UTTE REKR REKRUTTERING Resultater og oversigt

Transkript

1 UTTE REKR AU RING Resultater og oversigt

2 Analysegruppe Terkel Rørkær Sigh, AC-Fuldmægtig, Kvalitet og Udvikling, AU Studieadministration Julie Lykke Madsen, AC-Fuldmægtig, Kvalitet og Udvikling, AU Studieadministration Marianne Kjær, AC-Fuldmægtig, Kvalitet og Udvikling, AU Studieadministration Stud.scient.oecon. Mette Daugaard Referencegruppe Rekrutteringsgruppen, Aarhus Universitet Kvalitetsgruppen under Studieudvalget, Aarhus Universitet Tak for support Ingen nævnt ingen glemt. Anvendte forkortelser ASB: Aarhus School of Business/ Handelshøjskolen DJF: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DPU: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole HUM: Det Humanistiske Fakultet NAT: Det Naturvidenskabelige Fakultet SAM: Det samfundsvidenskabelige Fakultet SUN: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet TEO: Det Teologiske Fakultet

3

4 4 SAMMENDRAG INDHOLD Sammendrag Metode Dataindsamling... 9 Svarprocent Databearbejdning Beskrivelse af optagne Valg af uddannelse Belysning af AU s kampagnemateriale Eksterne faktorers betydning for valget Forventning om videregående uddannelse Hvorfor Nej til tilbud om studieplads Væsentligste årsager til ikke at tage mod tilbuddet om en studieplads Uddannelsesmæssig situation Den endelige beslutning om at søge uddannelse i år Belysning af AU s kampagnemateriale Bopæl på ansøgningstidspunktet Karakteristik af optaget 2010 Bilag Bilag 1: Tabel- og figursamling Bilag 2: Spørgeskema... 47

5 SAMMENDRAG 5

6 6 SAMMENDRAG INTRO Rekrutteringsundersøgelsen 2010 blev initieret gennem et samarbejde mellem Rekrutteringsarbejdsgruppen, Kvalitetsgruppen under Studieudvalget og AU Studieadministration. Sidstnævnte har udarbejdet spørgeskemaerne i samarbejde med Rekrutteringsarbejdsgruppen, samt indsamlet og analyseret data. Hensigten med undersøgelsen har været at skaffe viden om uddannelsesvalget blandt de personer, der har søgt om optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding, samt er blevet tilbudt optagelse på AU Undersøgelsen er en aktivitet i det kommende kvalitetssystem på AU s uddannelsesområde. Det har været et ønske for dette års undersøgelse, at sætte fokus på indsamlingen af ny viden om uddannelsesvalget. Derfor har der i undersøgelsen været fokuseret på områder af uddannelsesvalget, som ikke tidligere har været belyst i lignende undersøgelser. Spørgsmål med karakter af reproduktion af viden er bevidst blevet sorteret fra.

7 SAMMENDRAG 7 SAMMENDRAG Valg af uddannelse 1/4 af de optagne tager først beslutning om valg af uddannelse efter d. 15. marts. Godt 2/3 angiver at selve uddannelsen havde størst betydning for valg af uddannelse i forhold til studiebyen, mens 1/3 angiver studiebyen som havende størst betydning. Fag/lærer i skolen/ungdomsuddannelse ser ud til at være vigtigste enkeltfaktor som kilde til interesse for uddannelsen. Undersøgelsen bestyrker generelt, at influenter (lærere, familie, venner mm) har stor betydning for uddannelsesudvalget. Kun 10 % af respondenterne har fået interesse for den søgte uddannelse i løbet af det sidste halvår inden optagelse. ¼ har et klart erhvervssigte med uddannelsen. Kampagnemateriale Målrettede aktiviteter scorer højt i betydning for uddannelsesvalg. AU s egne tilbud, som fx U-days og studiepraktik, scorer samme eller højere point end f.eks. studievalgscentre og uddannelsesguiden. Nem Vejledning er ikke kendt som begreb. 71 % er tilfredse med information givet af AU om AU s uddannelser. Eksterne faktorer betydning Universitetets/fagets faglige omdømme, studiemiljø, fremtidige jobmuligheder og geografisk beliggenhed vægtes højt af over 50 % af respondenterne. Et flertal af respondenterne har altid haft en forventning om at tage en videregående uddannelse. Færre vurderer at henholdsvis deres familie og samfundet som helhed har en forventning om, at de tager en videregående uddannelse. 9 % angiver, at de først har søgt ind i 2010 pga behov for faglig supplering. 19 % har søgt ind i 2010 for at opnå 0,08 % tillæg på deres gennemsnitskvotient ved hurtigt optagelse. Nej til tilbud om studieplads 8 % har takket nej til tilbud om studieplads. Heraf har 1/4 fået plads på anden uddannelse. 1/3 af nej-respondenterne forventer at søge samme uddannelse på AU næste år. Demografisk karakteristik 45 % af de optagne er under 21 år. 41 % er dimitteret i 2009, mens kun 20 % er dimitteret i 2010.

8 8 SAMMENDRAG

9 METODE 9 METODE Dataindsamling I 2010 har studerende fået tilbudt optag på en af Aarhus Universitets bacheloruddannelser. Heraf har 91,9 % (5.867) sagt ja til tilbuddet og 8,1 % (518) har takket nej. Data til undersøgelsen består dels af baggrundsdata fra det studieadministrative system (Delfi) og dels fra spørgeskemaundersøgelse. Følgende baggrundsdata er trukket fra Delfi (Aarhus Universitets studieadministrative system): Alder Køn Fag/Hovedområde Hvilket fag den studerende er blevet tilbudt studieplads på og under hvilket hovedområde faget hører til (ASB, DJF, DPU, HUM, NAT, SAM, SUN eller TEO). Prioritet Hvilken prioritet har den pågældende uddannelse været for den studerende. Kvote Er den studerende blevet optaget på kvote 1 eller 2. Nationalitet Hvilken nationalitet har den studerende. Adgangsgivende eksamen samt år for afslutning af denne Fra hvilken uddannelse har den studerende sin adgangsgivende eksamen og i hvilket år er denne bestået. Kvotient Hvilket gennemsnit har den studerende opnået ved adgangsgivende eksamen. De studerende, der har sagt ja til optag, har fået tilsendt et hovedområdespecifikt spørgeskema, hvor de enkelte hovedområder har haft mulighed for at tilføje spørgsmål. Det har været muligt at sende en mail til alle de optagne, da de i forbindelse med deres optag er blevet tildelt en mailadresse på Aarhus Universitet. De hovedområdespecifikke spørgsmål er ikke medtaget i følgende analyse, men videregivet til de relevante hovedområder. Til de studerende, der har sagt nej til optag, har det ikke været muligt at sende et spørgeskema til alle på grund af manglende mailadresser. Det er således kun 67 % (347) af de studerende, der har takket nej til optag, der har modtaget et spørgeskema. Af disse har 33 % (115) svaret helt eller delvist på spørgeskemaet. Spørgeskemaet er udformet i LimeSurvey, hvor hver respondent har fået en token /nøgle, således at den enkeltes besvarelse af spørgeskemaet har kunnet sættes sammen med den pågældendes information fra Delfi. Spørgeskemaerne fremgår af bilag 2 dog uden de hovedområdespecifikke spørgsmål. Data til de hovedområdespecifikke spørgsmål er sendt til hovedområderne og vil ikke blive behandlet i denne rapport.

10 10 METODE Svarprocent 1698 personer sagt ja til tilbuddet om optagelse på AU og svaret på spørgeskemaet herom. Det giver en svarprocent på 28, 9 %. For de, der sagde nej til tilbuddet om optagelse, er besvarelsesprocenten 22 % (115 ud af 518). Det skyldes bl.a. manglende mailadresser. På trods af en hård sortering i spørgsmålene blev spørgeskemaet omfattende. Dette formodes at være årsag til, at mange undlod at færdiggøre deres besvarelser. Der har været opnået højere svarprocenter på lignende undersøgelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Den lavere svarprocent kan derfor skyldes, at afsender opleves som mindre relevant for respondenternes fokus på faget end fakultetet. Derimod havde Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse Studiemiljø2007 en svarprocent på 28, 5 %, hvilket blev vurderet tilfredsstillende. Svarprocenten på nærværende undersøgelse er tilstrækkelig til at lave analyser på hovedområdeniveau, men ikke på fagniveau. Der er dog kun 6 personer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), der har besvaret spørgeskemaerne, henholdsvis 4 optagne og 2, der har takket nej til studieplads. Det er for lille et antal til at konkludere noget ud fra, og der tages derfor forbehold for dette i de deskriptive analyser delt op på hovedområde. Spørgeskemaerne blev sendt ud 13. august Der blev sendt 2 rykkere frem til 26. august. For at være sikker på materialets repræsentativitet for hele populationen (tilbud om studieplads på AU 2010) er det oplagt at sammenligne hele populationen med dem, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen (stikprøven). Det giver baggrundsdata fra universitetets studieadministrative system mulighed for. Tabel A (næste side) viser en oversigt over forskellige karakteristika på de personer, der har fået tilbudt studieplads på Aarhus Universitet 2010 samlet set (populationen) og de personer, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen (stikprøven). Overordnet set er der ikke de store forskelle mellem respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen og alle, der har fået tilbudt en studieplads. Det betyder, at der er god grund til at tro, at stikprøven er repræsentativ for hele populationen. Der er en tendens til, at dem, der har besvaret spørgeskemaet, er lidt yngre end hele populationen, og at lidt flere kvinder har besvaret spørgeskemaet. Desuden ses det, at der er nogle skævheder på fordelingen mellem hovedområderne. Således er de optagne på ASB underrepræsenteret og de optagne på NAT overrepræsenterede i stikprøven i forhold til det samlede optag. Men da hele analysen er foretaget på hovedområdeniveau, har det ingen betydning. Samlet set er det analysegruppens vurdering, at de små skævheder ikke påvirker analysens resultater. Databearbejdning Databehandlingen er foretaget i Excel, primært ved brug af pivottabeller samt programmets grafiske værktøjer. Der er primært foretaget analyser på et deskriptivt niveau testet for statistisk signifikans med Pearsons Chi-2 test. Under hver tabel angives p-værdien for testen, hvor værdier > 0,05 indikerer at sammenhængen mellem de to variable er tilfældig, mens værdier <= 0,05 indikerer en statistisk signifikant sammenhæng/forskel.

11 METODE 11 Tabel A: Karakteristika for dem, der har fået tilbudt studieplads i alt, og dem, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Tilbud om plads i alt Besvaret spørgeskema Chi-2 test: p-værdi Baggrundsvariable Kategorier Antal Procent Antal Procent Alder < 21 år % % år % % år 555 9% 126 7% >25 år 517 8% 147 8% I alt % % 0,002 Køn kvinde % % mand % % I alt % % 0,001 Hovedområde ASB % % DJF 20 0% 6 0% DPU 213 3% 85 5% HUM % % NAT % % SAM % % SUN % % TEO 145 2% 34 2% I alt % % 0,001 Nationalitet DK % % EU/EØS 281 4% 71 4% Norden 185 3% 42 2% Øvrige udland 77 1% 22 1% I alt % % 0,446 Adgangseksamen Studentereksamen % % HH % % HF 524 8% 144 8% Htx 300 5% 111 6% Udenlandsk eksamen 504 8% 118 7% Andet 45 1% 9 1% I alt % % 0,007 Dimmisionsår % % % % % % % 93 5% % 47 3% % 81 4% % 32 2% < % 11 1% Kilde: Rekrutteringsunders- Mangler 19 0% 4 0% I alt % % 0,002

12 12 BESKRIVELSE AF OPTAGNE BESKRIVELSE AF OPTAGNE Følgende analyse omhandler de 1698 personer, der har sagt ja til tilbuddet om optagelse på AU og svaret på spørgeskemaet herom. Herunder belyses valget af uddannelse, AUs kampagnemateriale samt samfundets betydning for valget af uddannelse. Valg af uddannelse Afsnittet omhandler forskellige faktorer omkring de optagnes valg af uddannelse. Undersøgelsen belyser byens og uddannelsens betydning for valget, hvornår beslutningen om at søge om optagelse på uddannelsen blev truffet, interessen for uddannelsen og eventuelle overvejelser omkring brugen af uddannelsen. Figur 1. Havde by (København, Herning, Århus) eller uddannelse størst betydning for dit valg af uddannelse? Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. N= Chi-2 test: p= 0,000 Som det fremgår af figur 1,varierer studiebyens og uddannelsens oplevede betydning for valget af uddannelse for den optagne afhængig af hovedområde. SUN er det hovedområde, hvor uddannelsen bliver tillagt størst betydning i forhold til studieby, hvorimod det på ASB er mest lige fordelt. Figur 1 viser, at uddannelsen generelt angives på undersøgelsens tidspunkt at have højere betydning end studiebyen i forhold til valget af uddannelse.

13 BESKRIVELSE AF OPTAGNE 13 Tabel 1 og 2 viser, hvornår respondenterne var bevidste om, at henholdsvis byen eller uddannelsen var vigtigst for dem. Tabel 1. Hvornår vidste du at byen (København, Århus, Herning) havde størst betydning, fordelt på hovedområder. Hovedområde Efter 15. marts 2010 Mellem 1. januar og 15. marts Før 2007 I alt ASB 10,61% 12,88% 39,39% 12,88% 8,33% 15,91% 132 DJF 0,00% 0,00% 0,00% 50,00% 0,00% 50,00% 2 DPU 10,71% 17,86% 28,57% 10,71% 0,00% 32,14% 28 HUM 12,30% 8,20% 27,05% 17,21% 4,10% 31,15% 122 NAT 8,89% 18,89% 30,00% 15,56% 4,44% 22,22% 90 SAM 12,22% 13,33% 34,44% 7,78% 5,56% 26,67% 90 SUN 15,63% 6,25% 37,50% 12,50% 6,25% 21,88% 32 TEO 12,50% 25,00% 25,00% 12,50% 0,00% 25,00% 8 I alt 11,31% 12,90% 32,74% 13,49% 5,36% 24,21% 504 Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. 39 Ved ikke og 6 Ikke besvaret er frasorteret. Chi-2 test: p=0,618 Tabel 1 viser, at 1/3 af de optagne, der synes studiebyen er vigtigere end uddannelsen, vidste at studiebyen havde størst betydning i 2009, altså året inden de blev optaget. Derimod er der 24 % af denne gruppe, der har gjort sig bevidst, at studiebyen er vigtigst i Der er ingen signifikant forskel på svarene mellem de forskellige hovedområder. Tabel 2. Hvornår vidste du at uddannelsen havde størst betydning, fordelt på hovedområder. Hovedområde Efter 15. marts 2010 Mellem 1. januar og 15. marts Før 2007 I alt ASB 16,77% 22,36% 32,92% 11,18% 4,97% 11,80% 161 DJF 0,00% 50,00% 0,00% 50,00% 0,00% 0,00% 2 DPU 29,27% 24,39% 21,95% 0,00% 2,44% 21,95% 41 HUM 13,12% 15,38% 28,96% 9,95% 5,43% 27,15% 221 NAT 12,42% 11,76% 22,22% 13,07% 3,92% 36,60% 153 SAM 9,16% 17,94% 26,34% 12,60% 8,78% 25,19% 262 SUN 9,63% 4,44% 19,26% 10,37% 9,63% 46,67% 135 TEO 10,53% 21,05% 31,58% 10,53% 0,00% 26,32% 19 I alt 12,68% 15,69% 26,26% 11,07% 6,34% 27,97% 994 Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet.106 Ved ikke og de 5 Ikke besvaret er frasorteret.. Chi-2 test: p= 0,000 Tabel 2 viser, at 26 % af dem, der mener, at uddannelsen er vigtigere end studiebyen, har gjort sig det bevidst i 2009, mens 28 % først har gjort sig det bevidst i Der er ikke statistik belæg for at sige, at dem, der synes byen havde størst betydning for valg af uddannelse, har gjort sig dette bevidst tidligere end dem, der har vægtet selve uddannelsen højest.

14 14 BESKRIVELSE AF OPTAGNE Tabel 3. Tidspunkt for beslutning om, hvilken uddannelse man vil søge ind på, fordelt på hovedområde. Hovedområde Efter 15. marts 2010 Mellem 1. januar og 15. marts Før 2007 I alt ASB 28,53% 31,35% 26,65% 10,66% 1,25% 1,57% 319 DJF 33,33% 33,33% 16,67% 16,67% 0,00% 0,00% 6 DPU 50,00% 44,74% 5,26% 0,00% 0,00% 0,00% 76 HUM 23,77% 31,78% 28,68% 9,82% 1,81% 4,13% 387 NAT 26,22% 20,28% 29,72% 10,84% 2,45% 10,49% 286 SAM 21,39% 22,68% 31,96% 11,34% 4,90% 7,73% 388 SUN 19,34% 14,36% 28,18% 12,15% 4,97% 20,99% 181 TEO 21,88% 28,13% 28,13% 9,38% 3,13% 9,38% 32 I alt 25,25% 26,27% 28,06% 10,33% 2,81% 7,28% 1675 Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. 11 Ved ikke og 12 Ikke besvaret er frasorteret.. Chi-2 test: p= 0,000 Tabel 3 viser, at valget af den specifikke uddannelse er nogenlunde lige fordelt hen over de 3 perioder; 2009, 1/1 til 15/ og efter 15/ Dog træffer over halvdelen af de optagne valget om hvilken uddannelse, de vil søge ind på, i løbet af første halvdel af Der er med andre ord en tendens til, at de optagne, træffer valget om uddannelse i løbet af første halvår af det pågældende år, som de søger optagelse i. Ydermere ses det at 25 % af respondenterne først træffer valg om uddannelse efter 15. marts samme år som de bliver optaget. Det tyder derfor på, at tilbud rettet mod denne gruppe kan være relevant. Tabel 4. Tese: Hvis by er det vigtigste, vælger man uddannelse senere end hvis uddannelsen var det vigtigste Mellem 1. Størst betydning for valg Efter 15. januar og af uddannelse: marts marts Før 2007 I alt 2010 By 32,78% 26,67% 25,37% 9,07% 2,41% 3,70% 540 Uddannelse 21,70% 25,82% 29,30% 11,08% 2,93% 9,16% 1092 I alt 25,37% 26,10% 28,00% 10,42% 2,76% 7,35% 1632 Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. De 54 Ved ikke og de 12 Ikke besvaret frasorteret.. Chi-2 test: p= 0,000 Af tabel 4 fremgår det, at hvis byen er vigtigst for respondenten i forhold til sit uddannelsesvalg, så vælger respondenten senere uddannelse end respondenter hvor uddannelsen er vigtigst. Det bekræfter tesen om, at hvis byen er det vigtigste for den uddannelsessøgende, så kan vedkommende vente med at vælge uddannelse. Der er imidlertid for få respondenter til at undersøge det på hovedområdeniveau. Interesse for uddannelsen Respondenterne er blevet spurgt om, hvorfra deres interesse for uddannelsen stammer. Tabel 5 viser en rangordning heraf. Rangorden er aggregeret efter følgende pointsystem i nedenstående tabel: Rangordning 1 = 3 point Rangordning 2 = 2 point Rangordning 3 = 1 point Tabel 5 viser, at fag/lærere i skolen eller gymnasiet er den vigtigste enkeltkilde til interesse for uddannelsen, som respondenten er optaget på. Dernæst kommer information om AU fra AU. Andre kilder, der er betydningsfulde for interesse for uddannelse, er rejser/højskoler/fritidsinteresser, nære relationer som familie, kæreste og venner. Besøg på AU samt arbejde er heller ikke uden relevans for interessen for uddannelse. Uddannelsesmesserne scorer relativt lavt hvad angår kilde til uddannelsesinteresse. Tidligere undersøgelser af uddannelsesmesserne viser, at de uddannelsessøgende vægter messerne højt. Derfor kan ovenstående skyldes,

15 BESKRIVELSE AF OPTAGNE 15 at messerne ligger langt bagud i tid. Det kan dog også tyde på, at messerne er vigtige for selve beslutningen om at søge om optagelse, men ikke som primærkilde til interesse for uddannelsen. Tabel 5. Hvorfra stammer interessen for uddannelsen Rangordning Rangordning Rangordning I alt (point) Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. Ikke besvaret er frasorteret; udgør mindre end 4 % i alle rangordningerne 1. Forældre, familie 2. Venner, skolekammerater, kæreste mv. 3. Arbejde 4. Rejser/højskole/fritidsinteresser 5. Fag/lærer i skolen, gymnasiet 6. Forskere, studerende eller vejledere fra Aarhus Universitet besøgte min gymnasiale uddannelse/skole/højskole 7. Besøg på Aarhus Universitet fx U-days, studiepraktik, snak med vejleder på faget 8. Uddannelsesmesser fx uddannelse uden grænser 9. Læst om Aarhus universitet/ fag på Aarhus Universitet, fx på universitetets hjemmeside, studieguide, reklame i medierne 10. Andet Respondenterne er blevet spurgt om, hvornår interessen for faget opstod første gang, hvilket fremgår af figur 2. Figur 2. Hvornår opstod denne interesse første gang? Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. N= Ikke besvaret er frasorteret. Figur 2 viser, at interessen for uddannelsen stiger gradvist frem til året før, der bliver søgt om optagelse. Samtidig viser det også, at kun 10 % har fået interesse for den valgte uddannelse i løbet af det sidste halvår inden optagelse, hvor over 50 % endeligt vælger uddannelse (jf. tabel 3).

16 16 BESKRIVELSE AF OPTAGNE Figur 3 viser, at der er en tendens til, at flertallet har truffet deres beslutning om at søge uddannelse i løbet af 2009 eller før. Det viser dog også, at tendensen ikke er så stærkt udtalt på hovedområder som ASB, DPU og HUM. For DPU s vedkommende kan det skyldes, at det først er i 2010, at hovedområdet har udbudt bacheloruddannelser. Derfor må man formode, at kendskabet til uddannelsen er kommet senere end ved de andre hovedområder. Figur 3. Hvornår tog du den endelige beslutning om at søge uddannelse i år? Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. 167 Ikke besvaret er frasorteret.. Chi-2 test: p= 0,000 Af tabel 6 fremgår det, at de fleste har overvejet, hvad de skal bruge deres uddannelse til, men at de endnu ikke er afklarede. En fjerdedel af respondenterne har endda et klart sigte med uddannelsen. SUN skiller sig ud ved at have den højeste grad af afklarede respondenter, men det skyldes formodentligt, at både læge- og tandlægeuddannelsen er professionsorienterede. Det tyder derfor på, at det er vigtigt, at karrieremuligheder indgår i diverse informationsmateriale til uddannelsessøgende. Tabel 6. Har du overvejet, hvordan du vil bruge din uddannelse når du bliver færdig? Overvejet, ej Hovedområde Ja Nej afklaret I alt ASB 20,21% 15,25% 64,54% 282 DJF 40,00% 20,00% 40,00% 5 DPU 27,69% 15,38% 56,92% 65 HUM 21,39% 12,22% 66,39% 360 NAT 19,77% 14,34% 65,89% 258 SAM 24,29% 5,08% 70,62% 354 SUN 42,05% 2,84% 55,11% 176 TEO 33,33% 13,33% 53,33% 30 I alt 24,51% 10,59% 64,90% 1530 Kilde: rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet 168 Ikke besvaret er frasorteret. Chi-2 test: p= 0,000

17 BESKRIVELSE AF OPTAGNE 17 Belysning af AU s kampagnemateriale Det følgende belyser de optagnes kendskab til og brug af AU s kampagnemateriale. Respondenterne er blevet spurgt om dels deres kendskab til og brug af/deltagelse i en række tiltag og dels deres vurdering af tiltagenes betydning for valg af uddannelse. Der er en tendens til, at mange uddannelsessøgende gør brug af eller kender til de tiltag, som AU foretager. Enkelte tilbud som Nem Vejledning, Forskningens døgn og at universitetet kan besøge gymnasium eller højskole, er endnu ikke så kendt af de uddannelsessøgende. Relativt få af tiltagene, der er med i undersøgelsen, angiver respondenterne har haft en betydning for valget af uddannelse. Disse er Uddannelsesguiden og AU s hjemmeside. Se figur 4-29 i bilag for detaljer. Figur 30 er en opsamling på betydningen af AU s tiltag, forudsat respondenten har svaret Har brugt/deltaget i til det pågældende tiltag. Figuren giver et overblik over, hvilke tiltag, der ifølge respondenterne gør en forskel for deres valg. Dog skal figur 30 ses i forhold til figur 4 til 16, der viser, hvor stor en andel af respondenterne, der har brugt eller deltaget i, har kendskab til eller kender ikke til tiltaget, hvis der skal analyseres på respondenternes udbytte i forhold til tiltagenes udbredelse. Figur 30. Betydning af aktivitet forudsat at den studerende Har brugt/deltaget i denne Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet. 187 Ikke besvaret og 45 Ved ikke er frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000 for hver enkel aktivitet. Tabel 7 viser, at respondenterne overordnet er tilfredse med informationen om AU s uddannelser. Kun omkring 5 % er utilfredse. Der er ingen signifikante forskelle mellem hovedområderne.

18 18 BESKRIVELSE AF OPTAGNE Tabel 7. Overordnet tilfredshed med den information modtaget om Aarhus Universitets uddannelser? Hovedområde Ja Neutral Nej I alt ASB 62,32% 31,34% 6,34% 284 DJF 80,00% 20,00% 0,00% 5 DPU 67,69% 26,15% 6,15% 65 HUM 71,67% 20,83% 7,50% 360 NAT 77,22% 18,53% 4,25% 259 SAM 71,75% 23,73% 4,52% 354 SUN 72,73% 24,43% 2,84% 176 TEO 76,67% 23,33% 0,00% 30 I alt 70,97% 23,74% 5,28% 1533 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen 2010, Aarhus Universitet 165 Ikke besvaret frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,035.

19 BESKRIVELSE AF OPTAGNE 19 Eksterne faktorers betydning for valget Respondenterne er blevet spurgt om en række eksterne faktorers betydning for valget af den uddannelse, de er blevet optaget på. Det gælder 1) universitære forhold, som universitetet har mulig for at udvikle/ændre, så som mulighed for udlandsophold, fagligt omdømme, studiemiljø samt omtale af universitetet. Desuden er respondenterne blevet spurgt om 2) geografiens betydning for valget af uddannelse, herunder muligheden for at bo tæt på familie, samt 3) beskæftigelsesmæssige forholds betydning for valget, herunder jobmuligheder og indkomstmuligheder. Tabel 8 nedenfor giver en oversigt over, hvor stor en andel af de optagne, der har svaret, at de eksterne faktorer har stor/meget stor betydning for valget af uddannelse. Tabel 8. Eksterne faktorers betydning (stor/meget stor) for valget af uddannelse. Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Se detaljer i bilag tabel 8a-8m. Ser man på AU-faktorer, fremgår det af tabel 8 (nr.1-6 fra venstre og nr. 1 fra højre), at særlig studiemiljø og det faglige omdømme på såvel AU som faget tillægges stor betydning af respondenterne. Det giver indtryk af, at det har lykkedes for hovedområderne, at få formidlet det velfungerende studiemiljø til en del af de uddannelsessøgende. Omkring 1/3 tillægger undervisernes/undervisningens faglige omdømme stor eller meget stor betydning samtidig med at godt 1/3 tillægger det ingen eller lille betydning (se tabel 8f i bilag). Der er desuden en tendens til, at de optagne på NAT og HUM tillægger det mindre betydning end de optagne på ASB, SAM og SUN. Om det skyldes respondenterne manglende kendskab til undervisernes faglige omdømme er uklart. Muligheden for at komme i praktik i udlandet har en vis betydning for 1/3 af de optagne. Tabel 8a i bilag viser, at der er en signifikant forskel mellem hovedområderne. De optagne på fx HUM og ASB tillægger udlandsophold en større betydning end fx respondenter fra NAT og DPU. Ser man på de beskæftigelsesmæssige forhold (nr. 7-9 fra venstre), er det særligt fremtidige jobmuligheder, der tillægges stor betydning for valg af uddannelse. Derimod er det kun 1/3 af de optagne, der tillægger fremtidige indkomstmuligheder stor/meget stor betydning. Ser man på tabel 8g i bilag, viser der sig en signifikant forskel hovedområderne imellem. På ASB og SAM tillægger knap 50 % af respondenter indkomstmulighederne stor til meget stor betydning. Omvendt er der kun % HUM og NAT, der tillægger det samme betydning.

20 20 BESKRIVELSE AF OPTAGNE Arbejdsløshedsprocenten inden for fagområdet har ikke den store betydning for valget af uddannelse hos respondenterne. Se detaljer i tabel 8i. Den viser, at omkring 40 % af de optagne på SUN tillægger det stor/meget stor betydning. Undtagelsen på SUN, peger dog på, at vi ikke kan udtale os om, hvorvidt optagethed af arbejdsløshed spiller en rolle, da arbejdsløshedsprocenten kan svinge fra fag til fag. Netop for flertallet af de sundhedsfaglige kandidater er der stort set ikke nogen arbejdsløshed. De 40 % svarer derfor formentlig på, at den lave arbejdsløshedsprocent har stor betydning, mens det kan være omvendt for andre respondentgrupper. Med andre ord, kan der ikke sluttes fra dataene i tabel 16 til, om de optagne studerende er optaget af fremtidig arbejdsløshed. Ser på de geografisk faktorer (nr. 3-4 fra højre), viser tabel 8 desuden, at de fleste af respondenterne tillægger uddannelsesstedets geografiske placering stor betydning. Sammenholder man dette med figur 1, nuancerer det billedet af respondenternes valg af uddannelse og uddannelsessted. Figur 1 viser, at det er uddannelsen frem for byen, der er afgørende, men når der er valgt uddannelse, betyder den geografiske placering alligevel en del for den uddannelsessøgende. Muligheden for at bo tæt på familie/venner/kæreste vægtes højt af godt 35 % af de optagne i deres valg af uddannelse, uden signifikante forskelle på tværs af hovedområderne. Se detaljer i tabel 8l i bilag. Det ser med andre ord ud til, at det ikke kun skyldes muligheden for at bo tæt på sine nære relationer, at uddannelsens geografiske beliggenhed vægtes høj i valget af uddannelse. Hverken højskole eller omtale af AU eller faget i medierne bliver tillagt nogen videre betydning af respondenternes for deres valg af uddannelse. Forventning om videregående uddannelse Respondenterne er blevet spurgt om deres egen, henholdsvis omverdens forventning om at tage en videregående uddannelse. Det gælder familiens og samfundets forventning. Af figur 31 fremgår det, at langt de fleste, der har sagt ja til at blive optaget på AU, har haft en klar forventning om, at de ville tage en videregående uddannelse. Ud over DJF, skiller DPU sig ud ved at have en relativ stor andel af respondenter (over 10 %), der ikke havde en forventning om, at tage en videregående uddannelse. Det kan skyldes, at de optagne på DPU generelt er ældre end de øvrige, hvilket kan ses i tabel 30 under karakteristik af optaget. Figur 31: Egen forventning om at tage en videregående uddannelse, fordelt på hovedområde. Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og 15 Ved ikke er frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,008 Figur 32 viser, at over 50 % af respondenterne er enige eller delvist enige i, at deres familie har en forventning om, at respondenten tager en videreuddannelse. Det vil sige, at respondenterne ikke mener, at deres familie har samme klare forventning om, at de ville tage en videregående uddannelse, som dem selv.

21 BESKRIVELSE AF OPTAGNE 21 Figur 32. Familiens forventning om at jeg tager en videregående uddannelse fordelt på hovedområde Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og 28 Ved ikke er frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,414 Som det fremgår af tabel 21, er over 60 % af de optagne, der har svaret, at deres forældre/familie har betydning for uddannelsesvalget, helt eller delvist enige i, at deres familie har en forventning om, at de tager en videregående uddannelse. Tabel 21. Fordelingen af respondenterne, der har vægtet deres families betydning for uddannelsesvalget højt, i forhold til deres svar på, om familien har en forventning om, at de tager en længere videregående uddannelse. (En krydsning af data fra tabel 5 med data fra figur 32) Familien forventer at jeg tager en længere videregående uddannelse Enig 42,23% Delvist enig 21,69% Både/og 16,12% Delvist uenig 4,99% Uenig 14,97% I alt 521 Sammenligner man figur 33 med figur 32 ses det, at der er samme tendens hos respondenterne til at tillægge familien og samfundet samme grad af forventning om, at respondenterne vil tage en videregående uddannelse. Over 50 % af respondenterne er enig eller delvis enig i, at både familie og samfund har en forventning om, at de tager en videregående uddannelse.

22 22 BESKRIVELSE AF OPTAGNE Figur 33. Samfundets forventning om, at jeg tager en videregående uddannelse, fordelt på hovedområde Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og 55 Ved ikke er frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,262 Hvorfor 2010 De optagne er desuden blevet spurgt om deres baggrund for at søge netop i Det gælder spørgsmål om nødvendigheden af faglig supplering (tabel 22), ønsket om at opnå højere kvotient som følge af hurtighed fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse (tabel 23) samt den økonomiske krises påvirkning (tabel 24). Det er omkring 10 % af respondenterne, der har udskudt deres ansøgning om optagelse på en af AU s uddannelser på grund af, at de skulle supplere deres faglige niveau, som det fremgår af tabel 22. SUN skiller sig dog ud, da over 20 % er enig i, at de har udskudt ansøgningen på grund af faglig supplering. Tabel 22. Jeg har først søgt ind i år 2010, fordi jeg skulle tage ekstra fag/niveauer på VUC eller lignende Hovedområde Enig Delvist enig Både/og Delvist uenig Uenig I alt ASB 5,15% 3,31% 2,57% 2,21% 86,76% 272 DJF 40,00% 0,00% 0,00% 0,00% 60,00% 5 DPU 6,45% 4,84% 0,00% 1,61% 87,10% 62 HUM 7,37% 2,06% 1,47% 2,06% 87,02% 339 NAT 8,00% 2,40% 3,60% 0,80% 85,20% 250 SAM 8,53% 3,53% 2,94% 1,76% 83,24% 340 SUN 20,93% 3,49% 5,23% 1,74% 68,60% 172 TEO 6,67% 0,00% 3,33% 0,00% 90,00% 30 I alt 8,98% 2,93% 2,79% 1,70% 83,61% 1470 Kilde: Rekrutteringsanalyse Ikke besvaret og de 31 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000 Tabel 23 viser, at respondenterne generelt ikke er helt enige i, at de søger ind i 2010 for at kunne gange deres kvotient med 1,08. Tabellen viser, at der generelt er stor spredning blandt respondenterne. Igen skiller SUN sig ud, ved at der er relativt mange, der erklærer sig enige i, at forhøjelsen af karakteren er vigtig for ansøgningstidspunktet, hvilket kan skyldes høje gennemsnitskvotienter på bl.a. medicin.

23 BESKRIVELSE AF OPTAGNE 23 Tabel 23. Jeg har søgt ind allerede i år 2010, for at kunne gange min kvotient med 1,08 Hovedområde Enig Delvist enig Både/og Delvist uenig Uenig I alt ASB 16,97% 17,71% 16,61% 7,01% 41,70% 271 DJF 0,00% 20,00% 40,00% 20,00% 20,00% 5 DPU 16,13% 11,29% 9,68% 1,61% 61,29% 62 HUM 20,65% 8,55% 17,11% 7,67% 46,02% 339 NAT 15,66% 9,24% 16,06% 8,84% 50,20% 249 SAM 18,77% 17,89% 16,42% 7,62% 39,30% 341 SUN 25,88% 20,59% 16,47% 3,53% 33,53% 170 TEO 3,33% 13,33% 16,67% 10,00% 56,67% 30 I alt 18,68% 14,18% 16,36% 7,09% 43,69% 1467 Kilde: Rekrutteringsanalyse Ikke besvaret og de 34 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000 Tabel 24 viser, at langt de fleste respondenter er uenige i, at den økonomiske krise har betydning for, at de søger ind på en uddannelse i år. Da der af gode grunde ikke er et sammenligneligt datagrundlag fra før den økonomiske krise, er det vanskeligt at vurdere, om de lidt over 10 % af respondenterne, der erklærer sig enige eller delvis enige i udsagnet, divergerer fra tidligere år. Som det fremgår af ansøgertallene til AU fra 2008 til 2010, har der været en vækst på knap 10 % i antallet af 1. prioritetsansøgninger fra 2009 til 2010, og hele 36 % fra 2008 til Se: Tabel 24. Den økonomiske krise er delvist skyld i at jeg søger ind i år Hovedområde Enig Delvist enig Både/og Delvist uenig Uenig I alt ASB 2,91% 5,82% 11,27% 5,09% 74,91% 275 DJF 20,00% 0,00% 0,00% 0,00% 80,00% 5 DPU 4,84% 8,06% 4,84% 6,45% 75,81% 62 HUM 4,69% 7,62% 10,56% 5,87% 71,26% 341 NAT 5,98% 7,57% 8,37% 6,37% 71,71% 251 SAM 2,65% 7,35% 8,53% 7,06% 74,41% 340 SUN 5,26% 5,26% 2,92% 5,85% 80,70% 171 TEO 6,67% 10,00% 3,33% 10,00% 70,00% 30 I alt 4,27% 6,98% 8,54% 6,17% 74,03% 1475 Kilde: Rekrutteringsanalyse Ikke besvaret og de 26 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,470 Af figur 34 fremgår det, at langt de fleste respondenter boede i Danmark på ansøgningstidspunktet. Flest respondenter, der boede i udlandet på ansøgningspunktet, er blevet optaget på SUN, SAM og ASB.

24 24 BESKRIVELSE AF OPTAGNE Figur 34: Bopæl på ansøgningstidspunktet fordelt på hovedområde. Kilde: Rekrutteringsanalyse Ikke besvaret er frasorteret.

25 NEJ TIL TILBUD OM STUDIEPLADS 25 NEJ TIL TILBUD OM STUDIEPLADS Følgende beskrivelse tager udgangspunkt i de 115 respondenter, der har sagt nej til tilbud om studieplads og besvaret spørgeskemaet. Tabel 25 giver en oversigt over dem, der har sagt nej til tilbud om studieplads og besvarelsesprocenten på spørgeskemaet. Tabel 25. Besvarelsesprocent for dem, der har sagt nej til tilbud om studieplads, fordelt på hovedområder. Hovedområder Nej tak i alt Nej tak og besvaret spørgeskema Besvarelses-procent pr. hovedområde Procent ASB ,6 % 20,9 % DJF 0 0 0,0 % 0 DPU ,1 % 7,0 % HUM ,7 % 21,7 % NAT ,2 % 9,6 % SAM ,8 % 29,6 % SUN ,3 % 9,6 % TEO ,0 % 1,7 % I alt ,2 % 100,0 % Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Som det fremgår af tabel 25 er besvarelsesprocenten på hovedområderne meget svingende. Sammenholdt med det begrænsede antal svar er analysen af nej-respondenterne opgjort fælles. Væsentligste årsager til ikke at tage mod tilbuddet om en studieplads Det ses af figur 34, at de hyppigste årsager til at takke nej til tilbuddet om en studieplads på Aarhus Universitet, er ønsket om at holde et sabatår (27 %) og tilbud om optagelse på anden uddannelse (25 %). Desuden svarer knap 1/5 at personlige forhold har ændret sig. Derimod er der kun i 8 % tilfælde tale om skuffelse over ikke at have fået tilbudt 1. prioritetsuddannelsen.

26 26 NEJ TIL TILBUD OM STUDIEPLADS Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret er frasorteret. Uddannelsesmæssig situation Ser man på nej-respondenternes planer om uddannelse, forventer knap 1/3 at søge samme uddannelse på Aarhus Universitet næste år, mens 1/3 er uafklarede med hensyn til deres uddannelsessituation (tabel 26). Omkring 20 % forventer at søge ind på en anden uddannelsesinstitution næste år. Tabel 26: Uddannelsesmæssig situation Angiv din uddannelsesmæssige situation: Jeg planlægger at søge ind på samme uddannelse på Aarhus Universitet næste år 29,63% Jeg planlægger at søge ind på en anden uddannelse på Aarhus Universitet næste år 8,33% Jeg planlægger at søge ind på en anden uddannelsesinstitution næste år 21,30% Jeg har allerede en afsluttet uddannelse, som jeg ønsker at bruge 10,19% Jeg er uafklaret med hensyn til min uddannelsessituation 30,56% I alt 108 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen De 7 Ikke besvaret er frasorteret. Der er for få besvarelser til at sige noget generaliserende om forholdet mellem årsagen til at takke nej til tilbuddet og respondentens planer om uddannelse. Den endelige beslutning om at søge uddannelse i år Figur 35 viser, at Nej-respondenterne har nogenlunde samme valgmønster som dem, der har sagt ja til tilbuddet om studieplads på Aarhus Universitet. Samlet set er der dog over 60 % af nej-respondenterne, der har truffet deres beslutning om at søge en uddannelsesplads i første halvdel af 2010, dvs 10 % -point flere end de optagne. Det kan derfor tyde på, at nej-respondenterne har truffet et hurtigere valg, da de søgte ind på uddannelsen.

27 NEJ TIL TILBUD OM STUDIEPLADS 27 Figur 35. Hvornår tog du den endelige beslutning om at søge uddannelse i år? Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen De 10 Ikke besvaret er frasorteret. Belysning af AU s kampagnemateriale Når man i figur 36 ser på nej-respondenternes kendskab til diverse kampagnemateriale, er det særligt Universitetets hjemmeside, Uddannelsesguiden og Studieguiden på universitetets hjemmesider, der er blevet brugt. Derved ligner nej-respondenterne de optagne. Ser man derimod på de øvrige kampagnetilbud, ser det ud til, at færre nej-respondenter har brugt og til dels hørt om tilbuddene, end de optagne. Det stemmer godt overens med, at en større andel af nej-respondeter har truffet deres beslutning om at søge ind på en uddannelse tættere på sommerferien end de optagne. Det gælder fx U-days, studiepraktik, mulighed for samtale med studievejleder, nemvejledning, bachelorbogen og studievalgscentrene. Figur 36. Kendskab til AU s kampagnemateriale. Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret er frasorteret. Som det fremgår af tabel 28, er der overordnet set en pæn tilfredshed med informationen om Aarhus Universitet også blandt nejrespondenterne. Der er dog lidt flere nej-respondenter end optagne, der ikke er tilfredse.

28 28 Tabel 28. Tilfredshed med information om Aarhus Universitets uddannelser. Er du overordnet tilfreds med den information du har fået om Aarhus Universitets uddannelser? Ja 63,37% Neutral 22,77% Nej 13,86% I alt 101 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret er frasorteret. Bopæl på ansøgningstidspunktet Af tabel 29 fremgår det, at omkring 25 % af nej-respondenterne boede i udlandet på ansøgningstidspunktet. Det er 10 procentpoint flere end blandt de optagne. Tabel 29: bopæl på ansøgningstidspunktet Hvor boede du på ansøgningstidspunktet? Danmark 75,25% Udlandet 24,75% I alt 101 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret er frasorteret.

29 KARAKTERISTIK AF OPTAGET KARAKTERISTIK AF OPTAGET 2010 Følgende indeholder en demografisk karakteristik for hele optaget, dvs. alle personer, der har fået tilbud om studieplads på AU i Data er hentet fra optagelsesdelen i Delfi, der også indeholder data om studerende optaget på ASB. Det ville have været oplagt, at sammenligne data med årgangsundersøgelserne, men da data i de tre undersøgelser (1995, 2000 og 2005) ikke indeholder data fra ASB, DPU og DJF, giver det ikke større mening. Figur 1: Hele optaget 2010, køn fordelt på hovedområde. Kilde: Delfi, Aarhus Universitet Figur 1 viser kønsfordelingen af alle de optagne fordelt på hovedområderne. Det ses, at der er en lille (10 %) overvægt af kvinder på hele universitetet. På ASB og SAM er der en nogenlunde jævn fordeling. På NAT er der en overvægt af mænd tæt på 20 %. De øvrige hovedomåder optager flest kvinder med SUN i spidsen med over 70 % kvindelige optagne. Af tabel 30 fremgår det, at størstedelen af de optagne er under 22 år næsten ligeligt fordelt under 21 år og år. DPUs optagne er generelt lidt ældre end gennemsnittet. På NAT, SAM og SUN er godt halvdelen af de optagne under 21 år.

30 30 KARAKTERISTIK AF OPTAGET 2010 Tabel 30: Hel optaget 2010, alder fordelt på hovedområde Hovedområde < > 25 I alt ASB 44,0% 41,1% 10,0% 5,0% 1490 DJF 35,0% 35,0% 20,0% 10,0% 20 DPU 18,8% 34,7% 20,7% 25,8% 213 HUM 36,3% 43,3% 9,6% 10,8% 1403 NAT 51,8% 33,8% 7,2% 7,2% 922 SAM 50,6% 35,6% 6,6% 7,2% 1497 SUN 54,4% 34,4% 6,5% 4,7% 695 TEO 29,7% 45,5% 8,3% 16,6% 145 I alt 44,9% 38,4% 8,7% 8,1% 6385 Kilde: Delfi, Aarhus Universitet Som det fremgår af tabel 31 findes den største andel af respondenter fra norden på SUN. Det er ikke overraskende, da der er kvoter for nordiske studerende på Medicin og Odontologi. Desuden viser tabellen, at SAM og ASB optager en større andel af deres kommende studerende fra EU/EØS end Aarhus Universitet generelt. Tabel 31: Hel optaget 2010, nationalitet fordelt på hovedområde. Hovedområde DK EU/EØS Norden Øvrige udland I alt ASB 88,3% 7,1% 2,3% 2,3% 1490 DJF 95,0% 5,0% 0,0% 0,0% 20 DPU 96,2% 1,9% 1,4% 0,5% 213 HUM 97,4% 1,5% 0,8% 0,4% 1403 NAT 95,7% 1,7% 1,3% 1,3% 922 SAM 88,9% 8,2% 1,8% 1,1% 1497 SUN 83,6% 1,0% 14,2% 1,2% 695 TEO 98,6% 0,7% 0,7% 0,0% 145 I alt 91,5% 4,4% 2,9% 1,2% 6385 Kilde: Delfi, Aarhus Universitet Ikke overraskende er der en større andel af optagne med en Højere Handelseksamen på ASB, som det fremgår af tabel 32. Det er heller ikke overraskende, at de fleste med en Htx eksamen er at finde på NAT. Tabel 32: Hele optaget 2010, type af afgangsgivende eksamen fordelt på hovedområde Hovedområde Studentereksamen HH HF Htx Udenlandsk eksamen Andet I alt ASB 39,7% 44,2% 4,1% 1,4% 10,5% 0,1% 1490 DJF 65,0% 5,0% 5,0% 25,0% 0,0% 0,0% 20 DPU 59,2% 13,1% 22,5% 1,4% 2,8% 0,9% 213 HUM 76,9% 8,3% 11,2% 1,0% 2,4% 0,3% 1403 NAT 70,5% 2,9% 6,1% 16,6% 3,1% 0,8% 922 SAM 56,1% 18,2% 8,8% 4,5% 11,5% 0,9% 1497 SUN 69,6% 1,3% 6,5% 4,9% 15,5% 2,2% 695 TEO 74,5% 6,2% 17,2% 0,7% 0,7% 0,7% 145 I alt 60,9% 17,5% 8,2% 4,7% 7,9% 0,7% 6385 Kilde: Delfi, Aarhus Universitet 2010.

31 KARAKTERISTIK AF OPTAGET Tabel 33: Hele optaget 2010, dimissionsår fordelt på hovedområde. Hovedområde < 1990 I alt ASB 18,8% 41,3% 23,5% 6,5% 4,0% 2,0% 1,2% 0,8% 0,3% 0,3% 0,4% 0,8% 0,1% 1486 DJF 10,0% 30,0% 25,0% 10,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,0% 0,0% 0,0% 5,0% 20 DPU 10,0% 22,9% 20,0% 15,7% 6,7% 5,7% 4,8% 1,9% 2,4% 0,5% 1,0% 5,7% 2,9% 210 HUM 11,5% 38,1% 28,6% 9,6% 3,4% 2,2% 1,6% 0,8% 0,6% 0,5% 0,1% 2,1% 0,9% 1401 NAT 21,0% 44,7% 18,7% 5,9% 4,2% 1,2% 0,9% 0,7% 0,4% 0,4% 0,2% 1,2% 0,5% 921 SAM 26,5% 42,0% 18,7% 5,2% 2,4% 1,4% 0,9% 0,7% 0,3% 0,3% 0,4% 0,9% 0,4% 1492 SUN 21,2% 47,0% 20,6% 5,9% 1,3% 1,4% 0,3% 0,4% 0,1% 0,3% 0,3% 1,0% 0,0% 693 TEO 14,6% 31,3% 23,6% 10,4% 6,3% 1,4% 0,7% 0,7% 1,4% 0,0% 0,0% 6,3% 3,5% 144 I alt 19,2% 41,0% 22,4% 7,1% 3,4% 1,9% 1,2% 0,7% 0,5% 0,4% 0,3% 1,5% 0,6% 6367 Kilde: Delfi, Aarhus Universitet personerer frasorteret pga manglende data. Af tabel 33 fremgår det, at de fleste af de optagne studerende dimitterede i år 2009 og Det vil sige, at de fleste af de optagne studerende har ventet et eller to år inden, de er blevet optaget på AU. Omkring 20 % er dimitteret samme år som de er blevet optaget på AU med overvægt på SAM, SUN, NAT og til dels ASB. Tabel 34: hele optaget 2010, dimissionsår fordelt på adgangsgivende eksamen Adgangsgivende eksamen < 1990 I alt Studentereksamen 14,1% 44,4% 25,5% 7,0% 3,3% 4,0% 1,0% 0,7% 3891 Højere Handelseksamen 22,8% 41,8% 19,3% 6,0% 3,1% 5,3% 1,6% 0,2% 1120 Højere Forberedelseseksamen 26,9% 28,2% 15,8% 9,9% 5,1% 8,8% 4,4% 1,0% 525 Højere Teknisk Eksamen/Htx 31,5% 40,3% 18,1% 4,7% 2,3% 2,3% 0,7% 0,0% 298 Udenlandsk eksamen 35,7% 27,0% 14,9% 8,5% 3,6% 8,1% 2,0% 0,2% 496 Andet 16,2% 29,7% 13,5% 16,2% 5,4% 18,9% 0,0% 0,0% 37 I alt 19,2% 41,0% 22,4% 7,1% 3,4% 4,9% 1,5% 0,6% 6367 Kilde: Delfi, Aarhus Universitet personer frasorteret pga. manglende data. Tabel 34 viser de optagnes dimissionsår fordelt på adgangsgivende eksamen for at se, om der er et mønster i hvem, der har ansøgt uddannelserne hvornår. Det ses, at optagne med studentereksamen har en højere tendens til at vente et til to år med at blive optaget på en uddannelse end optagne med anden adgangsgivende eksamen.

32 32 KARAKTERISTIK AF OPTAGET 2010 Tabel 34: hele optaget 2010, dimissionsår fordelt på adgangsgivende eksamen Hovedområde < 3 3,0-3,9 4,0-4,9 5,0-5,9 6,0-6,9 7,0-7,9 8,0-8,9 9,0-9,9 10,0-10,9 11,0-11,9 12,0-12,5 I alt ASB 1,5% 3,3% 7,5% 15,1% 18,5% 18,4% 15,6% 9,3% 7,6% 2,8% 0,4% 1474 DJF 0,0% 5,0% 10,0% 5,0% 25,0% 5,0% 30,0% 5,0% 10,0% 5,0% 0,0% 20 DPU 3,8% 10,0% 13,3% 13,3% 24,3% 15,7% 11,0% 6,7% 1,4% 0,5% 0,0% 210 HUM 0,5% 1,9% 3,9% 8,1% 19,1% 21,0% 20,7% 15,1% 6,7% 2,6% 0,3% 1399 NAT 0,4% 3,2% 6,1% 9,5% 16,5% 17,2% 19,1% 14,1% 9,5% 3,8% 0,7% 920 SAM 0,5% 1,8% 4,1% 5,3% 7,7% 18,1% 16,5% 24,4% 15,4% 4,9% 1,3% 1477 SUN 0,4% 1,3% 1,6% 1,7% 2,6% 6,6% 16,6% 35,1% 24,2% 8,2% 1,7% 687 TEO 1,4% 5,6% 6,3% 6,3% 18,1% 23,6% 22,9% 9,0% 6,3% 0,0% 0,7% 144 I alt 0,9% 2,7% 5,2% 8,7% 14,3% 17,4% 17,6% 17,5% 11,1% 3,9% 0,8% 6331 Kilde: Delfi, Aarhus Universitet personer frasorteret pga. manglende data. Som det fremgår af tabel 34, har de fleste optagne et gennemsnit mellem 7 og 10 fra deres adgangsgivende eksamen. Ikke overraskende har de optagne fra SUN det højeste gennemsnit, da både Medicin og Odontologi har mange ansøgere om få pladser.

33 BILAG 33 BILAG Bilag 1: Tabel- og figursamling Hvor stort er dit kendskab til følgende?

34 34 BILAG

35 BILAG 35

36 36 BILAG Hvor stor betydning har følgende tilbud haft for dit valg af uddannelse?

37 BILAG 37

38 38 BILAG

39 BILAG 39

40 40 BILAG

41 BILAG 41

42 42 BILAG Eksterne faktorers betydning for valg af uddannelse. Tabel 8a. Muligheden for at studere/ komme i praktik i udlandet i løbet af uddannelsen Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 18,52% 24,07% 27,78% 12,59% 17,04% 270 DJF 0,00% 0,00% 25,00% 50,00% 25,00% 4 DPU 8,62% 12,07% 18,97% 15,52% 44,83% 58 HUM 13,74% 21,35% 23,10% 19,59% 22,22% 342 NAT 6,10% 12,60% 21,54% 24,80% 34,96% 246 SAM 12,46% 20,58% 23,77% 16,52% 26,67% 345 SUN 13,45% 19,30% 25,73% 19,30% 22,22% 171 TEO 6,67% 20,00% 20,00% 20,00% 33,33% 30 I alt 12,62% 19,51% 23,94% 18,35% 25,58% 1466 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 45 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000 Tabel 8b. Aarhus Universitets faglige omdømme

43 BILAG 43 Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 19,41% 38,46% 26,37% 10,26% 5,49% 273 DJF 0,00% 0,00% 100,00% 0,00% 0,00% 4 DPU 7,94% 39,68% 15,87% 15,87% 20,63% 63 HUM 11,95% 39,36% 23,91% 12,24% 12,54% 343 NAT 17,48% 36,99% 26,42% 11,38% 7,72% 246 SAM 14,24% 45,35% 20,35% 10,47% 9,59% 344 SUN 13,95% 45,35% 24,42% 8,14% 8,14% 172 TEO 20,00% 43,33% 23,33% 3,33% 10,00% 30 I alt 14,98% 40,88% 23,86% 10,78% 9,49% 1475 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 35 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,002 Tabel 8c. Fagets faglige omdømme Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 15,61% 39,41% 29,00% 9,29% 6,69% 269 DJF 0,00% 25,00% 75,00% 0,00% 0,00% 4 DPU 3,51% 28,07% 28,07% 12,28% 28,07% 57 HUM 11,75% 34,94% 23,19% 13,25% 16,87% 332 NAT 21,85% 29,83% 27,31% 10,50% 10,50% 238 SAM 22,16% 42,57% 21,87% 6,71% 6,71% 343 SUN 26,35% 40,72% 21,56% 6,59% 4,79% 167 TEO 22,22% 51,85% 11,11% 3,70% 11,11% 27 I alt 18,16% 37,44% 24,57% 9,46% 10,37% 1437 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 73 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000 Tabel 8d. Studiemiljø på Aarhus Universitet Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 26,74% 38,10% 23,81% 5,13% 6,23% 273 DJF 20,00% 20,00% 40,00% 0,00% 20,00% 5 DPU 11,67% 28,33% 20,00% 11,67% 28,33% 60 HUM 18,82% 40,29% 21,76% 11,47% 7,65% 340 NAT 23,14% 34,71% 19,83% 12,40% 9,92% 242 SAM 20,06% 36,58% 23,89% 11,80% 7,67% 339 SUN 23,35% 38,92% 21,56% 8,38% 7,78% 167 TEO 39,29% 28,57% 10,71% 3,57% 17,86% 28 I alt 21,94% 37,14% 22,08% 9,97% 8,87% 1454 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 56 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000

44 44 BILAG Tabel 8e. Studiemiljø på faget Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 13,85% 35,77% 29,23% 10,77% 10,38% 260 DJF 20,00% 20,00% 40,00% 0,00% 20,00% 5 DPU 3,77% 22,64% 37,74% 7,55% 28,30% 53 HUM 13,62% 30,96% 24,15% 17,03% 14,24% 323 NAT 14,54% 22,91% 32,60% 17,18% 12,78% 227 SAM 11,98% 31,74% 27,84% 17,66% 10,78% 334 SUN 15,95% 34,36% 31,90% 8,59% 9,20% 163 TEO 25,00% 32,14% 25,00% 3,57% 14,29% 28 I alt 13,57% 30,80% 28,86% 14,36% 12,42% 1393 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 117 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,002 Tabel 8f. Undervisningens/ undervisernes faglige omdømme Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 10,63% 27,56% 31,50% 14,57% 15,75% 254 DJF 0,00% 0,00% 75,00% 25,00% 0,00% 4 DPU 5,17% 32,76% 22,41% 8,62% 31,03% 58 HUM 6,11% 23,47% 23,15% 20,26% 27,01% 311 NAT 9,05% 19,46% 28,51% 19,46% 23,53% 221 SAM 10,09% 25,38% 33,03% 14,07% 17,43% 327 SUN 6,96% 29,75% 31,01% 16,46% 15,82% 158 TEO 10,34% 31,03% 34,48% 10,34% 13,79% 29 I alt 8,52% 25,26% 29,22% 16,45% 20,56% 1362 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 148 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,005 Tabel 8g. Fremtidige indkomstmuligheder Hovedområde Meget stor Stor Middel Lille Ingen I alt ASB 18,48% 27,54% 37,68% 9,06% 7,25% 276 DJF 25,00% 0,00% 75,00% 0,00% 0,00% 4 DPU 3,28% 29,51% 22,95% 26,23% 18,03% 61 HUM 2,65% 9,44% 28,61% 25,07% 34,22% 339 NAT 5,71% 13,06% 33,88% 26,53% 20,82% 245 SAM 14,37% 33,62% 31,61% 10,34% 10,06% 348 SUN 10,40% 28,32% 35,84% 16,18% 9,25% 173 TEO 0,00% 13,79% 20,69% 17,24% 48,28% 29 I alt 9,83% 22,24% 32,47% 17,63% 17,83% 1475 Kilde: Rekrutteringsundersøgelsen Ikke besvaret og de 35 Ved ikke frasorteret. Pearsons chi-2 test: p= 0,000