Kortlægning af jobfokus i den aktive indsats Beskæftigelsesregion Nordjylland Aalborg 6. december 2010
Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål... 3 2. Den samlede vurdering og de overordnede udfordringer.... 4 Hovedkonklusioner fra kortlægningen... 7 Tidlig indsats:... 7 Virksomhedsrettet aktivering:... 8 Jobsøgningsforløb:... 8 Særligt tilrettelagte forløb:... 9 3. Kortlægning og analyse af jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats... 9 Kvantitativt overblik over jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats...10 Kvalitativ analyse og vurdering...11 4. Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af virksomhedsrettede aktive tilbud...13 Kvantitativt overblik over anvendelsen af virksomhedsrettede aktive tilbud generelt, herunder virksomhedscenterkampagnen....13 Jobcentrenes kontakt og service til virksomhederne...17 Samarbejde med virksomheder om aktive tilbud...18 Virksomhedscentre...19 Jobrotation og jobrotationslignende projekter...21 5. Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af jobsøgningsforløb...21 Kvalitativ analyse og vurdering...21 6. Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af særligt tilrettelagte forløb...22 Særligt tilrettelagte projekter med jobsøgning og virksomhedstilbud...23 Indhold og progression...25 Organisering og udvikling af de særligt tilrettelagte forløb...26 2
1. Indledning, baggrund og formål Som led i Ministerens handlingsplan for en jobrettet aktiv indsats har Beskæftigelsesregion Nordjylland i samarbejde med regionens jobcentre gennemført en kortlægning af jobfokus i den aktive indsats. Formålet med kortlægningen er at beskrive, fastholde og styrke jobfokus i den aktive indsats. Overordnet set er det Beskæftigelsesregion Nordjyllands vurdering, at de nordjyske jobcentre tilbyder aktive tilbud til samtlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, og at samtlige jobcentre arbejder på at udvikle tilbuddene med henblik på at styrke det jobrettede fokus for samtlige målgrupper. Målgruppen for denne kortlægning er dog kun dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere såvel jobklare som indsatsklare. Kortlægningen fokuserer på fire kerneområder i den aktive indsats: 1. Tidlig indsats 2. Virksomhedsrettet aktivering 3. Jobsøgningsforløb 4. Særligt tilrettelagte forløb Hovedfokus i kortlægningen er den hidtidige indsats i 2010, men samtidig er jobcentrenes planer og strategier for den fremadrettede indsats også inddraget. Kilderne til kortlægningen er Jobindsats.dk, jobcentrenes beskæftigelsesplaner, øvrigt materiale for eksempel aktiveringsstrategier og opfølgningsmanualer i forhold til anden aktør, som jobcentrene velvilligt har sendt til Beskæftigelsesregionen i forbindelse med kortlægningen, samt viden, som bygger på drøftelserne mellem Beskæftigelsesregionen og jobcentrene både på de individuelle dialogmøder i løbet af september måned og senest på et af de kvartalsvise møder mellem Beskæftigelsesregionen og forvaltnings- samt jobcenterchefer ligeledes i september måned. Endelig har såvel sekretariatsmedarbejdere samt andre medarbejdere på jobcentrene bidraget med informationer. De lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for indsatsen er givet og er derfor ikke en del af denne kortlægning. Det er Beskæftigelsesregionens plan, at der i forlængelse af kortlægningen skal afholdes et seminar med de nordjyske jobcentre, hvor den viden, som kortlægningen har afdækket, og ikke mindst de gode eksempler skal på dagsordenen. Ligeledes har Beskæftigelsesrådet planlagt en konference med de lokale beskæftigelsesråd og de politiske udvalg i begyndelsen af januar 2011, hvor aktiveringsindsatsen også bliver et tema. Indledningsvis skal det også påpeges, at rammerne for jobcentrenes indsats i 2011 som følge af aftalen mellem Regeringen, DF, LA og KD er ændret væsentligt i forhold til de hidtidige rammer. Gennem en effektivisering af refusionssystemet tilskyndes jobcentrene til at have endnu stærkere fokus på den virksomhedsrettede aktivering og ordinær uddannelse. 3
2. Den samlede vurdering og de overordnede udfordringer. I dette afsnit sammenfattes konklusionerne fra kortlægningen af de fire områder, der er i fokus - tidlig indsats, virksomhedsrettet aktivering, jobsøgningsforløb samt særligt tilrettelagte forløb. Indledningsvis gives en overordnet vurdering af jobcentrenes tilgang til et jobrettet fokus i indsatsen, kvalitet i ydelserne til borgerne samt de udfordringer, som jobcentrene oplever i tilrettelæggelsen af indsatsen. Jobcentrene har fokus på, at målet med aktiveringsindsatsen er job En gennemgang af jobcentrenes beskæftigelsesplaner for 2010 og 2011 viser en række gennemgående træk i tilgangen til indsatsen i 2010 og planerne for indsatsen i 2011. Det er en overordnet målsætning at få de ledige i job hurtigst muligt, så vidt muligt i ordinært job. Derfor er der også i mange beskæftigelsesplaner fokus på jobmulighederne både lokalt og i det større arbejdskraftopland. Der lægges vægt på, at arbejdsmarkedsbalancen er retningsgivende i indsatsen, særligt hvis der tilbydes opkvalificering som en del af indsatsen, og der er fokus på, at mobilitet er vigtig såvel geografisk som faglig. Jobcentrene har opmærksomhed på, om de ledige er tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet og tilrettelægger deres indsats herefter. Nogle ledige kan selv, nogle har kun brug for en begrænset støtte, mens andre er langt væk fra arbejdsmarkedet og har brug for en indsats, der via en række delmål og delindsatser skal føre den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet. En rettidig, tidlig og en individuelt tilpasset indsats er i fokus i indsatsen. Jobcentrene har fokus på en jobrettet indsats Det fremgår blandt andet af Beskæftigelsesregionens dialog med jobcentrene og af beskæftigelsesplanerne, at jobcentrene prioriterer de virksomhedsvendte aktiveringstilbud i indsatsen som praktik, løntilskud og virksomhedscentre højt. Voksenerhvervsuddannelsesforløb er også et prioriteret redskab, og stadig flere jobcentre etablerer jobrotationsprojekter. Det fremgår også af beskæftigelsesplanerne for 2010 og 2011, at den virksomhedsvendte indsats har højeste prioritet i strategien for indsatsen. Nedenfor samles der mere detaljeret op på hovedpunkterne fra kortlægningen af den jobrettede aktiveringsindsats. Det har været forventningen, at konjunkturerne ville gøre det vanskeligere at etablere virksomhedsrettede tilbud såvel i det offentlige og det private. Det har dog ikke været så vanskeligt, som forventet. En del jobcentre fortæller, at der særligt i den private sektor har været åbenhed i forhold til at tilbyde praktik- og løntilskudspladser på trods af konjunkturtilbageslaget. Det konstateres også, at der i mange virksomheder er velvilje i forhold til at vise et socialt ansvar blandt andet ved at indgå i etablering af virksomhedscentre. Det fremgår blandt andet af dialogen med jobcentrene, at uddannelse som hovedregel anvendes, hvis den er målrettet job på kort eller længere sigt. På det korte sigt anvendes opkvalificering typisk, når det er forudsætningen for et konkret job, hvis det er forudsætningen for et brancheskift, eller hvis der er mangelsituationer på det lokale arbejdsmarked jf. arbejdsmarkedsbalancen. Indsatsen for de ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som har brug for en indsats, som på længere sigt kan få dem i et ordinært eller støttet job, vil typisk være sammensat af flere delelementer, for eksempel afklarings- og motivationsforløb, styrkelse af personlige og almene kompetencer samt forløb som for eksempel praktik, løntilskud eller eventuelle kurser, som er mere mål- 4
rettet konkrete jobåbninger. Samtlige jobcentre har selvfølgelig, som loven også angiver, fokus på at få de unge i gang med en uddannelse. Jobcentrene har fokus på, at der skal være kvalitet og nytte i ydelserne til borgerne Mange kommuner har en overordnet strategi for, hvordan borgerne skal serviceres. Også fremadrettet er jobcentrene meget opmærksomme på relationen til borgerne. I flere af beskæftigelsesplanerne trækkes relationen til borgerne frem. Der er fokus på, at indsatsen skal være professionel og relevant. For eksempel fremhæver et jobcenter et værdigrundlag for mødet med borgeren, som understreger værdighed, ordentlighed og respekt og at der skal være gensidighed i denne tilgang. Andre jobcentre formulerer det på den måde, at der skal stilles målrettede og meningsfulde krav til borgeren, og at det skal sikres, at der er sammenhæng i indsatsen. Det er også gennemgående i samtalerne med jobcentrene på dialogmøderne, at borgerne skal behandles respektfuldt og ordentligt, at der skal være en individuel tilgang til den enkelte borger, samtidig med at målet for indsatsen skal være klart, nemlig hurtigst muligt i job. På dialogmøderne har Beskæftigelsesregionen blandt andet spurgt til, hvordan borgerne oplever jobcentrets service særligt på sygedagpengeområdet. Flere jobcentre fortæller, at de kun har modtaget få klager over aktivering af sygedagpengemodtagere. Undersøgelser af brugertilfredshed har vist, at borgerne er mere tilfredse med de aktive tilbud, når disse er afsluttet, end før de startede. Jobcentrene har fokus på nytten af aktiveringsstrategier og udmøntningsplaner En del af jobcentrene har udarbejdet en aktiveringsstrategi eller er i færd med at udfærdige den. Nogle jobcentre har lagt vægt på, at repræsentanter fra LBR (LO og DA) inddrages i arbejdet med at udarbejde en aktiveringsstrategi. Inddragelse af politikerne / parterne betyder, at der er større politisk forståelse for og opbakning til den strategi, der praktiseres i kommunen. Enkelte jobcentre understøtter implementeringen af en aktiveringsstrategi med uddannelse af medarbejderne for at understøtte, at der er en fælles forståelse af aktiveringsstrategien. I forhold til samarbejdet med anden aktør udarbejder jobcentret kravspecifikationer, der er løbende dialog mellem jobcentret og de andre aktører, og flere jobcentre har udarbejdet opfølgningsmanualer for at sikre viden om indsatsens målrettethed og effekt. Jobcentre tænker også i investeringsstrategier Efterhånden er ganske mange af de nordjyske jobcentre lykkedes med at få kommunalbestyrelsen med på en investeringsstrategi på det beskæftigelsespolitiske område. Kommunalbestyrelsen har besluttet at investere midler i at ansætte yderligere personaleressourcer eller købe ressourcer hos anden aktør med den begrundelse, at investeringen inden for et åremål vil medføre besparelser i den kommunale økonomi, eller at investeringen vil betyde, at jobcentret kan gennemføre en indsats, der lever op til de lovgivningsmæssige krav og derfor vil sikre, at kommunen opnår maksimal refusion for indsatsen. Denne investeringsmodel er først og fremmest praktiseret på sygedagpengeområdet, men enkelte jobcentre har også fået tilført ressourcer til jobcentret generelt med denne argumentation. Jobcentrene skal håndtere en række udfordringer i forhold til at levere en jobrettet indsats Beskæftigelsesregionen vurderer, at jobcentrene arbejder målrettet for at opnå en høj effekt af indsatsen forstået som ordinært job, at de virksomhedsvendte tilbud er højt prioriterede, og at jobcentrene har fokus på, at der skal være kvalitet i servicen til borgerne. 5
Det må dog konstateres, at jobcentrene arbejder under forskellige rammer og vilkår. Det handler blandt andet om jobcentrenes størrelse og dermed de ressourcer, jobcentret har til rådighed, udfordringerne på de lokale arbejdsmarkeder og udfordringer knyttet til sammensætningen af målgrupperne for jobcentrets indsats. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jobcentrene i arbejdet med at målrette indsatsen møder en række udfordringer. Her skal de hyppigst forekommende af disse udfordringer trækkes frem. Konjunkturerne har betydet, at antallet af ledige er øget voldsomt. For jobcentrene er det en særlig udfordring, at en stor gruppe har været ledige i længere tid, og derfor skal have gentagne aktiveringstilbud. Dette har givet jobcentrene udfordringer i forhold til at tilpasse organisationen og tilbudsviften, så den øgede volumen har kunnet håndteres, samtidig med at der er fokus på at leve op til kravene om rettidighed og levere kvalitet i indsatsen. Det har ikke været en let øvelse, og enkelte jobcentre beretter om, at dette aktiveringspres har medført, at fokus i en vis udstrækning er flyttet fra den individuelt tilrettelagte indsats. Dertil kommer, at jobcentrene har oplevet et økonomisk pres, fordi antallet af ledige er øget. Dette har været medvirkende til, at jobcentrene har fået et større fokus på at tilrettelægge indsatsen, så kommunen kan hente størst mulig refusion. Endvidere beretter jobcentrene, at konjunkturtilbageslaget og ledighedsudviklingen har ramt de svagere grupper særligt hårdt, og de konstaterer, at det er blevet vanskeligere at assistere de ledige med at finde job. Kommunernes betrængte økonomi har betydning for jobcentrenes ressourcer. Flere jobcentre har måttet eller skal reducere medarbejderstaben. Nogle steder har politikken været, at et ledigt job først måtte genbesættes efter tre måneder. Omvendt har denne situation gjort det endnu mere tydeligt, at det er vigtigt, at ledelsen i jobcentrene formår at gøre de økonomiske styringsredskaber på det beskæftigelsespolitiske område forståelige for politikerne. Budskabet er, at en investering i den beskæftigelsespolitiske indsats kan betale sig på det lange sigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er målgrupper, der udgør en helt særlig udfordring for jobcentrene. Det kan for eksempel være borgere med ADHD, misbrugsproblemer og voldelige borgere. Udfordringen består i, at det er meget dyrt at etablere de rette specialiserede tilbud for disse målgrupper, og for de mindre jobcentre kan målgruppen være så lille, at det ikke er muligt at etablere egne tilbud. Store faglige krav, ny lovgivning, problemer med IT-understøtningen med videre stiller jobcentrene over for personalemæssige og organisatoriske udfordringer. Dertil kommer, at der på ganske mange af de nordjyske jobcentre har været adskillige skift i ledelsesbemandingen siden kommunalreformen. Flere jobcentre har også berettet om vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede sagsbehandlere. Som det blandt andet fremgår af dialogen med jobcentrene, har jobcentrene fokus på at opkvalificere medarbejderne og tilpasse arbejdsgangene i jobcentret, så arbejdsgangene bliver så effektive som muligt, samtidig med at der sikres kvalitet i og effekt af indsatsen, herunder at de ledige får de tilbud, de har krav på. For mange jobcentre er der tale om rimelig store omstillingsprocesser, som også indebærer, at der sættes fokus på medarbejdernes holdninger og kompetencer samt den kultur, der præger det pågældende jobcenter. Det er samtidig tydeligt, at jobcentrene prioriterer at deltage i de fælles arrangementer og netværk, som igangsættes af Beskæftigelsesregionen for at styrke medarbejderens viden og baggrund. 6
Samspillet og samarbejdet med såvel eksterne som interne parter om gennemførelsen af indsatsen er også et område, der stiller jobcentrene over for en række udfordringer. o En del af de nordjyske jobcentre har indgået aftale med de lokale LO-kasser om indsatsen i den første ledighedsperiode for visse dagpengemodtagere. Der er blevet brugt mange ressourcer på at indgå samarbejdsaftaler, og jobcentrene var spændte på, hvordan aftalerne ville blive udmøntet i praksis særligt på hvor mange ønsker om uddannelsestilbud, der ville være i udkastene til de lediges jobplaner. Flere jobcentre fortæller nu, at der i udkastene til jobplaner er fokus på virksomhedsrettet aktivering. o Jobcentrene er stadigvæk i færd med at udvikle og professionalisere samspillet med anden aktør. Ifølge jobcentrene er udfordringen, at jobcentrene skal blive skarpere og mere præcise i deres bestillinger til anden aktør der skal stilles mere præcise krav til aktiveringsgraden, at målet med aktiviteten er beskæftigelse, at virksomhedspraktik er et prioriteret redskab hertil med videre. Enkelte jobcentre er i færd med at kompetenceudvikle medarbejdere til denne opgave. Alle jobcentre har løbende dialog med anden aktør om indsatsen, men flere jobcentre melder, at de arbejder på at skærpe denne opfølgning herunder at tage konsekvensen i tilfælde af, at anden aktør ikke efterlever kravene. Flere jobcentre har allerede udarbejdet en opfølgningsmanual i forhold til anden aktør. o De fleste nordjyske jobcentre samarbejder med en kommunal aktiveringsenhed eller et kommunalt kompetencecenter. Samarbejdet og arbejdsgangene mellem jobcentret og aktiveringsenheden er organiseret på mange forskellige måder. Drøftelserne på dialogmøderne peger på, at samarbejdet enkelte steder fortsat udgør en udfordring blandt andet i forhold til at sikre individuelt tilrettelagte og jobrettede tilbud samt kontinuitet i indsatsen. Drøftelserne på opfølgningsmøderne viser, at der er fokus på at forbedre samspil og indsats, der hvor dette udgør en udfordring. Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at jobcentrene arbejder strategisk og målrettet for at overkomme disse udfordringer. Udfordringerne drøftes løbende mellem Beskæftigelsesregionen og jobcentrene i relevante fora på opfølgningsmøderne, jobcenterchefmøderne, i netværk og i forbindelse med udviklingsprojekter. Beskæftigelsesregionen understøtter arbejdet ved at skabe fora for erfaringsudveksling, indgå i udviklingsprojekter som taskforcene på rettidighedsområdet med videre. Hovedkonklusioner fra kortlægningen I det følgende sammenfattes hovedkonklusionerne fra kortlægningen af den tidlige indsats, den virksomhedsrettede aktivering, jobsøgningsforløbene og de særligt tilrettelagte forløb. Tidlig indsats: Kontanthjælpsmodtagere aktiveres generelt tidligere end dagpengemodtagere. Jobcentrene har generelt en straks-aktiveringsindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats finder ofte sted i jobcentrets eget regi. De nyledige dagpengemodtagere kommer i høj grad til andre aktører, enten under Service- eller Hurtigt i Gang-udbuddene, derudover har flere jobcentre aftaler med LO-kasserne om nogle af de forsikrede ledige. 7
Jobbutikken spiller en stor rolle i den tidlige borgerrettede indsats. Første registrering foregår her, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgning, brug af Jobnet og får gode råd til CV et. Udfordringen ligger i at få optimeret indgangen til jobcenteret og få medarbejderne i jobbutikken rustet til hurtigt at få spottet, om for eksempel en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller indsatsklar, så der kan foretages en hurtig visitation. Virksomhedsrettet aktivering: Jobcentrene anvender i stigende grad virksomhedsrettede tilbud i aktiveringsindsatsen særligt til dagpengemodtagerne, men det kan også konstateres, at jobcentrene i stigende grad har fokus på at tilbyde kontant- og starthjælpsmodtagerne virksomhedsrettede tilbud særligt praktik. Det kan konstateres, at der for dagpengemodtagerne har været en markant stigning i brugen af løntilskudspladser, mens der for såvel jobklare som indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere har været en markant stigning i brugen af virksomhedspraktik. Kortlægningen viser også, at jobcentrene har arbejdet strategisk med at udvikle kontakten til virksomhederne. Fokus i dette arbejde har blandt andet været at motivere virksomhederne til at stille relevante aktiveringspladser til rådighed. Metoden til at øge antallet af pladser har været at styrke det opsøgende arbejde og at styrke virksomhedernes indgang til jobcentret. Det fremgår også, at jobcentrene arbejder på at styrke kontakten til de ledige, mens de er i et virksomhedsrettet tilbud for at understøtte størst mulig effekt af forløbet. Brugen af mentorer er øget. Flere jobcentre arbejder også med et efterværn for at understøtte, at borgerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Brugen af virksomhedscentre er øget kraftigt, og samtlige jobcentre arbejder med etablering af virksomhedscentre i en eller anden form. Det kan også konstateres, at mange jobcentre arbejder med at etablere jobrotationsprojekter. Det er en udfordring for de nordjyske jobcentre at øge brugen af offentligt løntilskud i den virksomhedsrettede indsats. Jobsøgningsforløb: Kortlægningen og dialogen med jobcentrene viser, at jobsøgningsforløb kan tilrettelægges på mange forskellige måder, og at der derfor vil være forskel på hvor stor effekt forstået som ordinært job jobsøgningsforløbene har. Dialogen med jobcentrene peger på, at det er af væsentlig betydning, at jobsøgningsforløbene har en præcis målgruppe, og at forløbet i varighed og indhold er tilpasset denne målgruppe. Under disse forudsætninger vurderer Beskæftigelsesregionen, at jobsøgningsforløb kan være effektive til at bringe arbejdsmarkedsparate ledige i ordinært job eller støttet beskæftigelse. Flere jobcentre vurderer, at jobsøgningsforløb, der kombineres med vejledning og for eksempel virksomhedspraktik, har en højere succesrate end rene jobsøgningsforløb. Der er mange forskellige tilgange til indholdet i et kombineret jobsøgningsforløb. Succesen afhænger ifølge flere jobcentre meget af den konkrete udbyder og afholder af forløbet. 8
Dialogen med jobcentrene peger endelig på, at jobsøgningsforløb også kan blive anvendt som redskab til at leve op til lovgivningens krav om rettidig aktivering. Det vil sige, at retskravet får større vægt end de lediges individuelle behov. Særligt tilrettelagte forløb: Særligt tilrettelagte forløb dækker over en stor variation af aktiveringsforløb, som også kan indeholde en lang række forskellige elementer fra vejledning til virksomhedspraktikker. For at sætte det på spidsen kan der under denne overskrift være tale om en række forskellige typer af forløb. Som et yderpunkt kan der være tale om skræddersyede forløb til konkrete målgrupper. Forløb, som har det klare sigte skridt for skridt at få deltagerne gjort parate til job på arbejdsmarkedet. Som et andet yderpunkt kan der være tale om forløb, som heller ikke på det lange sigt har et klart mål om job og derfor mere har karakter af rettidighed. Dialogen med jobcentrene afspejler, at det i praksis er meget vanskeligt at adskille særligt tilrettelagte forløb fra vejlednings-, afklarings- og opkvalificeringsforløb. Mange særligt tilrettelagte forløb indeholder virksomhedsrettede elementer og jobsøgning. Af tekniske årsager er det ikke muligt at registrere dette. Det er en udfordring for beskæftigelsesområdet, at statistikken ikke giver et billede af hvor stor en andel af de særligt tilrettelagte forløb, der faktisk indeholder et virksomhedsrettet tilbud og/eller jobsøgning. De særligt tilrettelagte projekter har ofte et specialiseret indhold og er målrettet borgere med særlige behov. Jobcentrene fremhæver, at det er en udfordring at få eksterne udbydere til at byde ind på at lave særligt tilrettelagte forløb for personer med problemer ud over ledighed. Mange jobcentre påpeger problematikker omkring kommunikationen med både interne og eksterne aktiveringsudbydere. Det kan så at sige være en udfordring at få en god bestilling sendt af sted til udbyderne. Konsekvensen kan her blive, at udbyderne ikke har et præcist billede fra jobcentret af, hvad borgeren har behov for. Samtlige jobcentre arbejder til stadighed på at udvikle deres aktiveringsstrategi og/eller tilbudsvifte. Her arbejdes der både med organiseringen, investeringsstrategier, menneskesyn, etik, indhold, kvalitet, kvantitet og effekt. Det skal imidlertid påpeges, at det til stadighed er en udfordring for jobcentrene at udvikle deres tilbudsvifte, så der er tilstrækkeligt med relevante tilbud til samtlige målgrupper i jobcenteret. De mindre jobcentre har en særlig udfordring i at sikre tilstrækkeligt med (specialiserede) tilbud til borgerne. Her er det f.eks. en udfordring at sikre tilbud til borgere, der har psykiske problemer, udviser voldelig adfærd, eller som er aktive misbrugere af alkohol eller rusmidler. 3. Kortlægning og analyse af jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats Afsnittet om jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats viser overordnet følgende: Kontanthjælpsmodtagere aktiveres generelt tidligere end dagpengemodtagere. Jobcentrene har generelt en straks-aktiveringsindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats finder ofte sted i jobcentrets eget regi. De nyledige dagpengemodtagere kommer i høj grad til andre aktører, enten under Service- eller Hurtigt i Gang-udbuddene, derudover har mange jobcentre aftaler med LO-kasserne om de forsikrede ledige. 9
Jobbutikken spiller en stor rolle i den tidlige borgerrettede indsats. Første registrering foregår her, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgning, brug af Jobnet og får gode råd til CV et. Udfordringen ligger i at få optimeret indgangen til jobcenteret, og få medarbejderne i jobbutikken rustet til hurtigt at få spottet, om for eksempel en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller indsatsklar, så der kan foretages en hurtig visitation. Kvantitativt overblik over jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats Indledningsvist er det vigtigt at pointere, at der er forskellige regler for aktivering af ledige under og over 30 år. For unge under 30 gælder, at første jobsamtale skal ligge senest 1 måned efter tilmelding ved jobcenteret. For personer over 30 år skal første jobsamtale ligge senest 3 måneder efter tilmelding. Ledige under 30 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest efter 13 ugers ledighed. Er den ledige fyldt 30, har borgeren ret og pligt til første aktiveringstilbud senest efter 9 måneders ledighed. Figur 1 Tidspunkt for første jobsamtale Tidspunkt for første jobsamtale for nye ydelsesmodtagere i Nordjylland fordelt på ydelsestype. Andel (jan-jun 08, jan-jun 09, jan-jun 10) Andel i pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 1 måned Inden for 3 måneder A-dagpenge Kontant- og starthjælp Jan-jun 08 34,5 91,7 51,7 80,8 Jan-jun 09 21,4 82,9 60,4 87,1 Jan-jun 10 27,8 77,6 68,7 87,5 Andelen blandt dagpengemodtagere, der har haft første jobsamtale inden for en måned, er for perioden januar til juni 2010 27,8%. For kontant- og starthjælpsmodtagere er andelen 68,7%. For dagpengemodtagerne er der tale om et fald, mens der for kontanthjælpsmodtagerne er tale om en stor stigning i perioden 2008-2010. Kontant- og starthjælpsmodtagere får altså første jobsamtale hurtigere end dagpengemodtagere. Yderligere analyse viser, at det især er de yngre aldersgrupper (under 30 år), der har en stor andel af tidlig indsats. Dette hænger dog som tidligere nævnt også sammen med de specielle regler for unge under 30 år. 10
Figur 2 Tidspunkt for første aktiveringstilbud Tidspunkt for første aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere i Nordjylland fordelt på ydelsestype. Andel (jan-jun 08, jan-jun 09, jan-jun 10) 80 Andel i pct. 60 40 20 0 Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 1 måned Inden for 3 måneder A-dagpenge Kontant- og starthjælp Jan-jun 08 4,5 20,2 38,2 55,1 Jan-jun 09 2,4 10,5 33,9 58,8 Jan-jun 10 5,5 23 39,4 56,3 Tendensen fra første jobsamtale gælder også for tidspunktet for første aktiveringstilbud. 5,5% af dagpengemodtagerne har fået første aktiveringstilbud inden for 1 måned. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder dette for 39,4% i perioden januar til juli 2010. Inden for 3 måneder er der 23% af dagpengemodtagerne, der har fået første tilbud, hvor samme tal for kontant- og starthjælpsmodtagere er 56,3%. Igen viser yderligere undersøgelser, at det er de unge, der på grund af andre regler primært har fået første aktiveringstilbud tidligt. Kvalitativ analyse og vurdering Som tidligere nævnt påbegynder jobcentrene den tidlige indsats tidligere for kontant- og starthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere. Mange jobcentre har en strategi om straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere, der betyder, at indsatsen er organiseret i jobbutikkerne, som gør en stor indsats i forhold til at vende jobklare kontanthjælpsmodtagere i døren. Dette betyder, at de ved henvendelse om kontanthjælp får et aktivt tilbud eller bliver henvist til at søge job, inden de modtager en hurtig aktiv indsats. Den tidlige indsats varetages ofte af de interne kommunale projekter. Der er ligeledes jobcentre, hvor dagpengemodtagere ved henvendelsen får besked på at starte i et tilbud, hvis ikke borgeren finder andet at lave. I en del jobcentre spiller de interne kommunale projekter i mange tilfælde kaldet centre en stor rolle. Hyppigt starter alle kontant- og starthjælpsmodtagere i dette tilbud, så snart de bliver meldt ledige. Målene med disse interne projekter er at afklare og styrke de lediges kompetencer med henblik på at komme i ordinær beskæftigelse. Mange jobcentre har fastholdt Hurtigt i Gang-indsatsen 1 for dagpengemodtagerne. De nyledige pålægges at søge job, og det synliggøres, at der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. De 1 Hurtigt i Gang er et kontrolleret forsøg igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen for at undersøge hvilke dele af den tidlige indsats, der virker bedst i forhold til forskellige grupper af ledige, og om indsatsen kan gøres billigere. Kontrolforsøget blev afsluttet i 2009. Forsøget bestod af 4 elementer: A. Intensivt og kollektivt kontaktforløb; B. Intensivt og Individuelt kontaktforløb; C. Fremrykket aktiveringsforløb; D. Kollektivt kontaktforløb med aktivering. Jobcentrene kunne vælge at bruge andre aktører til indsatsen. 11
dagpengemodtagere, der henvises til Hurtigt i Gang, henvises ofte til anden aktør tidligt i ledighedsforløbet. Jobcentrene, der vælger en Hurtigt i Gang-indsats, har valgt at videreføre mange af de aktører, man brugte under de statslige Hurtigt i Gang-rammeaftaler. Andre aktører spiller en stor rolle hos mange jobcentre i den tidlige aktiveringsindsats. Der er for forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere indgået aftaler med aktører under Arbejdsmarkedsstyrelsens Serviceudbud. I disse tilfælde bliver alle jobklare ledige over 30 år, når de bliver meldt ledige, sendt til en anden aktør, der varetager indsatsen de første 6 måneder. Ligeledes er der jobcentre, der sender unge under 30 til andre aktører, når de bliver meldt ledige. Andre jobcentre har forløb hos andre aktører specifikt rettet mod de 30-54 årige med og uden en erhvervsfaglig uddannelse, andre for borgere der er fyldt 55 år. Ligeledes er der jobcentre, der har iværksat aftaler med LO-kasserne, der gennemfører jobsamtalerne i den første ledighedsperiode. Aftalerne skal fremme, at de forsikrede ledige, der er under disse a-kasser, kommer hurtigere i ordinær beskæftigelse bl.a. igennem a-kassernes branchekendskab og netværk. Der bliver allerede ved første samtale drøftet eventuelle tilbudsmuligheder, og hvad der kan være den hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. I forhold til dagpengemodtagerne foretager jobcentret ofte en prioritering af hvilke målgrupper, der tilbydes en tidlig indsats. Jobcentrene kan udpege forskellige målgrupper for et tidligt samtaleforløb. Det kan være ledige med særlig risiko for langvarig ledighed, ufaglærte, ledige over 50 år, ledige under 30 år eller ledige inden for områder med særligt gode beskæftigelsesmuligheder. Ligeledes er der mange jobcentre, der ved første henvendelse om kontanthjælp sender borgere på jobsøgningsforløb. Der er jobcentre, som tilbyder aktivering til unge ansøgere, der har en aftale om enten job eller uddannelse, men som søger kontanthjælp i den mellemliggende periode. Jobcentrene vurderer, at tilbuddet virker, og erfaringen er, at unge, der har fået tilbuddet om aktivering, vender tilbage i sjældnere grad for at anmode om kontanthjælp end de, der ikke har fået tilbuddet. Stort set alle jobcentre har en såkaldt jobbutik 2. Jobcentrene forklarer, at jobbutikken spiller en stor rolle i den tidlige borgerrettede indsats. Første registrering foregår her, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgning, brug af Jobnet og får gode råd til CV et. Ledige med særlige behov har muligheden for at få en tid ved en sagsbehandler allerede ved første henvendelse i jobbutikken. Hvis en borger henvender sig i jobbutikken med en ansøgning om kontanthjælp, får vedkommende med det samme en tid hos en sagsbehandler få dage efter. Udfordringen ligger også i at få optimeret indgangen til jobcentret, få medarbejderne i jobbutikken rustet til hurtigt at få spottet om for eksempel en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller indsatsklar, så der kan foretages en hurtig visitation. Det er nemmere at give kontanthjælpsmodtagere en tidlig indsats, da disse rent fysisk skal møde op for at søge kontanthjælp, hvorimod dagpengemodtagere i højere grad tilmelder sig på nettet. 2 Jobbutikken er der, hvor den ledige første gang møder jobcenteret. Det er så at sige jobcentrets indgang. Det er her forsikrede og ikke-forsikrede melder sig ledige første ledighedsdag. Det er ligeledes her den indledende visitering ofte sker. Derudover er der ofte opstillet f.eks. computere til jobsøgning og infoskærme til orientering til de ledige, f.eks. om job, aktiviteter mv. Her sidder f.eks. jobcentermedarbejdere, erhvervsvejledere, UU-vejledere mv. 12
4. Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af virksomhedsrettede aktive tilbud Kortlægningen peger blandt andet på: Jobcentrene anvender i stigende grad virksomhedsrettede tilbud i aktiveringsindsatsen særligt til dagpengemodtagerne, men det kan også konstateres, at jobcentrene i stigende grad har fokus på at tilbyde kontant- og starthjælpsmodtagerne virksomhedsrettede tilbud, særlig praktik. Det kan konstateres, at der for dagpengemodtagerne har været en markant stigning i brugen af løntilskudspladser, mens der for såvel jobklare som indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere har været en markant stigning i brugen af virksomhedspraktik. Kortlægningen viser også, at jobcentrene har arbejdet strategisk med at udvikle kontakten til virksomhederne. Fokus i dette arbejde har blandt andet været at motivere virksomhederne til at stille relevante aktiveringspladser til rådighed. Metoden til at øge antallet af pladser har været at styrke det virksomhedsopsøgende arbejde og at styrke virksomhedernes indgang til jobcentret. Det fremgår også, at jobcentrene arbejder på at styrke kontakten til de ledige, mens de er i et virksomhedsrettet tilbud for at understøtte størst mulig effekt af forløbet. Brugen af mentorer er øget. Flere jobcentre arbejder også med et efterværn for at understøtte, at borgerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Brugen af virksomhedscentre er øget kraftigt, og samtlige jobcentre arbejder med etablering af virksomhedscentre i en eller anden form. Det kan også konstateres, at mange jobcentre arbejder med at etablere jobrotationsprojekter. Det er en udfordring for de nordjyske jobcentre at øge brugen af offentligt løntilskud i den virksomhedsrettede indsats. Jobcentrene har i deres beskæftigelsesrettede indsats for ledige fokus på, at indsatsen skal være så effektiv som muligt. Det vil sige en indsats, der bringer de ledige i selvforsørgelse eller i uddannelse. Analyser peger i den forbindelse på, at aktivering af ledige ude på virksomhederne skaber de bedste resultater i forhold til at bringe ledige i job. Jobcentrene kan, hvis de efter en konkret og individuel vurdering finder det relevant, iværksætte for eksempel uddannelsesaktiviteter eller personlige udviklingsforløb (for eksempel misbrugsbehandling eller psykolog) sideløbende med, at en ledig deltager i en aktivitet på virksomheden. I dette afsnit er der dog udelukkende fokus på jobcentrenes brug af aktiviteter ude på virksomhederne. I afsnittet er der på den baggrund størst fokus på jobcentrenes samarbejde med virksomhederne om iværksættelse af tilbud, der har til formål at opkvalificere ledige. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at jobcentrene selvfølgelig også i høj grad samarbejder med virksomhederne om andet for eksempel rekruttering, varslings- og arbejdsfordelingssager med videre. Kvantitativt overblik over anvendelsen af virksomhedsrettede aktive tilbud generelt, herunder virksomhedscenterkampagnen. Indledningsvis gives der et overblik over, hvordan brugen af de virksomhedsrettede tilbud har udviklet sig fra januar 2007 til medio 2010. Den første figur giver et billede af, hvorvidt de virksomhedsrettede tilbud løntilskud og praktik - anvendes i større omfang i aktiveringsindsatsen udviklingen fra januar 2007 til august 2010. Figuren viser, hvor stor en andel de fuldtidsaktiverede i løn- 13
tilskud og virksomhedspraktik udgør af det samlede antal fuldtidsaktiverede. Den følgende figur viser udviklingen i aktiveringsgraden fra januar 2007 frem til juli 2010. Det kan konstateres, at andelen af dagpengemodtagere, der har modtaget virksomhedsrettet aktivering, er steget kraftigt i perioden. Samtidig har der siden januar 2009 været en kraftig stigning i aktiveringsgraden for denne målgruppe. Når det samtidig tages i betragtning, at antal fuldtidsledige dagpengemodtagere er steget i perioden, kan det konkluderes, at der er en væsentlig stigning i brugen af virksomhedsrettede tilbud for dagpengemodtagerne. For de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere kan det konstateres, at der siden juli 2009 også har været en stigning i andelen, der har modtaget virksomhedsrettet aktivering. Som det fremgår nedenfor, har der især været en stigning i praktikpladser, som på grund af kortere varighed ikke slår så kraftigt igennem som løntilskud for dagpengemodtagerne. Hen over perioden har der for denne målgruppe også været en stigning i aktiveringsgraden. Endelig har der for de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere været en mindre stigning i andelen, der har modtaget virksomhedsrettet aktivering. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at denne gruppe er længere væk fra arbejdsmarkedet og ofte har brug for en indsats bestående af forskellige elementer, som gradvis skal føre dem tættere på arbejdsmarkedet. Det skal også bemærkes, at praktik med videre, som indgår i særligt tilrettelagte forløb, ikke registreres særskilt. For denne gruppe kan der derfor være tale om, at de tilbydes virksomhedsrettet aktivering i et større omfang, end det der fremgår af nedenstående figurer. Figur 3 Andel i virksomhedsrettet aktivering Andel dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Nordjylland. Januar 2007 - august 2010 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 Dagpengemodtagere Jobklare kontant og starthjælp Indsatsklare kontant og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Anmærkning: Virksomhedsrettede tilbud omfatter løntilskud og virksomhedspraktik. Andelen er beregnet som summen af antal fuldtidspersoner i løntilskud og i virksomhedspraktik delt med det samlede antal fuldtidspersoner i aktivering. Dette er gjort for hver af målgrupperne. 14
Figur 4 Udvikling i aktiveringsgraden Udvikling i aktiveringsgraden. Nordjylland. Januar 2007 til juli 2010 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 Kilde: Jobindsats.dk Dagpenge Jobklare kontant og starthjælp Indsatsklare kontant og starthjælp I nedenstående afsnit ses der på udviklingen i den faktiske anvendelse absolutte tal - af de virksomhedsrettede tilbud fordelt på typer af tilbud. Figur 5 Virksomhedsrettet aktivering for A-dagpengemodtagere 2.000 1.500 1.000 500 Aktivering: Virksomhedspraktik, Voksenelever og Ansættelse med løntilskud i Nordjylland. A-dagpenge 0 Jan-jul 08 Jan-jul 09 Jan-jul 10 Virksomhedspraktik 75 149 596 Voksenelever fra ledighed 291 299 209 Ansættelse med løntilskud 821 1.086 1.820 I alt A-dagpenge 1.187 1.534 2.625 Kilde: Jobindsats.dk ; Antal fuldtidspersoner Anm: Antal voksenelevforløb vil for 2009 og frem være undervurderet for de kommuner, der er overgået til kommunale it-systemer i 2009, da der pt. ikke indberettes nystartede voksenelevforløb fra disse it-systemer Antallet af dagpengemodtagere, der deltager i en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud, er steget markant de seneste 3 år. I samme periode er antallet af personer, der kommer i voksenlære fra ledighed, faldet. 15
Figur 6 Virksomhedsrettet aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere match 1 Aktivering: Virksomhedspraktik, Voksenelever og Ansættelse med løntilskud i Nordjylland. Kontant- og starthjælp match 1 300 200 100 0 Jan-jul 08 Jan-jul 09 Jan-jul 10 Virksomhedspraktik 105 209 272 Voksenelever fra ledighed 44 52 85 Ansættelse med løntilskud 69 38 59 I alt Kontant- og starthjælp match 1 149 261 357 Kilde: Jobindsats.dk ; Antal fuldtidspersoner Anm: Antal voksenelevforløb vil for 2009 og frem være undervurderet for de kommuner, der er overgået til kommunale it-systemer i 2009, da der pt. ikke indberettes nystartede voksenelevforløb fra disse it-systemer Antallet af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik er steget de seneste 3 år. Det samme er antallet af voksenelever fra ledighed. I samme periode er antallet af personer ansat i løntilskud faldet. Figur 7 Virksomhedsrettet aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere match 2 Aktivering: Virksomhedspraktik, Voksenelever og Ansættelse med løntilskud i Nordjylland. Kontant- og starthjælp match 2 400 300 200 100 0 Jan-jul 08 Jan-jul 09 Jan-jul 10 Virksomhedspraktik 215 246 314 Voksenelever fra ledighed 5 14 26 Ansættelse med løntilskud 60 40 33 I alt Kontant- og starthjælp match 2 220 260 340 Kilde: Jobindsats.dk ; Antal fuldtidspersoner Anm: Antal voksenelevforløb vil for 2009 og frem være undervurderet for de kommuner, der er overgået til kommunale it-systemer i 2009, da der pt. ikke indberettes nystartede voksenelevforløb fra disse it-systemer Antallet af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, er steget de sidste 3 år. Det samme er antal voksenelever fra ledighed. Men også for denne målgruppe er antallet af personer ansat med løntilskud faldet. 16
Ovenstående figurer viser altså, at jobcentrene igennem de seneste tre år har udvidet antallet af fuldtidspersoner, både på dagpenge, kontant- og starthjælp, der deltager i et virksomhedsrettet tilbud. I nedenstående figur ses jobcentrenes brug af virksomhedsrettede tilbud over for brugen af opkvalificerings- og vejledningsforløb for de enkelte målgrupper. Figur 8 Aktiveringens redskabsmix efter målgruppe Redskabsmix opgjort på målgruppe - Januar til august 2010 - Nordjylland 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% DP Kt- og starthjælp Jobklar Kt- og starthjælp Indsatsklar Vejledning og opkvalificering 38% 64% 78% Virksomhedsrettet tilbud 62% 36% 22% Kilde: www.jobindsats.dk Her ses det, at dagpengemodtagerne i højere grad end kontant- og starthjælpsmodtagerne aktiveres i et virksomhedsrettet tilbud. Desuden kan det konstateres, at de kontant- og starthjælpsmodtagere, der vurderes jobklare, i højere grad aktiveres på en virksomhed, end de borgere, der vurderes indsatsklare og dermed er lidt længere fra arbejdsmarkedet. Analyseres der yderligere på tallene, ses det desuden, at for alle tre målgrupper gør det sig gældende, at andelen af virksomhedsrettet aktivering stiger, jo længere borgeren har været ledig. Flere jobcentre har desuden gjort opmærksom på, at særlige tilrettelagte forløb for især kontantog starthjælpsmodtagere i mange tilfælde indeholder virksomhedspraktik, som dog ikke registreres særskilt. Beskæftigelsesregionen vurderer på den baggrund, at antallet af virksomhedspraktikforløb for den målgruppe er noget undervurderet. Af dialogen med jobcentrene fremgår det, at hvor der fortsat er stor fokus på den virksomhedsvendte indsats for dagpengemodtagerne, så er der også kommet endnu mere fokus på brugen af virksomhedsrettet aktivering af kontanthjælpsmodtagere, særligt i forhold til de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Jobcentrenes kontakt og service til virksomhederne Flere jobcentre har haft en udfordring med at få organiseret den virksomhedsvendte indsats i overgangen til fuldt kommunale jobcentre. Der er blevet arbejdet grundigt i jobcentrene på at få indsat- 17
sen organiseret, så konsulenterne har kendskab til jobcentrets fulde palet af målgrupper og tilbud. Derudover arbejdes der mere strategisk med en mere systematisk organisering af virksomhedsbesøgene, så der ikke kommer flere konsulenter på besøg fra jobcentret end højest nødvendigt hos de travle virksomheder, men også for at etablere kontakt med virksomheder, der er interessante ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv. Jobcentrene iværksætter forskellige aktiviteter for at sikre en god kontakt og service over for virksomhederne. Blandt andet har mange jobcentre haft fokus på at styrke indgangen til jobcentret, så virksomhederne kan få hurtige svar, når de henvender sig til jobcentret. Det gælder både i forhold til rekruttering, udfyldelse af blanketter eller andet, som virksomhederne måtte henvende sig med. Indgangen styrkes for eksempel ved etablering af en erhvervslinje i jobbutikken, hvor der er medarbejdere med de rette kompetencer, der besvarer opkaldene fra virksomhederne. En anden måde at servicere virksomhederne på er via kampagneaftener, hvor for eksempel jobcentre og det lokale erhvervsråd i samarbejde inviterer det lokale erhvervsliv. Her bliver virksomhederne blandt andet gjort opmærksom på hvilke muligheder og redskaber, jobcentret kan tilbyde virksomhederne for eksempel vedrørende rekruttering, iværksættelse af jobrotation med videre. Andre jobcentre holder fyraftensmøder, hvor både virksomheder og ledige bliver inviteret og får mulighed for at møde hinanden. Mange jobcentre prioriterer at gennemføre mange førstegangsbesøg for at udvide kredsen af samarbejdende virksomheder. Her kan fokus både være på virksomheder, der vækster, eller virksomheder, der er interessante set ud fra et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Flere jobcentre inddrager også erhvervslivet i forhold til særlige indsatser, for eksempel ungeindsatsen. Målet med det kan være at få de unge ud, så de kan se, hvordan tingene fungerer ude på en rigtig arbejdsplads og få nogle voksne rollemodeller. En anden målsætning, der flere steder arbejdes med, er at få erhvervslivet til at stille flere uddannelsesaftaler til rådighed for de unge. Samarbejde med virksomheder om aktive tilbud Det generelle billede er, at virksomhederne i høj grad ønsker at tage ansvar i forhold til at gøre en indsats i forhold til ledige - både i forhold til de ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet, og i forhold til ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som i nogle tilfælde har problemer ud over ledighed. Dette gør sig både gældende i tider med lav- og højkonjunktur. Jobcentrenes udfordring i den forbindelse er at få etableret aftaler med virksomheder, som kan overholdes, så det gode samarbejde fortsætter. Det gælder særligt i forhold til forventningsafstemning, så virksomhederne er helt klare på, hvad de kan forvente af jobcentret, hvilke borgere de kan forvente at få visiteret og hvornår. Der er stor forskel på hvor lange forløbene, der iværksættes på virksomhederne, er. Generelt er løntilskudsforløbene dog længere end praktikforløbene. Jobcentrene har primært haft fokus på god opstart og afslutning af forløb på virksomhederne. Nogle jobcentre har også midtvejsbesøg på virksomhederne for at gøre status på forløbet. Jobcentrene afholder desuden de lovpligtige jobsamtaler minimum hver 3. måned, hvor der er fokus på progressionen i forløbet, altså om den ledige har øget sine kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. 18
Jobcentrene er dog blevet opmærksomme på, at det kan være vigtigt med en hyppigere kontakt fra jobcentrenes side, både i forhold til den ledige og til virksomheden. Det gælder særligt, når det handler om ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet, og som er i et virksomhedsrettet tilbud. På den måde kommer der fokus både på progressionen i forløbene, og på om der er nogle problemstillinger, som jobcentret skal tage hånd om for at sikre det bedste udbytte af forløbet, både i forhold til den ledige og virksomheden. Jobcentrene knytter også i højere grad en mentor til de beskæftigelsesfremmende aktiviteter på virksomhederne. Mentoren er en medarbejder på virksomheden, der frikøbes til at tage sig særligt af de ledige, der er i en aktivitet i virksomheden. Mentorens opgave kan for eksempel være at introducere den ledige til arbejdsopgaver, arbejdspladskultur med videre. Det kan også være mere personlige forhold, for eksempel at hjælpe den ledige med at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte egen læge, banken, jobcentret eller andet. Jobcentrene uddanner mentorerne og etablerer netværk for mentorer, hvor erfaringer, udfordringer med videre kan drøftes. Jobcentrene har tæt kontakt til mentorerne, da mentorerne yder en stor indsats over for de ledige og typisk opnår hurtig og god viden om hvilke muligheder og barrierer, de ledige eventuelt har i forhold til at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Herved kan der hurtigere sættes en parallelindsats i værk. For at få det fulde udbytte af den indsats virksomhederne bidrager til i beskæftigelsesindsatsen, arbejder flere jobcentre også med et efterværn i forhold til de ledige, når de kommer ud af offentlig forsørgelse; særligt i forhold til de ledige, der har været langt fra arbejdsmarkedet, og som har klaret at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målet er at undgå, at flere falder tilbage til et liv på offentlig forsørgelse. Endelig arbejdes der i mange jobcentre særligt på at etablere og udvide antallet af virksomhedscentre. Samtidig overvejes det flere steder, om de gode erfaringer, der er gjort i forbindelse med driften af virksomhedscentre, kan overføres til den generelle virksomhedsvendte indsats, jf. afsnit om virksomhedscentre. Virksomhedscentre I sommeren 2009 blev der iværksat en landsdækkende virksomhedscenterkampagne, der løber frem til juni 2011. Målet med kampagnen er blandt andet at øge brugen af virksomhedsrettet aktivering for ledige langt fra arbejdsmarkedet. Derfor er der i kampagnen sat særlig fokus på de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, match 2. I nedenstående figur ses udviklingen i antal indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i en virksomhedsrettet aktivitet siden kampagnens start. Her ses det, at antallet lå meget stabilt omkring 500 personer i 2. halvår 2009. I 2010 er antallet steget, og i august 2010 var der ca. 650 personer fra målgruppen, der deltog i en aktivitet på en virksomhed. Målet ved kampagnens slutning er, at ca. 1.000 personer fra målgruppen er i et virksomhedsrettet tilbud. 19