HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED

Transkript

1 HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED En spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige webmastere Af Michael Christoffersen Cpr.nr & Lars Nyberg Cpr.nr ugersprojekt Vejleder: John Paulin Hansen IT-Universitetet December 2003

2 Resumé I denne rapport præsenteres resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige webmastere foretaget i december Det er undersøgelsens formål, at klarlægge de offentlige webmasteres holdninger til og viden om tilgængelighed på websteder. Rapporten består indledende af et afsnit som belyser og afgrænser hvad tilgængelighed er. Efterfølgende bliver resultaterne gennemgået, og disse analyseres og diskuteres. Undersøgelsen har blandt andet vist at viden blandt webmasterne ikke er stor nok i forhold til at kunne gøre deres websteder tilgængelige. Derfor bør interesseorganisationerne, som arbejder med tilgængelighed udtænke nye strategier for, hvordan kendskabet til løsning af tilgængelighedsproblemer bliver bedre kendt. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...4 Ordforklaring...4 Om forfatterne...5 Baggrund... 6 Hvad er tilgængelighed...6 Tilgængelighed på Tiltag for tilgængelighed...9 Metode...12 Problemer ved at spørge til holdninger Spørgsmålene Problemer vedrørende spørgsmålene At foretage en undersøgelse online Resultater...18 Ansvarsområder, viden og erfaring Holdninger til forskellige grupper Viden om retningslinier, grupper og evalueringsværktøjer Påstande om tilgængelighed Sammenhænge og tendenser Diskussion...34 De offentlige webmastere Holdninger til Handicapgrupper Viden om retningslinier, grupper og evalueringsværktøjer Påstande Kulturinstitutioner og Uddannelsesinstitutioner Konklusion...42 Kildefortegnelse...43 Bilag 1: Pilotundersøgelse... i Bilag 2: til respondenter... iv Bilag 3: Spørgeskema... v Bilag 4: Resultater... viii Bilag 5: Spørgsmål 8b, 9b og 10b...xxxi Bilag 6: Kommentarer vedrørende projektforløb...xxxiii 2

4 Indledning Den teknologiske udvikling har skabt fantastiske nye muligheder for alle. Vi behøver ikke længere at være afhængige af åbningstider og geografisk placering, når vi søger information, går i banken eller køber ind. Denne løsrivelse fra det fysiske univers, åbner op for mange muligheder også for de mennesker, hvis muligheder er begrænsede i den fysiske verden. Computeren og Internettet gør, at handicappede hjemmefra kan ordne ting, som før krævede at de bevægede sig ud i en verden fuld af forhindringer og utilgængelige informationer. Teknologien kan gøre disse mennesker mindre afhængige af andre mennesker, så de derved kan leve deres liv på mere lige vilkår med resten af verdenen. En af de grundlæggende idéer bag World Wide Web (WWW), som er den del af Internettet, udover , der bruges mest, er at skabe et netværk af dokumenter på tværs af forskellige operativsystemer og teknologier. Denne universalitet åbner op for mange muligheder i forhold til tilgængelighed for handicappede men den er også meget vigtig, i en verden hvor forskellige medier og teknologier smelter sammen, og hvor adgangen til viden er vigtig uanset hvor du befinder dig. Mulighederne for fleksibilitet var med til at gøre WWW til den succes det er i dag. Ironisk nok er det den hurtige fremgang, især i sidste halvdel af halvfemserne, som har været med til, at mange af de oprindelige styrker ved WWW er gået tabt på de fleste websteder i dag. Problemerne skyldes dels at de tekniske standarder bag WWW, til at starte med ikke havde mange muligheder for visuel design af websteder. Designere og browserfabrikanter så sig derfor nødsaget til at opfinde deres egne kortsigtede metoder. Et andet og mere fundamentalt problem, er at mange stadig betragter WWW, som bare et visuelt medie. Dermed udnytter de ikke mediets potentiale for at skabe websteder, der kan forstås og bearbejdes af computere. Websteder, som er lettere at søge i, og kan transformeres og tilpasses brugernes behov. Hvis vi skal udnytte mediets potentialer og sikre, at WWW er tilgængeligt i fremtiden, kræver det en holdningsændring blandt alle de som udvikler og designer websteder. Det er især i det offentlige hvor denne udvikling er vigtig. Der er flere grunde til dette. For det første kan man stille krav til, at det offentlige ikke udelukker dele af befolkningen fra at bruge dets websteder. Det er især vigtigt, fordi det offentlige ønsker en digitalisering af kommunikation og arbejdsgange, for at reducere omkostninger og skabe bedre adgang til services [Den Digitale Taskforce 3

5 2002]. De digitale indgange skal i fremtiden ikke ses som et alternativ til andre metoder. De skal i videst mulige omfang afløsse disse. [Finansministeriet 2001]. For det andet er det på grund af den demografiske udvikling (små årgange og flere ældre borgere) i Danmark, vigtigt at sikre flest mulige i arbejde. Hvis IT-systemer og websteder er tilgængelige, vil det gøre det muligt i langt højere grad at ansætte fra så mange samfundsgrupper som muligt [Videnskabsministeriet 2002]. Den voksende gruppe af ældre gør det i øvrigt også vigtigt, at websteder er designet tilgængeligt. Endelig er det offentlige i kraft af... sin størrelse og centrale placering i samfundet med til at præge tempo og retning i samfundets ITanvendelse [Finansministeriet 2001]. Dels kan det offentlige fremstå som et godt eksempel, dels kan man, i kraft af de mange offentlige udbud, påvirke webbureauer til at indtænke tilgængelighed og fleksibilitet. På baggrund af disse betragtninger har vi i denne opgave valgt at fokusere på de offentlige webmastere. Det er dem der skal sikre webstedernes tilgængelighed, og det er også i det offentlige, hvor der hidtil har været mest fokus på tilgængelighed. Derfor mener vi, at vi med denne grupper af personer, har fat i det man kan kalde eliten af webmastere, i hvert fald i forhold til kendskabet til tilgængelighed. Ved at undersøge deres holdninger og viden, får vi et billede af, hvor godt tilgængelighed har fodfæste i Danmark. Med den viden vil det være muligt at revidere og planlægge hvordan vi i fremtiden skal sikre og udbrede tilgængelighed. Problemformulering Vi vil i denne rapport på basis af en online spørgeskemaundersøgelse analysere og diskutere de offentlige webmasteres kendskab og holdning til tilgængelighed på websteder. På basis af dette vil vi vurdere om og hvad der eventuelt kan gøres for at gøre offentlige websteder mere tilgængelige. Ordforklaring Ordet websted bruges, når vi refererer til en samling af websider som udgør en samlet helhed, oftest med samme overordnede adresse. I opgaven vil vi omtale de personer, som vi under en fælles betegnelse kalder offentlige webmastere. Dette dækker over de personer, som i deres daglige arbejde på en eller anden måde har berøring med de offentlige organisationers websteder. Og ikke mindst opfatter vi dem, som havende en form for dagligt ansvar for webstedet. Når vi i opgaven anvender begrebet tilgængelighed, svarer det til det engelske accessibility, og anvendelse af begrebet brugervenlighed modsvarer det engelske usability. 4

6 Om forfatterne Michael Christoffersen er uddannet bibliotekar DB i 2002 og studerer i øjeblikket Softwareudvikling på IThøjskolens kandidatuddannelse. Lars Nyberg er uddannet bibliotekar DB i 2002 og studerer i øjeblikket Design, Kommunikation og Medier på IT-højskolens kandidatuddannelse. 5

7 Hvad er tilgængelighed Baggrund Acceessibility is the breeze through the window of interest. [Wurman, 2000] I denne opgave, og generelt inden for design og arkitektur, handler tilgængelighed om at sikre adgang for alle til en bygning eller et produkt. I praksis omhandler tilgængelighed mest handicappede, fordi de oftest støder ind i ulemper, når der ikke tages hensyn til tilgængelighed. Med handicappede menes der oftest mennesker med fysiske eller sensoriske funktionsnedsættelser. Men ordet kan forstås bredere. Handicap er...en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. [Det Centrale Handicapråd, 2003]. Et handicap er relativt. Det er oftest omgivelserne og situationen der skaber et handicap. En blind er ikke handicappet, når vedkommende lytter til musik, og en gangbesværet har ikke nødvendigvis problemer med at bruge en computer. Omgivelser kan gøre os alle handicappede afhængigt af situationen. Er jeg i et støjende lokale, kan jeg have svært ved at høre, når nogen taler til mig. Er det mørkt kan jeg have svært ved at se, hvad som er omkring mig. At være handicappet er altså et vidt begreb, men kan, som regel beskrives, som mennesker der er enten funktionshæmmede eller situationshæmmede [Thatcher et al., 2002]. Funktionshæmmede er mennesker, der i større eller mindre grad, har nedsatte fysiske, sensoriske eller kognitive evner. Det indbefatter, det vi kan kalde de traditionelle handicapgrupper, såsom blinde og svagsynede, døve og hørehæmmede og motorisk handicappede. Men også læsesvage, folk med indlæringsvanskeligheder og aldersbetingede funktionsnedsættelser. [ibid.] Det vurderes, at der er mellem 11-13% af den danske befolkning, der har en funktionsnedsættelse, men der er ingen officiel statistik. [Danmarks Blindebibliotek 2000]. 6

8 Handicapgruppe Af populationen Synshandicappede (blinde og svagsynede) 1,0% Døve (og hørehæmmede) 0,1% (10% 1 ) Døvblinde 0,02% Personer med motoriske funktionsnedsættelser 0,5% Personer med kognitive funktionsnedsættelser 1,5% Personer med mere end een funktionsnedsættelse 0,1% Ordblinde/dyslektikere 3,9% Personer med nedsat læse- og skrivefunktion 12% 2 Situationshæmmede er mennesker, der er udsat for situationer der påvirker deres muligheder for at fungere normalt. Det kan f.eks. være en brækket arm eller miljøpåvirkninger. Det kan også være det vi vil kalde teknisk handicappede. Det vil sige personer, der er hæmmet af langsomme netforbindelser, computere med tekniske specifikationer der er anderledes end det normale, eller personer med et lille kendskab til IT. [Thatcher et al., 2002] Handicapgruppe Ældre browsere (IE 4.x og Navigator 4.x eller ældre) Af populationen 1-2% Anderledes browsere 2-10% Små skærme/lav opløsning 1-2% Langsomme forbindelser (56.6 Kbps eller mindre) [Upsdell ; Videnskabsministeriet 2003] 54% Når man designer til ovenstående grupper det vil sige designer til så mange brugere som muligt, i så mange forskellige situationer, som muligt, kaldes det ofte universelt design [Thatcher et al. 2002] eller design for alle. På det seneste er også betegnelserne inclusive design [Keates & Clarkson 2003] og Universal Usability [Shneiderman 2000] blevet brugt. I denne opgave vil vi holde os til betegnelsen tilgængelighed idet vi med 1 Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede [2003] 2 Senere undersøgelser anslår at...1 million voksne danskere har så vanskeligt ved at læse og skrive selv ret simple og korte beskeder, at de har svært ved at begå sig på arbejdsmarkedet og i hverdagen i det hele taget. [Vigh 2001] 3 Bemærk at statistikken for browsere og skærmoplæsninger er amerikanske. Billedet kan tegne sig væsentligt anderledes i Danmark. 7

9 udgangspunkt i denne brede definition af handicap, mener, at det er at mindske de udfordringer og problemer, som den handicappede kan have i sin dagligdag altså gøre den handicappede mindre handicappet, i en verden som er lavet af og til ikke-handicappede. Tilgængelighed på WWW For at bruge et websted skal den handicappede, ligesom alle andre, kunne interagere og forstå det gennem en computer. Det vil sige: Orientere sig på webstedet Navigere fra et sted til et andet Foretage et valg Identificere og læse information Udforske og anvende informationen [Thatcher et. al., 2002] Oftest bruges der blandt de traditionelle handicapgrupper, forskellige teknologiske hjælpemidler (assistive/adaptive technology), som gør det muligt eller lettere for den handicappede at bruge en computer. Hjælpemidlerne kan være software, hardware eller f.eks. støtte til nakke eller arme. Funktionsnedsættelsen samt måden hvorpå hjælpemidlerne fungerer, stiller forskellige krav til webstederne. Motorisk handicappede kan have problemer med at benytte almindelig mus og tastatur. Oftest bruges en inputenhed, som kræver, at man for at vælge et område af websiden, et link eller et formularfelt, skal trykke sig igennem alle aktive områder på siden indtil det valgte element er i fokus. Ustrukturerede websteder og funktioner der kun kan bruges med en mus er de største problemer. [Clark, 2003] Døve og hørehæmmede har oftest ingen problemer med at bruge websteder i dag, men det kan ændre sig i takt med at lyd bliver mere integreret i kommunikationen på WWW. Der kan være problemer med video- og lydklip samt flashfilm og andre multimedier med lyd, hvor undertekster eller en transskription ikke er lavet. [Ibid.] Blinde og svagsynede kan bruge forskellige hjælpemidler. Blinde bruger skærmlæsere og/eller dynamiske punktskriftsapparater (Braille displays), mens svagsynede oftest bruger skærmlæsere, specialskærme eller softwarebaserede forstørrelsesprogrammer. De primære problemer skyldes brug af billeder uden tekstalternativer 4. PDF eller flash, er sjældent tilgængelige for denne gruppe. Blinde har naturligvis problemer 4 Såkaldte alt-tekster. 8

10 med at bruge en mus og de samme problemstillinger, som ved de motorisk handicappede, gør sig derfor gældende. Svagsynede kan have problemer med lille tekst eller dårlig kontrast mellem tekst og baggrund. Derudover har blinde og svagsynede oftest svært ved at overskue en webside, fordi de ikke kan se/høre hele siden på en gang. [Ibid.] Ordblinde, læsesvage og kognitivt handicappede bruger i visse tilfælde skærmlæsere til oplæsning af tekst. Derudover kan der være problemer med tunge og lange tekster uden illustrationer. [Ibid.] Teknisk handicappede bruger teknologi, som falder uden for normen. Der kan derfor være problemer med websteder der ikke er kodet efter åbne standarder men til specifikke browsere. Mobile enheder, små skærme og langsomme forbindelser har alle problemer med websteder for struktur og præsentation ikke er adskilt eller hvor webstedet er designet til en fast skærmstørrelse. [Zeldman, 2003] Personer med lille kendskab til IT, har oftest de samme problemer som de kognitivt handicappede. Tiltag for tilgængelighed I det følgende beskrives kort en række danske og internationale retningslinier og strategier for tilgængelighed. I Danmark er det først og fremmest IT- og Telestyrelsen som arbejder med række forskellige initiativer. Hjemmesiders tilgængelighed: Statens retningslinier for offentlige hjemmesiders og netsteders tilgængelighed Retningslinierne [Statens Information, 2000] henstiller til, at websteder udgivet af staten bør være tilgængelige og efterfølge disse retningslinier. I udarbejdelsen af Statens retningslinier var der tilknyttet en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer. Derudover er retningslinierne tæt baseret på Web Content Accessibility Guidelines (WGAG) [Web Accessibility Initiative, 1999], som vi beskriver i et senere afsnit. Netpublikationer: Statens standard for elektronisk publicering Siden 1997 har det været et krav til ministerier og styrelser at de udgive deres publikationer på Internet parallelt med de trykte udgaver. Disse myndigheder har pligt til at overholde Netpublikationer, som er statens officielle standard for elektroniske udgivelser, ikke websteder. Standarden blev revideret i 1999 og indeholder tekniske krav og anbefalinger, samt oplysninger om kolofon og pligtaflevering. 9

11 Bedst På Nettet Bedst På Nettet (BPN) er en del af den overordnede plan Danmark på Nettet. De foretager fra 2001 til 2003 kvalitetsvurderinger af de offentlige websteder. Webstederne vurderes ud fra en lang række kvalitetskrav, som kan variere afhængigt af den type organisation webstedet tilhører. [Bedst På Nettet 2003a] I disse kvalitetskrav er der også krav om tilgængelighed. De specifikke kriterier har været genstand for kritik fra forskellige interesseorganisationer. Dansk Center for Tilgængelighed foretog i 2002 en undersøgelse af de websteder der havde fået flest point. Testen afslørede seriøse tilgængelighedsproblemer. På grund af dette og i anledningen af Handicapår 2003, er tilgængelighedskriterierne blevet forøget. Det er nu ikke muligt at være blandt de bedste, hvis man ikke har scoret maks. point i disse krav. De aktuelle tilgængelighedskriterier omfatter 10 krav, som alle er bearbejdninger af WGAG. [Web Accessibility Initiative 1999] Handicap ingen hindring: Handlingsplan for handicappedes it- og telebrug 2002 Handlingsplanen [Videnskabsministeriet 2002] skal styrke regeringens IT- og teleindsats på handicapområdet. Den formulerer seks mål: En styrket og systematisk indsats, som fremmer it- og teletilgængeligheden generelt i det danske samfund. Tilgængelighed skal tænkes ind i udbud, udvikling og indkøb af, nye systemer og udstyr, som skal anvendes af medarbejdere i den digitale forvaltning. Den digitale selvbetjening i den offentlige sektor skal i udgangspunktet være tilgængelig via anvendelsen af universelle løsninger og forskellige udstyrstyper. Fremme udviklingen af dansk talegenkendelse til potentiel anvendelse i forskellige sammenhænge. Definere nye rammer for handicappede på teleområdet, dog så den nuværende sikring af basale tjenester og produkter som et minimum opretholdes. Samtidig skal det sikres, at ny teknologi kontinuerligt bliver til gavn for handicappede. Anvende den samarbejdsform mellem regeringen, handicaporganisationer og it- og telebranchen, som bedst tilgodeser optimal ressourceprioritering og -udnyttelse. Der igangsættes desuden en række initiativer. Bl.a. Kompetencecenteret IT for alle som skal sikre tilgængelig digital forvaltning og tilgængelige offentlige arbejdspladser. 10

12 Web Accessibility Initiative (WAI) Som de nok fornemmes, er Web Content Accessibility Guidelines 1.0 (WCAG) [Web Accessibility Initiative 1999] det mest udbredte og benyttede sæt retningslinier for tilgængelighed på WWW. WCAG er lavet af en arbejdsgruppe under Web Accessibility Initiative (WAI), som igen er en del af World Wide Web Consortium (W3C). W3C, oprettet i 1994, er en international sammenslutning af organisationer og virksomheder med interesse i WWW. Konsortiets mission er to lead the World Wide Web to its full potential by developing common protocols that promote its evolution and ensure its interoperability. [World Wide Web Consortium, 2003] WAI arbejder med fem hovedområder: teknologi, retningslinier, værktøjer, undervisning og opsøgende arbejde, samt forskning og udvikling. [Web Accessibility Initiative, 2003] Version 1.0 af WCAG [Web Accessibility Initiative, 1999] blev færdig i maj 1999 og består af fjorten retningslinier, som hver især kan indeholde flere såkaldte kontrolpunkter (checkpoints). De forskellige kontrolpunkter varierer i kompleksitet og hvor teknisk specifikke de er. WGAC kritiseres ofte for at være skrevet i et meget formelt og upersonligt sprog. Strukturen og sprogbruget er desuden ofte inkonsekvent. [Clark, 2003] WAI kritiseres også for ikke at inddrage alle typer af handicap ligeligt i retningslinierne [Robertson, 2002]. Især forbigås de kognitivt handicappede og de ordblinde. I øjeblikket er WAI ved at udarbejde ny version af WCAG. Den nye version, som endnu er en arbejdsudgave, er mere generel og rettet mod et bredere udvalg af teknologier. eeurope Med undertitlen an information society for all er eeurope et initiativ fra Det Europæiske Råd, der skal fremme indførelsen af digitale teknologier og styrke Europa i netværkssamfundet. Som et af dets mål skal eeurope sikre handicappedes adgang til IT. Den praktiske varetagelse af dette mål foretages af EdeAN (The European design for All e-accessibility Network). Centeret skal arbejde med at udbrede tilgængelighed i EU. eeurope anbefaler WGAG som standard for webtilgængelighed. [Kommisionen for de Europæiske Fælleskaber 2001; EDeAN 2003] 11

13 Udvælgelse af respondenter Metode For i det hele taget at få et brugbart resultat, er vi nødt til at udvælge vores respondenter på en måde så vi ikke favoriserer bestemte grupper, og dermed risikerer at vores resultat er biased. Vi skal forsøge ved en stikprøve at finde et repræsentativt udvalg af de offentlige webmastere. [Blaunfeldt, 1999] Hvordan skulle vi gribe dette an? Vi overvejede hvilke kilder vi umiddelbart havde til vores disposition, og hvor lang tid vi egentlig havde til rådighed. Vores blik faldt hurtigt på Bedst på Nettets (BPN) database over mere eller mindre offentlige websteder. BPN tager udgangspunkt i denne database i deres løbende vurdering af offentlige websteder, herunder hvor tilgængelige webstederne er. BPN skriver desværre ikke hvordan de har udvalgt de oprindelige websteder (ca. 1600) [Bedst på Nettet, 2003b], men ved en hurtig gennemgang mente vi, at BPN s database overordnet havde en god fordeling mellem forskellige typer af offentlige organisationer. Det er ikke kun BPN, som føjer websteder til databasen, organisationer kan selv tilmelde sig, hvis de i en eller anden grad er offentlige. Derfor er databasen i dag på ca webadresser. Vi mente, at vi ikke ville blive for tilfældige i vores valg af respondenter med basis i BPN s database. Vi har dog fra starten været klar over, at websteder, som bestemt er offentlige ikke findes i databasen, og nogle som måske er i gråzonen af at være offentlige findes i databasen [Bedst på Nettet, 2003b]. Men dette mener vi trods alt ikke gør noget i den store sammenhæng. Nogle fordele ved at tage udgangspunkt i BPN, får vi også i forhold til den tildelte karakter for tilgængelighed samt BPN s kategorisering af webstederne. Karakteren gives af BPN til websteder for at vise hvor tilgængelige de vurderede websteder er. Vi vil dog ikke mene, at karakteren er mere end en indikator på hvor tilgængelige respondenternes websteder er (se Baggrund). For den måde BPN finder frem til karakteren er ved en heuristisk evaluering, som erfaringsmæssigt ikke finder alle problemer [Pearrow, 2000]. En høj karakter kan betyde at webstedet er simpelt, det vil sige uden grafik og generelt ikke er særlig kompleks. Det kunne også betyde, at der er tænkt på tilgængelighed i forhold til det pågældende websted. På trods af usikkerheden omkring 12

14 karakteren vil vi alligevel kunne anvende den i korrelation med resultaterne af undersøgelsen. BPN opdeler deres indsamlede webadresser i kategorier, og disse kategorier har vi også anvendt til at inddele vores respondenter i grupper. Enkelte af kategorierne indeholde mange, andre få, men inddelingen giver os mulighed for, at foretage analyser som kan vise tendenser inden for forskellige områder. Problemer ved at spørge til holdninger Hvad er holdninger? Holdninger skabes af den enkeltes indsamling af informationer, personlige erfaringer samt evalueringer [Olsen, 2000]. Og ifølge Dahl [1997] handler det om rationalitet, følelsesmæssighed samt handling. Det vil sige, der blandt andet er tale om noget, som går tæt på den enkelte, er subjektivt, og sidst kan være præget af en hvis flygtighed [Olsen, 2000]. Vi vil netop ved at spørge til den enkelte, ind på livet af respondenten, have hendes mening. Og at den kan ændre sig over tid afhængig af situation, mener vi ikke har betydning for vores undersøgelse, som er et øjebliksbillede af holdningerne til tilgængelighed lige nu. Men flygtigheden ved det at have holdninger, er selvfølgelig et problem i sig selv. For når vi nu spørger til nogle bestemte holdninger vedrørende tilgængelighed, påvirker vi måske respondenten. Denne påvirkning kan resulterer i at respondenten i en efterfølgende undersøgelse vil svare anderledes fordi hun har erfaret noget nyt, og efterfølgende har ændret sine holdninger. Derfor er vores undersøgelse som beskrevet kun et øjebliksbillede på hvilke holdninger offentlige webmastere har til tilgængelighed i december Spørgsmålene De spørgsmål vi stiller hænger nøje sammen med vores egen opfattelse af tilgængelighed på websteder, og vores viden på området. Spørgsmålene formuleres udfra vores erfaring, og hvordan vi kommer omkring de problemer vi mener der findes vedrørende tilgængelighed. Derfor har vi haft nogle forventninger til hvad vi ville kunne få ud af at stille de enkelte spørgsmål. Vi har testet spørgsmålene på to hold studerende (henholdsvis i Usability og Systemudvikling) på ITU samt en række eksperter på tilgængelighedsområdet 5 for, at finde den rette opstilling og de rette formuleringer. 5 Helle Bjarnø, Videncenter for Synshandicap, Peter G. Houmann og Mette Röhe, IT- og Telestyrelsen, Cathy Toscan, tidligere EDeAN samt Peter Risborg, Dansk Center for Tilgængelighed. 13

15 Spørgsmål 1: På hvilken måde er du involveret i Jeres websted I dette spørgsmål vil vi gerne vide hvilken rolle respondenten har, og på den måde give os en forståelse af hvilket ansvar hun har. Spørgsmål 2: Hvor længe har du arbejdet med websteder Svarene her skulle give os et billede af om de, som svarer har mere eller mindre erfaring, og dermed også om deres viden er større eller mindre. Underforstået at man over tid får en større viden inden for sit arbejdsområde. Spørgsmål 3: Hvordan vil du beskrive dit kendskab til webteknologier Et stort kendskab til webteknologier kan sige noget om vidensniveauet hos den enkelte respondent. Her hænger viden også tæt sammen med at erfaring inden for tilgængelighed på websteder netop ofte opnås gennem praktisk erfaring. Spørgsmål 4: Hvilke redskaber bruger du i forbindelse med Jeres websted Der er to sider af dette spørgsmål, for det første ville anvendelse af en mere avanceret (mindre WYSIWYG 6 -agtig) editor antyde, at man har større viden om webteknologier. For det andet ville vi kunne se udbredelsen af bestemte typer redigeringsværktøjer. Spørgsmål 5: Hvornår blev den nuværende version af Jeres websted lavet Her ville det kunne vise sig om websteders alder påvirker hvor tilgængelige de er. Spørgsmål 6: Var du involveret da den nuværende version af Jeres websted blev lavet Har en person været involveret i webstedets opstart, kan personen forventes at have en større viden om selve webstedet, og problematikker vedrørende websteder generelt. Spørgsmål 7: Hvilke grupper mener du, det ideelt set er vigtigt at gøre websteder tilgængelige for Hvilke grupper respondenten mener websteder skal være tilgængelige for, fortæller os om hvordan hun opfatter sammensætningen af sit websteds målgruppe. Det kan måske også ses om respondenten har større eller mindre viden om, hvor svært hun mener, det er at gøre webstedet tilgængeligt for en specifik gruppe. 6 What You See Is What You Get 14

16 Spørgsmål 8: Ved du hvor man kan finde nogle retningslinier for tilgængelighed på websteder Spørgsmål 9: Kender du nogle danske organisationer som arbejder for tilgængelighed på websteder Spørgsmål 10: Kender du nogle automatiske værktøjer til evaluering af tilgængelighed på websteder Det gælder for spørgsmålene 8-10, at vi ville have et overblik over respondenternes viden om forskellige retningslinier for tilgængelighed, danske organisationer som arbejder for tilgængelighed, samt værktøjer til evaluering af tilgængelighed. Ville viden omkring dette ikke være stor, kunne det antyde, at fokus på tilgængelighedsproblematikker ikke har været god nok. 11 Er du enig eller uenig i følgende påstande I dette spørgsmål skal respondenten tilkendegive om hun er enig i en række påstande vi har opstillet. Disse påstande har vi formuleret ud fra den viden vi har fået gennem vores arbejde med tilgængelighed. Enkeltvis viser påstandene noget om respondentens indsigt i de problematikker, som findes vedrørende tilgængelighed. Problemer vedrørende spørgsmålene Overordnet skal vi huske os selv på, at de som besvarer spørgeskemaet, måske generelt er mere positivt stemte. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, og i sidste ende er det jo de mulige respondenter som afgør om de vil besvare spørgeskemaet eller ej. Og synes man at spørgeskemaer er uinteressante, kan man jo ikke kaldes positivt stemt. Men vi ved dog, at respondenterne i vores undersøgelse ikke er "jublende" 7 positive, men alligevel mere positive end negative. Nedenfor kommenterer vi de spørgsmål der i en eller anden grad er problematisk. Spørgsmål 1 Vi giver ikke respondenterne mulighed for selv at angive hvordan hun er involveret i forhold til hendes websted, hvis hun skulle være involveret på en anden måde. Spørgsmål 4 Vi har ikke givet respondenterne mulighed for at angive, hvis de anvender et andet redigeringsværktøj i det tilfældet de ikke bruger et af de nævnte. 7 Dette kan ses af undersøgelsens resultater. 15

17 Spørgsmål 7 Formuleringen af dette spørgsmål er lidt problematisk, da alle respondenter egentlig ligeså godt kunne have svaret I høj grad til alle grupperne, da de jo skulle svare ideelt. Men det ser ud til, at de fleste har svaret ud fra deres erfaring og hvilken målgruppe, deres eget websted har. Det er i øvrigt ikke for alle grupper umiddelbart til at afgøre hvilke hensyn der skal tages for at de kan anvende websteder. Vi forsøgte, at afhjælpe problemet ved, at angive hvilken type handicap/teknik, som den enkelte gruppe dækker over. Måske har denne uigennemskuelighed fået nogle til at svare "" eller måske "". Spørgsmål 8, 9 og 10 Respondenten har mulighed for selv at nævne nogle navne hun kender, og vi har med vilje ikke givet nogle valgmuligheder. Dette har vi gjort for, at undgå en påvirkning af respondenten til kun at tænke på de nævnte navne. Men denne udeladelse kan have også have skabt tvivl hos nogle respondenter om, hvad vi præcist mente med de forskellige spørgsmål. Spørgsmål 11 For at imødekomme at respondenterne vil have en tendens til at svare positivt, har vi udarbejdet to versioner af påstandene. Respondenterne er så skiftevis blevet præsenteret for et sæt af påstande, nemlig version 1 eller 2. Men at de enkelte påstande er blevet vendt om, kan have haft den betydning, at de måske har lydt mere yderligtgående end det egentlig var meningen. Derfor vil det kunne have påvirket respondenterne til at svare mere yderligt i den ene version frem for den anden. Dog betyder tilstedeværelsen af begge versioner, at vi har kunnet samle svarende fra begge versioner, og på denne måde udligne forskellighederne. At foretage en undersøgelse online Som udgangspunkt har anvendelse af et online spørgeskema og kontakt via muliggjort denne undersøgelses store omfang. Alene prisen ved at sende spørgeskemaerne med post samt returmulighed af svar, ville have umuliggjort udførelsen af undersøgelsen. Der ville desuden skulle bruges store mængder tid på afsendelse og især modtagelse herunder registrering af svar. Vi har kontaktet alle respondenterne via (se Bilag 2), i hvilken der var et link til selve spørgeskemaet. Dette var opbygget i HTML, og svarene blev gemt direkte i en database, hvorfra vi kunne lave udtræk direkte til vores statistikprogram. Denne procedure krævede nogen tid til 16

18 kodningen af spørgeskemaet og opbygningen af databasen, men har ellers været næsten omkostningsfri 8. Der ingen tvivl om, når det hele er foregået online, at det er blevet lettere for os. Men hvilke problemer kan man støde ind i? Ofte er det med undersøgelser online, at man ikke ved hvem der er ens respondenterne. Denne anonymitet har vi reduceret væsentlig, da vi har forsøgt at finde en -adresse direkte til hver enkelt webmaster, og ellers til en fælles e- mail for organisationen. Et andet overordnet problem ved spørgeskemaer er, at modtageren skal motiveres til at svare. For hun har med stor sandsynlighed en travl hverdag, og ved måske ikke lige om det her spørgeskema er noget for hende. Derfor er den første kontakt vigtig, det vil sige den vi udsendte, og i denne gælder det om kort at fortælle hvad det handler om, hvad respondenten får ud af at deltage samt at man er anonym i senere resultatpræsentationerne. Vi mener, at det selvfølgelig er vigtigt, at skrive kortfattet og klart samt i en venlig tone. Vi skal helst undgå, at skræmme nogen fra at deltage ved at bruge fremmede terminologier, eller skrive bedrevidende. Og sidst er det vigtigt, at man motiverer læseren hun skal forstå, at det er os som har brug for hendes hjælp og kompetencer. Da vi i vores undersøgelse vidste hvem der skulle sendes til, kunne vi have bestemt os til kun at sende til de organisationer, som havde fået en høj tilgængelighedskarakter i BPN. Men dermed kunne resultatet været skævvredet, fordi der kunne være en sandsynlig for, at modtagerne i forvejen var for positivt stemt overfor emnet. Og vi ville gerne have holdninger fra både de som havde scoret højt og lavt. For som vi har nævnt er karakteren ikke nødvendigvis en afspejling af hvor tilgængeligt et websted er. 8 Der er nogle få udgifter i forbindelse med at hoste spørgeskemaet hos en udbyder af webhoteller. 17

19 Resultater I det følgende gennemgås de vigtigste resultater fra undersøgelsen. Alle svar kan findes i Bilag 4. Ud af de 1929 som har modtaget vores mail har besvaret vores spørgeskema. Det er en svarprocent på 36,5%. Nogle typer organisationer har en større svarprocent end andre, men nogle af disse udgør en meget lille del af det samlede antal. Kulturinstitutioner og kommunalforvaltning er stærkere repræsenteret blandt vores respondenter end i den faktiske fordeling, mens Social- og sundhedsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner udgør en mindre procentdel af svarene end af dem vi har sendt ud til. Organisationstype Andel af modtagere Andel af besvarede Svarprocent i kategorien Amtslig forvaltning 0,67% (13) 0,99% (7) 53,85% (7) Kommunalforvaltning 14,93% (288) 17,87% (126) 43,75% (126) Kulturinstitution 10,47% (202) 11,49% (81) 40,1% (81) Social- og Sundhedsinstitution 6,79% (131) 4,96% (35) 26,72% (35) Statslig forvaltning 10,63% (205) 11,21% (79) 38,54% (79) Uddannelsesinstitution 43,49% (839) 40,71% (287) 34,21% (287) Folkekirken 0,93% (18) 0,85% (6) 33,33% (6) Forsvaret 2,54% (49) 2,13% (15) 30,61% (15) Tværgående portal 2,8% (54) 2,41% (17) 31,48% (17) Forskningsinstitutioner (uden undervisning) 2,44% (47) 2,98% (21) 44,68% (21) Tværgående portal 2,8% (54) 2,41% (17) 31,48% (17) Øvrige myndigheder og institutioner Folketinget samt underliggende institutioner 4,1% (79) 4,11% (29) 36,71% (29) 0,21% (4) 0,28% (2) 50% (2) I alt 100% (1929) 100% (705) 36,5% (Gennemsnit) 9 Pr. 4/

20 Som tidligere nævnt bør vi forvente at de, som har valgt at besvare vores spørgeskema også vil have an tendens til at være mere positive overfor emnet end de som ikke har besvaret. Desværre er det, sagens natur, ikke muligt for os at undersøge hvorvidt dette er tilfældet. Men vi kan se, at der ikke er nogen egentlig forskel på hvor god en karakter webstederne har fået i BPN's vurdering, hvor de som har svaret, har et gennemsnit på 64,8% 10 og de som ikke har svaret, har et gennemsnit på 63,8%. Ansvarsområder, viden og erfaring Vi bad respondenterne beskrive deres ansvarsområder ved at markere et eller flere af følgende områder: Budgetansvarlig, designer, udvikler og indholdsleverandør/-redaktør. Næsten 80% angav indholdsleverandør/- redaktør som ansvarsområde, mens kun omkring 30% valgte budgetansvarlig. Ca. 60% angav sig som ansvarlig for udvikling og ca. 50% havde valgt design. De fire valgmuligheder kan sammensættes i 15 forskellige kombinationer. Hvis vi grupperer disse i fire forskellige typer kan vi se at 31% har markeret budget og/eller indhold men ikke andet, 16% har valgt udvikler kombineret med alt andet end design, 9% har valgt design kombineret med andet end udvikling. Endelig har 43% markeret mindst design og udvikling (se Figur 1). Figur 1: Typer af ansvarsområder Den største gruppe af de offentlige webmastere beskæftiger sig altså med lidt af det hele. En lidt mindre, men anseelig gruppe beskæftiger sig 10 Bemærk, at vi har omregnet Bedst på Nettets karakter til en procentsats. På BPN's skala kan et websted scorer op til 25 point. 19

21 kun med indhold eller budget. Endelig er der en hård kerne af henholdsvis design- og udviklingsorienterede webmastere. Halvdelen (53,3%) af de adspurgte har angivet at de har arbejdet med websteder i 2 til 5 år. 29,5% har arbejdet med websteder længere end det. Samtidigt har halvdelen (51,2%) angivet at de Ved en del om webteknologier og 15,9% at de Ved meget. Ud fra disse spørgsmål kan vi opstille en skala fra 1 til 6, hvor 6 indikerer at man er meget erfaren (det vil sige ved meget om webteknologier og har arbejdet med websteder i over 5 år) og 1 indikerer er man er meget lidt erfaren (har svaret ved ikke til webteknologier og har arbejdet med websteder i under 2 år). Kun ca. 32% har fået 5 eller 6 point og kan derfor beskrives som værende meget erfarne (se Figur 2). % Figur 2: Erfaringsskala 22,41% 33,48% 24,23% Hvis vi prøver på at se på hvordan de forskellige typer forholder sig i forhold til erfaringen (Figur 3), kan vi se at der er en signifikant 11 forskel i hvor meget erfaring de med udvikling som ansvarsområde har, i forhold til de som kun beskæftiger sig med budget eller indhold. En forskel som ikke er overraskende netop fordi man som udvikler bliver nød til at have et vist kendskab til webteknologier. % ,03% 7,23% 0,57% Erfaring Figur 3: Typer 0 11 Mann-Whitney test p < 0,001 budget og/eller indhold design, men ikke udvikler udvikler, ikke design design, udvikler m.m. 20

22 Det mest brugte redskab blandt de adspurgte er en web-editor, som næsten 70% angiver at de bruger. 30% bruger kun denne type program. Derefter kommer CMS ( ca. 33%) som ca. 14% angiver de bruger som det eneste. Ca. 30% angiver at de bruger en Html-editor. 5% siger at det er det eneste de bruger. Ca. 10% har markeret at de bruger programmeringsværktøjer. Kun 2 respondenter markerer dette som det eneste værktøj. Endelig siger 7% at de ikke bruger noget værktøj eller ikke ved hvilke de bruger. Holdninger til forskellige grupper På spørgsmålene om hvorvidt man ideelt set bør tage hensyn til forskellige grupper er det mest kendetegnede svar i nogen grad. Da vi ønsker at skabe overblik over hvor respondenterne har en tendens til at være positive eller negative, har vi valgt at give et give et point til de som har svaret i høj grad og et minuspoint til de, som har svaret slet ikke. Har man svaret andet er der givet 0 point. Udregner vi gennemsnittet for hver enkelt gruppe kan vi se på en skala fra 1 til 1 hvor positive respondenterne som helhed er over for de forskellige grupper (Figur 4). Generelt er respondenterne positivt indstillede over for grupperne med undtagelse af Hukommelsessvækkede og koncentrationsbesværede, Psykisk handicappede og Personer med mobile enheder. Det er også meget tydeligt at de fleste mener, at der skal tages hensyn til personer med lille kendskab til IT. Figur 4: Holdninger til grupper 21

23 Ser vi på hvor positive folk er over for grupperne samlet set, fordeler de fleste sig omkring midten, med en lille vægt over mod det positive. En lille gruppe er meget positive. Adskiller vi de teknisk handicappede fra de traditionelle handicap, viser det tydeligt at det er det tekniske som trækker fordelingen i en positiv retning. Et andet kendetegn er at selv om der er flere der er positive end negative, så er de fleste neutrale i forhold til de mere traditionelle handicapgrupper. Igen kan vi se at der er en lille hård kerne af meget positive respondenter (se Figur 5). Figur 5: Holdninger til tekniske og traditionelle handicappede Viden om retningslinier, grupper og evalueringsværktøjer I spørgsmålene 8 til 10 skulle man svare på hvorvidt man kendte 1) retningslinier for tilgængelighed, 2) danske organisationer som arbejder for tilgængelighed, samt 3) automatiske værktøjer til evaluering af websteders tilgængelighed. Af de adspurgte svarede henholdsvis 67 %, 56%, samt 44% Ja til spørgsmålene, hvoraf ca. ¾ tilkendegav hvilke de kendte. 22

24 Figur 6: Kendskab til tiltag for tilgængelighed % Procent % af 8B % af 9b % af 10b 5 0 Bobby BPN Cynthia DBB DCFT Netsteder.dk SI/ITST Useit/Nielsen/NNG W3C W3C Validator W3C/WAI/Liste De navne som flest tilsyneladende kender er Bedst på Nettet, Bobby, W3C 12 (herunder WAI 13 ), Dansk Center for Tilgængelighed, IT- og Telestyrelsen (herunder netsteder.dk og det tidligere Statens Information) og sidst brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen (se Figur 6, se Bilag 5 for alle navne). Sidstnævnte er nok mest kendt for sin agitation for brugervenlige websteder, men han har også udarbejdet nogle retningslinier om tilgængelighed. Påstande om tilgængelighed Generelt bliver svarene i de to versioner lidt forskellige fra hinanden, eftersom at den modsatte formulering i version 2 nogle gange giver en lidt anden forståelse af påstandene. Desuden er der også en generel tendens til at respondenterne oftere svarer "". Vi ville gerne have haft medtaget spørgsmål 11.10, hvor vi spurgte om et certifikat til tilgængelige websteder ville have en effekt, men desværre har det ikke været tydeligt, hvad vi mente, og derfor har for mange svaret "" til at vi vil foretage nogle analyser på dette. 12 World Wide Web Consortium 13 Web Accessibility Initiative 23

25 Spørgsmål 11.2 Flertallet af respondenterne er delvis enige, hvilket vil sige, at de hverken mener det er nemt eller svært at gøre websteder tilgængelige. Men i version 1 (se figur 7) mener 25,1 %, at det ikke er nemt, og i version 2 (se figur 8) mener 33,1 %, at det på den anden heller ikke er svært, at gøre websteder tilgængelige. Figur 7: Det er nemt at gøre websteder tilgængelige 8,5% 25,1% 11,5% 54,9% Figur 8: Det er svært at gøre websteder tilgængelige 7,7% 13,1% 33,1% 46,0% Spørgsmål 11.3 I dette spørgsmål er respondenterne næsten fordelt ligeligt mellem at være enige (27,2 %), delvis enige (31,5 %) og uenige (30,6 %). Det vil sige, at der ikke er enighed om at lovkrav er en god idé. Desuden ligger en del i midten, og synes måske at en mellemting er løsningen. (se figur 9) 24

26 Figur 9: Lovkrav om tilgængelighed er en god idé 10,6% 27,2% 30,6% 31,5% Spørgsmål 11.6 Der er samlet set lidt flere der mener at webbureauerne er ansvarlige for at websteder er tilgængelige, end henholdsvis uenige og delvist enige. Dette billede viser sig ikke hvis man ser på de to versioner for sig. I version 1 (se figur 10) er flertallet (41,1 %) af respondenterne uenige i at webbureauerne er ansvarlige, hvor et lidt større flertal er uenige (55,7 %) i version 2 (se figur 11). Figur 10: Det er webbureauernes ansvar at websteder er tilgængelige 13,0% 14,6% 31,3% 41,1% 25

27 Figur 11: Det er ikke webbureauernes ansvar at websteder er tilgængelige 9,1% 14,9% 55,7% 20,3% Spørgsmål 11.7 Respondenterne er klart enige (49,1 %) i at kendskabet til tilgængelighedsproblemer ikke er stort nok. En stor gruppe er delvis enige (33,3 %), hvilket kan tolkes som, at de mener, der er et kendskab, men at dette godt kunne være større. (se figur 12) Figur 12: Kendskabet til tilgængelighedsproblemer er stort nok 11,9% 5,7% 33,3% 49,1% Spørgsmål 11.8 Samlet er respondenterne uenige (55,2 %) i at private virksomheder ikke behøver gøre deres websteder tilgængelige. (se figur 13) 26

28 Figur 13: Private virksomheder behøver ikke gøre deres websteder tilgængelige 10,6% 7,0% 27,2% 55,2% Spørgsmål Et stort flertal af respondenterne er samlet set enige om, at offentlige websteder skal gøre deres websteder tilgængelige. I version 1 vil det sige at 88,7 % er enige (se figur 14). Hvor kun 74,3 % er enige i version 2 (se figur 15). Figur 14: Det offentlige behøver ikke gøre deres websteder tilgængelige 3,1% 2,0% 6,2% 88,7% 27

29 Figur 15: Det offentlige bør gøre deres websteder tilgængelige 2,0%,9% 23,7% 73,4% Spørgsmål Et stort flertal er enige i at det er deres ansvar at sikre tilgængeligheden på deres websted. Men i version 2 er færre enige i denne påstand. (se figur 16 og 17) Figur 16: Det er ikke mit ansvar at sikre at vores websted er tilgængeligt 4,8% 5,4% 11,8% 78,0% 28

30 Figur 17: Det er primært mit ansvar at sikre at vores websted er tilgængeligt 2,0% 7,4% 52,9% 37,7% Sammenhænge og tendenser Overordnet set er det ikke muligt at se nogen egentlig sammenhæng imellem f.eks hvor positive respondenter er og hvor meget erfaring de har eller hvor positive de er i forhold til hvor godt de er blevet vurderet af BPN. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem hvilke ansvarsområder, vores respondenter har og hvor godt de er blevet vurderet. Ser vi derimod på forskellene imellem de forskellige overordnede organisationstyper, tegner der sig et mere interresant billede. Først og fremmest er der nogle organisationstyper som skiller sig ud, hvis vi ser på hvordan de forskellige grupper i gennemsnit er blevet vurderet af BPN (se figur 18). 29

31 Figur 18: Gennemsnitlig BPN-karakter fordelt på org.typer Kulturinstitutioner klarer sig signifikant 14 beder end kommunalforvaltning, uddannelsesinstitutioner og øvrige myndigheder og institutioner. Også i forhold til holdningerne overfor de forskellige handicapgrupper kan vi se tydelige forskelle imellem de forskellige organisationer. Kulturinstitutioner har en signifikant mere positiv holdning end uddannelsesinstitutioner. Her er det især holdningerne til de traditionelle grupper, som er langt mere positive end de andre organisationer. Som helhed er den type organisation som er vurderet mest tilgængelig altså også langt mere positiv overfor de forskellige handicapgrupper, selv om der overordnet set ikke er en sammenhæng mellem holdningerne og hvor godt webstedet er blevet vurderet. (se figur 19) 14 Mann-Whitney test p < 0,001 30

32 Figur 19: Holdninger til handicapgruppper fordelt på org.typer Ser vi dybere på hvad der adskiller de tre grupper som er signifikant dårligere end Kulturinstitutioner, er der yderligere nogle markante forskelle. Øvrige myndigheder[...] har en større andel af respondenter som kun er ansvarlige for budget og/eller indhold. De andre tre grupper, især uddannelsesinstitutioner, har en meget stor del af respondenter som er ansvarlige både for design og udvikling. Derudover er der stor forskel på hvilke grupper af tilgængelighedsproblematikker de er positive eller negative over for (se figur 20, 21 og 21). Samlet set var alle organisationstyper negative overfor Personer med mobile enheder, Hukommelsessvækkede og koncentrationsbesværede og Psykisk handicappede. Men Kulturinstitutioner er kun lidt negativ overfor de mobile enheder og er ligesom kommunal forvaltning, ligefrem positiv overfor de to andre grupper. Uddannelsesinstitutionerne er til gengæld meget negative over 31

33 for alle tre grupper, og derudover også direkte negative over for blinde og svagtsynede samt motorisk handicappede. Den gruppe af de ikke teknisk handicappede, de er mest positive over for, er ordblinde og læsesvage. Men i forhold til kommunal forvaltning og kulturinstitutioner er denne positivitet ikke overvældende. Figur 20: Holdninger til grupper 32

34 Figur 21: Holdninger til grupper Figur 22: Holdninger til grupper 33

35 De offentlige webmastere Diskussion Vores resultater viser, at der er en stor gruppe af respondenterne, som kun beskæftiger sig med webstedets indhold eller budget. Derfor er det vigtigt at lave information om tilgængelighed, der fortæller hvad netop disse mennesker kan gøre for at sikre tilgængelighed i fremtidige udviklingsprojekter og i den daglige vedligeholdelse. Især bør der lægges vægt på hvilke krav der kan stilles til udviklerne. Næsten 70% af respondenterne bruger programmer som Frontpage, Dreamweaver og GoLive til at vedligeholde deres websteder. Derfor bør der udarbejdes vejledninger, der så vidt muligt ikke fokuserer på HTMLog CSS-kode, men forklarer hvordan tilgængelighed opnås med disse programmers funktioner. Holdninger til Handicapgrupper Spørgsmålet om hvem respondenterne mente der ideelt set bør tages hensyn til i udvikling af websteder, afstedkom en del negative kommentarer til selve den måde der blev spurgt på. Håbløst spørgsmål: forskellige websteder har forskellige målgrupper! En del valgte også at skrive deres primære målgrupper i feltet til andre grupper. Sandsynligvis for at markere at der i høj grad burde tages hensyn til denne gruppe. Man kan selvfølgelig kritisere spørgsmålets formulering (se metodeafsnit), men ser vi bort fra dette, er reaktionen i sig selv interessant. Besvarelserne viser at handicapgrupperne anses for målgrupper i sig selv. I beder mig om at prioritere blandt nogle minoritetsgrupper/brugere, og det er ikke muligt uden at kende den specifikke målgruppe til mit netsted. I den påstand ligger der den, måske ubevidste, holdning, at hvis et websted skal være tilgængeligt for f.eks. blinde, så skal det også henvende sig specifikt til denne gruppe. Mange af handicapgrupperne anses, mere eller mindre bevidst, som folk med specielle interesser, alene af den grund at de er handicappede. Problematikken er jo som den altid er med sådan noget, prøver du at ramme alle, rammer du ingen... Ovenstående kommentar, som på mange måder er fornuftig, afspejler en anden implicit holdning. Nemlig at de forskellige handicapgrupper har specielle behov, som går ud over de almindelige brugere. Det er en typisk problemstilling, som ofte optræder i diskussioner om tilgængelighed. Både brugervenlighedseksperter og fortalere for tilgængelighed afviser at dette er et problem. 34

36 In fact, evidence accumulated that designing for many different kinds of users often led to superior designs for all users. The skeptics who worried loudly about "lowest common denominator designs" and "dumbing down" of interfaces turn out to be wrong. Diversity promotes quality. [Shneiderman, 2000] Selvom respondenterne generelt havde en tendens til at være positiv over for grupperne, var der betydelige forskelle imellem de grupper som vi betegner som tekniske handicapgrupper og de grupper vi kalder de traditionelle handicapgrupper. De tekniske grupper Svarene viser tydeligt at folk er langt mere positiv overfor de tekniske tilgængeligheds problemer. Det kan der være flere forklaringer på. For det første er det noget de fleste kan identificere sig med. De fleste har prøvet at side med en lille skærm eller en langsom forbindelse. Alle er startet med et lille kendskab til IT og mange kender derfor til de frustrationer og problemer som fremkommer hvis et websted er svært at bruge eller kræver en teknisk viden. For det andet er det netop på disse områder, hvor brugervenlighedseksperter længe har omtalt et problem. Det er derfor sandsynligt at de sidste års fokus på brugervenlighed har været med til at øge den positive holdning på disse områder. Måske betyder det at vi i fremtiden også vil se en øget positiv indstilling til tilgængelighed. Gruppen Personer med ældre eller anderledes browsere er ikke nær så populær, som nogle af de andre tekniske grupper. Muligvis vil det være anderledes hvis vi havde adskilt de ældre browsere fra de anderledes browsere. At dømme på den politiske og mediemæssige interesse open source programmer har [Østergaard 2003], vil det være nærliggende at antage at folk vil være mere positiv overfor disse. Ser vi alligevel på gruppen som helhed, kan begrundelsen for fravalget af disse grupper illustreres med følgende kommentar i besvarelsen. Eftersom browsere er gratis, og der er store omkostninger forbundet med at udvikle til et bredt spekter af versioner og mærker, finder vi det hos os fyldestgørende at udvikle til de absolut mest gængse. Det var noget andet, hvis browsere kostede penge. Siden browsere altså er gratis er det folk selv der fravælger deres muligheder, hvis de ikke opdaterer til den nyeste version til Internet Explorer. Det er også tydeligt at folk finder det besværligt at tage hensyn til andre browsere end det mest gængse fordi det er for svært at få tingene til at virke i disse browsere. Især vil det...være svært at opfylde krav om udvikling og funktionalitet, hvis løsningen skal kunne køre på ældre browsertyper. 35