FU-knferencen 2014 På knferencens første dag var der temaplæg g -drøftelser m pædaggisk ledelse g sklens fælles pædaggiske g didaktiske grundlag (FDPG). På baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne frud fr knferencen, blev der efter plenumplæg diskuteret i grupper ud fra i alt 20 spørgsmål. Grupperne var bredt sammensat med bl.a. repræsentanter fra både leder- g lærerside. Her følger gruppereferaterne, dg undtaget gr. 17, hvr der ikke blev taget referat. 1
Gruppe 1: Fra FDPGs verrdnede rd til knkrete strategier Opgave: Diskuter strategier fr, hvrdan sklen kan sikre, at FDPG bliver msat i knkrete handlinger fx. i frhld til valg af pædaggisk metde fysik indretning, differentiering, sklemiljø mv. Beskriv eksempler på knkrete strategier sm inspiratin til erhvervssklerne Facilitatr/referent: Jens Nrlyk, Undervisningsministeriet Helhedsrientering - FDPG sm mdrejningspunkt fr sklens virksmhed Rskilde Tekniske Skle har valgt at bruge det fælles pædaggisk didaktiske grundlag sm mdrejningspunkt fr sklens strategiarbejde g sm anledning til at gennemarbejde g sammentænke sklens værdier, missin, visin g strategier. Sklens værdier er blevet skrevet igennem g tydeliggjrt. En revisin viste, at værdierne ikke havde fulgt med tiden, g at de derfr byggede på frudsætninger, sm ikke længere var til stede. Der er i implementeringen af strategi fr FDPG lagt vægt på at understøtte teamarbejde. Ledere deltager på teammøderne. I frbindelse med strategiarbejdet g med udgangspunkt heri er grundlaget fr sklens pædaggiske praksis blevet revideret. Dette er sket i samarbejde mellem nyuddannede DEP ere g sklens uddannelsesledere. Med udgangspunkt i FDPG har sklen knsistent sammentænkt g udarbejdet en strategi fr kmpetenceudviklng af medarbejdere ligeledes med inddragelse af DEP ere sm vigtige aktører i prcessen. Indsatsen m implementering af FDGP er lagt ud til sklens enkelte afdelinger, sm har fået ansvaret fr den knkrete implementering på afdelingen. Der er i indsatsen lagt p til, at der på de enkelte afdelinger etableres et refleksivt rum fr pædaggisk udvikling. Sm værktøj i venstående prces har sklen anvendt indsatsteri. I frbindelse med prcessen er det blevet drøftet, hvrdan sklens FDPG kan implementeres g faciliteres i praksis. Et frslag fra gruppedeltagerne var, at sklen udpeger lærere sm pædaggiske ambassadører, sm kan fungere sm frntløbere fr ny pædaggisk praksis g samtidigt fungere sm et bindeled mellem ledere g lærere i prcessen. Evalueringsdesign - grundlag fr kmpetenceudvikling g målsætning i frhld til sklens pædaggiske praksis På SOSU Fredericia Vejle Hrsens har man udarbejdet et evalueringsdesign, sm tager udgangspunkt i læring, dvs. måling af sklens undervisning g pædaggik i frhld til elevernes læringsudbytte. Designet bygger på evaluering af læringsudbyttet fra lærerperspektivet, i frm af lærernes selvevaluering. Designet bygger gså på måling af læringsudbytte fra elevperspektivet. I grundfrløbet sker elevernes evaluering 2 gange årligt. I SSuassistentuddannelsen sker evalueringen efter hvert sklefrløb. Resultaterne af evalueringerne behandles på teamniveau. Sklens prfessinaliseringsarbejde bygger på Lars Dales mdel m didaktisk ratinalitet. Dales pinte er, at sklen først udvikles i retning af prfessinel rganisatin når didaktisk ratinalitet bliver dens prfessinsgrundlag. Dales mdel er rganiseret ud fra begreber fr tre frskellige kmpetenceniveauer i sklen: 1. At gennemføre undervisning (K1), 2. at knstruere undervisningsprgrammer (K2), 2
3. g at kmmunikere på grundlag af g selv udvikle didaktisk teri (K3) Det er sklens målsætning at udvikle en pædaggisk praksis der bygger på Lars Dales mdel g udvikle kmpetencer, der mfatter alle 3 niveauer. Sklens indsats er i indledningsfasen g har derfr ikke givet mulighed fr at måle effekten af ændret pædaggisk praksis endnu. Kmpetenceudvikling Principper fr kmpetenceudvikling af lærere g ledere blev drøftet i gruppen. Følgende synspunkter blev fremsat: Kmpetenceudvikling skal begrundes i udfrdringer i frhld til kerneydelsen - den pædaggiske praksis - læringsudbyttet Lærere skal kmpetenceudvikle med udgangspunkt i udviklingsindsatser - kunne give eksempler på hvrdan kmpetenceudvikling kan anvendes i praksis Kmpetenceudviklling skal tage udgangspunkt i sklens værdigrundlag g strategier Kmpetenceudvikling skal ske med udgangspunkt i, hvad sklens pgaver kalder på Fra privatpraktiserende til teamrganiseret lærer Gruppen diskuterede den ændrede lærerrlle fra privatpraktiserende til teamrganiseret lærer. Følgende synspunkter blev fremsat: Det er væsentligt at sklens ledelse i frbindelse med pædaggisk udvikling g implementering af OK13 inddrager terier m frandringsledelse fr at tage højde fr læreres plevede tab af identitet læreres plevede tab af metdefrihed nænsmme meningsgivende interventiner læreres plevede tillidstab i frhld til ledelse at skabe et trygt rum med passende udfrdringer at lærerne bliver inddraget sm aktive medspillere at frandringer giver mening fr lærerne at etablere g arbejde med prfessinelle teams med differentierede rller g pgaver, sm giver mening fr den enkelte teamdeltager at lave frandringer når pgaven kræver det at give 37 timers arbejdsuge mejning at give plads til scial usikkerhed at invlvere medarbejdere ledelsesdeltagelse i teammøder fællesskabte mål - skabt på baggrund af tillid gennem små skridt nærhed med ledelse g klleger i det fysiske rum 3
Gruppe 2: FPDG g lærernes autnmi Hvad er frdelene g ulemperne ved en fælles tilgang til pædaggik g didaktik? Hvrdan undgår man at kvæle lærernes autnmi? Diskuter g skriv væsentlige hvedpinter ned. Giv gde råd til hvrdan prblematikken kan håndteres på sklerne. Facilitatr/referent: Elsebeth Pedersen, Undervisningsministeriet Frdele ved fælles tilgang: Afskaffelse af subkulturer. FPDG giver større udbredelse af viden. Eleverne møder en mere ensartet tilgang til undervisningen. Fælles prfessinalisme. Større tværfaglig sammenhæng i undervisningen. Mere støtte fr læreren enighed m pædaggisk retning. Øget kvalitet i lærerens arbejde, frdi praksis hele tiden skal frklares, reflekteres g kmmunikeres. Legitimt, at lederen blander sig i undervisningen. Ulemper ved pædaggisk tilgang: Ngle lærere kan blive frhindret i at praktisere metder, der virker gdt fr dem, frdi ledelsen eller fællesskabet har brtskaffet den. Lærere kan blive utrygge i en vergang, frdi deres praksis bliver dømt ude, uden at de føler, de er sikre i andre metder. Driftsledelse g pædaggisk ledelse skal varetages af de samme persner. Gde råd: Uddannelse af ledere, så alle har frmel kvalificering i pædaggisk ledelse. Acceptér, at der er tale m et paradigmeskifte så strt, at det er en frandring, der tager tid. FPDG skal udvikles på tværs af rganisatinen, ikke ppefra g ned eller nedefra g p. Praksis skal defineres af praktikerne. Erfaringer fra praksis skal definere, hvad der virker. Tag en udfrdring definér mulige løsninger, prøve dem af, knkludér hvad der virker g implementer denne praksis med plads til persnlig tilpasning. Lederen skal facilitere prcessen g kmmunikere g implentere resultatet. Når du pstiller pædaggiske mål, så diskutér, hvrdan det kan måles, m nget er blevet implementeret, g hvad succes en har været. Overvej, m flere lærere skal pkvalificeres på mduler af DEP. Vigtigt, at ledelsen faciliterer fremkmsten af den bedste pædaggiske praksis, sm den pfindes g grr blandt lærerne, ikke at ledelsen definerer FPDG g udbreder det. Målekriterier må være bredere end fasthldelse g karakterer - eks. elevtilfredshed. FPDG kan med frdel bestå af en værktøjskasse fr lærerne i stedet fr at være én speciel begrænsende pædaggisk praksis. Accepter, at FPDG er en prces, der aldrig bliver færdig. Lederen må sørge fr sammen med sine lærere at pstille nye hypteser m, hvad der kan løse de udfrdringer, der til enhver tid er størst. Sørg fr, at udviklingen ikke er et ild-sjæle prjekt, men at alle lærere er med i udviklingen g har mulighed fr at argumentere fr egen praksis. Lad lærerne dkumentere deres pædaggiske fund videptagelse, elevudsagn, evalueringer, resultater etc. Pædaggisk ledelse er frandringsledelse en ledelse, der n-ging hlder gang i frandringsprcesser i frhld til de største pædaggiske udfrdringer. 4
Gruppe 3: Hvrdan evalueres FPDG? Giv knkrete ideer til, hvrdan sklen kan evaluere sit FPDG hvilke tegn skal der kigges efter? Facilitatr/referent: Kelvin Asbjørn Strømshlt, Undervisningsministeriet Overblik: Skubber til kulturen - mange faglige kulturer med mange pfattelser af, hvrdan man tilgår pgaven. En ting er, hvrdan det står på papiret, en anden ting er, hvad der rent faktisk sker i undervisningen. FPDG er et ledelsesværktøj, der gennem italesættelse g narrativer skal spredes til kultur. Pædaggik er lettere at gøre fælles end didaktik. Bud på metder: Man kan ansætte akademikere, sm kan følge p g evaluere - Der skal være ngle styrmænd der følger p på prcessen. Knsulentfirmaer til pfølgning - Fast punkt på dagsrdenen på alle teammøder - Indsatsteri Fkusgruppeinterviews Før- g eftersituatin på tilfredshedsundersøgelse. Bruger lærerne de metder g begreber, der er vedtaget? 5
Kmpet ence Gruppe 4: Hvrdan mtiveres lærerne til at bakke p m det fælles pædaggiske didaktiske grundlag (FPDG)? Hvad kan mtivere lærerne til at bakke p m et FPDG? Skriv gruppens vervejelser samt knkrete ideer g handlinger. Facilitatr/referent: Jhan Linde, Undervisningsministeriet Respekt fr frskellighederne i det fælles Sklen skal skabe en gd balance mellem det fælles grundlag på den ene side g det individuelt tilpassede på den anden side. Ægte invlvering i prcessen Ledelsen skal gå i dialg med lærerne m deres praksis g udfrdringer med reference til FPDG g invlvere dem i prcessen med udvikling deraf. Der skal gives tid g rum til diskussin i lærerteams m, hvrdan det fælles pædaggisk didaktisk grundlag kan udmøntes i lige præcis deres kntekst. Det er vigtigt at prøve det af. Alle lærere skal deltage i frløb, hvr undervisningsfrmer demnstreres, afprøves, diskuteres g evalueres således, at selv den privatpraktiserende underviser kan se frdele ved at dele viden g trække på samme hammel. Infrmatin g vidensdeling Der bør på sklen/institutinen eksistere en let tilgængelig platfrm til videndeling. Undervisningsmaterialer skal deles, justeres, videreudvikles g evalueres sammen. Der skal være synlige mål med g tydelige begrundelser fr FPDG. Kmmunikatinen skal være åben g sandfærdig. Fælles ejerskab g lkal tilpasning Lærerne skal i deres daglige praksis kunne se det fælles pædaggiske grundlag sm et brugbart værktøj. Det skal være synligt i hverdagen g nget, man taler m. Ligeledes skal det være muligt fr underviseren at genkende sin virkelighed i FPDG, så det giver mening g er muligt at se frdelene ved det. I fællesskabet ligger mulighederne fr, at vi kan løse pgaverne sammen Fællesskab mkring pgaveløsningen sikrer, at man ikke står alene med pgaven, udfrdringerne g ansvaret, men kvalificerer pgaveløsningen sammen med klleger. Man står helle ikke alene med eleverne, men kan håndtere udfrdringer i samspil med klleger. Det er således ikke længere verladt til den enkelte underviser at lykkes eller mislykkes. Ledelsens pbakning til implementering Det er vigtigt med alle ledernes ejerskab g pbakning. Lederne skal kunne facilitere gde g knkrete FPDG-planer g vise ægte engagement. Ledelsen skal arbejde situatinsbestemt, g mellemlederen har en central funktin fr sikring af dette. Ledelsen skal udvise tydelighed mkring frventninger g mål (hvad sklen/ledelsen vil) g være i tæt dialg med underviseren/teamet. kan/vil ikke indsats: Mtivering kan ikke/vil ikke indsats: Instruktin kan/vil indsats: Delegering kan ikke/vil indsats: Oplæring Mtivatin 6
Gruppe 5: Hvrdan udvikles g vedligehldes et FPDG? Spørgsmål: Kan der pstilles en drejebg fr hhv. udvikling g vedligehldelse af FPDG? Facilitatr/referent: Jane Jakbsen, Frskning g frebyggelse En drejebg blev det ikke til, men der km mange erfaringer i spil, sm er værd at tænke med ind, når drejebgen skal skrives på de enkelte skler. Udvikling af FPDG Opsummering fra gruppens dialg: Igangsættelse af prces (strategisk g pædaggisk) er sklelederens ansvar Prcessen skal ske i gensidig tillid g samarbejde med mellemledere g lærere. Leder er facilitatr fr prcesfrløbet g skal have indsigt i pædaggik g didaktik. Det er en udfrdring fr den enkelte, f.eks. at skulle se kritisk på egen undervisning sammen med en leder. Etabler dialg m FPDG på tværs af lærere, ledere g uddannelserne. Diskuter g pstil de vigtigste fælles lærings- g dannelsesmål fr sklens undervisning. Sæt fkus på, at alle skal handle indenfr de fælles rammer g mål. Udvikl et evalueringsmiljø, der både er lærende, trygt g udfrdrende. Udvikl g implementer en fælles mdel fr pædaggisk evaluering (f.eks. LP-mdellen). Tjek m uddannelsesgrundlaget er i rden - har sklen de medarbejder- g ledelseskvalifikatiner, der er nødvendige fr de kmmende arbejdspgaver. Systematiser uddannelse g træning af ledere g lærere. Inddragelse af ressurcepersner/etablering af ressurceteams. Tænk bredt g videndel de pædaggiske g didaktiske erfaringer på tværs af uddannelserne, f.eks. ved prettelse af reflekterende teams g ressurceteams. Overrdnet plan fr implementering, men nk ikke en detaljeret drejebg. Vedligehldelse af FPDG Opsummering fra gruppens dialg: Vedligehldelse af prces (strategisk g pædaggisk) er verrdnet skleleders ansvar. Vedligehldelse skal frtsat ske i tillid g samarbejde med mellemledere g lærere. Der vil frtsat være mange hurdler. Leder er facilitatr fr g synlig i prces g dialg med den enkelte lærer g praksisfeltet. Leder følger p g sikrer løbende Den frtsatte dialg m sklens mål, pædaggik, udfrdringer g fremtid At sklens samlede g den enkelte lærers kvalifikatins- g kmpetenceniveau svarer til behvet fr nuværende g fremtidige arbejdspgaver. Den lærende evalueringskultur prethldes f.eks. via supervisin, sklevandringer, reflekterende teams m.m. Kmpetenceudvikling individuelt g fælles fr alle gennem frtsat efteruddannelse. efteruddannelse systematiseres g følges p gså skleleders kvalifikatiner. Uddelegering. Pædaggisk ledelse handler både m måden at lede på g m ledelse af en pædaggisk institutins persnale, drift g strategi. Kan dele af ledelsesfunktinens drift uddelegeres? 7
Gruppe 6: Lederne sm igangsættere af læreprcesser Diskuter i gruppen, hvrdan dette gøres bedst muligt. Skriv vervejelser samt knkrete handlinger, tid- & frløbsplaner, indikatrer, succesmål etc. Facilitatr/referent: Anne Hammer Thamdrup, Undervisningsministeriet Handlinger: Det er vigtigt, at der er et tydeligt frmål fra start mkring den igangsatte læreprces (fælles didaktisk pædaggisk grundlag). Det er vigtigt, at der er tale m en dialgbaseret tilgang, så underviserne bliver inddraget g kan se mening med den igangsatte prces. Det anbefales at udpege ngle tvhldere/fanebærere, sm kan være med til at hlde prcessen i gang g på spret. Der ønskes en inddragende g tværfaglig prces mkring det fælles pædaggiske grundlag, sm et dynamisk værktøj, sm er i frtsat udvikling. Dette ønsker man kan ske i samarbejde med andre afdelinger, på tværs af brancher, fr at få flere øjne på pædaggikken g didaktikken. Ledelsen skal via pædaggisk udvikling finde deres pædaggiske ståsted på baggrund af evidensbaseret teri, sm skal være medvirkende til at gøre frmålet med at skabe et fælles didaktisk pædaggisk grundlag tydeligt. Det er vigtigt, at ledelsens pædaggiske ståsted er tydeligt. Det er vigtigt, at der fregår en prces, hvr det fælles pædaggiske grundlag afgrænses g peratinaliseres, så det bliver tydeligt, hvad det fælles pædaggiske grundlag kan rumme g hvad det ikke kan rumme, således at det ikke bliver en så luftig størrelse, at alle pædaggiske rd kan rummes heri. Det er en vigtig pinte, at grundlaget skal anvendes til at højne kvaliteten g niveauet i undervisningen, så der hermed er et klart frmål med udfrmningen g anvendelsen af grundlaget. Det er gså en pinte, at der i grundlaget skal være plads til brancheretning. At teammøder bliver en platfrm fr didaktisk diskussin med øje fr det fælles pædaggiske grundlag, så vejen blive smal fr den privatpraktiserende underviser. At skabe ejerskab, så det giver mening at kble sig på det fælles grundlag. En hyldest midtvejs i prcessen. At anvende evaluering g de pstillede succeskriterier tæt i prcessen. Tid- g frløbsplaner: Det er vigtigt, at det fælles pædaggiske g didaktiske grundlag sker i en kntinuerlig g frtløbende prces, sm skal være indskrevet i et årshjul, hvr det er fastlagt hvrnår man igangsætter, ændrer g sætter prcesser igang. Prcessen skal ikke være fr lang, g kan eventuelt ske i frm af et piltprjekt, sm efterfølgende skal evalueres, inden næste skridt tagets. Indikatrer g succesmål: Gruppen diskuterede m der i igangsætning af læreprcesser kan differentieres i det enkelte underviserteam, så hvert team ikke arbejder med samme indsatsmråde, men mere arbejder indenfr grundlaget med ngle af de udviklingspunkter, sm det enkelte team har brug fr at udvikle på. Succeskriteriet vil være et højere læringsudbytte, et fælles sprg i rganisatinen mkring pædaggik g didaktik, sm middel til at skabe en kulturændring g større bevidsthed blandt underviserne mkring didaktik. Denne prces skal gøre det legalt g højt pririteret at tale m pædaggik g didaktik. Succeskriteriet er, at vi bliver bedre til at sparre med klleger fra andre undervisningskulturer g brancher, da vi er didaktisk velfrberedte. 8
Succeskriteriet er gså, at mellemledere g teamledere er klædt på til at løfte deres del af det fælles pædaggiske grundlag. Succeskriteriet er gså, at underviserne hilser lederne velkmne i undervisningen g ser det sm en støtte til pædaggisk udvikling g ikke sm kntrl. 9
Gruppe 7: Den pædaggiske lederrlle Diskuterer i gruppen, hvrdan dette gøres bedst muligt. Skriv vervejelser m lederrllen, samt knkrete handlinger ledelsen skal fretage, indikatrer, succesmål etc. Facilitatr/referent: Ramanan Balasubramaniam, Undervisningsministeriet I gruppen var der frskellige meninger m, hvrdan man definerer den pædaggiske leders pgave g rlle. Enighed m: Det er vigtigt, at den pædaggiske leder har en synlig ledelsesstil. Det er den pædaggiske leders pgave at skabe de pædaggiske g udviklingsmæssige rammer, der er nødvendigt fr lærergruppens g den enkelte lærers faglige g pædaggiske udvikling. Den pædaggiske leder skal være styrmand i prcessen mkring udvikling af sklens pædaggiske g didaktiske målsætning. De skal kunne facilitere prcessen mkring pædaggiske udvikling. De må gerne være pædaggiske fyrtårne når situatinen kræver det. Det kan være nødvendigt fr ngle lærere i ngle bestemte situatiner. Den pædaggiske leder er kntekst-sensitivt, g har empati fr teamet. Samtidig skal vedkmmende leve sig ind i teamets g medarbejdernes udfrdringer. De skal sætte ngle lærerprcesser i gang hs underviserne, sm underviserne gør det hs eleverne. Den pædaggiske leder skal ikke nødvendigvis have kendskab til alle metderne inden fr undervisningsverdenen. Det er vigtigt, at den pædaggiske leder ikke frsøger at blande sig i den daglige pædaggiske praksis medmindre der pstår et knkret behv, der kræver det. Den pædaggiske leder skal derfr respektere lærernes pædaggiske kmpetencer g faglighed. Det er ikke ensbetydende med, at den pædaggiske leder ikke må frstyrre den enkelte undervisers kmfrt- g udvikingszne i passende dsis. Den daglige g de lærernære pædaggiske udfrdringer g støtte bør varetages af teams g fregå i en kllegial ramme. I denne sammenhæng skal den pædaggiske leder skabe de ptimale rammer fr at den enkelte lærer får mulighed fr at arbejde med sine pædaggiske ptentialer i sammenhæng med andre. Dg skal den pædaggiske leder være en latent backup fr sparring g støtte. Den pædaggiske leder skal respektere den enkelte lærers kmpetencer g pædaggiske stil så længe den er en del af eller inden fr sklens samlede pædaggiske visin g praksis. Den pædaggiske leder skal være eksemplarisk g rllemdel fr sine medarbejdere. Der er ngle pædaggiske ledere, der i praksis kun fungerer sm administrative ledere. De skal kmpetenceudvikles. De skal kunne slå igennem, når det er nødvendigt i frhld til sklens målsætning g visin. Man skal kunne stle på den pædaggiske leder når det gælder pbakning. De skal kunne skabe passende pædaggiske frstyrrelser g udvikling hs den enkelte underviser. 10
Gruppe 8: Hvrdan sikrer lederen sig viden m undervisningen? Hvrdan kan lederne sikre sig viden m sklens kerneydelse, undervisningen? Skriv vervejelser samt knkrete anvisninger på, hvrdan lederne systematisk kan få viden m undervisningen. Facilitatr/referent:Pia Zeidler, UNI C/Undervisningsministeriet Synlighed g engagement i sklemiljøet Lederen pnår væsentlig viden ved at have sin daglige gang i sklemiljøet, eksempelvis ved at gå ind i klasselkalerne g hilse ufrmelt på eleverne. Hvis lederen dagligt g naturligt bevæger sig rundt i miljøet, kan det undgås, at hans tilstedeværelse pleves sm kntrlfunktin. Lederen bør være tæt på undervisningen/underviserne i dagligdagen. Kntret kan fysisk være placeret tæt på lærerværelset g der kan jævnligt aflægges besøg i kaffe/frkststuen. Derved gøres dialg m undervisningen naturlig (hvad går gdt? hvr er der udfrdringer? hvr bør der igangsættes tiltag mv?). Tilstedeværelse i undervisningen Det synes at frekmme mere naturligt, at lederen uanmeldt g ufrmelt besøger klasseværelser g værksteder på de tekniske uddannelser (i frhld til eksempelvis de merkantile uddannelser). Hvis der ikke i frvejen er kultur/ praksis fr at lederen deltager i undervisningen, er det vigtigt at melde ud, hvrfr han er til stede - ellers kan det pleves sm kntrlbesøg. Det bør altid italesættes, hvrfr lederen er til stede fr at undgå blufærdighed. Det er en kultur sm skal udvikles - g det tager tid. Lederen bør deltage aktivt i pædaggiske debatter - g det skaber større trværdighed, hvis han jævnligt er til stede i den pædaggiske praksis. I stedet fr blt at vervære undervisningen, kan lederen evt. fungere aktivt sm hjælpelærer i en lektin. Lederen kmmer derved tættere på virkeligheden (g plever underviserens udfrdringer). Opfølgning på udviklingstiltag g prjekter Det er vigtigt at der tales m værdier g retninger, hvis der skal ændres i prcesser g pædaggisk praksis. Der bør bygges videre på succeser g lederen skal være lydhør ver fr, g interesseret i, at støtte p m gde erfaringer. Lærerne skal have lv til at hlde fast ved det, der virker. Lederen bør være deltagende g følge hele prcessen i frbindelse med nye udviklingstiltag. Eksempel: Der anvendes digitale prtfrlier i frbindelse med evaluering (baseret på prjekt, sm blev succes) på KEA. Ledelsen har været aktiv på sidelinjen gennem prjektperiden, g har derved pnået gd føling med undervisningen. Det er vigtigt at lederen følger p på de pædaggiske tiltag, der er fretaget. Når han er blevet bekendt med særlige udfrdringer, skal der altid følges p. Der skal altid slås sløjfer på igangværende tiltag. CPH West har gde erfaringer med LP-mdellen. Prjektet har givet ledelsen gd viden m undervisningen g praksis på sklen. Find mere m afprøvning af LP-mdellen på CPH Wests hjemmeside: https://www.cphwest.dk/da/virksmheder/udviklingsafdelingen/afsluttede_prjekter/pages/default.aspx 11
- Herunder Anbefalinger, Midtvejsevaluering, Slutevaluering Kllegial supervisin Kllegial supervisin kan give ledelsen gdt fundament fr at sikre sig viden m undervisningen. Kllegial supervisin kan med frdel rganiseres, så det er undervisere med frskellig faglighed, der danner teams. Derved vil der være fkus på frmidling, aktiviteter g pædaggiske metder - frem fr fag-fagligt indhld. Evaluering g analysearbejde Evaluering altid med pfølgning fr øje. Hvis evalueringer skal frekmme meningsfulde, skal de ikke bruges til at slå ngen ven i hvedet - kun knstruktivt til at gøre undervisningen bedre. Evalueringsmetder bør varieres. Elevernes evaluering af undervisningen kan eksempelvis have udvalgte fkuspunkter (ex. nyt tema hver måned) eller eleverne kan vælge evalueringsfrm/spørgsmål/metde (kan skabe større engagement g vilje til seriøs besvarelse). 12
Gruppe 9: Den pædaggiske leders vægtning mellem teri g praksis Drøft i jeres gruppe, hvrdan man på et PD-mdul i pædaggisk ledelse skal vægte teri g pædaggisk ledelse i praksis. Skriv gde råd til udbyderne af PD i pædaggisk ledelse. Facilitatr/referent: Finn Tg, UNI C/Undervisningsministeriet Frskellige frudsætninger Der vil være deltagere på PD i pædaggisk ledelse, sm har meget frskellige frudsætninger. Både hvad angår sklestørrelse, ledelsespgave g egen baggrund (m man har været underviser selv eller på anden måde kender til pædaggisk praksis). Derfr er det vigtigt, at der tilrettelægges, så man i pgavesammenhæng hver især kan tage udgangspunkt i egen evt. kmmende - praksis. Vægtning af teri g praksis Der var enighed m, at der SKAL være både teri g praksis. 50/50 kunne være en rettesnr eller måske 60/40, hvis man taler m det stf, sm frmidles på skledelen af uddannelsen. Det er afgørende vigtigt at få praksis ind i mdulet. Både i skleundervisningen, i pgavefrmuleringerne (g dermed i det gruppearbejde, der fregår imellem skledagene) g i eksamenspgaven. Teretisk indhld Der blev ikke givet så mange knkrete frslag til teri. Det blev drøftet, m der gså burde satses på teri m (elevernes) læring, eller m der udelukkende skulle være fkus på teri, der kan understøtte deltageren i at lede undervisere. Sm j til en vis grad gså handler m (vksnes) læring Knkret blev det freslået at inddrage teri m caching/facilitering af såvel teams sm enkeltindivider (herunder blev gså nævnt teri g praktiske eksempler på brug af samtaleteknik). En anden betragtning var, at der gdt kan bruges en eller en del af en undervisningsdag på it-dimensinen i pædaggik g læring. Både teri m, hvrdan it kan anvendes af læreren i undervisningen med frskellige frmål (elevmtivatin, mulighed fr distancelæring, blended learning etc.), men gså undersøgelser/frskning m, hvilke frmer fr inddragelse af it, der virker ift. en ønsket læring/effekt hs eleverne. Diverse Sørg fr ikke at blande OK13 sammen med det nye fkus på pædaggisk ledelse. Det kan give bagslag ift. mtivatin hs underviserne, når der ellers netp skal fremmes mtivatin til at lytte g ændre adfærd i den pædaggiske praksis. Dette har egentlig ikke nødvendigvis nget med indhldet på PD at gøre, men det kan alligevel gdt være en pinte, der kan viderefrmidles på PD-hldene. Fr at få ledelse til at spille frnuftigt sammen på en skle, er det ptimalt, hvis både de administrative g de pædaggiske ledere kender kernebegreberne i hinandens faglighed. Måske kunne deltagerne på en PD i pædaggisk ledelse få et par værktøjer med hjem, så det bliver lettere at frklare de administrative ledelsesklleger m, hvad der er vigtigt i den pædaggiske ledelsespgave g dermed bibringe en bedre frståelse hjemme på sklen? 13
Gruppe 10: Hvrdan får man alle med i udviklingen af et (brugbart) FDPG? Drøft hvrdan man får alle med g skriv knkrete ideer til handlinger, tidsplaner etc. der kan sikre, at sklens FPDG frmuleres med realistiske mål g reel inddragelse Facilitatr/referent: René Blch, NCE/Metrpl Strt behv fr g rs til de skler der melder en pædaggisk strategi ud g dermed psætter mål fr det pædaggiske g ikke mindst anviser veje g værktøjer til at implementere den valgte pædaggik g didaktik. Der blev givet et eksempel fra en skle med LP-mdellen, men det kunne principielt være alle mulige andre værktøjer g metder til kmpetenceudvikling af underviserne. Pædaggisk Ledelse kan være med til at skabe det nødvendige råderum fr implementeringen af FDPG ved at det nu bliver acceptabelt at satse på pædaggikken. Fr at få alle med på et FDPG skal der skabes fælles værdier fr undervisningskultur, fælles retningslinjer g nrmer fr fælles frberedelse, men med en vis grad af fleksibilitet g sidst men ikke mindst skal der skabes en fælles ansvarsfølelse blandt lærerne ver fr undervisningen af hldet/klassen. Der er gså behv fr at få skabt en langt bedre evalueringskultur g evalueringskmpetencer blandt underviserne på sklerne, så lærerne g lederne bliver langt bedre til at evaluere egen g andres undervisning. 14
Gruppe 11:Skal den pædaggiske leder være en pædaggisk rllemdel? Skal lederne være pædaggiske rllemdeller? Og hvad ligger der i begrebet pædaggisk rllemdel? Hvis ja til lederne sm pædaggiske rllemdeller, så giv lederne jeres argumenter fr det g beskriv, hvad I frventer. Knkrete handlinger g tiltag. Hvis nej, hvr skal lærerne så finde rllemdeller fr deres praksis? Facilitatr/referent: Svend Erik Sørensen, Undervisningsministeriet Gruppens deltagere repræsenterede ligeligt de pædaggiske ledere g undervisere på tre typer erhvervsskler, henhldsvis tekniske, handelsrettede g SOSU. Knkrete eksempler Den pædaggiske leder pfattes på en del skler g af en del undervisere hvedsageligt sm en fagfaglig rllemdel (videnspersn). Nk mest udpræget på tekniske skler. Generelt er det gruppens pfattelse, at lederne fr nuværende betragtes sm generatrer fr prcesser i sklernes interne arbejde med udvikling g frankring af den af sklen valgte pædaggik g didaktik. Lederne betragtes således ikke sm guruer indenfr pædaggik. Hvedargumenter g anbefalinger Den pædaggiske leder skal fremstå sm en pædaggisk rllemdel mere end en fagfaglig rllemdel/videnspersn. kunne fremstå sm didaktisk rllemdel i dialgen med underviserne. være dialgskabende g bindeled imellem sklens strategiske niveau g udførende niveau / underviserne gså på det pædaggiske niveau. Derved fremstår lederen sm en rllemdel på samarbejdet mkring sklens valgte pædaggik. fremstå sm rllemdel i arbejdet med pædaggisk sparring g supervisin i det der fregår imellem leder g undervisere fr derved direkte g indirekte at initiere g understøtte den sparring g supervisin, der fregår underviserne imellem. være en vedhldende rllemdel, der verfr underviserne fremviser rbusthed g empati. Andet Den pædaggiske leder kan i visse tilfælde verlade stafetten sm rllemdel i sklens pædaggiske arbejde til interne eller eksterne specialister. Det vil typisk være tilfældet, hvr der er tale m aktiviteter af kmpetenceudviklende karakter indenfr afgrænsede pædaggiske værktøjer g metder. Her vil den pædaggiske leder så fremstå sm en rllemdel fr erkendt inddragelse af relevant knw hw, i tilfælde hvr sådanne behv erkendes. En læresætning sm mange undervisere ligeledes bør frhlde sig til med henblik på større kllegial inddragelse af andre undervisere i egen undervisning, der hvr dette kan kvalificere undervisningen yderligere. Et pgør med den privatpraktiserende underviser. 15
Gruppe 12: Kan g skal vi have en fælles definitin af, hvad FPDG dækker ver? Drøft i gruppen m: - det gavnlige/ikke gavnlige ved en fastlagt, fælles definitin - hvis gavnligt, kan gruppen pstille den definitin, der skal gælde? Skriv argumentatin fr g imd g evt. en definitin. Facilitatr/referent: Lisbeth Mulvad, Undervisningsministeriet Et verrdnet rummeligt eller detaljeret g knkret FPDG? Hvis den pædaggiske ledelse skal kunne følge p på, m sklens FPDG bliver efterlevet, fandt gruppen det vigtigt, at grundlaget er frmuleret sm en tydelig fælles referenceramme fr lærerne. I gruppen var der frskellige meninger m, hvr detaljeret FPDG skal frmuleres sm en meget verrdnet ramme (et antal (4-7) pædaggiske hjørnesten, en verrdnet pædaggisk visin (LP-mdel)) eller sm mere detaljeret vi-frventer-prgram med synlige, evaluerbare mål (et pædaggisk kdeks). Den rummelige helt verrdnede ramme giver friere muligheder, sm typisk skal fyldes ud af et team/en lærer. Det giver plads fr større grad af lærerautnmi. Omvendt er faren, at grundlaget bliver så verrdnet, at det bliver intetsigende varm luft. Det detaljerede grundlag, der beskriver, hvad den pædaggiske ledelse vil se mere af kan blive en spændetrøje, men mvendt tydeliggøre ver fr lærerne, hvad der frventes af dem g lette evalueringen af, m sklens FPDG bliver efterlevet. Bud på en definitin I søgningen efter en definitin, der tilgdeser rummeligheden samtidig med detaljerne, blev frskellige ideer kastet ud. Det pædaggisk, didaktiske grundlag er: Sklens pædaggiske ramme, sm al undervisning skal bygges p indenfr En klar ramme, sm beskriver hvilke frventninger, der er til undervisningen En ramme, sm ledelsen kan bruge til at evaluere, hvrvidt underviserne arbejder med g indenfr sklens FPDG En rettesnr fr, hvad der skal ske i undervisningen Et styringsredskab, der afstikker rammen fr metdevalg, materialer g indhld i undervisningen. Kntrlværktøj? En lærer skal være indfrstået med at arbejde inden fr sklens valgte FPDG. Hvis ikke må læreren vejledes eller kmpetenceudvikles eller i yderste knsekvens frlade det bageri, hvis lugt man ikke bryder sig m På den vis kan FPDG ud ver at være en frståelsesramme blive et kntrlværktøj. I gruppen var der dg enighed m, at det FPDG gerne skulle være et prdukt af en prces mellem ledelse g medarbejdere g gerne i samarbejde skulle kunne ændres, hvis det viser sig uhensigtsmæssigt. 16
Gruppe 13: Kan g skal man definere, hvad pædaggisk ledelse er? Drøft i gruppen m: - det gavnlige/ikke gavnlige ved en fælles definitin - hvis gavnligt, kan gruppen pstille den definitin, der skal gælde? Skriv argumentatin fr g imd g evt. en definitin. Facilitatr/referent: Ole Dibbern Andersen, NCE/Metrpl Den stærke fkus på pædaggisk ledelse kan risikere at blive varm luft. Pædaggisk ledelse skal have substans, g må ikke blive et tmt begreb, vi blt jnglerer med. Skal man udvikle (et begreb m) pædaggisk ledelse, må pædaggikken kmme først - dernæst kan man diskutere pædaggisk ledelse. Gruppen præsenterede meget frskellige erfaringer med pædaggisk ledelse: En skle har anvendt en dialgisk frm mkring udvikling af en ny ledelsesfrm i tråd med de nye verenskmstvilkår, hvilket har fungeret gdt. Det er en frm fr pædaggisk ledelse, hvr man tænker meget teambaseret mht. rganiseringen af lærernes arbejde. Teamet frdeler arbejdspgaverne, der så skal passe sammen med kravet m fuld tilstedeværelse. En teamkrdinatr får timer til at krdinere dette. På en anden skle pleves lederen derimd sm en ren administrativ persn, der næsten ikke blander sig i den daglige drift. Sklen har nk et slags fælles didaktisk grundlag fficielt, men de enkelte afdelinger kører deres eget løb uden den stre indblanding fra lederen. Der arbejdes meget med at udvikle undervisningens kvalitet g dele viden g dette er afhængigt af at teamet fungerer. Her efterlyser man en fælles målsætning, ngle fælles didaktiske vervejelser. Der arbejdes med kvalitetssikring, der tilsiger at alle skal kunne undervise i alt (fx sketch up). Dette er initieret af lærerne - nedefra. Det er imidlertid en risikabel mdel, der stiller stre krav til gensidig tillid. Så længe øknmien er gd, fungerer mdellen! På en tredje skle arbejdes der med team, uden at lærerne er klædt på til at arbejde i teams g resultaterne er derefter! Pædaggisk ledelse handler primært m at være prcesknsulent/facilitatr. Det faglige spiller ingen str rlle. Det handler m at sætte et hld g få det til at spille sammen. Lederen skal kunne lave frstyrrelser i lærerteamet - på en respektfuld måde. Team skal ikke fungere fr længe, men brydes p g nye teams skal sættes. Man skal være nærværende sm leder. Ledelsen skal være indpisker - fyrtårn g vagttårn i samme persn. Tillid er det helt afgørende fr en pædaggisk leder. Lederens t vigtigste egenskaber er: at være kmpetent g trværdig - tydelig ledelse. 17
Ledergruppen skal være i sync - så der ikke pstår uretfærdigheder. Det er vigtigt at påtage sig ledelsesansvaret, når man har det! Lærerteams indebærer at klleger skal være ledere fr hinanden - det er svært g grænseverskridende. Pædaggisk ledelse skal være knsistent hele vejen rundt - fælles udmeldinger er nødvendige. Et frsøg på en DEFINITION: Knsistens Oversættelsesarbejdet fra strategi til pædaggiske handlinger Antennerne skal være ude Ord skal følges af handling Men gdt købmandsskab er gså vigtigt! Lederne skal være pmærksmme på, at udvikle gd undervisning - synliggøre kvalitet. Pædaggiske ledere skal kunne tænke de gældende rdninger sammen til et helhedsgrundlag Strategi, lvgivning, handleplaner, OK-13 mv. Visse skler tænker kun i tal, g ikke i pædaggik! Ngle steder tlker man OK-13 så stramt, at man ikke kan agere pædaggisk. Der er knflikter indbygget i OK-13 - gammel lønarbejderstil c. mderne vidensarbejder. Hvis planlægningen bliver fr stram, dræber det udviklingen g engagementet. Vi skal finde nye måder at arbejde på, sm er i tråd med OK-13. Nødvendigt at eksperimentere g frske i hvad der fregår fr at kunne udvikle den pædaggiske ledelse. Pædaggisk ledelse har aldrig været mere aktuel end det er nu, hvr så mange ting frandrer sig. Der skal skabes et rum til udvikling på sklerne, g ledelsen skal være primus mtr i de frandringer, der skal ske. 18
Gruppe 14: Hvrdan måler/evaluerer man pædaggisk ledelse? Hvrdan evaluerer man pædaggisk ledelse? Hvilke parametre kan man måle på, g hvem skal fretage evalueringen? Lederne, lærerne, eleverne? Diskuter i gruppen frskellige parametre g giv ideer til, hvrdan I mener, man skal evaluere. Facilitatr/referent: Jhnny Kristensen, Undervisningsministeriet I gruppen var der en verrdnet debat m pædaggisk ledelse med fkus på evaluering. De fleste vervejelser havde sit udgangspunkt i at finde de mest bjektive kriterier fr at følge udviklingen i implementeringen af ledelse med et pædaggisk fkus. Gruppen fandt følgende vigtigt: Ved valg af en fælles institutinel pædaggisk platfrm g prces, skal man først verveje hvrdan indsatsens efterfølgende evalueres. En metde kunne være elevtilfredshedsundersøgelse. Fkus på prcessen g dialg mellem ledelse g lærere i skabelsen af det fælles pædaggiske værdigrundlag. Dels i de valgte indsatsmråder, dels i arbejdet med handlingsplanerne. Evalueringen skal tage udgangspunkt i bjektive kriterier. (udviklingen i karaktererne, fasthldelse g gennemførelsesprcenten). Fkus på lærernes trivsel, evt. sm en trivselsundersøgelse. Effektevaluering. En generel kultur skabes mkring pædaggisk udvikling, herunder inddragelse af lærerne i pririteringen af indsatsmråder. Evaluering af pædaggisk ledelse kan kun være en prcesevaluering. Evalueringen er kun et værktøj, sm skal sikre en evidensbaseret udvikling af den pædaggiske praksis, i en institutinel kntekst. 19
Gruppe 15: Rllerne mellem pædaggisk leder g lærer Med kravet m pædaggisk ledelse, kan rllerne mellem lærer g en nu pædaggisk leder ændre sig. Hvrdan ser gruppen på rllefrdelingen? Hvad skal man sm leder verveje? Og hvrdan kan man tale m prblematikken på sklen? Facilitatr/referent: Mads Schmidt Haagensen, Undervisningsministeriet Refrmarbejdet giver en særlig pgave: ansvarlig fr værdisæt, har sat sig ind i g kan versætte refrmen, sætter en retning, hvad handler refrmen m fr s?, skille refrmens elementer ad g tegne de første streger til en lkal implementering, tager s med ind i refrmen g frtæller s hvilke værdier, det er vi skal være lyale verfr, vi skal sætte håndtag på g gøre refrmen tilgængelig, kmpleksitetsreducerende. Eksempel: Refrm 2000, alt skulle skabes fra gulvet hs lærerne, i stedet bør lederne tegne mridset, så det kun er den sidste del lærerne skal flde ud. Hvis lederne tøver, hvrdan skal lærerne så kunne kaste sig ud i arbejdet? Pæd.leder må gså være praktisk tilrettelægger, så rammer understøtter visinen, fx samarbejde mellem frskellige fag. Vigtigt at fx grundfagslærere kender til virksmhedsdelen af EUD. Pæd.leder skal have visiner, gså m lkalernes fysiske udfrmning, så de understøtter det han/hun vil. En pæd. leder skal vide hvad der fregår, men gerne på et verfladisk plan, så der bliver plads til at lærerne kan udflde sig g fr at sikre ejerskab til løsningerne. Den (privat-praktiserende) underviser har hele sin persn med i sin undervisning. Lederen kan fungere sm cach fr underviseren, så det er på lærerens præmisser at dialg m undervisningen tages. Lederen bør have sm ambitin at være med, men der er måske fr få timer i døgnet?? Lederen bør have sm meget vigtigt mål at interessere sig fr den enkelte lærers undervisning g vide m han/hun gør det gdt! Lederen skal kunne skabe et miljø, der understøtter visinen, fx faggruppesamarbejde sv. Pædaggisk ledelse er gså at udtrykke pbakning g huske at spørge ind. Det behøver ikke være en str pgave fr lederen af vise denne pbakning, men det kræver pmærksmhed g bevidsthed. Hvis læreren kmmer ud g ser undervisning, får læreren en anledning til at begrunde sine didaktiske valg, g lederen får lv til at pleve engagerede undervisere brillere. Den åbne dørs plitik kan gøre, at den pæd. leder kmmer med ind i undervisningen, altså at man sm leder næsten bliver inviteret ind fr at se g evt. snakke m undervisningen. At finde balancen mellem tæt eller fjern styring bliver sværere, når vi skal implementere ny refrm. Det kræver gde menneskelige kvalifikatiner g en tr på at man har vurderet rigtigt, så man sm pæd. leder kan fasthlde en linje. 20