Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund Folkeskolen skal forberede til videre uddannelse mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Vision for en endnu bedre folkeskole Vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien En fagligt stærk folkeskole for alle med fokus på dansk og matematik En længere og mere varieret skoledag Behov for et stort skridt efter mange små En fælles opgave
Tre klare mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Strukturændringer Selvstændige institutioner til en enhed Fællesledelse Ændrede arbejdstider for det pædagogiske personale
Flere timer i en sammenhængende, aktiv og varieret skoledag En skoledag fra kl. 8.00 14.00 for børnehaveklassen 3. klasse En skoledag fra kl. 8.00 15.00 for 4. til 6. klasse En skoledag fra kl. 8.00 15.30 for 7. til 9. klasse
Flere fagfaglige timer Mere tid til fagene Engelsk 1.-2. klasse Dansk 4.-9. klasse Matematik 4.-9. klasse Praktisk/musiske fag 3. og 6. klasse Natur/teknik 4.-5. klasse Valgfag 7. klasse
Aktivitetstimer med lærere og pædagoger Fagligt understøttende aktiviteter, for eksempel i form af praktiske projektforløb om faglige temaer og øvelser Motion og bevægelse hver dag (45 minutter), der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration Aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling. Lektiehjælp og faglig fordybelse
Den åben skole Samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtes til at indgå i et gensidigt samarbejde Reformen fremhæver både sociale og faglige grunde til at styrke skolens samarbejde med det omgivende samfund Samarbejdet skal fremme den lokale sammenhængskraft og medvirke til, at eleverne stifter bekendtskab med det omgivende samfund og dets muligheder
Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen Øget inddragelse af elever og forældre og fokus på trivsel Mere inddragelse af it og udvikling af digitale læringsformer
Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere Mål om at lærerne skal undervise i de fag, hvor de har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i 2020 Efteruddannelse af lærere og pædagoger Kompetenceudvikling for ledere Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder Korps af læringskonsulenter
Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Klare nationale mål for folkeskolens udvikling Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler, eksempelvis: Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallene for folkeskolen Forenkling af elevplaner og de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolen
To skoleår bag os hvor er vi? Implementering og lokale tilpasninger stadig i gang. Kan være en nødvendig proces, men kan også skabe usikkerhed Stor forskel på implementeringen af nye elementer nogle er langt med f.eks. bevægelse, åben skole og inddragelse af pædagoger, andre ikke særlig langt Udfordringer med forberedelse (gælder både lærere og pædagoger), pædagogerne oplever nogle steder at de ikke får afsat tid til forberedelse af undervisning og koordination med lærere.
Skolernes fritidstilbud er udfordret af den længere skoledag, hvilket visse steder har ført til fyringer. Andre steder har man gjort mere ud af synliggøre SFO ens værdi med henblik på at bibeholde eleverne. Udfordringer i forhold til manglende pædagogisk ledelse af pædagoger, og dermed manglende forståelse for pædagogiske kompetencer og behov for samarbejde
De nye rammer understøtter øget behov for pædagogiske kompetencer, og pædagogerne føler sig generelt motiverede af muligheden for at indgå mere aktivt i skoledagen. Blandede erfaringer med øget samarbejde mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne oplever problemer med manglende inddragelser på skoler, hvor der ikke har været afsat øremærket tid til sparring og koordinering med lærerne. Samarbejdet fungerer oftest bedst i indskolingen, mens udfordringerne vokser på mellemtrinet og i udskolingen.
Nye opgaver til pædagogerne, såsom understøttende undervisning, hvilket stiller nye krav. Ikke alle pædagoger føler sig tilstrækkeligt klædt på, hvorfor skolernes fokus på opkvalificering er afgørende. Skolernes fritidstilbud er udfordret af den længere skoledag, hvilket visse steder har ført til fyringer. Andre steder har man gjort mere ud af synliggøre SFO ens værdi med henblik på at bibeholde eleverne. Udfordringer i forhold til manglende pædagogisk ledelse af pædagoger, og dermed manglende forståelse for pædagogiske kompetencer og behov for samarbejde
Det videre forløb Tidlig indsats Revision af lærerplanerne i institutionerne Følgeforskning