Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup

NOTAT 30. marts 2010 Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup Sagsbehandler Doknr. Journalnr. DIDDEHE 2748566 15.00.15

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD 3 2. RESULTATOVERSIGTEN 4 2.1 Ministerens mål 4 2.2 Borgere på offentlig forsørgelse 5 2.3 Aktiveringsgrad og rettidighed 7 3. BESPARELSESPOTENTIALET 8 BILAG 1: SCORECARD FOR MINISTERENS MÅL 9 BILAG 2: SCORECARD FOR RETTIDIGHEDEN 10 2

1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen for 2009 inklusiv Jobcenter Høje-Taastrups egne bemærkninger. Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål, at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcentrene får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk, som der skal kommenteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i det enkelte jobcenter i 2009, og jobcentrene har mulighed for at sammenligne deres resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcenter Høje-Taastrup er i klynge med Frederiksberg, Ringsted, Vejle, Ishøj-Vallensbæk og Aabenraa jobcentre. Klyngen er sammensat ud fra en række udvalgte rammevilkår, herunder hvor mange dage en ydelsesmodtager forventes at være på hhv. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i den pågældende kommune. Klyngerne er ikke opdelt i forhold til den enkelte ydelse, men grupperet sådan at uafhængigt af hvilken ydelse, der er tale om, kigges der på de samme jobcentre. Dette betyder, at der kan være stor forskel på jobcentrenes rammevilkår i forhold til de enkelte ydelsesgrupper, men at der sammenlagt kan tales om sammenlignelige rammevilkår. Resultatrevisionen på jobindsats.dk består af fire dele: Resultatoversigten, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og siden samme måned året før. Desuden sammenlignes med den gennemsnitlige udvikling i de andre jobcentre i klyngen. Jobcentre i klyngen er ud over Høje-Taastrup Vejle, Aabenraa, Vallensbæk/Ishøj, Ringsted og Frederiksberg. Besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Scorecard for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling (bilag 1). Scorecard for rettidigheden, hvor jobcentrenes resultater i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i regionen (bilag 2). Processen for arbejdet med resultatrevisionen er således, at Beskæftigelsesregionen Hovedstaden Sjælland modtager resultatrevisionen den 13. april 2010, og afgiver høringssvar senest den 20. april 2010. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) modtager resultatrevisionen senest den 1. maj 2010, og afgiver høringssvar inden den 21. maj 2010. Høringssvarene vedlægges til resultatrevisionen, når kommunalbestyrelsen skal godkende den inden den 30. juni 2010. 3

2. Resultatoversigten I forhold til resultatoversigten og scorecardet på ministermålene er det i fortolkningen af tabellens data væsentligt at være opmærksom på, at der er tale om sammenligning mellem to udvalgte måneder december 2008 og december 2009/november 2008 og november 2009. Havde man valgt at sammenligne to andre måneder, kunne det godt se anderledes ud. Det er derfor vigtigt, at pågældende data ikke opfattes som et entydigt udtryk for, hvad der er sket i 2009. Endvidere er det væsentligt at have i tankerne, når der sammenlignes med gennemsnittet for klyngen, at Høje-Taastrup Kommunes egne data ikke er regnet med i klyngegennemsnittet. Det vil sige, at klyngegennemsnittet er et udtryk for gennemsnittet i klyngen eksklusiv Høje- Taastrup Kommune. Dermed vil klyngegennemsnittet ofte være mere radikal, end hvis kommunens data var medregnet. 2.1 Ministerens mål Beskæftigelsesministeren udmeldte for 2009 tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene var: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. I takt med den stigende ledighed blev det dog erkendt, at der i forhold til arbejdskraftreserven og de unge ikke kunne blive tale om en nedbringelse. Ambitionen blev således ændret til, at stigningen i ledigheden blandt de to grupper skulle begrænses. Resultaterne for målene ser i resultatoversigten således ud: Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste udvikling i ling i klyngen Gnsn. udvik- Ift. måneden før, måned året Ift. samme Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2009 815 4 67 78 117 A-dagpenge Dec 2009 472 5 109 106 168 Kontant- og starthjælp Dec 2009 343 4 31 41 52 Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov 2009 384 1 20-18 -14 Unge under 30 år i alt Dec 2009 543-2 38 36 46 A-dagpenge Dec 2009 202 1 72 60 100 Kontant- og starthjælp Dec 2009 342-4 24 19 27 Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen har Jobcentret Høje-Taastrup samlet set klaret sig godt på udviklingen i Ministermålene. Således placeres kommunen som nr. 2 i det samlede scorecard for Ministermålene i december 2009, se bilag 1. Ser man på de enkelte mål er det i forhold til målene vedr. arbejdskraftreserven og de unge, at Jobcentrets resultater er positive. Høje-Taastrup Kommune har, på lige fod med gennemsnittet i klyngen, oplevet en stigning i arbejdskraftreserven såvel som blandt unge ledige under 30 år fra december 2008 til december 2009. Stigningen er dog ikke så kraftig i Høje- Taastrup, som i klyngen særligt i forhold til arbejdskraftreserven har kommunen haft en mere begrænset stigning (67 pct. versus 117 ptc.). I begge grupper er det først og fremmest blandt dagpengemodtagerne, at der ses en kraftig stigning, hvilket hænger sammen med, at denne gruppe er langt mere konjunkturfølsom end kontanthjælpsmodtagerne og derfor rammes hårde i en lavkonjunktur. Det skal endvidere 4

bemærkes, at den stigende ledighed frem til nu på landsplan har ramt de unge hårdest. Både arbejdskraftreserven og de unge vil i 2011 blive prioriterede indsatsområder, hvilket vil fremgå af beskæftigelsesplan 2011. Med hensyn til sygedagpengeforløb over 26 uger, har Høje-Taastrup Kommune fra december 2008 til december 2009 oplevet en stigning, mens der gennemsnitligt i klyngen er tale om et fald. Jobcentret har iværksat en fokuseret indsats på området og har en forventning om at skabe bedre resultater fremadrettet. Indsatsen omhandler blandt andet Kompetenceudvikling af medarbejdere Kvalificering og effektivisering af arbejdsgange og metoder Målrettet indsats mod sygefravær blandt medarbejderne Anvendelse af vikar Implementering af teamstruktur Endvidere anvendes der fremadrettet flere personaleressourcer, som led i at få reduceret puklen af de langvarige sager (over 52 uger) og få etableret en rimelig sagsstamme for den enkelte sagsbehandler (vurderes pt. at være for stor). Beskæftigelsesregionen Hovedstaden Sjælland (BRHS) erklærer sig i som udgangspunkt enig i ovenstående. Jobcentret arbejder som anbefalet af BRHS fremadrettet med at tilrettelægge en intensiv og tidlig indsats for dagpengemodtagerne på linie med indsatsen for kontanthjælpsmodtagerne (vil indgå i beskæftigelsesplan 2011). I forhold til de længerevarende sygedagpengeforløb, er det regionens vurdering, at jobcentret har iværksat initiativer, og arbejde på yderligere initiativer for at nedbringe det lange sygefravær. 2.2 Borgere på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 5.543 1 13 10 14 - fuldtidspersoner 1.585 0 51 56 79 A-dagpenge - antal berørte personer Dec 2009 1.286-2 66 54 82 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2009 541-6 15 19 31 Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Dec 2009 611-0 2 1 9 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2009 619-0 1 0 9 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov 2009 867 3 6-12 -9 Antal forløb (26-52 uger) Nov 2009 172-1 -8-25 -16 Antal forløb (over 52 uger) Nov 2009 212 3 59-17 -12 Revalidering - fuldtidspersoner Dec 2009 54 4-14 -8 4 Antal berørte personer Dec 2009 54 4-16 -8 5 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2009 337-1 2 1 12 Påbegyndte forløb Dec 2009 1-75 -67 - -50 Antal berørte personer Dec 2009 338-1 2 1 11 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec 2009 63 9 45-6 15 Antal berørte personer Dec 2009 66 10 32-11 11 Antal forløb (over 13 uger) Nov 2009 44 16 63-7 24 Førtidspension - fuldtidspersoner Dec 2009 2.026 0 2-4 1 Påbegyndte forløb Dec 2009 18-14 -18-26 -3 I december 2009 har Høje-Taastrup kommune i alt 5.543 borgere på forskellige offentlige forsørgelsesydelse. I forhold til december 2008 er det samlede antal steget med 13 pct. i kommune, hvilket er lige under gennemsnittet for klyngen, hvor stigningen er 14 pct. Den største stigning ses blandt de arbejdsmarkedsparate ledige. Stigningen fra december 2008 til december 2009 i Høje-Taastrup er dog den laveste i hele klyngen (51 pct. versus 56 pct.). Igen er det dagpengemodtagerne, der som undergruppe har den største stigning (66 pct.) se forklaring i ovenstående afsnittet vedr. ministerens mål. 5

Ikke-arbejdsmarkedsparate Blandt de ikke-arbejdsmarkedsparat er der tale om en meget moderat stigning på 2 pct. i jobcentret mens klyngen har en stigning på 9 pct. At stigningen kun er moderat blandt denne gruppe er blandt andet, at gruppen ikke er specielt konjunkturfølsomt, hvorfor den kraftigt stigende ledighed ikke slår hårdt igennem ved denne gruppe. Sygedagpenge På sygedagpengeområdet er der i kommunen sket en stigning i antallet af forløb over 52 uger, mens antallet af forløb fra 26 til 52 uger er faldet. Samlet set er der tale om en stigning på 6 pct. Jobcentret har en klar udfordring i forhold til de lange sygedagpengeforløb, hvilket understreges af at der gennemsnitligt i klyngen er tale om det fald. Som skrevet under ministermålet vedr. sygedagpengeforløb, så har jobcentret iværksat en fokuseret indsats på området for at vende udviklingen. Revalidering Med hensyn til revalidering er der tale om et mindre fald fra december 2008 til december 2009 i Høje-Taastrup, mens der i klyngen er tale om en stigning. En af årsagerne til faldet er, det har været nemmere for ledige borgere at skifte branche i en opgangstid, og der har dermed ikke været brug for revalidering. Lovændringer i forhold til aktivering har også betydet, at aktivering er blevet brugt som beskæftigelsesfremmende tiltag i stedet for revalidering. Det faldende antal på revalidering er således ikke en strategi, der arbejdes med i Jobcentret. Med den ændrede situation på arbejdsmarkedet forventes det, at antallet af borgere på revalidering vil stige. Jobcentret finder behov for i 2011, at have fokus på kvalitet i uddannelsesplaner på revalideringsområdet. Fleksjob og ledighedsydelse Den procentvise stigning på ledighedsydelse er relativ høj i Kommunen. Høje-Taastrup Kommune har dog sammenlignet med andre Jobcentre i forhold til befolkningen et lavt antal borgere på ledighedsydelse, hvorfor en stigning slår meget igennem procentmæssigt. Ledigheden er dermed også begyndt at slå igennem blandt de ledige, som er berettiget til beskæftigelse i fleksjob, hvilket kan hænge sammen med at virksomhedernes incitament for at ansætte svage borgere mindskes ved stigende ledighed. Udviklingen i antallet på fleksjob i kommunen ligger forholdsvis stabilt, men antallet af påbegyndte forløb er faldet både i kommunen og i klyngen. I kraft af ministermålene til beskæftigelsesplan 2011 vil der fremadrettet blive sat fokus på fleksjob og ledighedsydelse. Førtidspension Antallet af borgere på førtidspension er steget med 2 fuldtidsborgere fra december 2008 til december 2009. På lige fod med fleksjob og ledighedsydelse vil førtidspension til blive et fokusområde i beskæftigelsesplanen for 2011 i kraft at et at de nye ministermål. 6

2.3 Aktiveringsgrad og rettidighed Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 21 1-7 34 25 A-dagpenge Dec 2009 19 1-10 36 24 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec 2009 35-1 9 58 37 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Dec 2009 19-2 -3 30 24 Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Nov 2009 70-12 -26 98 88 Jobsamtaler kontant- og starthjælp Dec 2009 86-1 0 90 85 Første tilbud - a-dagpenge Nov 2009 66 22-28 100 78 Første tilbud - kontant- og starthjælp Nov 2009 54-14 6 68 59 - arbejdsmarkedsparate Nov 2009 69-8 19 91 75 - ikke-arbejdsmarkedsparate Nov 2009 18-38 -26 63 43 Gentagne tilbud - a-dagpenge Nov 2009 80-15 -20 100 93 Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Nov 2009 70 4 19 72 61 - arbejdsmarkedsparate Nov 2009 70-8 26 79 71 - ikke-arbejdsmarkedsparate Nov 2009 69 14 12 72 57 Udviklingen i aktiveringsgraden og rettidigheden i for hele 2009 uddybes i nedenstående tekst. Som ovenstående tabel viser, ligger aktiveringsgraden Høje-Taastrup Kommune samlet set under gennemsnittet for klyngen i december 2009, ligesom den er lavere i december 2009 end i december 2008. Ser man på hele 2009, så er aktiveringsgraden for både arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagerne steget (med enkelte udsving) i årets løb, således at begge ender ud med en højere aktiveringsgrad i slutningen end i startet af året. Aktiveringsgraden for de ikke arbejdsmarkedsparate har ikke gennemgået de store udsving og lander ved året udgang på samme niveau som ved årets start. Høje-Taastrup Jobcenter har løbende i 2009 en rettidighed på 80 pct. og derover for jobsamtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv., hvorfor niveauet er det realistiske. Det er et niveau, der har været forholdsvis stabilt gennem en længere periode. Rettidighedsniveauet har blandt andet været stabilt, fordi der er en central styring af dette område. Med hensyn til afgivelse af første tilbud til kontanthjælpsmodtagerne har denne det meste af året ligget mellem 60 og 70 pct. Det er her væsentligt at gøre opmærksom på, at det antalsmæssigt ofte er få afgivelser/manglende afgivelser af tilbud til tiden, som kan være udslagsgivende i procenttallene, da selve bestanden oftest omfattes af et lille antal borgere. På dagpengeområder er der gennem året store udsving i rettidigheden både på jobsamtaler og på afgivelse af første aktiveringstilbud. Der er dog tale om en lavere rettidighed i slutningen af året (70 pct.) end i starten af året. Samlet set er kommunens overholdelse af rettidigheden i 2009 ikke tilfredsstillende, hvilket også afspejles i kommunens placering i scorecard for rettidigheden (bilag 2), hvor kommunen er blandt de dårligt placeret i forhold til overholdelse af rettidigheden. Det er en stor udfordring for Jobcenter Høje-Taastrup at leve op til rettidigheden, og der er i årets løb foretaget forskellige tiltag, som ikke har vist sig at have en ønskede effekt. Der arbejdes fortsat på at finde virkningsfulde tiltag med henblik på at forbedre rettidigheden. Jobcentret har i overensstemmelse med BRHS høringssvar og dialogmøde ml. Jobcentret og BRHS den 26. marts 2010 udarbejdet en redegørelse til BRHS vedr. årsager til manglende rettidighed samt fremadrettede initiativer i forhold til at sikre rettidigheden. Initiativerne om fatter blandt andet.: Centralisering af indkaldelserne af borgere til jobsamtaler 7

Fremrykning af indsatsen (indkaldelserne) Brug af data fra KMD Opera frem for data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der ofte har vist sig at være behæftede med fejl Styrket sagsstyring via IT Fremrykning af aktiveringsindsats Systematisk afholdte brush-up-kurser til medarbejdere som led i at forhindre fejlregistreringer Intensiveret controlling og brug af stikprøvekontroller for at se om der er behov for præcisering af tiltag/nye tiltag. 3. Besparelsespotentialet Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2009-4. kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,74 2,57 54 8,7 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 1,44 0,82 196 14,0 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,97 1,86 36 2,7 Introduktionsydelse 0,02 0,04-5 -0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,20 0,37-56 -3,4 Sygedagpenge 2,50 2,31 62 5,6 Ledighedsydelse 0,17 0,33-51 -6,2 Førtidspension 6,24 5,81 137 9,9 I alt 15,28 14,11 486 40,9 Kilde: Jobindsats.dk Tabelforklaring: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Ifølge ovenstående tabel har Høje-Taastrup Kommune et samlet besparelsespotentiale på 40,9 mio. kr. heri er ikke medregnet de negative besparelsespotentialer på i alt 9,7 mio kr. (se eventuelt tabelforklaring ovenfor). Det største besparelsespotentiale findes hos kontanthjælpsmodtagerne på i alt 16,7 mio. kr., svarende til reduktion på i alt 232 fuldtidspersoner. En væsentlig del af forklaringen på dette besparelsespotentiale er, at Jobcenter Høje-Taastrup i klyngerandordningen har de ringeste rammevilkår i forhold til denne målgruppe. Det er med andre ord helt naturligt, at kommunen ender ud med et forholdsvist stort besparelsespotentiale på kontanthjælpsområdet. Tabellen viser ligeledes, at kommunen kan spare 9,9 mio.kr. hvis antallet af fuldtidspersoner på førtidspension reduceres med 137 fuldtidspersoner. Det er dog en reduktion, som Jobcentret ikke alene skal bidrage til, idet en forebyggende indsats for at reducere tilgangen også bygger på tiltag, der ligger uden for jobcentrets område. Endvidere er det væsentligt at have for øje at en eventuel reduktion af førtidspensionsgruppen også indebærer at afgangen er større end tilgangen. Jobcentret er involveret i en budgetanalyse, hvor gruppen af førtidspensionister - herunder alder og dermed mulig afgang analyseres. Endvidere vil der som tidligere nævnt blive sat fokus på området i beskæftigelsesplan 2011. 8

Bilag 1: Scorecard for ministerens mål Scorecard - Høje-Tåstrup Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Dec 2009 Nov 2009 Dec 2009 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Vallensbæk/Ishøj 657 102,8 161-18,3 455 36,1 1 Høje-Tåstrup 815 67,4 384 20,4 543 38,1 2 Aabenraa 794 130,1 452-14,2 814 41,5 3 Frederiksberg 1.240 78,2 539-11,1 807 45,6 3 Ringsted 339 154,9 163-8,9 362 39,2 4 Vejle 1.042 177,9 774-15,5 1.125 57,3 5 Hele klyngen 4.887 107,1 2.473-9,9 4.106 45,0. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. DIDDEHE 2748566 15.00.15

Bilag 2: Scorecard for rettidigheden A-dagpenge Kontant- og starthjælp Rettidighed Jobsamtaler Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud 4. kvt 2009 Jobsamtaler Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Ikkearbejdsmarkedsparate Ikkearbejdsmarkedsparate Manglende Placering antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Kommune Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Brøndby 90 97 96 92 72 65 81 67 30 4 Lejre 90 85 95 91 72 83 100 78 4 4 Næstved 94 71 90 93 85 71 80 80 44 4 Slagelse 97 94 99 85 89 80 79 81 91 4 Egedal 81 96 94 94 85 67 78 78 74 5 Frederikssund 93 90 94 90 73 47 71 61 37 5 Guldborgsund 97 97 99 85 82 58 86 59 114 5 Holbæk 92 87 99 91 92 72 86 68 21 5 Roskilde 96 92 98 93 75 40 46 47 105 5 Vallensbæk 92 97 100 90 71 38 75 60 8 5 Allerød 93 97 96 79 83 50 50 65 16 6 Ballerup 94 95 94 86 82 50 59 48 99 6 Fredensborg 96 94 100 85 86 40 68 54 66 6 Hvidovre 94 90 97 81 88 58 73 51 154 6 Lolland 97 96 98 89 83 61 75 69 40 6 Ringsted 98 95 100 82 90 44 62 74 63 6 Vordingborg 94 89 93 87 89 73 85 76 28 6 10

A-dagpenge Kontant- og starthjælp Rettidighed Jobsamtaler Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud 4. kvt 2009 Jobsamtaler Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Ikkearbejdsmarkedsparate Ikkearbejdsmarkedsparate Manglende Placering antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Kommune Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Bornholm 92 91 95 80 50 31 63 62 150 7 Faxe 91 96 100 88 77 33 78 71 28 7 Kalundborg 95 81 94 89 90 49 87 58 71 7 Lyngby-Taarbæk 92 83 92 86 85 58 86 72 34 7 Odsherred 94 90 96 85 64 19 69 46 97 7 Solrød 97 97 89 88 86 60 56 81 8 7 Stevns 84 88 91 85 100 77 92 80 52 7 Ishøj 94 89 97 91 72 37 58 55 53 7 Gladsaxe 93 86 94 83 84 57 72 49 148 8 Gribskov 92 86 92 87 86 33 69 72 41 8 Hillerød 92 89 85 94 84 59 79 45 40 8 Furesø 95 89 100 84 69 20 57 49 65 9 Gentofte 87 93 90 88 78 49 63 39 106 9 Halsnæs 73 75 89 87 92 93 86 86 171 9 Helsingør 77 96 96 89 75 55 68 62 272 9 Rudersdal 90 83 81 90 43 18 52 51 53 9 Sorø 94 89 98 88 78 42 70 68 22 9 Hørsholm 89 79 100 82 90 50 33 45 30 10 Køge 84 80 96 85 82 53 71 48 234 10 11

A-dagpenge Kontant- og starthjælp Rettidighed Jobsamtaler Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud 4. kvt 2009 Jobsamtaler Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Ikkearbejdsmarkedsparate Ikkearbejdsmarkedsparate Manglende Placering antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Kommune Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Rødovre 86 71 91 88 85 46 64 61 112 10 Albertslund 80 73 98 85 59 47 70 70 193 11 Herlev 87 84 93 85 72 53 70 50 107 11 Dragør 64 63 100 42 29 0 46 43 140 11 København 79 68 89 86 75 55 83 64 3614 12 Frederiksberg 82 73 86 78 70 42 75 56 549 13 Glostrup 68 47 79 62 67 15 64 39 339 13 Greve 88 82 86 80 51 43 57 51 141 13 Høje-Tåstrup 74 54 87 86 75 48 77 64 368 13 Tårnby 63 73 88 50 58 26 68 37 647 13 Hovedstaden- 88 80 93 86 76 54 77 62 6519. Sjælland Hele landet 87 82 94 87 78 57 75 64 13391. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. 12