Vi kan godt. styre beskæftigelsesindsatsen

1 Vi kan godt styre beskæftigelsesindsatsen Det handler om...at sammenkæde ministermål, resultatmål og budget...at skabe ejerskab hos politikere og hos medarbejdere...at følge op på alle niveauer i organisationen...at fokusere på effekter 4 cases fra kommuner med gode erfaringer

2 Borgmesteren står på mål i Odsherred Konkrete mål og tæt politisk opfølgning på resultaterne. Den model har man brugt i Odsherred, og resultatet kan aflæses på bundlinjen. På kun et år barberede kommunen et forventet underskud på 32 millioner kroner på arbejdsmarkedsområdet ned til ca. seks millioner kroner. Det er politisk ejerskab, der virker og betaler sig. Det er vigtigt, at der bliver taget politisk ejerskab og medlederskab til indsatsen. For et år siden fik vi lavet en analyse, der viste, at hvis vi ikke gjorde noget, ville vi komme ud med et underskud i 2010 på 32 millioner kroner på beskæftigelsesområdet, fortæller borgmester Thomas Adelskov (A). I den situation kan man gøre to ting som byråd. Enten kan man sige Det må vi finde en løsning på og så overlade det til jobcenteret at finde ud af, hvordan. Eller også lægger vi en slagplan, hvor vi som politikere står på mål overfor både borgerne og medarbejderne, både i forhold til de indsatser, der laves og mindst lige så vigtigt de indsatser, der ikke laves. Vi valgte at gøre det på den sidste måde. teret skulle præstere på hvert område. For eksempel er målet for 2011, at antallet af sygedagpengesager over 52 uger ikke må overstige 45. Det har den fordel, pointerer Thomas Adelskov, at der bliver en politisk drøftelse af indsatsområderne, og vi kan jo se på statistikkerne, at vi klarer os rigtig godt på de indsatsområder, vi har udpeget. Det var vigtigt for Thomas Adelskov, at målene blev meldt klart og tydeligt ud både til kommunens borgere og jobcenterets medarbejdere. Han forklarer, at det Jeg har ikke set politikere bringe enkeltsager frem her i Odsherred, netop fordi det er os, der har besluttet, hvordan serviceniveauet skal være. Det giver ro hos både borgerne og medarbejderne, siger Thomas Adelskov. Politiske mål danner grundlag for budgettet De meget præcise politiske mål har været afgørende for, at det lykkedes for Odsherred at vende skuden på arbejdsmarkedsområdet. Budgettet for 2010 Vi står på mål overfor både borgerne og medarbejderne, både i forhold til de indsatser, der laves og mindst lige så vigtigt de indsatser, der ikke laves. Thomas Adelskov, borgmester Politisk tydelighed letter samarbejdet mellem borgere og medarbejdere Beskæftigelsesindsatsen holdt politisk flyttedag og kom til at ligge i økonomiudvalget, ifølge Thomas Adelskov for at understrege områdets store økonomiske betydning. Udvalget pegede på tre indsatsområder: Rettidighed, sygedagpenge og ungeindsats, og fastlagde nogle meget præcise mål for, hvad jobcen- bliver lettere for medarbejderne i jobcenteret at sige til en borger, at han ikke kan få dette eller hint ønske opfyldt, ligesom borgerne bedre forstår, at der er en sammenhæng mellem det, byrådet beslutter, og det der foregår i jobcenteret. Det politiske ejerskab til beskæftigelsesindsatsen har også dæmpet byrådspolitikernes tilbøjelighed til at bringe enkeltsager frem til forvaltningen. og 2011 blev lagt med den forudsætning, at de udmeldte mål blev indfriet. Gennem en simpel pris x mængde budgettering forudsatte udvalget for eksempel, at målet om maksimalt 45 sygedagpengesager over 52 uger blev nået. Den og andre sammenhænge mellem budget og mål blev forelagt medarbejderne i jobcenteret af borgmesteren selv. Da vi i økonomiudvalget havde besluttet os for strategien og

Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred 3 Foto: Liselotte Sabroe Jeg har ikke set politikere bringe enkeltsager frem her i Odsherred, netop fordi det er os, der har besluttet, hvordan serviceniveauet skal være. Det giver ro hos både borgerne og medarbejderne. Thomas Adelskov, borgmester indsatsområderne, bestemte jeg mig for at tage ud og tale med medarbejderne om det. Vi samlede medarbejderne og fortalte dem, hvilke indsatsområder, vi havde besluttet os for, og også, hvad baggrunden for det var. At det var en politisk beslutning, og ikke bare noget, der var opfundet på direktionsgangen eller i jobcenteret. Og da vi så havde nået målene, var jeg derude igen og give dem kage for at påskønne indsatsen, fortæller Thomas Adelskov. Politikerne følger op Både resultatmål og budgetmål bliver fulgt meget tæt. Hver måned redegør jobcenteret for indsatsen overfor økonomiudvalget. Det er ifølge Thomas Adelskov med til at fastholde det politiske engagement i beskæftigelsesindsatsen. Hvis måltallene ikke er gode nok, eller hvis budgettet begynder at vise svaghedstegn, bliver jobcenteret bedt om at lave en handlingsplan, der kan rette op på tingene, helst med mere end én løsning, for at give rum for politiske valg og prioriteringer. Tillægsbevillinger hører fortiden til, men omvendt er der også opmærksomhed på, at jobcenteret skal have den nødvendige pondus til at kunne levere de fastsatte mål. Da vi lavede planen i 2010, sagde jobcenteret, at de behøvede fem Nøgletal fra Odsherred: På et år er antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse faldet med 5,8 pct., mens der i gennemsnit er sket en stigning på 0,3 pct. i Odsherreds klynge På et år er der tilkendt 4,2 personer til førtidspension pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken. Gennemsnittet i klyngen er 6,5. medarbejdere mere for at kunne levere resultaterne. Vi besluttede i økonomiudvalget at bevilge de ekstra medarbejdere, så vi kunne komme i mål, forklarer Thomas Adelskov. ESSENSEN Tag politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen det giver luft til medarbejderne og ro på bagsmækken Følg tæt op, både på resultater og økonomi det styrker engagementet hos både politikere og administration Skab sammenhæng mellem mål og budget invester i indsatsen, så målene kan nås

4 Flerårige mål giver sammenhængende indsats Når en borger i Svendborg skal i aktivering, så har jobcenteret helt styr på, hvilke tilbud, der virker. Kodeordet er effektmålinger både i forhold til de tilbud, jobcenteret køber ude i byen og til de projekter, kommunen selv står for. Fra yngste medarbejder til den politiske top er der fokus på effekter og kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Og der styres efter flerårige mål. Lovgivningen og regelsættet ændrer sig hele tiden, siger John Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Svendborg. Inden vi når at indarbejde et sæt regler, er de blevet lavet om. Den stadige udfordring er, at vi i jobcenteret befinder os i en verden, hvor rammerne og målene hele tiden flytter sig. Jobcenter Svendborg har derfor, supplerer jobcenterchef Birgit Bagge, udformet en beskæftigelsesplan med en længere tidshorisont end de etårige beskæftigelsesplaner. Det har været svært for os at få den etårige beskæftigelsesplan til at blive levende i vores organisation, både i forhold til medarbejderne og politikerne. Mange af de udfordringer, vi står med langtidsledighed, ungdomsarbejdsløshed og svage kontanthjælpsmodtagere lader sig ikke løse på blot et år. Vi har været optaget af at lave en plan, der dækker en hel byrådsperiode. Det betyder, at vi får en kontinuitet i vores arbejde, at vi ikke hele tiden skal lave om og flytte kommaer, men kan koncentrere os om indholdet i vores indsats, forklarer Birgit Bagge. Styr på aktiveringen Det har også været en udfordring at skabe en dækkende og sammenhængende aktiveringsindsats. Ifølge John Jensen har det taget fire til fem år at skabe den systematik, der i dag præger kommunens aktiveringsindsats. Kodeordet er effektmåling, både i forhold til de tilbud, jobcenteret køber ude i byen og til de projekter, kommunen selv står for. Når vi annoncerer efter eksterne leverandører, stiller vi meget præcise krav til de effekter, vi vil have ud af forløbet. Det er så det, vi måler på efterfølgende. Hvis leverandørerne ikke lever op til målene, går vi i dialog med dem og spørger, hvorfor de ikke når de mål, vi har stillet op, fortæller Birgit Bagge. Svendborg s egne aktiveringstilbud retter sig hovedsageligt mod borgere, der er et stykke vej fra arbejdsmarkedet, for eksempel kontanthjælpsmodtagere i matchkategori to. Her anvender man progressionsmål. De enkelte projekter har opstillet mål for, hvad For politikerne blev det mere autentisk at høre medarbejderne fremfor som normalt bare ledelsen, John Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør de hver især kan bidrage med for at få bragt borgeren nærmere på arbejdsmarkedet. Målingen sker ved, at borgeren og en projektmedarbejder sammen drøfter, om de opstillede mål bliver nået. Det er et godt redskab, både for borgeren og for projekterne. Borgeren kan se, hvad formålet med aktiveringen er, og projektmedarbejderne får mulighed for at justere efter, hvad der virker godt og mindre godt. Det giver udvikling og borgertilfredshed, siger Birgit Bagge. Medarbejderne sidder med til bords Aktiveringstilbuddene i Svendborg bliver brugt flittigt, siger Birgit Bagge. Det skyldes, mener hun, at medarbejderne er med til at udvikle tilbuddene og til at følge op på dem. Processen er rykket tættere på den enkelte medarbejder. De har indflydelse på, hvad vi skal købe og

John Jensen. Økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør, Svendborg 5 Birgit Bagge, Jobcenterchef, Svendborg Foto: Malte Kristiansen Processen er rykket tættere på den enkelte medarbejder. De har indflydelse på, hvad vi skal købe og føler derfor også ansvar for at tilbuddene fungerer godt Birgit Bagge, jobcenterchef føler derfor også ansvar for at tilbuddene fungerer godt, forklarer hun. Det har også styrket medarbejdernes ejerskab til beskæftigelsesindsatsens mål og midler, at de som noget nyt har dialogmøder med politikerne. Her fortæller de om, hvordan verden ser ud med deres briller. Det har der været stor tilfredshed med både hos politikerne og hos medarbejderne, der her får mulighed for uden filter at tale med dem, der udstikker målene. For politikerne blev det mere autentisk at høre medarbejderne fremfor som normalt bare ledelsen, vurderer John Jensen. Birgit Bagge mener, at den stadige inddragelse af medarbejderne i udviklingen af indsatsen har banet vejen for en helt ny kultur i jobcenteret, præget af nysgerrighed og kreativitet. Vi har skabt en kultur, hvor man gerne vil være med. Hvis jeg tænker nogle år tilbage, hørte jeg tit bemærkninger som nej, det er en ekstraopgave, hvordan skal vi dog få tid til det? Det hører jeg aldrig mere. Vi er åbne overfor at få nye ressourcer ind i huset og på at prøve nye ting af. Medarbejderne Nøgletal fra svendborg På et år er 3,2 personer pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken blevet tilkendt førtidspension. Gennemsnittet i klyngen er 6,7. Fra januar til august 2011 er den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse 20,1 uger i Svendborg. Gennemsnittet er 22,2 uger. er blevet meget mere fleksible overfor nye opgaver, og det tror jeg er et resultat af, at de bliver draget med ind i processerne, siger hun. ESSENSEN Medarbejderne skal tage del i målstyring og opfølgning det fremmer arbejdsglæden, motivationen og ansvarligheden Brug effektmål, når I visiterer i tilbud det giver tilfredshed hos borgerne og udvikler indsatsen Lav flerårige mål det giver indsatsen dybde og perspektiv

6 Beskæftigelsesindsatsen er først og fremmest lokalpolitik I Vejle er der lokalpolitisk råderum på trods af den stramme statslige styring. Politikerne har taget beskæftigelsesindsatsen til sig og det er et politisk ansvar at tænke den lokale beskæftigelsespolitik sammen med erhvervspolitik, sundhed, uddannelse osv. Forvaltningens ansvar er at levere den indsats, som politikerne ønsker. Målet er at nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomster med 1.100 personer. Vejle s arbejdsmarkedschef Michael Petterson bruger energien på at handle på trods af den stramme statslige styring af beskæftigelsesindsatsen. Vi tager som alle andre udgangspunkt i de fire ministermål, og kan bestemt se en god mening i det siger han. Men selvom vi ønsker regler fjernet, så er der ingen tvivl om, at der er plads til lokalpolitiske prioriteringer. Han understreger, at en reel lokalpolitisk styring forudsætter en høj grad af tillid mellem politikere og forvaltning. Og den tillid er der, siger Christa Laursen, der er formand for Jobudvalget: Jeg skal gøre det, jeg som politiker er sat i verden for: Sætte den Jeg har siddet med i atten år og har oplevet forvaltninger sidde i hver deres lille kasse. Vi har brudt væggene ned og sagt: Nu arbejder vi sammen! Christa Laursen, formand for Jobudvalget, Vejle overordnede politiske dagsorden. Jeg kommer ikke rendende i forvaltningen i tide og utide, det har jeg slet ikke lyst til. Men jeg er altid velkommen og får altid svar, når jeg spørger om noget. Gensidig tillid, åbenhed og dialog skal bringe os videre frem. Og så er det vigtigt, at forvaltningen gør det muligt for politikerne at træffe politiske beslutninger, tilføjer Michael Petterson. Når man kigger rundt på referater fra beskæftigelsesudvalgsmøder, ser man tit formuleringen Til orientering eller til efterretning. Vi prøver virkelig at lægge os i selen for at lave beslutningsdagsordener. Politikerne skal have valgmuligheder. Gå på tværs af faggrænser Det politiske spillerum bliver også større, når politikerne bevidst tænker beskæftigelsesindsatsen i et bredere lokalpolitisk perspektiv. Byådet i Vejle har netop vedtaget en fireårig arbejdsmarkedspolitik, Job er vækst for alle, og vedtog ved samme lejlighed en ligeledes fireårig erhvervspolitik. Den røde tråd gennem det hele er erhvervspolitikken, fortæller Christa Laursen. Det er i det hele taget utrolig vigtigt at få tingene til at spille sammen. Jeg har siddet med i atten år og har oplevet forvaltninger sidde i hver deres lille kasse. Vi har brudt væggene ned og sagt: Nu arbejder vi sammen! Det fremgår entydigt, forklarer Michael Petterson, at udvalget vil have, at vi skal prioritere i forhold til uddannelsesinstitutionerne og sundhedsområdet og naturligvis også til familieområdet, erhvervsområdet og til handicapområdet. Øvelser i tværfagligt samarbejde Arbejdsmarkedspolitikkens krav om tværfagligt samspil er ikke opstået af ingenting. Den bygger på indvundne erfaringer med at arbejde på tværs af forvaltninger. Ydelseskontoret er blevet flyttet fra borgerservice til arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcenteret arbejder sammen med Handicapafdelingen om kontaktpersonordningen, Voksenservice råder over jobkonsulenter, der er lønnet i Jobcenteret, og Jobudvalget har som konsekvens af sin ungestrategi afsat penge til EGU-indsatsen, der spiller sammen med STU og andre ordninger i Skoleforvaltningen. Som eksempel på samspillet mellem erhvervspolitikken og beskæftigelsesindsatsen nævner Michael Petterson Vejle s Servicecenter for ny arbejdskraft. Her arbejder jobkonsulenter, økonomisagsbehandlere, erhvervsrådgivere og borgerservicemedarbejdere sammen om at hjælpe virksomheder og arbejdstagere til rette, når de flytter til Vejle. Det startede for tre år siden. I anden fase, som vi indledte for et år siden, koblede vi skolerne, fami-

Michael Petterson arbejdsmarkedschef, Vejle 7 Foto: Malte Kristiansen vi skal prioritere i forhold til uddannelsesinstitutionerne og sundhedsområdet og naturligvis også til vores egne folkeskoler og til handicapområdet. Michael Petterson, arbejdsmarkedschef lierådgivningen og biblioteket på i erkendelse af, at det jo er en hel familie, der kommer til kommunen. Vi skal nu i gang med trin 3, der i tråd med en af målsætningerne i vores erhvervspolitik skal gøre os bedre til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og vidensvirksomheder til Vejle, fortæller han. Kolde og varme hænder Den nye beskæftigelsespolitik skal bringe antallet af mennesker på offentlig forsørgelse ned med 1.100 mennesker i løbet af de næste fire år. Det kræver investeringer, understreger Christa Laursen. Blandt andet er det væsentligt at have en god stabsfunktion. Og det har vi, konstaterer hun. Michael Petterson uddyber: Vi har valgt at have en stab, men vi har også forholdt os til, hvad den skal have af kompetencer. Og vi skifter de kompetencer i takt med, hvad politikerne ønsker, vi skal arbejde med. Et af politikernes ønsker er, at vi kan differentiere vores indsats så vi kan koncentrere os om at sætte ind dér, hvor borgerne har størst behov for hjælp. Derfor har vi en digitaliseringsmedarbejder, der blandt andet skal sørge for, at de borgere, der kan klare sig selv, i videst muligt omfang får digitale løsninger, der passer til netop deres behov. På samme måde har vi en medarbejder, der skal arbejde for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til kommunen, der er et politisk indsatsområde både for beskæftigelsesindsatsen og erhvervspolitikken forklarer han og fortsætter: I staben har vi ansat en kvalitetsmedarbejder til forbedring af effekt, tilfredshed, økonomi og progression i tilbuddene for syge og ledige for at omsætte en politisk vedtaget kvalitetsstrategi. Michael Petterson tilføjer, at han ikke giver meget for diskussionen om varme kontra kolde hænder: Mine stabsmedarbejdere gør en forskel både for borgerne og politi- Nøgletal fra vejle: På et år er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet med 1,7 pct. i Vejle På et år er andelen af de aktiverede dagpengemodtagere, der er i beskæftigelse 3 måneder efter endt aktivering, steget fra 25,3 til 29,1 pct. kerne, for de leverer det, politikerne vil have. De er lige så meget varme hænder som den mentor, der arbejder i et bofællesskab, hvor der bor ledige. Vi skal generelt være opmærksom på at løse opgaven med så få hænder som muligt. ESSENSEN Ministermålene er et godt udgangpunkt for den lokale indsats men de skal spille sammen med lokalpolitiske udviklingsmål Giv politikerne reelle valgmuligheder de skal have så stort et politisk spillerum som muligt Skab sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og andre politikområder det øger det lokalpolitiske råderum Kolde hænder luner også sørg for at have en kompetent og fleksibel stabsfunktion

8 Får vi nok for pengene? Målet er at få den ledige borger i job. Men hvordan gør man det bedst og billigst? I Esbjerg finder de balancen gennem tæt opfølgning på flere niveauer. Fx satte Esbjerg lup på revalideringsindsatsen, der blev ændret, så resultatmålingerne nu viser, at revalideringsindsatsen er blevet både bedre og billigere. Hvert år sætter Jobcenter Esbjerg fokus på et eller to af de mange indsatsområder, centeret arbejder med. Det kan være ungeindsatsen, førtidspension eller lægeerklæringer. Målet er altid at gøre indsatsen bedre og billigere. Det er vigtigt hele tiden at kigge ind i maskinrummet og spørge: Får vi nok ud af det, vi gør? Får vi nok for pengene? Kernen i vores opfølgningsindsats er forbedring. Det foregår i en balance mellem at spare penge og fortsat lave en indsats, der har høj kvalitet. Vores budget, vores mål og vores resultater skal hænge sammen erklærer jobcenterchef Lise Willer. For et par år siden lå vores udgifter til revalidering langt over gennemsnittet. Vi havde flere og længerevarende revalideringssager end andre kommuner, og vores succésrate var heller ikke god nok. For få af revalidenderne kom i arbejde. Det løste vi ved at lave flere revalideringsforløb i virksomheder, der manglede arbejdskraft. Vi valgte virksomhederne ud ved at se på Beskæftigelsesregionens liste over brancher med mangel på arbejdskraft. Vi fik kortere forløb, og langt flere revalidender kom i arbejde, eksemplificerer Lise Willer. Listeledelse I den daglige opfølgning er lister og dialog omdrejningspunktet. En intensiv listeføring forebygger, at Esbjerg mister statsrefusion eller har unødigt høje udgifter på et område. For eksempel skal sagsbehandlerne opgøre, hvor mange lægeerklæringer, de indhenter, og hvad de koster. Den praksis har på et år sparet Esbjerg for tre millioner kroner. Sagsbehandlerne får også udleveret lister, der viser, om de har overholdt tidsfristerne for samtaler og aktivering. Hvis tidsfristerne er overskredet, står det på listen, hvor mange penge overskridelsen har kostet kommunen i tabt statsrefusion. Jeg plejer at sige, at vi udøver listeledelse i Jobcenter Esbjerg, siger Lise Willer. Men listerne får aldrig lov at stå alene, de skal følges op af dialog. Der kan være mange gode grunde til, at en medarbejder ikke lever op til de mål, vi har sat os. Sygdom kan være én forklaring, stress en anden, manglende overblik en helt tredje. Meningen med listerne er ikke at dunke medarbejderne oven i hovedet, det er at blive i stand til at rette op på fejl. Mange af vores borgere har lang vej til arbejdsmarkedet, og det er også vigtigt, at vi kan se resultater i de sager, hvor fremskridtene er små Lise Willer, jobcenterchef Resultaterne skal frem i lyset Jobcenter Esbjerg arbejder på at blive bedre til at måle på resultater. Selvom det da giver god mening at tale med borgerne hver tredje måned og at sikre, at de får aktiveringstilbud, når de har ret til at få dem, har vi brug for at blive bedre til at måle på vores resultater. ITunderstøttelsen på resultatmålingen er desværre ikke så god som den er på procesmålingen. Vi kan få resultatmålinger for, hvor mange der kommer i job og uddannelse, men mange af vores borgere har lang vej til arbejdsmarkedet, og det er også vigtigt, at vi kan se resultater i de sager, hvor fremskridtene er små, siger Lise Willer. Jobcenter Esbjerg er derfor i gang med at udvikle en systematisk resultatmåling for netop den gruppe af borgere. I samtalerne med borgerne tager sagsbehandlerne to temaer op, som borgeren skal arbejde med. Det kan være misbrug, økonomi, konflikthåndtering, motivation eller noget helt femte. Til næste samtale skal der så være sket fremskridt på de aftalte punkter. Selvom metoden endnu er ny, kan vi se, at den giver os mulighed for at udvikle vores indsats. Vi kan for eksempel se, om vi er gode nok til at motivere vores borgere. Hvis vi ikke er, skal vi måske til at tale mere med dem om, hvorfor det er vigtigt at komme i arbejde. Når vi

Lise Willer, Jobcenterchef, Esbjerg 9 Foto: Malte Kristiansen Listerne får aldrig lov at stå alene, de skal følges op af dialog. Meningen med listerne er ikke at dunke medarbejderne oven i hovedet, det er at blive i stand til at rette op på fejl. Lise Willer, jobcenterchef fokuserer på de små fremskridt bliver værdien af aktiveringen synlig for borgeren, og sagsbehandlerne får større arbejdsglæde, når de kan se, at deres indsats bærer frugt, vurderer Lise Willer De forbundne kar Lise Willer arbejder også på at skabe synlighed omkring det fænomen, der kaldes de forbundne kar. Reducerer man antallet af borgere på én ydelse, sker der som oftest det, at de dukker op et andet sted i systemet. Derfor følger vi bevægelserne mellem sagstyperne nøje og har udviklet et princip for de bevægelser: Hvis en sag flytter sig fra et område til et andet, skal den flytte sig til et billigere område. Det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre, men det er noget, vi gør meget ud af på vores sagsmøder, hvor vi typisk drøfter sager, som vi skal afslutte, forklarer Lise Willer. Sammenhængene mellem de forskellige sagstyper er også på dagsordenen, når budgettet lægges. Ændringer i målsætninger for ét område giver ofte øgede udgifter på et andet område, siger Lise Willer: I budgettet for 2011 har vi forudsat et fald i tilkendelser af førtidspensioner med 40 sager om året. Det skal ikke gå ud over borgerne, og vi har derfor lavet et udviklingsforløb, hvor vi skaber en indsats for de borgere, der får afslag på førtidspension. Nøgletal fra esbjerg: På et år er antallet af nytilkendelser til førtidspension faldet med 18 pct. i Esbjerg På et år er antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse faldet med 4,5 pct. ESSENSEN Mål både på processer og resultater ingen af delene kan stå alene Giv medarbejderne overblik over centrale nøgletal og indblik i de økonomiske konsekvenser af deres sagsbehandling Vær opmærksom på sammenhængene mellem de forskellige sagstyper satser I ét sted, har det konsekvenser andre steder Mål og opfølgning skal matche de reelle forhold lav differentierede og realistiske mål for de forskellige sagstyper

10 Hvad er essensen? De fire cases i denne pjece har alle det til fælles, at de fortæller historien om, at beskæftigelsesindsatsen kan styres men at det kræver en sammenhængende indsats, hvor der sikres en rød tråd fra politisk fastsatte mål til medarbejdernes daglige arbejde. Nedenfor ses de centrale anbefalinger til styringen af beskæftigelsesindsatsen fra de fire cases: Tag politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen det giver luft til medarbejderne og ro på bagsmækken Skab sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og andre politikområder det øger det lokalpolitiske råderum Vær opmærksom på sammenhængene mellem de forskellige sagstyper satser I ét sted, har det konsekvenser andre steder Skab sammenhæng mellem mål og budget invester i indsatsen, så målene kan nås Medarbejderne skal tage del i målstyring og opfølgning det fremmer arbejdsglæden, motivationen og ansvarligheden Følg tæt op, både på resultater og økonomi det styrker engagementet hos både politikere og administration Find mere inspiration til styring af beskæftigelsesindsatsen på KL s hjemmeside: www.kl.dk/raaderum Nøgletal til brug for opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Nøgletal er helt centrale redskaber i en systematisk og effektiv resultatopfølgning, og gør det muligt for kommunalbestyrelsen løbende at få overblik over kommunens resultater på beskæftigelsesområdet. Men nøgletal fortæller ikke hele sandheden og bør derfor ikke stå alene. Klarer kommunen sig ikke tilfredsstillende på et eller flere nøgletal, er det derfor af afgørende betydning, at kommunen trænger dybere ned i tallene og finder ud af præcist, hvilke elementer i beskæftigelsesindsatsen, der evt. halter. Kun på denne måde bliver kommunen i stand til at handle på baggrund af de utilfredsstillende resultater. Nedenfor har KL udvalgt syv nøgletal, som kan give kommunalbestyrelsen et overordnet billede af kvaliteten af kommunens beskæftigelsesindsats på tværs af alle ydelser. For alle syv nøgletal er det afgørende både at følge op på: ns niveau og udvikling ns niveau og udvikling i forhold til gennemsnittet i Beskæftigelsesministeriets klynger. Hvordan ser nøgletallene ud for din kommune? Nøgletal for det samlede beskæftigelsesområde Forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken i kommunen Forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken Besparelsespotentiale (1) A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob (2) Førtidspension På tværs af alle ydelser (1) Besparelsespotentialet er opgjort under Resultatrevisionen på www.jobindsats.dk (2) På nuværende tidspunkt kan forsørgelsesudgifterne pr. person i arbejdsstyrken til fleksjob ikke trækkes i www.jobindsats.dk.

A-dagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Kontant- og starthjælp Forsørgelsesudgifter pr. person Fleksjob På tværs (2) af alle ydelser Forsørgelsesudgifter i arbejdsstyrken i kommunen pr. person Sygedagpenge Førtidspension i arbejdsstyrken i kommunen I A-dagpenge dialog med et netværk af tolv kommuner har KL Ledighedsydelse desuden A-dagpenge På tværs udpeget af alle ydelser 22 nøgletal, som tilsammen giver et Kontant- dybere og indblik starthjælp Fleksjob (2) i beskæftigelsesindsatsen på de enkelte Kontant- ydelsesområder. og starthjælp Sygedagpenge Førtidspension rne Sygedagpenge kan anvende nøgletallene til at styrke Ledighedsydelse dialogen i På pct. tværs af arbejdsstyrken omkring af alle ydelser beskæftigelsesindsatsen. Ledighedsydelse Fleksjob (2) Også Andel her forløb er med det vigtigt en at se på både niveau og Fleksjob (2) udvikling varighed Førtidspension over for kommunen. 26 uger i Førtidspension pct. af arbejdsstyrken Andel På tværs i beskæftigelse af alle ydelser 3 mdr. Andel efter endt På tværs forløb forløb af alle med på ydelser en ydelsen Andel i beskæftigelse Nøgletal Andel 3 mdr. efter for endt a-dagpenge aktivering i pct. af i beskæftigelse arbejdsstyrken 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet aktivering varighed i beskæftigelse over 26 uger 3 mdr. efter endt aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere i Andel under pct. af aktiverede 30 arbejdsstyrken år efter endt forløb på i ydelsen i virksomhedsrettet pct. af arbejdsstyrken aktivering Andel i beskæftigelse Andel varighed Udvikling forløb over i fuldtidsmodtagere med 26 uger 3 mdr. efter endt aktivering en varighed under 30 over år 26 uger Andel aktiverede i Andel efter endt i beskæftigelse forløb på ydelsen virksomhedsrettet aktivering 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel i beskæftigelse Udvikling i fuldtidsmodtagere Andel 3 mdr. i efter beskæftigelse endt aktivering under 30 år 3 mdr. efter endt aktivering Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet aktiverede i aktivering virksomhedsrettet aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere Udvikling under Andel 30 forløb i år fuldtidsmodtagere med en under varighed 30 over år 26 uger Andel efter endt forløb forløb med på en ydelsen Andel i beskæftigelse Nøgletal Andel 3 mdr. i efter beskæftigelse for endt kontant- aktivering 3 mdr. og starthjælp efter endt forløb på ydelsen Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet i beskæftigelse aktivering 3 mdr. efter endt aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere i Andel under pct. af aktiverede 30 arbejdsstyrken år efter endt forløb på i ydelsen i virksomhedsrettet pct. af arbejdsstyrken aktivering Andel i beskæftigelse Andel varighed Udvikling 3 mdr. forløb over efter i fuldtidsmodtagere endt med 26 uger aktivering en varighed under 30 over år 26 uger Andel aktiverede i Andel efter endt virksomhedsrettet i beskæftigelse forløb på ydelsen aktivering 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel i beskæftigelse Udvikling i fuldtidsmodtagere Andel 3 mdr. under i efter 30 beskæftigelse endt aktivering år 3 mdr. efter endt aktivering Andel aktiverede i Andel virksomhedsrettet aktiverede i aktivering virksomhedsrettet aktivering Udvikling i fuldtidsmodtagere Udvikling under 30 i år fuldtidsmodtagere under 30 år Forsørgelsesudgifter pr. person Forsørgelsesudgifter i arbejdsstyrken pr. person i arbejdsstyrken Nøgletal for sygedagpenge Andel varighed forløb over med 52 uger en Andel efter endt forløb på ydelsen i pct. af forløb arbejdsstyrken med en varighed over 52 uger Andel på førtidspension Andel 6 mdr. efter endt forløb varighed i beskæftigelse over 26 uger 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen i Andel pct. af på arbejdsstyrken varighed over førtidspension 52 uger i 6 pct. mdr. af efter arbejdsstyrken endt forløb Andel varighed forløb over med 26 uger en Nøgletal efter endt forløb ledighedsydelse på ydelsen Andel på førtidspension Andel varighed forløb over med 52 uger 6 en i pct. mdr. af efter arbejdsstyrken endt forløb varighed over 52 uger Andel efter endt i beskæftigelse forløb på ydelsen 3 mdr. efter endt forløb på ydelsen Andel i pct. af på arbejdsstyrken førtidspension Andel 6 mdr. på efter førtidspension endt forløb 6 mdr. efter endt forløb i Andel pct. af forløb arbejdsstyrken med en Nøgletal for fleksjob pct. af arbejdsstyrken Andel varighed forløb over med 26 uger en Antal nytilkendelser pr. 1.000 personer ml. 15 og 65 år Antal nytilkendelser pr. 1.000 personer ml. 15 og 65 år Nøgletal for førtidspension Antal nytilkendelser pr. 1.000 personer ml. 15 og 65 år Antal nytilkendelser pr. 1.000 Antal personer nytilkendelser ml. 15 og 65 pr. 1.000 år personer ml. 15 og 65 år Besparelses- Besparelsespotentialpotentiale (1) (1) 11 klyngen

12 Vi står på mål overfor både borgerne og medarbejderne, både i forhold til de indsatser, der laves og mindst lige så vigtigt de indsatser, der ikke laves. Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Jeg har siddet med i atten år og har oplevet forvaltninger sidde i hver deres lille kasse. Vi har brudt væggene ned og sagt: Nu arbejder vi sammen! Christa Laursen, formand for Jobudvalget i Vejle Den stadige udfordring er, at vi i jobcenteret befinder os i en verden, hvor rammerne og målene hele tiden flytter sig John Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Svendborg Det er vigtigt hele tiden at kigge ind i maskinrummet og spørge: Får vi nok ud af det, vi gør? Får vi nok for pengene? Lise Willer, jobcenterchef i Esbjerg Yderligere information findes på www.kl.dk/raaderum Kontakt Fuldmægtig Ole Rejnhold Daugaard på telefon 3370 3531 eller på mail: ord@kl.dk