KonjunkturNYT - uge 11

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge marts 1. marts 21 Danmark Firmaernes samlede salg uændret i januar Lille stigning i vareeksporten i januar Lille fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar Fortsat højt bilsalg i februar Lidt flere varslede afskedigelser og uændret antal ledige stillinger i februar Stigning i antallet af ledige stillinger i. kvartal Stigning i beskæftigelsen i. kvartal Uændret offentlig beskæftigelse i. kvartal Internationalt OECD s interim prognose USA: Omtrent uændret ledighed og fremgang i detailhandlen Euroområdet: Omtrent uændret Industriproduktion Storbritannien: Stort set uændret industriproduktion Sverige: Lavere ledighed Kina: Stigning i Industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den japanske centralbank (BOJ) fastholder styringsrenten Fald i det danske og de internationale aktiekursindeks Fald i olieprisen (målt i USD) Den danske krone er styrket over for det britiske pund, mens den er svækket over for den amerikanske dollar, den svenske krone, den norske krone og den japanske yen. Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Firmaernes samlede salg uændret i januar Firmaernes samlede salg (eksklusive energi, løbende priser) var uændret i januar 21 i forhold til december 213, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.1. Set over tremåneders perioden november-januar er det samlede salg faldet med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Salget til det indenlandske marked steg med,2 pct. i tremåneders perioden november-januar, hvilket især skyldes en stigning inden for engroshandel og transport. Salget til eksportmarkederne faldt derimod med 1,9 pct. i samme periode, i høj grad på baggrund af et fald i engroshandlens salg til udlandet. Udviklingen de seneste tre måneder adskiller sig dermed fra de seneste års tendens til, at salget til eksportmark e- derne vokser hurtigere end det indenlandske salg, jf. figur 1.2. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres der med forbrugerprisindekset var det samlede salg, pct. lavere i november-januar i forhold til de forudgående tre måneder. Figur 1.1 Firmaernes salg i alt Figur 1.2 Firmaernes salg i alt (3 mdr. glidende gnst.) Indeks (21=1) Indeks (21=1) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Lille stigning i vareeksporten i januar Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly) voksede med 1,1 pct. i januar efter en svag slutning på 213. Fremgangen skyldes i særlig grad en stigning i eksporten af næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. på 1, pct., og det er især Tyskland, som har aftaget flere danske varer. Eksporten af varer er dog aftaget med 3, pct. i november-januar i forhold til de foregående tre måneder, jf. figur 1.3. Tilbagegangen har været bredt funderet, dog især på brændsels- og smørestoffer o.l. og forarbejdede varer, primært halvfabrikata. Det er over en bred kam alle dele af verden, som har aftaget færre danske varer. Importen af varer (samme definition) faldt med 3, pct. i januar. I november-januar steg importen af varer dog med 1, pct. i forhold til de foregående tre måneder, hvilket særligt har været drevet af en stor vækst i importen af råstoffer mv., undtagen brændsel. Eksporten af tjenester (værdier) steg med, pct. i januar. I november-januar i forhold til de foregående tre måneder er den dog faldet med 1, pct., jf. figur 1.. Importen af tjenester steg til gengæld med 7, pct. i januar, men med det store fald i december (som følge af genforsikringserstatningerne, der registreres som negativ tjenesteimport) giver det stadig et fald i tjenesteimporten på, pct. i november-januar i forhold til de foregående tre måneder. Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1. Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import Eksport Import Anm.: Egen sæsonkorrektion. Begge f igurer er i 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Lille fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar I januar viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på 9 mia. kr., jf. figur 1.. Overskuddet i januar var dermed 1,2 mia. kr. mindre end i december. Faldet skyldes primært et mindre overskud på tjenestebalancen, som faldt til,7 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært stort overskud i december som følge af, at genforsikringserstatningerne i forbindelse med stormene Allan og Bodil registreres som negativ tjenesteimport. Varebalancen steg til gengæld til et overskud på 1,9 mia. kr. efter et lille underskud i december. Overskuddet på vare- og tjenestebalancen skal blandt andet ses i lyset af en relativt svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel - og dermed også importen - efter tilbageslaget i i forhold til udviklingen hos Danmarks primære handelspartnere. Løn- og formueindkomsten fra udlandet bidrag med et overskud på, mia. kr., mens de løbende overførsler bidrog negativt med et underskud på,2 mia. kr. I forhold til januar sidste år er overskuddet på betalingsbalancen 1 mia. højere i år, jf. figur 1.. Det skyldes blandt andet et større overskud på tjenestebalancen samt lønog formueindkomsten. Overskuddet på betalingsbalancen har ligget på et meget højt niveau de seneste år, hvilket skal ses i lyset af et stort opsparingsoverskud hos virksomhederne. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1. Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder

5 Fortsat højt bilsalg i februar I februar udgjorde det samlede antal nyregistrerede personbiler 17.3, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.7. Det er 2,8 pct. højere end februar sidste år. Niveauet de seneste tre måneder (december-februar) har i gennemsnit ligget, pct. højere end de forudgående tre måneder (september-november). Fremgangen de seneste tre måneder afspejler en stigning i bilsalget til husholdninger på 8, pct. og en stigning til erhvervene på 1,3 pct. i forhold til perioden september-november. Det seneste år har det samlede antal nyregistrerede personbiler generelt været stigende, hvilket skyldes stigende salg til husholdningerne. De seneste måneders sti g- ning i bilsalget til husholdningerne skal ses i lyset af, at priserne på nye biler er faldet efter årsskiftet. Figur 1.7 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Antal 2. Antal Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik.

6 Lidt flere varslede afskedigelser og uændret antal ledige stillinger i februar Antallet af varslede afskedigelser steg med 27 personer i februar til godt 7 pers o- ner, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.8. Det kommer efter et omtrent tilsvarende fald måneden forinden. I faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal udgjorde antallet af varslede afskedigelser ca. 9 personer i februar. Heraf var langt størstedelen i den private sektor, særligt inden for handel og transport samt finansi e- ring og forsikring. Varslingerne svinger en del fra måned til måned. Antallet af varslinger har dog generelt ligget ret lavt gennem det sidste års tid. Antallet af ledige stillinger på Jobnet var uændret på godt 2. stillinger (sæsonkorrigeret) i februar, jf. figur 1.9. Der har været omkring ledige stillinger pr. måned gennem det seneste knap halvandet år, hvilket er mere end i de foregående tre år. Antallet af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1.8 Antal varslede afskedigelser Figur 1.9 Antal stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer 1. stillinger 1. stillinger Antal varslinger - faktisk Antal varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk.

7 Stigning i antallet af ledige stillinger i. kvartal Der var 19. ledige stillinger i den private sektor i. kvartal 213, hvilket er ca. 2.3 flere end i. kvartal 212, jf. figur 1.1. Dermed fortsætter tendensen fra de foregående kvartaler, hvor antallet af ledige stillinger også har ligget over niveauet for året før. For 213 som helhed var der i gennemsnit ca.19.8 ledige stillinger pr. kvartal, hvilket er knap 1.7 flere end det gennemsnitlige antal i 212. Det er også mere end i 21 og 211. Region Hovedstaden stod for knap halvdelen af fremgangen i. kvartal 213, mens der i Region Sjælland og Midtjylland var en stigning på henholdsvis knap og ledige stillinger i forhold til. kvartal 212, jf. figur Der er flest ledige stillinger inden for branchen handel og transport mv., som stod for knap pct. af det samlede antal ledige stillinger i. kvartal. Det var også her, der var den største fremgang i forhold til. kvartal 212 med en stigning på ca. 1.8 stilli n- ger. Alle brancher har haft en stigning i. kvartal med undtagelse af erhvervsservice, hvor antallet af ledige stillinger faldt med godt i forhold til samme kvartal året før. Set for året som helhed har alle brancher oplevet fremgang i forhold til 212. Den positive udvikling i Danmarks Statistiks opgørelse af antal ledige stillinger bekræftes af udviklingen på Jobnet. Her har antallet af ledige stillinger generelt ligget på et højere niveau gennem det sidste år i forhold til de foregående tre år. Figur 1.1 Antal ledige stillinger Figur 1.11 Antal ledige stillinger regionalt fordelt Antal ledige stillinger 2. Antal ledige stillinger 2. Antal ledige stillinger 1. Antal ledige stillinger kvt. 2. kvt. 3. kvt.. kvt. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Danmarks Statistik sæsonkorrigerer ikke tallene som f ølge af f or kort tidsserie. Figur 1.11 v iser antal ledige stillinger i. kv artal i det pågældende år. Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 Stigning i beskæftigelsen i. kvartal Ifølge arbejdstidsregnskabet steg beskæftigelsen med.2 personer i. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Fremgangen i beskæftigelsen fandt udelukkende sted i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder, jf. figur Sammenlignet med 212 er den private beskæftigelse steget med ca..3 personer i 213. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service var omtrent uændret i. kvartal 213 og steg med ca. personer i 213 som helhed. Det er handel og transport mv., der med en vækst på 2.9 personer har haft den største stigning i beskæftigelsen fra 3. til. kvartal 213. Omvendt har der været et fald på knap 1.1 personer i antallet af beskæftigede inden for bygge og anlæg. Den private beskæftigelse i nationalregnskabet, der bygger på en foreløbig version af arbejdstidsregnskabet, viste en lidt større stigning på ca..9 personer fra 3. til. kvartal 213. Forskellen kan blandt andet skyldes forskellige sæsonmønstre i de to kilder og revisioner i arbejdstidsregnskabet. Antallet af præsterede timer faldt derimod en anelse i. kvartal, jf. figur Timetallet er kun steget svagt de seneste seks kvartaler, og i forhold til 212 var antallet af præsterede timer uændret i 213. Figur 1.12 Privat beskæftigelse Figur 1.13 Præsterede timer i alt 1. personer 1. personer Mio. timer 1.2 Mio. timer Nationalregnskabet Arbejdstidsregnskabet Anm.: De f orskellige niv eauer i f igur 1.12 sky ldes, at der er mindre def initoriske f orskelle på de to opgørelser af beskæf tigelsen, herunder behandlingen af sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 Uændret offentlig beskæftigelse i. kvartal Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service var uændret fra 3. kvartal til. kvartal, jf. figur 1.1. Det dækker over en stigning i den regionale beskæftigelse på 9 fuldtidspersoner (,7 pct.), jf. figur 1.1. Omvendt faldt beskæftigelsen i kommuner og stat med henholdsvis knap fuldtidspersoner (,1 pct.) og fuldtidspersoner (,3 pct.). Set i forhold til. kvartal 212 steg den offentlige beskæftigelse med ca. 3.7 fuldtidspersoner. Beskæftigelsen er steget med ca. 3.9 fuldtidspersoner (2,2 pct.) i sundhedsvæsenet over det seneste år. Inden for undervisning og social beskyttelse har der været en fremgang på henholdsvis 1.2 fuldtidspersoner (,8 pct.) og knap 1. fuldtidspersoner (, pct.). Beskæftigelsen er derimod faldet inden for blandt andet generelle offentlige tjenester og forsvaret. Set for året som helhed er den offentlige beskæftigelse faldet svagt med 8 fuldtidspersoner i forhold til 212. Udviklingen i 213 er påvirket af lærerkonflikten i 2. kvartal, og hvis der skønsmæssigt korrigeres for effekten heraf, steg den offentlige beskæftigelse med ca. 2. fuldtidsbeskæftigede på årsbasis. Ifølge Nationalregnskabet steg den offentlige beskæftigelse ekskl. orlov med 1.1 personer fra 3. kvartal til. kvartal, mens beskæftigelsen er faldet med ca. 3. personer på årsbasis (inkl. effekten af lærerkonflikten). Ekskl. effekten er den offentlige beskæftigelse ca. uændret. Nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse uanset timetal for den enkelte og kan blandt andet derfor ikke direkte sammenlignes med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik. Figur 1.1 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur 1.1 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse fordelt på sektorer 1. personer 1. personer personer 1. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede f uldtidsbeskæf tigede opgjort på basis af arbejdsgiv ernes indberetninger til SKATs eindkomst i ov erensstemmelse med statistikken f or beskæf tigelse for lønmodtagere. Strejken i f oråret 28 og lærerkonf likten i f oråret 213 reducerer midlertidigt den of f entlige beskæf tigelse. Kilde: Danmarks Statistik. 9

10 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT OECD s interim assessment, marts 21 OECD har den 11. marts offentliggjort deres interim vurdering. 1 Vurderingen indeholder en opdatering af skønnene for G7-landene for 1. og 2. kvartal 21. Efter en stærkere vækst end ventet i størstedelen af G7 landene i. kvartal 213 forventer OECD et noget ujævn første halvår 21, hvilket særligt skyldes en række midlertidige faktorer i USA, Canada og Japan. Den underliggende bedring vurderes dog at være intakt. I forhold til Economic Outlook 9, november 213, er BNPvæksten i første halvår 21 opjusteret mest i Tyskland og Storbritannien, jf. tabel 2.1. Generelt vurderer OECD, at den negative risiko i de store økonomier er reduceret siden efteråret. Særligt i USA, hvor efterårets politiske uro om gældsloftet m.m. er aftaget. På den anden side er der en vis risiko for, at de seneste måneders svaghed i amerikanske nøgletal er et udtryk for, at genopretningen er ved at miste momentum. Dette er imidlertid fortsat uklart grundet det ekstremt kolde vintervejr i Nordamerika. I Europa har stærkere end ventet vækst i. kvartal, og en bedring på de finansielle markeder blandt andet givet europæiske banker et pusterum. På den mere negative side er der fortsat risiko for en hård opbremsning af kinesisk økonomi, og nedtrapningen af den lempelige amerikanske pengepolitik kan få negative konsekvenser for st a- biliteten i en række nye vækstøkonomier. Tabel 2.1 OECD s skøn for BNP-væksten i G7-landene, annualiserede kvartalsvækstrater Prognose Ændr. ift. EO9 Pct. 213Q 21Q1 21Q2 21Q1 21Q2 USA 2, 1,7 3,1* -1,2 - Japan,7,8-2,9* +1,7 - Ty skland 1, 3,7 2, +2,1 +,8 Frankrig 1,2,7 1, -,1 -,2 Italien,,7,1, -1, Storbritannien 2,9 3,3 3,3 +1, +1, Canada 2,9, 2,* -1,8 - G7 samlet 1,2 1,9 1, - - * OECD har ikke opdateret skønnene f or 21Q2 f or USA, Japan og Canada er f ra Economic Outlook 9, grundet engangsf orhold der ikke kan f anges af modellen. Kilde: OECD, Economic Outlook 9, nov ember 213 og Interim Assesment, marts Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliv er of f entliggjort midtvejs mellem OECD s halv årlige Economic Outlook. Vurderingen by gger på et modelskøn, som kun omf atter G7-landene og kun v edrører de f ørste kv artaler i indev æ- rende år. 1

11 USA Ledigheden var i februar omtrent uændret på,7 pct. af arbejdsstyrken, mens antallet af beskæftigede steg med 17. personer, jf. figur 2.1. Fremgangen i beskæftigelsen skyldes en stigning i den private beskæftigelse på 12. personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 13. personer. Generelt har fremgangen i beskæftigelsen været relativt svag i vinteren sammenlignet med efteråret. Dette kan formentlig til en vis grad tilskrives det ekstremt kolde vintervejr. Ledigheden har generelt været faldende siden slutningen af 21. Detailhandlen, opgjort i løbende priser, steg med,3 pct. fra januar til februar, jf. figur 2.2. Både kernedetailsalget (detailsalg ekskl. biler, benzin og byggematerialer) og bilsalget bidrog positivt. Detailhandlen har generelt været stigende siden starten af 29, og handlen i februar var 1, pct. højere end samme måned sidste år. Figur 2.1 Ledighed, USA Figur 2.2 Detailsalg, USA Pct. af arbejdsstyrken personer Indeks (28M1=1) 12 Indeks (28M1=1) Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Total Bilsalg Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Industriproduktionen i euroområdet var omtrent uændret i januar, jf. figur 2.3. I Tyskland steg industriproduktionen med, pct., mens den i Frankrig faldt med,3 pct. Industriproduktionen har overordnet set været stabil siden 211. Figur 2.3 Industriproduktion, euroområdet Indeks (28=1) Indeks (28=1) Kilde: Reuters Ecowin 11

12 Storbritannien Industriproduktionen i januar var stort set uændret i forhold til måneden forinden, jf. figur 2.. I forhold til januar sidste år lå industriproduktionen 2,9 pct. højere i år. Set i et historisk perspektiv ligger industriproduktionen på et relativt lavt niveau. Figur 2. Industriproduktion, Storbritannien Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) Kilde: Reuters Ecowin Sverige Ledigheden udgjorde 8,1 pct. af arbejdsstyrken i februar, hvilket er,1 pct.-point lavere i forhold til januar, jf. figur 2.. Ledigheden har generelt ligget på omkring 8 pct. af arbejdsstyrken siden 211. Figur 2. Ledighed, Sverige Pct. af arbejdsstyrken 1 Pct. af arbejdsstyrken Kilde: Reuters Ecowin 12

13 Kina Industriproduktionen steg med 8, pct. (å/å) i januar og februar, hvilket er 1,1 pct.- point lavere end i december, jf. figur 2.. For at mindske sæsonudsving i forbindelse med det kinesiske nytår offentliggøres januar og februar samlet. Vækstraten for industriproduktionen har ligget på omkring 1 pct. siden foråret 212. Figur 2. Industriproduktion, Kina Pct. (å/å) 2 Pct. (å/å) Kilde: Reuters Ecowin 13

14 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Efter rentemødet tirsdag valgte den japanske centralbank at fastholde styringsrenten. Siden sidste fredag er det danske, engelske, amerikanske, japanske og europæiske aktiekursindeks svækket. Olieprisen (i USD) er faldet siden sidste fredag. Den danske krone blev i løbet af ugen styrket over for det britiske pund, mens den blev svækket over for den amerikanske dollar, den svenske krone, den norske krone og den japanske yen. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. D anske renter o g valutakurser mv. Internatio nale renter o g valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 1/3 sidste fredag 1/3 Ændring ift. sidste fredag R enter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,7 -,1 pct.point Sverige (repo),7, pct.point R ealkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),2, pct.point Kort realkreditlån,21, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,39 -,11 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point N atio nalbankens satser: R ente på 1-årige statso bligatio ner, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 2, -,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,,1 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1, -,1 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 2,9 -,1 pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser 2 : Kort (3-md.) -,1 -,12 pct.point USD/JPY 3 11,83-1,38 pct. Langt (1-årigt),2, pct.point GBP/USD,1,2 pct. A ktiekurser (kursindeks): EUR/USD 138,8 -, pct. OM XC2 (3/7-89 = 1) 93,11-2,8 pct. A ktiekurser (kursindeks): USD, S&P 18-1,9 pct. Valutakurser 2 : Japan, Nikkei ,2 pct. EUR/DKK 7,29, pct. USD/DKK 38,13,11 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 31-2, pct. SEK/DKK 8,3,11 pct. Storbritannien, FTSE 1-2,37 pct. NOK/DKK 9,12,3 pct. GBP/DKK 89,1 -,1 pct. Oliepriser: JPY/DKK,28 1, pct. Brent (USD) 17,12-2,3 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,27,17 point Brent (DKK) 7-1,92 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne of f entliggøres ugentligt og med en uges f orsinkelse. 2) X/Y bety der pris i v aluta Y f or 1 enheder af v aluta X. Når tallet f x v okser, betyder det, at v ærdien af den f ørste v aluta (X) øges i f orhold til v ærdien af den anden v aluta (Y). 3) Pris i y en f or én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

15 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 2, 2, 1, 1,,, mar 12 jun 12 sep 12dec 12 mar 13 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk jun 13 sep 13dec 13 1,,8,,,2, 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Pct.-point -,2 -, -, -,8-1, Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jun 11 feb 12 okt 12 jun 13 feb 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro mar 12 jul 12 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 Euro Dollar (h. akse) Dollar Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) 2 2 USD/EUR,9 USD/JPY , , , , , , 8 mar 12 jul 12 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13, mar 12 jul 12 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 7 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 1