2. måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA)"

Transkript

1 Arbejdstilsynet 2 måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde () Rapport August 2006

2 Arbejdstilsynet 2 måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde () Rapport August 2006 Dokument nr Rapport Revision nr 02 Udgivelsesdato 25 august 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA; OLJO; HHJ JNI PEA

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 2 Resumé 3 3 Baggrund, formål og metode 6 31 Baggrund 6 32 Formål 6 33 Metode 7 4 Datagrundlag 8 41 Indledning 8 42 Kohorten 8 43 Bortfald 9 44 Vurdering af datagrundlaget 10 5 Resultater Indledning Arbejdssteder med højrepetitivt Ansatte med højrepetitivt Ansatte med højrepetitivt fordelt på arbejdsstedsstørrelse Ansatte med højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser 17 6 Diskussion 20 7 Konklusion 25 8 Referencer 26

4 2 1 Forord Med denne rapport fremlægges resultaterne fra undersøgelsen: "2 måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde ()", som er gennemført i måling af er foranlediget af, at Prioriteringsudvalget under Arbejdsmiljørådet i 2002 besluttede, at skulle prioriteres i sidste del af Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005, og den er en opfølgning på 1 måling, der blev gennemført i 2004 Undersøgelsen er gennemført af COWI A/S Projektgruppen har bestået af seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich (projektleder), fysioterapeut Oli Joensen og candpolit Henrik Holm Jensen Worklife Partners har været underleverandør til COWI, idet fysioterapeut Randi Riber og fysioterapeut Johnny Franck Nielsen har medvirket som arbejdsstedsbesøgere Målingen var ikke blevet til noget, hvis ikke arbejdsstederne havde medvirket i dataindsamlingen De takkes derfor for at have stillet sig til rådighed for undersøgelsen

5 3 Baggrund 2 Resumé Prioriteringsudvalget under Arbejdsmiljørådet formulerede i 2002 to mål for reduktionen i omfanget af højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde () Det ene mål var, at udbredelsen af højrepetitivt i 2005 skulle være reduceret med 10 % i forhold til 2000 Det andet mål var, at procentandelen af beskæftigede, der er udsat for i 2005, skulle være reduceret med 10 % på landsplan i forhold til 2000 Der er tale om, når de samme arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde Det er højrepetitivt, når arbejdscyklus er kortere end 30 sekunder, eller når samme bevægelse gentages mere end 50 % af cyklustiden Arbejdsmiljøproblemet omfatter højrepetitivt, der forekommer mere end halvdelen af arbejdstiden På baggrund af Prioriteringsudvalgets effektmål tog Arbejdstilsynet initiativ til den første måling af omfanget af højrepetitivt i 2004, dvs en måling i forhold til det første af Prioriteringsudvalgets to mål Denne rapport fremlægger resultaterne af den anden måling af omfanget af højrepetitivt Måling på 84 arbejdssteder Den 2 måling af omfanget af højrepetitivt, der forekommer i mere end halvdelen af arbejdstiden, er gennemført i 2006 og omfatter 84 arbejdssteder inden for otte branchegrupper, hvor ifølge Arbejdstilsynet er særlig udbredt De 84 virksomheder udgør en delmængde af de 101 arbejdssteder, som der blev udført målinger på i 2004, og som også eksisterede i 2000 Bortfaldet på 17 arbejdssteder skyldes, at 10 arbejdssteder er lukket i perioden , og at 7 arbejdssteder ikke havde tid til at deltage i målingen i 2006 Den 2 måling er gennemført efter samme metode som 1 måling i 2004, så resultaterne af de to målinger er sammenlignelige Konklusion Konklusionen efter den anden måling af omfanget af højrepetitivt er, at der på de 84 virksomheder i undersøgelsen er sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt på 18 % fra år 2000 til år 2006 Der er altså tale om en reduktion, som er 8 procentpoint større end det reduktionsmål på 10 %, som Prioriteringsudvalget formulerede i 2002

6 4 Hovedresultater Antal og andel med højrepetitivt i 2000 Antal og andel med højrepetitivt i 2004 Antal og andel med højrepetitivt i 2006 Udvikling Udvikling Udviklingen på 61 arbejdssteder med højrepetitivt i 2000 Konklusionen baserer sig på følgende hovedresultater fra den første måling i 2004, hvor omfanget af højrepetitivt i 2000 også blev skønnet, og fra den anden måling i 2006: På de 84 arbejdssteder var der 2834 ansatte i produktionen med højrepetitivt i 2000 Der var i alt beskæftiget 4909 i produktionen 58 % af de ansatte i produktionen havde således højrepetitivt I 2004 havde 2464 ansatte i produktionen på de 84 arbejdssteder højrepetitivt Sammenholdt med, at der i alt var 4923 ansatte i produktionen, var andelen af ansatte med højrepetitivt således 50 % På de 84 arbejdssteder er der 2315 ansatte i produktionen med højrepetitivt i 2006 I alt er der ansat 4624 i produktionen Dette svarer til, at 50 % af alle ansatte i produktionen har højrepetitivt Antallet af ansatte med højrepetitivt er altså faldet fra 2834 til 2315, dvs med 18 %, i perioden fra 2000 til 2006 Andelen af ansatte med højrepetitivt i forhold til alle ansatte i produktionen er faldet med 8 procentpoint fra 58 % i 2000 til 50 % i 2006 Siden 2004 er antallet af ansatte med højrepetitivt faldet fra 2464 til 2315, dvs med 6 % Andelen af ansatte med højrepetitivt i forhold til alle ansatte i produktionen er uændret 50 % Ud af de 84 arbejdssteder, som den anden måling omfatter, havde de 61 højrepetitivt i 2000 De resterende 23 arbejdssteder havde ikke højrepetitivt i 2000 Betragter man udviklingen i omfanget af højrepetitivt på de 61 virksomheder, som havde højrepetitivt i 2000, tegner der sig samme billede som for alle 84 arbejdssteder: Antallet af ansatte med højrepetitivt var 2834 i 2000, 2464 i 2004 og 2314 i 2006 Reduktionen var 2000 til 2006 er på 18 % Antallet af ansatte i produktionen i alt var 4328 i 2000, 4332 i 2004 og 4143 i 2006 Andelen af ansatte med højrepetitivt i forhold til alle ansatte i produktionen var således 65 %, 57 % og 56 % i henholdsvis 2000, 2004 og 2006 Fra 2000 til 2006 faldt andelen således med 9 procentpoint Der ses altså en reduktion i antal ansatte med højrepetitivt fra 2000 til 2006 på de 61 arbejdssteder, som er lige så stor som på alle 84 arbejdssteder, og en reduktion i andelen af ansatte med højrepetitivt, som er ét procentpoint større på de 61 arbejdssteder end på alle 84 arbejdssteder

7 5 Udviklingen i antal og andel af arbejdssteder med højrepetitivt Fordeling på arbejdsstedsstørrelse Fordeling på arbejdsprocesser Antallet og andelen af arbejdssteder med højrepetitivt er i øvrigt også reduceret i perioden I 2000 forekom der højrepetitivt på 61 ud af de 84 arbejdssteder, i 2004 forekom det på 53 arbejdssteder og i 2006 forekom det på 51 arbejdssteder Der er i perioden også enkelte af de 84 arbejdssteder, der har indført eller genindført højrepetitivt, men der er altså flere, der har afskaffet højrepetitivt Andelen af ansatte med højrepetitivt er typisk højst på mellemstore arbejdssteder Blandt de 84 arbejdssteder, som deltog i 2 måling, var andelen således 71 %, 71 % og 61 % i henholdsvis 2000, 2004 og 2006 på de mellemstore arbejdssteder På de store arbejdssteder var de tilsvarende andele 57 %, 49 % og 49 % Antallet af små arbejdssteder i undersøgelsen er så lavt, at andelene for de små arbejdssteder er for usikre til at blive nævnt her Samme billede tegner sig, når man kun betragter de 61 ud af de 84 arbejdssteder, som havde højrepetitivt i 2000 Andelen af ansatte med højrepetitivt er højst i arbejdsprocesserne sortering/sammenlægning/ophængning, fremtagning/fratagning og pakning/palletering Andelen af ansatte med højrepetitivt ved arbejdsprocessen fremstilling/bearbejdning/håndtering, hvor over halvdelen af de ansatte i produktionen er beskæftiget, var 67 % i 2000, 59 % i 2004 og uændret 59 % i 2006

8 6 3 Baggrund, formål og metode Prioriteringsudvalgets mål 31 Baggrund Prioriteringsudvalget under Arbejdsmiljørådet besluttede i sommeren 2002, at bla ensidigt, gentaget arbejde () skulle prioriteres i den sidste del af Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005 Prioriteringsudvalget (2002) formulerede følgende effektmål for : "Udbredelsen af højrepetitivt er i 2005 reduceret med 10 % i forhold til år 2000" "Som supplerende mål anvendes, at procentandelen af beskæftigede, der er udsat for i 2005, er reduceret med 10 % på landsplan i forhold til år 2000" er defineret således: "Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (), når de samme arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde" "Arbejdsmiljøproblemet omfatter højrepetitivt, der forekommer mere end halvdelen af arbejdstiden Det er højrepetitivt arbejde, når arbejdscyklus er kortere end 30 sekunder, eller når samme bevægelse gentages mere end 50 % af cyklustiden" Måling af omfanget af højrepetitivt På baggrund af Prioriteringsudvalgets effektmål har Arbejdstilsynet iværksat en måling af omfanget af højrepetitivt Den første måling fandt sted i 2004 og er afrapporteret i Rasmussen et al (2005) 2 måling af omfanget af højrepetitivt 32 Formål Formålet med denne undersøgelse er at foretage en måling af omfanget af højrepetitivt i 2006, dvs den anden måling i forhold til Prioriteringsudvalgets effektmål

9 7 Konkrete mål Mere konkret er formålet: At tilpasse dataindsamlingsinstrumentet fra 1 måling til brug for 2 måling At måle det absolutte antal medarbejdere, der har højrepetitivt i mere end halvdelen af arbejdstiden, i produktionen i de 101 virksomheder, som indgik i 1 måling i 2004 At vurdere, om antallet og andelen af medarbejdere med højrepetitivt er reduceret, uændret eller forøget i perioden fra 2004 til 2006, og at skønne, om antallet og andelen af medarbejdere med højrepetitivt er reduceret, uændret eller forøget i perioden fra 2000 til 2006, samt at vurdere, om eventuelle ændringer er signifikante Af hensyn til læsbarheden benytter vi i rapporten betegnelsen "højrepetitivt " som synonym for "højrepetitivt, der forekommer i mere end halvdelen af arbejdstiden" Samme metode Arbejdsstedsbesøg Tilpasninger af dataindsamlingsmetoden Arbejdsstedsbesøgerne Periode 33 Metode Dataindsamlingen, -bearbejdningen og -analysen i forbindelse med denne anden måling af omfanget af højrepetitivt bygger grundlæggende på samme metoder som dem, der blev benyttet i forbindelse med den første måling, og som er dokumenteret i Rasmussen et al (2005) Dette indebærer, at dataindsamlingen omfatter et besøg på hvert af de arbejdssteder, der indgår i undersøgelsen Besøget gennemføres af en arbejdsmiljøprofessionel konsulent med ekspertise på -området Besøget omfatter interviews med ledere og medarbejdere på arbejdsstederne samt observationer i produktionen Besøget og dataindsamlingen er styret af en interview- og observationsmanual Den væsentligste tilpasning/ændring af dataindsamlingsmetoden består i, at forværrende faktorer af ressourcemæssige årsager ikke kortlægges i forbindelse med denne anden måling Der sker heller ikke en kortlægning af forebyggende foranstaltninger, da det i 2004 kun var muliggjort af, at målingen var integreret med overvågningen af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004, jf Aldrich & Petersen (2005) Interview- og observationsmanualen er revideret som konsekvens af de foretagne tilpasninger af dataindsamlingsmetoden For at fremme en ensartet forståelse, fremgangsmåde og kvalitet i dataindsamlingen er målingen i 2006 gennemført af kun tre konsulenter, hvoraf to også deltog i målingen i 2004, og det første besøg på et arbejdssted var et fælles besøg Dataindsamlingen fandt sted i perioden fra medio april til ultimo juni 2006

10 8 4 Datagrundlag Dette kapitel 41 Indledning I dette kapitel gør vi rede for det datamateriale, der ligger til grund for de resultater, som vi præsenterer i de følgende kapitler Mere konkret beskriver vi, hvordan vi udvalgte arbejdsstederne til målingen, hvilke arbejdssteder der indgår i målingen, hvilket bortfald der har været og årsagerne til dette Samme arbejdssteder som i 1 måling 42 Kohorten Det var planen, at de 101 arbejdssteder, som indgik i 1 måling i 2004, og som også eksisterede i 2000, skulle indgå i målingen i 2006 I praksis lykkedes det at gennemføre en måling på 84 af de 101 arbejdssteder 17 arbejdssteder faldt bort af forskellige årsager, jf afsnit 43 Deltagende arbejdssteder Tabel 41 viser, hvordan 84 arbejdssteder, der deltog i 2 måling, fordeler sig på branchegrupper og arbejdsstedsstørrelse Tabel 41 Antal arbejdssteder i 2006-kohorten fordelt på branchegrupper og arbejdsstedsstørrelse Branchegruppe Arbejdsstedsstørrelse 1-4 ansatte 5-19 ansatte 20 ansatte I alt 14 Papir- og papvarer samt bogbinding Træ- og møbelindustri Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Rengøring, vaskerier og renserier Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Mejeriprodukter og margarine I alt

11 9 Det ses, at alle branchegrupper er repræsenteret i 2 måling En række branchegrupper er dog ikke repræsenteret med små arbejdssteder Dette afspejler imidlertid, at der ikke findes små arbejdssteder inden for de pågældende branchegrupper Bortfaldne arbejdssteder 43 Bortfald 17 ud af de 101 arbejdssteder, som deltog i 1 måling i 2004, faldt som nævnt bort i forbindelse med 2 måling Tabel 42 viser, hvordan bortfaldet fordeler sig på branchegrupper og arbejdsstedsstørrelser Tabel 42 Antal arbejdssteder i 2004-kohorten og bortfaldet i forhold til 2006-kohorten fordelt på branchegrupper og arbejdsstedsstørrelse Branchegruppe Arbejdsstedsstørrelse 1-4 ansatte 5-19 ansatte 20 ansatte I alt kohorte Bortfald kohorte Bortfald kohorte Bortfald kohorte Bortfald 14 Papir- og papvarer samt bogbinding Træ- og møbelindustri Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 32 Rengøring, vaskerier og renserier 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker 39 Konserves og drikkevarer mv 41 Mejeriprodukter og margarine I alt Det ses, at bortfaldet er fordelt over alle branchegrupper med undtagelse af branchegruppen "Rengøring, vaskerier og renserier" Bortfaldet er relativt størst blandt svine- og kreaturslagterier samt træ- og møbelindustri I forhold til arbejdsstedsstørrelse ses det relativt største bortfald blandt mellemstore arbejdssteder Årsager Tabel 43 viser, hvordan bortfaldet fordeler sig på forskellige årsager

12 10 Tabel 43 Bortfaldsårsag Bortfaldet blandt arbejdssteder fordelt på årsager til bortfald Antal arbejdssteder Har ikke tid 6 Opgivet pga arbejdsstedets aflysning af besøg 1 Ophørt med at eksistere 10 I alt 17 Det ses, at den hyppigste bortfaldsårsag er, at arbejdsstedet er ophørt med at eksistere En anden væsentlig årsag er, at arbejdsstedet ikke har haft tid og ressourcer til at deltage i undersøgelsen Nogle arbejdssteder har således været optaget af store projekter Hertil kommer, at undersøgelsen er gennemført op til sommerferien, hvor mange af arbejdsstederne har haft travlt med at afslutte igangværende opgaver Et enkelt arbejdssted aflyste det planlagte besøg så sent, at der ikke var mulighed for at planlægge et nyt besøg, inden undersøgelsen skulle være afsluttet Grundlag for at vurdere udviklingen i omfanget af højrepetitivt 44 Vurdering af datagrundlaget Det var planen, at målingen skulle omfatte 101 arbejdssteder fordelt på 4 små, 28 mellemstore og 69 store arbejdssteder inden for 8 branchegrupper Der er gennemført besøg på 84 arbejdssteder fordelt på 4 små, 22 mellemstore og 58 store arbejdssteder inden for 8 branchegrupper Da alle branchegrupper og alle arbejdsstedsstørrelser stadig er repræsenteret i kohorten, og da kohorten stadig har en rimelig størrelse i forhold til udgangspunktet, vurderer vi, at der med data fra de 84 arbejdssteder er et rimeligt godt grundlag for at vurdere udviklingen i omfanget af højrepetitivt fra 2000 over 2004 til 2006 Grundet det begrænsede antal små arbejdssteder i kohorten skal resultater specifikt vedrørende denne arbejdsstedsstørrelse dog ikke tillægges selvstændig betydning Som ved 1 måling er resultaterne af denne måling heller ikke nødvendigvis repræsentative for alle arbejdssteder med højrepetitivt grundet kohortens sammensætning De 10 arbejdssteder, som er ophørt med at eksistere i perioden , er ikke medtaget i resultatopgørelsen, da man så også skulle medtage nye arbejdssteder, der er etableret i perioden, i kohorten, jf diskussionen i bilag 4 i Rasmussen et al (2005)

13 11 5 Resultater Dette kapitel 51 Indledning I dette kapitel præsenteres resultaterne vedrørende omfanget af højrepetitivt, som det er blevet målt i 2004 og 2006, og som det er blevet skønnet for 2000 på grundlag af de interviews, der blev gennemført med ledere og medarbejdere på arbejdsstederne i forbindelse med arbejdsstedsbesøgene i 2004 Resultaterne præsenteres dels for samtlige 84 arbejdssteder, som indgår i målingen i 2006, dels for de 61 ud af de 84 arbejdssteder, som i 2000 havde højrepetitivt Antal og andel af arbejdssteder med højrepetitivt 52 Arbejdssteder med højrepetitivt Tabel 51 viser, hvor mange af arbejdsstederne der havde højrepetitivt i produktionen i 2000, 2004 og 2006 Tabellen viser desuden, hvor mange af arbejdsstederne, der ikke havde højrepetitivt i de pågældende år, og hvor stor andelen af arbejdssteder med højrepetitivt er i forhold til alle arbejdssteder i undersøgelsen Tabel 51 Antal arbejdssteder i 2006-kohorten med og uden højrepetitivt i produktionen i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) og andelen i procent af arbejdssteder med højrepetitivt i produktionen i år 2000, 2004 og 2006 År Antal arbejdssteder med højrepetitivt i produktionen Antal arbejdssteder uden højrepetitivt i produktionen Antal arbejdssteder i alt Andel arbejdssteder med højrepetitivt i produktionen 73 % 63 % 61 % Det ses, at 61 af de 84 arbejdssteder skønnes at have haft højrepetitivt i 2000 I 2004 og 2006 var det henholdsvis 53 og 51 af arbejdsstederne, der havde højrepetitivt i produktionen Dette svarer til, at henholdsvis 73 %, 63 % og 61 % af arbejdsstederne havde højrepetitivt i 2000, 2004 og 2006

14 12 Højrepetitivt kommer og går på arbejdsstederne Disse tal dækker over forskellige bevægelser med hensyn til højrepetitivt Figur 51 viser således, at der fra det ene år til det næste er arbejdssteder med højrepetitivt, som helt fjerner højrepetitivt, mens andre arbejdssteder uden højrepetitivt får højrepetitivt Udviklingen i 100 Antal arbejdssteder Uden i 2000, 2004 og 2006 Uden i 2000 og 2004, men med i 2006 Uden i 2000 og 2004 Med i 2000 og 2006, men uden i 2004 Med i 2000, men uden i 2004 og 2006 Med i 2000 og 2004, men uden i 2006 Med i 2000, 2004 og 2006 Med i 2000, men uden i 2004 Med i 2000 og 2004 Med i År Figur 51 Forekomsten af højrepetitivt på arbejdsstederne besøgt i 2006 i henholdsvis 2000, 2004 og 2006 Det ses således, at der fra 2000 til 2004 var 8 arbejdssteder med højrepetitivt i 2000, som helt fjernede højrepetitivt Fra 2004 til 2006 var der yderligere 7 arbejdssteder med højrepetitivt i 2000 og 2004, som helt fjernede højrepetitivt Fra 2004 til 2006 var der dog samtidig 4 af de 8 arbejdssteder, som fjernede højrepetitivt fra 2000 til 2004, som genindførte højrepetitivt Endelig var der fra 2004 til 2006 også ét arbejdssted, som hverken havde højrepetitivt i 2000 eller 2004, som fik højrepetitivt 22 arbejdssteder havde hverken højrepetitivt i 2000, 2004 eller 2006

15 13 53 Ansatte med højrepetitivt Antal og andel af ansatte med højrepetitivt 531 Alle arbejdssteder Tabel 52 viser antallet af ansatte i produktionen med og uden højrepetitivt i 2000, 2004 og 2006 Tabellen viser også, hvor stor andelen af ansatte med højrepetitivt er i de tre år i forhold til det samlede antal ansatte i produktionen Endelig viser tabellen, hvilke ændringer der er sket i perioderne og Tabellen omfatter samtlige 84 arbejdssteder i kohorten Tabel 52 Antal ansatte i produktionen med og uden højrepetitivt på alle arbejdssteder i 2006-kohorten i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) samt andelen i procent af ansatte i produktionen med højrepetitivt N = 84 arbejdssteder År Ændring i % Antal ansatte med højrepetitivt Antal ansatte uden højrepetitivt Antal ansatte i produktionen i alt Andel af ansatte i produktionen med højrepetitivt 58 % 50 % 50 % - - Det ses, at antallet af ansatte med højrepetitivt er faldet fra 2834 i 2000 til 2315 i 2006 svarende til en reduktion på 18 % Fra 2004 til 2006 er antallet reduceret fra 2464 til 2315, hvilket er et fald på 6 % I de samme to perioder er der sket en reduktion i antallet af ansatte i produktionen i alt på 6 % Det betyder, at andelen af ansatte med højrepetitivt på de 84 arbejdssteder er faldet fra 58 % i 2000 til 50 % i 2004, og er uændret 50 % fra 2004 til 2006 Antal og andel af ansatte med højrepetitivt 532 Arbejdssteder med i 2000 Tabel 53 viser, hvordan udviklingen har været på de 61 ud af de 84 arbejdssteder, som havde højrepetitivt i 2000 Det fremgår, at antallet af ansatte med højrepetitivt er reduceret med 18 % fra 2000 til 2006 og med 6 % fra 2004 til 2006, dvs samme udvikling som for hele kohorten på 84 arbejdssteder Antallet af ansatte i produktionen i alt er reduceret med 4 % fra 2000 til 2006 Da tallet er det samme for perioden fra 2004 til 2006, er hele reduktionen sket i løbet af de sidste to år Disse ændringer betyder, at andelen af ansatte med højrepetitivt er faldet fra 65 % i 2000, over 57 % i 2004 til 56 % i 2006

16 14 Tabel 53 Antal ansatte i produktionen med og uden højrepetitivt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt i produktionen, i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) samt andelen i procent af ansatte i produktionen med højrepetitivt N = 61 arbejdssteder År Ændring i % Antal ansatte med højrepetitivt Antal ansatte uden højrepetitivt Antal ansatte i produktionen i alt Andel af ansatte i produktionen med højrepetitivt 65 % 57 % 56 % Ansatte med højrepetitivt fordelt på arbejdsstedsstørrelse 541 Alle arbejdssteder I det følgende er resultaterne splittet op i forhold til arbejdsstedsstørrelse Antal ansatte i produktionen, heraf antal ansatte med højrepetitivt Tabel 54 viser således antallet af ansatte i produktionen i alt og antallet af ansatte i produktionen med højrepetitivt Dette vises for 2000, 2004 og 2006 for små, mellemstore og store arbejdssteder Desuden vises de relative ændringer i tallene fra 2000 til 2006 og fra 2004 til 2006 Tabellen omfatter samtlige 84 arbejdssteder, som indgik i 2 måling Tabel 54 Antal ansatte i produktionen i alt og antal ansatte i produktionen med højrepetitivt på alle arbejdssteder i 2006-kohorten i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) fordelt på arbejdsstedsstørrelse N = 84 arbejdssteder Arbejdsstedsstørrelse I alt År Ændring i % Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt 1-4 ansatte ansatte ansatte I alt Det fremgår, at der er sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt på de store arbejdssteder på 19 % i perioden og på 6 % i perioden Blandt de mellemstore virksomheder er der sket en reduktion på 8 % i perioden og på 14 % i perioden På de små virksomheder er der sket en stigning på 180 % i perioden og på 100 % i

17 15 perioden Udviklingen skal dog tolkes med meget stor varsomhed grundet det lave antal små arbejdssteder, der indgår i kohorten Andelen af ansatte med højrepetitivt Da der også er sket en udvikling i antallet af ansatte i produktionen i alt, er udviklingen i andelen af ansatte med højrepetitivt karakteriseret ved nogle andre tal Tabel 55 viser andelen af ansatte med højrepetitivt i 2000, 2004 og 2006 fordelt på de tre arbejdsstedsstørrelser Tabellen viser desuden ændringen i procentpoint fra 2000 til 2006 og fra 2004 til 2006 i andelen af ansatte med højrepetitivt Tabel 55 Arbejdsstedsstørrelse Andelen i procent af ansatte i produktionen med højrepetitivt på alle arbejdssteder i 2006-kohorten i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) fordelt på arbejdsstedsstørrelse N = 84 arbejdssteder År Ændring i procentpoint ansatte ansatte ansatte Alle Det ses, at andelen af ansatte med højrepetitivt på de store arbejdssteder er faldet fra 57 % i 2000 til 49 % i 2004, og at den er uændret 49 % fra 2004 til 2006 De store arbejdssteder tegner sig derfor for det meste af den udvikling, som ses i hele kohorten i den samlede periode Andelen af ansatte med højrepetitivt på de mellemstore arbejdssteder har udviklet sig fra 71 % i 2000 og 2004 til 61 % i 2006 På de små arbejdssteder faldt andelen af ansatte med højrepetitivt med 12 procentpoint fra 2000 til 2004, men den sted igen med 20 procentpoint fra 2004 til 2006 I den samlede periode fra 2000 til 2006 er andelen således steget med 8 procentpoint 542 Arbejdssteder med i 2000 Tabel 56 og Tabel 57 viser, hvordan udviklingen har været på de 61 arbejdssteder, som i 2000 havde højrepetitivt Antallet af ansatte i produktionen, heraf antallet af ansatte med højrepetitivt Det fremgår af Tabel 56, at der er sket en reduktion i antallet af ansatte med højrepetitivt på de store arbejdssteder på 19 % fra 2000 til 2006 og på 6 % fra 2004 til 2006 Blandt de mellemstore arbejdssteder er der sket en reduktion på 8 % i perioden og på 14 % i perioden På de små arbejdssteder er der sket en stigning på 180 % fra 2000 til 2006 og på 100 % fra 2004 til 2006 Der skal som tidligere nævnt dog tages forbehold for resultaterne vedrørende de små arbejdssteder

18 16 Tabel 56 Antal ansatte i produktionen i alt og antal ansatte i produktionen med højrepetitivt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt i produktionen, i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) fordelt på arbejdsstedsstørrelse N = 61 arbejdssteder Arbejdsstedsstørrelse I alt År Ændring i % Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt I alt Med højrepetitivt 1-4 ansatte ansatte ansatte I alt Andelen af ansatte med højrepetitivt Tabel 57 viser udviklingen i andelen af ansatte med højrepetitivt inden for de tre arbejdsstedsstørrelser Tabellen viser desuden ændringen i procentpoint fra 2000 til 2006 og fra 2004 til 2006 i andelen af ansatte med højrepetitivt Tabel 57 Andelen i procent af ansatte i produktionen med højrepetitivt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt i produktionen, i år 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) fordelt på arbejdsstedsstørrelse N = 61 arbejdssteder Arbejdsstedsstørrelse År Ændring i procentpoint ansatte ansatte ansatte Alle Det fremgår, at andelen af ansatte med højrepetitivt på de store arbejdssteder faldt med 9 procentpoint fra 2000 til 2004, og at den siden har holdt sig uændret På de mellemstore arbejdssteder faldt andelen af ansatte med højrepetitivt fra 88 % i 2000 til 85 % i 2004 Fra 2004 til 2006 faldt den yderligere 9 procentpoint, så den nu er nede på 76 % I den samlede periode fra 2000 til 2006 er der således sket en reduktion på 12 procentpoint De små arbejdssteder oplevede en reduktion i andelen af ansatte med højrepetitivt fra 63 % i 2000 til 50 % i 2004 Herefter steg andelen igen til 70 % i 2006

19 17 55 Ansatte med højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser 551 Alle ansatte i produktionen fordelt på arbejdsprocesser I det følgende er målingerne af omfanget af højrepetitivt splittet op i forhold til arbejdsprocesser i produktionen Som i Rasmussen et al (2005) fokuseres der her kun på de arbejdssteder, som havde højrepetitivt i 2000, dvs på 61 ud af de 84 arbejdssteder i kohorten Antal ansatte i produktionen Tabel 58 viser antallet af ansatte i produktionen i alt fordelt på arbejdsprocesser i 2000, 2004 og 2006 Tabellen viser desuden, hvordan de ansatte relativt fordeler sig på arbejdsprocesser Endelig viser tabellen, hvilke ændringer der er sket fra 2000 til 2006 og fra 2004 til 2006 Tabel 58 Ansatte i produktionen i alt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt i produktionen, fordelt på arbejdsprocesser i 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) N = 61 arbejdssteder Arbejdsproces Ændring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Forbehandling Ilægning/ophængning Fremtagning/fratagning Fremstilling/bearbejdning/håndtering Lagring og færdiggørelse Sortering/sammenlægning/ophængning Efterbehandling/tapning Pakning/palletering Andet I alt Det fremgår, at over halvdelen af de ansatte i produktionen er beskæftiget med fremstilling/bearbejdning/håndtering Den næststørste arbejdsproces målt på antallet af ansatte er pakning/palletering Der ses nogle meget store ændringer i antallet af ansatte inden for bla forbehandling, sortering/sammenlægning/ophængning og fremtagning/fratagning Der er dog tale om relativt små arbejdsprocesser målt på antallet af ansatte, så ændringerne har ikke stor betydning I forhold til den dominerende arbejdsproces (fremstilling/bearbejdning/håndtering) er antallet af ansatte reduceret med 10 % i perioden og med 14 % i perioden

20 18 Antal ansatte med højrepetitivt 552 Ansatte i produktionen med højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser Tabel 59 viser antallet af ansatte i produktionen med højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser i 2000, 2004 og 2006 Tabellen viser desuden, hvordan de ansatte med højrepetitivt relativt fordeler sig på arbejdsprocesser Endelig viser tabellen, hvilke ændringer der er sket fra 2000 til 2006 og fra 2004 til 2006 Tabel 59 Ansatte i produktionen med højrepetitivt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt i produktionen, fordelt på arbejdsprocesser i 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) N = 61 arbejdssteder Arbejdsproces Ændring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Forbehandling Ilægning/ophængning Fremtagning/fratagning Fremstilling/bearbejdning/håndtering Lagring og færdiggørelse Sortering/sammenlægning/ophængning Efterbehandling/tapning Pakning/palletering Andet I alt Det fremgår, at omkring to tredjedele af de ansatte i produktionen med højrepetitivt er beskæftiget med fremstilling/bearbejdning/håndtering Den næststørste arbejdsproces målt på antallet af ansatte med højrepetitivt er pakning/palletering Der ses nogle meget store ændringer i antallet af ansatte med højrepetitivt inden for bla forbehandling, lagring og færdiggørelse, sortering/sammenlægning/ophængning og fremtagning/fratagning Der er dog tale om relativt små arbejdsprocesser målt på antallet af ansatte, så ændringerne har ikke stor betydning I forhold til den dominerende arbejdsproces (fremstilling/bearbejdning/håndtering) er antallet af ansatte reduceret med 21 % i perioden og med 14 % i perioden I forhold til pakning/palletering er der sket reduktioner på henholdsvis 36 % og 21 %

21 19 Andelen af ansatte med højrepetitivt 553 Andel af ansatte i produktionen med højrepetitivt inden for de enkelte arbejdsprocesser Tabel 510 viser andelen af ansatte i produktionen med højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser i 2000, 2004 og 2006 Tabellen viser desuden ændringen i procentpoint fra 2000 til 2006 og fra 2004 til 2006 Tabel 510 Andelen i procent af ansatte i produktionen med højrepetitivt på arbejdssteder i kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt i produktionen, fordelt på arbejdsprocesser i 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) N = 61 arbejdssteder Arbejdsproces År Ændring i procentpoint Forbehandling Ilægning/ophængning Fremtagning/fratagning Fremstilling/bearbejdning/håndtering Lagring og færdiggørelse Sortering/sammenlægning/ophængning Efterbehandling/tapning Pakning/palletering Andet Alle Det ses, at sortering/sammenlægning/ophænging er den arbejdsproces, der har den største andel af ansatte med højrepetitivt Andelen er 92 % i 2000 og 2004 og 100 % i 2006 Fremtagning/fratagning er en anden arbejdsproces med en meget høj andel af ansatte med højrepetitivt Andelen var 73 % i 2000, 71 % i 2004 og 86 % i 2006 Pakning/palletering er en tredje arbejdsproces med en relativ høj andel af ansatte med højrepetitivt Andelen var 85 % i 2000, men den er reduceret med 29 procentpoint frem til 2006, heraf alene med 13 % fra 2004 til 2006 Fremstilling/bearbejdning/håndtering er som nævnt den arbejdsproces, der beskæftiger langt de fleste ansatte i produktionen Her var andelen af ansatte med højrepetitivt 67 % i 2000 Frem til 2004 faldt andelen med 8 procentpoint til 59 % Dette niveau holdt den sig på frem til 2006 Dvs i perioden som helhed er andelen reduceret med 8 procentpoint

22 20 Sammenfatning 6 Diskussion I det foregående kapitel har vi fremlagt resultaterne af 2 måling af omfanget af højrepetitivt sammen med resultaterne af 1 måling i 2004 og skønnet for 2000 Den 2 måling af omfanget af højrepetitivt omfatter 84 arbejdssteder inden for otte branchegrupper, hvor ifølge Arbejdstilsynet er særlig udbredt Ud af de 84 arbejdssteder havde de 61 højrepetitivt i 2000 I 2004 og 2006 havde henholdsvis 53 og 51 af arbejdsstederne højrepetitivt i produktionen Antallet af ansatte i produktionen med højrepetitivt på de 84 arbejdssteder er faldet fra 2834 i 2000, over 2464 i 2004 til 2315 i 2006 Dvs at der er sket en reduktion på 18 % Sættes antallet af ansatte med højrepetitivt i relation til det totale antal ansatte i produktionen på de 84 arbejdssteder fås andelen af ansatte med højrepetitivt Her viser det sig, at andelen af ansatte med højrepetitivt er faldet fra 58 % i 2000 til 50 % i 2004 I 2006 var andelen uændret i forhold til 2004, nemlig 50 % Kilder til usikkerhed Skøn for 2000 Informanterne Inden vi på grundlag af disse resultater endeligt konkluderer, om antallet og andelen af medarbejdere med højrepetitivt er reduceret, uændret eller forøget i perioden og/eller , er det på sin plads at diskutere de mulige kilder til usikkerhed i undersøgelsen De mulige kilder til usikkerhed er alle knyttet til dataindsamlingsmetoden Metoden indebærer bla, at resultaterne vedrørende antallet og andelen af ansatte med højrepetitivt i 2000 er baseret på interviews med ledere og medarbejdere på arbejdsstederne i 2004 Det vil sige, at de interviewede har skullet erindre forhold, som de var fire år tilbage i tiden Forhold, som ikke kun vedrører antal ansatte, men også de ansattes fordeling på arbejdsprocesser, forskellige skift, jobrotationsordninger og teknologi Det siger sig selv, at resultaterne for 2000 således er behæftet med en større usikkerhed end tallene for 2004 og 2006 Metoden indebærer bla også, at målingerne af forholdene i 2004 og 2006 omfatter både observationer i produktionen og interviews med ledere og medar-

23 21 bejdere på arbejdsstederne Interviewene har bla haft til formål at indsamle data om antal ansatte, fravær, arbejdstider og andre arbejdsforhold, skiftehold, rotationsordninger og forskellige produktionssituationer mv Det er i den forbindelse klart, at de således indsamlede data er behæftet med en vis usikkerhed, da de interviewede kan have et ufuldstændigt grundlag at udtale sig på, kan huske forkert eller kan undlade at nævne vigtige forhold I forbindelse med sidstnævnte mulighed kan det ikke udelukkes, at enkelte informanter forsøger at formidle et mere positivt billede af forholdene, end der er belæg for, i og med at målingen gennemføres for Arbejdstilsynet Observationerne Den personlige faktor Vurdering af betydningen for resultaterne Generel måleusikkerhed Konklusion med hensyn til hovedresultatet I forbindelse med arbejdsstedsbesøgerens observationer på et arbejdssted kan der også være forhold, som ikke bliver registreret Det kan feks skyldes fravær blandt de ansatte, produktion på aften- og nathold, utilgængelige produktionsområder og skiftende produktioner Interviewene kan gøre arbejdsstedsbesøgeren opmærksom på, at der er forhold, som ikke er observeret, og de kan i bedste fald specificere, hvad der ikke er observeret, men de kan ikke erstatte den direkte arbejdsmiljøfaglige observation og måling af forholdene Her er der altså også en kilde til usikkerhed i måleresultaterne Den 2 måling er gennemført af tre arbejdsstedsbesøgere, hvoraf to også var med til at gennemføre 1 måling i 2004 For at fremme en ensartet forståelse, fremgangsmåde og kvalitet i dataindsamlingen er målingen ikke alene gennemført efter en fælles interview- og observationsmanual Arbejdsstedsbesøgerne gennemførte også et fælles besøg på det første arbejdssted, der blev målt på i 2006 Trods dette kan det ikke udelukkes, at der er mindre forskelle i den måde, som arbejdsstedsbesøgerne har målt og vurderet på i forbindelse med arbejdsstedsbesøgene At ovennævnte kilder til usikkerhed har spillet ind, har vi konstateret i forbindelse med sammenligningen og analysen af resultaterne fra 1 og 2 måling Der er således nogle få eksempler på, at målingen af antallet af ansatte i produktionen i alt og/eller målingen af antallet af ansatte med højrepetitivt i 2006 på et arbejdssted afviger lidt fra målingen/målingerne i 2004, selv om repræsentanter for arbejdsstedet har oplyst, at der ikke er foregået nogen udvikling Dette kan vi kun forklare med de kilder til usikkerhed der er nævnt ovenfor Heldigvis er der tale om meget få eksempler, og heldigvis omfatter de ikke så mange ansatte, så de påvirker ikke det samlede resultat nævneværdigt Sammenfattende gælder altså, at målingerne er behæftet med en vis måleusikkerhed Vi skønner, at måleusikkerheden på antallet af ansatte med højrepetitivt i værste fald er på 10 % for målingerne i 2004 og 2006 Skønnet er baseret på omfanget af fravær på arbejdsstederne, dvs den andel af de ansatte, som det ikke har været muligt at observere Givet en måleusikkerhed på antallet af ansatte i produktionen med højrepetitivt på højst 10 %, når vi, jf Tabel 61, frem til, at reduktionen i antallet af ansatte i produktionen med højrepetitivt fra 2000 til 2006 teoretisk kunne være så lav som 0 %, men lige så vel kunne være 33 % i stedet for de fundne 18 % En måleusikkerhed på 10 % er dog - som nævnt - worst case, så derfor vurderer vi, at de 18 % er et rimelig sikkert bud på reduktionen fra 2000 til 2006

24 22 Tabel 61 Worst case-beregning af størrelsen af reduktionen af antallet af ansatte i produktionen med højrepetitivt givet en måleusikkerhed på 10 % på antallet af ansatte med højrepetitivt År Ændring % Antal ansatte med højrepetitivt % = % = Antal ansatte med højrepetitivt % = % = Højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser Vi kan i øvrigt også konstatere den personlige faktors betydning på en anden måde end nævnt ovenfor, nemlig når vi sammenligner resultaterne vedrørende højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser I afsnit 55 beskrev vi nogle meget store ændringer i antallet af ansatte i produktionen i alt og i antallet af ansatte med højrepetitivt inden for visse arbejdsprocesser Noget tyder imidlertid på, at disse voldsomme ændringer i mindre grad skyldes en reel udvikling på arbejdsstederne og i højere grad, at arbejdsstedsbesøgerne i 2 måling har kategoriseret de observerede arbejdsprocesser anderledes end arbejdsstedsbesøgerne i 1 måling Det viser sig således, at hvis man i stedet for at operere med otte arbejdsprocesser samler dem i tre hovedprocesser, som det er gjort i Tabel 62 - Tabel 64, så er ændringerne fra 2000 over 2004 til 2006 knap så dramatiske Tabel 62 Ansatte i produktionen i alt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt, fordelt på forprocesser, fremstillingsprocesser og efterprocesser i 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) N = 61 arbejdssteder Beregnet på grundlag af Tabel 58 Arbejdsproces Ændring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Forprocesser: Forbehandling + ilægning/ophængning + fremtagning/fratagning Fremstillingsprocesser: Fremstilling/bearbejdning/håndtering + lagring og færdiggørelse + sortering/sammenlægning/ophængning Efterprocesser: Efterbehandling/tapning + pakning/palletering Andet I alt Af Tabel 62 ses det for eksempel, at antallet af ansatte i produktionen i alt, som er beskæftiget ved forprocesser, er øget med 6 % i perioden I samme periode er antallet af ansatte ved fremstillingsprocesser og efterprocesser faldet med henholdsvis 7 % og 5 %

25 23 Tabel 63 Ansatte i produktionen med højrepetitivt på arbejdssteder i 2006-kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt, fordelt på forprocesser, fremstillingsprocesser og efterprocesser i 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) N = 61 arbejdssteder Beregnet på grundlag af Tabel 59 Arbejdsproces Ændring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Forprocesser: Forbehandling + ilægning/ophængning + fremtagning/fratagning Fremstillingsprocesser: Fremstilling/bearbejdning/håndtering + lagring og færdiggørelse + sortering/sammenlægning/ophængning Efterprocesser: Efterbehandling/tapning + pakning/palletering Andet I alt Tabel 63 viser for eksempel, at antallet af ansatte med højrepetitivt, som er beskæftiget med forprocesser, er øget med 17 % fra 2000 til 2006 I samme periode er antallet af ansatte med højrepetitivt ved fremstillingsprocesser og efterprocesser faldet med henholdsvis 18 og 38 % Tabel 64 Andelen i procent af ansatte i produktionen med højrepetitivt på arbejdssteder i kohorten, som i 2000 havde højrepetitivt, fordelt på forprocesser, fremstillingsprocesser og efterprocesser i 2000 (skøn), 2004 (måling) og 2006 (måling) N = 61 arbejdssteder Beregnet på grundlag Tabel 62 og Tabel 63 Arbejdsproces År Ændring i procentpoint For-processer: Forbehandling + ilægning/ophængning + fremtagning/fratagning Fremstillingsprocesser: Fremstilling/bearbejdning/håndtering + lagring og færdiggørelse + sortering/sammenlægning/ophængning Efter-processer: Efterbehandling/tapning + pakning/palletering Andet Alle Endelig viser Tabel 64 eksempelvis, at andelen af ansatte med højrepetitivt er forøget med 6 procentpoint fra 2000 til 2006, når det gælder for-

26 24 processer, mens andelen er reduceret med henholdsvis 8 % og 28 % i den samme periode, når det drejer sig om fremstillingsprocesser og efter-processer Interview- og observationsmanualen Forslag til metodeforbedringer Arbejdsstedsbesøgernes forskellige kategoriseringer af, hvad vi formoder er de samme arbejdsprocesser, i 2004 og 2006, skyldes ikke alene den personlige faktor, men også, at en ændring af interview- og observationsmanualen på netop dette punkt har givet større spillerum for den personlige faktor Ændringen består i, at der ved 2 måling kun var én type skema til registrering af antallet af ansatte og antallet af ansatte med højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser, mens der ved 1 måling var et skema til hver af de otte branchegrupper, hvor benævnelsen af arbejdsprocesserne var tilpasset den enkelte branchegruppe Ved tilpasningen af dataindsamlingsinstrumentet til 2 måling blev det vurderet, at der ikke var behov for otte forskellige skemaer, men denne vurdering viste sig altså at være for optimistisk Hvis målingen af omfanget af højrepetitivt på et tidspunkt skal gentages, vil vi således anbefale, at der igen på en eller anden måde gives en vejledning til arbejdsstedsbesøgerne i, hvordan de skal kategorisere de arbejdsprocesser, som de observerer Vi vil også anbefale, at det fremover registreres, præcist hvor på hvert enkelt arbejdssted målingerne er foretaget Denne anbefaling afspejler, at det især for meget store arbejdssteder har vist sig, at det ikke er tilstrækkeligt entydigt at definere et arbejdssted som en produktionsenhed i CVR's forstand, som det hidtil har været gjort Disse metodeforbedringer vil kunne medvirke til at reducere måleusikkerheden ved eventuelle fremtidige målinger af omfanget af højrepetitivt Andre forbedringer vil kunne bidrage yderligere Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at målinger baseret på interviews og observationer altid vil være forbundet med en vis usikkerhed, ligesom det vil koste ekstra tid til dataindsamlingen, hvis interviewene og observationerne udvides Forebyggende foranstaltninger De ovenfor nævnte ændringer i andelen af højrepetitivt fordelt på arbejdsprocesser stemmer i øvrigt godt overens med de indtryk, som arbejdsstedsbesøgerne har af arbejdsstedernes indsats for at reducere omfanget af højrepetitivt Arbejdsstedsbesøgerne har således konstateret, at arbejdsstederne har gjort en del for at nedbringe højrepetitivt - især i fremstillingsprocesserne og i processerne efter fremstilling, herunder pakning og palletering En del af ændringerne består i automatisering og omorganisering af arbejdet Når andelen af ansatte med højrepetitivt ikke er faldet i forbindelse med processerne før fremstilling, kan det skyldes, at det er sværere at automatisere disse processer Uanset hvad, er det dog arbejdsstedsbesøgernes vurdering, at der på de fleste arbejdssteder med højrepetitivt fortsat er et potentiale for nedbringelse af højrepetitivt

27 25 Måling på 84 arbejdssteder Højrepetitivt i 2006 Udvikling Hovedresultat Udviklingen på arbejdssteder med højrepetitivt i Konklusion Den 2 måling af omfanget af højrepetitivt, som er gennemført i 2006, omfatter 84 arbejdssteder inden for otte branchegrupper, hvor ifølge Arbejdstilsynet er særlig udbredt På de 84 arbejdssteder er der i ansatte i produktionen, hvoraf 2315 har højrepetitivt Dette svarer til, at 50 % af alle ansatte i produktionen har højrepetitivt Antallet af ansatte med højrepetitivt er faldet med 18 % siden 2000 Resultatet anses for rimelig sikkert, selv om målinger af den type, der er anvendt i denne undersøgelse, altid er forbundet med en vis måleusikkerhed Prioriteringsudvalgets mål om, at udbredelsen af højrepetitivt i 2005 skulle være reduceret med 10 % i forhold til 2000 er således nået på de 84 arbejdssteder i undersøgelsen Samme billede tegner sig, hvis man betragter udviklingen i omfanget af højrepetitivt på de 61 af de 84 arbejdssteder, som havde højrepetitivt i 2000: Der ses en reduktion i antal ansatte med højrepetitivt fra 2000 til 2006 af samme størrelse som for alle 84 arbejdssteder

28 26 8 Referencer Aldrich, Per Tybjerg og Petersen, Marchen V (2005): Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Sammenfattende rapport COWI, Teknologisk Institut og AKF, juni 2005 ( at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/03-overvaagning/visionsrapporter-2004/ Visionsrapport-Sammenfattendepdf) Prioriteringsudvalget (2002): Prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljørådet udvalg om prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, 31 maj 2002 Rasmussen, Gitte Holm, Saaby, Agnes og Johannsen, Lene Wendelboe (2005): Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde () COWI og Teknologisk Institut, maj 2005 ( Andre-informationsmaterialer/Arbejdstilsynet/Maaling-af-omfanget-afega/Maaling-af-omfanget-af-pdf)

Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA)

Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Måling af omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Maj 2005 Gitte Holm Rasmussen, Agnes Saaby og Lene Wendelboe Johannsen Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Resumé... 5 3 Baggrund, formål og metode...

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Gitte Holm Rasmussen, Lene Wendelboe Johannsen, Dorthe Degnegaard Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - EGA Juni 2005 2 Gitte Holm Rasmussen, Lene Wendelboe

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Gitte Holm Rasmussen og Agnes Saaby Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - Tunge løft Juni 2005 Gitte Holm Rasmussen og Agnes Saaby Overvågning af fremdriften

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Ester Jensen og Susse Laustsen Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - Ulykker Juni 2005 Ester Jensen og Susse Laustsen Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Jill Mehlbye og Janne Rützou Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - Børn og unge Juni 2005 Jill Mehlbye og Janne Rützou Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Anne Abildgaard og Torben Eggert Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - Indeklima Juni 2005 Anne Abildgaard og Torben Eggert Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Jill Mehlbye og Dorthe Degnegaard Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - Juni 2005 Jill Mehlbye og Dorthe Degnegaard Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 3. kvartal 2006 4. kvartal 2006. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2006 ift. 2. kvartal 2006 og forventet i 4. kvartal 2006 ift. 3. kvartal 2006. Nettotal

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Status på tælleugen 2015

Status på tælleugen 2015 Status på tælleugen 2015 Side 1 af 15 I uge 43 blev der for sjette gang afholdt tælleuge i Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). I tælleugen bliver samtlige indgående og udgående henvendelser registreret

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2000

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2000 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 1. Baggrund

Læs mere

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv FISKERIET ER EN AF DE BRANCHER, DER HAR FÆRREST ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER PGA. ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE. DET ER HELLER IKKE ET AF DE ERHVERV, DER HAR FLEST

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

OMKOSTNINGER TIL ENERGISYN

OMKOSTNINGER TIL ENERGISYN JUNI 2018 ENERGISTYRELSEN OMKOSTNINGER TIL ENERGISYN - for virksomheder med et lille energiforbrug i Danmark ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 1. kvartal 2006 2. kvartal 2006. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 1. kvartal 2006 ift. 4. kvartal 2005 og forventet i 2. kvartal 2006 ift. 1. kvartal 2006. Nettotal

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2017

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2017 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2017 AE januar 2018 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning Bilag 12 - Anvendelse af administrative konsulentydelser Dette notat er en opgørelse over Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af konsulentydelser i første halvår af 2013. Med budgetaftalen for 2011

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København

Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark 2006-2010 Bilag 2006 Arbejdstilsynet København Side 2 Forord Denne bilagsrapport til Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 er disponeret

Læs mere

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte... Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere