12. Bevisets stilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12. Bevisets stilling"

Transkript

1 12. Bevisets stilling Opgave 4 Hvorfor dur (x,y) = (1,-3) ikke? Det er et spørgsmål, der kan give anledning til forskellige overvejelser. Her beskrives en af dem. Vi har den mindste sum: = 40, og den største sum: = 51. Vi skal finde to tal, hvor hvert af dem adderet til hver addend i den mindste sum giver en sum, der ligger mellem 40 og 51. Altså et talpar (x,y) der gør følgende sandt: 40 < (13 + x) + (27 + y) < 51 Vi behøver ikke at gøre det helt så besværligt, vi kan blot tage summen af x og y og addere denne til 40 og hurtigt se, om summen ligger mellem 40 og 51. Altså kontrollere om følgende er sandt: 40 < 40 + x + y < 51 Talparret (1,-3) giver ved addition til 40: (-3) = 38, hvilket ikke dur. Vi kan nu se, at det talpar, vi skal addere til den mindste sum, skal give en sum, der er større end nul. Altså har vi x + y > 0 som er ensbetydende med, at y > -x Det grafiske billede heraf giver et område, der ligger over den rette linje y = -x gennem (0,0). Men kan vi så bruge alle talpar i dette område? Det fører os ind på spørgsmålet: Hvorfor skal summen af x og y være mindre end 11, som der står i teksten over figur 13? Hvad sker der, hvis man sætter x = 6 og y = 7? Hvad sker der, hvis man vælger x = -36 og y = 44? Forsøg selv. Det generelle svar følger på side

2 Opgave 5 Det mærkelige i den oprindelige opgave med at finde summer mellem og er, at det indlysende svar, hvor man finder den ene addend mellem 24 og 37 og den anden addend mellem 18 og 15 ikke nødvendigvis giver en sum mellem 42 og 52. Det er formodentlig det, der giver vanskeligheder, idet der ikke ville have været noget problem, hvis de to summer havde været og for der ligger en almen sandhed bag, som følger af de enkleste love for ulighedsregning, nemlig: Hvis a< x< c og b< y < d, så er a+ b< x+ y < c+ d, hvilket er noget som elever i små klasser godt kan forstå, forudsat det bliver forklaret med noget i retning af, at hvis man lægger to store tal sammen, så får man noget større, end hvis man lægger to små tal sammen. Hvis vi vil bruge denne teori på den oprindelige opgave, så får vi a +b og c +d og vi skal blot sørge for, at vi har additionsstykker, der fra starten opfylder, at a< c og b< d. 2

3 13. Sprog og definitioner Øvelse 1 Vi giver et eksempel, hvor begrebets ekstension selvsagt er subjektivt i den forstand, at den eksempelsamling forskellige mennesker råder over er forskellig. Begrebet: Geometrisk sted Begrebets intension: Kan her naturligt angives ved dets definition: et geometrisk sted er mængden af punkter i planen, for hvilke det gælder, at alle punkter har en fælles geometrisk egenskab. Begrebets ekstension omfatter alle eksempler, vi kan kun give nogle få: Det kan være en cirkelperiferi, hvor alle punkterne på blyantstregen, der afgrænser cirklen, altså cirkelperiferien har samme afstand til centrum. Eller det kan være en vinkelhalveringslinje, hvor den vinkelrette afstand til begge vinklens ben, er den samme for ethvert punkt, man vælger på denne. Endelig kunne det også være en midtnormal til to punkter A og B, fordi denne består af en punktmængde, hvor det for et vilkårligt valgt punkt gælder, at afstanden til hhv. A og B er lige stor. Et andet eksempel har vi i funktionsbegrebet. En funktion i mængden { 1, 2,3, 4,5,6,7,8,9,10,11,12 } kan have intensionen at vise, hvad klokken er tre timer senere. Hvilket kan udtrykkes med forskriften f( x) = x+ 3(mod 12). Den samme funktion kan også gives ved dens ekstension jf. det vi har kaldt Kyeds definition s f = (1,4);(2,5);(3,6);(4,7);...;(9,12);(10,1);(11,2);(12,3). Funktionens ekstension bliver derefter: { } Øvelse 4 I øvelsen står der: Der har allerede været nævnt to muligheder i starten af kapitlet. Det er desværre en fejl, da det drejer sig om elevernes diskussion af lige og ulige i Mikkels 3.c i kapitel 12. Se evt. starten på: Overvej-diskuter 1 i kapitel 12, side 520. Svar: En typisk matematisk definition på de lige tal, er de tal, der kan skrives på formen: 2 n, n N. Og de ulige tal defineres som tal, der kan skrives på formen: 2 n 1, n N. Hvis eleverne i 3. c skulle have lavet en definition, ville de nok have sagt, at et antal kastanjer er ulige, hvis de ikke kan lægges i to lige lange rækker, og den ene række bliver 1 kortere end den anden. Eller at de ulige tal er dem, der ender på 1, 3, 5, 7 og 9. 3

4 14. Beviser og logik Øvelse 1 Beviset kan overføres bogstav for bogstav, idet dog definition 1 erstattes med definition rum 1. Øvelse 2 Hvis man definerer konveksitet i det givne rum således: En mængde K kaldes konveks, hvis der for to vilkårligt valgte punkter A og B i K gælder, at linjestykket [A,B] også ligger i K (altså akkurat det samme som i definition 1). Vælges denne definition, bliver fællesmængden af konvekse mængder altid konveks. Beviset er det samme som for sætning 1. Øvelse 3 D C A B Vi kalder firkanten ABCD og vil vise, at AB er mindre end summen af de tre andre sider. Altså AB < BC + CD + DA. Bevis: Diagonalen AC tegnes, og vi benytter trekantuligheden på AB < BC + CA. ABC, hvilket giver Dernæst benyttes trekantuligheden på ACD, hvilket giver AC < CD + DA. Kombineres dette med den forrige ulighed fås det ønskede AB < BC + CD + DA. 4

5 Opgave 1 Vi skal vise sætning 2: I enhver n-kant er enhver side mindre end summen af de øvrige n 1 kanter. Vi har vist, at sætningen gælder for tre- og firkanter. Vi viser den nu for en femkant vil altså vise, at AA< AA+ AA + AA+ AA AAAAA Bevis: Diagonalen AA 1 3tegnes. Da AAAA er en firkant, gælder ifølge sætning 2 brugt på en firkant, at AA 2 3< AA AA AA 5 1 Benytter vi trekantuligheden på fås AA < AA + AA Kombineres de to uligheder fås det ønskede. AAA Vi har hermed vist sætningen for en femkant og kan benytte dette som afsæt til at bevise den for en sekskant ved akkurat samme argument osv. Det er dette osv. man kalder et induktionsbevis, men vi skriver det ikke formelt op her.. Vi Øvelse 7 kun 3) C A B Hvis vi lader linjestykkerne følge vejene gælder trekantuligheden. Men lighedstegnet gælder ofte, og det er altså ikke noget krav, at B ligger på stykket AC, jf. figuren, hvor AC = AB + BC. Sagen er, at linjestykket AC ikke er veldefineret, og selv om vi ønsker at definere det, så kommer vi let i vanskeligheder. 5

6 Øvelse 8 Den logiske slutning kan illustreres således: S M P Det fremgår tydeligt af diagrammet, at ingen S kan være P. Øvelse 9 Man kan slutte, at alle kvadrater er parallelogrammer. Øvelse 10 Det fremgår af diagrammet, at Morlille og en sten ikke har noget tilfælles. Dvs. man kan ikke slutte noget fra den ene til den anden. Sten Morlille Ting der ikke kan flyve Øvelse 11 Vi kan slutte, at grunden ikke er rektangulær. 6

7 Øvelse 12 Fejlagtige slutninger. Man ser sommetider følgende slutninger brugt. Hvad er der galt ved dem? C. 1) Hvis p så q D. 1) p eller q 2) q er sand 2) p er sand p er sand q er falsk C. Et eksempel på at det kan gå galt, hvis C. anvendes: Selv om q er sand, behøver p ikke at være det. Fx har vi det sande udsagn: Hvis x er et sammensat tal, så er 3 x et sammensat tal, hvor p: x er et sammensat tal. q: 3 x er et sammensat tal. Men vi kan ikke som i C. slutte fra, at q er sand til at p er sand. Hvis fx x = 5, så er q sand, og p er falsk, idet 15 er et sammensat tal, mens 5 er et primtal. Konklusionen i C. kan være forkert. Altså er selve slutningsformen forkert. I hverdagslivet ser man dog C. brugt fx om læring og testning. Hvis en elev har lært meget matematik i skolen, så vil denne elev klare en test godt (hvis p så q). Eleven klarer en test godt (q), altså har han lært meget matematik i skolen (p). Konklusionen (p) følger ikke strengt logisk, da det, testen måler, ikke behøver at være i overensstemmelse med lært meget matematik. Det er faktisk svært at udforme tests, der kommer om ad hele det store spektrum, der ligger i lært meget matematik. D. Et eksempel på at det kan gå galt, hvis D anvendes ukritisk: p: figuren er et rektangel. q: figuren er en rombe. Hvis i overensstemmelse med præmisserne i D vi har en figur, der enten er et rektangel eller en rombe, og vi yderligere ved, at det er en rombe, så kan figuren faktisk være et rektangel, nemlig hvis figuren er et kvadrat. Påstanden q behøver altså ikke være falsk. I dagligsproget bruger man nogle gange eller eksklusivt (udelukkende) sådan, at begge påstande ikke må være sande samtidig. Som en statsleder kunne sige: Enten er I med mig, eller også er I imod mig. Men i logikken kan p og q begge være sande i påstanden p eller q. Opgave 2 Man skal vende E for at undersøge, om der er et lige tal på den anden side, og man skal vende 7 for at sikre sig, at der ikke er en vokal på den anden side. Da man ikke ud fra Hvis der en vokal på den ene side, så er der et lige tal på den anden kan slutte noget som helst ud fra et K eller 4, behøver man ikke at vende disse to kort. 7

8 Øvelse 13 For at kunne afgøre om de følgende par af udsagn er ækvivalente, hvilket vil sige, at de er sande for de samme kombinationer af p og q, udfylder vi først tavlen herunder. Denne anvendes sammen med sandhedstavlen i bogen. 1) Hvis p så q er ækvivalent med p eller q 2) p og q er ækvivalent med ( p eller q) p q p q p eller q Hvis p så q p eller q ( p eller q) s s f f s s f s s f f s f f s f f s s f s s s f f f s s s s s f Svar: Hvis p så q er ækvivalent med p eller q og p og q er ækvivalent med ( p eller q),da de er sande for samme kombinationer af p og q. Bemærkning: Man kan også forklare disse ækvivalenser sprogligt, men det er svært. Hvis der er tale om mere komplicerede ækvivalenser, så er denne metode med sandhedstavler den eneste sikre. Den kan nemlig udføres rent mekanisk efter ret enkle regler. Prøv fx at lave beregningerne som i skemaet ovenfor i et regneark, hvor den klassiske repræsentaion af s og f er 1 og 0. Så kan p og q udregnes som p gange q. Øvelse 17 1) Ud fra definition 3 skal vi vise, at: 7 91, hvilket er sandt, da 91 = 7 13, kvotienten er , hvilket er sandt, da 143 = 13 11, kvotienten er 11. 2) Vi viser, at der findes et helt tal q, således at D = d q er ækvivalent med D d er et naturligt tal. Der findes et helt tal q, således at D = d q, ses ved division med d på hver side af lighedstegnet at være ensbetydende med, at der findes et helt tal q, således at D q d =, hvilket er det samme som, at D er et naturligt tal, da D og d begge er naturlige tal. De to udsagn er således ækvivalente. d En alternativ definition af går op i ville som følge heraf blive: Hvis d og D er naturlige tal, så siger vi, at d går op i D, hvis D d er et naturligt tal. Bemærk, at vi i definition 3 har benyttet udtrykket et helt tal hvor vi mere præcist kunne have skrevet et naturligt tal, idet hele tal også omfatter negative tal. Det væsentlige her er imidlertid, at tallet skal være helt i modsætning til et bruddent tal (en brøk). 8

9 Øvelse 19 Det vises, at hvis d, D og n er naturlige tal, så gælder: Hvis d D, så d (n D) d D betyder ifølge definition 3, at der findes et helt tal q, således at D = d q. Ganger vi her med n på hver side af lighedstegnet, får vi n D = n d q eller n D = d (n q), hvoraf det ses, at n D ved division med q giver den hele kvotient n q. Det havde været lidt lettere at benytte den alternative definition fra øvelse 17, hvor det så drejer sig om at vise, at n D er et helt tal, fordi D er det, men det er indlysende, da tallet er n gange større. d d Opgave 3 1) Fordi en forkortelig brøk m n altid kan forkortes til en uforkortelig brøk p q. Bemærk, at m = p, så der er i talmæssig forstand ikke tale om en anden brøk. Derfor kan vi antage, n q at den brøk, vi begynder med, er den uforkortelige brøk p q. 2) Første del af beviset bygger på, at p q er det. p q 2 2 skal være en uforkortelig brøk, og det bliver den kun, fordi 9

10 15. Geometri: Fænomener og beviser Opgave 1 1) Vi antager, at l er parallel med m, og m er parallel med n. Vi skal vise, at l er parallel med n. Det gør vi med et indirekte bevis. Vi antager, at l skærer n i et punkt P. Gennem punktet P har vi nu ifølge det forudsatte to linjer, der er parallelle med m, men ifølge aksiom 3 kan der igennem punktet P kun trækkes en linje parallel med m. Altså er l lig med n. Vi har hermed vist, at enten er l parallel med n eller også er l lig med n, og så er de også parallelle (definition 6). 2) Det er ikke noget bevis inden for den Euklidiske ramme, fordi det ikke bygger på definitioner, aksiomer og sætninger, vi allerede har vist, men derimod bygger på noget, vi af anden vej ved om parallelle linjer. Øvelse 3 1) Tegn en skitse af firkanten for at følge argumentet. Da B+ C = 180 skæres linjen BC på en sådan måde, at ensliggende vinkler er lige store, idet vinklen, der dannes af BC s forlængelse ud over C og CD er 80. Det følger nu af følgesætning 2b, at AB og CD er parallelle. Dette er definitionen på, at ABCD er et trapez. 2) Det fremgår af eksempel 1 i kapitel 16 s. 648, at de vinkler, som betegnes BAC og ACD er lige store. Derfor er DC parallel med AB ifølge sætning 2b. Opgave 5 Den omvendte sætning må hedde: Hvis en trekant altså AC = CB. ABC har A = B, så er trekanten ligebenet, Bevis (tegn selv): Vi tegner vinkelhalveringslinjen CM i trekanten, de to trekanter CAM og CMB er kongruente, fordi de har to vinkler og dermed også den tredje vinkel parvis lige store, og de har CM fælles. Altså er AC = CB, hvilket skulle vises. Alternativ: Hvis man ikke er helt fortrolig med at bruge kongruenssætninger, kan man klare sig med et spejlingsargument, hvor man spejler trekanten i midtnormalen til AB. Men her har man i første omfang det problem, at man ikke kan vide, om midtnormalen går gennem C. Det kan man dog ret hurtigt argumentere for. 10

11 Øvelse 8 1) Lad de to trekanter hedde ABC og A'B'C ' med A = A', AB = A' B' og AC = A' C'. Vi flytter trekanten ABC hen, så AC dækker A'C ' og A falder i A', så vil siden AB falde ud ad siden A'B', og da de er lige store, vil B falde i B', derfor vil også BC falde i B'C ', og trekant ABC falder lige akkurat i A'B'C '. Trekanterne er derfor pr. definition kongruente. 2) Det ville have været hurtigere, fordi man med reference til K3 umiddelbart kan se, at trekant ACM er kongruent med trekant BCM. Øvelse 9 Vi definerer at: - A er større end B er ensbetydende med, at B kan placeres inde i A, - A er mindre end B er ensbetydende med, at A kan placeres inde i B, - Aer en stump vinkel er ensbetydende med, at der kan placeres en ret vinkel inde i A, - A er en spids vinkel er ensbetydende med, at A kan placeres inde i en ret vinkel. Opgave 10 Bredden af hver løbebane er 12 m : 10 = 1,2 m. Det er kun i de halvcirklede former i hver ende af banen, at turen bliver længere ved at komme i et ydre løbespor. Ved at flytte 1,2 m ud bliver radius i de halvcirklede former 1,2 m længere. Den samlede forlængelse af en omgang bliver derfor 2 π 1,2m, idet omkredsen af en cirkel er 2 π r, her 7,54 m. Så banerne skal forskydes 7,54 m i forhold til hinanden. Øvelse 12 1) Ved at tegne jordens cirkel færdig skønnes, at jorden har dobbelt så stor diameter som månen. Månens diameter bliver herefter halvdelen af jordens eller stadier ifølge Eratosthenes tal. 2) Idet månen er 1 grad, skal der 720 måner til at nå hele vejen rundt i månebanen, som derfor har 2 en længde på stadier. 3) Vi kan nu ud fra formlen omkredsen = 2 π r beregne radius i månebanen som omk r = = = ca stadier. 2 π 2 π 11

12 Øvelse 12 fortsat ) Afstanden til solen fandt han således til 20 = stadier. Da der går 720 sole til at 2 π π dække hele solbanen om jorden, får solen en udstrækning/diameter på 20, der 2 π 720 forkortes til = stadier. Undersøgelse 4 Her giver vi kun hint til undersøgelsens del 2), 3) og 5): 2) Omkredsen af Reuleaux-trekanten findes ved at betragte omkredsen som en halvcirkel med radius 10, idet hver af cirkelbuerne i Reuleaux-trekanten svarer til en vinkel på 60. For at finde arealet betragtes Reuleaux-trekanten som bestående af en indre ligesidet trekant ABC plus tre cirkelafsnit svarende til 60. Vi har behandlet, hvordan man finder arealet af disse former i kapitel 2. 3) Hvis 5-kanten tegnes og omkredsen måles nøjagtig vil man opdage, at den har samme omkreds som cirklen og Reuleaux-trekanten. Det har noget at gøre med, at vinkelsummen i en stjerne altid er 180 jf. undersøgelse 1 i dette kapitel. 5) Hvis du har konstrueret en Reuleaux-firkant, er du den første matematiker, der har gjort det! Før vi siger tillykke, foreslår vi at tjekke resultatet Faktisk har andre bevist, at det er umuligt at gøre det. 12

13 16. Problemløsnings- og ræsonnementskompetence Opgave 4 Da gitterpunkterne på trekantpapir fire og fire sidder sammen i romber, og hele papiret faktisk kan ses som en projektion af kvadratisk papir og altså også et sømbræt, må der gælde akkurat samme formel som i Picks teorem bortset eventuelt fra en faktor, der skyldes forskelligt areal af den grundlæggende enhed. Men hvis vi siger, at den grundlæggende rombe i trekantpapiret får areal lig 1, så gælder Picks teorem uændret også for trekantpapir. I det hele taget er Picks teorem invariant over for parallelprojektion, så der vil bortset fra en konstant faktor, der har at gøre med arealenheden gælde et Picks teorem på alt papir, der bygges op af kongruente parallelogrammer. Øvelse 3 Det er A T = ½R T + I T 1, som vi søger at bevise. Kaldes antallet af søm som elastikken mellem P og Q rører ved for c, så kan vi bestemme antallet af randsøm på vores trekant som a + b + c + 1. Vi har altså R T = a + b + c + 1. Da vi i rektanglet havde R = 2a + 2b, og vi nu har 2R T = 2a + 2b + 2c + 2, får vi R = 2R T 2c 2. Antallet af de indre søm I i rektanglet er (det dobbelte af de indre søm i trekanten T)+ c, altså I = 2I T + c. Endelig har vi, at arealet af trekanten er det halve af rektanglets areal A T = ½A eller A = 2 A T. Vi sætter nu de tre formler, vi har fundet, R = 2R T 2c 2, I = 2I T + c og A = 2A T ind i Picks formel for rektanglet, som vi jo har bevist i sætning 1: A = ½R + I 1. Nu håber vi blot, at Picks formel for trekanten kommer ud i den anden ende. Vi prøver: A = ½R + I 1 bliver ved de tre indsættelser ensbetydende med 2A T =½(2R T 2c 2) +(2I T + c) 1 som er ensbetydende med 2A T = (R T c 1) + (2I T + c) 1 som er ensbetydende med 2A T = R T + 2I T 2 eller A T = ½R T + I T 1, hvilket skulle bevises. 13

14 Opgave 7 Tegn selv en vilkårlig skæv trekant T på et sømbræt og omskriv den tæt med et akseparallelt rektangel R, hvilket i den generelle situation betyder, at R kommer til at bestå af T samt tre akseparallelle retvinklede trekanter 1, 2 og 3. Picks teorem for rektanglet har vi bevist, og det lyder A = ½R + I 1. Men vi har også vist Picks teorem for de tre akseparallelle trekanter 1, 2 og 3, og de hedder med indlysende notation: A 1 = ½R 1 + I 1 1 A 2 = ½R 2 + I 2 1 A 3 = ½R 3 + I 3 1 Vi ønsker så på snedig vis herfra at argumentere for den formel, vi er ved at bevise: A T = ½R T + I T 1 Ved betragtning af vores figur ser vi, at hele arealet A består af de fire trekanters areal, altså at A = A 1 + A 2 + A 3 + A T eller A T = A (A 1 + A 2 + A 3 ). Erstatter vi nu med højresiderne I alle vores formler får vi: A T = A (A 1 + A 2 + A 3 ) = (½R + I 1) (½R 1 + I ½R 2 + I ½R 3 + I 3 1) = ½(R R 1 R 2 R 3 ) + (I I 1 I 2 I 3 ) + 2 Vi har altså ved ren talmanipulation uden megen geometrisk omtanke nu opnået at vise (1) A T = ½(R R 1 R 2 R 3 ) + (I I 1 I 2 I 3 ) + 2 Vi må så håbe, at vi ved nogle geometriske overvejelser kan nå frem til, at højresiden bliver ½R T + I T 1. Her bliver der ligesom i øvelse 3 nogle mellemregninger, der skal holde øje med de indre søm i rektanglet, som kommer til at blive randsøm på trekant T s sider. Lad os sige, at der er hhv. c 1, c 2 og c 3 sådanne indre rektangelsøm, som ligger på de indre sider af hhv. trekant 1, 2 og 3 (hvilke tre sider tilsammen også bliver T s sider). Så bliver det samlede antal indre søm I i rektanglet lig summen af de indre søm i de fire trekanter, der udgør rektanglet plus c 1 + c 2 + c 3, formelt opskrevet I = I T + I 1 + I 2 + I 3 + c 1 + c 2 + c 3, eller mere interessant for os: I I 1 I 2 I 3 = I T + c 1 + c 2 + c 3, der også kan skrives I I 1 I 2 I 3 = I T + R T 3, idet R T = c 1 + c 2 + c Vi har altså: 14

15 Opgave 7 fortsat (2) I I 1 I 2 I 3 = I T + R T 3 Det ligger lige for at skulle indsætte (2) i (1), men først vil vi lige gøre det samme med randsømmene. Hvis vi lægger alle randsømmene i de tre trekanter 1, 2 og 3 sammen, får vi langt flere randsøm end i rektanglet, idet vi får sømmene c 1 + c 2 + c 3 med. Hvis vi fintæller, hvor tit vi får hjørnesømmene i trekant T med, får vi faktisk R 1 + R 2 + R 3 = R + c 1 + c 2 + c = R + R T, idet R T = c 1 + c 2 + c Dette betyder, at (3) (R R 1 R 2 R 3 ) = R T. Nu er alt klart til, at vi kan indsætte (2) og (3) i (1), hvilket giver: A T = ½R T + I T + R T 3 + 2, hvilket er ensbetydende med A T = ½ R T + I T 1, hvilket skulle vises. Øvelse 7 L + L = L, L + U = U, U + U = L, U + L = U L L = L, L U = L, U U = U, U L = L. 15

16 17. Indledning til analytisk geometri Øvelse 3 D = (4,7). Sidelængden = 2 2 (0 4) + (3 0) = 5. Diagonallængden = 2 2 (4 3) + (0 7) = 50 =

17 Øvelse 7 De punkter, der ligger længst fra hinanden er diagonalt modsatte punkter, fx A og E. F har koordinaterne (5,0,2) G har koordinaterne (0,3,2) Punktet, som ikke kan ses på tegningen, har koordinaterne (5,3,0) 2) Kassens rumfang er (5 3 2) m 3 = 30 m 3. 3) Her anvendes midtpunktsformlen fra øvelse 5. Koordinaterne til kassens midtpunkt M bliver således: M =,, =,, Øvelse 9 uuur For at finde koordinatudtrykket for vektoren AB skal vi ifølge teorien øverst på side 677 uuur uuur parallelforskyde AB, så startpunktet for AB falder i (0,0). Dette kan man gøre ved at trække x 1 fra førstekoordinaten og y 1 fra andenkoordinaten i de to punkter Ax ( 1, y1) og Bx ( 2, y2). Herved får det uuur nye endepunkt B ' koordinaterne ( x 2 x 1, y 2 y 1 ). Det betyder, at AB har koordinaterne ( x x, y y )

18 Øvelse 12 1) Der er en fejl i opgaven, kun én tur bringer os hjem, og det er tur A. Hvis i tur C den sidste vektor rettes til (-400,-400) så bringer den os også hjem. 2) Hvis man adderer alle x-koordinaterne og får 0 som resultat samt alle y-koordinaterne og ligeledes får 0 som resultatet, så fører turen tilbage til udgangspunktet. Det er, fordi vektorer adderes ved at addere x-koordinaterne for sig og y-koordinaterne for sig. Fx (3,6) + ( 7,4) = (3 + ( 7),6 + 4) = ( 4,10) Øvelse 14 Efter 20 minutter er han nået 1 3 ud af vektoren (3,4), dvs. nået ud til begyndelsespunktet plus 1 3 af vektoren (3,4): , 4 = 1, 3 3 3, altså til( ) 4 2 5, 2 + 1, = 4, 3 3. Efter en halv time er han kommet til begyndelsespunktet plus det halve af vektoren (3,4): , 4 =, , altså til( ) 3 7 5, 2 +, 2 =, Efter to timer er han kommet dobbelt så langt, altså begyndelsespunktet plus 2 gange vektoren (3,4): ( 23,24 ) = ( 6,8), altså til ( 5, 2) + ( 6,8) = ( 1, 6) Generelt kan vi se, at til tiden t er han nået til begyndelsespunktet plus vektoren (3t, 4t), således at svar nr. 2 er det korrekte. Øvelse 19 Man kan som antydet overføre hele tankegangen fra beviset for sætning 1. Men vi vælger at vise en alternativ måde, hvor vi i stedet for udnytter resultatet i sætning 1, der siger, at den rette linjes ligning hedder y = ax + b for passende valg af a og b. Indsættes heri de to givne punkter fås: (1) y1 = ax1+ b (2) y2 = ax2 + b Trækkes (1) fra (2) fås y = ax 2 ( x), hvoraf findes det ønskede resultat y2 y1 2 1 a =. x x

19 Øvelse 21 1) Vi tegner en cirkel med centrum i (0,0) og radius 5. Det ses let, at vi her har følgende otte punkter på cirkelperiferien: (5,0); (3,4); (0,5); (-3,4); (-5,0); (-3,-4); (0,-5); (3,-4). Cirklen skulle imidlertid have centrum i (-3,-2), derfor forskydes cirklen med centrum i (0,0) med vektoren (-3,-2). Herved får vi de otte punkter på cirkelperiferien koordinaterne: (2,-2); (0,2); (-3,3); (-6,2); (-8,-2); (-6,-6); (-3,-7); (0,-6) ) Mængden af løsninger til ( x 3) + ( y 2) < 25kan karakteriseres som mængden af punkter (x,y), der befinder sig inden for cirkelperiferien i denne cirkel. Øvelse 22 1) Afstanden er lig (12 0) + (3 0) + (4 0) = ) Afstanden er lig ( ) ( ) ( ) = ) Afstanden er lig (4 1) + (5 2) + (6 3) = 3 3 5, 2. 4) Afstanden er lig (3,4 ( 12,4)) + (14,7 ( 4,5)) + ( 3,7 17,2) = 1055,09 32,5. Opgave 6 Vi definerer en kugleflade med centrum i A og radius R som mængden af punkter, der har afstanden R til A. Et punkt P (x,y,z) ligger på kuglefladen, hvis afstanden AP er lig med R. Udnyttes afstandsformlen i sætning 4, ser vi, at betingelsen bliver eller ved kvadrering på begge sider af lighedstegnet lig med hvilket skulle vises. ( ) ( ) ( ) x a + y b + z c = R ( x a) ( y b) ( z c) R =, 19

20 18. Tegning af tredimensionale objekter Øvelse 8 Huset skitseres så godt man kan ud fra de retningslinjer, vi har givet indtil nu, hvorefter selve øvelsen går ud på at anvende anden teknik s. 707 til at tegne vinduer i facaden. Først tegner man en vandret linje l nederst på tegneplanen, derefter vælger man et tilfældigt punkt P på horisontlinjen og der tegnes linjer gennem de nederste, forreste hushjørner til l, hvor skærings- kaldes A og punkterne B. Størrelse og antal af vinduer vælges frit og målene afsættes i forhold til længden AB. Den samlede længde af vinduerne subtraheres fra AB, og differensen fordeles ligeligt til mellemrummene. Længden af vinduer og mellemrum afsættes på l. Herfra tegnes linjer til P, hvor disse skærer husets facade (ved jorden) tegnes lodrette linjer. Nu er vinduerne fordelt i en perspektivisk rigtig afstand. Højden af vinduerne fastlægges, og der tegnes linjer til venstre forsvindingspunkt på horisontlinjen. 20

21 Opgave 5 Den isometriske tegning: Perspektivtegningen: Man begynder på samme måde som i Første fase s Dog har vi undladt at tegne synslinjerne helt ned til øjet, men stoppet ved billedplanens spor for at undgå for mange linjer. Se tegningen på næste side. Herefter fortsætter vi som i Anden fase og vælger grundlinje og horisontlinje. Vi har tegnet husets gavl ind, for at kunne føre højderne ind på tegningen (vi ved ikke noget om husets og tagets højde, så det har vi selv valgt). Når kippen, (punktet K) den øverste spids på gavlen, skal fastlægges, tegnes en linje fra tagets top ind til den lodrette linje ud fra øjet (punktet T), så ved vi, hvor højt taget skulle have været, hvis det lå med kippen op mod billedplanen. Men da det ikke er tilfældet, skal man tegne en linje til forsvindingspunktet F 1 til venstre, og hvor denne skærer den lodrette linje fra billedplanens spor, der er ført ned fra synslinjen til tagrygningen (markeret med en linje på grundplanen af huset), har vi endelig fået fastlagt kippen (K). 21

22 Opgave 5 fortsat 22

23 19. Statistik Opgave 8 Hvis segregationsraten er 1, så er frekvensen, eller det relative antal, kun halvt så stort i den givne 2 gruppe, som den er i helheden. Hvorimod den er dobbelt så stor, hvis segregationsraten er 2. Da sådanne frekvenser er positive rationale tal, kan forholdet mellem disse to tal blive til enhver positiv brøk. Segregationsraten 1 2 i Hørsholm-eksemplet kan generelt udtrykkes som p, og vi ser på, hvordan q denne fremkommer i en kommune med indbyggere. Hvis p ud af de indbyggere i kommunen er efterkommere, og antallet af efterkommere blandt Danmarks indbyggere er 1000 q, udregnes segregationsraten til: p p p = = 1000 q q q Da segregationsraten har at gøre med frekvenser, dvs. brøkdele, skulle man tro, at man nemt kunne udregne segregationsraten for frafald i erhvervsuddannelser (eud) for efterkommere af indvandrere. Men problemet er, at der mangler den tilsvarende frekvens for hele Danmarks befolkning. For danskere i denne statistik omfatter ikke indvandrere. Derfor kan segregationsraten ikke udregnes. 58 Hvis der kun var ganske få efterkommere i Danmark, ville segregationsraten være cirka 32,2. Hvis derimod næsten hele Danmarks befolkning var efterkommere, så ville frafaldet for indvandrere (58%) ligge meget tæt på frafaldet på landsplan. Derfor ville segregationsraten være tæt på = 1. Der ville altså ikke være en segregation over for indvandrere. Det ville der derimod være over for danskere, idet segregationsraten for frafald i eud for danskere i så fald ville være cirka 32,2 eller 58 godt 0,5. Heraf lærer vi bl.a., at segregationsraten aldrig vil afvige ret meget fra 1 for den store majoritet i et samfund, og det er da også netop minoriteternes særlige situation, segregationsraten er opfundet til at beskrive. Opgave 10 1) Det er vel først og fremmest, fordi det nu er sådan, indekset er defineret. Og hvorfor er det så defineret på netop den måde? Antag, at man i stedet for numerisk afvigelse havde regnet med absolut afvigelse. Så ville summen af afvigelserne blive 0. Hvilket kommer af, at hvis der er for mange på en skole, må der tilsvarende blive for få på en anden, så alle afvigelserne vil ophæve hinanden. 23

24 Opgave 10 fortsat 2) Jo, man kunne vel godt have brugt summen uden at halvere den. Der er imidlertid en uskreven norm for noget der kaldes et indeks, at det kunne være rart at det lå mellem 0 og 1 eller m.a.o. mellem 0% og 100% sommetider, når indeks kan være negativt, prøver man at få det til at ligge mellem -1 og 1. Så lad os se på en situation med total forskelsbehandling, total segregation: fx en kommune med to skoler med 50 lærere på hver, hvor alle de mandlige lærere er samlet på skole 1 og alle kvindelige på skole 2. I den situation bliver skemaet: Skole Mandlige lærere Lærere i alt Andels af kommunens mandlige lærere på skolen Andel af alle kommunens lærere på skolen Difference = = = = Lægger vi differencerne sammen fås = 1, og det ville egentlig være et godt svar for total 2 2 segregation. Så på nuværende stade i vores undersøgelse forekommer det lidt gådefuldt, hvorfor Gorard foreslår, at der skal deles med 2. Vi må nok prøve med skoler af ulige størrelse, fx en kæmpeskole med 1000 lærere, der alle er kvinder, og så en lille skole på 10 lærere, der alle er mænd. Så ville skemaet se således ud: Dobbeltskæv kommune Skole Mandlige lærere Lærere i alt Andels af kommunens mandlige lærere på skolen Andel af alle kommunens lærere på skolen Difference = , = 0, = 1010 = 0,01 0,99 Hvis vi blot lagde differenserne sammen, ville vi i dette eksempel få et segregationsindeks på 1,98, og vi ville faktisk kunne få det op på 2, hvis vi gjorde endnu større forskel på skolestørrelserne. Så ved at dele med 2 opnår man sikkert, at indekset ligger mellem 0 og 1, hvilket kunne være meget passende for et sådant indeks. Vi har ikke bevist, at det er således, men vi er kommet på sporet af det. 24

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse 1 Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser,

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Løsningsforslag til Stokastik 1.-10. klasse

Løsningsforslag til Stokastik 1.-10. klasse 1 Løsningsforslag til Stokastik 1.-10. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser,

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33 Indhold Bind 1 del I: Eksperimenterende geometri og måling 1 Eksperimentel geometri 3 Hvorfor eksperimenterende undersøgelse? 4 Eksperimentel undersøgelse: På opdagelse med sømbrættet 6 Geometriske konstruktioner

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9.

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. Den lille hjælper Krogårdskolen Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. klasse Hvordan løses matematik? Positionssystem... 4 Positive tal... 4 Negative tal... 4 Hele tal...

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant.

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant. FP9 9.-klasseprøven Matematisk problemløsning December 2014 Et svarark er vedlagt til dette opgavesæt 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Tal og regning. 1 a 5 b 2 c 2 d 8 e 4 f 3 g 6 h 3. 3 a 2 b 5 c 3 d 3 e 2 f 12 g 2 h 7. 4 a 8 b 2 c 12 d 16 5... 7... 10. 6 2 og 5.

Tal og regning. 1 a 5 b 2 c 2 d 8 e 4 f 3 g 6 h 3. 3 a 2 b 5 c 3 d 3 e 2 f 12 g 2 h 7. 4 a 8 b 2 c 12 d 16 5... 7... 10. 6 2 og 5. Facitliste Tal og regning Tal og regning a 5 b c d 8 e 4 f g 6 h 9 a b 5 c d e f g h 7 4 a 8 b c d 6 5... 7... 0 6 og 5 7 9 cm og cm 8 a 4 b 6 c 0 d 0 e f g 4 h 9, 0 og 0 x 8 a 84 b 0 c d 56 e 44 f 5 g

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer.

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer. Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

9 Statistik og sandsynlighed

9 Statistik og sandsynlighed Side til side-vejledning 9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Deskriptorer: kunne gennemføre og beskrive en statistisk

Læs mere

Kombinatorik og Sandsynlighedsregning

Kombinatorik og Sandsynlighedsregning Kombinatorik Teori del 1 Kombinatorik er en metode til at tælle muligheder på. Man kan f.eks. inden for valg til en bestyrelse eller et fodboldhold, kodning af en lås, valg af pinkode eller telefonnummer,

Læs mere

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? Svar: 14 Forklaring: Der kan godt stå 14, f.eks. sådan: Men kunne der stå flere hvis man stillede dem endnu snedigere

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr.

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr. FORKLARINGER TIL LOGIK & TAL KORT 121 2 ud af 3 deltagere må være børn, da der er dobbelt så mange børn som voksne. Derfor er der i alt 48 børn med på skovturen. 2 ud af 3 børn må være piger, da der er

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Affine - et krypteringssystem

Affine - et krypteringssystem Affine - et krypteringssystem Matematik, når det er bedst Det Affine Krypteringssystem (Affine Cipher) Det Affine Krypteringssystem er en symmetrisk monoalfabetisk substitutionskode, der er baseret på

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Dagens program. Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler

Dagens program. Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler Dagens program Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler 1 Sandsynlighedsmodel Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006 Eksperiment

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

>> Analyse af et rektangels dimensioner

>> Analyse af et rektangels dimensioner >> Analyse af et rektangels dimensioner Kommensurabilitet Tag et stykke kvadreret papir og klip ud langs stregerne et rektangel så nogenlunde stort og tilfældigt. Nu vil vi finde forholdet mellem længde

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )} Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere