Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Epinion for Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Epinion for Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen Epinion for Undervisningsministeriet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Projektets opdrag og grundlag Rapportens opbygning Opsummering Metode Desk research Kvalitativ dataindsamling Kvantitativ dataindsamling Ungdomsuddannelserne Mellemlange videregående uddannelser Studieledere Studievalgsvejledere Registerstatistisk overblik Søgning, tilgang, fuldførelse og arbejdsmarkedsbalancer Aldersudvikling ved tilgang og fuldførelse Fremtidsplaner Hovedkonklusioner fremtidsplaner Tanker om fremtiden De målrettede De ubesluttede De udskydende Tanker om fremtiden surveyundersøgelsen Studievalg Hovedkonklusioner - studievalg Hvornår begynder valgprocessen? Tidligt i folkeskolen I slutningen af folkeskolen På ungdomsuddannelsen Hvornår begynder valgprocessen - surveyundersøgelsen Påvirkninger Familie Venner Lærere Studievalgsvejledere Påvirkninger surveyundersøgelsen Påvirkninger via den aktive informationssøgning Internettet Uddannelsesarrangementer Side 2

3 6.4.3 Brobygning og besøgsdage Den aktive indsats surveyundersøgelsen Væsentlige faktorer for studievalg Egne interesser Fremtidige jobmuligheder Løn Fagets omdømme Uddannelsens længde Faktorer for studievalg surveyundersøgelsen Valg i forhold til den specifikke uddannelse Forskelle mellem ungdomsuddannelserne Gymnasium HF Handelsskolen Etnicitets betydning Betydningen af køn Valg og fravalg af Mellemlange videregående uddannelser Hovedkonklusioner valg og fravalg af mellemlange videregående uddannelser Holdningen til MVU er Dem, der ikke har overvejet en MVU som en mulighed Dem, der har besluttet sig for en MVU Dem, der har overvejet en MVU, men fravalgt den Valg af MVU surveyundersøgelsen Læreruddannelsen Forestillinger om læreruddannelsen Erfaringer med læreruddannelsen Læreruddannelsen surveyundersøgelsen Sygeplejerskeuddannelsen Forestillinger om sygeplejerskeuddannelsen Erfaringer med sygeplejerskeuddannelsen Surveyundersøgelsen Pædagog og socialrådgiveruddannelserne Surveyundersøgelsen - pædagoger Surveyundersøgelsen socialrådgiver Fælles for de udvalgte mellemlange videregående uddannelser Hvem er de MVU-studerende? Avanceret statistisk analysemodel Opsummering af de potentielle MVU ers karakteristika Multinomial logistisk regression og faktoranalyse Indikatorvariable for uddannelsesvalg Resultater af den statistiske analyse Parameterestimater og signifikanstest Nærmere fortolkning af estimaterne Side 3

4 9 Bilag Bilag 1. Litteraturoversigt Side 4

5 1 INDLEDNING Her i indledningen gøres kort rede for undersøgelsens opdrag og grundlag samt rapportens opbygning. Undersøgelsen er gennemført af Epinion, som også har stået for analyser og udarbejdelse af rapporten. TrendEduc har bidraget væsentligt til den registerbaserede statistiske kortlægning (afsnit 4), og Learning Lab Denmark har bidraget til udarbejdelse af litteraturliste (bilag 1) samt sparring på spørgerammer (kvalitativ del) og spørgeskemaer (kvantitativ del). 1.1 Projektets opdrag og grundlag Baggrunden for undersøgelsen er, at tilgangen til flere af de volumentunge, offentligt rettede mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelserne) gennem de senere år for fleres vedkommende har været stagnerende eller endog faldende. Tilgangsudviklingen på flere mellemlange videregående uddannelser (MVU) er bemærkelsesværdig og til dels bekymrende, når det sammenholdes med, at tilgangen til de lange videregående uddannelser (universitetsniveau) samlet set har været stærkt stigende i samme periode, og at fuldførelsesniveauet generelt har været faldende. Desuden henvises til Undervisningsministeriets projektoplæg og Epinions efterfølgende korrespondance med Undervisningsministeriet (UVM), hvor det blandt andet er præciseret, at undersøgelsens fokus primært skal lægges på hvad der sker ved indgangen til uddannelsesforløbet. Det vil sige, at fastholdelses-/frafaldsproblematikken IKKE indgår som et omdrejningspunkt for den samlede undersøgelse. Desuden blev det i denne fase aftalt at holde fokus på fire helt centrale borgerrettede professionsbacheloruddannelser: Uddannelserne til henholdsvis pædagog, socialrådgiver, lærer og sygeplejerske. Vægten i nærværende undersøgelse er således lagt på de humanistiske og pædagogiske MVU er, mens de tekniske MVU er ikke er inddraget, og undersøgelsens resultater skal naturligvis ses i dette lys. Undersøgelsens overordnede formål er at tilvejebringe viden om de uddannelsessøgendes motivationsstrukturer i relation til valg af uddannelse og om deres overvejelses- og valgmønstre. Undersøgelsen skal afdække eksisterende muligheder og barrierer i forbindelse med uddannelsesvalg, specifikt i relation til de mellemlange videregående uddannelser, og herved bidrage med viden og indsigt som handlingsgrundlag. Afdækningen indeholder to ulige vægtede ben: Det korte ben: Kortlægning af den eksisterende og umiddelbart tilgængelige viden på området. Herunder inddrages: Resultater fra relevant forskning og udredning. Side 5

6 Analyse af registerbaseret datamateriale fra Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Det lange ben: Generere og præsentere ny/nyindsamlet viden baseret på både kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder. Mere konkret skal undersøgelsen bl.a. give bud på: De uddannelsessøgendes oplevelser af MVU-uddannelserne og deres bevæggrunde for at (fra)vælge disse. Hvilke forestillinger, fordomme og eventuelle fjendebilleder gør sig gældende? Hvilke barrierer stiller sig i vejen for, at unge søger disse uddannelser? Hvilke løftestænger for øget søgning fortjener særskilt opmærksomhed? Hvornår vælger de uddannelsessøgende deres uddannelse? Sker det på ungdomsuddannelsen i givet fald hvornår? Eller sker det i løbet af sabbatperioden, hvor de unge fx arbejder eller er på udlandsophold? Hvis der er tale om frafaldne universitetsstuderende finder det nye valg i så fald typisk sted allerede i løbet af 1. eller 2 studieår? Hvilke diskrepanser (gaps) er der mellem de uddannelsessøgendes ønsker/forventninger til studiet og uddannelsesinstitutionernes forestillinger om deres kommende studerende? de uddannelsessøgendes ønsker/forventninger til studiet og vejledernes forestillinger om de kommende studerendes ønsker/forventninger? de studerendes forventninger til studiets indhold/sværhedsgrad og realiteterne? Målgruppen for undersøgelsen er: De uddannelsessøgende. Særligt de kommende/potentielle studerende men også de nuværende/igangværende. De tidligere studerende (dimittender og frafaldne) er ikke inddraget i denne gruppe Studieledere ved de relevante MVU-institutioner Side 6

7 Studievalgsvejledere 1.2 Rapportens opbygning Rapporten indleder med en overordnet opsummering af de væsentligste resultater baseret på de nyindsamlede data (afsnit 5-8). Herefter følger afsnit 3 om rapportens metode. Afsnit 4 ser nærmere på søgningen, tilgangen og fuldførelsen på de fire udvalgte professionsbacheloruddannelser, på baggrund af en række registerbaserede analyser. Der er kun i mindre omfang medtaget oplysninger vedrørende læreruddannelsen. Afsnit 5-8 indeholder analyse på basis af de nyindsamlede kvalitative og spørgeskemabaserede data. Afsnit 5 fokuserer på de potentielle studerendes fremtidsplaner generelt, herunder forestillinger om uddannelsesretning. Afsnit 6 går i dybden med de unges studievalgsproces, herunder hvornår den begynder, hvem der påvirker dem, hvad de aktivt gør, hvad de lægger vægt på når de vælger uddannelse, og hvad jobmulighederne betyder for studievalget. Afsnit 7 ser først overordnet på fællestrækkene mellem MVU er og går derefter i dybden med hver af de fire udvalgte uddannelsesretninger. Afsnit 8 introducerer en avanceret statistisk model til forklaring af, hvad der har betydning for de potentielle studerendes valg eller fravalg af MVU. Side 7

8 2 OPSUMMERING Her i afsnit 2 opsummeres de væsentligste resultater fra afsnit 5-8 det vil sige fra de afsnit, der analyserer på de nyindsamlede kvalitative og spørgeskemabaserede data. Hvornår vælger de uddannelsessøgende deres uddannelse? Hovedparten af de unge på ungdomsuddannelserne har ikke planer om at holde mere end et enkelt sabbatår. De er opmærksomme på og tilsyneladende påvirkede af de senere års politiske debat, hvor det gennemgående budskab har været, at de unge bør hurtigere gennem uddannelsessystemet. De unges planer om højst et enkelt sabbatår er ikke ensbetydende med, at de har besluttet sig for, hvilken konkret videregående uddannelse de skal vælge. Snarere er det udtryk for, at de ønsker at gå i gang med en uddannelse højst ét år efter endt ungdomsuddannelse. Beslutningsprocessen omkring valg af videregående uddannelse er meget individuel, både i forhold til hvornår processen begynder, og hvor lang tid den strækker sig over. For nogle unge er processen startet allerede i folkeskolen. For hovedparten af disse er processen blevet igangsat i slutningen af folkeskolen, hvor de er begyndt at orientere sig i en bestemt retning. For langt de fleste af de unge er det dog først på ungdomsuddannelsen, at beslutningsprocessen for alvor påbegyndes. For mange sker den endelige beslutning dog først efter endt ungdomsuddannelse, fx i løbet af et sabbatår. Mange af de igangværende studerende på de udvalgte professionsbacheloruddannelser, har haft flere år mellem afslutningen af deres ungdomsuddannelse og påbegyndelsen af deres nuværende uddannelse. En stor andel af de studerende har endvidere tidligere gået på en anden videregående uddannelse, hvor beslutningen om at vælge den nuværende professionsbacheloruddannelse er truffet. Hvad påvirker de unge i deres uddannelsesvalg? Især personlige relationer har indflydelse på de unge i deres valgproces. Det er især forældrene, den øvrige familie samt venner og kærester, som de unge lytter til og lader sig påvirke af. Det er i mindre grad studievalgsvejledere og lærere fra folkeskolen og/eller ungdomsuddannelsen. De unge benytter sig tillige i høj grad af Internettet i deres valgproces, og her fremhæves især Uddannelsesguiden (www.ug.dk) meget positivt. De enkelte uddannelsers egne hjemmesider anvendes også. Derudover har muligheden for at stifte nærmere personligt bekendtskab med de enkelte uddannelser en positiv betydning for de unge. Både gennem arrangementer på skolen, hvor repræsentanter fra forskellige uddannelser kommer og fortæller om disse, og via tiltag på de enkelte videregående uddannelser, enten i form af åbent hus eller brobygningsarrangementer. Den slags giver de unge mulighed for at få en bedre og relativt konkret fornemmelse af de enkelte uddannelser, hvilket formentlig påvirker dem i deres valgproces. Side 8

9 Hvad motiverer de unge i deres uddannelsesvalg? Interesse spiller en helt afgørende rolle for de unge. De ønsker at tage en uddannelse, der opleves som helt rigtig for dem selv, og for at en uddannelse skal være helt rigtig, skal man interessere sig for det, den handler om. De unge oplever ligeledes de fremtidige jobmuligheder som vigtige i forbindelse med valget af en uddannelse. Her er det især muligheden for at kunne stile efter flere forskellige typer af jobs efter endt uddannelse, der er væsentlig. Den konkrete beskæftigelsessituation, herunder ledighedssituationen, anses umiddelbart som mindre betydningsfuld. De unge ønsker ikke at blive låst fast i et bestemt job, og det er derfor vigtigt for dem, at en uddannelse ikke udelukkende opleves at lede til én bestemt type af job, men derimod giver flere muligheder. De unge tænker til en vis grad tillige på lønniveauet, når de skal vælge uddannelse, om end deres overvejelser snarere er baseret på forestillinger end egentlig viden om, hvad forskellige faggrupper får i løn. De unge er ligeledes opmærksomme på en uddannelses/et fags samfundsmæssige omdømme, og de hører, hvad der siges i medierne. Megen negativ omtale og mange negative historier kan betyde, at de unge fravælger en given uddannelse. Længden af en uddannelse har i sig selv mindre betydning for, om den vælges. De unge tænker som udgangspunkt i interesser og indhold frem for i længde. Dog kan det, længden indirekte symboliserer, have betydning, fx i form af akademisk niveau og oplevet højere sværhedsgrad. Det kan endvidere være et plus, at en uddannelse ikke opleves som for lang, hvis man i forvejen er lidt skoletræt og gerne vil kunne færdiggøre sin videregående uddannelse indenfor en oplevet overskuelig tidshorisont. Overvejelses- og valgmønstre i forhold til en MVU De unge tænker ikke på de mellemlange videregående uddannelser som en samlet kategori som sådan. For hovedparten af de unge gælder det, at de mellemlange videregående uddannelser ikke indgår i deres overvejelser omkring valg af videre uddannelse. Nogle af de unge, især blandt HFeleverne, har besluttet sig for en mellemlang videregående uddannelse, mens andre har overvejet en mellemlang videregående uddannelse, men fravalgt den igen. Generelt planlægger langt færre at søge en mellemlang videregående uddannelse end en lang videregående uddannelse. Barrierer for valg af MVU De unge peger på, at den megen negative omtale af arbejdsforhold for lærere, pædagoger og sygeplejersker lavt lønniveau, hårdt fysisk og psykisk arbejde, ringe arbejdstider etc. i høj grad er årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene har generelt en relativt lav status i samfundet. Der synes på denne baggrund at være behov for at vende billedet og få formidlet flere gode historier om professionerne i medierne og hermed til de potentielle studerende. Side 9

10 Et valg af en mellemlang videregående uddannelse betragtes af mange unge som en indsnævring af ens mulighedsfelt, hvilket kan virke begrænsende og skræmmende. De unge ønsker som nævnt ikke at blive låst fast i et bestemt job, og det er derfor vigtigt for dem, at en uddannelse ikke udelukkende opleves at lede til én bestemt type af job. Denne tendens blandt de unge kan i høj grad være årsag til, at de unge fravælger de professionsorienterede uddannelser Det forhold, at de mellemlange videregående uddannelser oftest er professionsorienterede, er således både uddannelsernes styrke og deres svaghed. På den ene side opleves det af nogle unge som positivt, at den enkelte uddannelse er rettet mod en specifik profession, og at man konkret ved, hvad man skal bruge uddannelsen til efterfølgende. På den anden side opleves det som problematisk, at den enkelte uddannelse kun opleves at rette sig mod én type beskæftigelse, og at endemålet med uddannelsen på denne måde er forudbestemt. Dette negative aspekt ved det professionsorienterede skal især ses i lyset af, at de potentielle studerende generelt ikke oplever, at de mellemlange uddannelser giver flere valg- eller videreuddannelsesmuligheder. Dette står i væsentlig modsætning til opfattelsen blandt både de igangværende studerende, studielederne på de mellemlange videregående uddannelser og studievalgsvejlederne. De ser de mellemlange videregående uddannelser som indeholdende et bredere mulighedsfelt. De potentielle studerende ser ikke på samme vis positivt på mulighederne i de mellemlange videregående uddannelser, og der synes således at være potentiale i en formidlingsindsats overfor de potentielle studerende, hvor netop disse aspekter sættes i fokus. Den typiske MVU-studerende De unge, der påtænker at vælge en mellemlang videregående uddannelse, besidder typisk et eller flere af følgende karakteristika: Middel karaktergennemsnit. De har højere gennemsnit end dem, der vælger en kort videregående uddannelse og under, og lavere gennemsnit end dem, der vælger en lang videregående uddannelse. Faderens uddannelse er markant lavere end for dem, der vælger lang videregående uddannelse. Er glad for humanistiske fag. Ønsker at uddannelsen fører til jobs med alsidighed og ansvar. De vil gerne have et job, hvor man arbejder med mennesker, har ansvar og mulighed for at skifte mellem mange forskellige stillingstyper. Lægger ikke stor vægt på, om uddannelsesinstitutionen ligger i en større by. Lægger vægt på, at uddannelsen kombinerer skole- og praktikforløb: Personer med dette karakteristikum har dog også tilbøjelighed til at vælge en kort videregående uddannelse eller under frem for en mellemlang videregående uddannelse. Side 10

11 Lægger vægt på faglig tryghed. Herunder sikkerhed for optagelse og for at gennemføre samt jobsikkerhed (personer med dette karakteristikum har dog også tilbøjelighed til at vælge en uddannelse, der er kortere end en mellemlang videregående uddannelse). Side 11

12 3 METODE I nærværende undersøgelse har vi kombineret desk research samt kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder for at få det mest nuancerede billede af unges uddannelsesvalg i dag med specifikt henblik på de mellemlange videregående uddannelser. Desk researchen er gennemført først i forløbet og danner en vidensbase for det videre arbejde. Det er en kortlægning af relevante resultater af eksisterende forskning og udredning på området. Dernæst er den kvalitative del af undersøgelsen foretaget og fungerer som grund for den kvantitative surveyundersøgelse. 3.1 Desk research Vi har i undersøgelsens indledende fase afdækket, hvad der eksisterer af relevant litteratur på området. Baggrundsmateriale og opsummeringer er vedlagt som bilag. 3.2 Kvalitativ dataindsamling Den kvalitative del af undersøgelsen har haft to formål: Dels at tilvejebringe selvstændig, detaljeret og nuanceret viden om uddannelsesvalg og faktorer af betydning for dette, dels at give input til en efterfølgende kvantitativ undersøgelsesdel. Den kvalitative del har fokus på en afdækning af, hvilke overvejelser de unge gør sig i forhold til uddannelsesvalg, hvilke faktorer der spiller ind i denne forbindelse, og hvilke forestillinger og faktorer der gør sig gældende i relation til deres oplevelser af de forskellige mellemlange videregående uddannelser. Undersøgelsen har omfattet fire forskellige målgrupper: Potentielle studerende på sidste år af ungdomsuddannelserne Igangværende studerende på første år af mellemlange videregående uddannelser Studievalgsvejledere Studieledere på mellemlange videregående uddannelser Der er blandt de potentielle og de igangværende studerende foretaget fokusgrupper og personlige interview, som har været fordelt geografisk. Kombinationen af fokusgrupper og personlige interview har gjort det muligt at afdække såvel kollektive forståelser og ungdomskulturelle faktorer som individuelle overvejelser og beslutningsprocesser. De potentielle studerende står overfor at skulle afslutte deres ungdomsuddannelse og vælge, hvad der efterfølgende skal ske uddannelsesmæssigt, og disse unge har således bidraget med nogle meget aktuelle overvejelser. De igangværende studerende er alle førsteårsstuderende og har således for relativt nyligt været igennem en valgproces. Derudover har de i undersø- Side 12

13 gelsen bidraget med deres indledende forventninger til uddannelsen og med deres faktiske oplevelser, efter de er påbegyndt uddannelsen. Studievalgsvejlederne og studielederne er interviewet enkeltvis, og der har ligeledes været en geografisk spredning på disse interview. Resultaterne fra disse har bidraget perspektiverende i analysen og forståelsen af, hvordan de unges valg af uddannelse foregår, og hvordan de mellemlange videregående uddannelser opleves. Konkret har den kvalitative del af undersøgelsen omfattet: Tre fokusgrupper med potentielle studerende (STX, HF og HHX) Seks personlige interview med potentielle studerende (STX, HF og HHX) To fokusgrupper med igangværende studerende på mellemlange videregående uddannelser (læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen) Tre personlige interview med studievalgsvejledere Tre personlige interview med studieledere (læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen) 3.3 Kvantitativ dataindsamling På baggrund af resultaterne fra den kvalitative undersøgelsesdel er der udarbejdet fire forskellige spørgeskemaer til fire forskellige målgrupper. Spørgeskemaerne er vedlagt i bilagene. Konkret har den kvantitative undersøgelse omfattet: o o o o En spørgeskemaundersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelser på sidste år En spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen på første år En spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere på læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen Studievalgsvejledere ved de syv regionale centre I det omfang det har været muligt, er de fire grupper stillet de samme spørgsmål for at sikre størst mulig sammenlignelighed i undersøgelsen. I undersøgelserne har der blandt andet været fokus på: o o o De unges overvejelser omkring studievalg; uddannelsesretning og hvornår de beslutter sig Hvad de gør for at søge oplysninger om deres fremtidige uddannelse Hvilke personer der påvirker deres uddannelsesvalg Side 13

14 o o Hvad de lægger vægt på i forhold til uddannelsesvalg De unges oplevelse af de fire mellemlange videregående uddannelser Ungdomsuddannelserne Der blev simpelt tilfældigt udvalgt 59 ungdomsuddannelsesinstitutioner til deltagelse i spørgeskemaundersøgelse på baggrund af en liste over alle ungdomsuddannelser. 53 ungdomsuddannelsesinstitutioner deltog i undersøgelsen, hvilket giver en deltagelsesprocent på 90 % på institutionsniveau. I alt indgår 1926 elever fra ungdomsuddannelserne i undersøgelsen. Fordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger i undersøgelsen og den tilsvarende population fremgår af nedenstående tabel. Der er en mindre uoverensstemmelse mellem andel af HHX ere og HF ere i hhv. undersøgelsen og populationen. Dette er dog uden betydning for resultaterne eftersom, der ses isoleret på de enkelte uddannelsesretninger. I de tilfælde hvor der ses på eleverne fra ungdomsuddannelserne under ét, er der ikke er forskel på svarfordelingerne. Tabel 1. Elever fra ungdomsuddannelser fordelt på studieretning STX (det almene gymnasium) HHX HF Total Procentandel i undersøgelse 61 % (1175) 21 % (402) 18 % (349) 100 % (1926) Procentandel i population 64 % (61.185) 11 % (10.058) 25 % (24.343) 100 % (95.586) Der er blevet taget kontakt til rektor på den udvalgte uddannelsesinstitution, hvorefter denne har udpeget en kontaktperson, der har stået for uddelingen af spørgeskemaer til elever på sidste år Mellemlange videregående uddannelser Fire MVU-retninger var udvalgt til at indgå i undersøgelsen; læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. 38 MVU-institutioner blev udvalgt til undersøgelsen, hvoraf 35 deltog i undersøgelsen. Det giver en deltagelsesprocent 92 % på institutionsniveau. I alt indgår 1189 MVU-studerende i undersøgelsen. Fordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger fremgår af nedenstående tabel. Andelen af lærerstuderende i den samlede gruppe af MVU-studerende i undersøgelsen er relativt lille. Dette skyldes til dels, at de lærerstuderende i mange tilfæl- Side 14

15 de havde projektarbejde i dataindsamlingsperioden og derfor ikke har været på seminariet. Derudover er der givet vis mange der har været i praktik. Dette er dog uden betydning for resultaterne eftersom, der ses isoleret på de enkelte uddannelsesretninger og aldrig på de MVU-studerende som en samlet gruppe. Derudover er 153 lærerstuderende tilstrækkeligt til at give valide svar. Den relativt lille andel af socialrådgiverstuderende i undersøgelsen skyldes naturligvis, at årgangene på socialrådgiveruddannelsen er markant mindre end de øvrige studieretninger. Tabel 2. Elever fra MVU fordelt på studieretning Procentandel Læreruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Total 13 % (153) 43 % (516) 37 % (440) 7 % (80) 100 % (1189) Der er blevet taget kontakt til rektor på den udvalgte uddannelsesinstitution, hvorefter denne har udpeget en kontaktperson, der har stået for uddelingen af spørgeskemaer til elever på første år Studieledere Alle studielederne på de udvalgte MVU-retninger blev inkluderet i undersøgelse. Ud af 75 studieledere på de fire uddannelsesretninger deltog de 54, hvilket giver en svarprocent på 72 %. Nedenstående tabel viser fordelingen af studieledere på uddannelsesretning og deres deltagelsesprocent. Side 15

16 Tabel 3. Studieledere fordelt på uddannelsesretning Udsendte Indkomne Svarprocent Pædagog % Sygeplejerske % Socialrådgiver % Lærer % Total % Spørgeskemaerne til studielederne er blevet sendt til rektorerne ved MVUuddannelsesinstitutionerne, der efterfølgende har givet det videre til studielederen Studievalgsvejledere Alle 68 studievalgsvejledere på de syv studievalgscentre blev ligeledes udvalgt til undersøgelsen. Ud af de 68 studievalgsvejledere deltog de 50, hvilket giver en svarprocent på 74 %. Studievalgsvejlederne har deltaget i en undersøgelsen via et weblink, de har modtaget i en . Side 16

17 4 REGISTERSTATISTISK OVERBLIK I dette afsnit ses der nærmere på søgningen, tilgangen og fuldførelsen på de fire udvalgte professionsbacheloruddannelser, på baggrund af en række registerbaserede analyser. Der er kun i begrænset omfang medtaget oplysninger vedrørende læreruddannelsen, idet UNI-C arbejder med en lærerprognose, der offentliggøres i foråret Søgning, tilgang, fuldførelse og arbejdsmarkedsbalancer Blandt de udvalgte professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet har sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen haft en nogenlunde stabil søgning de seneste 10 år. Derimod har pædagog- og læreruddannelsen haft et betydeligt fald i søgningen. Siden 1997 er søgningen til pædagoguddannelsen faldet fra næsten prioritetsansøgninger til godt 5.000, mens søgningen til læreruddannelsen er faldet fra over så sent som i 2002 til ca i Særligt for læreruddannelsen, hvor der er stort set fri adgang, er den faldende søgning slået igennem på optag/tilgangen. Tabel 4 nedenfor viser det samlede billede for de seneste 10 år for henholdsvis optag og 1. prioritetsansøgere på de fire udvalgte uddannelser. Tabel 4: Optagne og 1. prioritetsansøgere på udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) Uddannelse Status Socialrådgiver 1. prioritet Sygeplejerske Optagne Optagne prioritet Optagne Lærer 1. prioritet Optagne Pædagog 1. prioritet Kilde: Den koordinerede Tilmelding (KOT). Side 17

18 Som det fremgår af figur 1 nedenfor har især pædagoguddannelsen og læreruddannelsen været udsat for meget store svingninger i tilgangen. Hvor søgningen primært formodes at afspejle svingninger i de uddannelsessøgendes præferencerne, er tilgangen i høj grad også et resultat af den politisk bestemte adgangsregulering. Konkret frygtede man i 1980 erne overproduktion af lærere og pædagoger, hvorfor optaget blev holdt nede i en periode. I samme periode faldt søgningen dog også. Hvor stor effekt (om nogen) den politiske tilgangsregulering har på de uddannelsessøgendes søgeadfærd aflæses ikke umiddelbart af udviklingen. Som det også fremgår, fik pædagoguddannelsen i 1990 erne et vældigt kvantitativt løft. Optaget blev næsten fordoblet i takt med den stigende søgning. I det nye årtusind og særligt i 2005 og 2006 har søgningen i nogen grad været faldende. Pædagogudbuddet vil trods faldende søgning i 2006 fortsat stige, og balancen mellem udbud og efterspørgsel ser fornuftig ud 1. Tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsuddannelser har i de seneste 30 år ikke været underkastet de samme store svingninger som de pædagogiske uddannelser. Dog har søgningen til sygeplejerskeuddannelsen været stagnerende, og under det niveau man så i 1980 erne. En væsentlig årsag til den stagnerende søgning er blandt andet, at lægeuddannelsen (medicinstudiet) som i 1980 erne var stærkt reguleret næsten har fordoblet optagelsestallet siden midten af 1990 erne. Det er sandsynligt, at en del af denne vækst er sket på bekostning af sygeplejerskeuddannelsen. Der har næsten konstant været mangel på sygeplejersker, og der er ingen udsigt til forandring her. For socialrådgiverne ser balancen rimelig ud. Antallet af ansøgere til socialrådgiveruddannelsen har de seneste 10 år været relativt stabilt. Antallet af optagne er imidlertid vokset med ca. 1/3, og antallet af afviste ansøgere er således bragt betydeligt ned. 1 Fremskrivning ved TrendEduc og Epinion med udgangspunkt i tidligere analyser foretaget i UVM/UNI-C Statistik & Analyse. Side 18

19 Figur 1: Tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) 2 Tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog Langt størstedelen af de studerende ved de fire professionsorienterede uddannelser er kvinder. Andelen af kvinder på sygeplejerskeuddannelsen har ligget støt omkring 95 %, mens socialrådgiveruddannelsen har oplevet en stigende andel af kvinder. Andelen af kvinder på socialrådgiveruddannelsen lå i 2005 på 90 %. De senere har pædagoguddannelsen omvendt oplevet et mindre fald i andelen af kvinder - andelen er nu på 75 %. Læreruddannelsen har de senere år ligget støt med en andel på omkring 65 % kvinder. 2 Manglende data i 1992 for pædagoger skyldes uddannelses- og registeromlægning. Figuren er interpoleret. Side 19

20 Figur 2: Andel kvinder ved tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) Andel kvinder på udvalgte professionsbacheloruddannelser ( ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog Figur 3 viser at ikke mindst læreruddannelsen har haft meget store svingninger i antallet af fuldførte. Dette hænger bl.a. sammen med den netop omtalte tilgangsregulering. Pædagogerne har set en stigende tendens ikke mindst i 1990 erne - mens sygeplejerskerne og socialrådgiverne har ligget mere stabilt i den viste periode. Side 20

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRAFALD BLANDT PH.D.-STUDERENDE Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...4 1.1 Projektets opdrag og grundlag...4 1.2 Rapportens

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Capacent analyse: "Den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne"

Capacent analyse: Den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne - jopa - 06.01.2009 Kontakt: - @ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Capacent analyse: "Den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne" Analysens formål er at kortlægge og analysere hvilke årsager, der

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Vejen Business College HHX

Vejen Business College HHX Benchmarkingrapport Vejen Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Vejen Business College - HHX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere