METODE TIL ANALYSE AF SAMMENHÆNGENDE TALE VEJLEDNING LISE RANDRUP JENSEN NIELS REINHOLT PETERSEN CHARLOTTE AAGAARD ANNELISE PETERSEN

Transkript

1 MAST METODE TIL ANALYSE AF SAMMENHÆNGENDE TALE BRUGER- VEJLEDNING LISE RANDRUP JENSEN NIELS REINHOLT PETERSEN CHARLOTTE AAGAARD ANNELISE PETERSEN Januar 4

2 MAST Metode til Analyse af Sammenhængende Tale Brugervejledning Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Frederiksborg Amts Kommunikationscenter, Hillerød, og forfatterne Tryk: Frederiksborg Amts Kommunikationscenter Distribution: Frederiksborg Amts Kommunikationscenter Skansevej D 4 Hillerød kc@fa.dk Eksemplarer af transskriptionsark (appendiks 4) og scoringsark (appendiks 5) kan downloades i.pdf-format fra adressen eller kopieres fra vedlagte cd-rom

3 Indhold Forord 5. Indledning 7 Baggrund for udvikling af MAST-metoden 7 Hvad kan MAST-metoden bruges til? 8 Hovedprincipperne i MAST 9 MAST-metodens pålidelighed Begrænsninger og udviklingsmuligheder Indholdet af denne vejledning. Fremgangsmåde Indsamling og udskrift Analyse Sammenligning med kontrolgruppen 6. Eksempler 8 Eksempler på normale sprogbrugeres billedbeskrivelser 8 Eksempler på afasiramte sprogbrugeres billedbeskrivelser 4. Uddybning og konkretisering af analysen Transskription og optælling af totalt antal ord Hvilke ord er forståelige og informationsbærende i forhold til billedet? Vurdering af ord, som gentages og af synonymbetegnelser REFERENCER 5 Appendiks Udfyldte scoringsark for eksempel -9 9 Appendiks Kort vejledning i analysen 5 Appendiks Øveeksempler 55 Appendiks 4 Transskriptions/optællingsark til fri kopiering 6 Appendiks 5 Scoringsark til fri kopiering 65 Appendiks 6 Vejledende lister over accepterede indholdselementer og accepterede ord 69

4 blank side 4 uden nummerering

5 Forord Projekt Metode til Analyse af Sammenhængende Tale (MAST) er blevet iværksat ud fra et behov i den logopædiske praksis for at kunne vurdere afasiramtes evne til at meddele sig med sammenhængende tale ud fra enkle kvantitative principper. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt og Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Opgaverne har vi fordelt mellem os således, at lektor Lise Randrup Jensen primært har oversat det amerikanske forlæg og udarbejdet brugervejledningen, lektor Niels Reinholt Petersen har forestået den statistiske analyse og udarbejdet scoringsark, mens Annelise Petersen og Charlotte Aagaard har været ansvarlige for udarbejdelse af instruktion, indsamling af båndoptagelser, samt den efterfølgende bearbejdning af materialet og projektrapporten. Vore kolleger i Afasiafdelingen på Kommunikationscentret har været til uvurderlig hjælp i forbindelse med indsamlingen af båndoptagelser og har desuden bidraget med konstruktive kommentarer til brugervejledningen. Vi skylder alle tak for det store arbejde, de har lagt i det. Speciel tak til Anni Andreassen, Lise Witthaus, Hanne Stender og Mette Holck for deres aktive deltagelse i udviklingsfasen og bidrag med gode råd undervejs. Socialministeriets Satspuljemidler har finansieret projektet, og Videnscenter for Hjerneskade har fungeret som erfaringsopsamler. Vi vil gerne takke for økonomisk velvilje, hyggelige møder og konstruktive bemærkninger til projektets indhold og form. Sidst men ikke mindst vil vi også her sige tak til alle de personer, som frivilligt har bidraget ved at lade sig båndoptage uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Denne brugervejledning er den endelige udgave, og den erstatter den foreløbige version, der blev udsendt til afprøvning i september. Det er vores håb, at Metode til Analyse af Sammenhængende Tale (MAST) vil blive til gavn for logopæder og samarbejdspartnere såvel som for afasiramte og deres pårørende. København og Hillerød, januar 4 Lise Randrup Jensen, Niels Reinholt Petersen Annelise Petersen og Charlotte Aagaard

6 blank side 6 uden nummerering

7 . Indledning Baggrund for udvikling af MAST-metoden Taleproduktion hos afasiramte personer undersøges traditionelt med benævnelse af enkeltbilleder, prøve af evnen til at gentage ord og sætninger, remse-tale eller højtlæsning. Sådanne testopgaver vurderer imidlertid nogle specielle sproglige færdigheder, der er temmelig forskellige fra naturlig dagligdags kommunikation og selvstændig formulering af sammenhængende tale. Mange afasitests inkluderer dog åbne spørgsmål eller billeder, som den afasiramte sprogbruger opfordres til at fortælle om. Disse opgaver ligger tættere på vores spontane dagligdags brug af sprog til at udtrykke behov, stille spørgsmål, forklare faktuelle forhold og meget andet. Da logopæder ønsker, at deres vurderinger skal afspejle den afasiramte persons sproglige ressourcer og problemer i dagligdags kommunikation, er det oplagt at inddrage åbne opgaver i den logopædiske vurdering. Formålet kan være at beskrive ressource- og problemområder med henblik på rådgivning eller undervisning. Et andet formål kan være at måle ændringer over tid eller vurdere effekten af et undervisningsforløb. Hvis den afasiramte sprogbruger er indforstået med det, kan der laves en båndoptagelse af en friere samtale eller en beskrivelse af billedmaterialer. Bagefter kan logopæden beskrive og vurdere, hvad der blev produceret. Men hvordan kan man overhovedet analysere og vurdere sammenhængende taleproduktion i frie opgaver, hvor logopæden ikke har den fulde kontrol over, hvilke ord, den afasiramte person skal forsøge at sige? I billedbeskrivelsesopgaver skal man gøre rede for, hvad der sker på et sammensat billede, der omfatter flere genstande, handlinger og situationer. Billedbeskrivelse er et kompromis imellem den frie samtale, hvor indholdet er helt åbent, og den bundne benævnelsesopgave, hvor der kun er ét rigtig svar. Billedbeskrivelse giver en vis frihed med hensyn til udvælgelse af, hvad man vil sige, og hvordan det skal siges, samtidigt med at der fordres forsøg på at producere sammenhængende tale. I modsætning til den helt frie samtale, hvis indhold kan være meget svært at vurdere, så har logopæden billedet som et grundlag for at bedømme, om det indhold, som sprogbrugeren producerer, bidrager til forståelsen af billedet. I afasitests, som indeholder opgaver i billedbeskrivelse eller friere samtale, gives ofte kun begrænsede anvisninger på, hvordan talesproget kan analyseres og beskrives. Det kan f.eks. dreje sig om, at logopæden opfordres til at notere tilstedeværelsen af bestemte typer af fejl eller symptomer (neologisme, parafasi, agrammatisme, artikulationsbesvær med flere). Dette kan være nyttigt i forhold til at beskrive, hvordan den afasiramte persons sprog afviger fra normale sprogbrugeres med hensyn til udtryk og form. Forekomsten af bestemte typer fejlkategorier fortæller imidlertid ikke noget om, i hvilken grad den afasiramte person er i stand til at formidle et indhold videre til andre med verbal kommunikation. Nogle tests, f.eks. Reinvang-testen (Reinvang og Engvik 98) og Boston Diagnostic Aphasia Examination (Goodglass and Kaplan 98), indeholder 7

8 en rating-skala, hvor logopæden kan vurdere bestemte aspekter af det producerede talesprog på en skala, f.eks. fra til 7. I de ovennævnte tests drejer det sig om ordmobilisering, artikulation, fraselængde med mere. Disse aspekter ved sproget vedrører ligesom fejlkategorierne først og fremmest det sproglige udtryk og inddrager ikke hvor meget relevant indhold, den afasiramte person er i stand til at formidle. Sådanne skalaer har desuden den svaghed, at vurderingen indebærer et betydeligt element af subjektivitet. MAST metode til analyse af sammenhængende tale er et redskab, som gør det muligt at analysere afasiramte personers sammenhængende tale i forbindelse med billedbeskrivelser. MAST er en dansk oversættelse og tilpasning af en amerikansk testmetode. Den oprindelige metode er beskrevet af Helm-Estabrooks and Albert (99 Kap. ) under betegnelsen Communicative Effectiveness Profile samt af Menn, Ramsberger, and Helm-Estabrooks (994) under betegnelsen Linguistic Communication Measure. Den sidste betegnelse er den mest rammende, da metoden vurderer det verbale, talte sprog. Metoden er i første omgang udviklet til brug ved analyse af beskrivelser af Småkagetyveribilledet fra Boston Diagnostic Aphasia Examination (Boston afasi-testen) (Goodglass and Kaplan 98), men analyseprincipperne vil kunne overføres til andre situationsbilleder eller til korte (gen)fortællinger, f.eks. af eventyr. MAST-metoden gør det muligt at vurdere, hvor meget relevant information en afasiramt person er i stand til at formidle om et billede, samt hvor ordrig/ordfattig denne formidling er. Vurderingen resulterer i et objektivt tælleligt mål for mængden af relevant indhold og for formidlingens form, således at den afasiramtes evne til at kommunikere med verbalt sprog om et billede kan sammenlignes med tilsvarende mål fra en normal kontrolgruppe. Der er altså gode grunde til stifte bekendtskab med MAST-analysen, selvom det kræver lidt tid og lidt øvelse. Det skal dog understreges, at der knytter sig mange begrænsninger til en kvantitativ opgørelse af taleproduktion, og at det derfor på ingen måde er vores hensigt, at metoden skal træde i stedet for en god og grundig udredning og kvalitativ beskrivelse af den afasiramte persons sprog. Hvad kan MAST-metoden bruges til? MAST kan bruges til at supplere eksisterende rating-skalaer eller andre almindelige afasitests med et let anvendeligt kvantitativt mål, for hvor meget indhold den afasiramte person kan formidle med forståelige og relevante ord, samt hvor ordrig/ordfattig denne formidling er i forhold til indholdet. Disse to aspekter vurderes med følgende to tal: antal indholdselementer, som angiver hvor meget indhold, der totalt set formidles om et beskrevet billede, og et ordindeks, som angiver, om der er en normal evne til at mobilisere informationsbærende ord, eller om formidlingen præges af enten flere fyldord eller færre fyldord end normalt. Mange afasiramte personer vil have vanskeligheder med at formidle alt, hvad der foregår, eller alt hvad der kan ses på det billede, de beskriver. Derfor vil man ved analysemetoden ofte finde, at den afasiramte sprogbruger formidler færre indholdselementer end normale sprogbrugere. Det antal indholdselementer, som kan formidles, siger noget om, hvor svært det er at videregive information med brug af det talte sprog. Både afasiramte med såkaldt flydende og ikke-flydende afasiformer vil have færre indholdselementer end normale sprogbrugere. De to former for afasi vil imidlertid adskille sig med hensyn til ordindekset. Hos afasiramte med ikke-flydende tale, vil indekset oftest være lavere end hos normale sprogbrugere, fordi formidlingen præges af mangel på grammatiske småord og mangel på udbygning af det sproglige udtryk, såle- 8

9 des at næsten hvert ord, som produceres, er et indholdsbærende ord. Hos afasiramte med flydende tale vil ordindekset derimod snarere være større end normalt, fordi der bruges flere fyldord, omskrivninger eller parafasier i stedet for egentlige betydningsbærende indholdsord. MAST-analysen fokuserer altså på nogle karakteristiske problemområder ved begge former for afasi, som den logopædiske indsats kan være rettet imod. Derfor er metoden også egnet til at vurdere udbytte af et undervisningsforløb. Forbedringer kan f.eks. bestå i, at den afasiramte person bliver i stand til at formidle flere indholdselementer om et givet billede. Det er også muligt, at måden dette indhold formidles på, kommer tættere på en normalgruppe med hensyn til hvor ordrig/ordfattig fremstillingen er. Ordindekset vil bevæge sig nærmere den normale sprogbrugers, hvis f.eks. en afasiramt person med Broca's afasi får flere af de grammatiske småord med i sin tale, eller hvis en klient med Wernicke's eller anomisk afasi mobiliserer flere forståelige substantiver og verber i forhold til mængden af omskrivninger og uforståelige sekvenser. Hovedprincipperne i MAST Metoden bruges som følger: Logopæden indsamler en båndoptagelse af Småkagetyveribilledet fra den afasiramte klient og laver bagefter en almindelig skriftsproglig udskrift af båndet. På grundlag af udskriften laves en opgørelse. Når udskriften er lavet, vil selve opgørelsen kunne færdiggøres på et kvarters tid, hvis man er øvet i at udføre den. Første trin i opgørelsen består i, at logopæden tæller det totale antal ord, som den afasiramte har produceret om billedet. Herefter sættes der en streg under alle såkaldt informationsbærende ord og vendinger i beskrivelsen. De nærmere principper for dette kan ses i afsnit om Fremgangsmåde. Antallet af informationsbærende ord og vendinger udgør et mål for, hvor meget information den afasiramte formidler om billedet. Herefter udregnes et tal, det såkaldte ordindeks, som er et udtryk for hvor ordrig/ordfattig fremstillingen er. Ordindekset udregnes ved at dividere det totale antal ord med antallet af informationsbærende ord og vendinger. I opgørelsen accepteres ord, hvis de er forståelige, selvom de indeholder fonologiske parafasier. Dette er en ændring i forhold til den oprindelige amerikanske version, hvor man kun accepterer lydligt helt korrekte ord, men det er en ændring, som vi finder i overensstemmelse med testens egentlige formål. Da den danske version heller ikke beskæftiger sig med opgørelse af grammatisk korrekthed, skal man i opgørelsen også se bort fra grammatiske fejl, der ikke har nogen væsentlig betydning for kommunikationen. Hermed bliver fokus i metoden først og fremmest på evnen til at formidle indhold og at mobilisere forståelige ord snarere end korrekthed i bøjningsformer, ordformer og artikulation. Antallet af indholdselementer og ordindekset, som udregnes for den afasiramte sprogbruger, kan sammenlignes med tilsvarende tal fra en normal kontrolgruppe. Kontrolgruppen består af 8 normale sprogbrugere i alderen 4-8 år, som alle har dansk som førstesprog, og som ikke har nogen hjerneskade eller kendt neurologisk sygdom. En beskrivelse af dataindsamling og analyse og en foreløbig opgørelse af resultater vedrørende normalgruppen findes i Aagaard et al. () samt Jensen et al. (). I udarbejdelsen af principperne for analysen har vi vejet forskellige hensyn op imod hinanden. Jo mere nuancerede og fleksible principper man opstiller for, hvornår et ord skal regnes for informativt, desto bedre kan man tage højde for, hvor forskellige sprogbrugere kan være med hensyn til, hvad de vælger at kommunikere om et billede, og hvilke ord og udtryksformer de foretrækker. På den anden side vil meget nuancerede 9

10 og detaljerede kriterier gøre det vanskeligere for logopæder at tilegne sig metoden. Det vil desuden være mere tidskrævende at bruge metoden i praksis, og mindre sandsynligt at andre logopæder vil bruge principperne på lige netop samme måde. Det går altså ud over testmetodens praktiske anvendelighed og testresultaternes sammenlignelighed, hvis principperne skal være meget nuancerede og detaljerede. Vi har imidlertid valgt at bevare muligheden for at lave en fleksibel vurdering, således at det i sidste ende er op til den enkelte logopæd, om et givet ord skal regnes for informationsbærende i forhold til billedet. For at lette arbejdet for den nye bruger af metoden har vi givet en forholdsvis enkel beskrivelse af fremgangsmåden i en Kort vejledning (se appendiks ). Den mere udførlige brugervejledning indeholder desuden eksempler på analyserede udskrifter af billedbeskrivelser fra normale og afasiramte sprogbrugere. Endelig har vi udformet en vejledende liste over de ord og vendinger, som vi har godkendt som informationsbærende hos de 8 normale sprogbrugere samt en liste over de indholdselementer på billedet, som ordene refererer til (se appendiks 6). Disse lister skulle gerne hjælpe logopæden i gang med at bruge metoden, men er ikke tænkt som endelige facitlister. En facit-liste ville nemlig begrænse muligheden for at regne ord for informationsbærende, hvis de er en smule usædvanlige. Som eksempel herpå kan nævnes en afasiramt mand, der om pigen på Småkagetyveribilledet sagde, at hun var hæleren. Ingen af de 8 normale sprogbrugere har brugt dette ord i deres billedbeskrivelser, så derfor står det ikke på listen over accepterede ord. Logopæden kan alligevel vurdere, at ordet hæleren i denne sammenhæng skal accepteres som informativt om billedet. For den mere øvede bruger er der medtaget et afsnit med nogle af de spørgsmål og problemer, som kan opstå ved anvendelsen af metoden. Logopæden kan slå op i dette afsnit, når der opstår tvivl om analyse og scoring. Det vil ikke kunne undgås, at man kan blive i tvivl om et ord er informativt eller ej selv efter man har brugt metoden i et stykke tid. Afasiramte klienter må ofte forsøge at finde andre ord eller formuleringer på grund af svigtende ordmobilisering, og der er store forskelle på, hvordan de sproglige problemer manifesterer sig. Derfor er det forventeligt, at selv den øvede bruger af MAST-metoden kan komme ud for ord eller ordformer, som er svære at vurdere ud fra de beskrevne principper i denne brugervejledning. MAST-metodens pålidelighed Til trods for at man ikke kan undgå en vis subjektivitet og usikkerhed i vurderingen, så har testmetoden vist sig at have en god pålidelighed. Den engelske version af metoden er blevet undersøgt af Menn et al. (994), som lod en gruppe logopæder bedømme de samme 4 båndudskrifter efter et kort undervisningsforløb. Der viste der sig en ganske pæn overensstemmelse mellem logopædernes vurdering, både hvad angik antal indholdselementer og ordindekset. Også Yorkston and Beukelman (98) fandt en pæn overensstemmelse i logopæders vurdering af normale og afasiramtes båndudskrifter efter en tilsvarende metode. Pålideligheden af den danske version af MAST-metoden er grundigt undersøgt og medtænkt i udviklingen af scoringskriterierne. Udformningen af metoden er således foregået i et løbende samarbejde med fire erfarne logopæder ved Frederiksborg Amts Kommunikationscenter i Hillerød, som ikke havde noget forudgående kendskab til MAST-metoden. Logopæderne fik udleveret en beta-version af den nærværende brugervejledning. Denne version er beskrevet i en tidligere artikel i Dansk Audiologopædi (Jensen et al. ). Efter instruktion i scoringskriterierne blev logopæderne bedt om at

11 bedømme billedbeskrivelser fra normale sprogbrugere og fra afasiramte sprogbrugere. Resultatet af scoringen samt feedback fra logopæderne medførte ændringer af de scoringskriterier, som især gav anledning til manglende overensstemmelse. Herefter blev den nærværende, reviderede version af MAST-metoden afprøvet, idet de samme fire logopæder efter en fornyet instruktion bedømte nye transskriptioner. Resultatet af denne afprøvning viste en høj inter-rater pålidelighed (Reinholt Petersen et al. ). Hvis en test skal kunne bruges til at påvise ændringer over tid eller efter et undervisningsforløb, må man også vide noget om test/retest-effekten. Med andre ord: vil den afasiramte person opnå nogenlunde samme antal indholdselementer og samme ordindeks, hvis han/hun skulle fortælle om Småkagetyveribilledet igen inden for kort tid? Testen skal helst give samme resultat, hvis der ikke er nogen reelle ændringer ellers vil den ikke kunne bruges til at påvise reelle ændringer. Test/retest-effekten af den danske version er ikke undersøgt, men i nogle undersøgelser af den engelske version, som er gennemført af Menn et al. (994) og Yorkston and Beukelman (98), fandt forfatterne god overensstemmelse ved retestning af kroniske afasiramte enten samme dag eller -4 dage senere. Begrænsninger og udviklingsmuligheder MAST-analysen kan kun bruges, hvis den afasiramte person er i stand til at producere en vis mængde sammenhængende tale. Derfor er analysen ikke egnet, hvis spontantalen er svært begrænset. Analysen er heller ikke egnet til afasiramte klienter, hvis tale er en uafbrudt strøm af neologismer. Metoden opgør desuden ikke, hvad den afasiramte er i stand til at kommunikere med brug af andre strategier end det talte sprog, f.eks. gestus, mimik, nedskrevne ord eller tegninger. Derfor kan MAST-analysen ikke i sin nuværende form sige noget om nonverbale kommunikative ressourcer. Med hensyn til begrænsningen til det verbale, talte sprog, så kunne man tænke sig en videreudvikling af metoden, således at opgørelsen også inddrog information som blev formidlet med nonverbale metoder. Det vil kræve, at man udvikler kriterier for, hvornår der finder en forståelig og tilstrækkeligt differentieret ikke-talesproglig formidling sted af en given indholdssenhed. For eksempel: Et nedskrevet relevant og forståeligt ord, f.eks. kagetyv, kan uden tvivl siges at udgøre et forståeligt indholdselement. Men hvad med en nedadgående håndbevægelse ledsaget af et åh, som følger efter en udpegning af drengen, der er ved at falde ned fra skamlen? Her formidles helt klart noget, som er relevant, men hvor forståeligt og nuanceret er det i forhold til at sige drengen falder? Man kunne overveje en graduering af scoringen for at tage højde for dette. Det har faldet uden for rammerne af vores oversættelse og bearbejdning af metoden at videreudvikle MAST-analysen i denne retning, men muligheden for at arbejde videre med en tilpasning af metoden til nonverbal kommunikation står åben for den interesserede. I den nærværende version stammer alle eksempler og de indsamlede data fra beskrivelser af Småkagetyveribilledet. Opgørelsesmetoden kan imidlertid udstrækkes til andet materiale, hvor man også kan optælle indholdselementer og udregne et ordindeks. Vi håber, at den sikkerhed, som logopæden opnår i anvendelsen af MAST-metoden på Småkagetyveri-beskrivelser, vil gøre det muligt at arbejde videre med tilsvarende analyser af andet selvvalgt billedmateriale eller genfortælling. Man vil ganske vist ikke kunne sammenligne den afasiramte persons tal med tal fra en normalgruppe eller have adgang til en liste over accepterede ord, men man vil f.eks. kunne sammenligne den afasiramte klients præstationer på det samme materiale før og efter et undervisningsforløb.

12 Indholdet af denne vejledning Fremstillingen i denne vejledning er baseret på Menn et al. (994) og Helm-Estabrooks and Albert (99), men inddrager også resultaterne og erfaringerne fra udviklingsarbejdet med den danske version. I afsnit beskrives fremgangsmåden i forbindelse med indsamling, udskrift, og opgørelse af beskrivelser af Småkagetyveribilledet, herunder hvordan resultatet kan sammenholdes med fordelingskurver for en normalgruppe. I afsnit præsenteres eksempler på analyserede billedbeskrivelser fra normale og afasiramte sprogbrugere. Til sidst findes et afsnit, som omhandler nogle af de spørgsmål og problemer, som kan opstå ved anvendelsen af metoden. Desuden indeholder vejledningen flere appendikser, herunder nogle øveeksempler med løsningsforslag (appendiks ).

13 . Fremgangsmåde Indsamling og udskrift Materialebehov Billedet af Småkagetyveriet, en båndoptager og bånd. Instruktion Instruktionen til klienten er: "Fortæl om alt hvad der sker på billedet". Grundprincippet er, at logopæden siger så lidt som muligt efter instruktionen, men der kan selvfølgelig være behov for at støtte på forskellig vis, så den afasiramte sprogbruger kan komme igennem opgaven. Logopæden skal blot være opmærksom på, at i opgørelsen medregner man ikke svar, der er fremkommet med støtte eller som svar på specifikke spørgsmål. Derfor skal den afasiramte person have mulighed for at sige så meget som muligt selv uden hjælp. Logopæden må ikke opfordre til uddybelse med spørgsmål som Hvad laver drengen? Hvad laver moderen? men kan godt kan prompte med åbne og neutrale spørgsmål som f.eks. Hvad sker der herovre? Der kan også svares ja/nej til testpersonens spørgsmål f.eks. hvis der spørges skal jeg sige mere? Båndoptagelsen afsluttes, når den afasiramte ikke har mere at sige. Udskrift Alt udskrives inklusive alle spørgsmål fra undersøgeren og undersøgerens eventuelle bemærkninger undervejs. Undersøgerens udsagn noteres, så de tydeligt skiller sig ud fra den afasiramtes persons tale, f.eks. i skarpe parenteser. En almindelig ortografisk transskription er tilstrækkelig. Det er ikke nødvendigt af hensyn til analysen at udskrive alle øh er og tøvelyde, da disse ikke indgår i optællingen. Derimod skal ordfragmenter og gentagelser af ord transskriberes, da de i nogle tilfælde tælles med. Parafasier og neologismer skrives også ud, som de siges. Ved stærkt afvigende ordformer kan det være en god ide at skrive det korrekte målord i skarpe parenteser, hvis man ved, hvad det var. Man kan evt. supplere med lydskrift, hvis der er afvigelser fra normal udtale, som man ønsker at markere. Utransskribérbar mumlen eller ord, som ikke kan høres, kan noteres med xxx. Analyse Som beskrevet i det foregående gør MAST-metoden det muligt at opgøre følgende to aspekter i forbindelse med beskrivelsen af billedet: Hvor meget relevant indhold kan den afasiramte kommunikere ved hjælp af det talte sprog? Hvor ordrig/ordfattig er kommunikationsformen i forhold til indholdet?

14 Disse to aspekter vurderes med henholdsvis ) antallet af indholdselementer som formidles, ) et ordindeks. Man når frem til disse størrelser ved at følge nedenstående trin: Beskæring af indledende og afsluttende bemærkninger () En billedbeskrivelsesopgave som Småkagetyveriet indledes som regel med en forklaring og instruktion fra logopædens side, hvorefter testpersonen tager ordet. Det første, som testpersonen siger, er ikke altid et led i beskrivelsen af billedet, men kan f.eks. være en gentagelse af (dele af) logopædens instruktion eller et retorisk spørgsmål, som personen stiller til sig selv (ja hvad sker der egentlig på det her billede...). Sådanne indledende bemærkninger streges ud, da de ikke skal indgå i den efterfølgende analyse. Når testpersonen er ved at nå til en afslutning af sin beskrivelse, kommer personen måske med en bemærkning om, at nu er der ikke mere at sige eller spørger sig selv (eller logopæden), om der mon kan være mere at sige om billedet. Alternativt kan det være logopæden, der spørger, om testpersonen vil sige mere. Disse afsluttende bemærkninger udstreges også og indgår ikke i analysen. Bemærk imidlertid at den samme type af spørgsmål og bemærkninger bevares og analyseres, hvis de forekommer inde i beskrivelsen af billedet, f.eks. der er et køkken med en mor og to børn og hvad mere kan jeg finde på at sige de er i gang med at stjæle småkager...). Udeladelse af svar på ledende spørgsmål/støttede udsagn () Identificér spørgsmål, som undersøgeren har stillet. Ledende eller promptende spørgsmål, som f.eks. Moderen er ved at... eller Hvad er det? En sk_... bør så vidt muligt undgås under testen, eftersom de gør det sværere at vurdere klientens evner til ordmobilisering. Hvis der alligevel af hensyn til den afasiramte er blevet brugt sådanne spørgsmål, så skal klientens umiddelbare svar på spørgsmålene ikke medtages i analysen. Disse dele af teksten streges ud og indgår ikke i de følgende opgørelser. () Hvis det er noteret, at undersøgeren har givet andre former for sproglige eller ikke-sproglige prompts, skal den del af den afasiramtes produktion, som må anses for promptet, udstreges og udgå af analysen. De støttede udsagn udelades, fordi fokus skal ligge på evnen til at videregive information til en person, som ikke allerede kender til denne information. Ord, som er gentagelser af ord, som undersøgeren har sagt, udelades også af analysen. Optælling af det totale antal ord som produceres (4) Tæl alle ord, som sprogbrugeren har produceret i sin fortælling om billedet. Bemærk, at promptede svar eller svar på ledende spørgsmål som nævnt under pkt. udstreges inden optællingen og ikke skal indgå i den. (5) Medtælles: ukorrekte ord (verbale og semantiske parafasier), ord med fonologiske parafasier, neologismer, jargon-tale, gentagelser, selvrettelser, irrelevant information eller sidebemærkninger (f.eks. det minder mig meget om min egen barndom og jeg kan se min mor i det køkken ude i Brønshøj hvor vi børn vi var). Man medtæller også forskellige former for vurderende eller indrammende bemærkninger (f.eks. det er forkert! eller hvad skal jeg sige om det). Neologistisk tale kan være umulig at opdele i ord, hvis neologismerne ikke er omgivet af genkendelige dan- 4

15 ske ord. En klient, hvis talestrøm er rent neologistisk, kan derfor ikke undersøges med MAST-metoden. (6) Medtælles: ordfragmenter, som kan opfattes som identificerbare, men afbrudte ord. Man medtæller dog ikke ordfragmenter, som udgør en falsk start på ord, der bagefter bliver sagt i deres helhed. (7) Medtælles ikke: feedback-ord (ja, nej, jo, jamen, nåh, okay) og udråbsord (åh, ih) medtælles ikke. Ordet jo kan også bruges som sætningsadverbium (f.eks. børnene de er jo i gang med at tage kager), men for at lette scoringen skal heller ikke disse forekomster af jo medtælles i totalt antal ord. Endvidere tæller man ikke tøvelyde (øh, mm) og ikke-transskribérbar mumlen. Bemærk dog, at bindeordene og og men altid skal medtælles, selvom de i visse tilfælde bruges som tøvelyd. Efter opgørelsen af det totale antal ord, skal teksten analyseres i indholdselementer. Antal indholdselementer: identifikation og optælling (8) Understreg alle de forståelige informationsbærende ord og vendinger. Informationsbærende ord og vendinger kan defineres som udtryk, der bidrager til, at en lytter kan danne sig et mentalt billede eller indre sceneri svarende til det billede (eller den hændelse), som den talende fortæller om. Et forståeligt informationsbærende ord svarer til et indholdselement på billedet. Bemærk, at alle ordklasser har mulighed for at udgøre indholdselementer undtagen præpositioner og stedsadverbier. Typisk vil det dreje sig om substantiver, verber, adjektiver og adverbier. En mere detaljeret beskrivelse af hvilke ord, der skal scores som informative, findes i afsnit 4. Desuden findes en vejledende liste over de ord vi har godkendt som informationsbærende i normalgruppens beskrivelser af Småkagetyveribilledet i appendiks 6. (9) Forståeligt betyder, at ordet kan bidrage til lytterens forståelse af scenen/situationen, og at det ikke kan give lytteren et forkert mentalt billede af scenen. Derfor regnes semantiske og verbale parafasier ikke som forståelige. I nogle tilfælde kan man være i tvivl om, hvorvidt et ord er en acceptabel betegnelse, eller om det skal regnes for en parafasi: f.eks. stol i stedet for taburet. Dette og lignende spørgsmål er behandlet i afsnit 4, som indeholder en uddybning og konkretisering af principperne for identifikation af forståelige og informationsbærende ord og vendinger. Ord med fonologiske parafasier kan derimod godt udgøre forståelige informationsbærende ord, hvis blot begge følgende kriterier er opfyldt: a) ordet er forståeligt og informativt i konteksten, og b) der er højest to ombytninger eller udfald af enkeltlyde i ordet. Et afbrudt ord kan medregnes som forståeligt og informationsbærende, hvis en lytter vil kunne rekonstruere hele ordet ud fra det, som klienten i øvrigt siger. () Informationsbærende vil sige, at ordet tilføjer noget væsentligt til den information, som en lytter kan bruge til at opbygge et mentalt billede af, hvad der foregår. Hvis der er tale om en enkelt information, som bæres af flere ord tilsammen (f.eks. lægger ikke mærke til), så understreges hele udtrykket, men det tæller kun som ét indholdselement. () Hvert indholdselement giver kun point én gang. Det vil sige, at det samme billedlige indhold kun kan udløse ét indholdselement i beskrivelsen. Billedlige elementer, som allerede er blevet nævnt med det samme eller andre ord, vil ikke blive regnet for informative, hvis de nævnes igen. Hvis et tidligere brugt informativt ord 5

16 bruges til at referere til et nyt indholdselement, eller hvis brugen af ordet tilføjer noget nyt til lytterens forståelse af billedet, skal det dog regnes for informativt. () Hvis klienten retter sig selv, understreges den bedste version af det givne indholdselement. De andre forsøg medregnes ikke som informationsbærende (men tæller dog med i totalt antal ord, jvf. pkt. 4-6). () Hvert eneste forståelige informationsbærende ord (eller udtryk) udgør et indholdselement. Derfor vil der være nøjagtig lige så mange indholdselementer, som der er informationsbærende ord. Udregning af ordindekset (4) Ordindeks: det totale antal ord divideres med antallet af indholdselementer. Sammenligning med kontrolgruppen Når analysen er færdig, kan de udregnede værdier for den enkelte transskription sammenlignes med værdier fra en normalgruppe. En nærmere beskrivelse af normalgruppen og rapport af resultaterne kan findes i Aagaard et al. (). Med hensyn til resultaterne for normalgruppen viste det sig, at antallet af ord og indholdselementer optalt efter de lidt ændrede kriterier, der er givet i denne manual, afviger fra de optællinger, der er beskrevet i Aagaard et al. (). Disse ændringer blev som tidligere nævnt indført efter samråd med de logopæder, der deltog i pålidelighedsundersøgelsen, med det formål at forøge pålidelighed og enighed. Det er disse nye resultater, der danner basis for den procedure for sammenligningen med normalgruppen, som er beskrevet nedenfor. De nye resultater er rapporteret i Reinholt Petersen et al. (), men det vil være på sin plads her at opridse hovedpunkterne: Der kan ikke påvises nogen effekt af talerens alder på antal ord eller antal indholdselementer. Alder skal således ikke tages i betragtning, når en afasiramt skal sammenlignes med normalgruppen. Køn har en klar effekt på antallet af ord: mænd producerer færre ord end kvinder, når de fortæller om Småkagetyveriet. Derimod er der ingen forskel på mænd og kvinder med hensyn til antallet af indholdselementer. Dette betyder, at ordindekset er højere for kvinder end for mænd, og følgelig, at det er nødvendigt med to sammenligningsskalaer, en for kvinder og en for mænd. Uddannelsesniveau har en markant effekt både på antal ord og antal indholdselementer. De uddannelsesniveauer, der anvendtes i undersøgelsen var: Uddannelsesniveau : almen uddannelse, dvs. folkeskole samt eventuel gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau : erhvervsfaglig uddannelse samt kort videregående uddannelse Uddannelsesniveau : mellemlang videregående uddannelse Uddannelsesniveau 4: lang videregående uddannelse I normalgruppen har personer med korterevarende uddannelse (niveau og ) færre ord og færre indholdselementer end personer med længere uddannelse (niveau og 4). Det betyder, at det er nødvendigt med to sammenligningsskalaer for indholdselementer, en for personer med kortere og en for personer med længere uddannelse. Når man skal sammenligne en score (som her antal indholdselementer og ordindeks) for en enkelt person med tilsvarende mål for en normalgruppe, er en almindeligt anvendt procedure, f.eks. i Boston afasitesten (Goodglass and Kaplan 98), at udtrykke 6

17 scoren i forhold til percentiler. Anvender man f.eks. deciler, % percentiler, opdeler man fordelingen af scores i normalgruppen i intervaller med % af scorerne i hvert interval, og man kan således beskrive en score for en enkelt person som beliggende blandt de % laveste, blandt de % næstlaveste og så videre op til de % højeste scores i gruppen. I MAST er % intervallerne ikke fastlagt direkte ud fra kontrolgruppen, men ud fra en teoretisk fordeling (en såkaldt gaussisk fordeling) beregnet på basis af kontrolgruppen. Denne fordeling er et godt bud på, hvordan fordelingen af scores ville have været, hvis hele populationen af normale 4-8 årige (danske) sprogbrugere havde været inddraget som kontrolgruppe. I scoringsarket (se appendiks og 5) er disse fordelingskurver og grænserne imellem % intervallerne (decilerne) lagt ind i sammenligningsskalaerne. En enkelt skala, ordindeks for kvinder, er vist i figur. Når man har fundet scoren (her ordindeks) for den testede person, kan man markere værdien på aksen og direkte aflæse i hvilket % decilnummer Figur. Fordelingskurve for ordindeks for normale kvindelige sprogbrugere inddelt i % intervaller (deciler). De lodrette linier angiver grænserne mellem % intervallerne. interval scoren liger i forhold til normalgruppen. For eksempel vil et ordindeks på 6 ligge i 6. % interval, og det fortæller, at personen har et ordindeks tæt ved gennemsnittet for normalgruppen; gennemsnittet ligger ved grænsen mellem 5. og 6. % interval. Et ordindeks på for eksempel 8 vil ligge i det. % interval, hvilket betyder at personens score ligger blandt de % højeste i normalgruppen. Kurvens højde giver den relative sandsynlighed for at få en given score. Det ses, at denne sandsynlighed er størst lige omkring normalgruppens gennemsnitlige score, og at den aftager jo længere scoren fjerner sig fra gennemsnittet; det vil således være mere sandsynligt at få et ordindeks på for eksempel 6 end på 8 for en normal sprogbruger. I nogle tilfælde, når det drejer sig om afasiramte talere, vil man komme ud for værdier, der ligger uden for den skala, der af praktiske grunde er brugt i scoringsarket. I afsnit nedenfor er der givet et eksempel på en afasiramt sprogbruger, som har et ordindeks på I og med at sandsynligheden for at opnå en given score aftager med afstanden fra gennemsnittet, er det klart at sandsynligheden for at finde en normal taler med et ordindeks af den størrelse må være så ringe, at det nærmer sig det umulige; sandsynligheden skal regnes i milliontedele af en promille. I det følgende afsnit er der vist kommenterede konkrete eksempler på scoringer af normalpersoner og afasiramte, og i appendiks er vist, hvordan scoringerne indplaceres i forhold til normalgruppen på scoringsarket. 7

18 . Eksempler Eksempler på normale sprogbrugeres billedbeskrivelser I det følgende kan ses nogle eksempler på normale personers beskrivelse af Småkagetyveribilledet. Beskrivelserne er analyseret som beskrevet under Fremgangsmåde i det foregående afsnit: Totalt antal ord er optalt. Informationsbærende ord er understreget og antallet af indholdselementer opgjort. Endelig er ordindekset udregnet. Ved transskriptionen af eksemplerne har vi fulgt følgende konventioner: Der er anvendt? ved ord og sætninger, hvor der bruges spørgende intonation, men ellers ingen tegnsætning, da vi ikke har forsøgt at opdele talestrømmen i ytringer/sætninger. Indholdselementer er understreget. Hvor flere ord tilsammen udtrykker et indholdselement, er hele udtrykket understreget (f.eks. hun glemmer at lukke for vandet), men kun regnet for ét indholdselement. Hvor et sådant udtryk er splittet op, således at der kommer andre ord ind imellem, er der brugt en stiplet linje til at forbinde ordene, som indgår i udtrykket (f.eks. det tager hun meget roligt). Runde parenteser er sat om ord, som ikke skal tælles med i totalt antal ord: øh er og andre tøvelyde samt udråbsord som ja og nej (se afsnit pkt. 7). Logopæden kan også vælge ikke at transskribere disse, da de ikke indgår i analysen. Der er anvendt en underscore -streg ved ordfragmenter, hvis man kan høre på båndet, at personen ville have sagt mere, men afbryder sig selv midt i et ord. Som nævnt i afsnit pkt. 6 skal sådanne fragmenter ikke tælles med i totalt antal ord, hvis det er falske starter på ord, som personen kort efter siger i sin helhed. Men fragmenterne skal derimod tælles med, hvis de står alene, dvs. hvis ordet ikke fuldføres i det efterfølgende. Vi har angivet pauser med... eller... ved længere pauser. Det er ikke nødvendigt for at gennemføre en MAST-analyse, at man transskriberer pauser. Vi har imidlertid medtaget pauser i eksemplerne for at give læseren et mere reelt indtryk af, hvordan det naturlige talesprog lyder. Bemærkninger eller bekræftende lyde, som siges af tilhøreren (den logopæd, som gennemførte testen), er transskriberet og sat i skarpe parenteser. I transskriptionerne står L for logopæd. Eventuelle kommentarer eller tolkninger står med store bogstaver i skarpe parenteser. Det første eksempel er udvalgt med henblik på at illustrere en helt almindelig beskrivelse fra en normal sprogbruger. Både antal indholdselementer og ordindekset ligger tæt på gennemsnittet for normale sprogbrugere, når henholdsvis uddannelsesniveau og køn tages i betragtning. De næste to eksempler er beskrivelser fra normale personer, hvor den ene har meget at fortælle om billedet, og den anden har meget lidt at sige. Her er altså tale om, at 8

19 antallet af indholdselementer er henholdsvis meget stort og meget lille. Måden, hvorpå indholdselementerne formidles, er derimod upåfaldende, idet ordindekset i begge tilfælde ligger tæt på gennemsnittet for den normalgruppe, der skal sammenlignes med. For logopæden kan det være interessant at sammenholde afasiramte personers beskrivelser med yderliggende normale beskrivelser. De sidste to beskrivelser er udvalgt, fordi de repræsenterer det tætteste med hensyn til talværdier, som nogen deltager i normalgruppen kommer på de forventede mønstre ved henholdsvis ikke-flydende og flydende afasiformer. Det skal understreges, at begge beskrivelser er fra helt normale personer, og at beskrivelserne ikke er afvigende eller unormale. I eksemplerne er der for hver linie i udskriften optalt ord (O) og indholdselementer (I). Dette er naturligvis ikke nødvendigt det er kun det totale antal ord og indholdselementer, der er interessante, men fremgangsmåden gør det lettere at kontrollere optællingen. Eksempel : gennemsnitlig beskrivelse Eksempel er fra en kvinde i begyndelsen af 5erne, som har en længere videregående uddannelse og derfor tilhører uddannelsesniveau 4: det er en scene der foregår i et køkken... og der er tre personer tilstede en... mor er det nok og to børn og det der er ved at ske det er at der er ved at ske forskellige ulykker... der er det moren er ved at ved at tørre af efter opvask men hun har glemt hun har glemt at lukke for vandet... så nu løber det fra nu løber det fra vasken og (øh) løber ned på gulvet... og børnene... er (st_) der er en en (øh) drengen er stået op på en trehju_ en trebenet taburet for at nå nogen for at nå nogen småkager oppe i et skab men nu er den ved at nu er taburetten ved at... kæntre... så han er ved at falde ned... og så der et vindue man kan se ud i en velplejet have det ser ellers meget middelklasseagtigt... så hvis man skal analysere billedet så kunne jeg også gå i gang med det [du skal bare fortælle om hvad der sker på billedet] ja... jeg ved ikke om der sker hvor meget mere der sker [fint nok] O I 4 total 46 6 ordindeks 5.6 I appendiks (eksempel ) er de udregnede værdier for antal indholdselementer og ordindeks indført på scoringsarket. Scoren på 6 indholdselementer medfører en afkrydsning i 6. % interval (mellem 5.64 og 7.65), hvilket er tæt på gennemsnittet for den uddannelsesgruppe, som kvinden tilhører. Ordindekset på 5.6 medfører en placering i 5. interval på ordindeksskalaen for kvinder. Denne værdi falder altså også tæt på gennemsnittet. Med hensyn til analysen skal følgende bemærkes: De afsluttende bemærkninger så hvis man skal analysere billedet så kunne jeg også gå i gang med det og ja... jeg ved ikke om der sker hvor meget mere der sker er udstreget, fordi indledende og afsluttende bemærkninger som denne type ikke skal medtages i analysen (se afsnit pkt. ). Tøvelyden øh er sat i parenteser og ikke medtalt i totalt antal ord (se afsnit pkt. 7). Bemærk at ordfragmentet st_ også er sat i parenteser og ikke talt med, fordi det udgør en falsk start på ordet stået, som siges kort efter (se afsnit pkt. 6). Derimod er ordfrag- 9

20 mentet trehju_ medtalt, da dette ord ikke siges i sin fulde form kort efter (der siges i stedet trebenet). De indholdsbærende ord er understreget. Man bemærker, at ordet scene ikke er understreget, da vi ikke har vurderet, at det er tilstrækkeligt specifikt til at give lytteren et mentalt billede af, hvad der foregår på Småkagetyveribilledet (se afsnit 4 pkt. ). Det ses også, at et udtryk som glemt at lukke, hvor flere ord tilsammen udtrykker en enkelt information om billedet, kun regnes som ét indholdselement (se afsnit pkt. og afsnit 4 pkt. ). Det samme gælder udtryk som f.eks. stået op på, hvor op og på understreges i sammenhæng med verbet, men ikke i sig selv regnes som informative, fordi præpositioner/stedsadverbier/verbalkomplementer ikke medregnes som selvstændige indholdselementer (se afsnit pkt. 8 samt uddybning i afsnit 4 pkt. ). Ordet velplejet er ikke understreget/regnet som informationsbærende, fordi det udtrykker en vurdering snarere end et konkret indhold (se afsnit 4 pkt. ). Derimod regnes middelklasseagtigt for en kategoriserende beskrivelse, som skal understreges og medtælles som informativ (se afsnit 4 pkt. ). Eksempel : indholdsfattig beskrivelse med et ordindeks, der nærmer sig gennemsnit Eksempel er beskrivelse fra en mand i begyndelsen af halvtredserne med en erhvervsfaglig uddannelse, dvs. fra uddannelsesniveau. det er (jo) en almindelig dag i en familie hvor (øh) der er en der står og vasker op vandet løber lystigt og ud over kanten af vasken og ned på gulvet der er en der står og tager (øh) nogen småkagedåse eller et eller andet oppe i et skab og taburetten vælter... og man vasker dem (jah) det er (jo) hun hun står og vasker op [ja... hvad kunne overskriften være til det billede] O I total 6 ordindeks 5.7 Beskrivelsen indeholder indholdselementer, hvilket betyder en placering i. % interval på scoringsarket (appendiks eksempel ), dvs. en lav score sammenlignet med andre normale sprogbrugere fra samme uddannelsesniveau. Ordindekset på 5.7 ligger derimod i 5. interval og er meget tæt på gennemsnittet for mandlige sprogbrugere. Om analysen skal bemærkes, at der ikke i dette tilfælde var indledende eller afsluttende bemærkninger, som skulle streges ud. Med hensyn til ord som ikke skal tælles med, er der sat parenteser om ordene jo og jah samt tøvelyden øh (se afsnit pkt. 7). Følgende ord er ikke understreget og dermed ikke regnet for informative: almindelig, lystigt, da disse udtrykker en subjektiv vurdering (se afsnit 4 pkt. ). Ordet står er heller ikke understreget, da det er brugt i en afsvækket betydning for at angive at en handling er udstrakt i tid (jvf. står og vasker op; står og tager nogen) (se afsnit 4 pkt. ). Endelig skal det bemærkes, at vi har valgt at understrege kanten af vasken som ét samlet informationsbærende udtryk, idet vi har vurderet, at der ikke er nogen reel indholdsmæssig forskel på at sige vandet løber over vasken og vandet løber over kanten af vasken.

21 Eksempel : detaljerig beskrivelse med et ordindeks, der nærmer sig gennemsnit Eksempel er fra en mand i begyndelsen af halvtredserne med en mellemlang videregående uddannelse, dvs. fra uddannelsesniveau. billedet er fra et køkken hvor der sker (øh) nogen småkatastrofer og der sker så nogen mere dagligdagsting (øh) moren står i køkkenet og er ved at vaske op hun tørrer en (øh) tallerken lige i øjeblikket... hun har glemt at slukke for vandet i (øh) køkkenvasken så vandet løber over køkkenvasken og ned på gulvet og hun får våde fødder det er egentlig mærkeligt at hun ikke reagerer på det men det gør hun ikke ovre i den ene side der er drengen stået op på en taburet for at få nogen kager fra (øh) kagedåsen der står oppe i skabet... men (øh) det ser ikke så godt ud for han er ved at vælte (øh) men det lykkes ham dog alligevel ser det ud til at få sendt en kage ned til lillesøsteren der står nede på gulvet og tager imod den... der står nogen kopper og en tallerken på køkkenbordet og (øh) man kan se ud af vinduet ud til haven (øh) vinduet ser ud som om det står åbent... og (øhm)... (ja) det er hvad der er og sige om det billede faktisk der er nogen gardiner for vinduet [okay] O total 8 7 ordindeks 4.9 Indplacering af tallene på scoringsarket (appendiks eksempel ) viser, at eksemplet indeholder et højt antal indholdselementer sammenlignet med andre med samme uddannelsesbaggrund, idet tallet skal indplaceres i. interval. Eksemplet illustrerer altså en beskrivelse, hvor der formidles usædvanligt meget information. Ordindekset er derimod tæt på gennemsnittet for mænd, idet det skal indplaceres inden for 5. % interval. Med hensyn til analysen skal bemærkes, at tallerken er understreget gange, fordi ordet er brugt om to forskellige indholdselementer på billedet: den tallerken, som moren står med i hånden, og den tallerken, som står på bordet (se afsnit pkt. ). Eksempel 4: indholdsfattig og ordknap beskrivelse Eksempel 4 er fra en kvinde midt i halvfjerdserne med en almen uddannelse, dvs. fra uddannelsesniveau : hvad der sker... der sker både en ulykke og en... der sker at børnene de går (jo) op og tager småkager og vælter... (xxx) hvad hedder det taburetten vælter og moren står og ser det overhovedet ikke hun vasker op og... vandet render ud over det hele... hun ser overhovedet ingenting... og jeg ved ikke xxx hvad jeg skal sige om det O I 4 5 I 4 total 46 ordindeks 4.8 Som det kan ses af indplaceringen af antal indholdselementer i. interval på scoringsarket i appendiks eksempel 4, formidler denne person mindre indhold end de fleste andre i den normalgruppe, som hun skal sammenlignes med. Eksemplet er yderliggende, idet der er tale om det lavest forekommende antal indholdselementer, som vi har regi-

22 streret blandt de 8 normale sprogbrugere i kontrolgruppen. Ordindekset ligger også meget lavt (i. % interval) sammenlignet med andre kvinder. Eksemplet er det nærmeste en normal person fra vores materiale kommer på mønsteret ved en ikke-flydende afasiform, som f.eks. Broca s afasi, hvor ordindekset kan forventes at være lavt, samtidigt med at antallet af indholdselementer er væsentligt under gennemsnittet. Her er imidlertid tale om en beskrivelse, som falder inden for det normales rammer, men må blot karakteriseres som indholdsfattig og ordknap. Om analysen skal det blot bemærkes, at ordene i de indledende og afsluttende bemærkninger er udstreget og ikke medtalt i totalt antal ord (se afsnit pkt. ). Derimod indgår sidebemærkningen hvad hedder det i ordoptællingen, fordi den forekommer inde i selve beskrivelsen af billedet. Der er sat parenteser om jo samt om den utransskribérbare sekvens xxx, da disse ikke skal tælles med i totalt antal ord. Som i det foregående eksempel er nægtelsen ikke understreget sammen med det udtryk, som benægtes, idet disse tæller for ét indholdselement. Eksempel 5: indholdsfattig og ordrig beskrivelse Eksemplet er fra en kvinde midt i 7erne, som har en erhvervsuddannelse. Hun skal derfor indplaceres på uddannelsesniveau : allerførst så kan jeg se at der er oversvømmelse og hun ser ud til at at det gør ikke så meget for hun har da ikke hun har da et smil på læben så det er da mærkeligt så er hun ved at vaske op og børnene de er da vist lige ved at vælte stolen den står helt skævt og så er de vist oppe i skabet efter noget som de ikke må det tror jeg altså ikke de må pigen hun står og griner og hvad er der hvad er der der hvad har hun der nå det er haven jeg kan se de har da vist en dejlig have lige udenfor... (øh) (ja) så er det bare et ganske almindeligt køkken hvor der er katastrofe rent ud sagt så kan jeg ikke sige mere om det O I 4 total 9 5 ordindeks 8.6 Antal indholdselementer ligger noget under gennemsnittet (i. % interval) sammenlignet med andre sprogbrugere med samme uddannelsesniveau (appendiks.5). Ordindekset på 8.6 ligger derimod meget højt sammenlignet med andre kvinder (i. interval). Denne beskrivelse er inden for det normales rammer, men er det tætteste, som et eksempel fra den normale kontrolgruppe kommer på at ligne mønsteret ved en flydende afasiform som f.eks. Anomisk afasi eller Wernicke s afasi, hvor man vil forvente at ordindekset er højt, og antal indholdselementer er væsentligt under gennemsnittet. Med hensyn til analysen vil man bemærke, at slutbemærkningen så kan jeg ikke sige mere om det er udstreget og ikke medtaget i analysen. Der er en del gentagelser og retoriske spørgsmål, f.eks. og hvad er der hvad er der der hvad har hun der. Disse indeholder ikke nogen understregede informationsbærende ord om selve billedet. Ordindekset er blevet højt hos denne sprogbruger, fordi disse sekvenser skal tælles med i totalt antal ord.