Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne"

Transkript

1 Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

2 Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne - kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2013

3 Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne - kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre Produktion: Forlag1.dk Trykt i Danmark 2013 ISBN: udgave, 1. oplag Alle rettigheder forbeholdes. Enhver udnyttelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt med forfatterens skriftlige accept ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Korte uddrag til brug i anmeldelser undtaget. Forlag1.dk

4 Indhold Forord... 5 Resume... 7 Unges læsekompetencer og afbrud fra ungdomsuddannelserne... 7 Kønsforskelle... 9 De unges sproglige baggrund Sammenhænge mellem PISA læsescore, de unges status 4½ år efter 9. klasse, socioøkonomi og de unges valg af ungdomsuddannelse Nogle unge afbryder en ungdomsuddannelse, men begynder igen på en ungdomsuddannelse Indledning Metode Reduktion af uddannelsesprofiler nogle konkrete eksempler Oversigt over uddannelsesforløb Analyser af sammenhænge mellem PISA læsescore og status Blå-Rød Til ungdomsuddannelse via 9. eller 10. klasse Unge på de gymnasiale uddannelser og eud Sammenhænge mellem PISA læsescore og valg af ungdomsuddannelse Sammenhænge mellem PISA læsescore og til ungdomsuddannelse via 9. eller 10. klasse Sammenhænge mellem PISA matematik og status Blå- Rød Sammenhænge mellem valg af ungdomsuddannelse og status Blå-Rød Sammenhænge mellem valg af 9. eller 10. klasse og status Blå-Rød Sammenhænge mellem de unges sproglige baggrund og status Blå-Rød... 38

5 Sammenhænge mellem socioøkonomi og valg af ungdomsuddannelse Kønsforskelle Unge, der afbryder en ungdomsuddannelse og begynder på en ungdomsuddannelse igen Om adgangskrav til ungdomsuddannelserne Litteratur Appendiks Eksempel på analyse med betinget uafhængighed, hvor sammenhængen mellem arbejde og boligstandard hos en 70-årig kohorte studeres Appendiks Antal unge fordelt på uddannelsestype, et- og tosprogede, køn og PISA læsescore Appendiks Kontingenstabel vedrørende PISA læsescore Appendiks Kontingenstabel vedrørende karakterer i matematisk problemløsning Appendiks typer af uddannelsesprofiler... 59

6 Forord De analyser, der præsenteres i denne rapport har sit udspring i et datamateriale, som blev indsamlet i forbindelse med forskningsprojektet LEKS longitudinal (Læring og evaluering i Københavnske skoler), hvor forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har deltaget i samarbejde med Københavns kommune. Arbejdet startede med en idé om at analysere betingelserne for at unge fuldfører eller afbryder en ungdomsuddannelse. Mere præcist var der en idé om at følge op på en påstand om, at unge, der forlader folkeskolen med begrænsede kompetencer i læsning, stilles svagt efterfølgende med hensyn til at kunne fuldføre en ungdomsuddannelse. Det var undervejs i dette arbejde en overraskelse at måtte erkende, at man ikke kan benytte læsetesten i den internationale OECD læseundersøgelse PISA som grundlag for at sige, om en ung magter at gennemføre en ungdomsuddannelse eller ej. PISA resultaternes evne til at forudsige dette er med andre ord svag, eller man kan sige, at PISA læsetesten mangler såkaldt prædikativ validitet. Der var derfor god grund til meget detaljeret at kortlægge, hvilke elever der har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 4½ år efter 9. klasse. Dette er i publikationen sket gennem tegning og analyse af elevernes uddannelsesprofiler. Fordi arbejdet fra starten var indlejret i en forventning om at finde og kortlægge detaljer i elevernes manglende læsekompetencer som forklaring på manglende succes mht. at gennemføre en ungdomsuddannelse - et spor i arbejdet, som jo måtte forlades på grund af den manglende prædikative validitet - måtte de oprindelige versioner af manuskriptet gennem mange ændringer og opstramninger. 5

7 Forord Tak til videnskabelig assistent Sara Kirkegaard for hendes gode supplering med viden om emnet fra tilsvarende undersøgelser og som tovholder i al opsætning af det færdige manuskript. Peter Allerup Lars Klewe André Torre København Oktober

8 Resume Unges læsekompetencer og afbrud fra ungdomsuddannelserne Ved analyserne i nærværende rapport af sammenhængen mellem de unges PISA læsescore og deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er anvendt multivariate analyser, hvor enkeltvariable er kontrolleret for indvirkningen af andre udvalgte variable. De udvalgte variable er: PISA læsescore Køn Sproglig baggrund (etsproget/tosproget) Socioøkonomi Valg af ungdomsuddannelse (eud/gymnasial uddannelse) Til ungdomsuddannelsen via 9. eller 10. klasse Uddannelsesmæssig status 4½ år efter 9. klasse. De unges PISA læsescore ved testen i 9. klasse har marginalt set en stærk sammenhæng med de unges status 4½ år efter 9. klasse. Færre unge med lav PISA læsescore har 4½ år efter 9. klasse fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge med højere PISA læsescore. Kontrolleret for indvirkningen af andre variable viser det sig, at læseresultater ved PISA testen betyder noget over for de fleste øvrige variable. Kontrolleret for disse variable viser det sig, at den samlede korrelation mellem PISA læsescoren og de unges status 4½ år efter 9. klasse er 0.18 og dermed svag. De unges status, uddannelsesmæssigt viser sig statistisk set at være betinget uafhængig af PISA læsescoren i 9. klasse. Sagt med andre ord forsvinder den tilsyneladende stærke sammenhæng mellem de unges PISA læsescore eller den bliver meget svag, når der kontrolleres for de øvrige nævnte variable. Konklusionen er altså, at de unges læsefærdigheder målt med 7

9 Resume PISA testen ikke er afgørende for, om de fuldfører en ungdomsuddannelse eller ikke. Det betyder ikke, at unges læsefærdighed er uden betydning, men at læsefærdighed som enkeltfaktor ikke er afgørende. Blandt de unge på eud med den laveste PISA læsescore er det da også 50%, som efter 4½ år har fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse, mens det samme gælder 64% af de unge med en højere læsescore. Blandt de unge på de gymnasiale uddannelser med den laveste PISA læsescore er det 87%, som efter 4½ år har fuldført deres uddannelse eller er i gang med uddannelsen, mens det samme kun gælder lidt flere (93%) af de unge med højere læsescore, jf. i øvrigt appendiks 2. De samme analyser er gentaget for PISA matematik samt karaktererne ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning. Ved analyserne er kontrolleret for de samme variable som nævnt ovenfor. Resultaterne af disse analyser er sammenfaldende med resultaterne af analyserne vedrørende PISA læsning. Konklusionen er her, at det ikke er muligt at benytte scorerne i PISA matematik som indikator for, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller ej. Man kan heller ikke benytte karaktererne i matematisk problemløsning fra 9. klasses afgangsprøve som indikator for, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller ej. Man kan altså konstatere, at PISA læsescoren har manglende eller meget svag prædikativ validitet over for forudsigelse om de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse; det være sig en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Disse resultater passer ikke særlig godt med fremherskende forestillinger om, at elevernes manglende kompetencer fra grundskolen - ikke mindst hvad angår læsning og matematik - er hovedårsagen til at unge klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne og falder fra uddannelsen i stor stil. Datamaterialet har endvidere givet mulighed for at undersøge, hvordan det er gået unge, som fik under 02 i gennemsnitskarakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse i henholdsvis dansk 8

10 Resume og matematik. Det viser sig her, at 7% af alle unge fik en gennemsnitskarakter på under 02 i dansk, og at 13% fik en gennemsnitskarakter under 02 i matematik. 1 Der er desuden lavet en opgørelse over, hvor mange unge i alt, der dumper i dansk eller matematik og hvor mange, der dumper i både dansk og matematik i 9. klasse. Det drejer sig i alt om 16% af alle unge med en gennemsnitskarakter i enten dansk eller matematik. Ser man på, hvordan det er gået for disse unge 4½ år efter 9. klasse, så er det bemærkelsesværdigt, at 39% af de unge med en gennemsnitskarakter under 02 i dansk på dette tidspunkt har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende procenttal for de unge med en gennemsnitskarakter under 02 i matematik er 48%. Ovennævnte 16% unge ville ikke have fået direkte adgang til en ungdomsuddannelse, hvis regeringens udspil til en reform var gennemført i dag. Kønsforskelle Marginalt set viser der sig endvidere nogle kønsforskelle, idet flere piger end drenge har fuldført eller er i gang med en uddannelse 4½ år efter 9. klasse. Kontrolleret for typen af ungdomsuddannelse viser det sig, at denne kønsforskel udelukkende skyldes kønsforskelle på eud, men her kun blandt den del af de unge, der er kommet til ungdomsuddannelsen via 10. klasse. Endelig viser det sig, at kønsforskellen blandt denne gruppe af unge udelukkende skyldes kønsforskelle blandt tosprogede unge. Blandt tosprogede piger på eud er det 56%, der har fuldført eller gennemført en ungdomsuddannelse 4½ år efter 9. klasse, mens det samme kun gælder 31% af de tosprogede drenge på eud. Der er endvidere nogle kønsforskelle, når man ser på hvor stor en andel af piger og drenge, der kommer til en ungdomsuddannelse via 10. klasse, idet pigerne er mere tilbøjelige til at tage 10. klasse med, før de vælger ungdomsuddannelse. Denne kønsfor- 1 Da de unge i datamaterialet fik karakterer efter 13-skalaen i 9. klasse, er der sket en oversættelse i overensstemmelse med de officielle retningslinjer. 9

11 Resume skel eksisterer både blandt unge på de gymnasiale uddannelser og eud, men er mest markant på eud. På eud er det to tredjedele af pigerne, der vælger deres eud efter 10. klasse, mens det samme kun gælder knap halvdelen af drengene. De unges sproglige baggrund Sammenhænge mellem PISA læsescore, de unges status 4½ år efter 9. klasse, socioøkonomi og de unges valg af ungdomsuddannelse Der er fundet en ret markant forskel, når man ser på de unges sproglige baggrund på eud. Her har 63% af de etsprogede unge fuldført eller er i gang med en uddannelse 4½ år efter 9. klasse, mens det samme kun gælder 42% af de tosprogede unge. Denne sammenhæng er stærkest blandt tosprogede unge med lav PISA læsescore. Den nævnte forskel ses ikke blandt de unge på de gymnasiale uddannelser. Der er også den forskel på etsprogede og tosprogede på eud, at der er signifikant flere tosprogede drenge end etsprogede drenge, der kommer på eud via 10. klasse. Der er ikke en tilsvarende sammenhæng, når det gælder pigerne, som kommer til eud via 10. klasse. Der er en stærk sammenhæng mellem de unges valg af ungdomsuddannelse og deres PISA læsescore i 9. klasse. Blandt unge med en lav læsescore findes de 64% på eud og kun 36% på de gymnasiale uddannelser. Ser man på de unge med en høj læsescore, så finder man de 95% på de gymnasiale uddannelser og kun 5% på eud. Denne stærke sammenhæng forsvinder ikke, når man kontrollerer for de øvrige variable. Det gælder endvidere for de unge på de gymnasiale uddannelser, at to tredjedele af de unge, som har en lav PISA læsescore vælger at tage 10. klasse med før de vælger en gymnasial uddannelse. Omvendt kommer tre fjerdedele af de unge med en høj PISA læsescore til den gymnasiale uddannelse direkte fra 9. klasse. Der er meget stor forskel på de unges status 4½ år efter 9. klasse. Blandt de unge på de gymnasiale uddannelser har langt de fleste på dette tidspunkt enten fuldført eller er i gang med en uddannelse (92%), mens det samme kun gælder godt halvdelen af de unge på eud (55%). Der er en direkte sammenhæng mellem socioøkonomi og de 10

12 Resume unges valg af ungdomsuddannelse. Næsten 9 ud af 10 af de unge med høj socioøkonomi vælger en gymnasial uddannelse. Det er dog også værd at bemærke, at næsten halvdelen af de unge med lav socioøkonomi også vælger en gymnasial uddannelse. Temmelig få unge med høj socioøkonomi (13%) vælger altså eud. Nogle unge afbryder en ungdomsuddannelse, men begynder igen på en ungdomsuddannelse Der er i alt 437 unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, men som senere er begyndt på en ungdomsuddannelse igen. 257 har afbrudt en eud, men er begyndt igen, svarende til 32% af alle unge på eud, mens 180 svarende til 13% af alle på de gymnasiale uddannelser har afbrudt en gymnasial uddannelse, men er begyndt igen. Blandt de unge, der har afbrudt en eud, forsøger langt de fleste sig med en eud igen (84%) og blandt disse unge har 54% fuldført eller er i gang med en uddannelse 4½ år efter 9. klasse, mens næsten lige så mange (46%) ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse. 16% af de unge som har afbrudt en eud går senere på en gymnasial uddannelse, og heraf har 85% fuldført eller er i gang med en gymnasial uddannelse 4½ år efter 9. klasse. Blandt de unge, der afbryder en gymnasial uddannelse går langt de fleste (63%) i gang med en gymnasial uddannelse igen, og her har langt de fleste fuldført eller er i gang med en gymnasial uddannelse 4½ år efter 9. klasse (87%), mens relativt få (13%) hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse på dette tidspunkt. Der er temmelig mange af de unge, som afbryder en gymnasial uddannelse, som senere forsøger sig med en eud (37%). Her har 55% fuldført eller er i gang med en eud 4½ år efter 9. klasse, mens næsten lige så mange (45%) på dette tidspunkt hverken har fuldført eller er i gang med en eud. 11

13 Indledning Uddannelsespolitisk er fokus i høj grad på gennemførelse og frafald på ungdomsuddannelserne, ikke mindst på erhvervsuddannelserne. Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning (UVM, 2013) viser nye tal, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er steget til 48%. Der er i den forbindelse mange bud på, hvorfor så mange unge ikke fuldfører den erhvervsuddannelse, de er begyndt på. Manglen på praktikpladser angives for eksempel som en væsentlig årsag, idet unge uden praktikplads ikke kan komme videre fra et afsluttet grundforløb, men også spørgsmålet om i hvor høj grad de unge er rustet til at møde de krav, der stilles på uddannelserne, fylder i den offentlige debat. Her er det især de unges utilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, der trækkes frem som én af hovedgrundene til, at så mange falder fra. Det påpeges også, at klasserne på erhvervsuddannelserne aldersmæssigt og socialt ofte er meget forskelligt sammensat, og at det derfor kan være vanskeligt for nogle af de unge at finde sig til rette socialt i gruppen. Et større forskningsprojekt for Det Strategiske Forskningsråd, Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, konkluderer følgende: Frafald har vist sig at være et komplekst og mangesidet problem, som både handler om erhvervsskolerne, undervisningen, lærerne, de unges sociale baggrund og deres folkeskoleerfaringer, vejledningen, arbejdsmarkedet og adgangen til praktikpladser samt en række andre faktorer. (Jørgensen 2011 s. 11), Et gennemgående bud, der for alvor har bidt sig fast i medier og befolkningens bevidsthed, er, at der er en tæt sammenhæng mellem de unges læsekompetencer og deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er her projektet LEKS-longitudinal har sit udgangspunkt, idet opgaven fra starten har været at analysere samspillet mellem læsekompetencer blandt de unge, der gik ud af 9. klasse i 2007 på den ene side og deres ungdomsud- 12

14 Indledning dannelsesforløb på den anden side. De statistiske analyser af dette samspil er formidlet i nærværende rapport. Udgangspunktet for analyserne var følgende hypoteser: Når unge undlader at starte eller ikke magter at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for normale tidsrammer efter afslutning af 9. klasse, skyldes det, at deres kompetencer erhvervet i folkeskolen ikke er tilstrækkelige. Specielt er utilstrækkelige læse- og matematikkompetencer afgørende for, om unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle ca elever i Københavns Kommunes folkeskoler, som gik ud af 9. klasse i 2007 indgår i undersøgelserne. Eleverne har besvaret et spørgeskema i 9. klasse i forbindelse med afholdelsen af PISA testen samtidig med, at der indhentedes en række baggrundsoplysninger (fx elevernes socioøkonomiske baggrund) fra Danmarks Statistik under fuld anonymitet med hensyn til identifikation af elever. De fremsatte hypoteser ovenfor danner rent metodisk udgangspunktet for de kvantitative analyser i denne rapport. Der er gennemført forskellige statistiske analyser, hvor sammenhænge mellem forskellige variable belyses og forskelle mellem elevgrupper undersøges. Analyserne fokuserer ikke mindst på at belyse sammenhænge mellem de unges PISA resultater og deres gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det drejer sig altså her om PISAs såkaldte prædikative validitet i relation til gennemførelseschancer. Projektet LEKS-longitudinal sammenfatter mange oplysninger om de elever i Københavns Kommune, der forlod folkeskolens 9. klasse i Oplysningerne er indsamlet både bagudrettet, idet eleverne indgik i nogle læsetest, (standardiserede læsetests fra Dansk Psykologis Forlag) allerede i 7. klasse i 2005 og fremadrettet bl.a. ved PISAs læsetest. Desuden blev eleverne fulgt efter 9. klasse via Danmarks Statistik. Den fremadrettede del omfatter oplysninger om eleverne frem til ca. 4½ år efter de forlod folkeskolen og består dels af registeroplysninger fra Danmarks Statistik 13

15 Indledning vedrørende uddannelse, dels af svar på diverse spørgeskemaer. Alle elever fra 2007 er medtaget i analyserne. Fra registeroplysningerne tegnes der detaljerede, individuelle uddannelsesprofiler der viser præcist hvilke uddannelsesvalg de unge har foretaget og status på uddannelsesvalget. 14

16 Metode Det er et grundlæggende krav i de analyser, der er gennemført, at respektere en meget kompleks struktur blandt de statistiske variable. Der kan vise sig sammenhænge, som kun kan forstås og fortolkes korrekt ved inddragelse af flere styrende baggrundsvariable (såkaldte confounders). De fortolkninger, der bringes frem som konklusioner af analyserne, er derfor ofte båret af den teknik, der i loglineære statistiske modeller 2 går under betegnelsen betinget uafhængighed. I denne type statistiske analyser vil en observeret simpel (marginal) sammenhæng mellem to variable ofte i virkeligheden vise sig at dække over såkaldt betinget uafhængighed, forstået således, at hvis man inddrager en tredje, skjult variabel (den såkaldte confounder) opløses eller forklares den observerede simple sammenhæng ved variation af denne tredje baggrundsvariabel. I dette tilfælde er den analyserede sammenhæng mellem de to variable kompleks og skal inddrage den tredje variabel for at blive fortolket korrekt. Illustration af princippet om betinget uafhængighed er givet som eksempel i appendiks 1. I det følgende skal man være opmærksom på, at unge, som efter 4½ år efter 9. klasse har afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse har statusbetegnelsen Blå, mens unge, der på dette tidspunkt hverken har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse har statusbetegnelsen Rød. I nærværende analyser med loglineære modeller er det især samspillet mellem PISA læsescore, studievalg (eud/gym) og via 9. eller 10. klasse samt status Blå-Rød, som har interesse. Denne rapports henvisning til PISA læsescorens prædikative validitet er nøje kædet sammen med analysen af PISA læsescore og status Blå-Rød. Altså i hvor høj grad kan man benytte PISA læsescoren som præ- 2 Flerdimensionale kontingenstabeller 15

17 Metode diktor for en elevs chancer eller muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Set fra en matematisk-statistisk metodisk synsvinkel kræver en vurdering af dette, at man ud over at se på den marginale sammenhæng PISA læsescore og status Blå-Rød tillige ser på de fire deltabeller, der opstår, når man deler datamaterialet op efter studievalg (eud/gym) og til ungdomsuddannelse via 9. eller 10. klasse. Hvis disse tabeller udviser statistisk insignifikans, er PISA læsescoren dermed betinget uafhængig af status Blå-Rød og man benytter terminologien: PISA læsescoren er betinget uafhængig af status Blå-Rød, givet studievalg (eud/gym) og til ungdomsuddannelse via 9. eller 10. klasse. For at have et konkret billede af betydningen og fortolkningen af betinget uafhængighed kan man tænke på relationen mellem vægt og højde målt på børn fra fødslen frem til deres 6. år. Begge mål vokser og de er stærkt signifikant korrelerede. Denne marginale korrelation forsvinder imidlertid fuldstændig, hvis man inddeler børnene i aldersgrupper altså betinger med deres alder. Inden for hver aldersgruppe er vægt og højde to helt uafhængige variable. Set under ét optræder alderen her som confounder. Det fører til den konklusion, at vægt og højde er betinget uafhængige givet barnets alder. Rapporteringsstrategien er at sammenholde aspekter ved uddannelsesprofilerne, efter passende reduktion, med forskellige variable, der repræsenterer forskellige informationer om de unge. Disse baggrundsinformationer består blandt andet af køn, socioøkonomisk baggrund, sprog (etsproget/tosproget), den unges vej til en ungdomsuddannelse, valg af ungdomsuddannelse og gennemførelse og afbrud fra ungdomsuddannelse, som i analyserne ses i sammenhæng med PISA resultater mv. 16

18 Reduktion af uddannelsesprofiler nogle konkrete eksempler Uddannelsesprofilerne starter alle med det første skridt efter 9. klasse. Hver enkelt af de unge er herefter blevet forsynet med en talkode, der er dannet ud fra følgende oplysninger om den unge: Uddannelseskode Uddannelse efter 9. klasse 0 Særlig ungdomsuddannelse klasse 2 Efterskole 3 Eud 4 Gymnasial uddannelse Statuskode Status efter 9. klasse 0 Afbrudt 1 I gang 2 Afsluttet 3 3 Fuldført Ved læsning af denne rapport skal man være opmærksom på, at afbrud ikke skal forstås som frafald. En ung på eud kan for eksempel afbryde en uddannelse på eud og fortsætte på en anden uddannelse på eud. Der er i dette tilfælde tale om et omvalg af uddannelse. Et andet konkret eksempel er en ung på en gymnasial uddannelse, som afbryder uddannelsen, men senere optræder på en gymnasial uddannelse igen. Den unges sidste uddannelsesregistrering er fuldført. Det giver her ikke mening at tale om frafald. Når Danmarks statistik opgør frafald ser man på, om en person har fuldført en ungdomsuddannelse tre år efter, at uddannelsen ifølge den normerede studietid skulle være fuldført. I det følgende vises to eksempler på dannelsen af en uddannelsesprofil. 3 Statuskode 2 står for afslutning af et uddannelsesforløb og ikke for afslutning af en hel uddannelse. I dette tilfælde ville eleven have været forsynet med statuskode 3 i stedet for 2. For eksempel har en elev, der har afsluttet grundforløbet på eud statuskode 2 = afsluttet, mens en elev, der har gennemført en hel eud, er forsynet med statuskoden 3 = fuldført. 17

19 Reduktion af uddannelsesprofiler nogle konkrete eksempler Eksempel 1: Uddannelsesprofil Start Slut Antal studiedage : 10: afbrudt 10. klasse 1. aug okt : afbrudt eud 24. okt apr : afbrudt eud 19. maj okt : afsluttet gym 16. aug maj I alt 664 Den 8-cifrede kode i venstre kolonne, som denne unge i dette tilfælde er forsynet med, viser, at den unge efter 9. klasse går i 10. klasse (uddannelseskode = 1), men at den unge afbryder 10. klasse (statuskode = 0). Ciffer 3 og 4 viser, at den unge herefter går på eud (uddannelseskode = 3), men afbryder eud (statuskode = 0). Ciffer 5 og 6 viser, at den unge igen begynder på eud (uddannelseskode = 3), men igen afbryder (statuskode = 0). De sidste to cifre viser, at den unge næsten to år efter sit afbrud fra eud går i gang med en gymnasial uddannelse (uddannelseskode = 4) og her afslutter første år af den gymnasiale uddannelse (statuskode = 2). I en periode fra den 1. august 2007 til den 4. maj 2011, som er på dage, har denne unge været 41% studieaktiv. Der er efterfølgende foretaget en reduktion af denne unges uddannelsesprofil. Den unge karakteriseres som Blå-gym, fordi den unges sidst kendte uddannelse er en gymnasial uddannelse (gym). Den unge har haft 2 afbrud siden 10. klasse. 4 Den unges samlede uddannelsesforløb er 10. kl. eud gym. Vi har derfor for denne unge følgende korte uddannelsesprofil: Uddannelsesprofil: (10. kl. eud gym) Studieaktivitet: 41% Blå-gym 2 afbrud 4 I senere analyser vedrørende afbrud fra uddannelser opereres kun med afbrud fra ungdomsuddannelser og ikke afbrud fra 10. klasse/efterskole. En ung kan således godt afbryde fx 10. klasse og starte på eud, uden at dette i analyserne betragtes som et afbrud. 18

20 Reduktion af uddannelsesprofiler nogle konkrete eksempler Eksempel 2: Uddannelsesprofil Start Slut Antal studiedage 42: afsluttet gym 1. aug jun : afsluttet gym 1. aug jun : fuldført gym 6. aug jun I alt 989 Denne unge har et helt andet uddannelsesforløb end den unge i det første eksempel. Denne unge starter på sin gymnasiale uddannelse efter 9. klasse og afslutter det første år af sin gymnasiale uddannelse. Tre år efter 9. klasse har eleven fuldført sin gymnasiale uddannelse. Denne unge karakteriseres som Blå-gym og 0 afbrud. Den unge har i løbet af perioden været studieaktiv i 94% af tiden. Tager man samtlige 2342 unge fra LEKS-longitudinal og koder deres uddannelsesprofil efter 9. klasse får man opbygget en oversigt, som er gengivet i appendiks 5. Der findes i alt 388 forskellige typer af uddannelsesprofiler. I tabellerne kan man følge hver enkelt ung fra afslutningen af 9. klasse og ca. 4½ år frem. Når man tager i betragtning, at det, der noteres undervejs om den unges studieadfærd er relativt enkelt, er det overraskende, at der er så mange som 388 forskellige uddannelsesprofiler bag ved de 2342 individuelle forløb. 19

21 Oversigt over uddannelsesforløb Én af de omtalte reduktioner, som de mange individuelle uddannelsesprofiler kan underkastes, er fx om den unges slutstatus efter 4½ år er Blå eller Rød. En oversigt over samtlige uddannelsesforløb med denne reduktion for øje er gengivet i Figur 1. Figur 1 Figur 1 Figuren er opbygget af informationer op til 4½ år efter 9. klasse Figuren er opbygget af informationer op til 4½ år efter 9. klasse Kasserne markerer uddannelsestyper, mens pilene imellem kasserne markerer de unges bevægelse fra en uddannelsestype til en anden: 20

22 Oversigt over uddannelsesforløb Kassen 10. klasse samler de unge, der er gået fra 9. klasse til 10. klasse på en folkeskole. Kassen efterskole samler de unge, der er gået fra 9. klasse til 10. klasse på en efterskole. Hver pil er forsynet med et tal og en procentangivelse. Tallet angiver antal af unge, der har valgt den vej, pilen illustrerer. Procentangivelserne skal ses i forhold til antallet af unge i den kasse, som pilene udgår fra. For eksempel udgør de 847 unge, der gik fra 9. klasse til 10. klasse, 36,2% af den samlede årgang på 2342 elever. Fra 10. klasse valgte 380 unge en erhvervsuddannelse (eud), og de udgør 44,9% af den gruppe på 847, der gik i 10. klasse. 359 valgte en gymnasial uddannelse (gym), og de udgør 42,4% af den samme gruppe. Procentangivelserne ved de to kasser til højre i figuren (eud og gym), som viser de unges uddannelsesstatus 4½ år efter 9. klasse, er beregnet på en anden måde. Ses på kassen eud, så er procenttallene her beregnet ud fra følgende antal unge: Fra 9. klasse kommer 356 unge, fra 10. klasse kommer 380 unge, fra efterskole kommer 68 unge og fra en gymnasial uddannelse kommer 75 unge. Det giver i alt 879 unge, hvorfra skal trækkes 82 unge, som forlader eud og overgår til en gymnasial uddannelse. Procentangivelserne ved kassen eud er altså taget af tallet 797. Hvad angår kassen gym er fremgangsmåden den samme. Alle blå cirkler indeholder antal af unge, der 4½ år efter 9. klasse enten var i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse (en særlig ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse). Alle røde cirkler indeholder antal af unge, der 4½ år efter 9. klasse hverken var i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse. I figurens nederste højre hjørne findes en ramme med en rød og en blå cirkel, som indeholder en sammentælling af antallet af unge i henholdsvis de røde og de blå cirkler i 21

23 Oversigt over uddannelsesforløb december 2011, altså 4½ år efter, at de afsluttede 9. klasse. Procentangivelserne her refererer til den samlede årgang på 2342 unge. Cirkler med henholdsvis I og II markerer de 33 unge, der ikke er gået direkte på en ungdoms-uddannelse efter 10. klasse eller efterskole. 5 Oversigten i figur 1 respekterer en kronologi forstået som, at den unge starter til venstre på figuren, i 9. klasse og bevæger sig mod højre gennem forskellige typer af uddannelser. Den enkelte unge kan ikke følges i denne oversigt, men man kan fx aflæse, at der 4½ år efter 9. klasse er 27% af de unge med statusbetegnelsen Rød dvs., at den unge hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Omvendt er der i alt 73% med statusbetegnelsen Blå. Man kan dog også konstatere, at ca. 92% af samtlige unge, der forlader 9. klasse inden for 4½ år har gået på en ungdomsuddannelse. Det efterlader dermed en gruppe på ca. 8% som aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse (den såkaldte restgruppe). 5 I I samles typisk unge, der er gået fra 10. klasse til en efterskole eller 11. klasse, og i II samles de unge, der er gået fra efterskole til 10. eller 11. klasse. En rød og en blå cirkel er knyttet til hver af de to grå cirkler. De røde cirkler giver sig selv, men de blå angiver lige som alle de øvrige blå cirkler antal af unge, der i december 2010 var i gang med eller havde fuldført en ungdoms uddannelse. Derfor burde der have været pile fra disse Blå cirkler til eud og gym, men med den begrundelse, at der er tale om et ganske lille Antal unge, og at flere pile ville forstyrre overblikket, er de ikke taget med. Disse unge er dog talt med i den samlede opgørelse i nederste højre hjørne. 22

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010 - 1 - Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens, maj 21 Resume: 1. Status for de 16-19-årige Status i maj 21 for de 661 16-19-årige i Horsens og kommuner er: 16-19-årige i Horsens og kommuner

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere