Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA)

Transkript

1 Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Maj 2005 Gitte Holm Rasmussen, Agnes Saaby og Lene Wendelboe Johannsen

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Baggrund, formål og metode Indledning Baggrund Formål med undersøgelsen Planlægning og gennemførelse af undersøgelsen Metodeudvikling Vurdering af metoder og dataindsamlingsinstrumenter Vurdering af undersøgelsens reproducerbarhed Datagrundlag Indledning Arbejdsstedsbesøgene Vurdering af datamaterialet Præsentation af datamaterialet i rapporten Forekomsten af højrepetitivt EGA Indledning Antal arbejdssteder med højrepetitivt EGA i 2000 og Udviklingen i ansatte med højrepetitivt EGA Udvikling i forhold til arbejdsstedsstørrelse Sammenfatning Arbejdsprocesser og højrepetitivt EGA Indledning Arbejdsprocesser i produktionen Ansatte med højrepetitivt EGA ved arbejdsprocesserne Udviklingen i forhold til alle ansatte i produktionen Arbejdsprocesser og arbejdsstedsstørrelse Arbejdsprocesser og arbejdets organisering Sammenfatning Forværrende faktorer og højrepetitivt EGA Indledning Forekomsten af forværrende faktorer Forværrende faktorer og arbejdsprocesser Forværrende faktorer i forhold til arbejdsstedsstørrelse Sammenfatning Forebyggende foranstaltninger Indledning Anvendelse af maskiner eller automatisering Arbejdsorganisering... 45

3 8.4 Indretning af arbejdspladser Udlægning af produktion til underleverandør Oplæring og instruktion Hensyn til EGA ved indkøb af udstyr, maskiner Sammenfatning Opsamling og diskussion Konklusion Referencer...60 Bilag 1 - Baggrund Indledning Mål for målingen Gennemførelse i forhold til mål Bilag 2 - Metodeudvikling Indledning Manual til arbejdsstedsbesøgeren Interview i forlængelse af VOVII Interview og valg af arbejdsproces til observation Dataindsamlingsinstrumenter til måling og registrering Træning af arbejdsstedsbesøgerne Bilag 3 - Datagrundlag vedrørende VOVII Branchegrupper i VOVII EGA-visionen og i Måling af EGA Interviewundersøgelsen i VOVII Vurdering af stikprøven til VOVII Bilag 4 - Stikprøve til arbejdsstedsbesøg Stikprøven Brug af stikprøve Valg af stikprøve i Bilag 5 - Arbejdsorganisering og lønforhold Ansatte i produktionen Vagtordninger Organisering af arbejdet Lønsystem Sammenfatning Bilag 6 - Manualen Som vedlæg \\fildmwta\dmw_docs\ \619024_version 3.doc 3

4 1 Forord Med denne rapport fremlægges resultaterne fra undersøgelsen: Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde, EGA. Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne EGAvisionen. Måling af EGA er foranlediget af, at Prioriteringsudvalget under Arbejdsmiljørådet i 2002 besluttede, at EGA skulle prioriteres i den sidste del af Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år Ifølge oplægget fra Prioriteringsudvalget og Arbejdstilsynet har opgaven været at designe en undersøgelse, der kan anvendes til at måle omfanget af højrepetitivt EGA. Målingen skal gennemføres samtidig med VOVII og måle antallet af ansatte med højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden i år 2004, samt rekonstruere antallet af medarbejdere for år Undersøgelsen er gennemført af et konsortium bestående af COWI A/S og Teknologisk Institut under COWIs ledelse. Teknologisk Institut har stået for den daglige projektledelse ved seniorkonsulent Gitte Holm Rasmussen i samarbejde med seniorkonsulent Lene Wendelboe Johannsen, Teknologisk Institut, og seniorkonsulent Agnes Saaby. Desuden har Elsebeth Jarmbæk, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Marie Gohs, CRECEA afdeling Næstved, Bent Hansen, CRECEA afdeling Horsens, Johnny Franch Nielsen, WorkLife Partners, Randi Riber, WorkLife Partners og Lisbeth Kramer Terkelsen, BST Job + miljø medvirket som arbejdsstedsbesøgere på visionen. Den overordnede projektledelse er varetaget af seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich, COWI. Konsulent Henrik Holm Jensen, COWI er statistik- og databaseansvarlig. DMA/Research har stået for udtræk af arbejdssteder til telefoninterview i VOVII, som er udgangspunkt for det udtræk af arbejdssteder, der er anvendt i Måling af EGA. Konsortiets styregruppe for projektet består af Torben Bruun Hansen, COWI (formand), sektionsleder Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut og docent Olaf Rieper, AKF. Målingen af EGA ville ikke være blevet til noget, hvis ikke arbejdsstederne og interviewpersonerne havde medvirket i forbindelse med dataindsamlingen. De takkes derfor for at have stillet sig til rådighed ved at deltage i telefoninterview og arbejdsstedsbesøg. Arbejdsliv, Teknologisk Institut,

5 2 Resumé Hovedresultatet af undersøgelsen er, at der i perioden er sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA på 14 % på de undersøgte arbejdssteder. I samme periode er der stort set ikke sket en ændring i antallet af ansatte i produktionerne. Hvis vi ser nærmere på udviklingen på de 101 arbejdssteder, der er belyst i denne rapport, så er andelen af ansatte med højrepetitivt EGA reduceret fra 57 % i 2000 til 49 % i Hvis vi kun belyser resultatet for de 75 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i 2000 og ser hvordan, det er gået dem frem til er andelen reduceret fra 66 % til 57 %. I absolutte som i relative termer er der blevet færre ansatte med højrepetitivt EGA i perioden , hvad enten udgangspunktet er den samlede stikprøve på 101 eller de 75 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i Andelen af ansatte med EGA er reduceret ved alle arbejdsprocesser. Ved arbejdsprocessen fremstilling, bearbejdning eller håndtering, hvor langt de fleste, nemlig godt og vel to tredjedele af alle ansatte, er beskæftigede, ses der en reduktion i andelen af ansatte med højrepetitivt EGA fra 68 % i 2000 til 59 % i Et større fald er sket ved arbejdsprocesserne pakning/palletering, hvor der er forholdsvis mange ansatte. Her er andelen af ansatte faldet fra 82 % i 2000 til 65 % i Målingen af forværrende faktorer viser, at de ansatte i gennemsnit udsættes for fire ud af seks forværrende faktorer, herunder tidspres. Over to tredjedele af de ansatte med højrepetitivt EGA udsættes for belastende arbejdsstillinger, kraftanvendelse, krav til opmærksomhed/ koncentration og mangler indflydelses- og handlemuligheder. Tidspres er konstateret hos næsten fire ud af fem ansatte med højrepetitivt EGA. De forebyggende foranstaltninger har haft betydning for, at der er konstateret en reduktion på 14 % i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA. Først og fremmest har automatisering af produktionen haft betydning for reduktionen af det højrepetitive EGA. Udlægning af dele af produktionen til underleverandør har kun i mindre omfang ført til reduktion. Resultatet af undersøgelsen viser, at der fortsat er en væsentlig del af de ansatte, som udfører højrepetitivt EGA i produktionerne, og at de samtidig er belastede af mange forværrende faktorer og et højt arbejdstempo. Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på målinger af højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden på 101 arbejdssteder, hvoraf 75 havde højrepetitivt EGA i 2000, og 66 havde det i Desuden er der gennemført en screening af de forværrende faktorer og arbejdstempoet i forbindelse med det højrepetitive EGA gældende for Undersøgelsen er gennemført inden for otte forskellige branchegrupper, hvor EGA ifølge Arbejdstilsynet er særligt udbredt. Målingen af EGA er udført i forbindelse med arbejdsstedsbesøgene i Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 5

6 EGA-visionen. Målingerne har været udført udelukkende i produktionerne på arbejdsstederne. Undersøgelsen er tilstræbt at repræsentere et bredt udsnit af de forskellige typer virksomheder - især de store virksomheder - inden for de otte forskellige brancher, men undersøgelsen har en kvalitativ frem for en kvantitativ tilgang, og derfor er undersøgelsen ikke repræsentativ for alle brancher og virksomheder på landsplan. Kort om rapporten Rapporten er opdelt i 1. Forord og 2. Resumé efterfulgt af kapitlerne 3-4, der kort beskriver baggrunden for undersøgelsen, metodeudviklingen og datagrundlaget. Derefter følger kapitlerne 5-8 med en præsentation af undersøgelsens resultater. I kapitel 9 bliver undersøgelsens resultater diskuteret. Kapitel 10 indeholder konklusionen. I bilagene 1-5 er der nærmere redegjort for baggrund, metodeudvikling og datagrundlaget. Herefter følger et kort resumé af kapitlerne 5-10: Kapitel 5 sætter fokus på forekomsten af højrepetitivt EGA. I perioden er der - i de undersøgte virksomheder - sket en reduktion på 14 % i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA, mens det samlede antal af ansatte i produktionen er faldet med under 1 % i samme periode. På de undersøgte 101 arbejdssteder, er andelen af ansatte med højrepetitivt EGA reduceret fra at udgøre 57 % i år 2000 til at udgøre 49 % i år Hvis vi tager udgangspunkt i de 75 arbejdssteder, som i 2000 havde højrepetitivt EGA og ser på, hvordan udviklingen ser ud i 2004, så er andelen af ansatte med højrepetitivt EGA ændret fra 66 % til 57 %. Der er derfor såvel i absolutte som i relative termer blevet færre ansatte med højrepetitivt EGA i perioden , hvad enten udgangspunktet er den samlede stikprøve på 101 eller de 75 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i Resultatet viser, at der fortsat er en væsentlig del af de ansatte, som udfører højrepetitivt EGA. Andelen af ansatte med højrepetitivt EGA er højest blandt mellemstore arbejdssteder, hvor andelen på de 101 arbejdssteder udgør omkring to tredjedele både i 2000 og i Blandt store og små arbejdssteder har omkring halvdelen af ansatte højrepetitivt EGA både i 2000 og I kapitel 6 ses der nærmere på arbejdsprocesser og højrepetitivt EGA. Andelen af medarbejdere med højrepetitivt EGA er særligt stor ved fremstilling/bearbejdning eller håndtering. Såvel i 2000 som i 2004 er lidt under to tredjedele af alle ansatte i produktionen beskæftigede ved denne arbejdsproces. Der ses en reduktion i antallet af ansatte, især ved efterbehandling og tapning, lagring/ophængning og ved fremtagning. Ved øvrige arbejdsprocesser er der stort set det samme antal ansatte fra 2000 til Andelen af ansatte med EGA er reduceret ved alle arbejdsprocesser. Reduktionen er først og fremmest sket ved efterbehandling, forbehandling og pakning/palletering. Ved fremstilling/bearbejdning og håndtering, som er den arbejdsproces, hvor flest er ansat, 6

7 er andelen faldet, men der er stadig lidt under to tredjedele, der arbejder ved denne arbejdsproces. En væsentlig del af arbejdsstederne har organiseret arbejdet således, at hovedparten af de ansatte med højrepetitivt EGA har jobrotation mellem forskellige arbejdsprocesser. De forholdsvist få arbejdssteder, hvor medarbejdere med EGA arbejder i produktionsgrupper, er først og fremmest blevet oprettet ved arbejdsprocessen fremstilling/bearbejdning eller håndtering. Det gælder både for de produktionsgrupper, der har, og de, der ikke har planlægnings- eller kontrolfunktioner. Arbejdsstedsbesøgerne har vurderet, at jobrotation og produktionsgrupper ikke påvirker omfanget og belastningerne ved højrepetitivt EGA. I kapitel 7 er fokus rettet mod forekomsten af forværrende faktorer og højrepetitivt EGA. Undersøgelsen viser, at de ansatte med højrepetitivt EGA i gennemsnit udsættes for fire af de seks forværrende faktorer, herunder tidspres. De fysisk forværrende faktorer, kraftanvendelse og belastende arbejdsstillinger, forekommer hos henholdsvis 66 og 77 % af alle ansatte med højrepetitivt EGA. De psykosociale forværrende faktorer, krav til opmærksomhed/koncentration, manglende indflydelses- og handlemuligheder og manglende social kontakt, forekommer hos henholdsvis 74, 61 og 38 % af alle ansatte med højrepetitivt EGA. Tidspres og/eller højt arbejdstempo er konstateret hos næsten fire af fem ansatte med højrepetitivt EGA. Ved arbejdsprocessen fremstilling/bearbejdning eller håndtering er det konstateret hos 86 % af ansatte med højrepetitivt EGA, og på arbejdssteder med 5-19 ansatte er der konstateret tidspres/højt arbejdstempo hos 90 % af de ansatte med højrepetitivt EGA. Tidspres/højt arbejdstempo ses i højere grad, hvor lønformen er akkord, bonus eller andet end ved timeløn, idet der er registreret tidspres/højt arbejdstempo hos 85 % af de ansatte med højrepetitivt EGA, der er på akkord, bonus eller andet, imod 65 % hos ansatte med højrepetitivt EGA på timeløn. Konklusionen i dette kapitel er, at selv om der er sket en reduktion i andelen af ansatte med højrepetitivt EGA, er der fortsat en meget stor del af de ansatte, som udfører højrepetitivt EGA, og som samtidig udsættes for forværrende faktorer og tidspres. I kapitel 8 belyses, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er gennemført blandt arbejdsstederne. Undersøgelsesresultaterne fra Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne i visionsrapport vedrørende EGA viser, at 75 af arbejdsstederne - som havde højrepetitivt EGA i frem til 2004 har gennemført forebyggende foranstaltninger med en vis betydning for ensidigt, gentaget arbejde. Dette drejer sig om automatisering af produktionen, indførelse af jobrotation og produktionsgrupper og ændringer af arbejdsgange. Udlægning af dele af produktionen til underleverandører har kun ført til reduktion for en mindre del af arbejdsstederne. 7

8 De 75 arbejdssteder har desuden foretaget ændringer i indretningen af arbejdspladsen, givet medarbejderne oplæring og instruktion i arbejdsmetoder, som begrænser belastningerne ved mange gentagede bevægelser, samt taget hensyn til EGA ved indkøb af nyt udstyr, teknologi og maskiner. Forklaringen på, at der ses en reduktion i forekomsten af højrepetitivt EGA, som er klarlagt gennem indeværende undersøgelse, kan således være en følge af de initiativer, som er iværksat på de enkelte arbejdssteder. I kapitel 9 bliver undersøgelsens resultater diskuteret, og i kapitel 10 konkluderes det, at virksomhederne har gjort en indsats over for højrepetitivt EGA. Men på trods heraf kan det konstateres i denne undersøgelse, at der stadig er mange ansatte med højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden, som samtidig - i væsentligt omfang - er belastet af mange forværrende faktorer. 8

9 3 Baggrund, formål og metode 3.1 Indledning I dette kapitel bliver baggrunden for og formålet med undersøgelsen kort beskrevet. Dertil kommer en kort præsentation af metodeudviklingen og en vurdering af metodens anvendelighed. Til sidst i kapitlet er undersøgelsens reproducerbarhed vurderet. 3.2 Baggrund Baggrunden for opgaven udspringer af, at Prioriteringsudvalget under Arbejdsmiljørådet i sommeren 2002 besluttede, at blandt andet EGA skulle prioriteres i den sidste del af Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år Prioriteringsudvalget formulerede følgende effektmål for EGA: Udbredelsen af højrepetitivt EGA er i 2005 reduceret med 10 % i forhold til år Som supplerende mål anvendes, at procentandelen af beskæftigede, der er udsat for EGA i 2005, er reduceret med 10 % på landsplan i forhold til år EGA er defineret således: Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (EGA), når de samme arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde. Arbejdsmiljøproblemet omfatter højrepetitivt EGA, der forekommer mere end halvdelen af arbejdstiden. Det er højrepetitivt arbejde, når arbejdscyklus er kortere end 30 sekunder, eller når samme bevægelse gentages mere end 50 pct. af cyklustiden. I bilag 1 er der nærmere redegjort for undersøgelsens baggrund. 3.3 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen har været: at udvikle dataindsamlingsinstrumenter til brug for måling af omfanget af højrepetitivt EGA i forbindelse med VOVII og VOVIII i henholdsvis 2004 og at udvikle en model for analyse af fremdriften i forhold til Prioriteringsudvalgets effektmål. 9

10 at måle det absolutte antal ansatte i produktionen på arbejdssteder i branchegrupper, der i 2004 havde højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden. at rekonstruere det absolutte antal ansatte i produktionen - der havde højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden - for år 2000 på grundlag af de gennemførte målinger i år at registrere tilstedeværelse af forværrende faktorer, herunder arbejdstempo/tidspres, blandt de ansatte i produktionen på arbejdssteder, der i 2004 havde højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden. at beskrive ved hvilke arbejdsprocesser, der forekommer højrepetitivt EGA. at beskrive hvilke forhold, der har indflydelse på ændringer i omfanget af højrepetitivt EGA. 3.4 Planlægning og gennemførelse af undersøgelsen Undersøgelsen blev planlagt og gennemført, som en del af VOVII EGA-visionen. Således var det planlagt at udtrække mellem arbejdssteder til denne undersøgelse fra VOVII-stikprøven til besøg. Den endelige stikprøve blev på 104. De første 50 arbejdsstedsbesøg af de i alt 104, der blev udtrukket, blev anvendt både i VOVII og i nærværende undersøgelse, hvorimod de resterende besøg udelukkende er planlagt anvendt i forbindelse med nærværende undersøgelse. Fra begyndelsen blev det planlagt at anvende interviewguiden fra VOVII som grundlag for interviewene på arbejdsstederne.(se endvidere bilag 1) Med udgangspunkt i interviewguiden blev det planlagt, at de supplerende spørgsmål skulle indarbejdes i en række datainstrumenter, som kunne anvendes til at måle højrepetitivt EGA og de forværrende faktorer i produktionerne på de besøgte arbejdsstedssteder. Som led i udviklingen af datainstrumenterne blev de målrettet og derefter afprøvet på arbejdssteder inden for de 8 forskellige branchegrupper. I bilag 2 er der nærmere gjort rede for gennemførelsen af undersøgelsen i forhold til de mål, Prioriteringsudvalget har formuleret. 3.5 Metodeudvikling I forbindelse med planlægningen af undersøgelsen er der udviklet metoder til måling af højrepetitivt EGA og de forværrende faktorer inden for 8 forskellige branchegrupper. Det nærmere indhold i metoderne er beskrevet i bilag 2. Som tidligere nævnt beskæftiger denne undersøgelse sig udelukkende med højrepetitivt EGA, der forekommer i mere end halvdelen af arbejdstiden. Undersøgelsen bygger på Arbejdstilsynets definition af højrepetitivt EGA, der lyder således: 10

11 "Det er højrepetitivt arbejde, når arbejdscyklus er kortere end 30 sekunder, eller når samme bevægelse gentages mere end 50 % af cyklustiden." Af hensyn til læsevenligheden benyttes i rapporten betegnelsen højrepetitivt EGA som synonym for højrepetitivt EGA, der forekommer mere end halvdelen af arbejdstiden. På grundlag af undersøgelsens overordnede målsætninger og den nævnte definition på højrepetitivt EGA har metodeudviklingen bestået i: At udvikle et interviewskema til supplerende dataoplysninger i forbindelse med VOVII-interviewet indeholdende spørgsmål om antal ansatte på arbejdsstedet, arbejdets tilrettelæggelse, lønforhold og arbejdsprocesser. At udvikle et interviewskema til indsamling af data om antallet af ansatte ved arbejdsprocesserne i produktionen i år 2000 og 2004 og arbejdets organisering. I den forbindelse blev der udviklet en metode, hvorefter ansatte kunne udvælges til observation. At udvikle registreringsskemaer til opsamling af måleresultater og i den forbindelse udarbejde vejledninger til arbejdsstedsbesøgerne om observation og bestemmelse af højrepetitivt EGA samt de forværrende faktorer, samtaler med ansatte og vejledning om registrering af antallet med højrepetitivt EGA. At udvikle træningsforløb for arbejdsstedsbesøgerne med udgangspunkt i manualen. Alle de udviklede datainstrumenter og vejledninger til arbejdsstedsbesøgerne er samlet i en manual, som beskriver, hvordan arbejdsstedsbesøget gribes an og hvordan de forskellige interviewskemaer og registreringsskemaer skal anvendes. Manualen er vedlagt i bilag Vurdering af metoder og dataindsamlingsinstrumenter Arbejdsstedsbesøgernes tilbagemeldinger viser, at metoden har systematiseret arbejdsstedsbesøget og medvirket til, at det var overskueligt at gennemføre måling af højrepetitivt EGA. Dataindsamlingsinstrumenterne, dvs. interviewskemaer og registreringsskemaer, har været lette at anvende, hvilket blandt andet skyldes, at skemaerne indeholdt brancherettede betegnelser på arbejdsprocesserne. Selve opmålingen på arbejdsstederne er blevet lettere af, at arbejdsstedsbesøgerne har fået indsigt i produktion og arbejdsprocesser i forbindelse med VOVII-interviewene. Derved har arbejdsstedsbesøgeren fået megen viden og mange oplysninger foræret gennem denne undersøgelse. Den metodemæssige kobling, der har været forudsætningen for undersøgelsen, har fungeret tilfredsstillende og gjort det muligt at indhente de supplerende data til nærværende undersøgelse. 11

12 Rekonstruktionen af antallet af ansatte med højrepetitivt EGA i år 2000 er usikkert, fordi det er skønsmæssigt fastlagt. Der foreligger således ikke dokumentation for opgørelsen af antal ansatte med højrepetitivt EGA i produktionen for år Selv om indtrykket fra arbejdsstedsbesøgene er, at lederne og medarbejderne har et grundigt kendskab til, hvor mange der var ansat i både 2000 og 2004, er det nødvendigt at vurdere fremdriftsresultaterne under hensyntagen til, at tallene for 2000 er rekonstruerede tal. 3.7 Vurdering af undersøgelsens reproducerbarhed Undersøgelsens kvantitative såvel som kvalitative del vil kunne reproduceres, såfremt undersøgelsen som planlagt skal gentages i De datainstrumenter, der er anvendt, kan anvendes af et korps af konsulenter efter et fælles trænings- og arbejdsstedsbesøg. Undersøgelsens stikprøve kan genetableres, idet der foreligger nøje beskrivelser af udvælgelsen af antallet af små, mellemstore og store virksomheder inden for de 8 udvalgte branchegrupper. Selv om stikprøven i 2006 etableres på samme måde som i 2004, er der dog en stor risiko for, at små tilfældigheder vil give resultater, som vil føre til misvisende konklusioner, når de sammenlignes med resultaterne fra Et eksempel på sådan en tilfældighed er, hvis et stort arbejdssted med en høj andel af ansatte med EGA, som ikke var med i stikprøven i 2004, kommer med i En sådan tilfældighed vil få stor betydning ved opgørelsen af antal ansatte i produktionen, antal ansatte med EGA og dermed også på andelen af ansatte med EGA, netop fordi udviklingen ikke regnes op til landsplan, men beskrives i forhold til stikprøven. Ovennævnte risiko kan minimeres, hvis målingen i 2006 foretages på de samme 104 arbejdssteder, som indgik i stikprøven i Dvs. hvis de 104 arbejdssteder betragtes som en kohorte. Alternativt kan kohorten omfatte de 101 arbejdssteder ud af de 104, som også eksisterede i De data, der stammer fra VOVII-undersøgelsen, kan genbruges. Det drejer sig først og fremmest om beskrivelserne af arbejdsstedsbesøgene vedrørende arbejdsprocesserne i kapitel 6 og de forværrende faktorer i kapitel 7. Dertil kommer anvendelsen af enkelte data fra telefoninterviewene og arbejdsstedsbesøgene i VOVII, som er anvendt til at underbygge indsatsen over for højrepetitivt EGA i kapitel 8. Den samlede vurdering er, at undersøgelsen er reproducerbar og dermed kan gentages ved fremtidige målinger af omfanget af højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden. 12

13 4 Datagrundlag 4.1 Indledning I dette kapitel redegøres for datamaterialet, der ligger til grund for de resultater, som præsenteres i de følgende kapitler. Mere konkret redegøres der for, hvordan stikprøven til undersøgelsen er etableret og hvilket bortfald, der har været, samt årsagerne til dette. Desuden vurderes det, hvilke konsekvenser bortfaldet har for resultaterne. I bilag 3 er der nærmere redegjort for VOVII-stikprøven og i bilag 4 for overvejelser om udvælgelsen af stikprøven til denne undersøgelse. 4.2 Arbejdsstedsbesøgene Stikprøven for arbejdsstedsbesøgene var planlagt at skulle indeholde 75 arbejdssteder med højrepetitivt EGA i mere end halvdelen af arbejdstiden i For at nå dette mål, var det planlagt at aflægge besøg på 100 arbejdssteder, med mulighed for at besøge op til 130 arbejdssteder, hvis der var behov herfor. Arbejdsstedsbesøgene var planlagt gennemført over en 5 ugers periode i april-maj 2004, men på grund af vanskeligheder med at få arbejdsstederne til at deltage i besøgene, fandt besøgene sted over en længere periode end planlagt, nemlig i perioden apriloktober Ud fra en stratificeret liste over de arbejdssteder, hvor der var gennemført telefoninterview i VOVII, blev der udvalgt arbejdssteder til besøg. Inden for hvert stratum foregik udvælgelsen tilfældigt. Det blev dog tilstræbt, at de udvalgte arbejdssteder var geografisk lokaliserede over hele landet. Grundet bortfald var det nødvendigt at udvælge supplerende arbejdssteder for at opnå den planlagte stikprøve. Det blev tilstræbt, at den supplerende udvælgelse skete i de strata, hvor der var bortfald. I praksis blev der besøgt 104 arbejdssteder. Heraf havde 68 EGA. 101 af de 104 arbejdssteder eksisterede også i Af disse 101 arbejdssteder skønnes det, at 75 havde EGA i af de 75 arbejdssteder havde stadig EGA i Ni af de 75 arbejdssteder havde altså fjernet EGA fuldstændigt fra 2000 til Af de tre arbejdssteder, som blev etableret mellem 2000 og 2004, havde to EGA i Se figur 1. 13

14 Figur 1. Fordelingen af de besøgte arbejdssteder efter forekomsten af EGA i henholdsvis 2000 og Udviklingen i EGA Antal arbejdssteder Antal nye uden EGA i 2004 Antal nye med EGA i 2004 Antal uden EGA i 2000 og 2004 Antal uden EGA i 2004 men med EGA i 2000 Antal med EGA i 2000 og År Stikprøven består altså af 104 besøgte arbejdssteder. Den tilhørende population, som stikprøven skal sige noget om, består af alle arbejdssteder inden for de otte udvalgte branchegrupper. Når udviklingen i EGA skal vurderes, kan stikprøven på 104 arbejdssteder imidlertid ikke bruges. Forklaringen er, at den er skæv, fordi den omfatter arbejdssteder, der er etableret mellem 2000 og 2004, men ikke omfatter arbejdssteder, der er nedlagt i samme periode. Derfor er de 3 arbejdssteder, der er tale om, ikke medtaget i den endelige stikprøve, og dermed indeholder den stikprøve, der beskrives i rapporten 101, arbejdssteder, hvoraf 75 arbejdssteder havde højrepetitivt EGA i 2002 og 66 fortsat havde det i Tabel 4.1 viser de 101 arbejdssteder - som er med i den endelige stikprøve - inden for de forskellige branchegrupper og kategorier af arbejdsstedsstørrelser i forbindelse med nærværende undersøgelse. 14

15 Tabel 4.1: Antal besøgte arbejdssteder - som er med i den endelige stikprøve - i forhold til branchegrupper og fordelt mellem små, mellemstore og store arbejdssteder. Branchegruppe Arbejdsstedsstørrelse Over 20 I alt 14. Papir- og papvarer samt bogbinding Træ- og møbelindustri Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 32. Rengøring, vaskerier og renserier Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 39. Konserves og drikkevarer mv. 41. Mejeriprodukter og margarine I alt Stikprøven var planlagt at indeholde 16 små og 16 mellemstore arbejdssteder, og fra 68 og op til 98 store arbejdssteder. Som det fremgår af tabel 4.1, er det lykkedes at få lidt flere mellemstore og et passende antal store virksomheder med i stikprøven. Til gengæld er der færre små arbejdssteder med end planlagt. Bortfaldsanalyse I dette afsnit belyses bortfaldet vedrørende arbejdsstedsbesøgene nærmere. Der har i alt været udtrukket 185 arbejdssteder til besøg, men bortfaldsanalysen viser, at 84 af disse arbejdssteder er faldet bort Af tabel 4.2 fremgår det, hvor mange arbejdssteder, der har været udvalgt til besøg i forhold til arbejdsstedstørrelse og i forhold til de forskellige branchegrupper, og hvor mange der er faldet bort frataget de 3 arbejdssteder, som ikke er medtaget i den endelige stikprøve og derfor ikke indgår i præsentationen af datamaterialet. 15

16 Tabel 4.2: Antal udvalgte arbejdssteder til besøg, og som indgår i den endelige stikprøve og bortfaldet i forhold til branchegrupper og fordelt mellem små, mellemstore og store arbejdssteder Branchegruppe Arbejdsstedsstørrelse Over 20 I alt Udtræk Bortfald Udtræk Bortfald Udtræk Bortfald Udtræk Bortfald 14. Papir- og papvarer samt bogbinding 20. Træ- og møbelindustri 26. Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 32. Rengøring, vaskerier og renserier 37. Svine- og kreaturslagterier 38. Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 39. Konserves og drikkevarer mv. 41. Mejeriprodukter og margarine I alt Bortfaldet har især været stort inden for Mejeriprodukter og margarine (branchegruppe 41), Træ- og møbelindustrien (branchegruppe 20) og Svine- og kreaturslagterier (branchegruppe 37). Den væsentligste begrundelse for, at arbejdsstederne har afslået besøg er, at de ikke har tid på grund af helligdage, ferie og travlhed i al almindelighed. En del har afslået, fordi de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Af tabel 4.3 fremgår det, hvilke årsager arbejdsstederne har angivet som begrundelse for ikke at ville deltage i undersøgelsen. 16

17 Tabel 4.3: Bortfald i forbindelse med arbejdsstedsbesøg fordelt på forskellige årsager Årsag Antal arbejdssteder Har ikke tid pga. helligdage, ferie, travlhed 57 Ønsker ikke at deltage i undersøgelsen 11 Deltaget i anden vision og vil ikke afsætte mere tid 8 Arbejdsstedet opgivet grundet arbejdsstedets aflysning af besøg 8 I alt 84 I den periode, hvor undersøgelsen er gennemført, har der været mange helligdage og sommerferie, som har medført travlhed på arbejdsstederne. Flere har endvidere meddelt, at denne travlhed betød, at de først kunne deltage senere på året. Imidlertid blev det ikke lettere at få deltagere med i undersøgelsen efter, at ferien var afviklet, nemlig i september og oktober måned. Mange arbejdssteder aflyste desuden besøget dagen før eller på selve dagen, hvilket betød en yderligere forsinkelse af besøget, idet der skulle aftales ny tid. Flere af de arbejdssteder, der var indgået besøgsaftale med, aflyste flere gange, hvorefter arbejdsstedsbesøgeren var nødsaget til at opgive et besøg for at undgå yderlige forsinkelse. Det har således været vanskeligt at få arbejdsstederne i de forskellige brancher til at deltage i undersøgelsen, både i forhold til telefoninterview og arbejdsstedsbesøg. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er en vis modstand mod at deltage i en undersøgelse, der måler EGA på arbejdsstederne. Når undersøgelsesperioden blev 6 måneder længere end planlagt, skyldes det, at der blev gjort en særlig indsats for at nå det opstillede mål på 75 arbejdssteder med højrepetitivt EGA. Det betød blandt andet, at der blev givet længere tid fra den periode, hvor aftalen blev indgået, til besøget blev afviklet. 4.3 Vurdering af datamaterialet Arbejdsstedsbesøgene var planlagt at indeholde 16 små, 16 mellemstore, og 68 op til 98 store arbejdssteder fordelt på 8 branchegrupper. Dette mål er så godt som opnået, idet den endelige stikprøve indeholder 4 små, 28 mellemstore og 69 store arbejdssteder. Stikprøven lever således op til kravet om, at den først og fremmest skal indeholde store arbejdssteder. Når det gælder de mellemstore arbejdssteder, er der besøgt lidt flere end planlagt. Til gengæld er der aflagt færre besøg på de mindre arbejdssteder, hvilket først og fremmest skyldes, at der inden for branchegrupperne medicinalvarer, svine- og kreaturslagterier og mejeriprodukter eksisterer meget få små arbejdssteder. Stikprøven indeholder 66 arbejdssteder med højrepetitivt EGA i 2004, og dermed mangler der 9 arbejdssteder for at nå op på de 75 planlagte. Årsagen er som nævnt tidligere, at det har været vanskeligt at få tilstrækkeligt med små arbejdssteder, og at der inden for branchegrupperne papir- og papvarer samt bogbinding, fjerkræslagterier og mejeriprodukter har været et stort bortfald. 17

18 Som tidligere nævnt har der været et meget stort bortfald af arbejdssteder til besøg. Det kan derfor ikke udelukkes, at de arbejdssteder, der er besøgt, har gjort mere for at reducere EGA end de, der ikke ønskede besøg. Den samlede vurdering af undersøgelsen er imidlertid, at datagrundlaget giver et validt billede af omfanget af højrepetitivt EGA inden for de 8 branchegrupper, der har været undersøgt. Dermed kan undersøgelsen anvendes til at give et øjebliksbillede af, hvor mange ansatte, der havde højrepetitivt EGA i Selv om omfanget af højrepetitivt EGA er rekonstrueret for år 2000, er vurderingen, at resultatet er validt og kan anvendes som udgangspunkt for fremtidige målinger. 4.4 Præsentation af datamaterialet i rapporten I de følgende kapitler præsenteres datamaterialet i forhold til årene 2000 og 2004, arbejdsstedsstørrelse og arbejdsprocesserne i de besøgte produktioner. Det skal pointeres, at der ikke formidles resultater i forhold til branchegrupper, fordi opgaven er afgrænset udelukkende til at omfatte beskrivelser af forekomsten af højrepetitivt EGA og de forværrende faktorer i forhold til arbejdsstedsstørrelser og arbejdsprocesser i 2000 og Desuden henledes opmærksomheden på, at der er udtrukket og besøgt meget få små arbejdssteder, hvorfor netop resultatet vedrørende de små arbejdssteder er usikkert. I kapitel 5 beskrives forekomsten af højrepetitivt EGA på 101 arbejdssteder i år 2000 og på udviklingen frem til 2004 i forhold til arbejdsstedsstørrelse. Desuden redegøres der særskilt for de 75 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i I kapitel 6 præsenteres forekomsten af højrepetitivt EGA på de 75 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i 2000 og på udviklingen frem til 2004, hvor 66 arbejdssteder havde højrepetitivt EGA. I kapitel 7 beskrives de forværrende faktorer, der er observeret i forhold til de 66 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i I kapitel 8 er der set nærmere på hvilke forebyggende foranstaltninger, de 75 arbejdssteder, der havde højrepetitivt EGA i 2000, har anvendt for at fjerne eller reducere det højrepetitive EGA og de forværrende faktorer. 18

19 5 Forekomsten af højrepetitivt EGA 5.1 Indledning I dette kapitel præsenteres resultaterne vedrørende forekomsten af højrepetitivt EGA, som det er blevet målt i 2004 og opgjort i forhold til udsagn fra ledere og ansatte under arbejdsstedsbesøgene for år I forhold til måling af udviklingen i forekomsten af højrepetitivt EGA gengives der i dette kapitel to udviklingsmål (jf. afsnit 4.2) Det beskrives dels, hvordan udviklingen er forløbet blandt samtlige arbejdssteder, som indgår i undersøgelsen og dels særskilt blandt de arbejdssteder, som havde medarbejdere med højrepetitivt EGA i år Antal arbejdssteder med højrepetitivt EGA i 2000 og 2004 I forbindelse med arbejdsstedsbesøgene er det opgjort, hvor mange arbejdssteder og hvor mange ansatte, der udfører højrepetitivt EGA blandt alle ansatte i produktionen i år På grundlag af opmålingen af højrepetitivt EGA i 2004 er ledere og ansatte dernæst blevet bedt om at vurdere, om der forekom tilsvarende arbejdsprocesser med højrepetitivt EGA i år På baggrund af disse oplysninger er der udarbejdet en opgørelse for år 2000, jf. tabel 5.1. Af de 101 arbejdssteder, som indgår i stikprøven for denne undersøgelse, var der 75, som i 2000 havde ansatte med højrepetitivt EGA, mens der var 66 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i år Der er således 9 arbejdssteder, som har fjernet forekomsten af højrepetitivt EGA i perioden Tabel 5.1: Opgørelse over antal arbejdssteder med højrepetitivt EGA i år 2000 og 2004, samt antal ansatte med højrepetitivt EGA. Antal arbejdssteder og antal ansatte År Antal arbejdssteder i alt Arbejdssteder med højrepetitivt EGA i produktionen Heraf antal ansatte med højrepetitivt EGA i produktionen På grundlag af opmålingen af højrepetitivt EGA i 2004 er ledere og ansatte blevet bedt om at vurdere, om der arbejdede færre eller flere ansatte ved de forskellige arbejdspro- 19

20 cesser i år Opgørelsen viser, at der var ansatte med højrepetitivt EGA i år 2000, og at antallet faldt til i Udviklingen i ansatte med højrepetitivt EGA Med henblik på at vurdere udviklingen i forekomsten af højrepetitivt EGA gengives der i dette kapitel to udviklingsmål (jf. afsnit 4.2); 1. Det beskrives dels, hvordan udviklingen er forløbet blandt samtlige arbejdssteder, som indgår i undersøgelsen (dvs. blandt de 101 arbejdssteder) og 2. dels særskilt blandt de arbejdssteder, som havde medarbejdere med højrepetitivt EGA i år 2000 (dvs. blandt de 75 arbejdssteder). Uanset hvilket udviklingsmål der benyttes, er der i perioden sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA. Antallet af ansatte med højrepetitivt EGA er således reduceret fra til 2.652, hvilket svarer til en reduktion på 14 %. Benyttes udviklingsmål 1 dvs. 101 arbejdssteder som referencepunkt, er det samlede antal af ansatte i produktionen i samme periode kun faldet fra til 5.392, hvilket svarer til et fald på under 1 %. Dette fremgår af tabel 5.2, som viser, at andelen af ansatte med højrepetitivt EGA i år 2000 udgør 57 % af samtlige ansatte i produktionen, mens den tilsvarende andel i 2004 er reduceret til 49 %. Der er således sket en samlet reduktion på 8 procentpoint, når der tages afsæt i de 101 arbejdssteder. Tabel 5.2: Udviklingen i antallet af ansatte i produktionen og heraf antallet af ansatte med højrepetitivt EGA i 2000 og 2004 opgjort i antal og procent. Population: 101 arbejdssteder. År Udviklingen i % Antal arbejdssteder Antal ansatte i produktionen - heraf med højrepetitivt EGA Andel af ansatte i % med højrepetitivt EGA af alle ansatte i produktionen ,5 % % 57 % 49 % Tages der derimod kun afsæt i de 75 arbejdssteder, som havde højrepetitivt EGA i år 2000, er andelen af ansatte med højrepetitivt EGA mere udtalt; i år 2000 udgjorde denne andel 66 % og i år % (jf. tabel 5.3). Anvendes dette udviklingsmål, er der således sket en reduktion på 9 procentpoint i perioden

21 Tabel 5.3: Udviklingen i antallet af ansatte i produktionen og heraf antallet af ansatte med højrepetitivt EGA i 2000 og 2004 opgjort i antal og procent. Population: 75 arbejdssteder. År Udviklingen i % Antal arbejdssteder Antal ansatte i produktionen - heraf med højrepetitivt EGA Andel af ansatte i % med højrepetitivt EGA af alle ansatte i produktionen % % 66 % 57 % 5.4 Udvikling i forhold til arbejdsstedsstørrelse I det følgende er der set nærmere på blandt hvilke arbejdsstedsstørrelser, der forekommer ændringer i omfanget af ansatte med højrepetitivt EGA. Følges udviklingen blandt de 101 arbejdssteder dvs. udviklingsmål 1 er der som det fremgår af tabel 5.4, primært sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA blandt store arbejdssteder (med over 20 ansatte). Her er der sket en reduktion på 16 %. Blandt mellemstore arbejdssteder (med 5-19 ansatte) er der sket en øgning på mindre end 1 %, og på små arbejdssteder (med 1-4 ansatte) er der sket en forøgelse i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA med 40 %. I sammenligningen bør der tages højde for, at antallet af ansatte i den tilsvarende periode er øget med 78 % blandt små arbejdssteder og med 3 % blandt mellemstore, mens antallet af ansatte er reduceret med 1 % blandt store arbejdssteder. I vurderingen af udviklingen blandt små arbejdssteder bør der tages højde for, at der indgår et forholdsvis begrænset antal mindre arbejdssteder i undersøgelsen. Tabel 5.4: Udviklingen i antallet af ansatte i produktionen og ansatte med højrepetitivt EGA i 2000 og 2004 i forhold til arbejdsstedsstørrelse og opgjort i antal og procent. Population: 101 arbejdssteder. Arbejdsstedsstørrelse Antal ansatte i produktionen Udvikling i % Antal ansatte med højrepetitivt EGA Antal ansatte i produktionen Antal ansatte med højrepetitivt EGA Antal ansatte i produktionen Antal ansatte med højrepetitivt EGA 1-4 ansatte ansatte ,4 Over 20 ansatte I alt ,

22 Dette billede ændres ikke nævneværdigt, hvis udviklingsmål 2 benyttes dvs. udviklingen følges blandt de 75 arbejdssteder, som havde medarbejdere med højrepetitivt EGA i år Som det fremgår af tabel 5.5, er der også her især sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA blandt store arbejdssteder. Tabel 5.5: Udviklingen i antallet af ansatte i produktionen og ansatte med højrepetitivt EGA i 2000 og 2004 i forhold til arbejdsstedsstørrelse og opgjort i antal og procent. Population: 75 arbejdssteder. Arbejdsstedsstørrelse Antal ansatte i produktionen Udvikling i % Antal ansatte med højrepetitivt EGA Antal ansatte i produktionen Antal ansatte med højrepetitivt EGA Antal ansatte i produktionen Antal ansatte med højrepetitivt EGA 1-4 ansatte ansatte ,4 Over 20 ansatte I alt Sammenholdes antallet af ansatte med højrepetitivt EGA med det samlede antal ansatte i produktionen, er der for alle arbejdsstedsstørrelser sket en reduktion, jf. tabel 5.6 og tabel 5.7. Benyttes 101 arbejdssteder, som referencepunkt dvs. udviklingsmål 1 - er andelen af ansatte med højrepetitivt EGA blandt små arbejdssteder således reduceret fra 56 % i år 2000 til 44 % i år 2004 (jf. tabel 5.6). Blandt de mellemstore arbejdssteder er der sket et mindre fald i andelen af ansatte med højrepetitivt EGA fra 68 % i år 2000 til 66 % i år Blandt store arbejdssteder er andelen reduceret fra 57 % til 48 %. Reduktionen i andelen af ansatte med højrepetitivt EGA er således mest udtalt blandt små arbejdssteder. Der må dog tages forbehold for tolkningen af dataene vedrørende små arbejdssteder, da datamaterialet her er forholdsvist begrænset. Andelen af ansatte med højrepetitivt EGA er højest blandt mellemstore arbejdssteder, hvor andelen udgør 66 % af alle ansatte i produktionen i Tabel 5.6: Andel af ansatte med højrepetitivt EGA i produktionen i 2000 og 2004 opgjort i procent. Population: 101 arbejdssteder. Arbejdsstedsstørrelse År ansatte 56 % 44 % 5-19 ansatte 68 % 66 % Over 20 ansatte 57 % 48 % I alt 57 % 49 % En tilsvarende fordeling genfindes, hvis udviklingsmål 2 benyttes dvs. hvis udviklingen følges blandt de 75 arbejdssteder, som havde ansatte med EGA i år Andelen af ansatte med højrepetitivt EGA er dog mere udtalt, når dette udviklingsmål anvendes. 22

23 Andelen udgør således samlet 57 % for disse arbejdssteder - og er især markant blandt mellemstore arbejdssteder, hvor 81 % af de ansatte i produktionen i år 2004 udførte højrepetitivt EGA. Tabel 5.7: Andel af ansatte med højrepetitivt EGA i produktionen i 2000 og 2004 opgjort i procent. Population: 75 arbejdssteder. Arbejdsstedsstørrelse År ansatte 63 % 50 % 5-19 ansatte 84 % 81 % Over 20 ansatte 65 % 55 % I alt 66 % 57 % 5.5 Sammenfatning I forhold til måling af udviklingen i forekomsten af højrepetitivt EGA gengives der i dette kapitel to udviklingsmål; Det beskrives dels, hvordan udviklingen er forløbet blandt samtlige 101 arbejdssteder, som indgår i undersøgelsen (udviklingsmål 1) og dels særskilt blandt de 75 arbejdssteder, som havde medarbejdere med højrepetitivt EGA i år 2000 (udviklingsmål 2). Uanset hvilket udviklingsmål der anvendes, er der er i perioden sket en reduktion på 14 % i antallet af ansatte med højrepetitivt EGA, mens det samlede antal af ansatte i produktionen stort set ikke er ændret. Udviklingsmålene adskiller sig altså fra hinanden på følgende område: Benyttes 101 arbejdssteder som referencepunkt er andelen af ansatte med højrepetitivt EGA reduceret fra at udgøre 57 % i år 2000 til at udgøre 49 % i år Benyttes udviklingsmål 2 dvs. 75 arbejdssteder er andelen reduceret fra 66 % i år 2000 til 57 % i år For begge udviklingsmål gælder det dog, at der såvel i absolutte som i relative termer er blevet færre ansatte med højrepetitivt EGA i perioden Andelen af ansatte med højrepetitivt EGA er højest blandt mellemstore arbejdssteder. Ifølge udviklingsmål 1 udgør den her 66 %, mens den ifølge udviklingsmål 2 udgør 81 %. 23

24 6 Arbejdsprocesser og højrepetitivt EGA 6.1 Indledning I dette kapitel præsenteres arbejdsprocesserne i produktionerne og antallet af ansatte ved de forskellige arbejdsprocesser. Det belyses ved hvilke arbejdsprocesser, der forekommer højrepetitivt EGA i 2000 og Desuden beskrives arbejdsprocesser i forhold til arbejdsstedsstørrelse og måden, arbejdet er organiseret på. Ved sammenligning mellem 2000 og 2004 følger vi de 75 arbejdssteder, der i 2000 havde højrepetitivt EGA for at se nærmere på udviklingen frem til Arbejdsprocesser i produktionen I dette afsnit præsenteres de ni forskellige arbejdsprocesser, der har været grundlaget for registreringen af, hvor medarbejderne arbejder i produktionen henholdsvis i år 2000 og Der bliver set nærmere på, hvor mange ansatte der arbejder ved de enkelte arbejdsprocesser, og hvor stor den procentvise andel er ved hver arbejdsproces. Desuden ses der nærmere på, hvordan den konstaterede reduktion på 1 % (jf. afsnit 5.3) af samtlige ansatte i produktionen fordeler sig på de forskellige arbejdsprocesser. Som det fremgår af tabel 6.1, er langt de fleste ansatte - både i 2000 og beskæftigede ved 3 arbejdsprocesser: Nemlig 1. fremstilling/bearbejdning eller håndtering (61 og 64 %), 2. pakning/palletering (12 %) og 3. ilægning/ophængning (7 og 6 %). Godt og vel to tredjedele af alle ansatte i produktionen er i såvel 2000 som 2004 beskæftigede med fremstilling/bearbejdning eller håndtering, og der ses en lille tilvækst af ansatte ved denne proces i For alle arbejdsprocesser er udviklingen i antallet af alle ansatte i produktionen - som nævnt - beregnet til en reduktion på 1 %. Reduktionen af antal ansatte ved alle arbejdsprocesser er forholdsvis lille i perioden ; bortset fra tre arbejdsprocesser, som skiller sig ud, nemlig efterbehandling og tapning (18 %), lagring/ophængning (16 %) og ved fremtagning/fratagning (13 %). 24

25 Arbejdsprocesser Antal ansatte % Antal ansatte % Tabel 6.1: Fordeling af alle ansatte i produktionen, som arbejder med de udvalgte arbejdsprocesser angivet i antal og i procent af ansatte og i udviklingen i procent. Population 75 arbejdssteder. Udviklingen i antal ansatte i %. Forbehandling Ilægning/ophængning Fremtagning/fratagning Fremstilling/bearbejdning eller håndtering Lagring og færdiggørelse Sortering/sammenlægning/ophængning Efterbehandling/tapning Pakning/palletering Andet Alle Ansatte med højrepetitivt EGA ved arbejdsprocesserne I dette afsnit ses der nærmere på ved hvilke arbejdsprocesser, der forekommer højrepetitivt EGA i 2000 og Desuden er der set på, hvordan den procentvise fordeling af det højrepetitive EGA er mellem de forskellige arbejdsprocesser. Dertil kommer en opgørelse over, hvordan reduktionen på de 14 % (jf. afsnit 5.4) fordeler sig mellem de forskellige arbejdsprocesser på antal ansatte og på udviklingen fra 2000 til Som det fremgår af tabel 6.2, er der konstateret højrepetitivt EGA ved alle de udvalgte arbejdsprocesser både i 2000 og i Fordelingen af ansatte med højrepetitivt EGA på arbejdsprocesser er stort set den samme begge år. Den største andel af ansatte med højrepetitivt EGA er beskæftiget ved fremstilling/bearbejdning eller håndtering. I 2000 arbejdede 63 % og i % af alle ansatte med højrepetitivt EGA ved denne arbejdsproces. Den næststørste andel af ansatte med højrepetitivt EGA er beskæftiget ved arbejdsprocesserne: Pakning/palletering og ved ilægning/ophængning. Fra 2000 til 2004 er der sket et fald i antal ansatte med højrepetitivt EGA - som nævnt på 14 % - ved alle arbejdsprocesser, men størst er det procentvise fald ved arbejdsproceskategorien andet, (58 %), ved efterbehandling (40 %) og forbehandling (28 %). Målt på det absolutte antal er den største reduktion imidlertid inden for arbejdsprocesserne; fremstilling, bearbejdning eller håndtering, hvor der er en procentvis reduktion på 10 % svarende til, at 199 ansatte ikke længere er påvirket af højrepetitivt EGA ved denne arbejdsproces. 25

26 Tabel 6.2: Ansatte i produktionen med højrepetitivt EGA i 2000 og 2004 fordelt på arbejdsprocesser opgjort i antal og procent og udvikling i perioden. Population: 75 arbejdssteder. Arbejdsprocesser Udvikling Antal ansatte med EGA Antal i % Antal ansatte med EGA Antal i % Antal ansatte med EGA Procentvise antal ansatte Forbehandling Ilægning/ ophængning Fremtagning/ fratagning Fremstilling /bearbejdning eller håndtering Sortering/ sammenlægning/ ophængning Lagring og færdiggørelse Efterbehandling/tapning Pakning/ palletering Andet Alle Udviklingen i forhold til alle ansatte i produktionen I dette afsnit beskrives, hvordan udviklingen har været fra 2000 til 2004, når vi ser nærmere på antallet af ansatte med højrepetitivt EGA i forhold til alle ansatte i produktionen. Det vil sige, at vi gør op, hvordan reduktionen af antal ansatte har været i forhold til reduktionen af det højrepetitive EGA ved alle arbejdsprocesser. I tabel 6.3 er udviklingen i andelen af ansatte med højrepetitivt EGA opgjort i forhold til alle ansatte beskæftigede ved de forskellige arbejdsprocesser. 26