Konsekvenser af ny regulering
|
|
- Peder Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Konsekvenser af ny regulering Indledning og resumé Finansielle kriser kan være kosbare for realøkonomien. Reinhar og Rogoff (2009) giver e overblik, der peger på ab i BNP og beskæfigelse og en krafig signing i de offenlige underskud. En inernaional finansiel regulering, der kan sikre den finansielle sabilie, er derfor nødvendig og vigig. Men de er også vigig, a der reguleres på den rigige måde - der er ale om en balancegang. Nye regler skal være med il a undersøe den fremidige væks. Srammes kravene il bankerne på en uhensigsmæssig måde, vil de få åbenlys negaive realøkonomiske konsekvenser. De akkumulerede effeker af den nye regulering kan blive så sore, a bankerne fx får problemer med a rejse den nye krævede mængde kapial. Bankerne vil i lyse af ny og srammere regulering reducere udbudde af (eller hæve prisen på) finansiering eller på andre måder ændre sammensæningen af deres balance. De får beydning for kunderne, der eferspørger finansiering il invesering, huskøb, almindelig forbrug mv. De lavere udlån vil føre il e ab i samfundes produkion dvs. i BNP og dermed beskæfigelse fordi der vil blive invesere mindre, og kapialapparae og beskæfigelse dermed vil mindskes. BNP-abe skal dog ses i sammenhæng med den "gevins" i form af færre fremidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sed komme. Men de er vigig a undersrege, a en for krafig merregulering vil få beydelige realøkonomiske konsekvenser på både kor og mellemlang sig. Desuden bliver effeken af finansielle kriser ofe regne fra "bølgeop-il-bølgedal". De finansielle forhold har også være med il a skabe en mervæks i økonomien op il krisen. De er vurderingen, a "neoeffeken" af en srammere regulering bliver e permanen ab i BNP. 14. april 2010 Konak Niels Sorm Senbæk Direke ns@finansraade.dk I de følgende vurderes konsekvenserne for udlåne af e scenario indeholdende en sramning i kravene il den finansielle sekor, hvor en række europæiske banker, herunder danske, har give e skøn på de medfølgende eksra kapialkrav. De vurderes, a de eksra kapialkrav på ca. 3 pc.poin beyder, a udlåne vil være 5¼ pc. lavere efer 5 år if. e forløb uden de eksra kapialkrav, Sag på en anden måde: For den førse pc.poin eksra kapialkrav mises ca. 2 pc. i udlån. For hver pc.poin solvensprocenen yderligere srammes, vil udlåne være yderligere 1 il 1,5 pc. lavere og dermed få konsekvenser på BNP på de kore og mellemlange sig. 1 1 På længere sig er de mulig, a en bedre polsring kan absorbere fremidige ab og sikre e udlånsniveau, der under en poeniel lavkonjunkur er højere, end de ville være i fravær af den bedre polsring.
2 Indholdsforegnelse Indledning og resumé... 1 Effeken af højere kapialkrav... 2 Modelseup (mikroilgang)... 4 Resulaer... 9 Konklusion...13 Appendiks...14 En alernaiv beregning (makroilgang)...14 Konsekvenser for akiemarkederne af srengere kapialdækningskrav...15 Referencer:...16 Side 2 Tabel- og figuroversig Tabel 1: Fakorer, der forvenes a have beydning for bankens ønskede mål for solvens... 7 Tabel 2 Besemmelse af bankens ønskede kapialmål, Tabel 3 Besemmelse af kapialoverskud/underskud effek på væks i balanceenhederne...11 Figur 1: Samle effek på bankens udlån if. e forløb uden sramning...12 Figur 2: Relaion mellem højere kapialkrav og mindre udlån...12 Figur 3: Samle effek på bankens kernekapial if. e forløb uden sramning...13 Figur 4: Effek på bankens udlån, makromodel...15 Effeken af højere kapialkrav På nuværende idspunk er de vanskelig a besemme effeken af nye reguleringsilag over for den finansielle sekor. For de førse fordi de endelige resula førs foreligger senere på åre. Dernæs fordi effeken på bankernes kapialdækning, likvidie mv. er udfordrende a kvanificere. En række europæiske banker, herunder danske, har imidlerid give deres bud på baggrund af e anage scenario, se boks 1. Bankerne dækker 85 pc. af balancen i EU27. Boks 1: Regulerings scenario Udpluk af de vigigse elemener Forslag fra Basel-komieen (før "Basel III") Gearingsraio på 4 pc. Likvidiesbuffer på 6 pc. besående af sasobligaioner Kapial buffer (modcyklisk) på 2 pc. af de risikovægede akiver Tier 1 kapial må kun beså af akiekapial og ilbagehold overskud CRD-ændringer: En srengere loan-o-value beingelse for a benye reducerede risikovæge i boliglån under sandardmeoden Hybrid kapial anvendelighed som i CRD II Ændringer vedr. securiisering
3 Side 3 De foreliggende reguleringskaalog fra EU-kommissionen, Basel-komieen m.fl. indeholder en række udfordringer særlig for Danmark mere specifik for de danske realkredisysem. De er bland ande krave om en lavere gearingsraio, som skaber problemer, da raioen ikke skelner mellem forskellige yper af udlån med forskellig sikkerhed. Realkrediinsiuerne i Danmark har en høj gearing, men også sore sikkerheder for disse udlån. Også forslag il de kvaniaive likvidiessandarder kan få konsekvenser for realkredien. Akiver, der opfaes som likvide il a indgå i en sødpude omfaer ikke realkrediobligaioner, som mange danske krediinsiuer og insiuionelle invesorer placerer deres likvidie i. Eferspørgslen efer realkrediobligaioner vil som konsekvens heraf falde og renen, boligejerne skal beale, sige. Deril kommer, a realkrediobligaioner med en resløbeid på under e år i fremiden muligvis ikke vil blive opfae som sabil funding. Da de kræves, a udlån løbende over e år finansieres 100 pc. med sabil finansiering, vil de kunne få implikaioner for de danske flekslån. Vurderingen er, a de opsillede scenario vil resulere i akkumulerede kapialkrav på eksra ca. 550 mia. euro i Europa, heraf udgør højere kapialkvalie 160 mia. euro, ny kapial buffer 120 mia. euro, gearingsraio 58 mia. euro, securiisering 90 mia. euro og ilag relaere il handelsbogen 70 mia. euro. Modsa den samlede europæiske bank sekor venes danske banker ikke a blive ram nævneværdig af ændringerne i krav relaere il securiisering og handelsbogen. Hvis securiisering og handelsbogen kapialkravene udeholdes, anslås krave for danske banker og realkrediinsiuer a beløbe sig il ca. 52 mia. kr. i eksra kapialdækning 2, hvilke svarer il en kernekapialprocen/solvensprocen, der ligger ca. 3 pc.poin højere end i dag. Hermed forsås de kapialkrav, som vil opreholde den nuværende forskel mellem de fakiske niveau og de reguleringsmæssige krav. De 52 mia. kr. er de bedse bud for nuværende, men er usikker. Inenionen bag vurderingen er dog førs og fremmes a rejse en diskussion af fremidig regulering af den finansielle sekor, hvor de realøkonomiske konsekvenser af den srengere regulering også skal ænkes ind. I de følgende beregnes under visse anagelser og simplificeringer, hvilke konsekvenser de eksra kapialkrav kan medføre på udlån og kapialudsedelse. 2 Danske MFI'ers balance udgør i al ca. 2 pc. af krediinsiuerne i Europa.
4 Modelseup (mikroilgang) Kapialdækning defineres som Side 4 Kapial Kapialdækning = Balance el. risikovægede akiver Som de fremgår af nedensående illusraion, er der forsimple re insrumener, som en bank kan age i brug for a øge kapialdækningen. Den kan nedbringe de risikovægede akiver, dvs. fx låne mindre ud end hvad eferspørgslen ilsiger, hæve renen, kræve højere sikkerhed eller omlægge akivporeføljen il mindre risikofylde akiver som fx sasobligaioner (med andre ord, mindske "nævneren"). Alernaiv kan den øge kapialbeholdningen, fx egenkapialen (hvilke svarer il a gøre "ælleren" sørre). De kan ske enen ved a gå i kapialmarkede og hene fx akiekapial, eller ved a ilbageholde en højere andel af bankens overskud, og dermed føre de over i egenkapialen. Omkosningerne forbunde med dee vil kunderne i sidse ende skulle beale, ofes gennem en højere renemarginal. Den højere renemarginal vil ligeledes mindske de samlede udlån via en lavere eferspørgsel, og al ande lige vil de få en negaiv effek på BNP. Især i Danmark, der er kendeegne ved a have mange små og mellemsore virksomheder, der hovedsagelig finansierer sig med kredi i banken. 3 3 Der ages i modellen ikke eksplici hensyn il alernaive finansieringskilder som virksomhedsobligaioner, akieudsedelse, de "grå" lånemarked mv.
5 Illusraion: Kanalen mellem øge finansiel regulering og realøkonomien Side 5 For a opnå en højere kapial dækning og kvalie Mindske RVA Udsede nye akier Øge ilbagehold overskud Højere omkosninger il finansiering af banker Højere renemarginal for lånagere S 2 D S 1 Q 2 Q 1 Aggregere kredi udbud Nominel og real BNP Andre finansieringskilder I dee afsni opsilles e modelseup, der gør os i sand il a kvanificere effeken af den nye finansielle regulering. Modellen svarer e sykke af vejen il en model opsille af de engelske finansielle ilsynsmyndigheder, FSA. FSA har simulere, hvilken effek højere kapialkrav har på udlåne, jf. Francis og Osborne (2009). Der ages højde for både de kore sig (dvs. en umiddelbar indskrænkning af udlån) og de længere sig (dvs. højere kapialbuffer og dermed højere finansiel sabilie, som er med il a holde hånden under udlåne i kriseider).
6 Efer FSA's vurdering vil e krav om 1 pc. højere solvenspc. efer 4 år beyde, a udlånsbeholdningen ligger 1,2 pc. lavere, end hvad den ellers ville ligge på. Side 6 Gennemslage er formenlig højere i en økonomi som den danske, hvor virksomheder i højere grad end den engelske bruger bankfinansiering frem for finansiering via markederne. Modsa kan der være lavere, hvis danske virksomheder er mere villige il a skife finansieringsadfærd, fx udsede virksomhedsobligaioner, som dog primær er forbehold sørre virksomheder. Til a belyse effeken af højere krav il kapialdækningen på de danske udlån esimeres der derfor på de danske banker. Der foreages en paneldaaanalyse på baggrund af alle danske bankers regnskabs- og balanceoplysninger i perioden koble med enkele oplysninger pba. årsregnskaberne for De giver som udgangspunk omkring 700 observaioner fordel på ca. 160 banker. FSA har benye oplysninger om myndighedernes kapialkrav il den enkele engelske bank il a besemme bankens ønskede solvensmål. Da kravene il de enkele danske banker vedr. solvens ikke er offenlige, udover krave på 8 pc., kan der ikke foreages en hel ilsvarende analyse på danske al. Plausible anagelser må dog kompensere for dee. Ledelsen i en bank forholder sig il flere kapialniveauer. k er den fakiske r solvenspc. k er de som ilsynsmyndighederne kræver holdes som minimum (minds 8 pc., men der kan følge højere individuelle krav) og k er e mål, som banken finder mes opimal. De ønskede mål skal ikke forveksles med de individuelle solvensbehov, som danske banker er bleve pålag a offenliggøre fra og med årsregnskabe for De ønskede mål k kan være sørre eller mindre end den fakiske solvenspc. k. Banker med en god kapialsyring vil ofe have k æ på k. r k kendes som nævn ikke, men vi anager som udgangspunk, a e krav r fra myndighedernes side om a k skal øges med fx 1 pc.poin spiller 1:1 over på k. Dvs. danske banker anages a ville bevare den eksiserende forskel mellem krave og de ønskede niveau. FSA har beregne, a 1 r pc.poin højere solvenskrav, dvs. k, vil medføre en 0,65 pc.poin signing i e for banken ønske mål af solvenspc., k. Derfor foreages beregning i dee noa med både fuld gennemslag og med e gennemslag på 0,65 pc. k besemmes som en funkion af en række bankspecifikke sørrelser: N i, θn n, i, n= 1 (1) k = X + fejlled I X ligger de forhold, som kan ænkes a spille ind på bankens ønskede solvensmål. I fejllede ligger også en fixed effec for a fange idiosynkraiske fakorer. De bankspecifikke variable, der kan ænkes a påvirke valge af kapialniveau, fremgår af abel 1.
7 Tabel 1: Fakorer, der forvenes a have beydning for bankens ønskede mål for solvens Forvene foregn (+ indikerer ønske om højere Variabel Beskrivelse kapialdækning) size Bankens akiver i pc. af hele sekorens - risk Risikovægede akiver i pc. af balancen +/- ier1 Kernekapial ifh. basiskapial +/- marke Efersillede kapialindskud i pc. af balance + prov Åres nedskrivningsprocen + roe Egenkapialforrenning +/- soreng Summen af sore engagemener i pc. af balancen + dbnp BNP væks +/- Side 7 Jo sørre banken er (size), jo mindre anages risikoen for, a banken går konkurs, da sørre banker kan skabe en mere diversificere porefølje og udnye sordrifsfordele. Dermed har de behov for en mindre kapialdækning, hvorfor foregne forvenes a være negaiv. Risikoen for a en bank går konkurs afhænger dog alovervejende af dens risikoprofil. Jo højere en risiko (risk) banken har, jo højere er sandsynligheden for a banken går konkurs, og jo højere kapialdækning vil den ønske. Foregne kan imidlerid også være negaiv, hvis man medænker e moral hazard perspekiv. Dvs. hvis banken ager sørre risiko i forvenning om a abe dækkes af andre parer, de være sig andre banker (fx via indskydergaraniordningen eller De Privae Beredskab) eller saen. Da variablen risk kan opfaes som en form for reguleringsmæssig definiion af den samlede risiko, er nedskrivningsprocenen (prov) også inkludere. Denne æller som en proxy for de samlede kredirisikoomfang. Som bekend bruges nedskrivningsprocenen il a gardere banken mod de forvenede ab, mens dens kapialbuffer skal kunne rumme de uforvenede ab. Variablen prov forvenes derfor a have e posiiv foregn. Tilsvarende venes a gælde for jo højere andel af sore engagemener, som banken har, mål ved variablen soreng. De skyldes a der er en sørre risiko forbunde med sore engagemener, og de må afspejles i e ønske om sørre kapialdækning. Variablen marke har e posiiv foregn, efersom en højere andel af efersillede kapialindskud kan indføre mere "disciplin" i bankforreningen, og dermed e ønske om en højere solvenspc. Bankernes sammensæning af kvalieen af kapial har en beydning for bankens kapacie il a absorbere ab. Dee bliver eksplici mål ved variablen ier1, som angiver forholde mellem kernekapial og basiskapial. Foregne kan vise sig a være posiiv eller negaiv. Posiiv fordi kernekapial er dyrere end anden basiskapial, hvorfor banken sjældnere vil jusere de ønskede kapialmål, men i sede holde e konsan højere niveau. Negaiv fordi kvalieen af kapial er højere, hvilke kan være e vigig signal il omverden.
8 De samme kan siges om egenkapialforrenningen (roe), der i denne sammenhæng benyes som en proxy for de direke omkosninger ved a holde kapial. Man må derfor formode, a jo højere omkosningen er, jo mindre kapialdækning ønskes, dvs. foregne på variablen forvenes negaiv. Foregne kan dog også være posiiv, efersom en høj forrenning kan signalere, a der er ale om en særk bank, som generel holder en høj kapialdækning eksempelvis via ilbagehold overskud. Endelig indgår væksen i real BNP i modellen for a age højde for cykliske elemener, der følgelig påvirker kapialdækningen. Side 8 Der opbygges en dynamisk model, da de ager id og er omkosningsfuld for en bank a jusere kapial og akiver il deres ønskede opimale niveau: k i, ki, 1 = λ ( ki. ki, 1 ) + ε i, (2) λ er således juseringshasigheden il de opimale kapialniveau. Ved a indsæe ligning (1) i (2) fås N k = (1 λ) k + λ( η + θ X + ε ) i, i, 1 i n n, i, 1 i, n= 1 (3) Langsigsparamerene θ n kan således esimeres pba. 3 N 3 k i, = a0 + a1, j ki, j + bn, j X n, i, j + ε i, j= 1 n= 1 j= 1 Hvoraf de ses, a 3 n, j j= 1 n = 3 1 b θ (5) j= 1 a j Til esimaionen bruges dynamiske paneldaa eknikker som fixed effecs, GMM (insrumen) esimaion mm. for a fange forhold, der er bankspecifikke og som ikke fanges af konrolvariablene, som fx en ledelse, der har specifikke ønsker il udlånsvæksen, niveaue af kapialdækning mv., a nogle banker har en anden form for kapialsyring jf. IRB mv. Ud fra (5) besemmes den konkree banks årlige ønskede solvensmål, k. Ved a gange de risikovægede akiver på fås niveauerne af kapial, K, og ønske kapial, K. Dernæs beregnes den enkeles banks esimerede overeller underskud af kapial relaiv il de ønskede mål som (4) Z K = i, K (6) En negaiv (posiiv) værdi af Z er så pr. definiion e kapialunderskud (kapialoverskud).
9 Denne værdi bruges herefer il a esimere, hvorledes banker reagerer på e højere kapialkrav. Til dee formål foreages endnu en række esimaioner på den specifikke banks udvikling i udlån, risikovægede akiver og på balancen, jf. (7). Sam på kapialelemener som kernekapial og basiskapial. 1 1 balanceenhed = balanceenhed + β Z + δ BNP + δ diskono 1 + δ inflaion + ε j= 0 i, i, 1 i, 1, j j 2, j j j= 0 j= 0 3, j j i, Side 9 (7) Som de fremgår, medages en række makroøkonomiske konrolvariable, der ænkelig også har en effek på væksen i balanceenhederne. Dernæs simuleres effeken af højere kapialkrav via de signifikane regressionsparamere i (7). De anages, a sekoren som helhed responderer på ændringer i kapialkravene på samme måde, som de er esimere for individuelle banker. Der foreages en marginal ændring i Z svarende il de esimerede højere kapialkrav som følge af ny regulering, og processen simuleres med denne ændring i Z. De giver anledning il nye niveauer. Forskellen mellem disse o anages a være effeken af de nye kapialkrav il danske banker. Resulaer I dee afsni udføres esimaion og beregninger af effeken af regulering på bankernes balance på baggrund af modellen opsille i afsnie ovenfor. I abel 2 ses esimaionen af relaion (4), hvor en række forskellige eknikker er anvend. Til forolkningen bruges den sidse kolonne, hvor de angivne variable er signifikan ese ned (dvs. generel-o-specifik). De bemærkes, a kun e fåal af koefficienerne er saisisk signifikane. Foregnene på de forklarende variable er som inuiiv forvene. Jo højere solvens de forrige år, jo højere solvens i de indeværende år, hvilke il dels afspejler juseringsomkosninger (eller uobservere heerogenie). Marke variablen er posiiv, jf. argumene om højere disciplin ovenfor. Egenkapial effeken (roe) er lille, men signifikan posiiv. Dvs. de er effeken en særk bank har e højere ønske kapialmål, der dominerer. Endelig vil en højere realvæks række kapialdækningen ned, hvilke il dels foræller noge om procyklikalieen i bankernes kapialdækning og de gældende reguleringsregelsæ. Disse benyes il a besemme de ønskede mål for kapial i hver enkel bank i hver enkel år, k.
10 Tabel 2 Besemmelse af bankens ønskede kapialmål, Side 10 Random-effecs Fixed-effecs Arellano-Bond Arellano-Bond GLS regression wihin regression dynamic panel-daa dynamic panel-daa esimaion esimaion Variabel Koefficien p-værdi Koefficien p-værdi Koefficien p-værdi Koefficien Solvenspc. (-1) 0,31 0,00 0,09 0,00 0,11 0,00 0,16 size -0,29 0,11-1,23 0,31-2,21 0,17 - risk -0,13 0,00-0,11 0,00-0,12 0,00 - ier1 0,02 0,63-0,01 0,76-0,02 0,70 - marke 0,33 0,29 0,61 0,05 0,59 0,12 0,66 prov -1,40 0,00-1,81 0,00-1,63 0,00 - roe 0,01 0,43 0,01 0,24-0,01 0,46 0,02 soreng 2,23 0,06-9,92 0,15-11,17 0,20 - dbnp -0,56 0,02-0,48 0,02-0,22 0,35-0,84 _cons 24,27 0,00 29,52 0,00 31,13 0,00 17,20 Anal observaioner Anal banker Insrumener R 2 -wihin 0,17 0,24 R 2 -beween 0,61 0,02 R 2 -overall 0,54 0,06 Kilde: Finansrådes beregninger. k benyes dernæs il beregning af Z kapialoverdækningsindekse - i (6), hvorpå Z anvendes i esimaion af relaionerne i (7), hvor ændringerne på bankernes balanceforhold besemmes. De endelige resulaer fremgår af abel 3. Med undagelse af kapialoverdækningsvariablen, Z, er kun de signifikane variable vis. Z er som beskreve ovenfor den ineressane parameer, da dee isolere effeken fra den nye regulering. Resulaerne af esimaionerne bekræfer som vene, a væksen i BNP er en vigig fakor il besemmelse af udviklingen i udlån, de risikovægede akiver mv. Analysen undersreger desuden, a bankernes kapialoverdækning har en indflydelse på deres balanceenheder. Parameeren Z har de forvenede foregn i samlige fem sammenhænge. Posiiv for udlån, dvs. når banken har mere kapial end den ønsker, kan den hæve udlåne. Omvend, har den for lid kapial if. de ønskede niveau, sænker den udlåne. Tilsvarende gælder for de risikovægede akiver og balancen, men sammenhængen er ikke saisisk signifikan. For kapialenhederne kernekapial og basiskapial er sammenhængen negaiv, dvs. har den for lav en kapialdækning if. de ønskede, vil den øge beholdningen af kerne- og basiskapial. Eller sag med
11 andre ord, når en bank i Danmark har mindre kapial end den ønsker, vil den simulan sænke udlåne og øge kapialbeholdningen. Side 11 De bemærkes desuden, a foregne på Z er sørre for basiskapial end for kernekapial. De afspejler formenlig, a de er dyrere a rejse kernekapial og ofes ager længere id, hvorfor effeken af en ændring i bankens kapialdækning er mindre på dens kernekapial. Tabel 3 Besemmelse af kapialoverskud/underskud effek på væks i balanceenhederne Væks i Udlån RVA Balance Kernekapial Basiskapial Endogen variabel (-1) 0,41 0,05 0,97 0,26 0,34 Z 0,24 0,01 (=0,04) 0,04(=0,30) -0,17-0,21 Væks BNP 5,81 7,39 4,45 9,09 8,54 Væks BNP(-1) -7,83 Ændring diskono -25,63 Ændring diskono(-1) Inflaion Inflaion(-1) Konsan 3,23 47,12-8,67 4,41-17,81 Anal observaioner Anm.: På baggrund af Arellano-Bond esimaioner. Kilde: Finansrådes beregninger. Effeken af de højere kapialkrav bliver dernæs beregne ved brug af resulaerne fra i abel 3. De anages, a danske banker som følge af srengere kapialkrav mv. skal rejse 52 mia. kr. i ny kapial, svarende il e løf på 3 pc.poin i kernekapialprocenen/solvensprocenen, se afsni " Effeken af højere kapialkrav". Beregningerne viser, a den srammere regulering medfører, a udlåne vil være ca. 5¼ pc. lavere efer 5 år if. il e basisscenario uden ændringerne i reguleringen, se figur 1. Som idligere beskreve, vurdere FSA a gennemslage af reguleringen ikke er 1:1, men derimod 0,65. Hvis de anages, a gennemslage fra e højere kapialkrav il de ønskede kapialniveau i sede 0,65 pc., vil udlåne være i al 3½ pc. lavere end ellers. Effeken på udlåne sker gradvis og med afagende hasighed. For den førse pc.poin eksra kapialkrav mises ca. 2 pc. i udlån. For hver pc.poin kernekapial- eller solvensprocenen der yderligere kræves hæve, reduceres udlån svarende il eksra ca. 1-1,5 pc., når e fuld gennemslag anages. Se figur 2. De engelske esima var e ab på 1,2 pc. i udlåne for en procenenhed højere kapialkrav, jf. Francis og Osborne (2009). Men de engelske sudie regnede kun med e gennemslag på 0,65 pc. fra eksra kapialkrav il bankens ønskede kapialmål. Vi regner med e 1:1 gennemslag på vores 2 pc.
12 ab, hvorfor vores esima på danske forhold er marginal højere end de engelske esima. Side 12 Figur 1: Samle effek på bankens udlån if. e forløb uden sramning Procenvis ændring i udlån :1 gennemslag fra kapialkrav il ønske kapialmål Gennemslag 0,65 pc År efer højere kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger. Figur 2: Relaion mellem højere kapialkrav og mindre udlån Mise udlån, pc :1 gennemslag fra kapialkrav il ønske kapialmål Gennemslag 0,65 pc Pc.poin eksra kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger. Banken vil, samidig med a den holder igen på udlånsvæksen som følge af srengere regulering, øge beholdningen af kernekapial med ca. 3 pc. if. e scenario uden nye reguleringskrav, se figur 3. De er ikke uden omkosninger. Som de fremgår af appendiks, er der både direke omkosninger (honorarer mv.), sam indireke omkosninger i form af annonceringseffeker og poeniel udvanding af værdien for eksiserende akionærer.
13 Figur 3: Samle effek på bankens kernekapial if. e forløb uden sramning Side 13 3,5 Procenvis ændring i kernekapial 3 2,5 2 1,5 1 0,5 1:1 gennemslag fra kapialkrav il ønske kapialmål Gennemslag 0,65 pc År efer højere kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger. Konklusion Formåle med a ændre reguleringen af den finansielle sekor er a reducerer analle af fremidige finanskriser. Finanskriser, der fører il realøkonomiske kriser, kan være dyre for samfunde i form af sasunderskud og ab i beskæfigelse. Men en srammere regulering og dermed øgede kapialkrav il bankerne vil også få realøkonomiske konsekvenser af en vis sørrelse. På baggrund af e opsille scenario forvenes danske banker a skulle øge kapialdækningen med 3 pc.poin. De er vurderingen, a de vil føre il a bankerne i Danmark inden for fem år har en udlånsbeholdning, der ligger ca. 5¼ pc. under e forløb uden sramninger. Bankerne vil simulan øge kernekapialen med anslåe 3 pc. med de konsekvenser, en kapialudvidelse har for akiekurserne og eksiserende akionærer. De lavere udlån vil føre il e ab i samfundes produkion dvs. i BNP og dermed beskæfigelse fordi der vil blive invesere mindre, og kapialapparae og beskæfigelse dermed vil mindskes. BNP-abe skal dog ses i sammenhæng med den "gevins" i form af færre fremidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sed komme. Men de er vigig a undersrege, a en for krafig merregulering vil få beydelige realøkonomiske konsekvenser på både kor og mellemlang sig.
14 Appendiks Side 14 En alernaiv beregning (makroilgang) I dee afsni bruges en anden ilgang il a kvanificere effeken af ny regulering på bankernes udlån. Hvor grundlage oven for var de enkele bankers resula og balanceopgørelser (mikro-ilgangen), beregnes der her på sekor al (dvs. en mere makropræge ilgang). Beregningerne ager udgangspunk i en il lejligheden opsille "minibankmodel". Relaionerne foræller noge om samspille mellem bankernes balance (herunder kapialsiden) og resula af drifen. Relaionerne ager ikke højde for alle forhold, men er efer vores vurdering en rimelig approksimaion Balance relaioner: AKTIVER = PASSIVER + REGKAP+ REGBUF AKTIVER = UDLÅN(VIRK)+UDLÅN(PRIV) + ANDET REGKAP = TIER1 + TIER2 REGKAP/RWA = REGKRAV + BUFKAP(REGKAP) TIER1/RWA = REGKRAV(TIER1) + BUFKAP(TIER1) UDLÅN = ƒ (OBL_RENTE + SPREAD) SPREAD = ƒ (RoE_skyggepris, RENTEMARGINAL, EGENKAPITAL, AKTIVER) Resulaopgørelse relaioner: TILBAGEHOLDT_OVERSKUD= f (PROFIT, SKAT) PROFIT = INDTÆGTER - OMK NEDSKRIVNINGER Kernekapial ilførsel relaioner: EGENKAPITAL= NY KAPITAL+ TILBAGEHOLDT_OVERSKUD RoE_skyggepris = ƒ (NY KAPITAL, EKSISTERENDE KAPITAL, BUFKAP, ROE, BNP) Modellen køres igennem basere på anagelsen om, a banker, for a leve op il de nye reguleringskrav, samle skal rejse 52 mia. kr. Jf. modellen giver de anledning il e højere renespread/renemarginal. Den højere pris på penge vil føre il en lavere eferspørgsel efer udlån. Basere på de opsillede relaioner skønnes udlåne a være ca. 4 pc. lavere efer 7 il 8 år if. e forløb uden den nye srengere regulering. De er lid mindre end anslåe via mikromodellen (basere på fuld gennemslag, jf. ovenfor) men alligevel i de nogenlunde ilsvarende niveau.
15 Figur 4: Effek på bankens udlån, makromodel Side ,5 Procenvis ændring i udlån -1-1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4, År efer højere kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger på baggrund af al fra Finansilsyne, Naionalbanken og Danmarks Saisik. Konsekvenser for akiemarkederne af srengere kapialdækningskrav Bankerne kan rejse den eksra kapial via akieemission. Umiddelbar skulle man ro, a en kapialudvidelse ikke ville forringe værdien af den udesående akiebeholdning, da al den rejse kapial går il egenkapialen, og a der ikke udbeales noge il eksiserende ejerkreds. Akieprisen kunne endda ænkes a sige, fordi invesorerne formenlig vil age posiiv imod, a banken bliver bedre polsre. Modsa kan der være en negaiv signalværdi i, a man overhovede har behov for en emission. Deril kan komme, a værdien af akierne for de eksiserende akionærer udvandes, hvis akierne sælges med raba if. den senese noerede kurs. En nylig afhandling basere på nordiske observaioner finder en annonceringseffek på akiekursen på hhv. -2,0 pc. og -1,6 pc. for hhv. markedsudbud og foregningsresemissioner, jf. Murmann (2009). De er i råd med udenlandske sudier, fx Masulis og Korwar (1986) med -3,3 pc. Vælger eksiserende akionærer ikke a delage i akieudbudde og sælges akien il en pris under markedsprisen, er udvandingseffeken i Norden re beydelig, svarende il -6,7 pc. og -14,7 pc. for hhv. markedsudbud og foregningsresemissioner ifølge Murmann. Udvandingseffeken kan i øvrig være beydelig højere, hvis kapialudvidelsen sker i en id, hvor værdien af selskabe akiver er lav, fx mid i en finanskrise, og akionæren ikke vælger a øge sin andel.
16 Deril kommer de direke omkosninger i form af honorar il finansielle og juridiske rådgivere, markedsføring mv. Murmann skønner denne il a udgøre 3,2 pc. og 4,5 pc. af udbuddes værdi for hhv. markedsudbud og foregningsresemissioner. Jyske Banks emission i 2009 havde fx omkosninger svarende il ca. 4 pc. af den rejse kapial. Referencer: Side 16 Carmen M. Reinhar & Kenneh S. Rogoff, "The Afermah of Financial Crises," American Economic Review, American Economic Associaion, vol. 99(2), pages , May. Paricia Langsch Tecles, Universidade de Brasília, Brasília, Brazil Benjamin Miranda Tabak, Banco Cenral do Brasil and Universidade Caólica de Brasília, Brazil, ESTIMATING THE CREDIT- GDP ELASTICITY: THE CASE OF BRAZILJOURNAL OF INTERNATIONAL BUSINESS AND ECO- NOMICS, Volume 8, Number 2, William Francis og Mahew Osborne, UK Financial Services Auhoriy (2009), Bank regulaion, capial and credi supply:measuring he impac of prudenial sandards. FSA OCCASIONAL PAPERS IN FI- NANCIAL REGULATION, Sepember Murmann, Trine (2009). Analyse af overvejelser, effecer og omkosninger ved akieudbud i Norden. Afhandling, CBS.
Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereUdlånsvækst drives af efterspørgslen
N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra
Læs mereUdkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske
Læs mereVækst på kort og langt sigt
12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår
Læs mereEstimation af markup i det danske erhvervsliv
d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne
Læs mereEfterspørgslen efter læger 2012-2035
2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive
Læs mereBaggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst
d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.
Læs mereØresund en region på vej
OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen
Læs mereFinansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer
Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke
Læs mereMAKRO 2 ENDOGEN VÆKST
ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.
Læs mereProduktionspotentialet i dansk økonomi
51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre
Læs mereFunktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o
Læs mereHvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?
Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereDen erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri
N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres
Læs mereNy ligning for usercost
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om
Læs mereModellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin
Læs mereRETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003
RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år
Læs mereN O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé
N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.
Læs mereI dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.
Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion
Læs merePROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest
Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og
Læs mere2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk
Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger
Læs mereDynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug
Læs mereHvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II
Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre
Læs mereMakroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13
Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne
Læs mereAllan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling
7 Tillidsindikaorer Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Officielle daa for den økonomiske akiviesmæssige udvikling, herunder BNP og des underkomponener, bliver
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer
Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion
Læs mereArbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)
Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode
Læs mere8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...
Læs merePrisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement
Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk
Læs merePENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET
HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET
Læs merePensionsformodel - DMP
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger
Læs mereFinanspolitik i makroøkonomiske modeller
33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering
Læs mereBadevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011
Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:
Læs mereDansk pengeefterspørgsel
45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes
Læs mereSammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken
6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og
Læs mereDynamiske identiteter med kædeindeks
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 2. mars 2007 Dynamiske idenieer med kædeindeks Resumé: den nye modelversion er vi gåe fra fasbase over il kædeprissørrelser. De beyder a de gamle
Læs mere1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst
Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,
Læs mereAfrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne
1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer
Læs merePorteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab
Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences
Læs mereMAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.
KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs mereMultivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked
Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? : simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Dee maeriale er lagre i henhold il afale mellem DBC og
Læs mereNewton, Einstein og Universets ekspansion
Newon, Einsein og Universes ekspansion Bernhard Lind Shisad, Viborg Tekniske ymnasium Friedmann ligningerne beskriver sammenhængen mellem idsudviklingen af Universes udvidelse og densieen af sof og energi.
Læs mereKovarians forecasting med GARCH(1,1) -et overblik
Kovarians forecasing med GARCH(1,1) -e overblik Hvorfor volailies-forecase? Risikosyring Dela-normal Value-a-Risk Mone Carlo Value-a-Risk Prisfassæelse Opionsproduker Realkrediobligaioner Mone Carlo simulaion
Læs mereKan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?
59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8
Læs mereØkonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S
Økonomisk/Teknisk grundlag Pensionskassen under Alm. Brand A/S 1. Grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser sam pensionshensæelser Teknisk grundlag: Dødelighed/invalidie: G82 Opgørelsesrenen
Læs mereBAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!
B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige
Læs mereUdviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked
Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-
Læs mereRetfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer
Refærdig fordeling af nye mellem nulevende og fremidige personer Flemming Møller, Aarhus Universie, Danmarks Miljøundersøgelser (e-mail: syfm@dmu.dk) 1. De generelle fordelingsproblem De fundamenale grundlag
Læs mereFysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen
Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil
Læs mereProjekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Læs mereBilbeholdningen i ADAM på NR-tal
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.
Læs mereDokumentation for regelgrundskyldspromillen
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen
Læs mereFARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!
FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig
Læs mereEstimering af CES-efterspørgselssystemer - En Kalman Tilgang
Esimering af CES-eferspørgselssysemer - En Kalman Tilgang Anders F. Kronborg, Chrisian S. Kasrup og Peer P. Sephensen, DREAM May 18, 2018 1 Indledning Dee papir beskriver hvordan Kalman-filere - muligvis
Læs mereUndervisningsmaterialie
The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan
Læs mereSundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed
1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae
Læs mereOptimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder
Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen
Læs mereMismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen
Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning
Læs mereBeskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE
Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN
RÅDET FOR DEN ROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. maj 2007 (25.05) (OR. en) Inerinsiuionel sag: 2006/0039 (CNS) 9851/07 ADD 2 FIN 239 RESPR 5 CADREFIN 32 ADDENDUM 2 TIL I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekreariae
Læs mere1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...
Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.
Læs mereEn model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem
En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 0. okober 204 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: I e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og
Læs mereBAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.
B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik
Læs mereSkriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag
Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn
Læs mereLindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.
comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7
GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.
Læs mereVærdien af den traditionelle pensionskontrakt
Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen
Læs mereDen forbrugsbaserede prisfastsættelsesmodel:
Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Cand.merc.finansiering Kandidaafhandling Vejleder: Tom Engsed Forfaere: Sig Vinher Møller Minh Tuong Den forbrugsbaserede prisfassæelsesmodel: En empirisk sammenligning
Læs mereNATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK FINANSIERINGSTEORI
NAURVIDENSKABELIG KANDIDAEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSIE MAEMAISK FINANSIERINGSEORI 4 imers skriflig eksamen, 9-3 orsdag 3/ 2. Alle sædvanlige hjælpemidler illad. Anal sider i sæe: 5. Opgave Spg..a [
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%
Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4
Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen
Læs merePricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne
Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:
Læs mereLad totalinddækning mindske nedslidningen
B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne
Læs mereFor lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning
B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De
Læs mereNewtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver
Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var
Læs mereDiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004
DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke
Læs mere5 Lønindeks for den private sektor
57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes
Læs mereModellering af den Nordiske spotpris på elektricitet
Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.
Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereFJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast
FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side
Læs mereFremadrettede overenskomster i byggeriet
B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne
Læs merePrisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer
Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov
Læs mereØger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereMed RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats
B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs merePensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014
Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer
Læs mere