SPIREN LÆREPLAN CHR.FELDVEJ 48 50, 6100 HADERSLEV

Transkript

1 SPIREN LÆREPLAN 2016 CHR.FELDVEJ 48 50, 6100 HADERSLEV

2 Indhld Frrd... 4 Præsentatin af Spiren... 5 Det kristne menneskesyn... 5 Værdier... 6 Dannelse... 6 Pædaggiske principper... 7 Anerkendende pædaggik... 7 ICDP... 8 Læringssyn... 9 Spirens læringssyn Rbusthed Dialghjulet Sammenhæng mellem grupperne Sammenhæng mellem Spiren g skle Fkusmråder Natur Grønne Spirer Krp g bevægelse Børns seksualitet Sprglig udvikling Sprgvurderinger IT Pædaggiske vervejelser Barnets alsidige persnlige udvikling Sciale kmpetencer Sprglig udvikling Krp g bevægelse Natur g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Pædaggiske metder Årsplaner Årsplan fr skvgruppen

3 Årsplan fr Radiserne Årsplan fr Mariehønsene Årsplan fr Spilpperne Årsplan fr Krudtuglerne Knkrete læringsmål Kulturelle udtryksfrmer g værdier Kulturelle udtryksfrmer g værdier/sprglig udvikling Natur g naturfænmener Natur g naturfænmener Natur g naturfænmener Krp g bevægelse Krp g bevægelse Krp g bevægelse Sprglig udvikling/krp g bevægelse Sprglig udvikling Sciale kmpetencer g alsidig persnlig udvikling Sciale kmpetencer g alsidig persnlig udvikling Sciale kmpetencer Børn med særlige behv Pædaggiske mål Metder Frældresamarbejde Aktiviteter Børnemiljø Inklusin Bilag Læring med flere temaer Bilag Antnvsky Bilag Det grønne flag fra Grønne Spirer

4 Bilag Diplm fra Grønne Spirer Bilag Børnemiljøvurdering fr Krudtugler (temarapprt) Bilag Børnemiljøvurdering fr Spilpper (temarapprt) Bilag Børnemiljøvurdering fr Radiserne (temarapprt) Bilag Børnemiljøvurdering fr Mariehønsene (temarapprt) Bilag Børnemiljøvurdering fr Mariehøns (verbliksrapprt) Bilag Børnemiljøvurdering fr Skvgruppen (verbliksrapprt) Bilag Dannelse balance mellem autritet g frihed Litteraturliste Bøger Internetsider

5 Frrd I 2005 færdiggjrde vi vres første læreplan i Spiren, g resultatet var en meget bred g generel læreplan. Læreplanen er siden blevet revideret adskillige gange, g især det skriftlige arbejde er der blevet lagt mange kræfter i. De efterfølgende evalueringer frtæller meget knkret m, hvrdan læreplanen er blevet brugt i det daglige, i frbindelse med prjektarbejde eller i små emneuger. Arbejdet med implementering af læreplanen er et stadig igangværende arbejde. Det har krævet megen energi at få læreplanen rigtig ind under huden. I frbindelse med arbejdet med læreplanen har vi før henvist til Antnvsky 1, sm med sin teri g mdel har kunnet synliggøre de vervejelser g udfrdringer, vi har haft undervejs. Antnvsky har arbejdet med begreberne meningsfuldhed, begribelighed g håndterbarhed. Alle tre begreber er lige vigtige i arbejdet. Begrebet meningsfuldhed rummer mtivatin, sm er en accept af, at prblemer kan pfattes sm udfrdringer. Ordet begribelighed dækker ver, at der er struktur g frudsigelighed i arbejdet. Det håndterbare dækker ver ressurcerne. J højere grad der er af meningsfuldhed, begribelighed g håndterbarhed, des større er følelsen g plevelsen af sammenhæng. Denne sammenhæng er et parameter fr, hvr str en grad af frståelse, der er til stede. Frståelsen vil resultere i et medejerskab. I lange perider viste det sig, at læreplanen umiddelbart ikke er blevet pfattet sm en psitiv udfrdring, - g dermed ikke mtiverende. Det var der flere grunde til, men én af grundene var, at læreplanen ikke var et frudsigeligt g struktureret bud på et brugbart arbejdsredskab i det daglige arbejde. Den manglende frståelse, sm var resultatet, bevirkede, at vi ikke havde det medejerskab, sm var ønskeligt. Efterhånden er det lykkedes s at bruge læreplanen sm et arbejdsredskab g sm en dkumentatin, der viser, hvad vres pædaggiske praksis går ud på. Vi har arbejdet meget med at implementere læreplanen i dagligdagen, g har efterhånden fået begreber sm læringsmål, metder, dkumentatin g evaluering på plads. Læreplanen har lært s, hvrdan vi beskriver vres pædaggiske praksis. Den bruges ikke blt af s sm et arbejdsredskab, men den er gså vres ansigt udadtil. Den læses fx af frældre, sm flere gange har givet udtryk fr det psitive i, at de kan læse vres vervejelser bag de aktiviteter, vi laver med børnene. Vi trr at læreplanen er med til at højne vres pædaggiske niveau til gavn fr børnene. I fråret 2015 deltg 6 pædagger i et dagskursus m Dialghjulet. Efterfølgende har hele persnalegruppen været på kursus, g vi har nu taget materialet til s, så alle stuer arbejder nu med Dialghjulet. Læreplanen vil derfr indehlde et afsnit, sm frtæller lidt m Dialghjulets pbygning, g hvrdan vi knkret arbejder med materialet. 1 Se evt. bilag 3 4

6 Derudver har vi revideret vres grundlæggende læreplan. Vi har beskrevet vres menneskesyn, værdier g læringssyn. Senere gennemgås vres pædaggiske vervejelser indenfr de 6 bligatriske temaer: 1. Alsidig persnlige udvikling 2. Sciale kmpetencer 3. Sprglig udvikling 4. Krp g bevægelse 5. Naturen g naturfænmener 6. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Alle temaer knkretiseres, når der i årsplanerne nævnes læringsmål. Desuden beskrives, hvilke pædaggiske metder der benyttes g hvilke aktiviteter, der kan være med til at pfylde vres læringsmål. Endvidere redegøres der fr, hvrdan børn med særlige behv inkluderes, ligesm en børnemiljøvurdering gså er medinddraget. Præsentatin af Spiren Spiren er en integreret daginstitutin i Haderslev Kmmune. Institutinen er en puljerdning, sm har eksisteret siden 1991, hvr Spiren blev grundlagt af en frældregruppe g startede p med 10 børn. Spiren har derfr haft 25-års jubilæum i 2016, hvilket blev fejret på behørig vis. Vi havde en festlig dag, hvr børn, gamle børn, frældre, ansatte, tidligere ansatte, bestyrelse, eksterne samarbejdspartnere g venner af huset festede sammen hele dagen. I årenes løb er institutinen blevet udvidet af flere mgange g består i dag af t huse på Chr. feldvej. Spiren er i dag nrmeret til 90 børn, der er pdelt i 5 børnegrupper. Der er t vuggestueafdelinger Krudtuglerne g Spilpperne, 2 børnehaveafdelinger - Mariehønsene g Radiserne g 1 skvgruppe. Alle grupper er alderspdelt, så børnene starter i vuggestuen hs Krudtuglerne g flytter stue indtil de det sidste år går i Skvgruppen, inden de starter i sklen. På lønningslisten er der ca. 28 persner pædagger, pædaggiske assistenter, pædaggmedhjælpere, senir- g flexjbbere, Spirens daglige leder, en kntrassistent, rengøringspersnale g vikarer. Kun få af de ansatte er på fuldtid. Spiren arbejder ud fra et kristent menneskesyn g værdigrundlag g vil gerne give ngle af de basale kristne værdier videre til børnene. Det kristne menneskesyn I Spiren står det kristne menneskesyn centralt i vres samvær med børnene. Vi trr, at vi alle er skabt af Gud sm unikke g værdifulde mennesker. Vi ønsker at skabe en 5

7 bevidsthed m vres ståsted g menneskesyn i respekt fr medmennesket. Det betyder i praksis, at vi frtæller bibelhistrie, synger kristne børnesange g har et håb m, at begreber sm tryghed, anerkendelse, næstekærlighed g msrg må være kendetegnende fr Spiren. Derfr er det vres mål, at møde børn g frældre med respekt g værdighed, g at skabe en hverdag, hvr børn føler sig trygge, hldt af, velkmne g betydningsfulde. Sm en frlængelse heraf, finder vi det vigtigt, at der skabes et anerkendende g inkluderende miljø, fr at alle børn uanset baggrund, evner g udvikling, kan indgå i et fællesskab, hvr der er muligheder fr at være g lære. I vres målsætning hedder det bl.a., at Vi vil arbejde fr, at barnet i en tryg g harmnisk atmsfære kan udvikle sine evner g igennem leg kan lære at frstå sin mverden. 2 Med det kristne menneskesyn, den anerkendende pædaggik g inklusinen sm basis tilstræber vi, at skabe rammerne fr et gdt læringsmiljø til gavn fr børnene. Værdier Dannelse Fr Spiren er begreber sm dannelse g anerkendelse rd, sm går gdt i tråd med vres kristne menneskesyn. Ifølge Gyldendals rdbg betyder dannelse: betegnelse fr dels en pædaggisk nrm ved valg af indhld i pdragelse g undervisning, dels en scial nrm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde g pførsel 3 Vi betragter dannelse sm en evne, der ikke nødvendig er medfødt, men sm kan læres g er gavnlig i mødet med andre mennesker. Dannelse handler m at lære børnene regler g grænser, sm skal respekteres g verhldes. F.eks. hvrdan det er passende at pføre sig ved brdet. At man ikke afbryder når t snakker sammen. At børnene lærer at snakke respektfuldt til hinanden. Vi trr, at det er vigtigt at børn igennem deres pvækst lærer indre styring. Livet kan blive meget knfliktfyldt, hvis man bliver afhængig af ydre styring, g jævnligt støder sig på autriteterne. Det ønsker vi ikke fr Spirens børn. Det er en balance mellem frihed g autritet, sm bedst kan beskrives sm en fugl med t vinger: Den ene vinge står fr friheden g den anden fr autriteten. Fr meget af en ting er ødelæggende, g de t begreber har brug fr hinanden. Frhldet mellem frihed g autritet er en balancegang, ligesm fuglen, der har brug fr 2 vinger, når den flyver. 4 (Se evt. bilag 11) 2 Jf. Spirens hjemmeside: Kilde: Pædaggik i kristent perspektiv side73ff 6

8 Dannelse er bl.a. en frm fr empatisk indlevelsesevne i andre menneskers situatin, en frståelse fr andre g en hensigtsmæssig ageren i samværet med andre. Dannelse er derfr en af de medmenneskelige egenskaber, vi anser sm vigtige i Spiren, g sm vi sm pædaggisk persnale må videregive til børnene. Fx er en af reglerne, sm vi i Spiren hlder fast i, en respektfuld mgangstne mellem børn g mellem børn g vksne. Pædaggiske principper Anerkendende pædaggik I Spiren har vi i en årrække arbejdet med anerkendende pædaggik. Vi har haft kursusdage fr hele persnalegruppen m temaet, g efterfølgende har en del pædagger - af flere mgange - været på pfølgende kurser 5. Desuden har vi benyttet aktuel litteratur g har fx fte taget Bente Lynges Anerkendende pædaggik ned fra hylden 6, g vi har brugt bgen sm teretisk ballast fr vres pædaggiske arbejde. Anerkendelsen baseres først g fremmest på, at der er værdier, styrker g ressurcer i alle mennesker. Det betyder at alle mennesker uanset køn, hudfarve eller med evt. nedsat funktinsevne har nget værdifuldt at byde ind med. Anerkendelse bliver stimuleret g hjulpet på vej gennem relatiner mellem mennesker. Den udtrykkes g pfattes gennem hele vres væsen gennem psitive tanker, kmmunikatin, adfærd, følelser g handlinger. Når man anerkender et andet menneske, skaber man en frm fr ligeværdig relatin. Når man har en anerkendende tilgang til et andet menneske, retter man fkus fra prblemer g negativ tilgang g tager i stedet fr fat i det psitive, i ressurcerne g i det sm lykkes. Når man befinder sig i en anerkendende relatin får man plevelsen af at føle sig værdifuld, set g hørt. Anerkendelse hører sammen med respekten g tlerancen, hvr det gså handler m at se sine medmennesker, sm de er. Ved en anerkendende tilgang får man en større kntakt med hinanden g relatinen bliver af større betydning Vi trr den anerkendende pædaggik gør barnet mere rbust, at barnet tager ansvar g får mere selvværd. Den anerkendende pædaggik falder gdt i tråd med vres kristne grundhldning, sm er en del af Spirens værdigrundlag. F.eks. at alle mennesker har værdi i Guds øjne. Og de kristne værdier, sm udspringer af kristendmmen med næstekærlighed, tålmdighed, venlighed, ligeværdighed sv., sm går gdt i tråd med de fkusmråder, der er i den anerkendende pædaggik. Derfr har vi bl.a. valgt den anerkendende pædaggik. 5 Kurser v/ P-Huset, Hanne Risager. Se litteraturlisten 6 Se litteraturlisten 7

9 ICDP En medarbejder i Spiren har desuden præsenteret s fr ICDP. Vi arbejder ikke direkte med ICDP sm kncept i det daglige, men hun har vist s, at der er mange lighedspunkter mellem ICDP g den anerkendende pædaggik. ICDP (g anerkende pædaggik) handler bl.a. m at relatinen g det gde samspil afhænger af den vksnes evne til at: Give barnet anerkendelse Skabe fælles pmærksmhed (Det fælles tredje) Skabe mening i de pædaggiske prcesser Give frklaringer Graduere støtten til barnet Sætte psitive grænser g rammer Dette bevisliggøres gennem de 8 samspils temaer sm ICDP er bygget p ver. De 8 samspils temaer er delt p i 3 dialger: 1. Den følelsesmæssige dialg 2. Den meningsskabende g lærende dialg 3. Den guidende/vejledende dialg De 8 Samspils temaer: FØLELSESMÆSSIGE DIALOG - Samspilstema 1 4: Samspilstema 1: At vise psitive følelser g glæde fr barnet. Samspilstema 2: At justere sig i frhld til barnet g følge barnets udspil/initiativer. Samspilstema 3: At tale med barnet m ting barnet er ptaget af, g prøve at få en samtale i gang. Samspilstema 4: At give barnet påskønnelse/rs fr det barnet kan g anerkendelse fr at være den, det er. MENINGSSKABENDE/LÆRENDE DIALOG Samspilstema 5 7: Samspilstema 5: At hjælpe barnet med at samle sin pmærksmhed, således at der sker en fælles plevelse af ting i mgivelserne. Samspilstema 6: At give mening til barnets plevelser af mverdenen ved at beskrive det, der pleves g ved at vise følelser g entusiasme. Samspilstema 7: At uddybe g frklare de fælles plevelser. DEN GUIDENDE DIALOG Samspilstema 8: Samspilstema 8: Guide barnet ved at lede g vise psitive alternativer g ved fælles planlægning. 8

10 En af de ting, der kendetegner både den anerkendende pædaggik g ICDP, er relatinen mellem den vksne g barnet mht. udvikling, læring g inklusin. Pinten er, at al udvikling g læring er relatinelt, dvs. at børns udvikling g læring er afhængig af relatiner både relatiner mellem børn g vksne men gså relatiner mellem børn. 7 Men uanset er det vigtigt at pintere, at relatinen altid er den vksnes ansvar. Det betyder at fkus er flyttet fra Med udgangspunkt i barnet (Det at være fkuseret på at sætte en masse aktiviteter i værk, g at være gde til at rganisere aktiviteter g få dem afviklet i gd r g rden.) Til at fkus nu er med udgangspunkt i relatinen. At se at vres vigtigste redskab er s selv g at den gde udvikling ligger i samspillet. Altså vres relatins kmpetencer. Vi flytter dermed fkus fra barnet g hen til relatinen. Sm et redskab hertil har vi bl.a. brugt Hanne Risager styrkekrt. 8 Interessen fr at praktisere den anerkendende pædaggik i Spiren har været str. Tilgangen ligger lige til højrebenet g har syntes naturlig fr langt de fleste medarbejdere. Sm en frlængelse heraf, er interessen fr ICDP gså blevet vakt. Det tiltaler s, at der i ICDP materialet er redskaber g muligheder fr at reflektere ver egen praksis. Desuden giver materialet et fælles pædaggisk sprg, sm kun kan betragtes sm et plus. Så kurser i ICDP ligger måske g venter indenfr det næste års tid? Læringssyn Begrebet læring er ikke nyt, men i de senere år er rdet pppet p i flere sammenhænge, g gså på institutinsmrådet er det blevet mere synligt. Men hvad dækker rdet ver, g hvilken betydning har læring fr institutinsverdenen? I følge Psyklgisk-pædaggisk rdbg betyder læring: tilegnelse at reaktinsmåder, vaner, færdigheder, kundskaber, kmpetencer eller viden, - ligger tæt p ad begrebet indlæring. 9 Set ud fra den definitin, har læring en str betydning fr det enkelte menneskes persnlige udvikling g er i særdeleshed betydningsfuldt i barnets første leveår. Læringsbegrebet kan betragtes sm en altid igangværende prces, der tager sin begyndelse ved fødslen g frtsætter livet igennem. Men hvrdan tilegner man sig læring? Hvad er et aktivt læringsmiljø? Hvr fregår læring? De mange spørgsmål m læring dukker fte p i medierne. Når diskussinen drejer sig m læring, har de fleste en mening, frdi vi i dag lever i en mangfldig verden, hvr læring er en ressurce, en kmpetence g en nødvendighed fr at kunne begå sig. Diskussinerne går fte på, hvrdan læringsbegrebet skal frstås. Kan man fx måle graden af læring ved at lave tests? Hvilken frm fr læring vejer tungest g har mest værdi? Terien m de mange intelligenser er blt et eksempel på, hvrdan læring kan tilegnes g måles. I kølvandet på de mange intelligenser er gså rd sm læringsstile blevet ppulære især 7 Jf. Anne Linder. Se litteraturlisten Psyklgisk-pædaggisk rdbg side 271 9

11 på sklemrådet, g de fleste mennesker har en mening m læring, frdi læring er en str del af vres liv. Også i daginstitutiner går snakken m børn g læring. I mange år har læring mere eller mindre været et fy-rd i daginstitutinerne, frdi sklerne har haft patent på begrebet. Men diskussinen m læring i daginstitutinerne er relevant, bl.a. frdi daginstitutinerne skal være sklefrberedende. Daginstitutinerne har udviklet sig. De er ikke længere blt en midlertidig erstatning fr mr g far, pbevaring eller et nødvendigt nde. Daginstitutinerne er en del af vres samfund. De er en del af den udvikling, sm samfundet har gennemgået, men gså en del af det enkelte barns udvikling. Vi lærer hele livet igennem, g det må være daginstitutinernes pligt g pgave at give børn den bedste bagage med i rygsækken til deres videre færd i livet. Efterhånden er det blevet en generel hldning, at børn skal lære gså i daginstitutinerne, g med Læreplanerne er der kmmet et knkret krav m læring. Knud Illeris siger: Mennesket er i meget høj grad en scial skabning, g læringen finder altid sted i et direkte eller indirekte samspil med andre 10. Hvis Knud Illeris har ret i dette, må daginstitutinerne være det perfekte læringsmiljø. Her er der rig mulighed fr at indgå i et direkte eller indirekte samspil med andre. Det er så pædaggernes ansvar at skabe rammerne fr leg, samvær g aktiviteter, der er med til at sætte læringsprcessen i gang gennem frdybelse, plysning, erfaring, frnyelse, frundring g viden. Mange af disse tanker er gså en del af Spirens hverdag, g vi ønsker at skabe et gdt læringsmiljø. Dette kan gøres på mange måder, g vi frsøger til stadighed at ændre, tilpasse g skabe et læringsmiljø, der tilgdeser børnene samt de krav g frventninger, der er fra det ffentlige g fra frældrene. Ligeledes finder vi det vigtigt, at vi sm fagligt persnale tager ansvaret fr at skabe de rigtig rammer, så børnene udvikles, trives g udfrdres i trygge rammer. Spirens læringssyn På et fælles persnalemøde har vi taget begrebet læring p til diskussin. I en debat på tværs af grupperne fik vi sat rd på tankerne m vres hldning til læringsbegrebet. De igangsættende spørgsmål fr debatten lød: Hvad er et gdt læringsmiljø? Har vi et gdt læringsmiljø i Spiren? Hvad er vres læringssyn? Hvr fregår læring? I planlagte aktiviteter eller i leg g samvær mellem børn? Hvilken betydning har vres læringssyn fr Spirens rganisering, indretning g relatiner? Debatten bød på mange udsagn, men verrdnet var persnalegruppen enige m, at rd sm nysgerrighed g tryghed er vigtige, hvis der skal skabes et gdt læringsmiljø. Børn,

12 der er nysgerrige, lærer, g børn, der er trygge, tør. Når vi sm persnale går fran g viser interesse, smitter det af på børnene. Vi skal sm persnale gå med børnene i deres nysgerrighed. Vi kan ikke alle det samme, men alle kan bidrage med nget. Anerkendelse g det at blive set g hørt er væsentligt i frhld til at skabe trygheden. Endvidere er det gså i rden at børnene erkender, at man gså lærer af sine fejl. Ngle børn har brug fr en vksen der går fran. Andre har brug fr en vksen at gå sammen med, g andre igen kan klare sig med at den vksne går bag ved. Disse tre udsagn at gå fran, sammen med g bagved er befrdrende fr et gdt læringsmiljø. Med dette læringssyn fr øje kræver det, at den enkelte pædagg er stand til at kunne frhlde sig på de tre måder afhængigt af hvilket barn, man er sammen med. Det er nødvendigt, at der dannes rammer g strukturer, så man kan tage hensyn til det enkelte barns behv. Det kræver aktive vksne, der er deltagende, g sm til stadighed tilpasser g skaber ændringer, sm kan pfylde mål g læringssyn. I Spirens fysiske indretning tages der højde fr, at der både skal være plads til udfrdring g til r g frdybelse. Fx værner vi m vres gamle træer på legepladsen, sm er udgangspunktet fr mange udfrdringer. På stuerne frsøger vi at skabe små krge, hvr stille sysler kan give tid til frdybelse. Ligeledes er Spirens bus en del af indretningen, sm vi har valgt at hlde fast i. Den giver muligheder fr at tage på pdagelse i nærmiljøet eller tage længere væk, hvr nyt kan undersøges, g børnene kan udflde sig. Arbejdsplanen er indrettet således, at det er muligt at tage af sted i længere tid af gangen. Et læringsmiljø kan skabes i mange sammenhænge. I Spiren ønsker vi, at børnene skal lære gennem frdybelse, plevelse, plysning, erfaring, frundring g viden. Læring er ikke altid en målbar størrelse, sm kan analyseres g sættes ind i skemaer. Men læring kan betragtes sm en del af udviklingen, sm på sigt kan vise knkrete resultater. Bente Lynge skriver i sin bg Anerkendende pædaggik, at læringsprcessen styres af en indre lyst til at lære g det tillærte bliver frankret ved at kmme i brug. 11 Hun påpeger endvidere, at hvis børnene er ptaget af det, de laver, g er i stand til at mestre det, så vil de prfitere af aktiviteterne. Rbusthed DLO-bladet Børns hverdag 12 har taget emnet m rutinepædaggik p. I persnalegruppen har vi læst artiklen g set den lille film m emnet 13. Rutinepædaggik handler m at benytte de daglige rutiner aktivt i den pædaggiske praksis. Aktiviteter i institutinen behøver ikke altid at være stre frkrmede prjekter, men kan gså mhandle dagligdags rutiner sm på- g afklædning, brddækning g håndvask. Rutiner er med til at give børnene en rbusthed i hverdagen. 11 Anerkendende pædaggik side Se litteraturlisten 11

13 Rbusthed var gså emnet, da Jens Andersen i august måned hldt fredrag ved Spirens årlige frældreaften. Jens Andersen er psyklg g frtalte bl.a. m børns udvikling g trivsel, m det nødvendige samarbejde, m individualisme, m egen vilje g lyst, m servicering af børnene, m de vksne sm rllemdeller, m måden at være til stede i børnenes liv på, m anerkendelse sm frudsætning fr trivsel g ikke mindst m de vksnes ansvar fr, at børnene udvikler fællesskaber 14. I hans fredrag sagde han bl.a. at vi lever i en tid, hvr de vksne passer rigtig meget på børnene. Vi skal bare huske at børn skal udfrdres passende. De børn, sm hjælpes fr meget bliver utilpassede, de keder sig g bliver fte utilfredse børn. Børn skal have psitiv kntakt, kærlighed g krav! De skal pleve, at de ikke altid får deres vilje igennem. Udvikling skabes gennem mdgang, g nej kan være et kærligt svar til børn mdsat ligegyldighed g slaphed. Børn har gså brug fr at vide at de skal øve sig fr at kunne ngen ting. Fx er det at kunne stå på ski ikke nget, man kan med det samme, g det er k, at den vksne verhaler ned ad bakken g viser, at han er bedre til det end barnet, så har barnet nget at arbejde med. Børn skal gså lære, at man ikke kan vinde hver gang. Når man taber en gang i mellem pbygger man rbusthed. Det handler m den måde man er sammen med sine børn på en gd stemning g gd trivsel gør, at børnene lærer nget. Det er vigtigt at skabe sciale relatiner på kryds g tværs af miljøer. Det handler ikke så meget m at få bedstevenner, men m at kunne være sammen med mange frskellige. Frældrene bør være gde rllemdeller fr børnene g vise, at de kan være sammen med mange frskellige. Det, at man er sammen, er vigtigere end, hvad man lige er sammen m. På den måde bliver børn mere tlerante g rbuste. Dialghjulet Sm tidligere nævnt blev persnalegruppen præsenteret fr Dialghjulet i 2015 på et fælles dagskursus. Kurset blev hldt af pædagg g udviklingsknsulent, Erik Hønge 15, sm har været med til at udvikle materialet. Siden har hele institutinen brugt Dialghjulet sm arbejdsredskab. 16 Dialghjulet er et materiale, der er pdelt, så det kan bruges til børn på 5 frskellige alderstrin: 1: 9 14 mdr., 2: på vej md 3 år, 3: 4½ år, 4: 6 år, 5: 7 år. Til hver aldersgruppe er Århus Kmmune arbejder med Dialghjulet i deres institutiner. Hele materialet kan findes på: C3952E430CB2633D13020E7427F307650EF C B73F423F E715D27FB C B FD576C454F112072F1632F1C3153E934C5233AD43F20E F51EC C C836A8061B25BF45C461F7 12

14 der udarbejdet frskellige læringsmål til hvert læreplanstema, ligesm der gså er evaluerings- g dkumentatinsmateriale. Man kan betragte materialet sm et statusværktøj, der kan være en hjælp til at følge p på indsatsen ver fr det enkelte barn. Frmålet er at støtte barnets trivsel, læring g udvikling g samtidig skal Dialghjulet være med til at understøtte den pædaggiske faglighed g refleksin. Materialet kan endvidere være med til at skabe en sammenhæng mellem de frskellige vergange mellem hjem, institutin, frskellige grupper i institutinen g sklen. På sigt kan frældresamarbejdet gså styrkes gennem inddragelser g samtaler. De tilhørende skemaer tager udgangspunkt i læringsmålene. Ved hjælp af indikatrer g eksempler fra hverdagen udfyldes et skema fr hvert enkelt barn. I skemaet tages der stilling til, hvrvidt barnet: Ikke kan endnu Kan med hjælp Næsten kan selv Kan Skemaerne udfyldes på alle børn 2 gange med eksempelvis et par måneders mellemrum eller efter et afsluttet frløb. På den måde ses alle børn g deres udvikling følges. Sm pædaggisk persnale vil vi få øje på de børn, sm ikke trives g udvikler sig ptimalt, g desuden vil evt. huller i vres praksis findes. Er der måske et læreplanstema, vi ikke har beskæftiget s nk med? Skal vi ændre fkus g arbejde anderledes? Sammenhæng mellem grupperne Vi har plevet, at hele persnalegruppen har taget Dialghjulet til sig. Det har betydet, at vi nu arbejder ud fra samme frståelse. Stuerne er ikke ens, men frmålet er det samme fr alle. Det har styrket arbejdet med Læreplaner i Spiren, g det har været med til at give s et fælles sprg. Desuden giver Dialghjulet s en mulighed fr at følge det enkelte barn gennem alle årene i Spiren. Eftersm Spiren har alderspdelte grupper, vil børnene pleve flere skift i løbet at deres tid i Spiren. Dialghjulet er med til at give en pejling m, hvr barnet befinder sig udviklingsmæssigt, hvilket giver en bedre frståelse g et bedre flw i arbejdet med børnene. Sammenhæng mellem Spiren g skle Det sidste år børnene er i Spiren, går de i Skvgruppen. I Skvgruppen arbejdes der meget på, at børnene bliver parate til sklen, g at vergangen gøres så nem sm muligt. En gd sklestart afhænger af mange ting. Ngle af de ting, sm vi sm institutin kan gøre, er at frberede børnene så gdt sm muligt. Derfr bliver der leget skle ngle dage i Skvgruppen. På de dage øves børnene i at mdtage undervisning, at lytte, at mdtage beskeder, at lave småpgaver, at arbejde med et emne i smågrupper g i at hlde frikvarter! 13

15 En af de ting, sm Spiren lægger vægt på, er kntakten til de skler, hvr børnene skal gå. Derfr pririterer Spiren besøg på sklerne g afsætter tid til, at en pædagg tager børnene med på sklebesøg. Sklerne har frskellig indgangsvinkel til sklestarten. Ngle skler inviterer børnene på besøgsdage, g på andre skler er det Spiren, der arrangerer besøget. Også her kan Dialghjulet være en hjælp. Har barnet særlige udfrdringer, tydeliggøres det i Dialghjulet, g sklen kan vælge at arbejde videre med Dialghjulet i de første skleår. Det er vigtigt, at børnene får mulighed fr at starte på en frisk i nye sammenhænge, men samtidig er det gså vigtigt, at børnene får hjælp til de særlige udfrdringer, de har. Fkusmråder I Spiren arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer, g i løbet af året kmmer vi rundt m alle emner. Derudver har vi frskellige fkusmråder, sm vi ligger særlig vægt på. Ngle emner sætter vi fkus på ved fx persnalemøder g kurser. Natur En af Spirens særlige fkusmråder er natur. Vi tilstræber at kmme meget udenfr. Vi har en dejlig, str legeplads g en mindre legeplads til vuggestuen, g begge bruges dagligt. Desuden benytter vi s meget af den mkringliggende natur g tager mange ture fx til Vesterskven, hvr vi har en skurvgn (Peter Plys` hus). I august 2016 fik Spiren en ny bus, sm har plads til 29 persner. Den bliver benyttet af Skvgruppen 3 dage i ugen. De resterende dage skiftes de øvrige børnehavegrupper til at bruge bussen. Den giver s mulighed fr at kmme lidt længere væk til skv g strand mm. Vres t ladcykler bliver gså brugt flittigt i vuggestuegrupperne. Grønne Spirer Spiren har i en årrække været tilmeldt Grønne Spirer. Grønne Spirer er en mærkningsrdning under Friluftsrådet fr børneinstitutiner g dagplejere. Grønne Spirer sætter fkus på udeliv, natur g miljø. Friluftsrådet ønsker at støtte g synliggøre den grønne tænkning fr bl.a. institutiner. 17 Hvert år mdtager Spiren materiale med ideer til naturaktiviteter. Desuden afhldes der kurser 2 gange årligt. Siden Spiren blev meldt ind i Grønne Spirer, har vi hvert år mdtaget det grønne flag g et diplm (se bilag 3 g 4) sm et bevis på, at vi pfylder ngle særlig krav. Kravene er: 1. Spiren skal lave en grøn handleplan med tilhørende evaluering 2. T ansatte skal deltage i Spirerkurser 3. a. Børn g vksne skal sammen gennemføre t temafrløb ud fra aktivitetsarkene eller b. Spiren skal gennemføre t eller flere selvvalgte natur- /miljøprjekter 17 Læs evt. mere på 14

16 4. Spiren skal frtælle m arbejdet til Friluftsrådet g til andre I vres handleplan til Grønne Spirer 2016, har vi bl.a. skrevet: I år er vi begyndt at arbejde med et nyt materiale, sm hedder Dialghjulet. Ud fra materialet har vi pstillet følgende mål indenfr natur: Mål: Vi vil arbejde på, at børnene udvikler kmpetencer til at kunne: glædes ved at være i naturen g ved at eksperimentere med naturens materialer kende til knkrete dyr g planter, deres livsbetingelser g enkle begreber fra matematikken g gegrafien være nysgerrig på g efterleve enkle nrmer fr adfærd i frskellige frmer fr natur g udearealer Børnehaven Spiren er en institutin med børn i alderen ½ år til 6 år. De 5 stuer er alderspdelte. (2 vuggestuegrupper g 3 børnehavegrupper, hvraf den ene består af de ældste børn g arbejder målrettet på at gøre gruppen klar til skle). Institutinens legeplads er indrettet med diverse legeredskaber men gså gamle træer af frskellig art bl.a. nøddetræer g blmmetræer, så børnene kan følge naturens gang g se udvikling fra blmstring til mden frugt (Nøddeplukning er altid et strt hit) Det er tilladt at grave mange steder på legepladsen fr at finde regnrme biller mm, g der er steder, hvr børnene kan psamle vand til leg. Desuden har vi en bålplads, sm jævnligt er i brug. Vi har en skurvgn i Vesterskven kaldet Plys s Hus g de frskellige grupper tager derud på skift hele året rundt. I vgnen er der fiskenet, knive til at snitte med, save, spande til at samle vand i fra bækken, g vi har en bålplads derude, så der kan fremstilles ppcrn g varmes mad. Vi har egen bus, sm hver dag bringer en gruppe børn ud mkring til strand g skv. Ofte er vi væk fra , så der er tid til at frdybe sig, der hvr vi kmmer hen. Vi har t ladcykler, sm kan transprtere de yngste børn på længere ture. Vi pririterer rigtig meget at kmme ud med alle børn hver dag i al slags vejr. De ældste tager hvert år på Klni på en campingplads, hvr der er gd tid til at udfrske mrådet. Til samlingsstunder, sm vi har i de frskellige grupper hver dag, snakker vi fte m naturens gang. Vi synger sange der handler m dyr g årstiderne. En af grupperne vil have særlig fkus på ngle udvalgte fugle (spætte svale slsrt lærke gøg). Der tales meget m deres livsbetingelser, der læses bøger m fuglene, g vi prøver at finde 15

17 dem i naturen g være pmærksmme på fuglestemmerne. Der vil gså blive snakket m årstiderne g årstidernes frugter. Desuden har vi bestemt, at der skal fkus på vre husdyr g de ting, vi får fra dem (æg, st, mælk, garn). Vi vil psøge steder, hvr vi kan se dyrene, bl.a. Skærup Z, Fiskerimuseet i Esbjerg, Gegrafisk Have i Klding, en fåreavler, en bndegård, Madsby parken mm En anden gruppe har bestemt at sætte meget fkus på mad på bål g at være kreative med naturens materialer. Ngle vil finde smådyr samt sætte fkus på sang g musik med natur g dyr. Ngle andre arbejder meget med affald g m at passe på naturen. Vi har jævnligt fkus på at samle affald p, g vi snakker m at ting kan genbruges g srterer pap g papir fra i en cntainer. Dette år samler vi låg fra mælkekartner, sm skal smeltes m g genanvendes bl.a. til mælkekasser. Alle grupper samarbejder med bibliteket m at finde egnede bøger til emnerne Vi samarbejder med kllegaer g høster af hinandens erfaringer, g er åbne verfr ting vi støder på. Desuden deltager 2 medarbejdere hvert år i kursus arrangeret af Grønne Spirer. 18 Medlemskabet af Grønne Spirer passer gdt ind i Spirens prfil. Vi er glade fr at kmme udenfr med børnene, g vi vil gerne give vres glæde ver naturen videre. Samtidig betragter vi naturen g legepladsen sm ekstra rum, hvr der er plads g højt til lftet. Her kan man frdybe sig i de små ting g frundres ver strheden. Her kan man bruge alle kræfter, man må løbe, klatre, kravle g råbe, men man må gså være stille g nyde vinden i håret g naturens skiften. Naturen er et naturligt åndehul, der styrker mtrikken, pirrer fantasien g giver ekstra energi. Krp g bevægelse Sm en naturlig frlængelse af vres stre fkus g interesse fr naturen, lægges der gså vægt på krp g bevægelse. De mange ture til skv g strand er velegnede til mtrisk udfldelse. Men flere af grupperne benytter gså i gymnastiksale g haller - især i vinterhalvåret, g her udfrdres krppen, når der løbes, klatres g kravles. Under knkrete læringsmål er der flere eksempler på, hvrdan krp g bevægelse er en str del af Spirens hverdag. Børns seksualitet I Spiren har vi valgt at invitere vres sundhedsplejerske til et persnalemøde, fr at hun kunne frtælle m børns seksualitet. Baggrunden var, at vi alle havde brug fr at blive bedre rustet til at møde børnenes leg g udfrskning af krppen. 18 Fra handleplan g evaluering til Grønne Spirer 16

18 Hun tg udgangspunkt i Januscentrets bekymringsbarmeter 19. Ved bekymret adfærd, kan et eksemplar findes på kntret. Hvad er acceptabel g nrmal adfærd, g hvad skal man gribe ind ver fr? I Spiren er vi i en prces, hvr vi arbejder med, hvr vres grænser går. Børn er nysgerrige, men frnemmer ikke krpslege sm seksualitet. Seksualitet er en verbygning, vksne har. Vi vil gerne støtte børnene i, at det er naturligt at interessere sig fr krppen g hvilket køn, man har. Hvis den krpslige leg kmmer til at fylde fr meget, kan vi være med til at tabuisere den ved fx frbud. I stedet fr kan vi hjælpe børnene til at kmme i gang med nget andet. Vi vil hjælpe børnene til at have respekt fr egne g andres grænser. Samme alder er vigtig! Måske har børnene set nget, sm de skal have prøvet af, eller de har fået fr meget viden, hvilket kan medføre vergreb md et andet barn. Overdreven ptagethed af aktiviteter med seksuelt indhld kræver pmærksmhed fra vksne. Rådgivningsteamet g børns vilkår kan bruges sm sparring. Sprglig udvikling Hverdagen i Spiren kan tage sig frskelligt ud i de 5 frskellige grupper, men en tilbagevendende aktivitet er den daglige samling. Når grupperne hlder samling, pririteres samværet, det sciale element i at lytte, tale, være stille, mdtage g pleve. Omdrejningspunktet i samlingerne er sang, samtale g frtælling. Med andre rd er sprget i højsæde. Sang har altid været g er stadigvæk meget centralt i læring g i det samvær, sm vi har i Spiren. Børn, der har sprg, synger sammen med de vksne, børn der endnu ikke har sprg lytter til de vksne, sm synger fr dem. I fråret 2016 havde børnehavegrupperne et 10-ugers frløb med en sangpædagg, der lærte børn g vksne nye sange, g sm på den måde tilførte børnene nyt sprg. Samtalen g dermed sprget står meget centralt i samværet med børnene. Men der lægges gså vægt på mange andre sprglige aktiviteter. Se eksempler under knkrete læringsmål. Sprgvurderinger 3 af Spirens pædagger har været på sprgkurser, hvilket har styrket det sprglige fkus g fkuseret indsatsen på sprglige aktiviteter g sprgstimulering. Endvidere fretages der mange sprgvurderinger af 3-årige. Sm en naturlig reaktin på den øgede sprgstimulering, har man nu gså fået øjnene p fr den matematiske pmærksmhed, sm måske er blevet nedpririteret på bekstning af sprget. Vi har i frbindelse med indførelsen af Dialghjulet fået mere fkus på de naturvidenskabelige begreber, g er herunder gså blevet bedre til at benytte g

19 anvende kategrier sm vægt, frm, længde g antal. Det vil man gså kunne se i ngle af de udvalgte emner under knkrete læringsmål. Vi bruger bl.a. Grønne Spirers materiale sm inspiratinskilde. Her findes der aktiviteter sm mhandler leg med tal, gemetri, mængder g kategrier i naturen. IT I Spiren bruges IT mest af de vksne, sm et redskab i det daglige arbejde mhandlende børnene, men ikke så meget i relatin med børnene. Dette er vi pt ved at udarbejde en handleplan fr, så vi i fremtiden får IT med sm en integreret del af vres pædaggiske arbejde med børnene. I det pædaggiske arbejde bruger vi IT til Digitale tavler; hvr frældre hver dag tjekker deres barn ind g ud. De melder m barnet hlder fri eller er syg. Desuden nteres tidspunktet fr, hvrnår barnet bliver hentet, så pædaggerne kan bruge det til planlægning af dagens aktiviteter. Vi bruger gså skærmen til at melde børn på tur, så det hele tiden er registret, hvr mange børn der i huset i tilfælde af fx brand. Hver stue har en mbiltelefn, sm gså er tilknyttet den digitale tavle. Mbilen tager vi med på tur g bruger den sm kamera. Hver stue har en cmputer, sm bruges til skriftlige arbejde mkring børnene, frberedelse, læreplaner, frældresamtaler mm. Hver stue har gså deres egen mailknt. Intranet. Via Spirens hjemmeside er der tilgang til intranet sm vi bruger sm kmmunikatinsfrm til frældre. Her lægger vi billeder ud, sender nyhedsbreve, pdaterer kalender med aktiviteter mm. Prjektr i fællesrummet bliver brugt til fremvisning af film i frbindelse med bibelfrtælling eller til temaer fx fra jrd til brd. I den ældste gruppe (skvgruppen) ptager de film, hvr børnene selv ptræder, g det bruges til frældre aften. Ipads er lige intrduceret i Spiren. Alle stuerne får en IPad. Nye tiltag: Vi har, i frbindelse med den nye læreplansvejledning fra kmmunen, besluttet at IT skal fylde mere i Spiren. Vi skal have IT ind sm en fast del af det pædaggiske arbejde. Derfr er der pt 2 medarbejdere på kursus i IT g i brug af Ipads blandt børnene. Vi har nedsat et lille medieudvalg med pædaggisk persnale fra hver stue, sm har til frmål at finde en fælles strategi fr brugen af IT i Spiren. Dette er under udarbejdelse. Der er pt 3 ud af 5 stuer der har en IPad, g i 2017 vil der blive indkøbt flere til resten af stuerne. Vi gør s mange tanker mkring brugen af IT i vres daginstitutin. Vi vil gerne bruge det i vres hverdag med børnene, men det skal heller ikke vertage det nærvær, sm vi 18

20 vægter højt i Spiren. Vi skal finde en måde at integrere det på, så det får en naturlig plads i vres daglige arbejde g rutiner. Vres tanker m brugen af Ipads i Spiren går på, at vi skal inddrage dem, hvr det findes naturligt. At sidde g spille på en Ipad sm en aflastning, eller fr at få r på stuen er ikke en mulighed fr s. Vi vil bruge Ipads, så det giver mening. Der skal være fkus på læring g scialt samspil. Børnene skal se brugen af Ipad sm en mulighed fr at udvide deres hrisnt, deres kmmunikatin, deres sciale samvær mm. Vi mener, vi har et ansvar fr at børn møder IT i deres dagligdag. Vi er bevidste m at vi, i det digitaliserende samfund, skal fremme børns læring g udvikling af kmpetencer gennem plevelser, leg g pædaggisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed fr frdybelse, udfrskning g erfaring. Hver stue har deres egne tilgang til digitale medier. Vi er bevidste m, at vi skal benytte it g digitale medier sm en naturlig g integreret del i vres pædaggisk arbejde med børn. Barnet skal pleve, at digitale medier anvendes på en mangfldig måde, g at der er plads til det enkelte barns frskellighed. Det er vigtigt at barnet møder vksne sm har pædaggisk medie kmpetence, at den vksne naturligt inddrager digitale medier kreativt g læringsrienteret i aktiviteterne g er nysgerrigt sammen med barnet. Apps sm vi vil bruge skal indehlde: legeværdi, læringsværdi, scialværdi, interaktivværdi, æstetiskværdi g Spirens værdi. Pædaggiske vervejelser Vi har gjrt s ngle vervejelser m, hvilket miljø vi vil skabe fr børnene i Spiren. Vres vervejelser er delt p i de 6 bligatriske læreplanstemaer. Barnets alsidige persnlige udvikling Vi vil skabe et miljø, hvr det enkelte barn har mulighed fr: At føle sig tryg g udflde sig At finde ud af, hvem det er sm individ At indgå sm et individ i et inkluderende fællesskab At pleve at jeg har værdi i den, jeg er At pdage at vi alle er frskellige, g det er kay At give udtryk fr g sætte rd på tanker g følelser At blive mødt, hvr det er på en psitiv g anerkendende måde At pleve næstekærlighed g udvikle empati At blive støttet til samspil med andre børn At pleve både mdspil g samspil g indgå i relatiner At øve sig i at være udhldende g vedhldende At blive nysgerrige på livet g tilegne sig rbusthed 19

21 Sciale kmpetencer Vi vil skabe et miljø, hvr det enkelte barn har mulighed fr: at pleve g udvikle empati, sciale færdigheder g tilknytning at blive pmuntret til at være aktiv deltager i g medskaber af fællesskaber at udtrykke tanker g følelser at lære at frstå g respektere egne g andres behv g grænser at skabe gde muligheder fr leg, så der knyttes venskaber at pleve g lære en gd mgangstne at udvikle rummelighed, så man lærer at acceptere andre Sprglig udvikling Vi vil skabe et miljø, hvr det enkelte barn har mulighed fr: at udtrykke sig med rd, krpssprg, billedsprg g mimik at møde sprget, sm det skrevne, verbale g nnverbale at møde vksne, der taler, lytter g samtaler at pdage g bruge sprget gennem tal, symbler g tegn at pleve, at der er tid, rum g r til at blive set g lyttet til at udvikle sprglige strategier dialg g kmmunikatin, til at indgå i sciale sammenhænge. at sætte rd på egne følelser, behv g plevelser at blive styrket i at tænke g udtrykke sig abstrakt at blive udfrdret til at eksperimentere med sprgets mangfldighed vha. frskellige redskaber at blive sprgvurderet Krp g bevægelse Vi vil skabe et miljø, hvr det enkelte barn har mulighed fr: at bruge krppen g bevæge sig i dagligdagen både inde g i frskellig natur g terræn at udvikle fin- g grvmtriske færdigheder at finde glæde ved at bruge krppen g pdage krppens begrænsninger g udviklingsmuligheder at udvikle evnen til at kunne frstå, udtrykke g handle på krppens signaler at udfrske g bruge sanserne g få frståelse fr sansernes egenskaber at lære m gde vaner fr hygiejne at skabe grundlaget fr rbusthed Natur g naturfænmener Vi vil skabe miljø, hvr det enkelte barn har mulighed fr: at glædes ved at være i naturen g frundres ver Guds skaberværk 20

22 at få mulighed fr at eksperimentere med naturens materialer at blive nysgerrig på, undersøgende, spørgende g frtællende mkring naturen g naturens fænmener at kende til ngle dyr g planter at få indblik i naturens gang g viden m vejr- g naturfænmener at få respekt fr alt levende g lære at passe på naturen at bruge sanserne i naturen g udfrdre mtrikken at få indsigt i livsbetingelserne i naturen Kulturelle udtryksfrmer g værdier Vi vil skabe et miljø, hvr det enkelte barn har mulighed fr: at have adgang til g kan bruge frskellige materialer, der kan udvikle kreativiteten g fantasien at deltage i kunstneriske g kulturelle arrangementer at eksperimentere, udtrykke, udflde g frdybe sig i kulturskabende aktiviteter at benytte sig af mderne medier at pleve dansk kultur, traditin g histrie at deltage i kirkelige højtider g arrangementer at høre det kristne budskab gennem bibelfrtælling, dramatisering, sang g musik at pleve fællesskab mkring måltider at lytte til hinanden g at bruge sprget hensigtsmæssigt at udvikle regler fr leg g spil at få frståelse fr andres levevilkår g kultur g kunne rumme frskelligheder at spørge m g reflektere ver g frhlde sig til etiske spørgsmål Pædaggiske metder I arbejdet med Læreplaner er det vigtigt at gøre sig bevidst m, hvilken metde man vælger fr at nå sit mål. Metder er verbegreber, hvrfra man udvælger aktiviteter. Samtidig er det en beskrivelse af, hvrdan tankegangen er g på hvilken måde vi bedst når målet. Når vi laver et læringsmål, er det karakteriseret ved, at vi har en intensin m at ville nget. Den pædaggiske indsats er derfr intentinel. De tre metder sm vi arbejder ud fra er den deduktive, den induktive g den abduktive tilgang. Når vi arbejder deduktivt, er vi meget bevidste m målet. Vi er styrede af at være målrettede g af at søge resultater. Den induktive tilgang er at understøtte igangværende leg g at tilbyde sig sm pædagg. Her udspringer målet af relatinen. Den abduktive metde er en blanding af det induktive g deduktive. Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i børnenes leg g derefter følge et mål deduktivt. 21

23 Disse tre frskellige metder stemmer verens med det læringsmiljø vi har i Spiren. Sm vi tidligere beskrev under læringssyn har ngle børn brug fr en vksen der går fran, andre har brug fr en vksen at gå sammen med, g andre igen kan klare sig med at den vksne går bag ved. Dette læringssyn går fint i tråd med den deduktive, den induktive g den abduktive tilgang. Vi frsøger at finde en balance mellem de spntane aktiviteter, sm børnene er medskabere af g sm pædaggerne kan understøtte, - g de planlagte aktiviteter, sm giver børnene mulighed fr erfaring, frdybelse g viden. Sm nævnt vælger vi aktiviteter ud fra den metde, sm vi har valgt at gøre brug af. Mere herm under verskriften Knkrete læringsmål. Årsplaner De frskellige stuer har udarbejdet årsplaner, hvr der er taget udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. Fr hvert tema er der pstillet knkrete læringsmål. Herunder vises de frskellige stuers årsplaner. Det er vres erfaring, at et læringsmål ftest vil rumme flere temaer. Når vi eksempelvis arbejder verrdnet med et læringsmål indenfr det sprglige mråde, så vil fx det kulturelle, det sciale g det mtriske mråde gså berøres. Så temaerne hænger sammen, g arbejdet med børnene udvikler sig g tager smme tider en anden drejning end den, vi lige havde valgt. Så selv m læringsmålet umiddelbart kun er rettet md et tema, vil det i praksis blive flettet ind i flere temaer. Dette understreger blt det faktum, at læring er mange-dimensinel. Bilag 2 synliggør denne betragtning. Årsplan fr skvgruppen Uge 34 til 38: Alsidig persnlig udvikling, sciale kmpetencer. (Dig, mig g s) Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til at have indlevelse i andre at tage vare på egen persnlig integritet at være psykisk rbust at etablere g fasthlde venskaber at indgå i samspil med andre at handle i sciale fælleskaber Uge 39 til 41: Tema: Natur g naturfænmener (Fra jrd til brd) Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til at eksperimentere med naturens materialer at have indsigt i dyrs g planters livsbetingelser at efterleve adfærdsreglerne i naturen Uge 44 til 46: Krp g bevægelse (Trafik) 22

24 Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til at være selvhjulpen i hverdagen at være krpsbevidst at mestre krdinering af grundbevægelserne Uge 46 til 50: Kulturelle udtryksfrmer g værdier Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til at være kreativ at frstå egen g andres kulturer at reflektere ver etiske g mralske dilemmaer g til at give svarmuligheder Uge 01 til 06: Sprg (eventyr) Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til at frstå g bruge sprget situatinsafhængigt at kmmunikere med mverdenen at eksperimentere med skriftsprget Uge 09 til uge 14: Kulturelle udtryksfrmer g værdier, (gamle dage g dernæst påske) Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til at være kreativ at frstå egen g andres kulturer at reflektere ver etiske g mralske dilemmaer g til at give svarmuligheder Uge 17 til 19: Natur g naturfænmener. (Det spirer frår) Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til at eksperimentere med naturens materialer at have indsigt i dyrs g planters livsbetingelser at efterleve adfærdsreglerne i naturen Uge 20 til uge 22: Krp g bevægelse Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til at være selvhjulpen i hverdagen at være krpsbevidst at mestre krdinering af grundbevægelserne 23

25 Årsplan fr Radiserne Uge 32 33: Uden fast ugeplan vi starter p g lærer hinanden at kende Uge 32 36: Sciale kmpetencer Læringsmål: at børnene udvikler kmpetencer til: At etablere g frsøge at fasthlde venskaber At frstå sciale spilleregler Uge 37 41: Natur g naturfænmener Læringsmål: at børnene udvikler kmpetencer til: At glædes ved at være i naturen g ved at eksperimentere med naturens materialer At kende til knkrete dyr g planter, deres livsbetingelser g enkle begreber fra matematikken g gegrafien At være nysgerrig på g efterleve enkle nrmer fr natur g udearealer UGE 42 Efterårsferie Uge 43 46: Sprglige kmpetencer Læringsmål: at børnene udvikler kmpetencer til At etablere sprglig kntakt, lytte g give respns At kmmunikere med mverdenen At frstå sprgets regler Uge 47 51: Kulturelle udtryk g værdier Læringsmål: at børnene udvikler kmpetencer til: At være kreative At være pmærksm på egen g andres kultur At deltage i kulturelle fællesskaber Uge 1 2: Uden fast ugeplan tid til frdybelse Uge 3 8: Alsidig persnlig udvikling Læringsmål: at børnene udvikler kmpetencer til: At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk rbust Uge 9-16: Krp g bevægelse Læringsmål: at børnene udvikler kmpetencer til: At være selvhjulpne i hverdagen At være krpsbevidst 24

26 At være rutineret med sine grundbevægelser Uge 17- smmerferien uge 25 Ud i naturen g psamling g evaluering af året der gik Årsplan fr Mariehønsene Uge 32 - uge 42: Alsidig persnlig udvikling Emne: Hvem er jeg hvr br jeg - hva var det jeg sku? Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: At være psykisk rbust At handle selvstændigt At have indlevelse i andre Uge 32-42: Sciale kmpetencer Emne: Hvem er jeg hvr br jeg - hva var det jeg sku? Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: At etablere g frsøge at fasthlde venskaber At frstå sciale spilleregler At kmmunikere med følelser Uge 1 uge 6: Sprglig udvikling Emne: Sang, rim g remser g histrier Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: at etablere sprglig kntakt, lytte g give respns at kmmunikere med mverdenen at frstå sprgets regler Uge 32 uge 24: Natur g naturfænmener Emne: Hvrdan er det at være i naturen i de frskellige årstider? Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: at glædes ved at være i naturen g ved at eksperimentere med naturens materialer kende til knkrete dyr g planter, deres livsbetingelser g enkle begreber fra matematikken g gegrafien at være nysgerrigt på g efterleve enkle nrmer fr adfærd i frskellige frmer fr natur g udearealer Uge 32 uge 24: Krp g bevægelse Emne: Hvad kan jeg? Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: At være rutineret med sine grundbevægelser At være krpsbevidst At være selvhjulpen i hverdagen 25

27 Uge 32 uge 24: Kulturelle udtryk g værdier Emne: Danske, kristne traditiner Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: at være kreativ at være pmærksm på egen g andres kultur at deltage i kulturelle fællesskaber Årsplan fr Spilpperne September: uge 38 g 39: Alsidig persnlig udvikling Læringsmål: at barnets udvikler kmpetencer til At have indlevelse i andre. At handle selvstændigt At psykisk rbust Oktber: uge 43 g 44: krp g bevægelse Læringsmål: at barnets udvikler kmpetencer til At være selvhjulpen i hverdagen At være krpsbevidst At være rutineret med sine grundbevægelser Nvember: Uge 46 g 47: sprg Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til At etablere sprglig kntakt At kmmunikere med sin mverden At frstå sprgets regler December: uge 50 g 51: kulturelle udtryksfrmer g værdier Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til At være kreativ At være pmærksm på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber Januar: Uge 3 g 4: sciale kmpetencer Læringsmål: at barnet udvikler kmpetencer til At etablere venskaber At indgå i fællesskabets sciale spilleregler At kmmunikere med følelser Februar uge 8 g 9: Krp g bevægelse Læringsmål: at barnets udvikler kmpetencer til 26

28 At være selvhjulpen i hverdagen At være krpsbevidst At være rutineret med sine grundbevægelser Marts uge 13 g 14: kulturelle udtryksfrmer g værdier Læringsmål: at barnets udvikler kmpetencer til At være kreativ At være pmærksm på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber Maj uge 20 g 21: natur g naturfænmener Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til At have glæde ved plevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter g materialer i naturen At være nysgerrig ver fr naturen g fænmener Årsplan fr Krudtuglerne August september ktber: Alsidig persnlig udvikling g sciale kmpetencer Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: tilknytning g adskillelse at indgå i fællesskaber at kmmunikere med følelser Nvember december: Kulturelle udtryksfrmer g værdier Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: at deltage i kulturelle aktiviteter Januar februar: Sprglige kmpetencer Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: at etablere sprglig kntakt at kmmunikere med kendte andre at håndtere sprgets frm Marts april: Krp g bevægelse Læringsmål: At barnet udvikler kmpetencer til: at deltage i hverdagsrutiner at anvende sanserne at krdinere krppens grundbevægelser Maj juni: Natur g naturfænmener Læringsmål: At barnet udvikler kmpetence til: at mdtage naturplevelser 27

29 Herudver vil vi lave små prjektuger i løbet af året, hvr vi sætter fkus på bestemte emner. Knkrete læringsmål Alle stuer arbejder med læringsmål indenfr de 6 læreplanstemaer. Det bliver samlet set til mange læringsmål, g det vil være fr mfattende at tage alt med her. Derfr er nedenstående kun eksempler på læringsmål, sm de frskellige stuer har arbejdet med (sm beskrevet i årsplanen). Læringsmål er beskrevet indenfr de enkelte læreplanstemaer. Der er taget stilling til, hvilke metder, der gøres brug af, g hvilke tiltag g aktiviteter der benyttes fr at nå målene. Endvidere beskrives, hvrdan der dkumenteres, g sluttelig evalueres frløbet. Kulturelle udtryksfrmer g værdier SAMMENHÆNG Krudtuglerne er aldersmæssigt mellem 1 g 1,7 år. I december måned vil vi sætte fkus på kultur. LÆRINGSMÅL At barnet udvikler kmpetencer til at deltage i kulturelle aktiviteter METODER Vi vil frtrinsvis arbejde deduktivt. Vi vil være igangsættende g skabe aktiviteter fr at pnå knkrete resultater. Dg vil vi når muligheden er der, understøtte børnenes leg g initiativer g dermed arbejde induktivt. TILTAG Der arbejdes med temaet m kulturelle udtryksfrmer g værdier i frbindelse med julen, derfr vil vi: Synge julesalmer g sange. Gerne med fagter Frtælle juleevangeliet sm brdteater Hente, pynte g danse m juletræ Lave julegaver til frældrene Fremstille g hænge julepynt p Tage til adventsgudstjeneste fr småbørn i Dmkirken DOKUMENTATION Vi skriver plevelser ned. EVALUERING 28

30 I vres julefrløb har vi lagt vægt på, at børnene plever med sanserne på deres egne betingelser, så de alle har fået mulighed fr at udvikle kmpetencer til at deltage i aktiviteterne. Ngle børn har været aktive deltagere i aktiviteterne, mens andre har haft en mere stille g bserverende tilgang til det. Vi trr dg, at alle børn har fået nget ud af frløbet. Vi har valgt at arbejde induktivt, så vi har iværksat små prjekter g skabt aktiviteter, der har været med til at nå målet. Vres fkus har været julesalmer g sange, sm vi har hængt p på vres tørresnr. Vi har dagligt sunget fr g med børnene, ud fra det faktum, at december måned er krt, g skal der læres nye sange, skal de synges, mens tid er! Vi har erfaret, at sange med fagter fungerer bedst fr vres målgruppe. Kun få af børnene har et verbalt sprg, så derfr er fagter velegnede sm understøttende hjælp til indlæring. Efterfølgende har vi fte hørt et par af børnene synge Et barn er født i Betlehem samtidig med at der blev leget med dukker. Vi har frtalt juleevangeliet gentagne gange g på frskellig måde. Vi fretrækker brdteater, frdi figurerne understøtter frtællingen g det visuelle giver barnet en bedre frståelse. De gange, vi har gjrt brug af figurerne, har børnene vist tegn på genkendelse, g flere af børnene har klappet i hænderne, sm fr at vise, at nu ved jeg, hvad der skal ske! Børnene har været med til at hænge julepynt p, til at pynte juletræ g til at gå m juletræet. Børnene har lavet en lille julegave til deres frældre, de har spist risengrød g fremstillet julesmåkager. De ældste var med til småbørnsgudstjeneste i Dmkirken. December måned er krt, g derfr har det været vigtig fr s, at udvælge ngle enkle, knkrete aktiviteter, sm børnene har kunnet få et frhld til. Vi har fkuseret på den kristne jul g på de aktiviteter, der kan pleves med sanserne. Det har været vigtigt fr s, at børnene plevede december sm en anderledes måned, en måned, hvr man glæder sig g nyder med alle sanser. Måske frstår børnene ikke alt, hvad der sker fx i en julegudstjeneste, men de børn, der har været med, har fået en plevelse af nget strslået. De har hørt rglet bruse, hørt mange børnestemmer synge, g de har fået en frnemmelse af at være en del af nget strt blandt mange andre i et strt kirkerum. Det har været vigtigt fr s, at børnene har hørt juleevangeliet. Måske har de ikke frstået så meget af det, men brdteater g frtælling har været med til at give dem små plevelser, sm de frhåbentlig vil kmme til at genkende g høre i andre sammenhænge senere. Vi ser dette sm en vigtig del, så børnene på den måde bliver inddraget i g får en frståelse af samfundets kulturelle fællesskab, sm gså det kristne budskab er en del af. Kulturelle udtryksfrmer g værdier/sprglig udvikling SAMMENHÆNG 29

31 De ældste børn i institutinen (Skvgruppen), sm er på vej til skle, har i et frløb ver 3 uger arbejdet med Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard. Vi ønsker at have mest fkus på kulturelle udtryk g værdier samt den sprglige udvikling. LÆRINGSMÅL At børnene udvikler kmpetencer til at være kreativ. Til at frstå egen g andres kulturer. At børnene udvikler kmpetencer til at kmmunikere med mverdenen, til at frstå g bruge sprget, til at tænke abstrakt, sætte viden i system. At de får kendskab til Lille Virgil g hans verden. TILTAG Vi vil under samlinger g førskle gennemgå histrie ved hjælp af didaktisk læsning. Vi vil snakke i plenum mkring: hvad er en histrie, hvrfr bliver der skrevet histrie. Kan histrier være sande? Kan histrier være vrøvl g pdigtet? Kan en histrie synges? Kan jeg selv finde på en histrie? Vi vil lave spillet 4 krt med børnenes tegninger fra Lille Virgil. Vi vil lave kulisser til skuespillet m Lille Virgil Vi vil digte vres egen sang m Lille Virgil. VI vil pføre et teaterstykke m Lille Virgil gennem genfrtælling g enkelte replikker. Vi vil invitere bedstefrældre g frældre til at vervære stykket m Lille Virgil. Vi vil selv bage rugbrødsskrper g lakridspiber til kaffen. Vi vil selv ud g handle sdavand g blmmer til rekvisitter. METODE Vi vil anvende deduktiv metde i frhld til at få læst histrien g få den gjrt levende g nærværende fr børnene. Her vil vi sm vksne gå fran g skabe et læringsrum, hvr vi sm vksne vejleder g guider. Hvr vi sm vksne styrer genfrtællingen. Vi vil anvende induktiv metde, hvr vi gør værktøj g materialer tilgængelige. Mest vil det være den abduktive metde, hvr vi vil være ved siden af g guide g hjælpe videre med deres egne frslag. Vi vil gribe frslagene g arbejde med på: hvrdan får vi dette med. DOKUMNETATION Vi tager billeder g bserverer 30

32 EVALUERING Vi har ved hjælp af de tre cmfrtzner evalueret sammen med børnene mkring de rller, de havde i stykket. Størstedelen af børnene gav udtryk fr, at de var i den gule zne i frhld til deres rlle i stykket. At det var lidt svært, når der var så mange der kiggede på, g alligevel havde det være gdt at være med. Enkelte var meget klare g tydelige på, at de var i den grønne zne, nget sm de rigtig gdt kunne lide at være i. Enkelte gav udtryk fr, at de var i alle tre zner. Det havde virkelig været til at få ndt i maven af at skulle sige en replik. Det kunne være så svært at få munden til at sige nget, når der nu var så mange, sm kiggede. Det var dejligt, at der var nget man kunne vise bare med sin krp. Det havde været lidt svært, at der var så mange, sm kiggede på. Og alligevel havde det været sjvt, g mr g far syntes det var sejt. Vi har fra flere frældre hørt m, hvr meget der er blevet snakket m deres histrie hjemme. Lille Virgil er blevet genfrtalt i mange hjem, g glæden g spændingen ver at skulle være på i skuespillet havde været mærkbart. Vi har plevet str hukmmelse m histrien under sammensætningen af sangen m de tre venner. Der km mange detaljer med fra histrien. Under arbejdet med at fremstille kulisser km der gså flere frslag. Vi skal da gså have købmandens vilin med. Og lagkagen med lys til fødselsdagen. 31

33 Vi har plevet, at de selv har leget videre uden fr fælles samling mkring emnet m Lille Virgil. De har haft ham med i rllelege. De har sunget sangen, de selv har digtet, upfrdret. De har refereret tilbage til stykket g frtællingen, når det er pppet p i deres hukmmelse. Der har været frståelse fr det sjve i, at pigen, sm er bedst til at finde g fange frøer, fik rllen sm mderen, der var bange fr frøer. Frtællingen g arbejdet med frtællingen har givet samarbejde mkring de frskellige dele, der skulle på plads fr at kmme til at gå p i en større enhed. De har lyttet med g stået klar når det var deres tur. Der var en gang 3 venner Ballade gdt de kender. De graved` efter skatten ned Og smeden havd` en gammel ged Den ene bed` i hønsehus, Med tårn det blev det stre sus. Og smeden lå på jrd g l Da drengene de begge slg. Engang de snuppede en gås. Fr kn` til strken her j fås. Frk. Madsen hun var sur. Købmand sprang på tag en tur. Til fødselsdag hs Carl Emil Drak 8 sdavand med smil Et æble sm man ej kan til at se Og tudsen havde ingen ble. I sklen lærern` fik et chk, Dragen bøvsed` rigtig nk. Af vinduet sprang han hurtigt ud, Og fik måske en bldig tud. Mn dragen blev en lille mus, Den frsvandt fra smedens hus. Oscar læser mangen bg, Og synes han er megaklg. Ptte, sten g rusten kniv Gav drengene et sjvere liv. Smakkdak var hemlig rd Der skete bare ikke spr. 32

34 Natur g naturfænmener 1 SAMMENHÆNG: De ældste børn i børnehaven (Skvgruppen)er på en af de t ugentlige busture, sm denne gang går til Åbæk, hvr der er både skv g strand. LÆRINGSMÅL At barnets udvikler kmpetencer til At have indsigt i dyrs g planters livsbetingelser At efterleve adfærdsreglernes i naturen TILTAG Frklaring m, hvrdan g hvrfr myrerne klatrer i træer g malker bladlus Leg i frhld til myrernes liv, sm illustrerer myrernes liv g fdring. Ryste træer, fr at få dyr til at falde ned. Med bestemmelsestæppe finde ud af, hvilke dyr det er. Tilberedning af vejbredsfrikadeller. Børnene være med til at plukke spiseligt ukrudt. Tilberede g stege ver bål. Gennem samlinger med dialgisk samtaler mkring dyrenes g menneskers livsbetingelser tale m Hvad har dyr brug fr? Hvr lever de? Hvrdan får de fat på det, de har brug fr? Hvrdan er vres afhængighed af naturen? Hvrdan passer vi på naturen? METODE Vi vil anvende deduktiv metde i frhld til at få knkret viden g plysninger mkring dyr g naturens spisekammer Her vil vi sm vksne gå fran g skabe et læringsrum, hvr vi sm vksne vejleder g guider. Hvr vi sm vksne styrer: leg, aktivitet g hvad der må spises g puttes i frikadellerne. 33

35 Vi vil anvende induktiv metde, ved at tage dem med i naturen 2 3 gange m ugen, hvr de ved at sanse g være i naturen plever den på nært hld. Have redskaber g materiale, sm er tilgængelig ved ønske m nærmere eftersyn Vi vil gennem abduktiv tilgang gøre dem pmærksmme på dyrenes levesteder, affaldet der er rundt mkring. Tage dem med på genbrugspladsen g lade dem selv være med til at srtere i frskellige cntainer. EVALUERING Efterfølgende har de haft interesse fr at prøve-smage frskelligt g især skvalderkål. Næsten alle smagte på frikadeller, men ngle skulle pmuntres en del, men i det stre hele var der str begejstring fr at smage. På et tidspunkt blev der sat en fælde fr dyrene. Især kartfler var med str tiltrækning af dyr. Vi har siden set dem løfte sten, pille bark af g være i gang med deres undersøgelser. De er meget pmærksmme på affald, sm ligger spredt der, hvr vi færdes. De samler p, kmmenterer på: det skal da ikke ligge her. Tænk hvis nu fuglene spiser det. 34

36 Natur g naturfænmener 2 SAMMENHÆNG Skvgruppen, sm består af de ældste børn i Spiren, vil i løbet af et par uger arbejde med emnet fra jrd til brd LÆRINGSMÅL At børnene udvikler kmpetencer til: At kende frskel på årstider g hvr vres mad kmme fra. At eksperimentere med naturens materialer. At lære begreber fra matematikken. At finde g studere smådyr. At kende knkrete dyr g planter g deres livsbetingelser. At efterleve adfærdsregler i naturen. METODER Vi arbejder frtrinsvis deduktivt. Vi skaber aktiviteter mkring vres emner; Årstider g fra jrd til brd. Desuden arbejder vi induktivt når vi understøtter børnenes leg g initiativer. Vi arbejder abduktivt, når vi gør børnene pmærksmme på ting vi ser, g når vi ser, hvad børnene er ptaget af g arbejdere videre ud fra det. På grund at skvgruppens størrelse (27 børn) har vi gruppe pdelt i 2 gruppen: skvmus g skvduer. Vi færdes meget i naturen g har institutinens bus 3 dage m uge hvr vi er ude af huset kl Vi arbejder løbende med natur g naturfænmener hen ver hele året fr at skabe er sammenhæng. TILTAG Vi besøger en sm frtæller s m hans duer. Vi har besøget natursklen i Dyrehaven m har hørt nget m musene. Vi tager på klni på Gammelbr. Oplever stranden g skal lave frskellige pgaver. Fx. Samle ens ting ved stranden. I antal Gå med bind fr øjnene g føle frskel mellem sand, græs, grus g vand. Løbe med sand i hænderne, hvilke spand vejen mest. Vi snakkede m begreber ver, under, gennem, g udenm ved frhindringsbane i sand. Vi gør børnene pmærksmme på, hvr vi får madvarer fra g hvrdan. Tingene hænger sammen: En k giver mælk, sm vi kan lave smør g st af. Desuden lavede vi kaka ver bål. Grisen giver kød g hønen lægger æg. Vi har besøgt en gård med køer g en med grise. Vi har besøgt en øklgisk kartffelavler hvr vi gravede dem p g lavede kartffelfælder af de største kartfler. Vi snakkede m hvilke dyr, der kunne lide at være inde i en mørk fugtig kartffel. Vi legede en leg, hvr vi legede bænkebidere, sm søgte mørke under lagner. Vi bruger lup til at se de små insekter. Vi lavede mad af kartfler g 35

37 smagte på tingene. Og vi har brugt kartfler til kartffel-tryk. Vi besøger grøntsagers mark med mange frskellige grøntsager. Vi lærer børnene at passe på naturen. Vi rydder p i naturen g har srteret affald til genbrug. Vi har besøgt Øklariet i Vejle hvr der bl.a. var nget m affald, klak g en udstilling m insekter sm vi kan spise. Børnene fik lv til at smage på melrme. DOKUMENTATION Vi tager billeder af frløbet EVALUERING Vi et frnemmer at børnene frundres, når de er i naturen. De lægger mærke til årstidernes skiften. De kender navne på dyr g planter g passer på dem. De glædes ved at eksperimentere med naturens materialer g fjerner affald sm ikke hører til i naturen. Børnene blev begejstrede ver, at mælken fra køerne kunne laves til kakamælk ver bål. Besøget på øklariet havde været bedre i mindre grupper g kun målrettet emne. Der var fr mange frskellige ting, så det blev fr uverskueligt. 36

38 Natur g naturfænmener 3 SAMMENHÆNG Spilpperne er en vuggestuegruppe med børn fra 22 måneder til 2,10 år. Vi har valgt et temafrløb m naturen. LÆRINGSMÅL At barnet udvikler kmpetencer til: At have glæde ved plevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter g materialer i naturen At være nysgerrig ver fr naturen g dens fænmener TILTAG Vi tager til Peter Plys hus - vres skurvgn i Vesterskven. Her skal børnene have mulighed fr at lege frit i skven g ved bækken. Gå til Hestestien, g grave efter dyr i jrden. Lege billeræs, hvr vi kan se hvilke dyr der er hurtigst. Medbringe planche med insekter på. Besøge en bndegård, hvr der er køer. Vi skal se malkekvæget, kalvene mm. Vi rder i jrden, under stubbe, Snakker m dyrenes bliger. METODE Vi vil være induktive, g se hvad børnene vælger at lave/lege med i skven På Hestestien g på bndegården vil vi være deduktive, g styre prcessen. Vi går fran g er selv nysgerrig g undersøgende, men vi håber med tiden at blive mere abduktive. DOKUMENTATION Vi tager billeder af de plevelser vi har sammen med børnene EVALUERING Børnene leger med pinde, de leger de fisker med pindene. De finder biller, sm de ved hjælp af en vksen får p i hånden. Vi plever at de udviser glæde ved naturen. Vi plever efterfølgende de ældste børn snakker m vandet ved Peter Plys, g m at vi fandt biller de hldt i hånden. 37

39 Børnene finder biller g edderkpper, de fleste børn er meget frsigtige verfr dyrene, en enkelt synes edderkpper er ulækre, g tramper på en. De stre børn vil gerne se dyrene løbe m kap, vi snakker lidt m begreberne hurtig/langsm, børnene vil gerne tælle, men vi plever at de børn der kan tælle til mere end t, bare kan en remse (de kan ikke tælle 5 dyr, men kan bare sige 1,2,3,4,5) Det har været rigtig gdt at besøge en bndegård, hvr der var faste fysiske rammer vi kunne være i. Børnene fik set g rørt ved kalvene, g plevet helt nyfødte der stadig gik sammen med deres mr. Vi så malkekøerne på marken, g snakkede meget m, at det var kalvene der var blevet stre g nu kunne give mælk, så børnene fik en frståelse fr at dyrene vkser g bliver vksne. Børnene er meget interesseret i at finde dyr, g vil rigtig gerne se på de dyr vi finder, de har svært ved at frstå at insekter br et sted g spiser nget, men da vi gså snakker m de heste vi ser på vejen, er mange ikke i tvivl m at de spiser græs. Børnene spørger ikke så meget, men er meget interesseret i det vi frtæller Generelt skal vi vksne blive bedre til at italesætte naturfænmener, så det bliver en del af daglig tale, g dermed gså kmmer til at interessere børnene. Generelt skal vi vksne blive bedre til ikke bare at lave en tælleremse, men tælle ting/børn/dyr, så de får mere mængdefrståelse. Desuden skal vi være bedre til at navngive planter vi finder. Krp g bevægelse 1 SAMMENHÆNG 38

40 Skvgruppen, sm består af de ældste børn på 5-6 år, vil fkusere på krp g bevægelse dels i et planlagt frløb i en gymnastiksal g dels i naturen. LÆRINGSMÅL At børnene bliver selvhjulpne i hverdagen At de bliver bevidste mkring krppen At de mestrer krdinering af grundbevægelserne. METODER Vi vil arbejde deduktivt, når det gælder planlagte gymnastikfrløb, hvilket finder sted en gang ugentligt. I naturen g på naturlegepladser vil de blive en vekselvirkning mellem abduktiv g induktiv. Vi har gennem hele året str fkus på at være med til at skabe glæde g lyst til bevægelse g krpslig udfldelse. TILTAG Vi har fået lv at være i hallen på Hptrup efterskle en gang ugentlig, hvr vi har et mere planlagt frløb Vi færdes meget i naturen, hvr der er mulighed fr at prøve kræfter med mange frmer fr underlag g højdefrskelle. Balancen udfrdres, g frnemmelse af, hvr meget, eller hvr lidt tøj er rart at have på i frhld til aktivitetsniveauet. Vi slutter til ved sklernes idrætsdag, hvr vi løber/går en halv time. Vi har en gang årligt en vernatning på klni, hvr der er gså er aktiviteterne lægger p til, at børns sanser mærkes g udfrdres. Vi har meget fkus på, at børnene bliver selvhjulpne i frhld til af g påklædning. At de er med-undersøgende verfr: hvrdan er vejret denne dag, hvad tager vi på, når vi skal afsted. Dette gøres med små piktgrammer. I garderben hænger en tilsvarende tavle med piktgrammer, så børnene selv kan gå hen g genpfriske aftalen mkring påklædning. Børnene har på skift en dag, hvr de er dagens chef. Her har de til pgave gså at hjælpe med at feje g tørre brde. DOKUMENTATION Vi tager fts g bserverer EVALUERING Vi plever, at børnene langt på vej har lyst til at arbejde med, at de selv kan klare påklædningen. Vi ser, at de står fran tavlen med piktgrammer g tjekker, m de har det tøj på, sm er aftalt. De 39

41 henviser hinanden til tavlen, når de er ude i garderben. Vi plever fr de flestes vedkmmende, at gymnastik er nget der ses frem til. De øver sig på de ting, sm er svære at få krdineret, g accepterer reglen m, at det hedder: jeg prøver bare igen, når nget er svært. ture, når vi er væk fra stierne g finder hulter til bulter veje, hvr der kan ligge mange ting i vejen. Skrænter udfrdres, g ngle har meget brug fr, at der hjælpes de første par gange, men accepterer at give mere g mere slip. I naturen er de bedste Nget vi er blevet bevidste m, vi skal arbejde med, er frnemmelse fr, at nu skal vi 40

42 have nget af tøjet af/ have nget mere på. Der veksles en del mellem stillesiddende g fysiske udfldelser, hvilket stiller udfrdringer til lag på lag tøj. Krp g bevægelse 2 SAMMENHÆNG Radiserne er en børnegruppe på 21 børn i alderen 3-5 år vi phlder s meget ude g tager tit på ture g finder steder, hvr vi kan udfrdre børnene på det mtriske på stuen har vi papir, farver, sakse, perler mm fremme, så børnene kan øve det finmtriske. LÆRINGSMÅL Vi arbejder med at barnet udvikler kmpetencer til: At være selvhjulpen i hverdagen At være krpsbevidste At være rutineret med sine grundbevægelser METODER Vi arbejder fte deduktivt, idet vi har planlagt g sat s et mål fr, hvad vi vil gøre med børnene. F.eks. planlægger vi mtriske aktiviteter sm at hppe på et ben rulle ned ad bakkerne gå i ujævnt terræn rutsje på skrænter. Men vi er åbne fr at bruge de muligheder, sm børnene kmmer på g derigennem arbejde abduktivt. TILTAG Vi øver børnene i at blive selvhjulpne i frhld til tøj g tiletbesøg g at vaske hænder Vi øver børnene i at hjælpe til med praktiske ting, så sm at feje, dække brd, bage bller. Vi tager de udfrdringer p der er på legepladsen (gynge, klatre, rutsje, balancegang ) 41

43 Vi arbejder med sanserne smage føle lytte Vi tager på ture i udfrdrende terræn (skrænter, bakker, skvbund, vandløb.) Vi afvikler et rytmik- g musikfrløb med en musikpædagg Igennem mange sange øver vi at bruge rd fr krppen g dens funktiner samt at efterligne bevægelser DOKUMENTATION: Vi tager fts vi skriver plevelser ned fra stuen g hvad frældre frtæller hjemmefra vi dkumenterer via dialghjulet g bserverer m børnene rykker sig i frløbet EVALUERING: Vi har øvet børnene i at blive selvhjulpne (f.eks. i garderben) ved at guider dem men lade børnene gøre tingene selv så vidt de kunne - vi plever at børnene kan mere g mere g at børnene fte hjælper hinanden på vej Vi har ladet børnene hjælpe med at dække brd g tørre brde af samt at feje at hjælpe til med at skære frugt g tilberede mad til maddag samt at rede senge til svebørn Vi har prøvet at udfrdre børnene på legepladsen g på ture til at kmme videre i frhld til, hvad de har kunnet g prøve nyt (Hppepude, skrænter. klatrestativer, legeredskaber ) 42

44 Vi har ladet børnene prøve at smage g lugte til ngle ting vi har leget at vi ikke kunne se g prøvet at genkende hverdagslyde.(ringklkke bil tandbørste.) Vi plever g frældrene frtæller ligeledes at Rytmik g musikfrløbet har været en str succes Vi har sunget frskellige sange, hvr krppens dele blev nævnt f.eks. de kngler Balder. Generet har vi plevet at børnene har rykket sig g er blevet mere selvhjulpne de er blevet mere bevidste m krppens dele g de er rimeligt rutineret med deres grundbevægelser Når vi fører ind på dialghjulet kan vi se at børnegruppen generelt har rykket Vi har desværre ikke haft så meget tid til prjektet sm vi trede idet vi er løbet ind i en tid med mange helligdage g skiftende vksne på stuen på grund af ferieafvikling Vi arbejder løbende på prjekt mkring krp g bevægelse selv m tiden fr dette læreplans tema egentlig er udløbet vrt næste emne er naturen g der kmmer krppen gså meget i spil. Krp g bevægelse 3 SAMMENHÆNG Spilpperne er en børnegruppe med 16 2-årige LÆRINGSMÅL At barnet udvikler kmpetence til: at være selvhjulpen i hverdagen at være krpsbevidst at være rutineret med sine grundbevægelser METODE Vi arbejder mest deduktive i denne prces 43

45 TILTAG Vi viser børnene hvrdan de kan få vertøjet på/af, med rd frtæller vi dem hvad de skal gøre, vi hjælper dem med det sværeste til de mestrer det. Hver gang der skal vaskes hænder, er der en vksen, der guider g hjælper dem. Børnene børster tænder/mundmtrik Vi pfrdrer børnene til at gå på tilettet, når de får ren ble på. Lytteøvelser til samling Lege kngens efterfølger til samling spille bld, evt, slå klbøtter, kravle, rulle mm stå på et ben gå tur DOKUMENTATION Vi tager billeder EVALUERING Vi plever at når der er r g meget vksennærvær, arbejder børnene med i prcessen, de fleste børn vil gerne, g efterhånden kan flere g flere mestre det meste af afklædning g dele af påklædningen. Børnene er vilde med vand, så de vil rigtig gerne disse vandaktiviteter, vi plever at det stadig er vigtigt med vksenguidning, hvis hænderne/tænderne skal være helt rene Flere børn begynder at få ide m hvrfr de er på tilettet, et par får bleen af, i starten skal de stadig pfrdres til at gå på tilettet, men efterhånden kan de selv mærke det. Ngle har stadig 44

46 ikke lyst til tiletbesøg, dette respekterer vi. Vi prøvede, at børnene skulle lytte efter bestemte lyde, efter et par gange med de samme ting, kunne de fleste af børnene høre hvad det var fr en lyd, vi har gså bemærket at flere af børnene i periden lige efter gså gjrde pmærksm på flere lyde i naturen. De ældste af børnene frstd g kunne lege kngens efterfølger, de yngste prøvede med ngle af bevægelserne, g vi kunne se de havde intentinerne m at lave bevægelserne, men hvis sværheden blev fr str, faldt børnene hurtigt fra aktiviteten. Alle børn vil rigtig gerne være med til disse aktiviteter, ngle børn er gde fra starten, andre bliver bedre med tiden. Her gælder fr de fleste: øvelse gør mester. Vi plever det er meget blandet m børnene er gde til at gå langt, de fleste kan efter ngen øvelse gå en tur, vi plever at når vi ikke har klapvgne med er der ngen børn der kan/vil gå længere en når de kan se klapvgne. Derfr prøver vi nu i perider at gå med gå-snr, så vi ikke behøver at ha klapvgne med. Sprglig udvikling/krp g bevægelse SAMMENHÆNG De ældste børn i institutinen (Skvgruppen)har haft et frløb på tre uger, hvr vi har sat fkus på trafik i frbindelse med førskle aktiviteter, ved samling, på gåture g busture. LÆRINGSMÅL Rette fkus på trafik g eget ansvar Gøre dem bevidst m, at der er regler i trafikken Gøre dem pmærksm på farer g muligheder i trafikken TILTAG Lave trafikskilte Sange Trafikgymnastik Selv gå ver vejen Cykelkørekrt Gennemgået cyklen hvad skal der være på en cykel Trafikbilledltteri Lære enkelte trafikskilte g lys g deres betydning Spille trafikskilte kryds g blle METODE Vi vil genne bruge den abduktive tilgang når vi arbejder med trafikken g dens udfrdringer g muligheder. Det vil vi gøre ved at: 45

47 Sætte rd på trafikken Afprøve i praksis at færdes g øve sig på at færdes i trafikken. DOKUMENTATION Læringsblmst på gangen gså med børnekmmentarer. Billeder Cykelkørekrt Selvlavede trafikskilte EVALUERING Vi har igennem frløbet hørt g set str interesse fr de frskellige skilte rundt mkring. Dette både, når vi har gået rundt i byen, eller fra bussen på vre ture. De har på skift gået ver vejen selv, g har indøvet meget klart kig først til venstre, så til højre g så til venstre igen. På skift har de været med til at have ansvaret - ved at gå frrest på gåture, g være den der først skulle melde ud med: nu er det klart, nu må vi gå. Der har været str bevidsthed g interesse fr emnet. De har været ptaget af at skulle tage cykelkørekrt g flere har øvet færdigheder på frhånd. Gennem leg, gymnastik g sange har de fået sprglige begreber med mkring emnet. 46

48 Emnet har været synligt g tilgængeligt på mange måder. Krppen, sprget, mgivelserne. Det at så mange frskellige muligheder har været tilgængelig har været medvirkende til, at alle børn har været deltagende g invlverede/ptaget af emnet. Frløbet har været ver tre uger, hvilket har været passende. 47

49 Sprglig udvikling SAMMENHÆNG Krudtuglerne er den yngste vuggestuegruppe med børn fra 1-års alderen til ca. 1,6 år. Vi vil gerne lave et sprg-frløb, sm kan være med til at sætte skub i sprgudviklingen. LÆRINGSMÅL At barnet udvikler kmpetencer til: at etablere sprglig kntakt at kmmunikere med kendte andre at håndtere sprgets frm METODER Vi vil frtrinsvis arbejde deduktivt. Vi vil være igangsættende g skabe aktiviteter fr at pnå knkrete resultater. Dg vil vi når muligheden er der, understøtte børnenes leg g initiativer g dermed arbejde induktivt. TILTAG Vi vil arbejde med små prjekter g emner fx dyr, køretøjer, eventyr, tøj. I de små prjekter hænger vi billeder g sange p på vres tørresnr, så børnene kan følge med g se på billederne. Vi vil: læse små bøger højt fr børnene m de frskellige emner låne sprgkufferter på bibliteket lave brdteater synge sange bruge sprget bevidst g italesætte de ting vi gør spille vendespil g huske med de ældste børn tale med g til det enkelte barn, fr at få den direkte sprglige kntakt. DOKUMENTATION 48

50 Vi vil bservere undervejs i frløbet g dkumentere v.hj. a. Dialghjulet EVALUERING Vi har haft et fint sprgfrløb. Vi har plevet, at ngle af børnenes rdfrråd er eksplderet, g de er begyndt at tale g frtælle meget mere end før. Når vi bruger Dialghjulet, kan vi knkludere, at mange af børnene har rykket sig. Vi har gså fået øjnene p fr ngle af de børn, sm ikke siger så meget, g vi har derfr fkuseret lidt mere på dem. Vi er blevet bedre til at sptte de børn, der ikke har et verbalt sprg, g vi er blevet pmærksmme på, at sprg skal bruges hele dagen g i frbindelse med alle aktiviteter. De børn, der ikke har så meget verbalt sprg, er dg blevet gde til at kmmunikere på andre måder, g de kan give udtryk g respns ved hjælp af mimik, krpsudtryk g lyde. Vi har især kunnet se, hvrdan børnene har givet udtryk gennem genkendelsens glæde. De har fx selv budt ind med frslag til sange, enten verbalt eller v. hj. a. gestikulatiner. Selv m man ikke kan tale, kan man synge med på fagter til sangene. Gentagelser af sange, rim g remser g frtællinger virker gdt, g børnene får på den måde et større ejerskab i aktiviteterne. Når bjørnen tages frem lægger børnene sig ned, frdi de ved vi skal synge bjørnen sver, når krkdillen kmmer på besøg ved børnene, at der kmmer kildretur til alle sv. Vi har erfaret, at brdteater g frtællinger med tilhørende rekvisitter er med til at fasthlde fkus, g børnene har givet udtryk fr interesse g ivrighed, når frtællinger er blevet frmidlet på den måde. Vi fasthlder vres frmiddagssamling, hvr børnene sidder ved brdet g kan se s g hinanden. Det giver dem mulighed fr at lære af hinanden, g kan man ikke selv udtrykke sig, så kan man se, hvrdan andre gør. Sciale kmpetencer g alsidig persnlig udvikling 1 SAMMENHÆNG: På Krudtuglestuen er vi startet p efter smmerferien med 10 børn i alderen 8 måneder til 1,3 år. Vi har valgt at arbejde med alsidig persnlig kmpetencer g sciale kmpetencer i første måneder fr at børnene får en tryg g rlig pstart, g fr at de lærer at finde ud af, hvrdan deres nye hverdag skal frme sig. Børnene er sat ind i en anden kntekst, g her er det vigtigt fr dem at finde ud af, hvrdan de skal begå sig i et nyt fællesskab, hvrdan de udvikler rbusthed, g hvrdan de udvikler et samspil med andre LÆRINGSMÅL: At barnet udvikler kmpetencer til tilknytning g adskillelse, til at indgå i fællesskaber g til at kmmunikere med hinanden 49

51 At barnet udvikler kmpetence til at have indlevelse i andre, til at tage initiativ g til at være psykisk rbust. METODER: Fr at pnå vres mål vil vi arbejde abduktivt. Vi vil tage udgangspunkt i den igangværende leg, understøtte den g støtte det, der i frvejen er i gang, men samtidig være bevidste m, at ngle børn har brug fr den deduktive tilgang med mere målrettet styring. TILTAG: Vi vil: være tydelig i børnenes pstartsperide, så både frældre g børn bliver trygge ved de nye mgivelser, de vksne g børnene. tage s tid til det enkelte barn, så det kan føle sig tryg. lære børnene (g frældrene) at sige farvel, så alle er klar ver, at adskillelsen er en realitet. bruge meget tid på gulvleg, så børnene bliver dus med stuen, de vksne g de andre børn. gå ture, så børnene lærer at mgås hinanden, sidde sammen i klapvgnen g få ngle gde plevelser sammen. lave en familievæg, hvr billeder af børnenes familier skal hænge, så vi kan kigge på billederne sammen g snakke m dem. snakke m alle børn g vksne til samling, hvr vi ser billeder g genkender hinanden. lære børnene at røre ved hinanden på en rar måde. DOKUMENTATION: Vi tager billeder, laver en Familievæg g nterer plevelser ned EVALUERING: Arbejdet med persnlige g sciale kmpetencer har fungeret gdt. Vi har plevet, at atmsfæren på stuen har været stille g rlig. Vi har haft lidt flere hænder til rådighed end nrmalt, når vi er startet p med nye børn. Det har bevirket, at vi har kunnet gå fra med et enkelt barn, at vi har kunnet gå ture en til en med barnevgn, når der skulle sves, g vi har dermed haft mulighed fr at tage s bedre af det enkelte barn. Børnene har hurtig fået en frnemmelse af, hvad det vil sige at være i vuggestue. Børnene er faldet til meget hurtigt, g frældrene har gså givet udtryk fr, at de har været trygge ved at aflevere deres barn. Børnenes kendskab til hinanden er blevet styrket fx gennem samlingerne, hvr vi i en lang peride har vist billeder af alle børn g vksne på stuen. Vi har talt m billederne, hvem de viser g hvr det pågældende barn er. Hvem er det? Hvr sidder Peter? Er han mn syg? Sver han? 50

52 Et tegn på børnenes sciale kmpetence har vist sig ved, at mange af børnene har været gde til at give sutter til hinanden, til at hente hjemmesk til hinanden, til at byde velkmmen med et knus g til at trøste, når en lille kammerat har haft brug fr det. De har således udviklet kmpetencer til at kmmunikere med hinanden, til at indgå i fællesskaber g til at indleve sig i andre Børnene har udviklet kmpetencer til tilknytning g adskillelse. De har lært, at far g mr går nu men kmmer tilbage igen. På den måde har de udviklet en frm fr psykisk rbusthed. De har kunnet se på billederne på vres familievæg, har peget g har givet udtryk verbalt eller nnverbalt fr at der er min mr g far, de er på arbejde nu, men de kmmer senere g henter mig. Leg på stuen g på legepladsen samt vres ture ud af huset har givet børnene et fællesskab m nget nyt, sm ligger uden fr familien. Det har været med til at udvikle kmpetencer til kmmunikatin g tilknytning. Sciale kmpetencer g alsidig persnlig udvikling 2 SAMMENHÆNG 51

53 Mariehønsene er en gruppe med børn fra 2,5 4 år. Børnene er på vej til at udvikle en begyndende identitet. De undersøger nysgerrigt, hvad der sker mkring dem, g viser, at de vil ses sm de mennesker, de er. Desuden skal de fungere i nye relatiner i gruppen, hvr det er vigtigt at kunne lege, samarbejde g håndtere sciale spilleregler. Derfr vil i ngle uger arbejde med Hvem er jeg hvr br jeg - hva var det jeg sku? LÆRINGSMÅL At barnet udvikler kmpetencer til: At være psykisk rbust At handle selvstændigt At have indlevelse i andre At etablere g frsøge at fasthlde venskaber At frstå sciale spilleregler At kmmunikere med følelser METODE Vi vil støtte g igangsætte trivsels-, lærings- g udviklingsprcesser med henblik på at nå bestemte mål. Vi vil arbejde intentinelt (være bevidste) g bruge metderne: Deduktiv: Halvdelen af tiden vil vi frsøge at have vksenaktiviteter, hvr vi sammen med børnene vil rette pmærksmheden md nget fælles. Vi vil skabe mange rum, så børnene ikke bliver frstyrret i leg. De vksne frdeles ved 3 brde, hvr børnene får faste pladser den vksne er pmærksm i den lille gruppe. Til samling i puderummet er der faste pladser med en pude, fr at børnene kan slappe af i relatinen, g kan mærke sig selv med ryggen md muren. I bussen har vi faste pladser fr at slappe af fra relatinsdannelsen. Til samling bruger vi piktgram-tavlen med ugedage, vejr g vind, fr at øve: hva var det jeg sku?... Induktivt: Vi vil hjælpe børnene til at få øje på frskelligheden, så de kan finde kammerater. Når de udfrsker fællesskabet, vil vi frsøge at hjælpe dem til at kunne håndtere de sciale spilleregler. Vi vil være åbne fr børnenes plevelser g ideer, g tilføre ny viden eller rd til legen. Vi vil finde balance i det, så vi kan arbejde abduktivt AKTIVITETER Være nærværende ved mdtagelse af børn Lave små rum: dukkekrg, brd til leg, barbiedukker g små pigeting eller riddere g dyr i lille rum, biltæpper, tegnebrd, brd med mdellervks g puslespil, faste pladser ved brdene, til samling, i bussen mariehøns tælle 4 så mange må der være i puderum g lille rum 52

54 piktgramtavle med ft af børn/vksne hvem mangler i fællesskabet, hvem hjælper, dagsrytme, vejr g vind, hvad skal vi ha på g med øve i at stå i række til tilet bedstefrældredag tid til frdybelse på turene Til samling: hvem er jeg? hvem er de andre? mariehøns-rutiner (piktgramtavle) Hld fkus: Se her, kig på mig, vær stille, hør. (stp lige, hvad vil der mn ske?) Opmærksmhedslege: æggeur, lyde, kan du, (mis med de blå øjne + øvelser til mis med de blå øjne ) Frestille sig: vi leger sm m lege, knkrete genstande skal frestille at være nget andet (feks. ta på skvtur) tegne ting, der ikke er der g bruge fantasien til at tilføje nget. Hvem er det på ftet?(piktgramtavle) Er det dig? Det er mig! Hvr skal jeg sidde til samling? Ryggen skal mærke muren. G ide at række hånden i vejret, vksne kan kun høre en ad gangen. Vi hedder mariehøns, så vi synger m mariehønen Evigglad Gddag-sangen nu danser alle på 2 år, triller alle drengene, hpper alle piger på et ben hvrdan ser jeg ud, øjenfarve, hår, tøj hvad sker der når? Kreativ: Maler paptallerken til mariehøne Gætte hvem, når børnene tager billeder af f.eks. hinandens øjne Lave sit eget hus af sktøjsæske Tegner, Maler, klipper Sang g musik/rim: Mariehønen Evigglad Gddag Hej-hp velkmmen til alle her Tmmelfinger, tmmelfinger, hvr er du?. Jeg kan hppe højt i vejret, Gud gav mig hænder at klappe med 53

55 I et lille bitte hus Hjemme i min farmrs hus DOKUMENTATION Vi vil bservere g tage fts EVALUERING At der er r på stuen, at vi er pmærksmme på børnene, når de kmmer m mrgenen, har givet tillid g tryghed til børnene, så de hurtigt er gået i gang med at lege. Sfaen har fået en central plads, så vi får læst flere histrier g vi sm vksne kan hlde verblikket g guide børnene, der hvr legene bliver udfrdret. De små rum hjælper børnene, så de ikke bliver afbrudt af andre hele tiden, g nye venskaber/relatiner pstår. Ved spisebrdet kan det, at sidde sammen med andre børn end ens venner åbne fr nye relatiner, da vi plever børnene spørger m, de skal lege sammen på legepladsen. Når der kun sidder 6 børn ved et brd, har de mere mulighed fr at prøve sprget af med hinanden g s vksne. Det bevidste valg med faste pladser, har vi plevet kan gøre, at børn finder sammen. Vi havde bl.a. lavet faste pladser til børnene i bussen, men til hvert stuemøde har vi ændret på pladserne. Vi kan se, at det giver børnene mulighed fr at lave nye relatiner med dem, de sidder ved siden af. T piger er begyndt at lege rigtig meget, så nu frsøger vi at sætte en stille pige ved siden af en pige, sm måske kan hjælpe den stille i gang. De faste pladser skal skiftes engang imellem, fr at finde nye muligheder fr børnene. Hvis børnene skal blive rbuste, skal de have flere venner. Vi plever, at børnene har brug fr hjælp til at få sagt fra ver fr hinanden, når de ikke gider mere. T af de yngste er blevet rigtig gde venner, men den ene har indimellem brug fr at trække sig, hvilket han må have hjælp til. Pigerne kan sige vi vil ikke lege med dig, så den anden bliver meget ked af det her er øvelsen at hjælpe dem at få det sagt på en g måde, g hjælpe den anden til at magte situatinen g finde en anden legekammerat. 54

56 På busturene har vi plevet at frdybelse giver børnene tid til relatiner, frdi venner ikke altid har samme interesser g derfr finder nye venner. Arbejdet med emnet hvem er jeg g hvr br jeg, har gjrt dem mere bevidste m sig selv g deres plads i en gruppe. Er du en dreng eller en pige? De er stlte ver at vise hvr de br, når vi tager billeder af deres hus på en bustur. Når børnene går i række t g t, en str g en lille, ud til Peter Plys hus, vil vi gerne hjælpe dem til at pleve, at de har en betydning. Bedstefrældredagen var rigtig hyggelig, hvr bedstefrældrene gik meget p i prjektet med at indrette sktøjsæskerne til huse sammen med deres børnebørn. Vi valgte at frtsætte emnet frem til uge 42, da vi vksnes ferie, sygdm g ny vksen på stuen, gjrde det nødvendigt med mere tid. Når nye vksne skal arbejde sammen, kræver det tid at finde ud af, hvrdan vi løser de fælles pgaver. Sciale kmpetencer Sammenhæng Radiserne er en børnehavegruppe med børn på 3-5 år. Vi er lige startet p igen efter smmerferien. Ngle af de ældste børn er flyttet i Skvgruppen g der er kmmet 5 nye børn til. Vi vil gerne styrke de sciale relatiner g udbygge venskaberne mellem børnene. LÆRINGSMÅL At barnet udvikler kmpetencer til At etablere g frsøge at fasthlde venskaber At frstå sciale spilleregler At kmmunikere med følelser TILTAG Vi tager emner m venskaber p til samling Vi læser bøger m det at være sammen med andre g m følelser Vi prøver at lade børnene frtælle ud fra deres plevelser g fra billeder, de ser Vi leger frskellige lege, der skal ryste børnene sammen g lære dem at vise hensyn. Fx alle mine kyllinger, lille hund, der er én, der har taget dit kødben 55

57 Vi giver børnene massage i mindre grupper Vi laver rllespil METODE Vi vil frtrinsvis arbejde deduktivt, da vi gerne vil have fkus på at nå vres mål. Men da emnet bl.a. mhandler venskaber vil vi gså gerne tage udgangspunkt i børnenes leg, understøtte den g derefter efterfølge målet. Så vi vil gså tage en abduktiv tilgang fr at nå målet. DOKUMENTATION Vi skriver plevelser ned både fra børnehaven g fra de ting, frældrene frtæller. EVALUERING Vi har brugt dialghjulet til evaluering. Vi har læst mange bøger m det at være venner, g børnene har været gde til at snakke med m emnet. Bl.a. har vi talt meget m det at tage hensyn til hinanden, at lære at trøste g at vise msrg. Vi har leget mange lege, fr at ryste børnene sammen, g vi kan se mange små nye venskaber i gruppen. Vi har hørt eventyret m De 3 bukkebruse flere gange, g vi har sammen kunnet grine af det sjve g være bange sammen, - fr histrien er gså nget uhyggelig. Børn med særlige behv Vi møder børn med særlige behv på mråder sm: Mtriske vanskeligheder Sprglige vanskeligheder Følelsesmæssige vanskeligheder Kncentratinsmæssige vanskeligheder Børn med mulige diagnser Fr tidligt fødte børn Pædaggiske mål Andetsteds i Læreplanen har vi beskrevet vres pædaggiske mål. De samme mål har vi fr børn med særlige behv. Vejen til at nå målet kan kræve frskellige pædaggiske tiltag. Det betyder i vres dagligdag, at vi gennem målrettet indsats, tilpasset det enkelte barn g dets udfrdring, har fkus på inkludering af børnene. Det være sig både i pædaggiske aktiviteter, i fællesskabet g i barnets lege g samværsfrmer. At vi, på bedst mulig pnåelig måde, kan ptimere børnene udviklingsmæssigt. 56

58 Metder Når børn giver anledning til bekymringer i frhld til deres adfærd, trivsel g udvikling, tager vi det alvrligt. Ved vres ugentlige stuemøder drøftes bekymringen, g der gives mulighed fr at reflektere ver, hvad er der af mulige grunde. Der deles erfaringer g bservatiner fra dagligdagen. Gennem samtaler g relatiner til børnene, søger vi gså fr at få barnets perspektiv med ind ver. Gennem den anerkendende tilgang g brug af de 24 styrkekrt, kan vi få en viden m, hvrdan barnet ser sig selv, g hvilke ressurcer barnet selv synes, det har. Et eksempel på arbejdet med styrkekrt: Et barn, sm lider meget af højdeskræk, g plever det meget vanskeligt mtrisk, når der er højde på. Han fandt krtet: Mdig. Hans begrundelse fr valget af netp det krt: j, når jeg kravler p i klatretårnet, så ryster min krp, men når jeg så gør jeg det alligevel, så er jeg j mdig. Efterfølgende plever han det sm en sejr, når han har klaret en frhindring med højde. Frældresamarbejde Vi er meget bevidste mkring betydning af frældresamarbejdet, g drager dem meget med ind i vervejelser g refleksiner. Ved frældresamtaler arbejder vi en del med vækstmdellen 20, hvr ressurcer, udfrdringer g muligheder drøftes, set fra institutinens side g fra frældres side Aktiviteter Vi støtter g guider de børn, der synes, at ngle ting er svære i dagligdagen. Vi er pmærksmme på at medinddrage de andre børn i gruppen. Vi har fkus på frskelligheder, g på at alle har nget, de skal øve sig på, g ngle har brug fr nget fr at kunne øve sig. Det være sig nget i hænderne, når der er samling, det være sig en hånd, når det er svært at balancere. Vi søger muligheder m bistand fra fagpersner i rådgivningsteamet. Det være sig psyklg, familierådgiver, talepædagg, specialpædagg g fysiterapeut. Vi gør endvidere brug af supervisin hs nævnte fagpersner sm vejledning g guidning til at støtte p mkring barnet g dets udfrdringer i dagligdagen. Børnemiljø I de senere år har vi ved hjælp af skemaer fra Dansk Center fr Undervisningsmiljø 21 lavet undersøgelser af børnemiljøet i Spiren. Skemaerne består af en række spørgsmål, sm skal besvares ud fra et børneperspektiv. Andre spørgsmål skal besvares af de ældste børn. Spørgsmålene er inddelt i vurderinger, sm skal krtlægge det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø. Ngle af de tilbagemeldinger vi har fået fra børnene, giver udtryk 20 Se litt. liste

59 fr mangler eller anmærkninger, g sm persnalegruppe får vi øjnene p fr de ting, sm kan gøres bedre. Børnemiljøet er præget af Spirens fysiske rammer. Spiren er beliggende i 2 frhenværende parcelhuse, et fællesrum frbinder de 2 huse, g de 2 matriklers haver er lagt sammen til en str legeplads. Man kan sige, at Spiren ikke har nget, der fra grunden er skabt til at være en børnehave. Begge huse er niveauinddelte, hvilket kan have en del ulemper. Det er tydeligt fr de fleste, at husene ikke er bygget med det frmål, at der her skulle ligge en børnehave. Vi har fx ikke en str fælles hall med garderber, hvr man mødes g fælles infrmatiner kan gives. De mange trapper g niveauer kan give lgistiske prblemer, g tager man de negative briller på, kan husets indretning endg synes rdet. Meget kan bygges m g ændres, men mange frhld må blive, sm de er, g vi må bruge dem så ptimalt sm muligt. Styrken ved vres hus er de mange rum med de mange muligheder. Når vi mdtager gæster eller nye frældre er reaktinen fte den, at de undres ver, at så mange børn kan phlde sig her, uden at lydniveauet er vldsmt eller at pladsen føles trang. Når man går ind ad døren frventer man ikke, at så strt et antal børn g vksne har deres daglige gang her. Der bliver jævnligt arbejdet med at ændre g/eller frbedre det fysiske g æstetiske børnemiljø. Sm eksempler kan nævnes at Strt set alle rum er blevet malet i løbet af det sidste år Flere stuer er renveret, så de har fået et mere nutidigt præg Krudtuglestuen blev sidste år mbygget, så der nu er blevet åbnet p med et køkken g bedre adgang til frskellige faciliteter. Støjreducering (pslagstavler, gulvtæppe, hængelamper ver brde, filtpuder under stleben mm) Nyt indrettet grupperum i frbindelse med værkstedet til de ældste børn Mange nye tiltag på legepladsen fx et verdækket mråde, hvr udendørs aktiviteter kan fregå både i regnvejr g i slskin. Renvering g maling af strt set alt træværk på legepladsen Mange af de fysiske g æstetiske frhld er der altså blevet rettet p på, g de ting der ikke umiddelbart har været nemme at ændre, har vi fået det bedste ud af. Endvidere blev der i fråret 2016 investeret i en ny bus med plads til 29 persner. Bussen er i gang hver dag. Vi betragter den sm vres ekstra rum. Det betyder, at der altid er en gruppe ude af huset, g dermed har de øvrige mere plads. Legepladsen bliver gså jævnligt frbedret, så den kan rumme de mange børn, der hver dag bltrer sig her. Vi er bevidste m, at udeliv er gdt fr børnene. Udenfr er der højt til lftet, g vi plever færre knflikter der end indenfr. Også det psykiske børnemiljø tages p til revisin. Der arbejdes knstant med de ændringer, der sker i børns kultur, fr at frebygge eksklusin g mbning blandt børnene. I frældrerådet har vi gentagne gange talt m strategier fr frebyggelse af mbning, g 58

60 på baggrund af dette, har en medarbejder været på kursus (læs evt. mere under Inklusin). I bilag 5 g 6 kan resultaterne af børnemiljøvurderingerne fr vuggestueafdelingen læses. Disse vurderinger er fretaget af persnalet, sm har besvaret spørgsmålene ud fra et børneperspektiv. I bilag 7 11 er der børnemiljøvurderinger fra børnehavegrupperne. Det er spørgsmål, sm er besvaret dels af børnene g dels af vksne på børnenes vegne. Vurderingerne kan læses i grafer, der er udfrmet sm temarapprter g verbliksrapprter. Inklusin Børnemiljø g børnenes plevelse af det sted, hvr de befinder sig mange timer dagligt er gså kædet meget sammen med det at være venner. Det er i sammenhænge, hvr der er legeplads med mange børn g mange aldre. Hjørner g mråder, hvr der leges på mange måder. Det sætter krav til fkus på miljøet i de mange børnefællesskaber. Det har affødt et ønske m at være frebyggende verfr mbberi g at der er en plitik mkring mbning, sm går igen i hele institutinen. I den frbindelse er der indkøbt en kuffert fra Mary fnden Fri fr mbberi, g en fra persnalegruppen har indtil videre været på instruktørkursus. I de følgende måneder er det målet at materialet bliver sat i spil i den ældste gruppe i Spiren. Pt. er der især fkus på, at få intrduceret de 4 værdier: Tlerance, respekt, md g msrg. Målet er, at børn g vksne i gruppen vil tage rdene til sig g være med til at føre begreberne ud i praksis. Tegn på at målene nås er at børn g vksne tager ejerskab verfr de 4 grundværdier børn er med til at sige stp g sige fra ver andre børn, sm verskrider egne eller andres grænser børn byder selv ind med løsningsfrslag. børn er medhjælpere i msrgen fr de andre i gruppen. Tiltag fr at nå målene: Børnemøder Massage Bøger m emnet Sciale lege Gøre brug af materialet i kufferten g videreudvikle Løbende sparring med kllegaer g ledelse Aktiviteterne skal skiftevis fregå i små grupper g i stre grupper. Vi vil evaluere med billedmateriale fra frløbene g med børneinterviews. 59

61 Bilag 1 Læring med flere temaer 60

62 Bilag 2 Antnvsky Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Følelsen af sammenhæng 61

63 Bilag 3 Det grønne flag fra Grønne Spirer (Her sm brd-udgave!) 62

64 Bilag 4 Diplm fra Grønne Spirer Bilag 5 Børnemiljøvurdering fr Krudtugler (temarapprt) 63

65 64

66 Bilag 6 Børnemiljøvurdering fr Spilpper (temarapprt) 65

67 Bilag 7 66

68 Børnemiljøvurdering fr Radiserne (temarapprt) 67

69 Bilag 8 Børnemiljøvurdering fr Mariehønsene (temarapprt) 68

70 Bilag 9 69

71 Børnemiljøvurdering fr Mariehøns (verbliksrapprt) 70

72 71

73 72

74 73

75 Bilag 10 Børnemiljøvurdering fr Skvgruppen (verbliksrapprt) 74

76 75