Beskæftigelsesplan 2011

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2011

2 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder på offentlig forsørgelse 1.2 Begrænse antallet af borgere på permanent offentlig forsørgelse 1.3 Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse 1.4 Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandreree og efterkommere på offentlig forsørgelse 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs 2.1 Et omstillingsår for beskæftigelsen 2.2 Jobcenter Syddjurrs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ledige med mere er tre måneders offentlig forsørgelse 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ikkevestlige indvandreree og efterkommere på offentlig forsørgelse 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats 3.1 Ledige hurtigt tilbage i job 3.2 Muligheder på det rummelige arbejdsmarked 3.3 Unge på offentlig forsørgelse skal i job eller uddannelse 3.4 Ikke-vestlige indvandreree og efterkommere integreres på arbejdsmarkedet 3.5 Jobcenterets virksomhedsstrategi 4. Strategi og mål for at inddrage andre aktører 4.1 Målgrupperne for inddragelse af andre aktører 4.2 Jobcenterets måltal for inddragelse af andre aktører 5. Budget for beskæftigelsesindsatsen 5.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan Plan for fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i Bevilling til ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud

3 Forord De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver strategien for, hvordan jobcenteret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer i indsatsen. Oplæg til beskæftigelsesplanen har været drøftet på et fællesmøde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og kommunens arbejdsmarkedsudvalg. Efterfølgende har planen været til høring i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det Lokale Beskæftigelsesråd. I kapitel 1 opstilles konkrete resultatmål for de fire beskæftigelsespolitiske mål og indsatsområder, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Ministerens mål danner udgangspunktet for planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i Kapitel 2 redegør for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Syddjurs står overfor i 2011 og på længere sigt. Redegørelsen er baseret på analyser og prognoser fra Beskæftigelsesregion Midtjyllands rapporter 1, Resultatrevision 2009 for Jobcenter Syddjurs, samt data fra jobindsats.dk og kommunens sagsbehandlingssystemer 2. Kapitel 3 beskriver jobcenterets mål og strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Kapitel 4 beskriver strategi og mål for at inddrage andre aktører i den aktive beskæftigelsesindsats. Endvidere er budgettet for kommunens beskæftigelsesindsats skrevet ind i Beskæftigelsesplan Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlig virksomhedsrettede initiativer findes som tillæg til Beskæftigelsesplan Ligeledes er det muligt at finde en samlet oversigt over jobcenterets resultatmål og strategi for beskæftigelsesindsatsen, som tillæg til Beskæftigelsesplanen. 1 Kommunebeskrivelse 2010, Syddjurs kommune, maj Opus ledelsesinformation, KMD. 3

4 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesministeren sætter fokus på følgende indsatsområder i 2011: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandreree og efterkommere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren formulerer følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2011: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandreree og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Ministerens mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder på offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcenteret skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Arbejdskraftreserven er steget med 100% i Syddjurs fra november 2008 til november Stigningen i arbejdskraftreserven er størst for Arbejdskraftreserven opgøres fra 2011 som ledige dagpenge-, kontantog starthjælpsmodtagere, der har modtaget mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. 4

5 dagpengemodtagerne, som er steget med 120%, mens kontant- og starthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven er steget med 26%. I november 2008 var der 690 personer i arbejdskraftreserven, heraf var 87% dagpengemodtagere og 13% kontant- of starthjælpsmodtagere. 65% af det samlede antal ledige på dagpenge var i arbejdskraftreserven, mens dette var tilfældet for 62% af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Omkring halvdelen af arbejdskraftreserven er i aldersgruppen år og fordelingen er næsten ligelig mellem kvinder og mænd. Beskæftigelsesregion Midtjyllands prognose for Syddjurs forudser, at ledigheden ved udgangen af 2011 vil ligge på 4,1%, svarende til 840 personer. Ved udgangen af 2009 var ledigheden i Syddjurs på 3,4% svarende til 688 personer (nettoledighed). I Syddjurs har ledighedsstigning vist sig mest markant ved årsskiftet 2009/10, hvor ledigheden steg fra 3,4% i december 2009 til 4,4% i januar Aktuelt (april 2010) er ledigheden igen faldet til 3,9%, svarende til 785 personer (nettoledighed). Jobcenteret har en forventning om, at udviklingen i ledigheden har vendt og at vi kun vil se mindre udsving fremadrettet. I den aktuelle situation med fortsat faldende beskæftigelse og udsigt til mangel på arbejdskraft med særlige kvalifikationer inden for nogle brancher, har jobcentrene en særlig udfordring i at begrænse antallet af ledige med mere end tre måneders offentlig forsørgelse. Jobcenteret har en udfordring i på én gang at modvirke langtidsledighed ved at bringe ledige hurtigt tilbage i job og samtidig opkvalificere/omskole arbejdskraften i forhold til ændringerne i efterspørgslen. Jobcenteret har forventning om, at en tidlig målrettet indsats i forhold til de ledige, som har de kompetencer, der fortsat efterspørges på arbejdsmarkedet, vil kunne sikre, at arbejdskraftreserven reduceres. Mens en tidlig indsats i forhold til de, der ikke har de kompetencer der efterspørges, for en stor dels vedkommende først vil give resultat efter tre måneder eller mere. Resultatmål 1 Jobcenter Syddjurs Dagpenge Medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er ledige og har optjent ret til dagpenge. Kontanthjælp Ledige som ikke er medlem af a-kasse eller ikke har optjent ret til dagpenge, men som er berettiget til forsørgelse fra kommunen. Starthjælp Ledige som er indvandret til DK efter 1. juli 2002, herunder danske statsborgere, som har opholdt sig mindre end 7 år af de seneste 8 år i DK. Nettoledighed Ledige dagpenge-, kontantog starthjælpsmodtagere, undtaget de der er i aktivering. Bruttoledighed Ledige dagpenge-, kontantog starthjælpsmodtagere, medregnet de der er i aktivering. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses til 672 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 2,6% fra december 2009 til december Ambitionen i dette resultatmål er på linje med udspillet fra Beskæftigelsesregion Midtjylland, idet Jobcenter Syddjurs ikke har anden forventning til ledighedsudviklingen end de prognoser, som Beskæftigelsesregion Midtjylland præsenterer. 5

6 1.2 Begrænse antallet af borgere på permanent offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse begrænses mest muligt De borgere, som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet er et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken. En begrænsning af tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesgrupper vil således medvirke til at øge arbejdsstyrken. Overgang til førtidspension er for langt de fleste en udtræden af arbejdsmarkedet, men en mindre gruppe bevarer dog en lille tilknytning til arbejdsmarkedet via skånejob. Fleksjob er derimod en begrænset tilbagetræden, hvor den enkelte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet i det omfang rest-arbejdsevnen rækker til. Der er altså en større tilknytning til arbejdsmarkedet i fleksjob, end hvis borgeren er på førtidspension, hvilket kan være en tilskyndelse til i højere grad at begrænse tilgangen til førtidspension end til fleksjob. I december 2009 var der 2526 personer på permanent offentlig forsørgelse i Syddjurs, heraf 1681 på førtidspension, 678 i fleksjob og 167 på ledighedsydelse. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse er steget med 153 personer fra december 2008 til december Det svarer til en stigning på 6,4%. Det er især antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob, der er steget forholdsmæssigt meget med hhv. 19,3% og 10,6%, mens antallet af personer på førtidspension kun er steget med 3,8%. I forhold til de sammenlignelige jobcentre har Jobcenter Syddjurs haft en mindre stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse (11% i forhold til 19% i gennemsnit for de sammenlignelige jobcentre), mens flere er blevet ansat i fleksjob (11% i forhold til 5% i gennemsnit for de sammenlignelige jobcentre). Antallet af førtidspensionister er steget mere end i de sammenlignelige jobcentre (4% i forhold til 0% i gennemsnit for de sammenlignelige jobcentre). Der er 27 flere på ledighedsydelse i perioden, 65 flere ansat i fleksjob og 61 flere er kommet på førtidspension. Stigningen i antallet af førtidspensionister dækker over, at antallet af nytilkendelser er større end den naturlige afgang fra gruppen, samt at tilflytningen af førtidspensionister til Syddjurs er større end fraflytningen. I 2009 var tilflytningen 25% større end fraflytningen. Antallet af borgere på permanent offentlig forsørgelse kan alene begrænses ved at nedbringe tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Hovedparten af de nytilkendte til førtidspension kommer fra sygedagpenge (36%), mens ca. 20% kommer fra kontant- og starthjælp. Permanent offentlig forsørgelse Personer, som er ansat i fleksjob, modtager ledighedsydelse eller er på førtidspension. Fleksjob Ansættelse på særlige vilkår for personer med varig begrænsning i arbejdsevne (ikke førtidspensionister). Løntilskud til arbejdsgiver. Ledighedsydelse Ledige, som er berettiget til fleksjob. Førtidspension Personer med ingen eller meget begrænset arbejdsevne. Skånejob Job på særlige vilkår for personer der modtager førtidspension. Løntilskud til arbejdsgiver. Arbejdsstyrken Beskæftigede og de arbejdsmarkedsparate ledige i alderen år. Sammenlignelige jobcentre Jobcentre som har en række grundlæggende træk til fælles, som har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. 6

7 De lange sygedagpengeforløb, som spiller en væsentlig rolle for tilgangen af borgere til de permanente offentlige ydelser, ligger i Syddjurs på et hørere niveau - 1,6% af arbejdsstyrken ved udgangen af 2009 mod et gennemsnit på 1,5% i de sammenlignelige jobcentre. Indenfor de seneste 2 år er der dog sket en markant reduktion i antallet af langvarige sygedagpengeforløb i Syddjurs og jobcenteret har en forventning om, at en forebyggende og tidligere indsats fremover vil kunne begrænse tilgange til de langvarige sygedagpengeforløb og derved også tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Jobcenteret har endvidere en forventning om, at tilgangen fra kontant- og stathjælp til de permanente forsørgelsesydelser vil kunne begrænses gennem en arbejdsmarkedsrettet aktiv indsats i forhold til gruppen af kontant- og stathjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Resultatmål 2 Jobcenter Syddjurs Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 2767 personer (fuldtidspersoner) i december Det svarer til en stigning på 9,5% fra december 2009 til december Ambitionen i dette resultatmål ligger betydeligt under det niveau, som Beskæftigelsesregion Midtjylland peger på. Jobcenter Syddjurs tager udgangspunkt i en forventning om, at antallet af personer på offentlig forsørgelse vil stige med 6,4% i 2010 tilsvarende 2009, men at effekten af den forebyggende indsats vil slå igennem i 2011 og begrænse stigningen i 2011 til 3 %. 1.3 Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Gruppen af unge udgør et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken, især hvis flere unge på offentlig forsørgelse gennemfører en uddannelse. Det vil sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og bidrage til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft og de kvalifikationer de efterspørger, både på kort og lang sigt. Gruppen af unge på offentlig forsørgelse er steget markant i Samlet er gruppen steget med 143 personer, hvilket er en stigning på 30%. Stigningen i antal unge på offentlig forsørgelse skyldes alene en stigning i antallet af ledige unge. Gruppen af forsikrede ledige er steget med 84 personer svarende til en stigning på 150%. Mens gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere er vokset med 43 personer en stigning på 23%. Unge på offentlig forsørgelse Unge i alderen år som modtager en af følgende offentlige forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, sygedagpenge ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. 7

8 Stigningen blandt unge kontant- og starthjælpsmodtagere fordeler sig i antal ligeligt mellem de arbejdsmarkedsparate unge og gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate unge. De unge ledige udgør 17% af arbejdskraftreserven. Knap halvdelen af de unge ledige havde i december 2009 været ledig i mere end 3 måneder. 86 unge har i december 2009 være ledige i mere end 3 måneder, det er fire gange så mange som i december 2008, hvor kun 21 unge havde været ledige i mere end 3 måneder. I december 2009 var der 625 unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs, heraf var 140 på dagpenge, 74 var arbejdsmarkedsparate kontant- og stathjælpsmodtagere, 160 ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere 92 modtog sygedagpenge, 9 var på introduktionsydelse, 45 i revalidering eller for-revalidering, 3 på ledighedsydelse, 23 ansat i fleksjob og 77 på førtidspension. Arbejdsmarkedsparate Ledige som umiddelbart kan formidles job. Ikke arbejdsmarkedsparate Ledige, der har andre problemer end ledighed og som ikke umiddelbart kan formidles job. Antallet af unge på andre offentlige forsørgelsesydelser er uforandret i løbet af Der kan kun iagttages små udsving, som er sæsonbetonede. De unge udgør 4 % af den samlede gruppe på permanent offentlig forsørgelse. Jobcenter Syddjurs har forventning til, at udviklingen på arbejdsmarkedet med stadig færre ufaglærte job vil motivere flere unge til på eget initiativ at påbegynde uddannelse med virkning fra På sigt synes der at være udsigt til en positiv konjunkturudvikling, og jobcenteret har forventning om, at flere unge vil få tilknytning til arbejdsmarkedet som faglærte eller lærlinge. Endvidere har jobcenteret forventning om, at et tættere samarbejde mellem jobcenteret og Ungdommens Uddannelsesvejledning samt flere ressourcer i indsatsen i forhold til de unge vil kvalificere denne indsats og medvirke til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse. Resultatmål 3 Jobcenter Syddjurs Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses til 587 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 6% fra december 2009 til december Ambitionen i dette resultatmål er over det niveau, som Beskæftigelsesregion Midtjylland stiller op for Syddjurs. Beskæftigelsesregionen foreslår en reduktion på 2,3 %. Jobcenteret regner med en reduktion fra 625 unge i december 2009 til 587 unge i december 2011 svarende til et fald på 6%. 8

9 1.4 Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere af indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, som modtager offentlig forsørgelse, udgør et potentiale i forhold til at forbedre integrationen og sikre, at flere ikke-vestlige indvandrere bliver en del af arbejdsstyrken. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med 12,4 % i Fra december 2008 til december 2009 er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget med 28 personer. Stigningen i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fordeler sig næsten ligeligt på dagpenge og førtidspension. I de øvrige forsørgelsesgrupper ses der kun små udsving. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som modtager en af følgende offentlige forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, sygedagpenge ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. I december 2009 var der 254 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Syddjurs, heraf var 27 på dagpenge, 74 var på kontanthjælp, 33 var på sygedagpenge, 6 var i revalidering eller forrevalidering, 4 var på ledighedsydelse, 19 ansat i fleksjob, 59 på førtidspension og 31 personer modtog introduktionsydelse. 25% af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kommer fra Irak, 20% kommer fra Iran, 16% fra Sri Lanka og 13% fra det tidligere Jugoslavien. En tredjedel af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som modtager offentlig forsørgelse, er på permanent offentlig forsørgelse. Det er jobcenterets forventning, at gruppen af arbejdsmarkedsparate ikkevestlige indvandrere og efterkommere på kort sigt vil nyde gavn af, at ledighedsudviklingen synes mere positiv. I det omfang det lykkes at opkvalificere gruppen i forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft, vil dette på længere sigt medvirke til at reducere antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Resultatmål 4 Jobcenter Syddjurs Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 280 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det er en stigning på 10% fra december 2009 til december Ambitionen i dette resultatmål er en stigning på 10% imod Beskæftigelsesregionens forslag om uændret niveau. Jobcenteret betragter en stigningen på 10% over 2 år, som et ambitiøst mål set i forhold til, at stigningen det seneste år har været på godt 12 %. 9

10 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs 2.1 Et omstillingsår for beskæftigelsen Ifølge Beskæftigelsesregion Midtjylland vil arbejdsmarkedet i 2011 se væsentligt anderledes ud, end det gjorde i 2008, før krisen og lavkonjunkturen startede. Beskæftigelsesregionen forventer, at ledighedsudviklingen aftager i 2. halvår af 2010 og at ledighedskurven vil vende i løbet af 2011, så der vil være lidt færre ledige i slutningen af 2011 end i begyndelsen af året. Beskæftigelsesregionens prognose for Syddjurs forudser, at ledighedsprocenten ultimo 2011 vil ligge på 4,1%, svarende til 840 personer. De største udfordringer i 2011 vil være: at uddanne og opkvalificere arbejdsstyrken, hvor især mange ufaglærte og unge er uden job eller uddannelse - og hvor mange unge ikke er parate til at træde ind på arbejdsmarkedet. at begrænse arbejdskraftreserven og antallet af langtidsledige, selvom der fortsat vil være mange ledige. at nogle brancher, blandt andet industrien fortsat vil opleve fald i beskæftigelsen. at nedbringe det høje langvarige sygefravær og at begrænse det stigende antal af borgere i fleksjob, på ledighedsydelse og førtidspension. Udover konjunkturændringer vil udviklingen, ifølge Beskæftigelsesregion Midtjylland, også være kendetegnet af strukturelle forandringer, der betyder, at en del jobs, særligt ufaglærte job og jobss inden for industri og landbrug, vil forsvinde permanent og på sigt blive erstattet af jobs med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Derudover vil de kommende år være præget af, at en stor gruppe af de faglærte og højtuddannede ældre i arbejdskraftreserven overgår til efterløn og pension. I Beskæftigelsesregionens prognose for vækstscenarier for Østjylland forudses en risiko for at udbuddet af uddannet arbejdskraft, selv med beskedne forventninger til beskæftigelsen, på sigt ikke vil være tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen. Konjunktur svingninger - er forandringer i markedsøkonomien. Lavkonjunktur: Svigtende afsætning, varelagrene fyldes og flere mister deres arbejde. Højkonjunktur: Varelagrene tømmes, produktionen stiger og flere kommer i arbejde. Strukturelle forandringer Strukturelle forandringer kan være under indflydelse af mange faktorer f.eks. globalisering, teknologi, miljø/klima, som skaber nye perspektiver på vækst og beskæftigelse. Set over en længere årrække kan der desuden forventes et fald i selve arbejdsstyrken i Syddjurs. Hvis erhvervsdeltagelsen fortsætter på sit nuværende niveau, vil faldet udgøre 1% svarende til ca. 300 personer i løbet af de næste 20 år. Hvis flere trækker sig ud af arbejdsmarkedet, enten ved at gå på efterløn eller som følge af langtidsledighed eller længerevarende sygdom, vil det få en yderligere negativ indflydelse på arbejdsstyrken. Der vil være risiko for, at der på sigt vil opstå en udbredt 10

11 mangel på arbejdskraft, da de omkringliggende kommuner samtidig forventes at opleve en uændret eller faldende arbejdsstyrke. Udpendlingen fra Syddjurs er større end ind-pendlingen. Det betyder, at udfordringen må forventes at være større end en isoleret betragtning af den demografiske udvikling i Syddjurs synliggøre. Beskæftigelsesregionen forudsiger i sin prognose, at de følgende generelle udviklingstræk vil gøre sig gældende: Færre arbejdspladser indenfor industrien, blandt andet på grund af udflytning af arbejdspladser og automatisering. Færre arbejdspladser inden for landbrug Stabil beskæftigelse indenfor bygge/anlægs-branchen afhængig af de lokale offentlige anlægsinvesteringer Stigende beskæftigelse indenfor den offentlige sektor på grund af større tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og en stigende efterspørgsel efter serviceydelser, omsorg og pleje på grund af den demografiske udvikling. Stigende beskæftigelse indenfor den private servicesektor blandt andet på grund af outsourcing af opgaver fra industrien og flere offentlig-private samarbejder Stigende beskæftigelse, blandt andet på grund af internationaliseringen, som vil medføre øget handel og medfølgende øget gods- og passagertrafik. Demografisk udvikling Demografi beskriver en befolknings størrelse og sammensætning i forhold til f.eks. alder. Syddjurs står overfor to store udfordringer. Dels vil den demografiske udvikling betyde, at arbejdsstyrken i Syddjurs formindskes og det vil betyde mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en række brancher. Dels vil de strukturelle ændringer betyde, at mange borgere i Syddjurs vil skulle skifte jobområde og få behov for at opkvalificere sig eller omskole sig fra job i brancher i nedgang, til de brancher hvor de nye job kommer. Disse job vil typisk stille højere krav til kvalifikationer og uddannelse, og der ligger derfor i de kommende år en stor opgave for Syddjurs i at opkvalificere og omskole arbejdsstyrken målrettet, så det fremtidige arbejdsmarked kan få den arbejdskraft, det efterspørger. Hovedudfordringen for beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs bliver således fremover at sikre, at flest mulige med de rette kvalifikationer står til rådighed på arbejdsmarkedet, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder på offentlig forsørgelse Udviklingen på arbejdsmarkedet har siden efteråret 2008 været præget af lavkonjunktur, som har bremset vækst og udvikling i danske virksomheder, med stigende ledighed og faldende beskæftigelse til følge. Antallet af ledige stillinger på Jobnet i Syddjurs faldt med lige under 25% i løbet af 2009, og ledighedsprocenten var i januar ,4% i Syddjurs, hvilket var over regionens gennemsnit på 4,3%. Jobnet Jobnet er en af Danmarks største jobbanker på internettet. Jobnet er jobcentrenes database over ledige i hele Danmark. 11

12 Lavkonjunkturen har især ramt brancher, hvor en stor del af de beskæftigede er mænd, såsom industrien og byggeriet og dermed medlemmerne af a-kasserne 3F, Metal og Byggefagene. Derudover er især de unge og de ikke-faglærte ramt på ledigheden. Arbejdskraftreserven er vokset markant, og længden af ledighedsforløbene er også vokset. Det er især gruppen af de forsikrede ledige, som er vokset, men også flere ledige kontant- og starthjælpsmodtagere er berørt af længerevarende ledighed. Det danske arbejdsmarked er dog fortsat kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet med mange jobskift, både under høj- og lavkonjunkturer. Selv om ledigheden er høj, er der fortsat mange jobåbninger og en høj jobomsætning på arbejdsmarkedet, og der er fortsat en stor udfordring i at få ledige med de fornødne kompetencer hurtigst muligt tilbage i job og dermed begrænse langtidsledigheden. Konjunkturerne forventes at vende i løbet af 2011 og der forventes en øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, samtidigt med at der på længere sigt er udsigt til en faldende arbejdsstyrke på grund af den demografiske udvikling. Udfordringerne for jobcenteret vil i den kommende tid være modsatrettede. På kort sigt er der behov for fokus på den stigende ledighed og faldende beskæftigelse, mens den største opgave for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år bliver at udvide, opkvalificere og omskole arbejdsstyrken målrettet, således at det undgås at langtidsledigheden sætter sig fast, og det sikres, at virksomhederne kan få arbejdskraft med de rette kvalifikationer. 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse I de seneste år er antallet af borgere, som modtager førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob, steget betydeligt fra i 2004 til ved udgangen af Der er derfor et stort potentiale i at øge arbejdsudbuddet, hvis tilgangen til de permanente ydelser kan nedbringes. Andelen af borgere som modtager permanent offentlig forsørgelse er højere i Syddjurs end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Syddjurs har samtidig en større tilgang til ydelserne. Jobcenteret kan ikke påvirke antallet af personer, som allerede har fået tilkendt en førtidspension. Et øget fokus i jobcenteret på at sikre at personer med nedsat arbejdsevne så vidt mulig hjælpes til at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet kan imidlertid medvirke til at begrænse tilgangen til gruppen. Dermed begrænses også det samlede antal, der modtager permanent offentlig forsørgelse. Godt en tredjedel af nytilkendelserne til førtidspension i Syddjurs kommer fra sygedagpenge. 12

13 En hurtig og aktiv indsats med fokus på at borgeren kommer hurtigst mulig tilbage til beskæftigelse og bevarer tilknytningen til arbejdspladsen under sygdomsforløbet, har vist sig at have effekt. En metode til at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet er delvis raskmelding. Syddjurs anvendelse af delvis raskmelding er på niveau med hele landet men lidt under niveauet for anvendelsen af metoden i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Udfordringen for jobcenteret vil særligt være at synliggøre overfor virksomhederne, at delvis raskmelding er en mulighed for fastholdelse af medarbejdere. En femtedel af nytilkendelserne til førtidspension i Syddjurs er borgere, som kommer fra kontant- og starthjælp. Det er særligt de svageste kontant- og starthjælpsmodtagere, som skal i fokus med henblik på at opnå arbejdsmarkedstilknytning gennem en aktiv indsats. I Syddjurs aktiveres de svagere kontant- og starthjælpsmodtagere ikke i så høj grad som gennemsnittet for regionen, og jobcenteret har således et potentiale i forhold til at øge aktiveringsindsatsen for de svagere kontantog starthjælpsmodtager med henblik på at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte og undgå permanent offentlig forsørgelse. Syddjurs har en meget høj grad af virksomhedsrettet indsats og udfordringen for jobcenteret vil særligt være fortsat at kvalificere denne indsats og søge nye muligheder i den beskæftigelsesrettede indsats. 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse har været stigende i Syddjurs i det seneste år. Ved udgangen af 2009 var der 625 unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs. Tilgangen til gruppen af unge på offentlig forsørgelse har dog været mindre i Syddjurs end for gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Men andelen af unge på offentlig forsørgelse i forhold til befolkning i Syddjurs er fortsat meget høj i forhold til gennemsnittet for regionen. De unge er særlig hårdt ramt af konjunktursituationen. Dels fordi mange af de unge er ufaglærte, og dels fordi mange unge uden uddannelse arbejder indenfor områder med kortvarige job, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og/eller konjunkturfølsomhed. Syddjurs kommune har desuden en høj andel af ikke arbejdsmarkedsparate unge, som har særlige barrierer i forhold til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. I Syddjurs er det kun 72 % af de unge, som påbegynder en uddannelse umiddelbart efter, at de har afsluttet folkeskolen. Manglende uddannelse blandt de unge øger deres risiko for fremtidig ledighed. Samtidig betyder manglende uddannelse blandt de unge, at det bliver vanskeligere at skaffe kvalificeret arbejdskraft til private og offentlige virksomheder i fremtiden. 13

14 Syddjurs Kommune har et potentiale i at øge andelen af unge, som gennemfører en kompetencegivende uddannelse med henblik på at de kan matche de fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Jobcenteret har derfor en særlig udfordring i forhold til at motivere og afklare de unge i uddannelsesvalget, og Jobcenter Syddjurs har i lighed med andre jobcentre en udfordring i at understøtte, at unge fastholdes i uddannelse. 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse har været stigende i Syddjurs i det seneste år. Ved udgangen af 2009 omfattede gruppen 254 personer i Syddjurs. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har generelt en lavere erhvervsdeltagelse end borgere med dansk baggrund. Med fremtidens stigende efterspørgsel efter arbejdskraft er der et stort potentiale i at forbedre integrationen og få ikke-vestlige ind på arbejdsmarkedet. En tredjedel af borgere med ikke-vestlig baggrund i Syddjurs modtager offentlig forsørgelse. Det er et højere niveau end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor knap en femtedel modtager offentlig forsørgelse. Den største andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse modtager kontanthjælp (10%), men der er også en stor andel, som modtager førtidspension (9%). Jobcenteret har en udfordring i forhold til at håndtere de særlige barrierer, som denne målgruppe står overfor i forhold til at indtræde på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om sproglige barrierer, men en stor del af de ikke-vestlige indvandrere som modtagere offentlig forsørgelse i Syddjurs er kommet til landet som flygtninge. Mange har personlige problemer, der skal tages vare på sideløbende med den beskæftigelsesrettede indsats. 14

15 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats Jobcenter Syddjurs vil arbejde med det overordnede strategiske mål, at beskæftigelsesindsatsen skal være bæredygtig gennem rette tilbud til rette person på rette tid. Bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen betyder for Jobcenter Syddjurs, at indsatsen i forhold til den enkelte forholdes til såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv. Det rette tilbud på rette tid har sigte på, at indsatsen skal sikre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og metodisk skal der arbejdes med at sikre progressionen i den enkeltes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 3.1 Ledige hurtigt tilbage i job Indsatsen, i forhold til at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for, vil have et kortsigtet og et langsigtet perspektiv, som afspejles i en differentieret indsatsen. Jobcenter Syddjurs vil arbejde for, at stigningen i arbejdskraftreserven begrænses ved, at de ledige, der har de kompetencer der efterspørges, kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De ledige, der ikke har de efterspurgte kompetencer, herunder de ufaglærte, motiveres og afklares for uddannelse/omskoling. Grundet de strukturændringer der har vist sig i forlængelse af krisen, vil jobcenteret i et langsigtet perspektiv vejlede de, der har evner og motivation for uddannelse, mod mangelområderne. Jobcenteret vil støtte uddannelsesplaner i det omfang, der gives mulighed for. Initiativer i forhold til at begrænse arbejdskraftreserven Jobcenteret vil lave en differentieret indsats overfor borgerne i målgruppen for at sikre det rette arbejdsmarkeds- eller uddannelsesrettede tilbud til den enkelte borger. o de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, følger et kontaktforløb svarende til det forløb som lovgivningen foreskriver. De gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. 15

16 o de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives et tidligt og intensivt forløb, som er rettet mod afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod ordinær uddannelse eller arbejde. Jobcenteret vil arbejde for indgåelse af samarbejdsaftaler med a- kasserne. Jobcenteret vil tage initiativ til samarbejde med LBR og ansøge om midler til udvikling og gennemførelse af et projekt for afprøvning af effekten af tidlig, intensiv kontakt i forhold til at begrænse langtidsledigheden. Jobcenteret vil samarbejde med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. Jobcenteret vil arbejde for at øge de lokale virksomheders kendskab til jobcenterets tilbud, samt gøre jobcenterets tilbud let tilgængelig for virksomhederne gennem hjemmesiden og elektronisk nyhedsbrev ( information om jobnet, voksenlærling, ansættelse med løntilskud, opkvalificering ved ansættelse af ledig m.m.) Jobcenteret vil samarbejde med Udviklingsparken og beskæftigelsesregionen om at skabe et godt kendskab til udviklingen i arbejdskraftområdet med henblik på at sikre arbejdsstyrken de efterspurgte kompetencer. 3.2 Muligheder på det rummelige arbejdsmarked For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Antallet af langvarige sygedagpengeforløb har været markant faldende i det seneste år, og jobcenteret vil videreføre de metoder, som blev introduceret med projekt LUCA i 2008/09, og som formodes at være væsentligste årsag til de gode resultater. Jobcenteret vil fortsætte indsatsen i forhold til de langvarige sygedagpengeforløb og vil fremover også have fokus på den tidlige indsats i forhold til at bremse tilgangen af sygedagpenge over 26 uger, og der vil blive arbejdet med en optimering af den tidlige indsats. Jobcenteret vil ligeledes have fokus på, at flere ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kræver et overordnet langsigtet perspektiv på indsatsen. Tilrettelæggelsen af indsatsen i målgruppen af ikke arbejdsmarkedsparate vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale Projekt LUCA Projektet satte fokus på kompetenceudvikling hos sagsbehandlere og på deres samarbejde med praktiserende læger og virksomheder. 16

17 og faglige kompetencer for den enkelte ledige, samt bidrage til at styrke det almene helbred. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Jobcenteret vil lave en tidlig og tæt indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. Jobcenteret vil implementere fastholdelsesprojektets erfaringer i indsatsen i forhold til sygedagpengemodtagere. Jobcenteret vil arbejde på, at borgere og virksomheder i højere grad bruger delvise raskmeldinger. Jobcenteret vil fortsat have fokus på de langvarige sygedagpengeforløb. Jobcenteret vil lave en arbejdsmarkedsrettet aktiv indsats i forhold til gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil ikke alene arbejde for, at målgruppen begrænses. Jobcenteret vil også arbejde for, at målgruppen har størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, således at afgangen fra ledighedsydelse og fleksjob til førtidspension begrænses. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til, at flest mulige borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil arbejde for at øge de lokale virksomheders kendskab til jobcenterets tilbud, samt gøre jobcenterets tilbud let tilgængelig for virksomhederne gennem hjemmesiden og elektronisk nyhedsbrev ( information om hjælpemidler, personlig assistance, delvis raskmelding m.m.) 3.3 Unge på offentlig forsørgelse skal i arbejde eller uddannelse I 2009 blev det, på baggrund af en iagttagelse af at der er behov for en koordineret indsats og fælles forståelse på tværs af indsatsområder, besluttet at formulere en tværgående unge-strategi for jobcenteret i løbet af Jobcenter Syddjurs har i foråret 2010 reorganiseret indsatsen i forhold til de unge. Dertil kommer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning organisatoriske er blevet knyttet tættere til jobcenteret. Ungeindsatsen vil have fokus på, at de unge faglærte hurtigst mulig får 17

18 stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de unge uden uddannelse motiveres og afklares i forhold til uddannelsesvalg. En større gruppe af unge på offentlig forsørgelse har andre problemer end ledighed, og i forhold til denne gruppe vil jobcenteret arbejde for, at de får mulighed for at få en arbejdsidentitet gennem en virksomhedsrettet indsats og på længere sigt en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, eventuelt gennem uddannelsesvalg. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Jobcenteret vil lave en differentieret indsats i forhold til de unge ledige (på ikke varig forsørgelse) med sigte på at give det rette arbejdsmarkeds- eller uddannelsesrettede tilbud til den enkelte unge. o De unge med en kompetencegivende uddannelse gives en tidlig og tæt kontakt med tilbud om jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. o de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse gives en tidlig og tæt kontakt, samt tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik, rettet mod at motivere til uddannelse og afklaring af uddannelsesvalg. Jobcenteret vil styrke samarbejdet med UU, blandt andet omkring afklaring af uddannelsesparathed. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag, inklusive tilbud om aktivering med personlig udvikling og mønsterbrydning som væsentlige elementer. Jobcenteret vil arbejde på at støtte de unge i at få en arbejdsidentitet: o De ikke arbejdsmarkedsparate / ikke uddannelsesparate unge ledige tilbydes forløb som inkluderer længerevarende virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i sammenhæng med en på længere sigt uddannelsesrettet indsats. Jobcenteret vil sammen med UU arbejde forebyggende ved at tilbyde unge årige uden skoletilknytning et arbejdsmarkedsrettet tilbud. Jobcenteret vil tage initiativ til samarbejde med LBR og ansøge om midler til udvikling og gennemførelse af et projekt, som har sigte på metodeudvikling, kompetenceudvikling og netværksdannelse blandt aktørerne i ungeindsatsen. - herunder forsøg med ny ungementor på tværs af jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. 18

19 Jobcenteret vil arbejde for at øge de lokale virksomheders kendskab til jobcenterets tilbud, samt gøre jobcenterets tilbud let tilgængelig for virksomhederne gennem hjemmesiden og elektronisk nyhedsbrev (information om virksomhedspraktik m.m.) 3.4 Ikke-vestlige indvandreree og efterkommere integreres på arbejdsmarkedet For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Jobcenteret vil lave en differentieret indsats i forhold til gruppen af ikkevestlige indvandreree og efterkommere. De ledige, der har de kompetencer der efterspørges, kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De, der ikke har de efterspurgte kompetencer, herunder de ufaglærte, motiveres og afklares for uddannelse/omskoling. Tilrettelæggelsen af indsatsen for de ikke-vestlige indvandreree og efterkommere, som ikke er arbejdsmarkedsparate vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer, samt bidrage til at styrke det almen helbred. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandreree og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenteret vil lave en helhedsorienteret og arbejdsmarkedsrettet integrationsindsats. o De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives en tidlig og tæt kontakt, samt en tidlig arbejdsmarkedsrettet indsats. o De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som ikke har de kompetencer, der efterspørges, gives en afklarende og opkvalificerende indsats arbejdsmarkeds- eller uddannelsesrettet. Jobcenteret vil søge at etablere et sprogskoletilbud i nærområdet med mulighed for kombination med virksomhedspraktik. Jobcenteret vil lave en overordnet strategi for en arbejdsmarkedsrettet integrationsindsats for flygtninge og indvandrere. Jobcenteret vil arbejde for at øge de lokale virksomheders kendskab til jobcenterets tilbud, samt gøre jobcenterets tilbud let tilgængelig for virksomhederne gennem hjemmesiden og elektronisk nyhedsbrev ( information om virksomhedspraktik i kombination med sprogkurser m.m.) 19

20 3.5 Jobcenterets virksomhedsstrategi Jobcenter Syddjurs har i vinteren 2009/10 arbejdet med en ny virksomhedsstrategi, og strategien implementeres i løbet af Den nye virksomhedsstrategi er udviklet på baggrund af en analyse af styrker og udviklingsområder i jobcenterets virksomhedsrelationer. Jobcenter Syddjurs virksomhedsstrategi vil fremadrettet have fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. Ambassadørfunktion: I forhold til kommunikation med virksomhederne skal jobkonsulenterne kunne fungere som ambassadører for hele Jobcenter Syddjurs og det fælles servicekoncept. Flere samarbejdsvirksomheder: Jobcenter Syddjurs skal være mere synlig over for en bredere kreds af virksomheder og styrke kommunikationen med virksomhederne i kommunen både med dem, der kender og bruger jobcentret, og med nye virksomheder. Målrettet og effektfuld kommunikation: Jobcenteret skal anvende et bredt spektrum af moderne kommunikationskanaler til virksomhederne og vil kommunikere målrettet og direkte med den enkelte virksomhedsleder. Desuden skal frontpersonalet være en mulig let indgang til jobcenteret for virksomhederne. Initiativer i forhold til de lokale virksomheder WEB-univers med dialogmuligheder: Jobcentret er via tilgængelig for virksomhederne 24 timer i døgnet og tilbyder målrettet kommunikation til borgere, virksomheder, samarbejdspartnere etc. Brugerne af hjemmesiden kan henvende sig til jobcenteret via en kontaktboks på hjemmesiden. Derudover sender jobcenteret nyhedsbrev til de virksomhedskontakter, der har meldt sig som interesserede modtagere Partnerskabsaftaler med kernekunder: Disse aftaler er målrettet eksisterende kunder med den hensigt at udvide samarbejdet i bredden. Aftalekonceptet er en skriftlig rammeaftale, der dækker flere samarbejdsmuligheder og udfyldes individuelt med virksomheden. Derudover etableres virksomhedscentre målrettet de svage ledige, hvor denne form vurderes som en gevinst i forhold kapacitet og samlet økonomi sammenlignet med andre typer samarbejde. 20

21 Kampagner: Metoden skal skabe fokus på et konkret tema i en afgrænset periode fra 2-8 uger. Der opstilles målbare mål for kampagnen og en konkret indsats i form af nyhedsbreve, annoncer, foldere/hand-out s, gå-hjem-møder og besøg af jobkonsulenter. Som ledelse/tilrettelægger udpeges en kampagnegruppe blandt jobkonsulenterne. Mulige emner til fremtidige kampagner: Jobnet.dk, lærlinge/elevpladser, fleksjob, Projekt Fastholdelse Offensiv mediestrategi: Mere medieomtale i lokale og landsdækkende medier, både via annoncering og casehistorier fra hjemmesiden samt planlagte kampagner og arrangementer, som giver mere synlighed og kendskab til Jobcenter Syddjurs ydelser. 21

22 4. Strategi og mål for at inddrage andre aktører Jobcenter Syddjurs viderefører den nuværende strategi for inddragelse af andre aktører i henhold til gældende lovgivning og rammeaftaler med andre aktører. Jobcenter Syddjurs udliciterer i forhold til de centrale udbud LVUudbuddet, serviceudbuddet og hurtigt i gang udbuddet. Dertil kommer, at Jobcenter Syddjurs i foråret 2010 har annonceret efter en partner til at indgå i et service-partnerskab omkring sygedagpengeopgaven. Der er forventning om, at en sådan aftale kan træde i kraft i løbet af Gruppen af sygedagpengemodtagere, som vil blive omfattet af partnerskabsaftalen, er ikke medtaget i nedenstående, da der ikke vil blive tale om en udlicitering af opgaven. 4.1 Målgrupperne for inddragelse af andre aktører Ledige med en lang videregående uddannede - LVU LVU-gruppe består af ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse af 5-6 års varighed. Det er lovbestemt, at alle ledige LVUere skal udliciteres til anden aktør. Det betyder, at ledige under 30 år og over 55 år skal udliciteres efter 4 mdr. ledighed og resten efter 7 mdr. I maj 2010 er 47 ledige i målgruppen udliciteret til anden aktør. LVU-udbuddet Ledige dagpengemodtagere med lang videregående uddannelse. Ledige under 30 år eller over 55 år udliciteres efter 4 måneders ledighed og resten efter 7 måneder. Serviceudbuddet Ledige dagpengemodtagere, der er 55 år eller mere, udliciteres efter 4 måneders ledighed. Hurtigt i gang udbuddet Nyledige dagpengemodtagere, som har været fuldt ledige i op til sammenhængende 12 uger - undtaget unge under 30 år, der ikke har kompetencegivende uddannelse, udliciteres inden 6 uger. Forsikrede ledige, der er fyldt 55 år I forlængelse af krisen har vi set, at de unge ufaglærte er hårdest ramt af ledighed, men tidligere erfaringer viser, at når den ældre del af arbejdsstyrken rammes af ledighed, har de generelt sværere ved igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcenteret har derfor valgt at fastholde tidligere strategi for udlicitering af denne gruppe for dels at fastholde fokus på den ældre del af arbejdsstyrken og for dels at sikre, at målgruppen får tilbudt andre og nye muligheder hos anden aktør. Det er forventningen, at denne indsats vil bidrage til at nedbringe ledigheden og fastholde de ældre ledige i arbejdsstyrken. I maj 2010 er 71 ledige i målgruppen udliciteret til anden aktør. Nyledige Erfaringer viser, at en tidlig og intensiv indsats har positiv effekt, i forhold til at ledige hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenter Syddjurs udliciterer gruppen af nyledige, som har været fuldt ledige i 12 sammenhængende uger (undtaget unge uden uddannelse), til en indsats 22

23 som omfatter 14 dages jobsøgningskursus og intensivt, individuelt kontaktforløb, efterfulgt af aktiveringsforløb. Samtaler afholdes hver anden uge i de første 17 uger af forløbsperioden, og aktiveringen er minimum af 13 ugers varighed og max. 32 uger. I maj 2010 er 145 ledige i målgruppen udliciteret til anden aktør. 4.2 Jobcenterets måltal for inddragelse af andre aktører Jobcenteret udliciterer LVU-målgruppen, som aktuelt udgør ca. 7 % af alle ledighedsberørte. Jobcenteret fortsætter udliciteringen af ledige, der er fyldt 55 år. Denne målgruppe udgør ca. 20 % af de ledighedsberørte. Dertil kommer, at jobcenteret udliciterer en gruppe nyledige til en tidlig og intensiv indsats hos anden aktør. I april 2010 er 13 % af de ledighedsberørte udliciteret til anden aktør. Indsatsmål A Jobcenter Syddjurs 10% af de ledighedsberørte forventes at påbegynde forløb hos andre aktører i 2011 Jobcenteret fastholder mål for udlicitering til anden aktør på samme niveau som