Introduktion til personindkomst- og årsbaserede klassifikationsvariable
|
|
- Erling Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik, Velfærd 15. november 2016 Privatøkonomi og velfærd PLT/- Akt.nr. Til Introduktion til personindkomst- og årsbaserede klassifikationsvariable efter 2013 definitionerne Indkomstbegreber, databrud og variabeloversigt personindkomst 2013 version 1 Hvad er indkomst? Indkomst i alt Disponibel indkomst 2 2 Større databrud i indkomst- og skattevariablene Analyseperioder De større databrud og deres betydning 5 3 Variabeloversigt indkomster og skatter 6 4 Formuevariable 9 5 Årsbaserede klassifikationsvariable 10 6 Pensionsindbetalinger 11 7 Hævede pensioner 11
2 1 Hvad er indkomst? Ved årets indkomst forstår man de penge samt værdien af de goder, som er erhvervet i løbet af året og som personen eller familien kan forbruge, uden at forringe deres formue. Der er i indkomstopgørelserne ikke taget hensyn til de indkomster, der unddrages skattevæsenet. I sagens natur ved vi ikke meget om disse skatteunddragelser, men umiddelbart synes nogle erhverv bedre egnede end andre til at sikre sig disse typer af indkomster. Det er desuden tænkeligt, at holdningen til skatteunddragelse, og dermed også omfanget af sort arbejde, kan variere med demografiske variable vedrørende alder, geografi, år m.m. Indkomstoplysningerne stammer hovedsageligt fra skattesystemet, og der skelnes overordnet mellem de tre indkomsttyper: Erhvervsindkomst Overførselsindkomst Formueindkomst. Erhvervsindkomst omfatter løn og overskud af selvstændig virksomhed, overførselsindkomst omfatter bl.a. pensioner, dagpenge og andre indkomster fra offentlige myndigheder, og formueindkomst omfatter renter og andet afkast af kapital. 1.1 Indkomst i alt Indkomst i alt er alle de indkomster en person har skaffet sig i løbet af året, og som fordeles på forbrug, skatter og opsparing. 1.2 Disponibel indkomst Lejere af bolig har en udgift til leje af boligen. Boligejere har ikke denne udgift, men de har ofte renteudgifter af boliglån. Disse renteudgifter kan ikke skelnes fra andre renteudgifter. Til brug for sammenligningen af boligejeres og lejeres indkomst til forbrug og opsparing, er det derfor valgt at beregne en leje af egen bolig, som lægges til boligejernes indkomst, samt at trække alle renteudgifter og skatter mv. fra. Beregning af disponibel indkomst Ud over renteudgifter, skat og arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes underholdsbidrag også i beregningen af den disponible indkomst. Personer, der er pålagt at betale underholdsbidrag, kan ikke undgå at betale disse og vil således aldrig selv kunne disponere over dette beløb. Derimod reduceres indkomsten ikke med udgifter vedrørende a-kasse, fagforening, transport og andre ligningsmæssige fradrag, da personerne i en vis udstrækning selv kan vælge, om de vil afholde disse udgifter. Tilsvarende er bidrag til privattegnede pensionsordninger ikke fratrukket, da det er frivilligt. Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indgår derimod ikke i nogen af indkomstbegreberne, da disse beløb normalt ikke er til rådighed. Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indeholder ekstra frivillige indbetalinger - disse indbetalinger kan ikke skelnes fra de overenskomstbestemte (tvungne) indbetalinger på arbejdsgiveradmi- 2
3 nistrerede pensionsordninger. Dvs. at frivillige pensionsindbetalinger via arbejdsgiveradministreret pensionsordning fratrækkes i indkomsten. Disponibel indkomst= indkomst i alt + lejeværdi af egen bolig renteudgifter skat - underholdsbidrag 2 Større databrud i indkomst- og skattevariablene Højkvalitetsdatasættet tager udgangspunkt i de begreber, der anvendes i Danmarks Statistiks personindkomststatistik fra og med En del af disse variable har det været muligt at føre tilbage til 1987 dog for en dels vedkommende med databrud, jf. dokumentationen for de enkelte variable. Fx har variablen ERHVERVSINDK_13 1 (løn i alt, nettooverskud af selvstændig virksomhed og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer) databrud i Variablen HONNY (arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer) B-skattepligtig indkomst (honorar for foredrag og konsulentarbejde for personer uden selvstændig virksomhed). Kilden til indkomstvariablene er skatteregistre suppleret med arbejdsmarkedsregistre og sociale registre. Ændringer i lovgivningen, herunder først og fremmest ændringer i skattelovgivningen, fører til databrud i indkomstvariablene. Hertil kommer ændringer i variablene som følge af tilføjelse af nye oplysninger og justeringer af opgørelsesmetode. 1 Variabeldefinitioner, se side 7 og 8 3
4 2.1 Analyseperioder efter 1993 Analyseperiode inkl. årene Omfatter analyseperioden 1994 og senere år. Der er kun mindre databrud i indkomstvariablene, jf. afsnit 2.2. Perioden er forholdsvis stabil, når det gælder indkomstvariablene. Der er skattereformen fra 1987, som gradvis indføres frem til Den disponible indkomst påvirkes af skattereformen, da værdien af rentefradraget gradvist reduceres (i mindre grad for selvstændige), og selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for at udskyde og reducere skatten. Det er ikke et databrud, men en afspejling af faktiske ændringer. Indeholder analyseperioden både år 1993 og tidligere år samt år 1994 og senere år, skal man være opmærksom på, at der er databrud. Social pension og kontanthjælp hæves fra og med 1994 og samtidig indgår disse indkomster i skatteberegningen fra og med Dvs. at både indkomster og skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag hæves for personer med disse indkomsttyper. Modsat sænkes både dagpengenes størrelse og den samlede skat heraf, da der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpengene, og skat ekskl. arbejdsmarkedsbidrag sænkes. Den disponible indkomst (indkomst efter betalte renter og skatter) kan sammenlignes for årene før 1994 og fra og med Dog skal man være opmærksom på, at før 1994 er kontanthjælpen for par lagt til indkomsten hos den person i familien, der har størst skattepligtig indkomst (før 1994 var kontanthjælpen en familieydelse, herefter en personlig ydelse). Endvidere ændres opgørelsen af lejeværdi af egen bolig fra og med 1994, hvilket giver et fald i lejeværdierne. Indkomstvariablene efter 2013-definitionerne er ikke ført tilbage før 1987, da en af de væsentligste ændringer i forbindelse med revisionen af indkomstbegreberne i 2013 er, at selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst fratrækkes virksomhedsrenteudgifter og tillægges renteindtægter og andre kapitalindkomster i virksomheden. Disse oplysninger haves ikke før Indgår selvstændigt erhvervsdrivende ikke i populationen, kan man uden problemer bruge variablen PERINDKIALT for perioden og variablen PERINDKIALT_13 for perioden efter 1986, jf. dog nedenstående. Er man alene interesseret i det beløb, der er til forbrug og opsparing, så kan man for hele populationen bruge variablen DISPON_NY for perioden og variablen DISPON_13 for perioden efter 1986, jf. dog også her nedenstående. Inddrages årene før 1987 i analyserne, skal man endvidere tage højde for: før 1983 er alle formueindkomster for ægtefæller lagt til hos manden. De skattefri indkomster boligstøtte, børnetilskud og familieydelser samt skattefrit tillæg til førtidspensionister indgår først i indkomstvariablene fra og med Lejeværdi af egen bolig indgår ligeledes først fra 1984 i indkomstbegreberne, og i perioden 1984 til 1986 er denne lig nul for selvstændigt erhvervsdrivende og personer med udenlandsk indkomst. 4
5 2.2 De større databrud og deres betydning Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp, varmehjælp til pensionister og beregnet modtaget skattefri del af børnebidrag. Opgørelsesmetoden ændres, jf. dokumentet Dannelse af indkomstregister og databrud _ver5.doc. på tetsvariable/personindkomster Skattefri kontanthjælp ligger i variablen KONTANTHJ_13 og varmehjælpen til pensionister ligger i variablen FOLKE- FORTID_13 2 og skattefri del af børnebidrag ligger i variablen RESUINK_13 i indkomsterne fra og med Alle tre ydelser indgår i PERINDKIALT_13 og DISPON_13. Fra 1994 hæves satser for kontanthjælp og gøres samtidig skattepligtige. Samtidig fjernes det særlige skattefradrag for pensionister, til gengæld hæves satser for folke- og førtidspension. Beregningen af lejeværdi af egen bolig ændres (beløbet reduceres). Arbejdsmarkedsbidrag indføres. Det bevirker, at variablene OFF_PENS_EFTLON_13 og FOLKEFORTID_13 stiger fra Variablene OFF_OVERFORSEL_13, PERSONINDK og PERINDKIALT_13 stiger for modtagere af sociale pensioner og kontanthjælp, men falder for dagpengemodtagere. Samtidig stiger de samlede skatter mv. for modtagere af sociale pensioner og kontanthjælp, men falder for dagpengemodtagere i variablen SKATMVIALT_13. 3 SKATTOT_13 sænkes for erhvervsaktive, da en del af de samlede skatter mv. nu udgøres af arbejdsmarkedsbidraget, ARBIDMVALM. Skatterne hæves for kontanthjælpsmodtagere og pensionister i forbindelse med det føromtalte løft i disse overførselsindkomster. Ændringerne i variablen DISPON_13 er meget mindre end i de øvrige variable, da den er lig med indkomster minus skatter, arbejdsmarkedsbidrag og renteudgifter. Fra 1994 går kontanthjælpen fra at være en familieydelse (lagt til hos den ægtefælle, der har højest skattepligtig indkomst) til at være en personydelse. Dvs., at for en del par med kontanthjælp vil kontanthjælpen fra 1993 til 1994 flytte fra den ene ægtefælle til den anden. Det påvirker variablene: OFF_OVERFORSEL_13, PERSONINDK, PERINDKIALT_13 og DISPON_ Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt, og skal for en del personers vedkommende ikke indberettes. Betydningen heraf reduceres kraftigt i 1999 og reduceres yderligere fra Aktieindkomsterne indgår i variablene FORMUEINDK_BRUTTO, PERINDKIALT_13 og DISPON_13. Fra 1991 ligger tjenestemandspension (QTJPENS) og andre privatpensioner (QANDPENS) i egne variable. Fra 1987 til 1990 ligger disse pensioner i RE- SUINK_13. Oktober Fra oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig. Den indgår i variablene, PERINDKIALT_13 og DISPON_13. Fra 1988 er den del af børnebidraget, der udgøres af normalbidraget (størstedelen), skattefri for børn under 18 år. Det bevirker, at denne indkomst ikke 2 Se variabeldefinitioner på side 7 og 8 3 Variabeldefinitioner se side 7 og 8. 5
6 indgår i indkomstopgørelserne fra 1988 og til Fra 2002 er den skattefrie del af børnebidraget imputeret af Danmarks Statistik. Børnebidraget (som indkomst) ligger i variablen RESUINK_13 før 1988 og efter Variablen RESUINK_13 indgår i variablene PERSONINDK, PERINDKIALT_13 og DISPON_ og før - de gamle variable Fra 1987 beregnes lejeværdi af egen bolig for alle ejerboliger. Det giver en stigning i PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY for selvstændige. Skattereformen opdeler indkomsterne skattemæssigt i erhvervs- og overførselsindkomster (personlig indkomst) og i kapitalindkomster; nedsættelsen af skatten som følge af renteudgifterne formindskes. Skattemæssigt indføres nye ordninger for selvstændigt erhvervsdrivende: De får mulighed for stadigvæk at få fuldt fradrag for (nu kun en del af) virksomhedsrenteudgifterne og for skattemæssigt at flytte en del af indkomsten til et senere år. Disse ændringer påvirker SKATTOT_NY og DISPON_NY. Fra 1984 indgår de skattefri ydelser vedr. boligydelser, børnetilskud og skattefri tillæg til førtidspensionister Det øger variablene DISPON_NY, PERSONINDK, PERINDKIALT, SAMLINK_NY,. Det skattefri tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) ligger også i variablene QPENSNY og QPENSIALT 4. Der imputeres en lejeværdi af egen bolig fra 1984 (- dog med undtagelse af personer med udvidet selvangivelse, udenlandsk indkomst og/eller selvstændig erhvervsdrivende, da vi ikke har oplysninger om disse personers boligværdi). Det øger variablene DISPON_NY, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og FORMUEINDK_NY Fra 1983 er alle formueindkomster og -udgifter (renteindtægter og -udgifter, aktieudbytter m.m.) lagt til hos den person i familien, der har indkomsten. Før 1983 registrerede SKAT for par disse indkomster hos manden. 3 Variabeloversigt indkomster og skatter I tabel 1-3 nedenfor er i oversigtsform vist sammenhængen mellem variablene i indkomststatistikkens 2013 begreber. I tabel 1 er i første kolonne angivet variablens navn og i anden kolonne en kort beskrivelse af variablen. I kolonne tre er angivet et nummer for variablen, og i kolonne fire formel ud fra nr. er med variabelnummer angivet, hvilke andre variable den enkelte variabel evt. kan dannes ud fra. Fx er variablen ERHVERVSINDK_13 dannet ud fra summen af variablene nr. 4,5 og 6: ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+NETOVSKUD_13+HONNY I sidste kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer, eller den periode, hvor formlen i fjerde kolonne gælder. 4 Se variabeldefinitioner på side 7 og 8. 6
7 Tabel 1 Sammenhæng mellem indkomstvariable Variabelnavn Variabelbeskrivelse Nr. Formel ud fra nr. Periode DISPON_13 Disponibel indkomst Fra 1987 PERINDKIALT_13 Indkomst i alt før skatter mv Fra 1987 Fra 1994 ERHVERVSINDK_13 Erhvervsindkomst LOENMV_13 Løn 4 Fra 1987 NETOVSKUD_13 Virksomhedsoverskud 5 Fra 1987 HONNY Arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer 6 Fra 1994 OFF_OVERFORSEL Offentlige overførsler Fra 1987 DAGPENGE_KONTANT Dagpenge og kontanthjælp i alt () kontanthjælpsydelser Fra ARBLHUMV Arbejdsløshedsdagpenge mv. 9 Fra 1987 OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 Øvrige dagpenge fra A-kasser 10 Fra 1987 KONTANTHJ_13 Kontanthjælp 11 Fra 1994 OVRIG_KONTANTHJALP_13 Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse mv. 12 Fra 1994 SYG_BARSEL_13 Syge og barselsdagpenge, ekskl. refusion til arbejdsgiver 13 Fra 1987 OVRIG_OVERFORSEL_13 1Øvrige overførsler Fra 1987 STIP Statens uddannelsesstøtte 15 Fra 1983 KORSTOETT Boligstøtte 16 Fra 1984 KORYDIAL Børnefamilieydelser 17 Fra 1994 GRON_CHECK Grøn check 18 Fra 2010 OFFPENS_EFTLON_13 Offentlige pensioner Fra 1987 QEFTLON Efterløn og fleksydelse 20 Fra 1987 FOLKEFORTID_13 Folke- og førtidspension 21 Fra 1987 PRIVAT_PENSION_13 Private pensioner() Fra QTJPENS Tjenestemandspension 23 Fra 1991 QTILPENS ATP pension 24 Fra 1987 QANDPENS Arbejdsmarkeds- og privatpensioner (Rate og Livrente) 25 Fra 1991 FORMUEINDK_BRUTTO Formueindkomst, brutto (27+28) Fra 1987 QRENTIND Renteindtægt 27 Fra 1987 PEROEVRIGFORMUE_13 Øvrig formueindkomst (Aktieindkomst mv.) 28 Fra 1987 RESUINK_13 Anden personlig indkomst 29 Fra 1987 LEJEV_EGEN_BOLIG Lejeværdi af egen bolig 30 Fra 1987 RENTUDGPR Renteudgifter 31 Fra 1987 SKATMVIALT_13 Skat mv. () Fra SKATTOT_13 Indkomstskat 33 Fra 1987 ARBBIDMVALM Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing 34 Fra 1994 UNDERHOL Betalt underholdsbidrag 35 Fra 1980 FAMAEKVIVADISP_13 Ækvivaleret disponibel indkomst Fra 1987 EJD_SKAT_EJER_BOLIG Ejendomsskat (grundskyld), boligejere Fra 2010 EJD_SKAT_LEJER_BOLIG Ejendomsskat (grundskyld), lejere Fra 2010 QSPLINDK Skattepligtig indkomst Fra
8 I tabel 2 er listet de indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet, som ikke er listet i tabel 1. I første kolonne står variabelnavn, og i anden kolonne er variablen kort beskrevet. I tredje kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer, og i fjerde kolonne er angivet, hvilken variabel fra tabel 1 variablen indgår i (fx er PERSONINDK en del af PERINDKIALT). Tabel 2 Øvrige indkomstvariable i højkvalitetsdatasæt ( heraf af variabel i tabel 1) Periode Variabel fra tabel 1 Variabelnavn Variabelbeskrivelse Variablen indgår i PERSONINDK Personindkomst i alt uden formueindkomst Fra 1980 PERINDKIALT DELPENS Delpension QPENSNY TILBTOT Tillæg til førtidspensionister Fra 1984 QPENSNY QPENSPRI Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner inkl. private pensioner Fra 1991 QANDPENS ( næsten udelukkende QPENSPRI) QBISTYD2 Kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser Fra 1994 DAGPENGE_KONTANT_13 QIVARK Iværksætter- og etableringsydelse OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 I tabel 3 er listet de skattevariable i højkvalitetsdatasættet, som ikke er listet i tabel 1. I første kolonne står variabelnavn; i anden kolonne er variablen kort beskrevet; i tredje kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer, og i fjerde kolonne er angivet, hvilken variabel fra tabel 1 variablen indgår i (fx er BUNSKA en del af STSKAT). Tabel 3 Øvrige skattevariable i højkvalitetsdatasæt Variabelnavn Variabelbeskrivelse Periode STSKAT Skat til staten Fra 1980 SKATTOT_13 Heraf: BUNSKA Heraf Bundskat Fra 1994 MLLSKA Mellemskat TOPSKA Topskat Fra 1994 ST22PCT 22 pct. skat ST6PCT 6 pct. skat ST12PCT 12 pct. skat EJVSKA Ejendomsværdiskat Fra 2000 SKATTOT_13 KMSKAT Kommuneskat Fra 1980 SKATTOT_13 AMTSSK Amtsskat SKATTOT_13 SUNDHEDSBIDRAG Sundhedsbidrag Fra 2007 SKATTOT_13 KISKAT Kirkeskat Fra 1980 SKATTOT_13 QHVIRKSK Foreløbig betalt skat tidligere år af beløb hævet i virksomhedsordning Fra 1980 SKATTOT_13 Variablen indgår i dannelse af: SLUTBID Arbejdsmarkedsbidrag Fra 1994 ARBBIDMVALM DSPSUM Særligt pensionsbidrag ARBBIDMVALM ARBFORS Fradrag vedr. faglig kontingent og bidrag til A-kasse og efterløn Fra 1984 FRADRAG Heraf: INDBEEFT Heraf efterlønsbidrag Fra
9 4 Formuevariable I nedenstående tabel fire er listet en række formuevariable, som dækker en længere periode. Fra 2014 har Danmarks Statistik udarbejdet en mere detaljeret og udvidet formuestatistik. Forskellen på den nye og gamle opgørelse fremgår af bilaget Forholdet mellem den hidtidige og den nye formuestatistik.docx på tetsvariable/personindkomster I opgørelserne af tidsserieopgørelserne af formuerne er pensionsformuerne ikke inkluderet. Formuerne kan deles op i to perioder, , og fra og med Der er manglende oplysninger i begge perioder Fra 1997 For perioden 1980 til 1996 opgøres formuerne i selvstændiges virksomhed til en skattemæssig værdi. Dermed undervurderes de selvstændiges formue. Fra 1997 udgår værdi af bil, lystbåd, campingvogne, kontantbeholdning, aktier og pantebreve uden for depoter samt privat gæld. Den skattemæssige værdi af egenkapitalen i selvstændiges virksomhed udgår; til gengæld indgår værdi af driftsbygninger samt virksomhedens finansielle aktiver og passiver. For nærmere beskrivelse af ændringer i opgørelserne af formuerne se de enkelte variable og dokumentet Formueopgørelse.doc på tetsvariable/personindkomster I tabel 4 er i første kolonne angivet formuevariablenes navn og i kolonne to en kort beskrivelse af variablen. I kolonne tre er angivet et nummer for variablen, og i kolonne fire er det angivet, hvilke andre variable den enkelte variabel evt. kan dannes ud fra. I sidste kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer. Tabel 4 Formuevariable i højkvalitetsdatasæt Variabelnavn Variabelbeskrivelse Nr. Formel ud fra nr. Periode FORM Formue QAKTIVF Aktiver Heraf KOEJD Kontant ejendomsværdi i skats slutligningsregister 2a Fra 1983 QPASSIV passiver FORMREST_NY05 Nettoformue Fra 1997 QAKTIVF_ny05 Aktiver 5 Fra 1995 Heraf EJENDOMSVUR- DERING Kontant ejendomsværdi fra ejendomsregisteret 5a Fra 1994 QPASSIVN Passiver 6 Fra
10 5 Årsbaserede klassifikationsvariable Variablen BESKST13 inddeler befolkningen efter væsentligste indkomstkilde i de givne år. Variablene SOCIO013 og PRE_SOCIO er en videreopdeling af henholdsvis BESKST13. NYSTGR er ligeledes en videreopdeling af den gamle variabel BESKST. Variablene NYSTGR, DISCO_ALLE_INDK_13 og DIS- CO08_ALLE_INDK_13 har alle en klassifikation af de erhvervsaktive. For nærmere beskrivelse af forskelle og ligheder mellem de ovennævnte klassifikationsvariable se dokumentet DISCO-NYSTGR-SOCIO13.docx på linket tetsvariable/personindkomster samt de enkelte variable. Branchekoderne (branche, NACE se mere på angiver for lønmodtagere det arbejdssted, hvor personen har været ansat i året. Såfremt der har været flere ansættelser i året, stammer branchekoderne fra det arbejdssted, hvorfra lønmodtageren i løbet af året samlet har modtaget mest løn. For selvstændige er det virksomhedens branche. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem BRANCHE_77 ( ) og NACE (fra 1993). På dokumentationen af variablene BRANCHE_77 og NA- CE_13 er vedhæftet et bilag, som giver et overblik over sammenhængen mellem den 5-cifrede BRANCHE_77- kode og 6-cifrede NACE-kode. Jo længere man fjerner sig fra overgangsåret 1993 jo dårligere bliver denne sammenhæng. Tabel 5 Klassifikationsvariable i højkvalitetsdatasæt Periode Variabelnavn Variabelbeskrivelse BESKST Beskæftigelsesstatus Fra NYSTGR BESKST13 Beskæftigelsesstatus Fra 1987 PRE_SOCIO PRE_SOCIO Socioøkonomisk status Fra 1987 SOCIO13 SOCIO13 Socioøkonomisk status Fra 1991 Variablen indgår i dannelse af: NYSTGR Stillingsgruppering DISCO_ALLE_INDK_13 Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold Fra SOCIO13 DISCO08_ALLE_INDK_13 Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold Fra 2010 SOCIO13 DISCOTYP Kilde til DISCO- kode for lønmodtagere Fra 1991 BRANCHE_77 NACE_13 NACE_DB07_13 Dansk branchekode for væsentligste beskæftigelse (5cifret) Branche for væsentligste beskæftigelse (6 cifret) Branche for væsentligste beskæftigelse (6 cifret) Fra
11 6 Pensionsindbetalinger Pensionsordningerne er delt i ordninger administreret af arbejdsgiveren og ordninger administreret eller indbetalt af den enkelte person. Bidragene til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indgår ikke i en eneste af indkomstvariablene (arbejdsgiveren fratrækker beløbet før lønopgørelsen). Bidragene til de privattegnede ordninger er ikke fratrukket indkomstopgørelserne, da de betragtes som en opsparing. Tabel 6 Variable for indbetalinger til pensionsordninger Variabelnavn Variabelbeskrivelse Periode QARBPEN Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ekskl. arbejdsmarkedsbidrag Fra 1995 heraf QARBPENL Bidrag til arbejdsgiver adm. pensioner med løbende eller rate udbetaling ekskl. arbejdsmarkedsbidrag Fra 1995 QARBPENK Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner ekskl. arbejdsmarkedsbidrag Fra QPRIPEN Samlede bidrag til privattegnede pensionsordninger Fra 1999 heraf QPRIPENL Bidrag til privattegnede pensioner med løbende eller rate udbetaling Fra 1999 QPRIPENK Bidrag til privattegnede kapitalpensioner Fra Hævede pensioner Hævede pensioner er oftest meget store engangsbeløb (udbetaling af kapitalpension ved pensionering). Disse beløb indgår ikke i indkomstvariablene. På makroniveau kan man foretage en teoretisk fordeling af de hævede pensioner over en årrække. Men på mikroniveau er dette meget svært. Nogle personer vælger at gemme en meget stor del af det hævede beløb, dvs. at det kommer til at indgå i formuen, mens andre vælger at bruge en stor del af beløbet, fx til køb af bil, båd eller lignende store forbrugsgoder. Tabel 7 Variable for hævede pensioner Variabelnavn HAEVPEN Variabelbeskrivelse Værdi alle hævede afgiftspligtige pensioner (ekskl. ATP; SP og LD) før fradrag af afgift Periode Variablen er en del af: Fra 1989 HAEVPENAF Afgift af HAEVPEN Fra 1989 KAPPEN KAPPENAF Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide, pensioner før fradrag af afgift.muligheden for at indsætte på kapitalpension blev ophævet i Samtidig blev det muligt med en lille skatterabat at overføre kapitalpensionen til aldersopsparing. Dette skete for næsten al kapitalpension i 2013 og Afgift af KAPPEN Fra 1989 (2014) HAEVPEN Fra 1989 (2014) OVERF_TIL_ALDERSOPS Overførsel til aldersopsparing i 2013 og OVERF_TIL_ALDERSOPS_AF Afgift af OVERF_TIL_ALDERSOPS HAEVPENAF 11
Folkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereREGIONALE INDKOMSTFORSKELLE
7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereDette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.
1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereGuide til ansøgning om folkepension
Guide til ansøgning om folkepension I denne guide får du hjælp til at komme godt igennem den digitale ansøgning om folkepension på borger.dk/folkepension. Guiden tager udgangspunkt i den typiske ansøgning
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereSkatteorienteret indkomststatistik
Side 1 af 6 Skatteorienteret indkomststatistik 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 23. oktober 2014 0.1 Navn Skatteorienteret indkomststatistik 0.2 Emnegruppe Indkomst,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt
Skatteudvalget 016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr. 017-649 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 14. september 017 (alm. del).
Læs mereSOCIO013- koder ud fra DISCO-08 koder
Danmarks Statistik, Velfærd 15.november 2016 Privatøkonomi og velfærd PLT/- Akt.nr. 3532000 Til SOCIO013- koder ud fra DISCO-08 koder Lønmodtagere opdeles i SOCIO efter hvilken hovedkategori de har i DISCO
Læs mere6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereDin pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /
Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning
Læs merei:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc
i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide
Læs mereGenerelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.
Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag
Læs mereJens Jensen Jensine Jensen
Jens Jensen Jensine Jensen Rådhuspladsen 1001 København K CPR.nr.: 010101-0101 INDKOMST- OG FORMUEOPGØRELSE 2016 Indholdsfortegnelse SIDE Hovedoversigt for 2016 3. Indkomstopgørelse for 2016 4. Formueopgørelse
Læs merePersonnummer. Skattekommune Qeqqata. Tast selv internet Bankkonto. Reg.nr.
Selvangivelse for 2018 Indsendelsesfrist senest 1. maj 2019. Personnummer Ægtefælles personnummer S1 U * Indregnet restskat kr. Vejledning til selvangivelsen Skattekommune Qeqqata Skattekontor, telefon
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 Vedtagne skattelovforslag Folketinget har i dag vedtaget fire lovforslag på skatteområdet, der omhandler alt fra skattefri omstrukturering
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereHar du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015
Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2015
26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter
Læs mereStatistikdokumentation for Indkomststatistik (A-indkomst) 2016
Statistikdokumentation for Indkomststatistik (A-indkomst) 2016 1 / 12 1 Indledning Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik.
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereGODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1. Akademikeres indkomst før og efter pensionering. Analyserapport 2019:1. Lene Back Kjærsgaard
GODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1 Akademikeres indkomst før og efter pensionering Lene Back Kjærsgaard Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Akademikere sammenlignet med andre uddannelser...
Læs mereSådan udfylder du indkomsterklæringen
Sådan udfylder du indkomsterklæringen Du skal oplyse din og din evt. ægtefælle/samlevers indkomster for at få udbetalt dansk folke- eller førtidspension i udlandet. Når du udfylder indkomsterklæringen,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.
Læs mereINDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner
INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.
Læs mereIndkomst i alt - fordelt efter indkomsttype Anden indkomst 1 pct.
8 - Indkomst 2. Indkomst 2005 2.1 Person- og familieindkomst Indkomst før skat Figur 1. Indkomst i alt - fordelt efter indkomsttype. 2005 Overførselsindkomst 24 pct. Anden indkomst 1 pct. Formueindkomst
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereTelia pensionsordning. Pension
Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning
Læs mereProjektforløb: Personbeskatning i Danmark
Projektforløb: Personbeskatning i Danmark Abstract: Et forløb om personbeskatning i Danmark er oplagt i mat samf klasser, men det er jo relevant for alle elever. Der kan sagtens skrues en masse op og ned
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereDet er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til
Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der
Læs mereNedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereSKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereHVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4
NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereLandbrugsfamiliers husstandsindkomst
Side 1 af 5 Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 21. december 2009 0.1 Navn Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 0.2 Emnegruppe Landbrug
Læs mereOrientering om Seniornedslag
Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Opdateringer af registre i Forskningsservice FRA FORSKNINGSSERVICE
FRA FORSKNINGSSERVICE Nr. 1/2017 Indholdsfortegnelse Opdateringer af registre i Forskningsservice... 1 RAS - bedre arbejdsstedsadresser... 2 Rettelse i Indkomstregisteret, Arbejdsklassifikationsmodulet
Læs merei forhold til pensionsopsparing
Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken
Læs mereHvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.
66 66 Fleksjob xx Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Ønsker man mulighederne for et fleksjob undersøgt, skal man
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2013
8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse
Læs merePædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs mereIndkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling
Indkomster 2006 Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 135,00 kr. inkl. 25 pct. moms
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.
Læs mereUDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART
UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereFå mest muligt ud af overskuddet i dit selskab
Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,
Læs mereUDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT
UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk
Læs mereSKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs merePension og offentlige ydelser - 2015
Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereBørn og unge i kommunens institutioner
Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereSelvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere
Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereRATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002
Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereForårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet
Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund
Læs mere