EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

Transkript

1 EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud Hadels- og Kotorfuktioæreres Forbud Forbudet Træ-Idustri-Byg Telekommuikatiosforbudet Nærigs- og Nydelsesmiddelarbejder Forbudet Tekisk Ladsforbud Dask Idustri Dask Textil & Beklædig Lederes Hovedorgaisatio EGA Vejledig om EGA og mootot arbejde Idustries Brachearbejdsmiljøråd Postboks Købehav V Tlf.: ibar@ibar.dk

2 Idustries Brachearbejdsmiljøråd Postbox Købehav V Telefo: Telefax: ibar@ibar.dk Medarbejdersekretariat: Vester Søgade Købehav V Telefo: Telefax: ibar@co-idustri.dk Arbejdsgiversekretariat: H.C.Aderses Boulevard Købehav V Telefo: Telefax: di@di.dk Vejledig om EGA og mootot arbejde Dee vejledig agiver det iveau og de gode praksis, som partere øsker ved forastaltiger mod esidigt,getaget arbejde (EGA) og mootot arbejde. Arbejdstilsyet har haft vejledige til geemsy og fider de i overesstemmelse med arbejdsmiljølovgivige. Vejledige erstatter vejlediger fra BSR 1,5 og 9 om EGA og mootot arbejde. Vejledige ideholder følgede afsit: 1. Hvad er EGA?... side 4 2. Hvad er mootot arbejde?... side 5 3. Forastaltiger... side 6 Jobudviklig... side 7 Jobrotatio... side 7 Jobudvidelse... side 7 Jobberigelse... side 8 Gruppeorgaiseret arbejde... side 8 4. Arbejdsstedets idretig... side 8 5. Arbejdsstilliger og bevægelser... side 9 6. Arbejdstempo og pauser... side 9 7. Uddaelse og jobtræig... side 10 Vejledige ka fås ved hevedelse til orgaisatioere og de ka dowloades på eller de ka købes hos Arbejdsmiljørådets Service Ceter "Arbejdsmiljøbutikke" tlf Bestilligsummer Arbejdspladsvurderig... side Istruktio... side 11 Hevisiger... side 11 Layout:Thomas Olivarius Foto:Aders Esperse,Harry Nielse og arkiv Repro og tryk:cth Grafisk Trykt på miljøveligt papir Oplag:8.000 August 2002 ISBN:

3 1. Hvad er EGA? 1.1 Der er tale om EGA,år esartede arbejdsbevægelser getages med stor hyppighed e væsetlig del af arbejdsdage som led i det daglige arbejde.arbejdet er ikke EGA,hvis de esartede bevægelser udføres midre ed ca.10% sammelagt af de tid,det pågældede arbejde udføres. 1.2 Nedefor er ævt de mest almidelige faktorer, der er karakteristiske for esidigt,getaget arbejde samt i væsetligt omfag mootot arbejde. Rækkefølge er ikke prioriteret.som oftest er det 1,2 eller 3 faktorer, der er årsag til belastige ved arbejdsoperatioe: arbejdsoperatioer med korte cyklustider, hvor de eller de samme es arbejdsoperatioer getages flere gage i løbet af kort tid,eller hvor de samme få bevægelser getages i løbet af cyklustide,også selv om cyklustide er lag.der er rige variatio,og de ekelte arbejdsoperatio er af kort varighed få forskellige arbejdsoperatioer, hvor der stilles få krav (både fysisk og metalt) til operatøres færdigheder højt og/eller styret arbejdstempo, hvor operatøre har rige idflydelse på arbejdets hastighed højt syskrav, hvor operatøre f.eks.skal kue se farveforskelle eller har hyppige skift mellem syskrav på kort og lægere afstad de ekeltes idflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse er rige fastlåst arbejdsstillig,hvor der er ige eller rige mulighed for variatio af arbejdsstillige arbejdet medfører ku avedelse af e begræset del af muskler og led væsetlig kraftavedelse, f.eks ved brug af hådværktøj med korte mellemrum,er ødvedig højt præcisioskrav, hvor der stilles store krav til operatøres koordiatioseve, figerfærdighed og kocetratioseve. Ud over de ævte otte faktorer ka der optræde adre belastede faktorer 2. Hvad er mootot arbejde? 2.1 Mootot arbejde idebærer ormalt løbede opmærksomhed rige fysisk aktivitet eller variatio i arbejdet ige eller rige idflydelse på arbejdet Mootot arbejde er typisk overvågigsarbejde, som består i at iagttage og korrigere e maskie eller proces.arbejdet foregår over lægere tid på e ormal arbejdsdag. 2.2 Mootot arbejde forværres ved fastlåst arbejdsstillig, støj, varme, dårlig belysig, dårligt ideklima, skifteholdsarbejde/atarbejde arbejde ude direkte kotakt til adre asatte krav om hurtig idgribe få takemæssige udfordriger Hvis det er tilfældet,øges kravet til forastaltiger. Se At-meddelelse om mootoi-tilstad. 2.3 Mootot arbejde idebærer modsat EGA ikke egetlig fysisk aktivitet.ega ideholder også elemeter af mootot arbejde. Da forastaltigere i praksis er de samme, er det ikke så afgørede, om et arbejde ka karakteriseres som mootot eller som esidigt getaget. I vurderige idgår de samlede belastig igeem e ormal arbejdsdag. 4 5

4 2.4 Mootot arbejde ka opdeles i følgede hovedgrupper: a. Arbejde i kotrolrum Ved arbejde i kotrolrum befider de asatte sig typisk i et rum,som er helt lydmæssigt afskærmet fra de øvrige produktio.ofte vil der være dæmpet belysig, for at skærmbilleder, sigallamper m.v. skal kue ses klart ude refleks.de asatte befider sig på mage måder i e ade verde ed de øvrige virksomhed. Arbejde i kotrolrum fides typisk på store procesalæg. f.eks.kraftværker, kemisk idustri,cemetidustri,bryggerier og ved produktio af fiskemel. b. Overvågig af midre procesalæg Ved overvågig af midre procesalæg/båd befider de asatte sig typisk i e hal,hvor der ka være adre asatte. Overvågig af midre procesalæg fides f.eks.på maskifabrikker, støberier, bryggerier (tappekoloe) plast-, medici-,træ- og møbel-,farve- og lakidustrie samt frugt- og grøt- (pakig) og biskuit- og småkageproduktio. c. Kotrol af produkter Ved kotrol af produkter (kvalitetskotrol) befider de asatte sig ved samlebåd eller ved ade masseproduktio i produktioslijer. Kotrolarbejde fides f.eks.i elektroik- og mediciidustrie,på bryggerier (klarig af flasker) og ved behadlig af frugt og grøt (råvaresorteri). Jobudviklig 3.4 Jobudviklig er de vigtigste forastaltig og er e fælles betegelse for e række måder at ædre arbejdet for de ekelte på.der fides flere forskellige måder at geemføre jobudviklig på.det drejer sig om jobrotatio:skift mellem forskellige job, som ormalt kræver de samme kvalifikatioer jobudvidelse:iddragelse af ye opgaver på samme iveau jobberigelse:tilførelse af fuktioer til arbejdet,som ka forudsætte adre kvalifikatioer gruppeorgaiseret arbejde Jobudviklig virker ku,hvis de asatte trives med det. Jobrotatio 3.5 Det skal overvejes, om der ka idføres jobrotatio. Jobrotatioe skal tilrettelægges således at der veksles mellem arbejdsfuktioer, der belaster forskellge muskel grupper og stiller forskellige krav til færdigheder og kue rotatioe sker med passede korte itervaller de asatte er uddaet/oplært til ye arbejdsfuktioer 3. F orastaltiger 2.1 Virksomhede skal udarbejde e hadligspla over forastaltiger, der geemføres ide for e kort tidsramme. Forastaltiger skal geemføres ud fra e helhedsvurderig omfattede tekologi,arbejdsorgaisatoriske løsiger, arbejdsstedets idretig samt adre fysiske, ergoomiske og psykosociale forhold samt vurderig af behov for uddaelse. Det vil sjældet være tilstrækkeligt at sætte id over for e ekelt faktor. 3.2 Det ka blive ødvedigt med ædriger i lokalaftaler. Det er f.eks. ikke sikkert, at løsystemet/de måde løe bereges på passer til e y orgaiserig af arbejdet. Produktiostekiske stabsfuktioer (produktiosforberedelse, idkøb, tegestue osv.) må også iddrages, fordi deres arbejde har stor betydig for arbejdsmiljøet i produktioe. 3.3 Ledelse og sikkerhedsorgaisatioe skal løbede vurdere forastaltigeres effektivitet,og om belastigere er midsket til et acceptabelt iveau. BST ka bistå ved vurderige. 3.6 Jobrotatio midsker ikke atallet af skader, hvis belastige i de forskellige job liger hiade for meget.det er vigtigt,at arbejdet bliver mere varieret ed før ædrige.der ka med fordel eksperimeteres mellem de job, ma roterer mellem. Jobudvidelse 3.7 Der skal søges geemført jobudvidelse, såda at det ekelte job tilføres ye opgaver på samme iveau.det ka f.eks.være opstillig vedligeholdelse reparatio af maskier og værktøjer afhetig af materiale/råvarer regørig 3.8 Isolerede deloperatioer ka også sammekædes, så de omfatter et helt produkt eller e meigsfuld helhed af produktet. 6 7

5 Jobberigelse 3.9 Der skal søges geemført jobberigelse, såda at det ekelte job tilføres forskellige ye opgaver med kvalitetskotrol produktiosforberedelse programmerig produktiosplalægig iformatio koordierig deltagelse i udvikligsopgaver produkttilpasig metodeudviklig orgaisatiosudviklig 3.10 Det overvejes heruder at tilføre det ekelte job opgaver med problemløsig og selvstædig tilrettelæggelse af f.eks.arbejdsmetoder og operatiosrækkefølge. 4.3 Før der træffes beslutig om ædriger af arbejdsstedet og køb af y tekik,maskier m. m.,skal ledelse og sikkerhedsorgaisatioe have geemtækt og vurderet de arbejdsmiljømæssige kosekveser for de asatte. Ædres de tekiske forhold,vil det ofte være hesigtsmæssigt at ædre på de arbejdsorgaisatoriske forhold.disse forhold må derfor ses i sammehæg. 5. Arbejdsstilliger og bevægelser 5.1 Arbejdet tilrettelægges varieret, så det i videst muligt omfag tager hesy til behovet for skiftede arbejdsstilliger. Der skal helst være mulighed for at skifte mellem ståede, siddede og evetuelt gåede arbejde. Arbejdsstilligere skal så vidt muligt ikke belaste de samme muskler og led. 5.2 Arbejdsstilliger må ikke lagvarigt belaste de samme muskler og led. Arbejde, der fastlåser de asatte i de samme arbejdsbevægelser og stilliger, er meget belastede. Selv de mest korrekte arbejdsstilliger og bevægelser er uhesigtsmæssige, hvis der ige mulighed er for variatio.e god arbejdsstillig ka hjælpe, selv om de ikke løser det egetlige problem. 5.3 Arbejdet tilrettelægges således,at lægerevarede arbejde med hædere i og over skulderhøjde ikke fider sted. 5.4 Ved ståede arbejde skal tilstræbes e let bredståede arbejdsstillig med jævt fordelt belastig. Gruppeorgaiseret arbejde 3.11 Det skal overvejes,om opgaver ka overdrages til e gruppe asatte, som får tildelt e betydelig grad af frihed til at orgaisere løsige af opgavere med mulighed for tilrettelæggelse af arbejde og pauser. 4. Arbejdsstedets idretig 4.1 Ergoomisk rigtigt idrettede arbejdspladser ka formidske belastige.der skal derfor være gode pladsforhold,hesigtsmæssig rækkeafstad og arbejdshøjde samt mulighed for at skifte arbejdsstillig.arbejdsborde og stole skal være idstillelige og kue tilpasses de ekelte asatte. Maskier og værktøjer må være korrekt ergoomisk udformede. Stole og fodskamler skal være til rådighed. Der skal avedes særlige måtter på hårde gulve på faste arbejdspladser for at midske belastige af be og ryg. Belysige skal være i overesstemmelse med At-vejledig A.1.5 om kustig belysig på faste arbejdssteder. 4.2 Tuge emer løftes med løftegrej,f.eks.kra, hydraulisk løftebord eller talje. 6. Arbejdstempo og pauser 6.1 Arbejdstempoet må ikke være højere, ed at der er mulighed for regelmæssig afspædig af musklere. Hvis tempoet edsættes, midskes atallet af getagelser, me det hjælper ikke på esidighede. Selv e lille belastig ka give skader, hvis de fortsætter for læge. 6.2 Arbejdstempoet ka edsættes eller reguleres på følgede måder: lavere maskitakt eller bådhastighed maskitakte tilpasses idividuelt med loft over bedre fordelig af arbejdsopgaver over dag,uge, måed bufferlager, der ka avedes ved hasteordrer begræset arbejdstid ved særligt tempoprægede opgaver ædrig i løsystemer 8 9

6 6.3 Pauser skal for at have effekt være lage ok til at musklere ka å at fide hvile. Pauser er mest effektive, hvis de ka holdes efter behov. Det er derfor vigtigt de asatte har idflydelse på pausere. Ophold i arbejdet,hvor ma bevarer muskelspædige, reges ikke som pauser. 6.4 Ved mootot arbejde bør arbejdsperioder ude pauser ikke overstige é til halvade time. 7. Uddaelse og jobtræig 7.1 Hvis de asatte skal varetage flere arbejdsopgaver heruder jobrotatio,er det ødvedigt med øget uddaelse eller jobtræig,så medarbejdere er kvalificerede til og trygge ved de ye opgaver de skal varetage. Virksomhede må afsætte tid og ressourcer hertil. 9. Istruktio 9.1 Arbejdsgivere skal iformere om sikkerheds- og sudhedsfarer ved arbejdet og give istruktio i sikkerhedsforastaltiger, heruder om særlige forhold på arbejdsstedet. Dee vejledig og brugsavisiger idgår i istruktioe. 9.2 Det ka være ødvedigt,at de geerelle istruktio foreligger skriftligt. 9.3 Istruktioe skal følges og sikkerhedsforastaltigere overholdes. 9.4 Istruktio skal tilpasses udviklige,heruder f.eks. ye regler. 9.5 Istruktio skal foregå på dask og evt. også på adet sprog for at være forståelig for alle asatte, heruder også fremmedsprogede. 7.2 Uddaelse og jobtræig ka foregå itert på virksomhede,eller det ka være ødvedigt med mere omfattede uddaelsesiitiativer. Der ka etableres virksomhedstilpassede kurser, eller de asatte ka deltage på AMU-kurser eller kurser på de tekiske skoler. Der er mage støtteordiger og oplysiger herom ka bl.a.fås hos orgaisatioere. 7.3 Uddaelse og jobtræig ka med fordel fide sted i perioder med færre ordrer. 8. Arbejdspladsvurderig 8.1 Virksomhede skal løbede geemføre arbejdspladsvurderig (APV), som skal omfatte e stilligtage til virksomhedes arbejdsmiljøproblemer og hvorda de løses.apv skal ideholde følgede elemeter: Hevisiger: Bekedtgørelse om arbejdets udførelse Bekedtgørelse om avedelse af tekiske hjælpemidler Bekedtgørelse om faste arbejdssteders idretig Bekedtgørelse om mauel hådterig Bekedtgørelse om arbejde ved skærmtermialer Bekedtgørelse om itert sikkerhedsarbejde At-vejledig A.1.5 om kustig belysig på faste arbejdssteder At-vejledig D.3.2 om esidigt,belastede og esidigt,getaget arbejde At-meddelelse r om ivetar på faste arbejdssteder At-meddelelse r om arbejdspladsvurderig At-meddelelse r om vurderig af arbejdsstilliger og bevægelser At-meddelelse r om mootoi-tilstad At-meddelelse r om psykisk træthed At-meddelelse r om stress At-vejledig om EGA og adre former for esidigt belastede arbejde idetifikatio og kortlægig af virksomhedes arbejdsmiljøforhold beskrivelse og vurderig af virksomhedes arbejdsmiljøproblemer prioriterig og opstillig af e hadligspla til løsig af virksomhedes arbejdsmiljøproblemer retigslijer for opfølgig på hadligsplae 8.2 Arbejdsgivere skal iddrage sikkerhedsorgaisatioe eller de asatte i plalægig, tilrettelæggelse, geemførelse og opfølgig på APV, som skal være skriftlig