IFKA. Holdninger til kvinder som ledere Maj Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse
|
|
- Kristen Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Holdninger til kvinder som ledere Maj 2006 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå København K Telefon Fax info@ifka.dk Website
2
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Indhold Spørgsmålsformuleringer Sammenfatning Hovedresultater e i Danmark nes køn Opfordring til at søge lederstilling nes mobilitet Deltagelse i bestyrelsesarbejde Holdninger til den nærmeste leder Mænd og kvinder som ledere Metode Læsevejledning til bilagstabeller og bilagsoversigt
4 Figuroversigt Figur 3-1 Har du selv et job som leder/chef? Figur 3-2 Er din nærmeste leder/chef? Figur 3-3 Figur 3-4 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem? Overvejer du at søge en lederstilling inden for de næste fem? Figur 3-5 Er din nærmeste leder/chef god til at? 2003 og Figur 3-6 Er din nærmeste leder/chef god til at? Tabeloversigt Tabel 3-1 Er din nærmeste leder/chef? Procent, Tabel 3-2 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem? Procent, Tabel 3-3 Opfordret af mand eller kvinde? Procent, Tabel 3-4 Tabel 3-5 Tabel 3-6 Tabel 3-7 Tabel 3-8 Overvejer du at søge en lederstilling inden for de næste fem? Procent Overvejer du at søge en lederstilling inden for de næste fem? Aldersfordeling. Procent Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste to-tre? Procent, Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to-tre? Fordelt på køn. Procent, Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to-tre? Fordelt på køn og beskæftigelse. Procent, Tabel 3-9 God lederadfærd gennemsnit. Fordelt på køn. Procent Tabel 3-10 God lederadfærd gennemsnit. Fordelt på strategisk, organisatorisk og individniveau. Procent
5 1. Indledning 1.1 Baggrund Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) har i april 2006 for Ligestillingsministeriet gennemført en måling af kvinders deltagelse i og motivation for ledelse og bestyrelsesarbejde samt holdningerne til kvinder som ledere. Det er anden gang målingen gennemføres. Første gang var i august Rapporten afdækker offentligt ansattes og privat ansattes vurdering af deres nærmeste leder. Det fremg hvordan mænd og kvinder ser på henholdsvis mandlige og kvindelige ledere. Spørgsmålene i såvel 2003 som 2006 er kun stillet til lønmodtagere i den private og offentlige sektor som aktuelt er i beskæftigelse, altså hverken til selvstændige, ledige eller til folk som er på orlov. Der er i 2006 gennemført i alt telefoninterview med et repræsentativt udsnit af arbejdsstyrken mellem 18 og 64. Heraf er privat eller offentligt ansat og dermed relevante for denne undersøgelses interesseområde. I 2003 blev ligeledes gennemført telefoninterview med respondenter i arbejdsstyrken hvoraf var offentligt eller privat ansatte. På daværende tidspunkt var aldersgruppen For sammenlignelighedens skyld er i denne rapport kun medtaget de ige. I alt 89 respondenter er dermed udeladt i forhold til rapporten i Resultaterne for 2003 i denne 2006-rapport stemmer således ikke fuldstændig overens med resultaterne i rapporten fra Indhold Holdningsspørgsmålene er sammensat af elementer som i litteraturen forbindes med god lederadfærd. Det drejer sig om nogle generelle lederegenskaber som er relevante for virksomheder og arbejdspladser i såvel den private som den offentlige sektor, mere personlige lederegenskaber som har indflydelse på hele afdelingen/virksomheden/arbejdspladsen, og endelig lederegenskaber som direkte påvirker den enkelte medarbejder. Det vil ligeledes fremgå i hvilken udstrækning vurderingen af god lederadfærd hos den nærmeste leder afhænger af om respondenten selv har ledelseserfaring. Det er en ofte fremsat påstand at mænd hyppigere end kvinder bliver direkte opfordret til at søge en lederstilling. Dette spørgsmål afdækkes i målingen sammen med et supplerende spørgsmål om hvorvidt opfordringen til at søge en lederstilling kom fra en kvinde eller en mand. Sidstnævnte spørgsmål giver mulighed for at afdække påstanden om at mænd typisk anbefaler mænd, mens kvinder typisk anbefaler kvinder. 5
6 Spørgsmål om hvem der overvejer at søge lederstilling giver en indikation af kvinders og mænds lederambitioner og mobiliteten blandt de nuværende ledere. Ligesom deltagelsen i bestyrelsesarbejde og lysten til at deltage viser noget om den generelle interesse for at engagere sig i virksomhedsledelse. Der er i april 2006 stillet i alt otte spørgsmål og en række baggrundsvariable. Denne rapport viser resultaterne af målingen sammenholdt med resultaterne af målingen i Generelt er der kommenteret på forskelle i hovedkonklusionerne fra 2003 og 2006 hvor disse er fundet relevante og interessante eller synliggjort i figurerne og/eller tabellerne i rapporten. Data i bilag er fordelt på henholdsvis mænd og kvinder, og der kommenteres i øvrigt på svarfordelingen baseret på alder, uddannelse, beskæftigelse, branche og geografi. Bilagsmaterialet indeholder krydstabuleringer som viser svarfordelingen blandt samtlige respondenter i 2003 og Endvidere er data for 2006 fordelt på henholdsvis køn, alder, uddannelse, børn i husstanden, privat eller offentlig beskæftigelse, branche og geografisk tilhørsforhold. Bilagsdelen indeholder desuden krydstabuleringer med resultaternes fordeling, afhængigt af om respondenten har en mand eller en kvinde som nærmeste leder, og om respondenten selv er/har været leder eller ikke har ledelseserfaring. Krydstabuleringerne i denne 2006-rapport svarer stort set til bilagene i rapporten fra
7 1.3 Spørgsmålsformuleringer Nedenfor er gengivet de otte spørgsmål der i 2006 er stillet på vegne af Ligestillingsministeriet: 1. Jeg nævner nu nogle egenskaber som mange forbinder med god ledelse, og vil bede dig sige om det er en egenskab du genkender hos din nærmeste leder/chef. Er din nærmeste leder/chef god til at? Træffe nødvendige beslutninger Sætte mål Skabe gode resultater Være synlig Gå foran med et godt eksempel Fastholde gode medarbejdere Give mænd og kvinder lige muligheder Inddrage dig i beslutninger der er vigtige for dit arbejde Støtte udviklingen af dine kompetencer Skabe et godt arbejdsklima Ingen af disse 2. Er din nærmeste leder/chef...? Kvinde/mand 3. Har du selv et job som leder/chef? Ja/Nej/Har haft 4. Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem? Ja/Nej Spørgsmål 5 stilles kun til de respondenter der har svaret ja til spørgsmål Var det en kvinde eller en mand der opfordrede dig til at søge lederstillingen? Kvinde/mand 7
8 6. Overvejer du at søge en (ny) lederstilling inden for de næste fem? Nej/Ja, inden for 0-1 /Ja, inden for 2-3 /Ja, inden for Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste to til tre? Ja, er medlem/har været medlem/nej/ved ikke Spørgsmål 8 stilles kun til de respondenter der svarer enten har været, nej eller ved ikke i spørgsmål Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to til tre? Ja/Nej 8
9 2. Sammenfatning I præsentationen af undersøgelsens hovedresultater lægges hovedvægten på kvinder som ledere. Desuden tages højde for det kønsopdelte arbejdsmarked, med en overvægt af kvinder i den offentlige sektor og en overvægt af mænd i den private sektor. Her følger en række udvalgte konklusioner fra undersøgelsen: Knap hver fjerde (24 procent) af de kvindelige respondenter har i 2006 en lederstilling. Blandt mændene er den tilsvarende andel på 35 procent. Det skal bemærkes at svarene afspejler respondenternes eget udsagn og dækker en meget bred definition af ledelse. Andelen af såvel kvinder som mænd der har et lederjob, er steget marginalt fra 2003 til Mens halvdelen (51 procent) af kvinderne har en kvindelig leder, er det kun 11 procent af mændene. Fordelingen påvirkes tydeligvis af at der er mange kvinder beskæftiget i den offentlige sektor. Rekrutteringsgrundlaget for ledelse er derfor stort blandt kvinder i denne sektor. Både i den private og den offentlige sektor har kvinder i større udstrækning end mænd en kvindelig leder. Hver tredje (33 procent) kvinde i den private sektor har en kvindelig leder mod syv procent af mændene. I den offentlige sektor har 63 procent af kvinderne en kvindelig leder mod 21 procent af mændene. Mænd bliver lidt oftere end kvinder opfordret til at søge lederstillinger. 34 procent af mændene og 29 procent af kvinderne er blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem. Lidt færre kvinder end mænd har lederambitioner. 24 procent af kvinderne mod 27 procent af mændene overvejer at søge en lederstilling i løbet af de næste fem. Overordnet set har kvinder i mindre udstrækning end mænd lederambitioner. Særlig markant er forskellen blandt de yngre kvinder og mænd. Kun 22 procent af de ige kvinder har lederambitioner mod 38 procent af de ige mænd. Blandt de ige er der stort set lige mange kvinder og mænd der har lederambitioner. Blandt dem der er blevet opfordret til at søge en lederstilling af en mand, er seks ud af 10 mænd. Blandt dem der er blevet opfordret af en kvinde, er seks ud af 10 selv kvinde. Det underbygger påstanden om at mænd anbefaler mænd, mens kvinder anbefaler kvinder. Kvinder er i mindre udstrækning end mænd villige til at påtage sig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to til tre (33 procent mod 49 procent). 9
10 Kvinder beskæftiget i den private sektor er i større udstrækning end kvinderne i den offentlige sektor villige til at påtage sig arbejde som bestyrelsesmedlem (37 procent mod 30 procent). Kvinder og mænd er stort set enige i vurderingen af deres nærmeste leder. Der er stillet i alt 10 spørgsmål om god lederadfærd på henholdsvis strategisk, organisatorisk og individniveau. I gennemsnit svarer 68 procent mænd og 70 procent kvinder ja til at deres nærmeste leder er god til den lederadfærd der måles på. Ser man på ledervurderingen alt efter om den nærmeste leder er mand eller kvinde, er den gennemsnitlige forskel mellem kønnene marginal, med en ganske svag føring til de kvindelige ledere. Kvindernes force ligger såvel på det organisatoriske niveau (synlighed, gå foran med et godt eksempel, fastholde gode medarbejdere og give mænd og kvinder lige vilk) og på individniveauet (inddrage medarbejderne i beslutninger, støtte udvikling af kompetencer og skabe et godt arbejdsmiljø). Mænd og kvinder scorer lige højt på det strategiske niveau (træffe nødvendige beslutninger, sætte mål og skabe gode resultater). Mænd er mere tilfredse end kvinder med deres kvindelige leders evne til at give mænd og kvinder lige muligheder. Blandt de mænd der har en kvindelig leder, vurderer hele 87 procent at deres nærmeste leder er god til at give mænd og kvinder lige muligheder. Blandt kvinderne er den tilsvarende andel på 73 procent. 10
11 3. Hovedresultater I det følgende gennemgås 2006-undersøgelsens hovedresultater. Der kommenteres på fordelingen på køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, branche og geografi. Desuden kommenteres på eventuelle ændringer fra 2003 til e i Danmark Tre ud af 10 lønmodtagere har i dag en eller anden form for lederjob (figur 3-1). Knap hver fjerde (24 procent) kvinde oplyser at hun har en lederstilling. Blandt mændene er den tilsvarende andel på 35 procent. Som det fremg af figuren, er der i dag lidt flere kvinder der har et lederjob, end tilfældet var i Også blandt mændene har der været en mindre stigning i andelen der oplyser at de besidder et lederjob. Figur 3-1 Har du selv et job som leder/chef? 40% 35% 30% 25% 26% 30% 32% 35% 24% % 20% 15% 10% 5% 0% Total Mænd Kvinder Anm.: Spørgsmålet er stillet til samtlige privat og offentligt ansatte i målingen (i alt personer). Andelen der har et lederjob, er højest blandt de ige hvor 36 procent svarer bekræftende på spørgsmålet. Som forventet er der færrest ledere blandt unge under 25 (16 procent). Der er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og lederansvar. e rekrutteres i mindre udstrækning blandt privat og offentligt ansatte uden en formel uddannelse (19 procent). Derimod er der en overvægt af ledere blandt de højtuddannede. Næsten fire ud af 10 (39 procent) højtuddannede har en lederstilling. 11
12 Andelen med lederansvar er lige stor i den private og offentlige sektor (henholdsvis 30 procent og 29 procent). 3.2 nes køn Tre ud af 10 har en kvinde som nærmeste leder. Andelen er uændret i forhold til målingen i 2003 (figur 3-2). Figur 3-2 Er din nærmeste leder/chef? 80% 70% 60% 69% 70% % 40% 30% 31% 30% 20% 10% 0% Mand Kvinde Anm.: Spørgsmålet er stillet til samtlige privat og offentligt ansatte i målingen (i alt personer). Som det fremg af tabel 3-1, er der en sammenhæng mellem respondenternes køn og deres nærmeste leders køn. En del af forklaringen skal formentligt søges i kønsfordelingen på henholdsvis det private og det offentlige arbejdsmarked. I den offentlige sektor er der omkring dobbelt så mange kvinder som mænd, og i den private sektor er der omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder. Det er hovedsageligt kvinder som er ledere for kvinder. Mens halvdelen (49 procent) af kvinderne har en kvindelig leder, er det blandt mændene kun hver tiende (11 procent) som har en kvindelig leder. Flest med en kort og mellemlang uddannelse har en kvindelig leder (37 procent). Kun hver fjerde højtuddannede har en kvinde som nærmeste leder. Dette stemmer overens med resultaterne af målingen i
13 Tabel 3-1 Er din nærmeste leder/chef? Procent, Total Mænd Kvinder Privat Offentlig En mand En kvinde I den private sektor er det kun knap hver femte (17 procent) hvis nærmeste leder er kvinde (tabel 3-1). Det er under gennemsnittet og under kønsfordelingen af ledere i den offentlige sektor hvor halvdelen (49 procent) har en kvindelig leder. Både i den private og den offentlige sektor har kvinder i større udstrækning end mænd en kvindelig leder. Således har hver tredje (33 procent) kvinde i den private sektor en kvindelig leder mod syv procent af mændene. I den offentlige sektor har 63 procent af kvinderne en kvinde som nærmeste leder mod 21 procent af mændene. Kvinder som ledere ses således hyppigst i social- og sundhedssektoren som beskæftiger mange med kort og mellemlang uddannelse. Syv ud af 10 (69 procent) af de ansatte i denne sektor har en kvinde som nærmeste leder. Laveste kvindeandel forekommer i transportsektoren samt bygge- og anlægsbranchen hvor henholdsvis seks procent og syv procent har en kvindelig leder. Geografisk set forekommer den laveste andel af lønmodtagere der har en kvinde som leder, i Sønderjylland (20 procent), mens flest på Fyn (35 procent) og i Storkøbenhavn (34 procent) har en kvinde som nærmeste leder. 3.3 Opfordring til at søge lederstilling Som det fremg af figur 3-3, bliver mænd lidt oftere end kvinder opfordret til at søge en lederstilling. I 2006 oplyser 34 procent af mændene at de er blevet opfordret til at søge end lederstilling mod 29 procent af kvinderne. Sammenlignes målingen i 2003 med målingen i, er der sket en marginal stigning i andelen af kvinder der er blevet opfordret til at søge en lederstilling (fra 26 procent i 2003 til 29 procent i 2006), mens andelen af mænd der er blevet opfordret, stort set er uændret. 13
14 Figur 3-3 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem? 40% 35% 30% 25% 30% 31% 33% 34% 26% 29% % 15% 10% 5% 0% Total Mænd Kvinder Anm.: Figuren viser kønsfordelingen blandt de respondenter der inden for de sidste fem er blevet opfordret til at søge en lederstilling. Der er lidt flere i den private end i den offentlige sektor som er blevet opfordret til at søge en lederstilling, 33 procent mod 29 procent (tabel 3-2). Tabel 3-2 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem? Procent, Total Mænd Kvinder Privat Offentlig Ja Nej Det er ikke overraskende navnlig personer som har ledererfaring i forvejen, der opfordres til at søge lederjob. Halvdelen (51 procent) af dem der allerede er eller har været ledere, er blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem mod 22 procent af dem der ikke har ledelseserfaring. 14
15 Aldersgruppen mellem 35 og 44 er den foretrukne hvad ang lederrekruttering. 39 procent i denne gruppe er blevet opfordret til at søge en lederstilling i løbet af de sidste fem mod eksempelvis 20 procent af de ige og 25 procent af de ige. Personer uden en erhvervs- eller videregående uddannelse opfordres i markant mindre udstrækning end de øvrige uddannelsesgrupper til at søge et lederjob. 20 procent uden en erhvervs- eller videregående uddannelse er således blevet opfordret til at søge et lederjob mod 32 procent eller flere inden for de øvrige uddannelsesgrupper. Til gengæld er der ikke nævneværdig forskel på i hvilken sektor man er beskæftiget. At blive opfordret til at søge en lederstilling forekommer stort set lige så hyppigt i den private som i den offentlige sektor. Mest markant bliver der rettet direkte henvendelse til medarbejdere om at søge nyt lederjob inden for handel. Her er knap halvdelen (46 procent) blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste fem. I Nordsjælland og Storkøbenhavn er det mere udbredt at medarbejdere bliver opfordret til at søge en lederstilling end andre steder i landet. I begge geografiske områder er 36 procent blevet opfordret til at søge et lederjob. Tabel 3-3 viser kønsfordelingen blandt dem der er blevet opfordret til at søge en lederstilling af henholdsvis en mand eller en kvinde. Tabel 3-3 Opfordret af mand eller kvinde? Procent, Opfordret Opfordret af mand af kvinde Mand Kvinde Anm.: Kun de respondenter der er blevet opfordret til at søge en lederstilling, indg i tabellen. Blandt dem der er blevet opfordret til at søge en lederstilling af en mand, er seks ud af 10 (62 procent) mænd. Blandt dem der er blevet opfordret af en kvinde, er knap seks ud af 10 (58 procent) kvinder. Det underbygger påstanden om at mænd opfordrer mænd til at søge lederstillinger, mens kvinder opfordrer kvinder. Navnlig blandt kvinderne i den offentlige sektor er der mange der er blevet opfordret til at søge en lederstilling af en kvinde (52 procent). I den private sektor er 28 procent af kvinderne blevet opfordret til at søge en lederstilling af en kvinde. 15
16 3.4 nes mobilitet Andelen af kvinder og andelen af mænd der overvejer en lederstilling, har nærmet sig hinanden fra 2003 til 2006 (figur 3-4). Andelen af kvinder der overvejer at søge en lederstilling, er steget marginalt fra 2003 til 2006, mens andelen af mænd der overvejer at søge en lederstilling, er faldet tilsvarende. Figur 3-4 Overvejer du at søge en lederstilling inden for de næste fem? 35% 30% 25% 26% 26% 30% 27% 24% % 20% 15% 10% 5% 0% Total Mænd Kvinder Anm.: Spørgsmålet er stillet til samtlige privat og offentligt ansatte i målingen (i alt personer). Knap hver fjerde (24 procent) kvinde i den private eller offentlige sektor overvejer at søge en lederstilling i løbet af de næste fem mod 27 procent af mændene (figur 3-4). 16
17 Tabel 3-4 Overvejer du at søge en lederstilling inden for de næste fem? Procent Mænd Kvinder Mænd Kvinder Nej Ja, inden for Ja, Inden for Ja, inden for Overvejer på 5 s sigt: Mobiliteten er størst blandt dem der i forvejen har ledelseserfaring. Inden for de næste fem vil 36 procent af dem der har ledelseserfaring, skifte lederstilling. De fleste af dem (29 procent) venter højest tre før de påtænker at skifte job. Blandt kvinder med børn under 15 er planlægningshorisonten med henblik på et lederjob lidt længere end blandt mænd med børn under procent af kvinderne overvejer at søge et lederjob inden for de kommende tre, mens 11 procent overvejer at søge et lederjob inden for de kommende fire-fem. Blandt mændene overvejer 25 procent at søge et lederjob inden for de kommende tre, mens syv procent overvejer det inden for de kommende fire fem. Der er forskel på de forskellige aldersgruppers planer om at søge et lederjob. Navnlig de ige har planer om at søge eller skifte lederjob (37 procent), men også de endnu yngre og blandt de ige er der tre ud af 10 eller flere som overvejer at søge en lederstilling. Motivationen til at søge lederjob falder brat fra 45 s alderen. Kun knap hver femte (18 procent) af de ige overvejer at søge lederjob. I aldersgruppen er planer om et lederjob svundet kraftigt ind: seks procent overvejer at blive leder inden for de kommende fem. Tabel 3-5 Overvejer du at søge en lederstilling inden for de næste fem? Aldersfordeling. Procent Mænd Kvinder Mænd Kvinder Anm.: Procenterne er udtryk for hvor mange inden for de forskellige aldersgrupper og køn der siger ja til at de overvejer at søge en lederstilling. Tallene summerer således ikke til 100 pct. 17
18 Som det fremg af tabel 3-5, ligger kvindernes lederambitioner i 2006 nogenlunde konstant i aldersgruppen med procent som overvejer at søge et lederjob. Blandt de yngre kvinder og kvinderne over 45 er ambitionsniveauet noget lavere. Anderledes ser det ud for mændene. Mellem 35 og 41 procent af mændene i alderen overvejer i 2006 at søge en lederstilling inden for en femig tidshorisont. Det er værd at bemærke at kvinder i samtlige aldersgrupper i mindre grad end mænd har lederambitioner. Eneste undtagelse er blandt de ige hvor andelene stort set er ens. Sammenlignes med målingen i 2003, er andelen af yngre kvinder som overvejer at søge en lederstilling, faldet. I 2003 lå andelen på 30 procent mod 22 procent i. I de øvrige aldersgrupper er lederambitionerne i 2006 lidt over niveauet i Ser man på sektorerne, viser det sig at mobiliteten på lederposterne er lidt større i den private sektor end i den offentlige. I alt overvejer 28 procent af de privat ansatte at søge lederjob inden for de næste fem mod 23 procent af de offentligt ansatte. Den laveste mobilitet hvad ang lederjob, findes i transportsektoren og inden for industri. 17 procent i hver af de to sektorer overvejer at søge et lederjob inden for de næste fem. Det er interessant at transportsektoren gør sig bemærket her da ganske mange (38 procent) i netop transportsektoren er blevet opfordret til at en søge lederstilling. Den højeste grad af mobilitet n det gælder lederjob, kan forventes inden for handel hvor 38 procent overvejer at søge en lederstilling. Der er geografiske forskelle på ledernes mobilitet. I Storkøbenhavn er mobiliteten størst. Her overvejer 32 procent at søge en lederstilling inden for de næste fem. Den laveste mobilitet ses i Nordsjælland og på Fyn hvor 19 procent overvejer at gå i gang med eller ændre deres lederkarriere. 3.5 Deltagelse i bestyrelsesarbejde Som noget nyt er i spurgt til hvorvidt respondenterne er eller har været engageret i bestyrelsesarbejde, eller om de er villige til at påtage sig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to-tre. 18
19 Tabel 3-6 Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste to-tre? Procent, Total Mænd Kvinder Ja, er medlem Har været medlem Nej Som det fremg af tabel 3-6, er der lidt flere mænd end kvinder der er medlem af en virksomhedsbestyrelse. Tabel 3-7 Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to-tre? Fordelt på køn. Procent, Total Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Anm.: Respondenter der er eller har været medlem af en virksomhedsbestyrelse, er ikke medtaget i tabellen. N det gælder lysten til at påtage sig bestyrelsesarbejde, er kvinder generelt mindre interesserede end mænd (tabel 3-7). 33 procent af kvinderne vil gerne påtage sig arbejde som bestyrelsesmedlem inden for de kommende to-tre mod knap halvdelen (49 procent) af mændene. Som det fremg af tabel 3-8, er kvinder i den private sektor i større udstrækning end kvinder i den offentlige sektor parate til at påtage sig arbejde som bestyrelsesmedlem (37 procent mod 30 procent). Den tilsvarende tendens gør sig gældende blandt mændene. 19
20 Tabel 3-8 Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende to-tre? Fordelt på køn og beskæftigelse. Procent, Total Offentligt ansat Privat ansat Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Anm.: Respondenter der er eller har været medlem af en virksomhedsbestyrelse, er ikke medtaget i tabellen. Navnlig i aldersgruppen er der mange der er villige til at påtage sig bestyrelsesarbejde. Knap hver anden (47 procent) i denne aldersgruppe svarer bekræftende på spørgsmålet. De ige er mindst motiverede. Her svarer 30 procent at de er villige til at påtage sig bestyrelsesarbejde inden for de kommende to-tre. Det er især personer med en lang videregående uddannelse der er villige til at påtage sig bestyrelsesarbejde i en virksomhed. Hver anden (53 procent) af respondenterne med en lang videregående uddannelse vil således gerne påtage sig bestyrelsesarbejde mod procent inden for de øvrige uddannelsesgrupper. 3.6 Holdninger til den nærmeste leder Spørgsmålet om holdninger til lederadfærd er koncentreret om nærmeste leder. Kvinder og mænd er stort set enige i vurderingen af deres nærmeste leder. I gennemsnit vurderer 68 procent mænd og 70 procent kvinder i 2006 at deres nærmeste leder behersker den lederadfærd der måles på. Det svarer til resultatet af 2003-målingen. Den lederadfærd der spørges til, er sammensat af nogle udvalgte lederegenskaber. En lederadfærd der er knyttet til afdelingens/virksomhedens/arbejdspladsens performance. En mere personlig lederadfærd som influerer på hele afdelingen/virksomheden/arbejdspladsen og endelig en lederadfærd der handler om de individuelle relationer mellem leder og medarbejder. Den lederadfærd der måles på, kan således opdeles i følgende tre niveauer: Strategisk niveau træffe nødvendige beslutninger sætte mål skabe gode resultater 20
21 Organisatorisk niveau være synlig gå foran med et godt eksempel fastholde gode medarbejdere give mænd og kvinder lige vilk Individniveau inddrage dig i beslutninger som er vigtige for dit arbejde støtte udvikling af dine kompetencer skabe et godt arbejdsklima Figur 3-5 viser respondenternes vurdering af deres nærmeste leder i 2003 og Figur 3-5 Er din nærmeste leder/chef god til at? 2003 og 2006 Inddrage dig i beslutninger der er vigtige for dit arbejde Træffe nødvendige beslutninger Sætte mål Give mænd og kvinder lige vilk Skabe gode resultater Støtte udvikling af dine kompetencer Skabe et godt arbejdsklima Fastholde gode medarbejdere Være synlig Gå foran med et godt eksempel Ingen af disse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Anm.: Mulighed for flere svar. Hver respondent har i såvel 2003 som 2006 i gennemsnit afgivet syv svar ud af 11 mulige. Som det fremg af figuren, er det ikke sket de store forskydninger fra 2003 til Flest vurderer fortsat at deres nærmeste leder inddrager dem i beslutninger der er vigtige for deres arbejde. 21
22 Figur 3-6 Er din nærmeste leder/chef god til at? 2006 Inddrage dig i beslutninger der er vigtige for dit arbejde Træffe nødvendige beslutninger Give mænd og kvinder lige vilk Sætte mål Skabe gode resultater Støtte udvikling af dine kompetencer Skabe et godt arbejdsklima Fastholde gode medarbejdere Være synlig Gå foran med et godt eksempel Ingen af disse Mænd Kvinder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Anm.: Mulighed for flere svar. Hver respondent har i gennemsnit givet syv svar ud af 11 mulige. Figur 3-6 viser hvordan henholdsvis mænd og kvinder i 2006 vurderer adfærden hos deres nærmeste leder. Den inddragende ledelsesform er udbredt på danske arbejdspladser. Mere end tre ud af fire lønmodtagere (76 pct.) mener at deres nærmeste leder er god til at inddrage medarbejderne i beslutninger der er vigtige for deres arbejde. Det er mænd og kvinder stort set enige om. ens evne til at træffe de nødvendige beslutninger er også en lederadfærd som mange (75 procent) kan svare bekræftende på i relation til deres nærmeste leder. Også her er mænd og kvinder stort set enige. Ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen er en lederadfærd som kvinder finder opfyldt i lidt større udstrækning end mænd hos deres nærmeste leder. Tre ud af fire kvinder svarer således bekræftende på spørgsmålet mod 69 procent af mændene. Mænd er generelt mere tilfredse end kvinder med deres kvindelige leders evne til at give mænd og kvinder lige muligheder. Blandt de mænd der har en kvindelig leder, vurderer hele 87 procent at deres nærmeste leder er god til at give mænd og kvinder lige muligheder. Blandt kvinderne er den tilsvarende andel på 73 procent. 22
23 Hvad ang de konkrete faglige lederkompetencer, er der ligeledes stor anerkendelse af lederadfærden. Mellem 70 og 72 procent mener at deres nærmeste leder er god til at sætte mål, skabe resultater og støtte medarbejderne i at udvikle deres kompetencer. Kvinder og mænd er enige om hvor der er problemer. Det kniber således lidt med at fastholde gode medarbejdere, være synlig og gå foran med et godt eksempel. Disse områder er der den relativt ringeste tilslutning til. Det er dog stadig mellem 57 og 64 procent som synes deres nærmeste leder er god til disse opgaver. Der er nogle mindre forskelle at spore mellem aldersgrupperne n det gælder vurderingen af den nærmeste leder. Andelen der svarer ja til at deres nærmeste leder behersker de listede lederegenskaber, varierer fra 67 procent blandt de ige til 71 procent blandt de ige. Der er heller ikke nævneværdig forskel på den gennemsnitlige ledervurdering blandt privat og offentligt ansatte. 69 procent af såvel de privat som offentligt ansatte har ledere som kan de ting der i henhold til undersøgelsens målepunkter forventes af dem. De der har ledererfaring, dvs. at de selv er eller har været leder, har noget højere vurdering af deres egen nærmeste leder end dem der ikke selv har prøvet at være leder. I gennemsnit genkender 71 procent af dem der selv har erfaring med ledelse, den gode lederadfærd hos deres egen leder. Der gælder 68 procent af respondenterne som ikke selv har prøvet at være leder. Det absolut ringeste gennemsnitlige skudsmål f ledere inden for industri. 51 procent i gennemsnit kan genkende den gode lederadfærd hos deres nærmeste leder. 3.7 Mænd og kvinder som ledere Ser man på ledervurderingen alt efter om den nærmeste leder er en mand eller en kvinde, er forskellen samlet set marginal, med en svag føring til kvinder. I gennemsnit har 71 procent af dem der har en kvinde som nærmeste leder, svaret at hun er god til de nævnte lederegenskaber. For de mandlige ledere ligger gennemsnittet på 68 procent. Tabel 3-9 God lederadfærd gennemsnit. Fordelt på køn. Procent mand kvinde mand kvinde Mænds svar Kvinders svar Total, gennemsnit
24 Deler man de 10 spørgsmål op på henholdsvis strategisk, organisatorisk og individniveau fremkommer følgende fordeling af scoren for henholdsvis mænd og kvinder som ledere. Tabel 3-10 God lederadfærd gennemsnit. Fordelt på strategisk, organisatorisk og individniveau. Procent mand kvinde mand kvinde Strategisk niveau Organisatorisk niveau Individniveau Total, gennemsnit Kvinderne scorer højest på det organisatoriske niveau hvor det drejer sig om synlighed, at gå foran med et godt eksempel, fastholde gode medarbejdere og give mænd og kvinder lige vilk. Også på individniveau scorer kvindelige ledere lidt højere end mandlige (73 procent mod 70 procent). Under individniveau hører parametre som at inddrage medarbejderne i beslutninger, støtte udvikling af kompetencer og skabe et godt arbejdsmiljø. Mænd og kvinder scorer lige højt på det strategiske niveau (træffe nødvendige beslutninger, sætte mål og skabe gode resultater). Der er udsving på de enkelte elementer af god lederadfærd mellem sektorerne, f.eks. hvad ang evnen til at give mænd og kvinder lige muligheder og skabe gode resultater. 78 procent af de offentligt ansatte mener at deres nærmeste leder giver mænd og kvinder lige muligheder mod 68 procent af de privat ansatte. Modsat mener 75 procent af de privat ansatte at deres leder er god til at skabe resultater mod 67 procent af de offentligt ansatte. Hvad ang det at give mænd og kvinder lige muligheder, er det interessant at bemærke at flere kvinder end mænd vurderer at deres leder opfylder dette kriterium for god ledelse (75 procent mod 69 procent). De mandlige ledere i den private sektor f det ringeste skudsmål (65 procent). I forhold til evnen til at skabe gode resultater er der ikke forskel på kvinders og mænds vurdering af deres nærmeste leder. 24
25 4. Metode Undersøgelsens målgruppe er personer mellem 18 og 64. Interviewene er gennemført pr. telefon ved hjælp af CATI (Computer Assisted Telephone Interview) der giver mulighed for at styre hvilke respondenter der skal svare på hvilke spørgsmål, og for at afpasse spørgsmålene efter hvad respondenterne tidligere har svaret. Telefonnumre udtrækkes ved en simpel tilfældig stikprøve fra TDC s database over fastnettelefonnumre hos de fleste telefonselskaber i Danmark. IFKA arbejder med en udvælgelsesmetode der sikrer at de medvirkende husstande og personer ved undersøgelsens afslutning er repræsentativt fordelt efter de demografiske kriterier: køn, alder og geografi baseret på de seneste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik. Der ringes til private husstande med telefon, men ikke til mobiltelefoner. Der gennemføres kun ét interview i hver husstand, og der foretages flere genopkald til husstande hvor ingen respondenter i målgruppen træffes hjemme. IFKA benytter ikke vejninger eller andre typer af efterfølgende stratifikation. Interviewarbejdet til denne 2006-rapport er gennemført i perioden fra lørdag den 8. april til og med lørdag den 29. april 2006 af instituttets egne interviewere. Der er gennemført interview med respondenter i arbejdsstyrken respondenter er aktuelt i beskæftigelse enten i privat (811) eller offentlig (562) ansættelse. Resten er enten selvstændige (149), arbejdsløse (76), studerende (235), pensionister/efterlønsmodtagere (134) eller andre (34). Blandt de respondenter er 673 kvinder og 700 mænd. 25
26
27 5. Læsevejledning til bilagstabeller og bilagsoversigt Tallene i tabellerne er angivet i procenter. De to nederste rækker i hver tabel er dog absolutte tal der viser hvor mange respondenter og hvor mange svar der er repræsenteret i hver kolonne. Procentangivelserne i tabellerne er beregnet lodret på basis af antal respondenter. Det betyder at tallet i næstnederste række i hver kolonne ligger til grund for procentberegningerne. Medmindre der er tale om et spørgsmål der giver mulighed for flere svar, som tilfældet er med spørgsmålet om vurdering af lederadfærd, skal procenterne give 100 n man summerer dem lodret for hver kolonne enkeltvis. Bilag 1 viser svarene på Ligestillingsministeriets spørgsmål i henholdsvis 2003 og Bilag 2 viser svarfordelingen på køn og alder i Bilag 3 viser svarfordeling i 2006 på uddannelse og beskæftigelse i privat og offentlig sektor. Her er foretaget en yderligere opdeling alt efter om respondenterne har en mand eller en kvinde som nærmeste leder (LM/LK), og om der er børn under 15 i husstanden. Bilag 4 viser svarfordelingen i 2006 opdelt på sektorer. Bilag 5 viser svarfordelingen i 2006 fordelt på geografi. Bilag 6 viser svarfordelingen i 2006 alt efter lederens køn og efter respondentens køn. Bilag 7 viser svarene i 2006 fordelt på køn og beskæftigelsesforhold. 27
28
29 IFKA Juni 2003 og April 2006 Marginaltal Procenter lodret beregnet af antal respondenter Tabel 1 Er din nærmeste leder/chef god til at...? Træffe nødvendige beslutni 72,5 74,8 Sætte mål 73,5 72,5 Skabe gode resultater 71,5 71,8 Være synlig 65,5 62,9 Gå foran med et godt ekse 57,9 57,0 Fastholde gode medarbejde 65,9 63,7 Give mænd og kvinder lige 75,1 72,0 Inddrage dig i beslutninger 76,6 75,5 Støtte udviklingen af dine k 72,5 69,9 Skabe et godt arbejdsklima 70,2 68,1 Ingen af disse 3,6 3,
30 Bilag 1 Tabel 2 Er din nærmeste leder/chef...? En mand 69,1 70,3 En kvinde 30,9 29, Tabel 3 Har du selv et job som leder/chef...? Ja 26,3 29,6 Nej 70,7 67,2 Har haft 3,0 3,
31 Bilag 1 Tabel 4 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste 5? Ja 29,6 31,4 Nej 70,4 68, Tabel 5 Var det en mand eller en kvinde der opfordrede dig til at søge lederstillingen? En mand - 65,4 En kvinde - 30,2 Ved ikke - 4,
32 Bilag 1 Tabel 6 Overvejer du at søge en ny lederstilling inden for de næste 5? Nej 74,5 74,2 Ja, inden for 0-1 6,1 7,4 Ja, inden for ,1 10,5 Ja, inden for 4-5 8,3 7, Tabel 7 Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste 2-3? Ja, er medlem - 7,4 Har været medlem - 4,5 Nej - 88,0 Ved ikke - 0,
33 Bilag 1 Tabel 8 Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende 2-3? Ja - 41,1 Nej - 56,3 Ved ikke - 2,
34
35 IFKA April 2006 Basis: interview Kryds på alder Procenter lodret beregnet af antal respondenter Tabel 1 Er din nærmeste leder/chef god til at...? Total Træffe nødvendige beslutni Sætte mål Skabe gode resultater Være synlig Gå foran med et godt ekse Fastholde gode medarbejde Give mænd og kvinder lige Inddrage dig i beslutninger Støtte udviklingen af dine k Skabe et godt arbejdsklima Ingen af disse
36 IFKA Bilag 2 Tabel 2 Er din nærmeste leder/chef...? Total En mand En kvinde Tabel 3 Har du selv et job som leder/chef...? Total Ja Nej Har haft
37 IFKA Bilag 2 Tabel 4 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste 5? Total Ja Nej Tabel 5 Var det en mand eller en kvinde der opfordrede dig til at søge lederstillingen? Total En mand En kvinde Ved ikke
38 IFKA Bilag 2 Tabel 6 Overvejer du at søge en ny lederstilling inden for de næste 5? Total Nej Ja, inden for Ja, inden for Ja, inden for Tabel 7 Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste 2-3? Total Ja, er medlem Har været medlem Nej Ved ikke
39 Tabel 8 Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende 2-3? IFKA Bilag 2 Total Ja Nej Ved ikke
40
41 IFKA April 2006 Basis: interview Procenter lodret beregnet af antal respondenter Kryds på uddannelse, privat/offentlig ansættelse, køn på leder samt børn under 15 i hustanden Tabel 1 Er din nærmeste leder/chef god til at...? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 Træffe nødvendige beslutni Sætte mål Skabe gode resultater Være synlig Gå foran med et godt ekse Fastholde gode medarbejde Give mænd og kvinder lige Inddrage dig i beslutninger Støtte udviklingen af dine k Skabe et godt arbejdsklima Ingen af disse
42 IFKA Bilag 3 Tabel 2 Er din nærmeste leder/chef...? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 En mand En kvinde Tabel 3 Har du selv et job som leder/chef...? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 Ja Nej Har haft
43 IFKA Bilag 3 Tabel 4 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste 5? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 Ja Nej Tabel 5 Var det en mand eller en kvinde der opfordrede dig til at søge lederstillingen? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 En mand En kvinde Ved ikke
44 IFKA Bilag 3 Tabel 6 Overvejer du at søge en ny lederstilling inden for de næste 5? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 Nej Ja, inden for Ja, inden for Ja, inden for Tabel 7 Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste 2-3? Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 Ja, er medlem Har været medlem Nej Ved ikke
45 Tabel 8 Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende 2-3? IFKA Bilag 3 Total Ingen udd. Erhvs. KVU + udd. MVU LVU Privat Offentl. ansat ansat Privat LM Privat Offentl. Offentl. LK LM LK Børn u. 15 Børn u. 15 Ja Nej Ved ikke
46
47 IFKA April 2006 Basis: interview Kryds på branche Procenter lodret beregnet af antal respondenter Tabel 1 Er din nærmeste leder/chef god til at...? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet Træffe nødvendige beslutni Sætte mål Skabe gode resultater Være synlig Gå foran med et godt ekse Fastholde gode medarbejde Give mænd og kvinder lige Inddrage dig i beslutninger Støtte udviklingen af dine k Skabe et godt arbejdsklima Ingen af disse
48 IFKA Bilag 4 Tabel 2 Er din nærmeste leder/chef...? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet En mand En kvinde Tabel 3 Har du selv et job som leder/chef...? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet Ja Nej Har haft
49 IFKA Bilag 4 Tabel 4 Er du blevet opfordret til at søge en lederstilling inden for de sidste 5? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet Ja Nej Tabel 5 Var det en mand eller en kvinde der opfordrede dig til at søge lederstillingen? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet En mand En kvinde Ved ikke
50 IFKA Bilag 4 Tabel 6 Overvejer du at søge en ny lederstilling inden for de næste 5? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet Nej Ja, inden for Ja, inden for Ja, inden for Tabel 7 Er du eller har du været medlem af en virksomhedsbestyrelse inden for de seneste 2-3? Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet Ja, er medlem Har været medlem Nej Ved ikke
51 Tabel 8 Er du villig til at påtage dig arbejde som bestyrelsesmedlem i en virksomhed inden for de kommende 2-3? IFKA Bilag 4 Total Handel Byg& anl Trans Industri Finans port Under visning Social Privat service Off. service Andet Ja Nej Ved ikke
IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk
Læs mereIFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere 2003. Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til r som ledere 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website
Læs mereIFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70
Læs mereIFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereErhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn
alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereGladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.
Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereLederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereOffentligt ansattes frokostpause
Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mere1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereIFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs merePortræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereDen uforsikrede restgruppe
1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereVærdi af lederuddannelse
Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE
ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE og tilfredshed med jobcentrenes indsats Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Januar 18 HOVEDKONKLUSION: Hovedparten af de virksomheder, der samarbejder
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereMedarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse
Thomas Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 MARTS 19 Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse Der er 1. beskæftigede i DI s vandvirksomheder. Relativt mange har videregående uddannelser. En
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mereDen uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer
22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereØkonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.
CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mere