Trafikulykker for året 2018

Transkript

1 Trafikulykker for året 2018

2 Titel Trafikulykker for året 2018 Dato: Maj 2019 ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik, kan du kontakte vores eksperter: Ida Hvid Ingeniør Direkte Lartey Lawson Ulykkesstatistik Direkte Mobil

3 Indhold Det skete i trafikken i Forudsætninger og indhold 7 Generel udvikling Den historiske udvikling 11 Transportmidler 13 Ulykkessituationer 16 Her sker ulykkerne 18 Mænd og kvinder 20 Alder 22 Spiritusulykker 24 Regioner 26 Vejtyper 29 Bilag med tabeller 30

4 Opsummering af ulykker 2017 Sammenfatning Det skete i trafikken i trafikulykker i Danmark i I 23 % af disse ulykker kom en person til skade eller mistede livet, mens 77 % af ulykkerne alene var med materiel skade. 171 mistede livet i 2018 Fordeling af ulykker % 23% Ulykker alene med materielskade Ulykker med personskade kom lettere til skade i trafikken personer kom alvorligt til skade 4

5 Opsummering af ulykker dræbte og cyklister det højeste siden dræbte bilister det laveste i mere end 10 år 17 dræbte i alderen år det laveste i mere end 10 år Fordeling af dræbte og 42% 27% 13% personbiler cyklister fodgængere 5

6 Baggrund for statistikken 6

7 Baggrund for statistikken Forudsætninger og indhold Dette hæfte indeholder en statistisk beskrivelse af trafikulykker i Hæftet er bygget op om en række udvalgte temaer for trafikulykker for eksempel typer af ulykker, alder på de involverede, implicerede transportmidler m.m. Desuden er der bagerst i hæftet et antal tabeller, hvor du kan finde specifikke tal for de forskellige trafikulykker. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse: Vejdirektoratet. Definitioner Statistikken omfatter udelukkende politiregistrerede trafikulykker, der er sket på offentligt tilgængeligt færdselsareal (altså ikke på privat grund så som marker, gårdspladser osv.), og hvor der var mindst ét kørende element involveret (cykel eller motorkøretøj). Ulykkerne opdeles i personskadeulykker og materielskadeulykker. Personskadeulykker er ulykker, hvor en eller flere personer er dræbt eller er kommet til skade. Materielskadeulykker er de ulykker, hvor der alene er materielle skader. Trafikdræbte betegnes som dræbte og defineres som personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Personer, der har begået selvmord i trafikken, eller er døde før ulykken, fx som følge af hjertestop, defineres ikke som dræbte i statistikken. Personskade anvendes om skader, der kræver behandling hos læge eller tandlæge, eller som har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Personskader opdeles i alvorligt og lettere. Alvorlige personskader omfatter fx kranie- eller knoglebrud, hjernerystelse, læsioner af brystkasse, rygsøjle eller nakke samt svære forstuvninger. Mindre alvorlige personskader, der kræver behandling hos læge eller tandlæge, defineres som lettere tilskadekomst. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. Kilde Statistikken omfatter udelukkende de trafikulykker, som politiet har registreret, og den bygger på de informationer, Vejdirektoratet modtager fra politiets ulykkesregister i POLSAS. Mørketal: En del af de ulykker, der sker på vejnettet, kommer ikke til politiets kendskab, og indgår derfor ikke i statistikken. Generelt vurderes det, at mørketallet er størst blandt mindre alvorlige ulykker. For en mere detaljeret beskrivelse af, hvornår politiet registrerer trafikulykker henvises til Indberetning af færdselsuheld : Link til rapport Oplysninger om udviklingen i antallet af kørte kilometer på vejnettet (trafikarbejde) stammer fra Vejdirektoratets Nøgletal om vejtransport : Link til rapport Spiritusulykker er ulykker, hvor mindst én fører eller fodgænger har haft en promille større end 0,50 promille, eller er skønnet påvirket. 7

8 Generel udvikling Generel udvikling Udviklingen i dræbte og er stagneret Færre dræbte men flere i 2018 Antallet af dræbte og er samlet set faldet siden 2008, men udviklingen er stagneret de seneste fem år. I 2017 og 2018 har antallet af dræbte været relativt lavt, mens antallet af er steget i 2018, når man sammenligner med de seneste fem år. En forklaring på, at der er færre dræbte, kan være, at flere kører i nyere og mere sikre biler, så ulykkerne bliver mindre alvorlige. Samtidig arbejdes der løbende på at forbedre vejnettet og gøre det mere trafiksikkert, både for at reducere antallet af ulykker, men også for at begrænse risikoen for, at ulykkerne får alvorlige konsekvenser. For eksempel er tiltag som at fjerne faste genstande langs vejene eller at opsætte autoværn og eftergivelige master ikke noget, der forhindrer ulykkerne i at ske, men de har stor betydning for, hvor alvorlige ulykkerne kan blive. Det stigende antal i trafikken betyder, at der fortsat bør være fokus på trafiksikkerhedsindsatsen i Danmark. og i alt Lettere Alvorligt

9 Generel udvikling Færre mistede livet i trafikken i 2018 For antallet af dræbte har der været et generelt fald siden 2008, dog er udviklingen stagneret de senere år. Siden 2012 har antallet af dræbte været mindre end 200 om året, undtagen i 2016 hvor antallet var højere. I 2018 var der 171 dræbte i trafikken. Det er det laveste antal siden Udviklingen i antallet af dræbte fremgår af bilag tabel 1. I 2018 har der især været færre dræbte bilister og færre dræbte i aldersgruppen år. Flere kom til skade i trafikken i 2018 I 2018 kom personer alvorligt til skade. Det er det højeste antal siden 2013, hvor person kom alvorligt til skade Antallet af lettere var i 2018, hvilket er på niveau med de foregående fire år Alvorligt Lettere Personskader opdeles i dræbte, alvorligt og lettere. Alvorlige personskader omfatter fx kranieeller knoglebrud, hjernerystelse, læsioner af brystkasse, rygsøjle eller nakke samt svære forstuvninger. Mindre alvorlige personskader, der kræver behandling hos læge eller tandlæge, defineres som lettere tilskadekomst. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst

10 Generel udvikling Antallet af ulykker med personskade steg i 2018 Udviklingen i antallet af ulykker, hvor en person er kommet til skade eller har mistet livet, er stagneret de seneste fem år. I 2018 blev der registreret personskadeulykker. Det er det højeste antal siden 2013, hvor der var ulykker med personskade. Flere ulykker med materielskade Siden 2010 er antallet af ulykker alene med materielskade steget. I 2018 blev der registreret materielskadeulykker, hvilket er det højeste antal i mere end ti år. Udviklingen i antallet af ulykker og personskader kan ses i bilag tabel 1. Ulykker alene med materielskade % Ulykker alene med materielskade Ulykker med personskade Andelen af personskadeulykker er faldet støt fra 36 % i 2008 til 23 % i 2018 Fordeling af ulykker % Ulykker med personskade

11 Den historiske udvikling Den historiske udvikling Antallet af dræbte er faldet med 86 % gennem de sidste 50 år i samme periode er trafikken mere end fordoblet Fra biltrafikken for alvor kom i gang efter 2. verdenskrig og frem til starten af 1970 erne, skete der en voldsom udvikling i antallet af dræbte i trafikken. Biltrafikken steg fortsat støt i takt med, at biler blev allemandseje, og antallet af kørte km er mere end fordoblet fra 1970 og frem til i dag. Siden 1970 er antallet af trafikdræbte faldet fra ca til færre end 200 pr. år. Dette skyldes en målrettet indsats gennem en bred vifte af tiltag for at forbedre trafiksikkerheden sammenlignet med kørte km Mia. kørte km Mere end 1200 dræbte om året i 70 erne Antallet af dræbte topper i 1971 med dræbte. Det er mere end syv gange så mange som de 171 dræbte i Siden 1971 har vi set et generelt fald med forskellige markante spring. Det første store fald er mellem 1973 og Det kan i høj grad tilskrives indførelsen af generelle hastighedsgrænser. Sikkerhedsudstyr redder liv Den efterfølgende nedgang skyldes bl.a. indførelsen af tvungen brug af sikkerhedsudstyr som fx sikkerhedsseler i køretøjer og hjelme til førere af motorcykel og knallert, der blev indført i slutningen af 1970 erne. Vejene indrettes sikkert Vejene bliver løbende forbedret, bl.a. ved at ombygge ulykkesbelastede kryds og strækninger. Rundkørsler eller etablering af en separat venstresvingsbane i signalanlæg giver færre ulykker i kryds, mens f.eks. rumleriller og autoværn er effektive trafiksikkerhedstiltag på strækninger i det åbne land. Politiindsatser øger trafiksikkerheden I 00 erne har tiltag som klip i kørekortet, automatisk fartkontrol samt et øget fokus på at bekæmpe spirituskørsel blandt andet haft en gavnlig effekt på trafiksikkerheden. 11

12 Transportmidler 12

13 Transportmidler Transportmidler Flest kommer fortsat til skade i biler, men cykelulykker er steget i 2018 og i 2018 fordelt på trafikantgrupper Personbil 42% Varebil Lastbil/bus 1% 2% MC 7% Knallert 45 1% Knallert 30 7% Cykel 27% Fodgænger 13% Andet 0% Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Udviklingen har generelt været bedst for bilister, mens det er gået den modsatte vej for cyklister I 2018 var 46 % af de dræbte og bilister (personbiler, varebiler eller lastbiler), mens 40 % af de dræbte og var cyklister eller fodgængere. Over de seneste 11 år er andelen af dræbte og bilister blevet mindre, mens cyklister og fodgængere udgør en større andel af de dræbte og end tidligere. Cyklister og fodgængere er ikke beskyttet på samme måde som personer i et køretøj, når de færdes i trafi kken, og der er derfor større risiko for, at de kommer til skade, når de er involveret i en ulykke. Fald i dræbte i personbil i 2018 For bilisternes vedkommende er der de senere år sket en udskiftning i vognparken til nyere og mere sikre biler, hvilket kan have betydning for, at færre bilister bliver dræbt i trafi kken, fordi køretøjerne i højere grad beskytter mod de mest alvorlige skader. Antallet af dræbte i personbil er faldet i 2018, når man sammenligner med tidligere år, mens antallet af bilister er på niveau med tidligere år. I 2018 kom bilister i personbiler til skade i trafi kken mens 65 mistede livet, hvilket er det laveste antal i mere end ti år. Bilen er stadig det transportmiddel, som fl est kommer til skade eller bliver dræbt i, hvilket i høj grad skyldes, at bilen er det mest anvendte transportmiddel. 13

14 Transportmidler Mange på cykel i 2018 Særligt for cyklisterne var 2018 et dårligt år i trafi kken. 28 cyklister mistede livet, og 893 kom til skade i trafi kken. Antallet af dræbte cyklister er på niveau med de seneste år, mens der er sket en stigning i antallet af cyklister i 2018 i forhold til tidligere år, hvor ca. 800 cyklister årligt er kommet til skade eller er blevet dræbt i en trafi kulykke. Der er især sket en stigning i antallet af på el-cykel. El-cykler er en ny type af cykel, som vi først er begyndt at se på gaden inden for de senere år. I 2018 udgjorde el-cyklister ca. 10 % af alle cyklister. I 2018 blev ca. 5 % de km, der blev kørt på cykel, kørt på en el-cykel. 10% og cyklister i % Antallet af el-cyklister er steget gradvist i perioden fra 2012 til I den syvårige periode er der registreret 21 dræbte og 251 el-cyklister. Antallet af dræbte el-cyklister har ligget på to-tre dræbte pr. år i perioden fra I 2018 blev seks el-cyklister dræbt i trafi kken. Antallet af pr. år er steget fra seks el-cyklister i 2012 til 84 i To af de elcyklister kørte på speedpedelecs, som er en særlig hurtig el-cykel, som blev indført som forsøgsordning i Hovedparten (84 %) af de dræbte og el-cyklister i perioden var over 44 år, og ca. 2/3 af var kvinder. Stigningen i antallet af el-cyklister skyldes især, at der bliver kørt mere på elcykel. Samtidig kan en del af forklaringen være, at ulykkerne i højere grad er blevet registreret som el-cykler (frem for blot som cykler), efterhånden som kendskabet til dem er steget. Motorcyklister og fodgængere udgør stor set samme andel som tidligere Antallet af dræbte og fodgængere har stort set været uændret siden 2012, hvor der har været ca. 400 dræbte og fodgængere pr. år. Dette er dog lidt højere i 2018 end i de foregående fem år, idet 450 fodgængere blev dræbt eller kom til skade i trafi kken. I 2017 var antallet af dræbte motorcyklister usædvanligt lavt, fordi der ikke var nogle motorcyklister, der mistede livet i første halvår af I 2018 er antallet af dræbte motorcyklister tilbage på niveau med de foregående år. Antallet af motorcyklister er også på niveau med de foregående år. Siden 2013 har der i gennemsnit være ca. 230 motorcyklister pr. år, der kom til skade eller mistede livet i trafi kken. Mange ulykker med personskade i maj og oktober I 2018 var der usædvanligt mange ulykker med personskade i maj og oktober. Der var især fl ere cyklister og motorcyklister, der kom til skade i disse to måneder. Det kan hænge sammen med at både maj og oktober var varmere, tørrere og mere solrige end normalt, og at det derfor har været mere attraktivt at cykle og at køre på motorcykel. Færre kører på knallert, og det giver færre ulykker 244 personer kom til skade eller blev dræbt på en knallert 30 i 2018, mens det gjaldt for 25 personer på en knallert 45. Antallet af dræbte og knallertkørere er generelt faldet de seneste ti år. For både knallert 30 (lille knallert) og knallert 45 (stor knallert) kan noget af forklaringen på faldet være, at disse transportmidler ikke længere er så populære som tidligere. Små motoriserede køretøjer såsom løbehjul og skateboards med motor blev som en forsøgsordning gjort lovlige på cykelstier fra 1. januar Det er derfor endnu for tidligt at sige noget om trafi kulykker med disse køretøjer. Antallet af dræbte og fremgår af bilag tabel 3. 14

15 15 Transportmidler Personbil Varebil Lastbil/bus Knallert 45 Knallert Fodgænger Motorcykel Personbil, varebil og lastbil/bus Knallert Fodgænger Motorcykel Cykel El-cykel Cykel og fordelt på køretøjer

16 Ulykkessituationer Ulykkessituationer Knap hver 6. ulykke med personskade var en fodgængerulykke i 2018 Hovedsituationer Se tallene for 2018 under bilag i tabel Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende

17 Ulykkessituationer Hvem er involveret i ulykker med personskade? Mere end halvdelen af de, der blev dræbt eller kom til skade, var involveret i ulykker, hvor modparten var en personbil. Modpart Andet +2 mere end to parter Solo ingen modpart og Andet Højresvingsulykker Der sker relativt få ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister. Men når de sker, er der ofte tale om alvorlige ulykker. Spøgelsesbilister Hvert år indmeldes der ca spøgelsesbilister til Vejdirektoratets Trafikcenter. Heldigvis sker der kun få ulykker med personskade som følge af spøgelsesbilisme. I 2018 var der fem ulykker med spøgelsesbilister på motorveje, og tre af disse var ulykker med personskade. En person blev dræbt, og fem personer kom til skade. Tidligere undersøgelser har vist, at ca. 60 % af spøgelsesbilister er i en tilstand, som påvirker deres evne til at køre bil, enten ved at være alkohol- eller stofpåvirkede eller demente. Personer med forringede orienterings- og vurderingsevne udgør således en væsentlig del af de registrerede spøgelsesbilister. I 2018 blev der registreret 34 højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. I knap halvdelen af ulykkerne kom en cyklist til skade. Fire cyklister mistede livet, otte kom alvorligt til skade og fi re kom lettere til skade. Hovedparten af højresvingsulykkerne med lastbiler og cyklister skete i byzone, og ca. to ud af tre skete i 4-benede kryds. 34 højresvingsulykker i 2018 mellem lastbiler og cyklister 17

18 Her sker ulykkerne Her sker ulykkerne Fire ud af ti ulykker med personskade er sket på lige vejstrækninger 2% Ind- og udkørsel 1% Selvstændig cykelsti 3% Rundkørsel 4% Andet 7% Kurve Vejforløb I 2018 var 42 % af ulykkerne med personskade sket på en lige vejstrækning og 7 % var sket i en kurve. 40 % af ulykkerne med personskade skete i kryds. Personskadeulykker fordelt på vejudforming Halvdelen var i 4-benede kryds og halvdelen i 3-benede kryds. 40% Kryds 42% Lige vej Ulykker i by og på land I 2018 skete ca. 2/3 af alle ulykkerne i byerne. I byerne er der typisk mange kryds, tæt trafi k og mange forskellige trafi kanter. Derfor opstår der fl ere situationer, hvor der er risiko for ulykker. 33% Ca. 2/3 af ulykkerne sker i byzonerne 67% By Land Ulykker i byerne er dog typisk mindre alvorlige end de ulykker, der sker i landzone. Hovedparten af dødsulykkerne sker uden for byerne, og i 2018 skete 116 ud af 164 dødsulykker i landzone. Uden for byerne er hastigheden højere, så når en ulykke sker, er risikoen for personskade større. 2/3 af de, der blev dræbt eller kom til skade i landzone i 2018 var bilister, hvilket blandt andet hænger sammen med, at biler udgør en meget stor andel af trafi kken uden for byerne Mere end 2/3 af de, der blev dræbt eller kom til skade i byerne var lette trafi kanter (cyklister, fodgængere og knallert 30 kørere). Det skyldes dels, at der er fl ere lette trafi kanter i byerne end på landet, og dels at biler og lette trafi kanter typisk ikke er adskilt i samme grad i byerne, som på landet Alvorligt Lettere 18

19 Her sker ulykkerne Hvornår sker ulykkerne? Hovedparten af ulykkerne sker på hverdage særligt i myldretiderne. Det gælder både for ulykker med personskade og ulykker alene med materielskade. Det hænger sammen med, at der er fl est trafi kanter på vejene i disse tidsrum. Desuden sker der fl ere ulykker fredag og lørdag aften og nat, end der gør på de andre ugedage. Søndag Lørdag Fredag Torsdag Onsdag Tirsdag Mandag

20 Mænd og kvinder Mænd og kvinder Langt flere mænd end kvinder kommer til skade i trafikken Syv ud af ti dræbte i trafikken i 2018 var mænd 122 mænd og 49 kvinder blev dræbt i trafikken i Det vil sige, at 2,5 gange så mange mænd som kvinder mistede livet i trafikken sidste år. Også blandt er andelen af mænd højere end andelen af kvinder. Fordelingen af dræbte og mænd og kvinder varierer med alderen, men for hovedparten af aldersgrupperne gælder det, at langt flere mænd end kvinder bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. I 2018 var 61 % af de dræbte og i alderen 15 til 64 mænd. Herefter aftager andelen af mænd, og der var lige mange dræbte og mænd og kvinder blandt de, der var over 74 år. Tabel 5A i bilaget viser antal dræbte og fordelt på alder og køretøj, mens tabel 5B og 5C viser dette for hhv. mænd og kvinder. og fordelt på køn og alder Antal Alder 20

21 Mænd og kvinder Flere alvorligt blandt mænd end blandt kvinder Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. I 2018 var 71 % af de dræbte og 61 % af de alvorligt mænd, mens 56 % af de lettere var mænd. Dette mønster ses også de foregående ti år. Der er altså en tendens til, at mænd kommer mere alvorligt til skade end kvinder, når de er involveret i trafikulykker Alvorligt Lettere

22 Alder Alder Flest unge kommer til skade i trafikken, men ældre udgør en stor andel af de dræbte Personbil Varebil Lastbil/bus Størst fald i antallet af dræbte og børn og unge Siden 2008 har der generelt været et fald i antallet af dræbte og, og faldet har været markant større blandt børn og unge, som er i alderen 0-24 år, end blandt personer over 24 år. Fra 2008 til 2018 er antallet af børn og unge, der blev dræbt eller kom til skade i trafikken, faldet med 62 %, mens antallet af dræbte og over 24 år kun er faldet med 36 %. I 2018 var der 913 børn og unge, der kom til skade i trafikken, hvilket er det laveste antal i mere end ti år. Der var dræbte og over 24 år, hvilket er det højeste antal siden Unge mellem 15 og 24 år er dog fortsat overrepræsenterede i ulykkesstatistikken. MC Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger 30% fodgænger 44% personbil 25% personbil 56% personbil og 0-16 årige og årige og årige 42% knallert 30 Få børn bliver dræbt eller kommer til skade Der sker relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år. 4 % af alle dræbte og i 2018 var børn. Denne aldersgruppe udgør 17 % af befolkningen. Børn mellem 0 og 14 år færdes ikke selvstændigt i trafikken i lige så høj grad som den øvrige del af befolkningen. Det kan være en del af forklaringen på, at der er så få børn, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken. Næsten halvdelen af de børn i alderen 0-14 år, som blev dræbt eller kom til skade i trafikken i 2018, var passagerer i en bil, og knap en tredjedel var fodgængere. Flest unge bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken Der var en overvægt af dræbte og i alderen fra 15 til 24 år. Aldersgruppen år udgør 22 % af de dræbte og i Denne aldersgruppe udgør dog kun 13 % af befolkningen. Det er i aldersgruppen år, at de unge begynder at færdes som førere af et motorkøretøj. Som ny trafikant med motorkøretøj har de endnu ikke opnået en stor rutine i at færdes i trafikken, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor de udgør en overvægt af de dræbte og i trafikken i forhold til den øvrige befolkning. Næsten halvdelen af de årige, som blev dræbt eller kom til skade i trafikken i 2018, kørte på knallert, og næsten to tredjedele af de årige kørte personbil, varebil, eller motorcykel. Siden 1. januar 2017 har det været muligt for 17-årige at tage kørekort som led i en forsøgsordning. Der er lidt flere ulykker med 17-årige førere i 2018, end der har været de foregående fem år, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at der er flere 17-årige, der kører bil efter at ordningen er trådt i kraft. Generelt er antallet af faldet over de seneste ti år det gælder også for 17-årige. 22

23 Alder Ældre udgør en større andel af dræbte og en mindre andel af 7 % af de dræbte og var over 74 år, hvilket også svarer til andelen af befolkningen i Der var dog en større andel af de ældre, der omkom i trafikken, end der var for de øvrige aldersgrupper. Ældre er mere skrøbelige og har derfor større risiko for at komme alvorligt til skade, når de er involveret i en ulykke. Dette kan være en af forklaringerne på, at de udgør en større andel af de dræbte. Knap en tredjedel af de ældre over 74, der blev dræbt eller kom til skade i trafikken i 2018, var fodgængere, og kun 3 % kørte på motorcykel eller knallert. Fra 1. juli 2017 udgik det obligatoriske lægetjek for bilister, som er 75 år og derover. I stedet forpligtes lægerne til at holde et ekstra godt øje med de ældre patienter og anvende muligheden for at udstede et lægeligt kørselsforbud. Idet den nye ordning kun har været gældende i kort tid, kan der endnu ikke ses en effekt på andelen af ældre, der er involveret i ulykker, men det vil være relevant at følge udviklingen i de kommende år. Antallet af dræbte og fordelt på aldersgrupper kan ses i bilag tabel 5A. 30% fodgænger og over 74 år 41% personbil og fordelt på alder 3,0 2,5 Alvorligt tilskadekommen Lettere tilskadekommen Dræbt Befolkningen 2,0 Andel i procent 1,5 1,0 0,5 0, Alder 23

24 Spiritusulykker Spiritusulykker 32 personer blev dræbt og 364 kom til skade i spiritusulykker i 2018 Antallet af spiritusulykker med personskade er faldet med ca. 23 % fra , mens der ikke har været noget væsentligt fald i personskadeulykker generelt. Med spiritus Uden spiritus Der var spiritus involveret i 329 ulykker, hvor en person kom til skade eller blev dræbt, mens det gjaldt for af de ulykker, hvor der kun var materiel skade i Spiritusulykker udgjorde 11 % af alle ulykker i personer blev dræbt og 364 kom til skade i spiritusulykker i Hovedparten af de, der kom til skade i en spiritusulykke, var selv påvirkede. Antal spiritusulykker samt dræbte og kan ses i bilag tabel 6. Personskadesulykker % 11% 12% 13% 14% 15% I figuren til højre ses udviklingen i antallet af personskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2018 sammenlignet med de foregående fem år. Hvornår sker spiritusulykkerne? Der er flest spiritusulykker i weekenden, særligt fredag og lørdag aften og nat. I 2018 var 37 % af alle spiritusulykker registreret fredag og lørdag aften og nat (mellem kl. 18 og 06). 22 % af spiritusulykkerne skete mandagtorsdag mellem kl. 15 og 00. Søndag Lørdag Fredag Torsdag Onsdag Tirsdag Mandag % Spirituspåvirkede førere og fodgængere 14% Alder og køn I 2018 var 86 % af de spirituspåvirkede førere og fodgængere, der var involveret i trafikulykker, mænd. Næsten halvdelen (46 %) af disse mænd var mellem 18 og 34 år

25 Spiritusulykker 25

26 Regioner Regioner Udviklingen i de fem danske regioner følger landsudviklingen og Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland Personskadeulykker Der har været en ensartet udvikling i de fem regioner fra 2008 til 2018, idet der har været et fald i antallet af ulykker med personskade i starten af perioden, og udviklingen er stagneret de seneste år. På landsplan er antallet af ulykker med personskader faldet med 41 % fra 2008 til Det største fald ses i Region Syddanmark, hvor antallet af ulykker med personskade er faldet med 54 % i løbet af den 11-årige periode. Fra 2017 til 2018 har Region Midtjylland haft et fald på 2 % i antallet af ulykker med personskade, mens der har været en stigning i de øvrige regioner. Se fl ere tal under bilag i tabel Materielskadeulykker

27 Regioner Antal ulykker i de fem regioner Antallet af ulykker varierer fra region til region. I 2018 er der sket flest ulykker i Region Hovedstaden og færrest ulykker i Region Nordjylland. Nordjylland Midtjylland 40% 26% 60% 74% Forskellen i antallet af ulykker skyldes primært, at der er stor forskel på hvor meget trafik, der er i de enkelte regioner. Syddanmark Hovedstaden 17% 83% 23% 77% Sjælland 21% 79% Personskadeulykker Materielskadeulykker Andel af dræbte og fordelt på alder Nordjylland 3% 8% 21% 14% 12% 13% 13% 7% 7% Midtjylland 3% 6% 18% 15% 12% 15% 15% 8% 7% Syddanmark 4% 6% 15% 16% 15% 12% 13% 10% 9% Hovedstaden 3% 3% 14% 19% 15% 17% 14% 9% 5% Sjælland 2% 5% 17% 14% 12% 14% 16% 10% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldersinddelinger I Region Nordjylland er andelen af dræbte og i aldersgruppen år større end i de øvrige regioner. Andelen af dræbte og over 64 år er størst i Region Syddanmark og Region Sjælland. Vejdirektoratet udgiver hvert år en rapport over ulykker fordelt på politikredse. Her findes en mere detaljeret gennemgang af ulykkesudviklingen i de enkelte landsdele. 27

28 Vejtyper 28

29 Vejtyper Vejtyper Motorveje er stadig den sikreste vejtype Antallet af personskader er faldet på alle vejtyper siden De største fald ses på landevejene, hvor antallet af ulykker er mere end halveret fra 2008 til På trods af at antallet af kørte km på motorveje er steget med ca. 34 % fra 2008 til 2018, er antallet af ulykker med personskade faldet med 25 % i samme periode. På de øvrige vejtyper har der været en begrænset trafikvækst på ca. 2 %. Langt hovedparten af personskaderne i 2018 er sket på landeveje eller byveje, idet ca. 35 % af de dræbte og er kommet til skade på landeveje, mens ca. 55 % er kommet til skade på byveje. Denne fordeling har stort set været uændret i hele perioden fra 2008 til Antallet af dræbte og på motorveje er faldet indtil 2014, men er steget siden da. I 2018 var der 234 dræbte og på motorveje, hvilket er på niveau med 2015 og Motorveje er dog fortsat den mest sikre vejtype at færdes på. og på byveje, landeveje, motorveje, ramper og motortrafikveje Byveje 1500 Landeveje Motorveje Ramper Motortrafikveje Ramper omfatter til- og frakørselsramper på motorveje og motortrafikveje. Landeveje omfatter øvrige veje uden for byområder. 29

30 Bilag Bilag med tabeller Tabel 1: Antal ulykker og personskader i 2018 sammenlignet med de foregående 10 år. År Personskade Antal ulykker Materialeskade I alt Alvorligt Antal personskader Lettere I alt Procentvis ændring ,0% 11,0% -8,0% -57,9% -34,2% -53,9% -45,4% 30

31 Bilag Tabel 2: Antal ulykker og personskader i 2018 sammenlignet med 2017 fordelt på måneder. År Personskade Antal ulykker Materiale skade I alt Alvorligt Antal personskader Lettere I alt 2017 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Procentvis ændring ,3% +9,4% +8,6% -2,3% +6,0% +2,7% +4,2% 31

32 Bilag Tabel 3: Antal personskader fordelt på transportmiddel i 2018 sammenlignet med *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Personbil Varebil Lastbil/ Bus Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Motorcykel Fodgænger I alt Alvorligt Lettere Personskader i alt Alvorligt Lettere Personskader i alt Procentvis ændring ,6% -1,5% +5,1% +4,5% -34,2% -7,2% +16,1% -55,6% +8,2% +4,2% Flere el-cykler betyder flere el-cyklister Der er kommet flere el-cyklister på vejene i løbet af de senere år, og derfor stiger antallet af el-cyklister. I 2018 udgjorde el-cyklister ca. 10 % af alle dræbte og cyklister. Antal ulykker med el-cykler el-cyklister Tilskadekomne el-cyklister Bemærk: Antal cykler i tabel 3 omfatter alle cykler inklusive el-cykler. 32

33 Bilag Tabel 4A: Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Hovedsituation i alt Ulykker i alt Tabel 4B: Antal personskader fordelt på transportmiddel og hovedsituation i *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Hovedsituation i alt Personbil Varebil Lastbil / bus MC Knallert Knallert Cykel Fodgænger Andet* I alt

34 Bilag 34

35 Bilag Tabel 5A: Antal dræbte og fordelt på transportmiddel og alder i *Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle personer foreligger aldersoplysninger. **Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Aldersgrupper I alt* Personskader Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Alvorligt Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Lettere Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt

36 Bilag Tabel 5B: Antal dræbte og mænd fordelt på transportmiddel og alder i *Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle personer foreligger aldersoplysninger. **Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Mænd (Aldersgrupper) I alt* Personskader Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Alvorligt Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Lettere Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt

37 Bilag Tabel 5C: Antal dræbte og kvinder fordelt på transportmiddel og alder i *Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle personer foreligger aldersoplysninger. **Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Kvinder (Aldersgrupper) I alt* Personskader Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Alvorligt Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt Lettere Personbil Varebil Lastbil/Bus MC Knallert Knallert Cykel Andet** Fodgænger I alt

38 Bilag Tabel 6: Antal spiritusulykker og personskader i disse i * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig I alt kolonnen. **Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Heraf med spirituspåvirket fører af: Personbil Varebil Lastbil/ Bus Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet** Motorcykel Fodgænger I alt Antal spiritusulykker Personskade * Materielskade * Antal dræbte og Alvorligt Lettere I alt Personskader blandt spirituspåvirkede førere/fodgængere Alvorligt Lettere I alt Uskadte Personskader blandt passagerer hos spirituspåvirkede førere Alvorligt Lettere I alt Personskader blandt øvrige Alvorligt Lettere I alt

39 Bilag Tabel 7A: Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i Region Antal ulykker Personskader Personskade Materialekade I alt Tilskadekomne I alt 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Tabel 7B: Antal dræbte og fordelt på regioner og transportmiddel i *Andet inkluderer varebiler, lastbiler, busser samt transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Region Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Andet Tilskade- komne Tilskade- komne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskade- komne Tilskade- komne Tilskadekomne 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Tabel 7C: Antal dræbte og fordelt på regioner og aldersgrupper i Aldersgrupper Personskader 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt

40 Bilag Tabel 8A: Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i Antal ulykker Personskader Politikreds Personskade Materialekade I alt Tilskadekomne I alt 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Tabel 8B: Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i *Andet inkluderer varebiler, lastbiler, busser samt transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Politikredse Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Andet* Tilskade- komne Tilskade- komne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskade- komne Tilskade- komne Tilskadekomne 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl. Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet

41 Bilag Tabel 9: Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper i 2018 sammenlignet med *Procenter er ikke beregnet, hvis antallet i et år er under 10. Vejtype Personskade Antal ulykker Materialeskade I alt Antal personskader Alvorligt Lettere I alt 2017 Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv Landeveje Byveje I alt Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv Landeveje Byveje I alt Procentvis ændring* Motorvej 28,6% 22,3% 23,4% 75,0% 19,0% 44,9% 34,5% Motortrafikvej 5,0% -7,6% -4,7% 42,1% -10,8% Ramper Mv - Mtv 27,8% 0,5% 4,8% 25,0% 83,3% 43,2% Landeveje -1,7% 5,9% 3,4% -7,5% -3,7% -6,1% -5,0% Byveje 8,8% 9,7% 9,5% -7,5% 10,3% 4,4% 7,3% Alle veje 6,3% 9,4% 8,6% -2,3% 6,0% 2,7% 4,2% Tabel 10: Personskader fordelt på vejudformning og transportmiddel i *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere Personbil Varebil Lastbil/bus MC Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgængere Andet* i alt Lige vej Kryds Kurve Andet Rundkørsel Ind- og udkørsel Selvstændig cykelsti I alt

42 42

43 43

44 Vejdirektoratet har kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved, Skanderborg og København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Carsten Niebuhrs Gade København V Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk