Pkt. 13. Beskæftigelsesmæssige udfordringer. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Transkript

1 Pkt. 13 Beskæftigelsesmæssige udfordringer Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at der til sagsbehandling for forsikrede ledige tilføres 1 medarbejder 2. at der til sagsbehandling for sygedagpengemodtagere tilføres 2 medarbejdere 3. at der til sagsbehandling for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tilføres 1 medarbejder 4. at der til sagsbehandling i ydelsesafdelingen tilføres 1,6 medarbejder. 5. at der til særlig indsats overfor de unge årige tilføres 2 medarbejdere Politisk beslutning: Kommunalbestyrelsens møde 22. juni 2010, pkt. 13: 1. til 4. at: godkendt af alle. 5. at: godkendt af Carsten Jelund, Allan Fredskov, Kenneth F. Christensen, Finn Gerdes, og Milton Graff Pedersen, grupperne C, F, O, V og liste T. Imod Helle Adelborg og liste H, med henvisning til eget ændringsforslag. Forslaget godkendt. 5. at: liste H foreslår, at den særlige indsats overfor de årige oversendes til belysning og drøftelse i skoleforvaltning og udvalg. Herfor stemte Liste H og Helle Adelborg. Carsten Jelund undlod. Imod Allan Fredskov, Kenneth F. Christensen, Finn Gerdes og Milton Graff Pedersen, grupperne O, V, C og F og liste T. Forslaget faldet. Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2010 pkt. 10: 1. til 4. at anbefales til Kommunalbestyrelsen. 5. at.: Grupperne A og F udbeder sig et notat, som redegør for den særlige indsats, herunder samarbejdsflader til øvrige relevante forvaltningsområder. Normeringsudvidelsen skal evalueres efter et år. Det forventes, at der kan reduceres som anslået i sagsfremstillingen. Herfor stemte alle. Sagsfremstilling: Den generelle beskæftigelsessituation er ændret radikalt fra historisk lave arbejdsløshedstal i juli 2008 til et kriseramt arbejdsmarked i starten af Ledigheden i Hvidovre ligger fortsat under landsniveauet, men stigningen i Hvidovre har været større. Prognoser fra Finansministeriet, KL og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland viser alle, at vi kan forvente en stigning i ledigheden i 2010 og frem til ultimo Herefter forventes ledighedsniveauet at stagnere, men fortsat på et relativt højt niveau.

2 Kilde: stastistikbanken.dk Grafen viser de officielle ledighedstal, som indeholder arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ekskl. personer i aktivering De store stigninger i ledighedstallene dækker over differentierede udviklingsforløb inden for de forskellige ydelsesgrupper. Stigningen i ledigheden har været størst for de forsikrede ledige, 178%: Kilde: jobindsats.dk Grafen viser bruttoledigheden dvs. inkl. ledige i aktivering Ledigheden har også ramt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med en stigning på 133 %, og endelig har det betydet en mindre stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 21%:

3 Kilde: KMD Essentia Arbejdsløsheden har særligt ramt følgende brancher: Byggebranchen og byggeindustri, Fremstilling og industri (eksport), Transport og lager, Post og tele, Dele af detailhandel (luksusvarer, elektronik, autohandel mv.) samt Landbrug og fiskeri. Disse brancher er kendetegnet ved, at de særligt beskæftiger mænd, og dette understøttes af ledighedstallene, hvoraf det fremgår, at ledigheden blandt mænd er steget mere end blandt kvinder. Generelt har disse brancher desuden beskæftiget en del ufaglærte, og mange unge har fået beskæftigelse her. Ledighedstallene viser da også, at ikke-faglærte og unge under 30 år er særligt hårdt ramt af ledighed netop nu. Den voldsomme stigning i ledigheden vanskeliggør arbejdet med det rummelige arbejdsmarked. Jobcentrets medarbejdere skal lave en større indsats for at indhente hver enkelt plads til praktikker, løntilskud og fleksjob. Et mindre rummeligt arbejdsmarked kan endvidere betyde, at flere sygemeldte ikke har en arbejdsplads at vende tilbage til, hvilket begrænser mulighederne for delvise raskmeldinger og arbejdsprøvninger. Antallet af sygedagpengemodtagere er stigende i Hvidovre Kommune. Antallet af løbende sager er det seneste år steget fra et niveau i uge på 663 til 783 løbende sager i uge Heraf er antallet med varighed på over 52 uger i samme periode steget fra 85 til 139 sager (se figur nedenfor).

4 Egen opgørelse Øget opgavemængde Når langt flere borgere er berørte af ledighed og sygdom vil det uundgåeligt afføde mere arbejde for forvaltningen. Ud over en eksplosiv stigning i ledighedstallene, så er der fortsat kommet nye lovændringer, som påfører forvaltningen flere administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er eksempelvis indført regler om kortere intervaller mellem samtaler, krav om øget personlig kontakt, hurtigere og længere aktivering, øget kontrol og rapportering ift. de administrative rutiner mv. Dertil kommer, at regeringen stadig planlægger nye initiativer for bl.a. langtidsledige, på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet, og 1. maj 2010 træder en ny matchmodel i kraft, som indebærer en betydelig stigning i antallet af samtaler, der skal gennemføres rettidigt indenfor fastlagte tidsfrister. Arbejdsmarkedsforvaltningen står endvidere over for at skulle igangsætte aktiviteter for unge årige, der ikke umiddelbart er klar til at tage en uddannelse efter 9. klasse. Hidtil har forvaltningen først mødt disse unge, når de bliver 18 år, men fra 1. august skal jobcentret spille en mere aktiv rolle og eksempelvis tilbyde læse-skrivekursus eller virksomhedspraktik, hvis det kan hjælpe den unge videre. Indsatsen over for de årige fordrer desuden et øget samarbejde med Social- og Sundheds- og Skole- og Kulturforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledningen (UU Center Syd). Denne fremskudte indsats skulle gerne medvirke til, at færre unge forlader deres ungdomsuddannelsesforløb, men stiller samtidig nye krav til Kommunens indsats. Økonomiske incitamenter Et særkende ved det økonomiske system på beskæftigelsesområdet er den såkaldte incitamentstruktur. Dette indebærer, at kommunerne eksempelvis får kommunerne 65 % refusion i kontanthjælps- og sygedagpengesager, hvis borgeren aktiveres, men kun hvis alle kravene til aktiveringen er opfyldt. For ikke-aktiverede ydes kun 35 % i refusion.

5 Derimod straffes kommunen med totalt bortfald af refusion, hvis ikke alle de detaljerede administrative procedurer er overholdt, f.eks. samtaler afholdt indenfor fastlagt tidsramme, aktivering igangsat og gennemført i bestemt periode. Incitament-strukturen betyder også, at kommunerne mister statsrefusionen, hvis sygedagpengesager forlænges ud over 52 uger, også selv om der er lovhjemmel til forlængelsen. Hvidovre Kommune har ca. 130 sygedagpengesager over 52 uger i marts 2010, 30 flere end året før, hvilket betyder en udgiftsstigning svarende til kr. pr. år. Kommunen mister ligeledes refusionen i ledighedsydelsessager dvs. fleksjobberettigede, som ikke er i arbejde. Antallet af borgere på ledighedsydelse er i Hvidovre Kommune steget med 26,5 % fra juli 2008 til januar da arbejdsmarkedet ikke længere har samme åbenhed for skånehensyn. Incitament-strukturen betyder, at det er helt centralt, at Arbejdsmarkedsforvaltningen overholder lovgivningens anvisninger vedrørende indsatsen for ledige og sygemeldte borgere også i tilfælde som nu, hvor der sker voldsomme ændringer i antallet af ledighedsberørte og sygemeldte borgere og dermed arbejdsmængden i forvaltningen. Arbejdsmarkedsforvaltningen har som mål i videst muligt omfang at reducere disse straffe i refusionssystemet, da de er meget omkostningstunge, og at øge bl.a. aktiveringsgraden, så kommunen opnår 65 % refusion i flest mulige sager. Resultater og udgifter Arbejdsmarkedsforvaltningen er af den opfattelse, at forvaltningen leverer en god og effektiv indsats. Dette understøttes bl.a. af, at jobcentret trods krisen ligger under gennemsnitligt niveau med sammenlignelige jobcentre på de 8 målepunkter, som regionen har udvalgt. Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,11 2, ,1 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,93 0, ,2 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 2,43 2, ,8 Introduktionsydelse 0,00 0, ,2 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,25 0, ,7 Sygedagpenge 2,43 2, ,8 Ledighedsydelse 0,19 0, ,4 Førtidspension 5,87 7, ,4 I alt 14,22 16,47.. Kilde: jobindsats.dk Endvidere viser Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger, at Jobcenter Hvidovre er et ud af kun tre jobcentre i landet, som ikke har et besparelsespotentiale på ydelsesudgifterne, hvis man sammenligner med gennemsnittet i den klynge, man er placeret i. Desuden er Jobcenter Hvidovres udgifter til administration og sagsbehandling pr. person i kommunen i arbejdsstyrken blandt de laveste ved sammenligning med såvel Vestegnskommunerne og klyngen. 1 Jobindsats.dk

6 Samtidig har de andre kommuner øget deres udgifter fra 2008 til 2009, hvor Hvidovre har haft samme niveau. se figur nedenfor 2 Udgifter til sagsbehandling i jobcentret pr. person i arbejdsstyrken i den enkelte kommune Kilde: statistikbanken.dk Gennemsnitsudgiften på Vestegnen var i kr., hvilket er 56% højere end udgifterne i Hvidovre. Udgifter til sagsbehandling i jobcentret pr. person i arbejdsstyrken i den enkelte kommune Kilde: statistikbanken.dk Gennemsnitsudgiften i klyngen var i kr., hvilket er 38% højere end udgifterne i Hvidovre. Hvis der som indstillet bevilges yderligere 6 medarbejder vil den gennemsnitlige udgift i Hvidovre blive øget fra de nuværende 497 kr. til 568 kr. 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen har inddelt landets jobcentre i klynger, hvor man har vurderet at jobcentrene har sammenlignelige rammevilkår. Jobcenter Hvidovre er i klynge med: Esbjerg/Fanø, Helsingør, Herlev, Horsens og Rødovre, læs mere på

7 Investering i medarbejdere Som beskrevet ligger Hvidovre fortsat på et pænt og lavere niveau, når det gælder ledighed og udgifter. Men samtidig er stigningerne større i Hvidovre, og på et tidspunkt vokser udgifterne op over de sammenlignelige kommuners. For at kunne opfylde de lovgivningsmæssige krav er det nu nødvendigt at tilføre flere personaleressourcer til flere af forvaltningens områder. Det er samtidig en fornuftig investering, da Kommunen derved fortsat kan øge de statslige refusioner og reducere antallet af tilfælde med 0 %-refusion. Dette kan illustreres med nogle regneeksempler: Her regnes der udelukkende på de direkte virkninger på ydelseskonti. Følgevirkninger som omkostninger ved aktivering, øget skatteindtægt, færre bolig- og sociale tilskud, færre familieproblemer mv. er ikke medregnet. Udgiftsreduktion pr. år: 1 Reduktion af 10 forsikrede ledige kr. 2 Reduktion af 10 voksne kontanthjælpsmodtagere kr. 3 Bedre rettidighed for 10 voksne kontanthjælpsmodtagere kr. 4 Øget aktivering for 10 voksne kontanthjælpsmodtagere kr. 5 Øge aktivering for 10 unge kontanthjælpsmodtagere kr. 6 Øget aktiveringsgrad i gennemsnit 5 % (kontanthjælp) kr færre på ledighedsydelse kr. 8 Reduktion 10 sygedagpengesager over 52 uger kr. 9 Hurtigere afsluttede sygedagpengesager 1 uge gennemsnit kr. 10 Aktivering 10 sygedagpengemodtagere kr. Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at der bør tilføres administrativt personale på følgende områder: Konto 06 indenfor servicerammen ikke finansieret. Område Antal Konto medarbejdere Forsikrede ledige 1 06 Sygedagpengeopfølgning 2 06 Kontanthj. arbejdsmarkedsparate 1 06 Kontanthj. ikkearbejdsmarkedsparate/aktivitetsområdet 0 Unge 2 06 Ydelse 1,6 06 På Arbejdsmarkedsudvalgets område bør der tilføres personale til at øge aktiviteten på følgende områder :

8 Konto 5.98 og 5.71 udenfor servicerammen. Disse indsatser kan finansieres på de nævnte konti. Sygedagpenge aktivering Øget unge-indsats ( årige ) Kontanthj. Ikke-arbejdsmarkedsparate (profilværksted ) Virksomhedsopsøgende indsats, ledighedsydelse og kontanthjælp Særlig indsats for ufaglærte Forvaltningen fremlægger forslag for Arbejdsmarkedsudvalget på de udvalgte områder. Økonomiske konsekvenser: 2010 Der ansættes 7,6 medarbejdere pr. 1. august, og der etableres 7,6 nye arbejdspladser. Den samlede udgift i 2010 er kr. 7,6 medarbejdere i 5 mdr. á kr. pr. md kr. Etablering af 7,6 arbejdspladser á kr. pr. plads kr. I alt kr Helårsvirkningen i 2011 ved ansættelse af 7,6 medarbejdere er kr. 7,6 medarbejdere i 12 mdr. á kr. pr. md kr. Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Notatark af (ØU pkt. 10_01) (KB pkt. 13_01)