning. Undersøgelsen er gennemført af Epinion, som også har stået for analyser og udarbejdelse af rapporten. TrendEduc har bidraget væsentligt til den registerbaserede statistiske kortlægning (afsnit 4), og Learning Lab Denmark har bidraget til udarbejdelse af litteraturliste (bilag 1) samt sparring på spørgerammer (kvalitativ del) og spørgeskemaer (kvantitativ del). 1.1 Projektets opdrag og grundlag Baggrunden for undersøgelsen er, at tilgangen til flere af de volumentunge, offentligt rettede mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelserne) gennem de senere år for fleres vedkommende har været stagnerende eller endog faldende. Tilgangsudviklingen på flere mellemlange videregående uddannelser (MVU) er bemærkelsesværdig og til dels bekymrende, når det sammenholdes med, at tilgangen til de lange videregående uddannelser (universitetsniveau) samlet set har været stærkt stigende i samme periode, og at fuldførelsesniveauet generelt har været faldende. Desuden henvises til Undervisningsministeriets projektoplæg og Epinions efterfølgende korrespondance med Undervisningsministeriet (UVM), hvor det blandt andet er præciseret, at undersøgelsens fokus primært skal lægges på hvad der sker ved indgangen til uddannelsesforløbet. Det vil sige, at fastholdelses-/frafaldsproblematikken IKKE indgår som et omdrejningspunkt for den samlede undersøgelse. Desuden blev det i denne fase aftalt at holde fokus på fire helt centrale borgerrettede professionsbacheloruddannelser: Uddannelserne til henholdsvis pædagog, socialrådgiver, lærer og sygeplejerske. Vægten i nærværende undersøgelse er således lagt på de humanistiske og pædagogiske MVU er, mens de tekniske MVU er ikke er inddraget, og undersøgelsens resultater skal naturligvis ses i dette lys. Undersøgelsens overordnede formål er at tilvejebringe viden om de uddannelsessøgendes motivationsstrukturer i relation til valg af uddannelse og om deres overvejelses- og valgmønstre. Undersøgelsen skal afdække eksisterende muligheder og barrierer i forbindelse med uddannelsesvalg, specifikt i relation til de mellemlange videregående uddannelser, og herved bidrage med viden og indsigt som handlingsgrundlag. Afdækningen indeholder to ulige vægtede ben: Det korte ben: Kortlægning af den eksisterende og umiddelbart tilgængelige viden på området. Herunder inddrages: Resultater fra relevant forskning og udredning. Side 5

6 Analyse af registerbaseret datamateriale fra Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Det lange ben: Generere og præsentere ny/nyindsamlet viden baseret på både kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder. Mere konkret skal undersøgelsen bl.a. give bud på: De uddannelsessøgendes oplevelser af MVU-uddannelserne og deres bevæggrunde for at (fra)vælge disse. Hvilke forestillinger, fordomme og eventuelle fjendebilleder gør sig gældende? Hvilke barrierer stiller sig i vejen for, at unge søger disse uddannelser? Hvilke løftestænger for øget søgning fortjener særskilt opmærksomhed? Hvornår vælger de uddannelsessøgende deres uddannelse? Sker det på ungdomsuddannelsen i givet fald hvornår? Eller sker det i løbet af sabbatperioden, hvor de unge fx arbejder eller er på udlandsophold? Hvis der er tale om frafaldne universitetsstuderende finder det nye valg i så fald typisk sted allerede i løbet af 1. eller 2 studieår? Hvilke diskrepanser (gaps) er der mellem de uddannelsessøgendes ønsker/forventninger til studiet og uddannelsesinstitutionernes forestillinger om deres kommende studerende? de uddannelsessøgendes ønsker/forventninger til studiet og vejledernes forestillinger om de kommende studerendes ønsker/forventninger? de studerendes forventninger til studiets indhold/sværhedsgrad og realiteterne? Målgruppen for undersøgelsen er: De uddannelsessøgende. Særligt de kommende/potentielle studerende men også de nuværende/igangværende. De tidligere studerende (dimittender og frafaldne) er ikke inddraget i denne gruppe Studieledere ved de relevante MVU-institutioner Side 6

7 Studievalgsvejledere 1.2 Rapportens opbygning Rapporten indleder med en overordnet opsummering af de væsentligste resultater baseret på de nyindsamlede data (afsnit 5-8). Herefter følger afsnit 3 om rapportens metode. Afsnit 4 ser nærmere på søgningen, tilgangen og fuldførelsen på de fire udvalgte professionsbacheloruddannelser, på baggrund af en række registerbaserede analyser. Der er kun i mindre omfang medtaget oplysninger vedrørende læreruddannelsen. Afsnit 5-8 indeholder analyse på basis af de nyindsamlede kvalitative og spørgeskemabaserede data. Afsnit 5 fokuserer på de potentielle studerendes fremtidsplaner generelt, herunder forestillinger om uddannelsesretning. Afsnit 6 går i dybden med de unges studievalgsproces, herunder hvornår den begynder, hvem der påvirker dem, hvad de aktivt gør, hvad de lægger vægt på når de vælger uddannelse, og hvad jobmulighederne betyder for studievalget. Afsnit 7 ser først overordnet på fællestrækkene mellem MVU er og går derefter i dybden med hver af de fire udvalgte uddannelsesretninger. Afsnit 8 introducerer en avanceret statistisk model til forklaring af, hvad der har betydning for de potentielle studerendes valg eller fravalg af MVU. Side 7

8 2 OPSUMMERING Her i afsnit 2 opsummeres de væsentligste resultater fra afsnit 5-8 det vil sige fra de afsnit, der analyserer på de nyindsamlede kvalitative og spørgeskemabaserede data. Hvornår vælger de uddannelsessøgende deres uddannelse? Hovedparten af de unge på ungdomsuddannelserne har ikke planer om at holde mere end et enkelt sabbatår. De er opmærksomme på og tilsyneladende påvirkede af de senere års politiske debat, hvor det gennemgående budskab har været, at de unge bør hurtigere gennem uddannelsessystemet. De unges planer om højst et enkelt sabbatår er ikke ensbetydende med, at de har besluttet sig for, hvilken konkret videregående uddannelse de skal vælge. Snarere er det udtryk for, at de ønsker at gå i gang med en uddannelse højst ét år efter endt ungdomsuddannelse. Beslutningsprocessen omkring valg af videregående uddannelse er meget individuel, både i forhold til hvornår processen begynder, og hvor lang tid den strækker sig over. For nogle unge er processen startet allerede i folkeskolen. For hovedparten af disse er processen blevet igangsat i slutningen af folkeskolen, hvor de er begyndt at orientere sig i en bestemt retning. For langt de fleste af de unge er det dog først på ungdomsuddannelsen, at beslutningsprocessen for alvor påbegyndes. For mange sker den endelige beslutning dog først efter endt ungdomsuddannelse, fx i løbet af et sabbatår. Mange af de igangværende studerende på de udvalgte professionsbacheloruddannelser, har haft flere år mellem afslutningen af deres ungdomsuddannelse og påbegyndelsen af deres nuværende uddannelse. En stor andel af de studerende har endvidere tidligere gået på en anden videregående uddannelse, hvor beslutningen om at vælge den nuværende professionsbacheloruddannelse er truffet. Hvad påvirker de unge i deres uddannelsesvalg? Især personlige relationer har indflydelse på de unge i deres valgproces. Det er især forældrene, den øvrige familie samt venner og kærester, som de unge lytter til og lader sig påvirke af. Det er i mindre grad studievalgsvejledere og lærere fra folkeskolen og/eller ungdomsuddannelsen. De unge benytter sig tillige i høj grad af Internettet i deres valgproces, og her fremhæves især Uddannelsesguiden (www.ug.dk) meget positivt. De enkelte uddannelsers egne hjemmesider anvendes også. Derudover har muligheden for at stifte nærmere personligt bekendtskab med de enkelte uddannelser en positiv betydning for de unge. Både gennem arrangementer på skolen, hvor repræsentanter fra forskellige uddannelser kommer og fortæller om disse, og via tiltag på de enkelte videregående uddannelser, enten i form af åbent hus eller brobygningsarrangementer. Den slags giver de unge mulighed for at få en bedre og relativt konkret fornemmelse af de enkelte uddannelser, hvilket formentlig påvirker dem i deres valgproces. Side 8

9 Hvad motiverer de unge i deres uddannelsesvalg? Interesse spiller en helt afgørende rolle for de unge. De ønsker at tage en uddannelse, der opleves som helt rigtig for dem selv, og for at en uddannelse skal være helt rigtig, skal man interessere sig for det, den handler om. De unge oplever ligeledes de fremtidige jobmuligheder som vigtige i forbindelse med valget af en uddannelse. Her er det især muligheden for at kunne stile efter flere forskellige typer af jobs efter endt uddannelse, der er væsentlig. Den konkrete beskæftigelsessituation, herunder ledighedssituationen, anses umiddelbart som mindre betydningsfuld. De unge ønsker ikke at blive låst fast i et bestemt job, og det er derfor vigtigt for dem, at en uddannelse ikke udelukkende opleves at lede til én bestemt type af job, men derimod giver flere muligheder. De unge tænker til en vis grad tillige på lønniveauet, når de skal vælge uddannelse, om end deres overvejelser snarere er baseret på forestillinger end egentlig viden om, hvad forskellige faggrupper får i løn. De unge er ligeledes opmærksomme på en uddannelses/et fags samfundsmæssige omdømme, og de hører, hvad der siges i medierne. Megen negativ omtale og mange negative historier kan betyde, at de unge fravælger en given uddannelse. Længden af en uddannelse har i sig selv mindre betydning for, om den vælges. De unge tænker som udgangspunkt i interesser og indhold frem for i længde. Dog kan det, længden indirekte symboliserer, have betydning, fx i form af akademisk niveau og oplevet højere sværhedsgrad. Det kan endvidere være et plus, at en uddannelse ikke opleves som for lang, hvis man i forvejen er lidt skoletræt og gerne vil kunne færdiggøre sin videregående uddannelse indenfor en oplevet overskuelig tidshorisont. Overvejelses- og valgmønstre i forhold til en MVU De unge tænker ikke på de mellemlange videregående uddannelser som en samlet kategori som sådan. For hovedparten af de unge gælder det, at de mellemlange videregående uddannelser ikke indgår i deres overvejelser omkring valg af videre uddannelse. Nogle af de unge, især blandt HFeleverne, har besluttet sig for en mellemlang videregående uddannelse, mens andre har overvejet en mellemlang videregående uddannelse, men fravalgt den igen. Generelt planlægger langt færre at søge en mellemlang videregående uddannelse end en lang videregående uddannelse. Barrierer for valg af MVU De unge peger på, at den megen negative omtale af arbejdsforhold for lærere, pædagoger og sygeplejersker lavt lønniveau, hårdt fysisk og psykisk arbejde, ringe arbejdstider etc. i høj grad er årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene har generelt en relativt lav status i samfundet. Der synes på denne baggrund at være behov for at vende billedet og få formidlet flere gode historier om professionerne i medierne og hermed til de potentielle studerende. Side 9

10 Et valg af en mellemlang videregående uddannelse betragtes af mange unge som en indsnævring af ens mulighedsfelt, hvilket kan virke begrænsende og skræmmende. De unge ønsker som nævnt ikke at blive låst fast i et bestemt job, og det er derfor vigtigt for dem, at en uddannelse ikke udelukkende opleves at lede til én bestemt type af job. Denne tendens blandt de unge kan i høj grad være årsag til, at de unge fravælger de professionsorienterede uddannelser Det forhold, at de mellemlange videregående uddannelser oftest er professionsorienterede, er således både uddannelsernes styrke og deres svaghed. På den ene side opleves det af nogle unge som positivt, at den enkelte uddannelse er rettet mod en specifik profession, og at man konkret ved, hvad man skal bruge uddannelsen til efterfølgende. På den anden side opleves det som problematisk, at den enkelte uddannelse kun opleves at rette sig mod én type beskæftigelse, og at endemålet med uddannelsen på denne måde er forudbestemt. Dette negative aspekt ved det professionsorienterede skal især ses i lyset af, at de potentielle studerende generelt ikke oplever, at de mellemlange uddannelser giver flere valg- eller videreuddannelsesmuligheder. Dette står i væsentlig modsætning til opfattelsen blandt både de igangværende studerende, studielederne på de mellemlange videregående uddannelser og studievalgsvejlederne. De ser de mellemlange videregående uddannelser som indeholdende et bredere mulighedsfelt. De potentielle studerende ser ikke på samme vis positivt på mulighederne i de mellemlange videregående uddannelser, og der synes således at være potentiale i en formidlingsindsats overfor de potentielle studerende, hvor netop disse aspekter sættes i fokus. Den typiske MVU-studerende De unge, der påtænker at vælge en mellemlang videregående uddannelse, besidder typisk et eller flere af følgende karakteristika: Middel karaktergennemsnit. De har højere gennemsnit end dem, der vælger en kort videregående uddannelse og under, og lavere gennemsnit end dem, der vælger en lang videregående uddannelse. Faderens uddannelse er markant lavere end for dem, der vælger lang videregående uddannelse. Er glad for humanistiske fag. Ønsker at uddannelsen fører til jobs med alsidighed og ansvar. De vil gerne have et job, hvor man arbejder med mennesker, har ansvar og mulighed for at skifte mellem mange forskellige stillingstyper. Lægger ikke stor vægt på, om uddannelsesinstitutionen ligger i en større by. Lægger vægt på, at uddannelsen kombinerer skole- og praktikforløb: Personer med dette karakteristikum har dog også tilbøjelighed til at vælge en kort videregående uddannelse eller under frem for en mellemlang videregående uddannelse. Side 10

11 Lægger vægt på faglig tryghed. Herunder sikkerhed for optagelse og for at gennemføre samt jobsikkerhed (personer med dette karakteristikum har dog også tilbøjelighed til at vælge en uddannelse, der er kortere end en mellemlang videregående uddannelse). Side 11

12 3 METODE I nærværende undersøgelse har vi kombineret desk research samt kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder for at få det mest nuancerede billede af unges uddannelsesvalg i dag med specifikt henblik på de mellemlange videregående uddannelser. Desk researchen er gennemført først i forløbet og danner en vidensbase for det videre arbejde. Det er en kortlægning af relevante resultater af eksisterende forskning og udredning på området. Dernæst er den kvalitative del af undersøgelsen foretaget og fungerer som grund for den kvantitative surveyundersøgelse. 3.1 Desk research Vi har i undersøgelsens indledende fase afdækket, hvad der eksisterer af relevant litteratur på området. Baggrundsmateriale og opsummeringer er vedlagt som bilag. 3.2 Kvalitativ dataindsamling Den kvalitative del af undersøgelsen har haft to formål: Dels at tilvejebringe selvstændig, detaljeret og nuanceret viden om uddannelsesvalg og faktorer af betydning for dette, dels at give input til en efterfølgende kvantitativ undersøgelsesdel. Den kvalitative del har fokus på en afdækning af, hvilke overvejelser de unge gør sig i forhold til uddannelsesvalg, hvilke faktorer der spiller ind i denne forbindelse, og hvilke forestillinger og faktorer der gør sig gældende i relation til deres oplevelser af de forskellige mellemlange videregående uddannelser. Undersøgelsen har omfattet fire forskellige målgrupper: Potentielle studerende på sidste år af ungdomsuddannelserne Igangværende studerende på første år af mellemlange videregående uddannelser Studievalgsvejledere Studieledere på mellemlange videregående uddannelser Der er blandt de potentielle og de igangværende studerende foretaget fokusgrupper og personlige interview, som har været fordelt geografisk. Kombinationen af fokusgrupper og personlige interview har gjort det muligt at afdække såvel kollektive forståelser og ungdomskulturelle faktorer som individuelle overvejelser og beslutningsprocesser. De potentielle studerende står overfor at skulle afslutte deres ungdomsuddannelse og vælge, hvad der efterfølgende skal ske uddannelsesmæssigt, og disse unge har således bidraget med nogle meget aktuelle overvejelser. De igangværende studerende er alle førsteårsstuderende og har således for relativt nyligt været igennem en valgproces. Derudover har de i undersø- Side 12

13 gelsen bidraget med deres indledende forventninger til uddannelsen og med deres faktiske oplevelser, efter de er påbegyndt uddannelsen. Studievalgsvejlederne og studielederne er interviewet enkeltvis, og der har ligeledes været en geografisk spredning på disse interview. Resultaterne fra disse har bidraget perspektiverende i analysen og forståelsen af, hvordan de unges valg af uddannelse foregår, og hvordan de mellemlange videregående uddannelser opleves. Konkret har den kvalitative del af undersøgelsen omfattet: Tre fokusgrupper med potentielle studerende (STX, HF og HHX) Seks personlige interview med potentielle studerende (STX, HF og HHX) To fokusgrupper med igangværende studerende på mellemlange videregående uddannelser (læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen) Tre personlige interview med studievalgsvejledere Tre personlige interview med studieledere (læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen) 3.3 Kvantitativ dataindsamling På baggrund af resultaterne fra den kvalitative undersøgelsesdel er der udarbejdet fire forskellige spørgeskemaer til fire forskellige målgrupper. Spørgeskemaerne er vedlagt i bilagene. Konkret har den kvantitative undersøgelse omfattet: o o o o En spørgeskemaundersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelser på sidste år En spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen på første år En spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere på læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen Studievalgsvejledere ved de syv regionale centre I det omfang det har været muligt, er de fire grupper stillet de samme spørgsmål for at sikre størst mulig sammenlignelighed i undersøgelsen. I undersøgelserne har der blandt andet været fokus på: o o o De unges overvejelser omkring studievalg; uddannelsesretning og hvornår de beslutter sig Hvad de gør for at søge oplysninger om deres fremtidige uddannelse Hvilke personer der påvirker deres uddannelsesvalg Side 13

14 o o Hvad de lægger vægt på i forhold til uddannelsesvalg De unges oplevelse af de fire mellemlange videregående uddannelser Ungdomsuddannelserne Der blev simpelt tilfældigt udvalgt 59 ungdomsuddannelsesinstitutioner til deltagelse i spørgeskemaundersøgelse på baggrund af en liste over alle ungdomsuddannelser. 53 ungdomsuddannelsesinstitutioner deltog i undersøgelsen, hvilket giver en deltagelsesprocent på 90 % på institutionsniveau. I alt indgår 1926 elever fra ungdomsuddannelserne i undersøgelsen. Fordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger i undersøgelsen og den tilsvarende population fremgår af nedenstående tabel. Der er en mindre uoverensstemmelse mellem andel af HHX ere og HF ere i hhv. undersøgelsen og populationen. Dette er dog uden betydning for resultaterne eftersom, der ses isoleret på de enkelte uddannelsesretninger. I de tilfælde hvor der ses på eleverne fra ungdomsuddannelserne under ét, er der ikke er forskel på svarfordelingerne. Tabel 1. Elever fra ungdomsuddannelser fordelt på studieretning STX (det almene gymnasium) HHX HF Total Procentandel i undersøgelse 61 % (1175) 21 % (402) 18 % (349) 100 % (1926) Procentandel i population 64 % (61.185) 11 % (10.058) 25 % (24.343) 100 % (95.586) Der er blevet taget kontakt til rektor på den udvalgte uddannelsesinstitution, hvorefter denne har udpeget en kontaktperson, der har stået for uddelingen af spørgeskemaer til elever på sidste år Mellemlange videregående uddannelser Fire MVU-retninger var udvalgt til at indgå i undersøgelsen; læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. 38 MVU-institutioner blev udvalgt til undersøgelsen, hvoraf 35 deltog i undersøgelsen. Det giver en deltagelsesprocent 92 % på institutionsniveau. I alt indgår 1189 MVU-studerende i undersøgelsen. Fordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger fremgår af nedenstående tabel. Andelen af lærerstuderende i den samlede gruppe af MVU-studerende i undersøgelsen er relativt lille. Dette skyldes til dels, at de lærerstuderende i mange tilfæl- Side 14

15 de havde projektarbejde i dataindsamlingsperioden og derfor ikke har været på seminariet. Derudover er der givet vis mange der har været i praktik. Dette er dog uden betydning for resultaterne eftersom, der ses isoleret på de enkelte uddannelsesretninger og aldrig på de MVU-studerende som en samlet gruppe. Derudover er 153 lærerstuderende tilstrækkeligt til at give valide svar. Den relativt lille andel af socialrådgiverstuderende i undersøgelsen skyldes naturligvis, at årgangene på socialrådgiveruddannelsen er markant mindre end de øvrige studieretninger. Tabel 2. Elever fra MVU fordelt på studieretning Procentandel Læreruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Total 13 % (153) 43 % (516) 37 % (440) 7 % (80) 100 % (1189) Der er blevet taget kontakt til rektor på den udvalgte uddannelsesinstitution, hvorefter denne har udpeget en kontaktperson, der har stået for uddelingen af spørgeskemaer til elever på første år Studieledere Alle studielederne på de udvalgte MVU-retninger blev inkluderet i undersøgelse. Ud af 75 studieledere på de fire uddannelsesretninger deltog de 54, hvilket giver en svarprocent på 72 %. Nedenstående tabel viser fordelingen af studieledere på uddannelsesretning og deres deltagelsesprocent. Side 15

16 Tabel 3. Studieledere fordelt på uddannelsesretning Udsendte Indkomne Svarprocent Pædagog % Sygeplejerske % Socialrådgiver % Lærer % Total % Spørgeskemaerne til studielederne er blevet sendt til rektorerne ved MVUuddannelsesinstitutionerne, der efterfølgende har givet det videre til studielederen Studievalgsvejledere Alle 68 studievalgsvejledere på de syv studievalgscentre blev ligeledes udvalgt til undersøgelsen. Ud af de 68 studievalgsvejledere deltog de 50, hvilket giver en svarprocent på 74 %. Studievalgsvejlederne har deltaget i en undersøgelsen via et weblink, de har modtaget i en . Side 16

17 4 REGISTERSTATISTISK OVERBLIK I dette afsnit ses der nærmere på søgningen, tilgangen og fuldførelsen på de fire udvalgte professionsbacheloruddannelser, på baggrund af en række registerbaserede analyser. Der er kun i begrænset omfang medtaget oplysninger vedrørende læreruddannelsen, idet UNI-C arbejder med en lærerprognose, der offentliggøres i foråret Søgning, tilgang, fuldførelse og arbejdsmarkedsbalancer Blandt de udvalgte professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet har sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen haft en nogenlunde stabil søgning de seneste 10 år. Derimod har pædagog- og læreruddannelsen haft et betydeligt fald i søgningen. Siden 1997 er søgningen til pædagoguddannelsen faldet fra næsten prioritetsansøgninger til godt 5.000, mens søgningen til læreruddannelsen er faldet fra over så sent som i 2002 til ca i Særligt for læreruddannelsen, hvor der er stort set fri adgang, er den faldende søgning slået igennem på optag/tilgangen. Tabel 4 nedenfor viser det samlede billede for de seneste 10 år for henholdsvis optag og 1. prioritetsansøgere på de fire udvalgte uddannelser. Tabel 4: Optagne og 1. prioritetsansøgere på udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) Uddannelse Status Socialrådgiver 1. prioritet Sygeplejerske Optagne Optagne prioritet Optagne Lærer 1. prioritet Optagne Pædagog 1. prioritet Kilde: Den koordinerede Tilmelding (KOT). Side 17

18 Som det fremgår af figur 1 nedenfor har især pædagoguddannelsen og læreruddannelsen været udsat for meget store svingninger i tilgangen. Hvor søgningen primært formodes at afspejle svingninger i de uddannelsessøgendes præferencerne, er tilgangen i høj grad også et resultat af den politisk bestemte adgangsregulering. Konkret frygtede man i 1980 erne overproduktion af lærere og pædagoger, hvorfor optaget blev holdt nede i en periode. I samme periode faldt søgningen dog også. Hvor stor effekt (om nogen) den politiske tilgangsregulering har på de uddannelsessøgendes søgeadfærd aflæses ikke umiddelbart af udviklingen. Som det også fremgår, fik pædagoguddannelsen i 1990 erne et vældigt kvantitativt løft. Optaget blev næsten fordoblet i takt med den stigende søgning. I det nye årtusind og særligt i 2005 og 2006 har søgningen i nogen grad været faldende. Pædagogudbuddet vil trods faldende søgning i 2006 fortsat stige, og balancen mellem udbud og efterspørgsel ser fornuftig ud 1. Tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsuddannelser har i de seneste 30 år ikke været underkastet de samme store svingninger som de pædagogiske uddannelser. Dog har søgningen til sygeplejerskeuddannelsen været stagnerende, og under det niveau man så i 1980 erne. En væsentlig årsag til den stagnerende søgning er blandt andet, at lægeuddannelsen (medicinstudiet) som i 1980 erne var stærkt reguleret næsten har fordoblet optagelsestallet siden midten af 1990 erne. Det er sandsynligt, at en del af denne vækst er sket på bekostning af sygeplejerskeuddannelsen. Der har næsten konstant været mangel på sygeplejersker, og der er ingen udsigt til forandring her. For socialrådgiverne ser balancen rimelig ud. Antallet af ansøgere til socialrådgiveruddannelsen har de seneste 10 år været relativt stabilt. Antallet af optagne er imidlertid vokset med ca. 1/3, og antallet af afviste ansøgere er således bragt betydeligt ned. 1 Fremskrivning ved TrendEduc og Epinion med udgangspunkt i tidligere analyser foretaget i UVM/UNI-C Statistik & Analyse. Side 18

19 Figur 1: Tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) 2 Tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog Langt størstedelen af de studerende ved de fire professionsorienterede uddannelser er kvinder. Andelen af kvinder på sygeplejerskeuddannelsen har ligget støt omkring 95 %, mens socialrådgiveruddannelsen har oplevet en stigende andel af kvinder. Andelen af kvinder på socialrådgiveruddannelsen lå i 2005 på 90 %. De senere har pædagoguddannelsen omvendt oplevet et mindre fald i andelen af kvinder - andelen er nu på 75 %. Læreruddannelsen har de senere år ligget støt med en andel på omkring 65 % kvinder. 2 Manglende data i 1992 for pædagoger skyldes uddannelses- og registeromlægning. Figuren er interpoleret. Side 19

20 Figur 2: Andel kvinder ved tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) Andel kvinder på udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog Figur 3 viser at ikke mindst læreruddannelsen har haft meget store svingninger i antallet af fuldførte. Dette hænger bl.a. sammen med den netop omtalte tilgangsregulering. Pædagogerne har set en stigende tendens ikke mindst i 1990 erne - mens sygeplejerskerne og socialrådgiverne har ligget mere stabilt i den viste periode. Side 20

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT PH.D.-STUDERENDE Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...4 1.1 Projektets opdrag og grundlag...4 1.2 Rapportens

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Studievalgs vejledning

Studievalgs vejledning Studievalgs vejledning Brugerundersøgelse blandt afgangselever på de gymnasiale uddannelser, august 2011 Studievalgs vejledning august 2011 Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen & Thomas Larsen UNI C UNI

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne?

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne? Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hf-eleverne? Lars Klewe Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Udtræk af oplysninger

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere