Opfølgning Hjørring Kommunes Sundhedspolitik

Transkript

1 Opfølgnng Hjørrng Kommunes Sundhedspoltk

2 Sådan står det tl med målene Sundhedspoltkken... 4 Kost og moton... 4 Alkohol... 5 Mental sundhed... 5 Rygnng... 5 Mestrng af eget lv... 6 Opsamlng på arbejdet med pejlemærkerne Sundhedspoltkken... 6 Sunde rammer borgernes hverdag... 7 Øget mental sundhed og trvsel... 8 Mestrng af eget lv... 9 En styrket ndss lghed sundhed...10 Sundhedsuddrnger Hvad dør borgerne af?...11 Hvad lder borgerne af?...12 Hvad koster det samfundet?...13 Udvalgte tal fra Hjørrng Kommunes Sundhedsprofl...15 Udvalgte tal fra Hjørrng Kommunes Børnesundhedsprofl...16 Sde 2

3 Hjørrng Kommunes SUNDHEDSPOLITIK Sde 3

4 Sådan står det tl med målene Sundhedspoltkken Med udgangspunkt den nye sundhedsprofl følges der op på de freårge mål, der er opstllet Hjørrng Kommunes Sundhedspoltk Samlet set adskller sundhedstlstanden Hjørrng Kommune sg kke væsentlgt fra resten af regonen - nogle tal lgger ldt over og andre lgger ldt under gennemsnttet. Negv udvklng Postv udvklng, men målet er kke nået Postv udvklng, målet er nået Kost og moton Andelen af borgere, der er fyssk aktve frtden skal stge fra 83 % tl 86 %. 78 % af borgerne Hjørrng Kommune er fyssk aktve. Andelen af borgere, der spser mddelsund sund kost skal stge fra 82 % tl 85 %. 81 % af borgerne Hjørrng Kommune spser mddelsund sund kost. Sde 4

5 Alkohol Andelen af borgere, der har et højrskobrug af alkohol skal falde fra 8 % tl 5%. 6 % af borgerne Hjørrng Kommune har et højrskobrug af alkohol. Andelen af unge mellem år, der har et højrskobrug af alkohol skal falde fra 21 % tl 18 % % af de unge Hjørrng Kommune har et højrskobrug af alkohol. Mental sundhed Andelen af borgere med dårlgt mentalt helbred skal falde fra 11 % tl 7 %. 13 % af borgerne Hjørrng Kommune har dårlgt mentalt helbred. Rygnng Andelen af unge mellem år, der lever et røgfrt lv skal stge fra de nuværende 73 % tl 78 %. 70 % af de unge Hjørrng Kommune lever et røgfrt lv. Andelen af voksne, der lever et røgfrt lv skal stge fra 79 % tl 84 %. 79 % af borgerne Hjørrng Kommune lever et røgfrt lv. 1 Målet har vst sg være fejlbehæftet, da det ved seneste undersøgelse var 19 % af de unge der havde et højrskobrug af alkohol. Det ændrer dog kke ved, der er sket en markant postv udvklng på dette område. Sde 5

6 Andelen af de kortest uddannede borgere, der lever et røgfrt lv skal stge fra 75 % tl 80 %. 78 % af de kortest uddannede Hjørrng Kommune lever et røgfrt lv. Andelen af borgere, der daglgt er uds passv rygnng skal falde fra 30 % tl 25 %. 30 % af borgerne Hjørrng Kommune er uds passv rygnng. Mestrng af eget lv Andelen af +65 årge, der har behov hjemmehjælp skal reduceres fra 17 % tl 15,5 %. 15,6 % af +65 årge Hjørrng Kommune modtager hjemmehjælp. Andelen af svært overvægtge borgere skal kke overstge de nuværende 17 %. 20 % af borgerne Hjørrng Kommune er svært overvægtge. Sde 6

7 Andelen af overvægtge børn Andelen af genndlæggelser blandt +65 årge skal brnges ned på nveau med regonsgennemsnttet. 0. skal falde fra 11 % tl 9 % og andelen af svært overvægtge børn skal falde fra 3 % tl 2 %. Result: Andelen af genndlæggelser blandt +65 årge Hjørrng Kommune er på 3 %, mens regonsgennemsnttet er på 7%. 2 Result: 11% af børnene 0. Hjørrng Kommune er overvægtge og 4 % er svært overvægtge. Opsamlng på arbejdet med pejlemærkerne Sundhedspoltkken Da effekten af sundhedsndsser ofte først vser sg efter en længere årrække, suppleres opfølgnngen på målene med en kort opsamlng på, hvordan der er blevet arbejdet med sundhedspoltkkens fre pejlemærker. På tværs af udvalgsområderne har der været stor fokus på pejlemærkerne og på ntegrere dem ekssterende kerneydelser og poltkker kommunen. Sundhedspoltkken har således bdraget tl en øget bevdsthed om, sundhed bl.a. er et vgtgt mddel tl fremme børns udvklng og lærng, unges vej uddannelse og job, voksnes arbejdsmarkedsparhed og ældres funktonsevne. Mange ndsser er s værk, og der arbejdes ts målrettet på ankre ndsserne den daglge prakss, så de kommer borgerne tl gavn. 2 Det markante fald kan delvst tlskrves ændret regstrerngsprakss på Regonshosptal Nordjylland Sde 7

8 Sunde rammer borgernes hverdag Indssen etablere sunde rammer handler om gøre det sunde valg let og derved fremme sundheden hele befolknngen. I poltkperoden har en gennemgående tlgang tl skabe sunde rammer borgerens hverdag været fokus på nuren. Dette ved øget nddragelse af nuren skellge ndsser, mdlng af de mulgheder nuren rummer samt bedrng af hold nuren, således det sunde valg er det lette og traktve valg. Foruden fokus på ndretnng af og tlgængelghed tl det fysske rum, har kommunen arbejdet med skabe sundhedsfremmende mljøer, f.eks. ved hjælp af en fælles mad- og måltdspoltk. Eksempler på konkrete ndsser: Anvendelse af nuren arbejdsrettet rehablterng Synlggørelse af mulghederne et aktvt udelv Fra blture tl skre cykel- og gåture ( Op på cyklen Hjørrng og deltagelse kampagnen Alle Børn Cykler ) Øget nspron skoler og dagtlbud tl bruge nuren Duo- og taxacykler på pleje- og aktvtetscentrene Vedtagelse af en overordnet mad- og måltdspoltk Hjørrng Kommune Udarbejdelse af bevægelsespoltk skoler og dagtlbud Stlle udendørs områder, drætshaller og gymnastksale tl rådghed Fyssk aktvtet nuren som led Sundhedscentrets ndsser Samarbejde med ungdomsuddannelserne omkrng styrkelse af den ebyggende ndss ft. de unges druk-, rusmddel- og festkultur Røgfr mrkel på Sundhedscenter Hjørrng Nybygger af skole og dagtlbud Vrå et sundhedsperspektv Motvere tl røgfr arbejdstd på de kommunale arbejdspladser Fokus på alkoholebyggelse revsonen af kommunens restauronsplan Sde 8

9 Øget mental sundhed og trvsel Arbejdet med mental sundhed og trvsel har to spor; et bredt sundhedsfremmende spor, hvor der er fokus på ebygge, kommunens borgere udvkler mentale ldelser, samt et spor der skrer, udste sårbare borgere får den hjælp og støtte, de har brug. I Hjørrng er der værks specfkke ndsser tl borgere med særlge behov, såsom børn og unge med mentale helbredsproblemer. Samtdg er mental sundhedsfremme ntegreret valtnngernes øvrge ndsser, og det er et aspekt der brnges spl de sundhedsndsser, der knytter sg tl de øvrge pejlemærker. Eksempler på konkrete ndsser: Grs psykologsamtaler unge mellem år Antmobbestreger, som omfter både skoler og frtdstlbud Cool Kds tlbud tl børn med angst Forebyggelsespulje, som gver udste børn og unge mulghed være en del af frtdslvet Særlge ndsser borgere med tlknytnng tl Jobcentret, f.eks. borgere med stress, angst og depresson Tlbud tl sklsmsseramte famler Sde 9

10 Mestrng af eget lv I Hjørrng Kommune tror v på, alle borgere har et grundlæggende ønske om kunne klare sg selv mest mulgt og længst mulgt. På alle udvalgsområder er der således kommet et større fokus på, de borgere som af den ene den anden grund har brug kommunens støtte hjælp en kortere længere perode, opnår højst mulg grad af selvhjulpenhed og mestrngsevne. Udgangspunktet de tlbud og ydelser som kommunen leverer, er, borgeren understøttes på en måde så borgerens egne ressourcer så vdt mulgt brnges spl, og sgtet vedvarende er rettet mod hjælp tl selvhjælp. Denne tlgang tl borgerne er de seneste år blevet gennemgående på alle områder. Eksempler på konkrete ndsser: Investerng arbejdsrettet rehablterngsndss Fremtdens hjemmehjælp Famleorenteret alkoholbehandlng Famlen først fokus arbejdsmarkedsvaltnngen Tlbud tl overvægtge børn alderen 6 12 år KRAM-ndss bo- og dagtlbud på handcapområdet Øget opmærksomhed på velfærdsteknologske løsnnger Sde 10

11 En styrket ndss lghed sundhed Indssen fremme lghed sundhed handler dels om nå kortuddannede borgere gennem ebyggelsesndsser, der blver gvet som tlbud tl alle borgere (f.eks. sundhedspleje og rygestopkurser), og dels om skre en skræddersyet sundhedsndss over særlgt udste grupper. På tværs af kommunen er der fokus på tlpasse den pågældende ndss tl borgernes behov og udsætnnger, så borgerne kke skal passe nd en udbestemt ndss, men oplever et menngsfuldt løb, der understøtter dem nå deres mål og tage vare på egen sundhed. Sunde rammer borgernes hverdag har også en postv effekt på ulghed sundhed. F.eks. understøtter nuren lge mulgheder bevægelse og moton og etablerngen af røgfre mljøer bdrager tl nedbrnge den socale ulghed rygnng. Eksempler på konkrete ndsser: Styrket nkluson af børn og voksne med særlge behov det etablerede dræts- og frtdslv Systemsk tdlg opsporng af sårbare børn, unge, voksne og ældre Rygestopløb tl storrygere Forældreuddannelse Ston Vctor - tlbud tl gravde nybagte ældre Seksuel sundhed bo- og dagtlbud Åben sundhedsrådgvnng, f.eks. Forsamlngsbygnngen Pulje rettet mod ennger m.fl. relon tl udvklng af tlbud tl børn og unge med særlge behov Sde 11

12 Sundhedsuddrnger Vden om borgernes sundhed understøtter kommunens mulghed prortere og målrette sundhedsfremme- og ebyggelsesarbejdet. I dette afsnt suppleres da fra sundhedsproflundersøgelsen der med nonale da med henblk på vurderng af, hvlke sundhedsuddrnger der er de største og vgtgste få gjort noget ved kommunen. Hvad dør borgerne af? Ekstra dødsfald Danmark releret tl rskofaktorer (antal ekstra dødsfald pr. år): Rygnng Fyssk naktvtet Alkohol Dårlg mental sundhed Stofmsbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt ndtag af grøntsager Uskker sex Lavt ndtag af frugt Mænd Kvnder Antal ekstra dødsfald Klde: Sygdomsbyrden Danmark - rskofaktorer. Stens Insttut Folkesundhed, SDU og Sundhedsstyrelsen, V lever generelt længere, og det har stor betydnng, stadg flere får kronske sygdomme. Næsten to ud af tre ældre borgere har således én (ofte) flere kronske sygdomme. De sygdomme, som befolknngen hyppgst dør af, er hjertekarsygdom, lungesygdom, kræft, dabetes og demenssygdom. Sygdommene kan dog vd udstræknng ebygges kke mndst ved ændrnger vores lvsstl. Fguren vser, hvor mange ekstra dødsfald Danmark der kan tlskrves hver enkelt rskofaktor, efter der er justeret rygnng, alkohol, fyssk naktvtet og BMI. Dsse faktorer medvrker således kke tl skellene mellem rskofaktorerne. 3 Rygnng er den enkeltfaktor, der har størst betydnng borgernes sygelghed og dødelghed, men også fyssk naktvtet, meget alkohol og dårlg mental sundhed har stor betydnng, om borgerne dør tdlgt. 3 Begrebet rskofaktor omfter en faktor et hold, der på en gven måde og et gvent omfang øger rskoen sygdom, funktonsnedsættelse død. Den enkelte rskofaktor kan have drekte årsagssammenhæng med sygdom død, men det er også mulgt, en rskofaktor optræder som del en årsagskæde, hvor sammenhængen hold tl sygdom og død er mere ndrekte. Sde 12

13 Hvad lder borgerne af? Sygedage Danmark på grund af udvalgte sygdomme (antal sygedage pr. år.): Lænderygsmerter Nakkesmerter Mgræne Artrose Angst Depresson Msbrug Iskæmsk hjertesygdom Apopleks Skzofren Astma Osteoporose Brystkræft Dabetes KOL Tyk- og endetarmskræft Kronsk leversygdom Lungekræft Alzhemers og anden demenssygdom Prostakræft Mænd Kvnder Antal sygedage Klde: Sygdomsbyrden Danmark - sygdomme. Stens Insttut Folkesundhed, SDU og Sundhedsstyrelsen, De hyppgste årsager tl sygedage blandt den erhversaktve del af befolknngen er muskelskeletldelser, mgræne og mentale sundhedsuddrnger. Mentale helbredsproblemer er desuden årsag tl 50 procent af alle langtdssygemeldnger og 48 procent af alle førtdspensoner. Når unge under 30 år tldeles førtdspenson, skyldes det fre ud af fem tlfælde psykske ldelser. Musketskeletldelser kan ebygges ved undgå fyssk naktvtet, overvægt og rygnng. Tl gengæld er det vanskelgt pege på enkelte konkrete faktorer, der kan ebygge mentale ldelser som angst og depresson, men ebyggelse er her knyttet tl skrng af gode opvækstvlkår, gode socale reloner, gode vlkår arbejdslvet, mulghed støtte lvets krser, ebyggelse af alkohol- og stofmsbrug og fokus på fyssk aktvtet. Sde 13

14 Hvad koster det samfundet? Ekstra omkostnnger tl behandlng og pleje Danmark releret tl rskofaktorer (årlgt antal) Rygnng Dårlg mental sundhed Fyssk naktvtet Søvnbesvær Ensomhed Svær overvægt Psyksk belastende arbejdsmljø Mænd Kvnder Ekstra sundhedsøkonomske omkostnnger (mo kr.) Klde: Sygdomsbyrden Danmark - rskofaktorer. Stens Insttut Folkesundhed, SDU og Sundhedsstyrelsen, Fguren vser, rygnng er den faktor, der gver flest ekstra omkostnnger tl behandlng (ndlæggelser, ambulante hosptalsbesøg, skadestuebesøg, prmærsektor og receptplgtg medcn) samt pleje (hjemmehjælp/praktsk hjælp). Herefter følger dårlg mental sundhed, fyssk naktvtet og søvnbesvær. For en gennemsntskommune med borgere betyder det bl.a., der er følgende ekstra nettoomkostnnger tl den kommunale aktvtetsbestemte medfnanserng af sundhedsvæsenet: Rygnng: 44 mo. kr. pr. år Dårlg mental sundhed: 35 mo. kr. pr. år Fyssk naktvtet: 24 mo. kr. pr. år Ensomhed: 10 mo. kr. pr. år Svær overvægt: 4 mo. kr. pr. år Sde 14

15 Ekstra produktonstabsomkostnnger Danmark releret tl rskofaktorer (årlgt antal): Dårlg mental sundhed Rygnng Rygnng Dårlg mental sundhed Søvnbesvær Fyssk Søvnbesvær naktvtet Fyssk Svær overvægt naktvtet Ensomhed Svær overvægt Alkohol Mænd Psyksk belastende arbejdsmljø Ensomhed Mænd Stofmsbrug Alkohol Uskker sex Kvnder Kvnder Psyksk belastende arbejdsmljø Antal ekstra førtdspensoner Ekstra produktonstabsomkostnnger (mo kr.) Klde: Sygdomsbyrden Danmark - rskofaktorer. Stens Insttut Folkesundhed, SDU og Sundhedsstyrelsen, Produktonstabet baserer sg på fravær fra arbejdsmarkedet som følge af kort og langt sygefravær, førtdspenson og tdlg død. Fguren vser, hvor mange ekstra omkostnnger på grund af tabt produkton, der kan tlskrves hver enkelt rskofaktor. Igen gver rygnng flest ekstra omkostnnger, efterfulgt af dårlg mental sundhed, søvnbesvær og fyssk naktvtet. For en gennemsntskommune med borgere betyder det bl.a., der er følgende ekstra nettoomkostnnger tl førtdspensoner bundet med: Rygnng: 51 mo. kr. pr. år Dårlg mental sundhed: 59 mo. kr. pr. år Fyssk naktvtet: 28 mo. kr. pr. år Ensomhed: 17 mo. kr. pr. år Svær overvægt: 20 mo. kr. pr. år Sde 15

16 en De mndst naktve borgere er kvnder aldersgruppen år, Daglgrygere 22,3 18,3 17,1 16,6 hvor 14,4 % er fyssk naktve frtden. Tl sammenlgnng udgør - heraf storrygere 12,2 8,4 7,9 7,9 andelen af mænd samme aldersgruppe 22,4 %. Lejlghedsrygeretal fra Hjørrng 2,8 2,9 Kommunes 4,0 4,8 Sundhedsprofl: Udvalgte reksrygere 29,5 30,9 31,2 29,2 s ALKOHOL Har aldrg røget 45,5 49,4 Andel af borgere Hjørrng Kommune med et Andel af borgere Hjørrng Kommune der 47,8 er fyssk samvær og fest medfører ofte48,0 ndtagelse af alkohol. er Hyggelgt højrskobrug af alkohol (%) naktve frtden (%) mellem brug af alkohol og alkoholen tydelg opdelng an Der er kke MENTAL SUNDHED msbrug, menafetborgere, højt ndtag af alkohol kanerhave både helbredsandelen der ryger daglgt, blevet mndre peroden mæssge og socale fra 2010 tl 2017,konsekvenser. dog mest første del af peroden. Det skyldes, andelen af storrygere Hjørrng Kommune er faldet. Mental sundhed handler om trves, kunne udfolde sne evi Hjørrng Kommune er der sket en stgnng andelen af borgere på ner, kunne håndtere daglgdags uddrnger og stress samt med dårlgt mentalt helbred. om alkohol Den største gruppeudmeldnger rygere ses blandt mænd alderen år, hvor e, Sundhedsstyrelsens kunne ndgå fællesskaber med andre mennesker. God mental 24,0 Der er lav rsko blve syg på grund er af det alkohol %en ryger. Inden samme aldersgruppe 17,5 ved % af kvnsundhed er således kke kun fravær af psyksk sygdom, lgesom Der er flere kvnder end mænd, der har dårlgt mentalt helbred. et brug på op Den tl 7 største genstande om afugen kvnder ogfndes derne, der ryger. gruppe kvndelge rygere psyksk sygdom kke er ensbetydende med dårlg mental sundhed. I aldersgruppen år har næsten hver fjerde kvnde dårlgt 14 mænd år, hvor hver femte ryger daglgt (20,0 %), aldersgruppen mentalt helbred (23,9 %), mens det samme er tlfældet 12,8 hvlket Der er svarer en højtlrsko af mandlge blve sygdaglgrygere på grund af samme alkohol aldersandelen Fakta om mental sundhed % af mændene samme aldersgruppe. ved et (22,5 ugentlgt gruppe %). brug på mere end 14 genstande Dårlg mental sundhed er en rskofaktor en række sygkvnder og 21 genstande mænd. domme, blandt andet angst og depresson. Man børafkke drkke Hjørrng mere endkommune 5 genstande ved samme Andel borgere der ryger daglgt Andel af borgere Hjørrng Kommune med dårlgt mentalt I Danmark er der årlgt ekstra dødsfald blandt peri Regon som helhed er andelen af unge med et højlejlghed. (%) helbrednordjylland (%) soner med dårlg mental sundhed hold tl personer, rskobrug af alkohol faldende. For mænd aldersgruppen 16 Undgå alkohol under gravdtet. der er mentalt sunde år er andelen faldet fra 22,8 % 2010 tl 14,6 % 2017, mens Dårlg mental sundhed er årsag tl et tab befolknngens det kvnder er faldet fra 20,6 % tl 11,7 % peroden fra 2010 mddellevetd påblandt fre måneder mænd ogkommune seks måneder Forbrug af alkohol borgere Hjørrng (%) tl kvnder. Hjørrng Regonen Fakta om alkohol I Danmark skyldes mndst dødsfald hvert år alkohol. Højrskobrug af alkoholvser, 8,5personer 7,7 med6,4dårlg mental 6,5 Nonale undersøgelser Alkohol bdrager tl udvklng af ca. 60 skellge sygmddelrskobrug alkoholsandsynlghed 12,4 11,3 8,7 9,8 sundhed har markantaflavere komme vdere domme, blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, mavelavrskobrug af alkohol 67,9 blve 68,2 gft og68,4 uddannelsessystemet, komme 65,8 beskæftgelse, blve tarmsygdomme, angst og depresson. Intet alkoholbrug 13,2 med 13,0god 16,7 15,3 ældre, sammenlgnet med personer mental sundhed. Borgere uden arbejdsmarkedet (undtaget dog aldersi Hjørrng Kommune er der sket et fald andelen af borgere med et pensonster) tyder på opleve det højeste stressnveau. I undersøgelsen har borgerne svaret på et antal spørgsmål, som mddelrskobrug af alkohol samtdg med, andelen af borgere 52,2 % af førtdspensonsterne og 43,7 % af de arbejdsklde: Hvordan har helbredstlstand du det? Sundhedsprofl Kommune belyser deres mentale nden Hjørrng de seneste fre2017 Der er en tendens tl, andelen af kvnder med dårlgt mentalt der kke ndtager alkohol er steget. Generelt er der en større andel løse har et højt stressnveau. Dette gælder dermod kun helbred falder med alderen. Hos mænd fndes den største anuger. af mænd (8,3 %) end kvnder (4,5 %) med et højrskobrug af 17,7 % af borgere beskæftgelse. I Hjørrng Kommune er højrskobrug af alkohol, fyssk rygnng dårlg mendel med dårlgtnaktvtet, mentalt helbred blandt deog årge (18,5 %), alkohol. Unge kvnder alderen år udgør dog den gruppe, En mndskelse af bruget vl gavne både på kort og på Mentalt helbred blandt borgere Hjørrng Kommune (%) hvorefter de andelen med et dårlgt mentalt helbred falder. drktal sundhed udbredte sundhedsuddrnger. Særlgt unge alderen år ryger, der drkker mest alkohol, og de drkker markant mere end kvnder lang sgt. Eksempelvs kan depressve symptomer aftage ker meget alkohol og har dårlgt mentalt helbred. Denallerede største gruppe Hjørrng Regonen de øvrge aldersgrupper. Unge denne aldersgruppe har generelt markant nden dage rygere uger.ses blandt de ndtag ungeafmænd, mens de deunge udgør den gruppe, der drkker mest alkohol og har et større alkohol 2010 end borgere øvrgekvnder aldersgrupper. Dårlgt mentalt helbred mentale 8,0 10,7 13,4 12,5 den dårlgste sundhed. Godt mentalt helbred 92,0 89,3 86,6 87,5 Sundhedsproflen vser også, der ts er en stor socal ulghed sundhed hold tl sundhedsvaner og sygdomme. Kortuddannede har således flere usunde vaner end højtuddannede - og dermed også højere rsko sygdomme og tdlg død. Det hænger blandt andet sammen med skelle sundhedsadfærd og levevlkår, hvor rygnng er den væsentlgste årsag tl den stgende socale ulghed sundhed. Børn af ældre med kort uddannelse er oftere uds passv rygnng, væsentlg flere unge på erhvervsskoler ryger sammenlgnet med unge på gymnaserne, og blandt de voksne er der langt flere rygere blandt arbejdsløse og kortuddannede. Sde 16

17 Flertallet af eleverne svarer også, deder kkegår føler sg ensomme. og ndrekte. Usund kost, som eksempel sukker, Når det drejer sg om andelen af elever, meget frtds - nden de sdste to måneder (%) helbred og ndlærng. Ved fyssk aktvtet stås ethvert mutrivsel SØVN de spser slkflere (f.eks. chokolade, og chps) I 5. er der drenge - 18%vngumm, - end pgerkage - 10%, der Menmeget der ermættet dog en fedt relv stor andel - sær pger -øger der meget ogaf frugt og grønt, rskoen ungdomsklub, svarer 28 % 5. ldt seleverne Hjørrng, skelarbejde, der øger energomsætnngen. Det kan f.eks. være 5-7 dage om ugen, mensdet tlsvarende tal 8. er føler de har meget se tl. I ændres dette, så 10 tt, afsygdomme, og én tl føler Detdet drejer sg om tal 31 % endet række lgesom kan påvrke koncende gørtt mndst gang sg omensomme. ugen,det mens tlsvarende 8. cykle, løbe, hoppe på trampoln og tage trappen. Fyssk %. 28 % af pgerne og 23 % af drengenehjk har meget HJK sern tl. af22pgerne 5.evnen 25 Hjørrng % af pgerne 8.. og et Børnesundhedsprofl: taltlog fra Kommunes tronen ndlærng. Usundekostvaner erudvalgte % 8. og. RN naktvtet kan blandt andet medføre sygdom og overvægt. stort energndtag øger desuden rskoen overvægt og Ikke mobbet Tl gengæld er der flere børn og unge,15derder fårsynes, søde drkke som lvsstlssygdomme. Andelen af elever Hjørrng Kommune, Andelen af elever, der meget tt, ttder af ogen tl gang føler Andel af elever Hjørrng Kommune, mndst 1 2 gange 12 Sundhedsstyrelsen anbefaler, børn og unge er fyssk8de 7 SØVN sodavand, saft kakao 5-7 dage om ugen. Her er tallet ensom (%) skellge aktvteter (%) omsgugen deltager tt2 - altd harmnutter meget se tl Aktvteterne (%) 3mndst gange oftere aktve 60 om dagen. skal3de har Eleverne er også tl, hvor Tlstrækkelg søvn er vgtg børns udvklng og helbred. 5. % og 8. blevet spurgt 22 %. Både ofte slk og søde Fødevarestyrelsen anbefaler, børn og unge være moder ntenstet tl aftenen. høj ntenstet og skal 35 sværtafved tallene falde søvn om Her svarer 29lgge % af Manglende søvnde dårlg kostråd. søvnkvaltet kan have negv drkke lgger Hjørrng Kommune ldt over regonsspser efter offcelle ud over almndelge kortvarge daglgdagsaktvteter. pgerne Hjørrng Kommune, det sker hver dag flere ndflydelse på børns vækst, mmunsvar, koncentron og Tallene vser, langt de fleste elever kke blver mobbet tallene. 30 Børn mellem 4 og 10 år bør spse gram HJK mellem RN HJK RN Mndst 3om gange om ugen skal der ndgå fyssk aktvtet gange ugen, mens det samme kun gør sg gældende ndlærngsevne. Utlstrækkelg søvn kan også medføre trætskolen. Der er dog stadg nogle, der oplever blve mobbet grønt om dagen, mens28 børn over2010 Går25 frugt frtds-og ungdomsklub 37og unge22 med høj ntenstet af mndst 30 mnutters varghed 20 af drengene. der 33end % af nden eleverne hed, år rrtabltet og dårlgt humør. At sove ldt er assoceret en % gang mellem Derudover ldt flere er 5.morgenmad, 8.. For Størstedelen af eleverne spser de skal bør spse Dyrker ftness mm.600 gram går tlfrugt og grønt om dagen. Husk vedlgeholde øge kondtonen oger muskelstyrken. 20 øget rsko blandt andet overvægt., der mndst en gang om ugen så søvnge, de har med gælder det, tallene Hjørrng Kommune lgger på skole, men jo ældre de blver, jo flere er der, der sprnger mor halvdelen skal være grøntsager. en aktvtet en enng Meget tt/tt svært ved koncentrere sg skolen. regonsgennemsnttet, det15er%ldt ft. 5. genmaden over. Såledesmens er der af højere eleverne 8., der spse slk hver dag Børn bør Er sammen medkke venner Af og tl af børn og unge Hjørrng Kommune bevæger sg Et barns søvnbehov afhænger af en række faktorer, herunder Flertallet Hjørrng Kommune. sjældent aldrg spser morgenmad på skoledage. Børn bør kke drkke energdrkke 10 hverstuder dag næsten så fra meget, de blver peger på, hver det dag blå lys smartphones ogsvedge tablets gør barnets alder og arvelge hold. pustede. Andelen falder dog med alderen fra 80af%søvnen. 5MEGET AT SE TIL FOR det svært falde søvn og rnger den første del Der er også blevet der spurgt tl, hverdag om eleverne 5.morgenmad, og 8. har Anbefalngerne om spse frugt og grønt efterleves langt fra Andel af elever, på blandt børnehavebørnene tleren 56 % blandtspser eleverne 8.spurgt.tl, Der har over årrække været meget på stress. Børn, unge og ældre undersøgelsen blevet anbefaler: modtaget grmme beskeder på SMS, emal socale meder 0 af Sundhedsstyrelsen alle børnen oglængere unge. Jo ældre børnene blver,fokus jo færre spser nden de skal skole (%) 5. pger 5. drenge 8. pger 8. drenge Stress erogkroppens alarmberedskab, hvor ogtodemåneder. unge lgger en 80 smartphone 3-6 årge: tmer/n der sætter nd, når man er ndenofte børnene de seneste Hermed svarer % af eleverne frugt grønt hver dag. uds en anden m belastnng. Man skelner tyandel af børn og unge, der hver dag næsten hver dag anden skærm sengen, lge nden de skal sove. Her ses det, 7-12 årge: 9-11 tmer/n 5. og 79 % af eleverne 8.,5. det aldrg sket er psk mellem mer stress: kortvarg stress og langvarg bevæger sg, alderen så de5. blver pustede (%)gange med mere og almndelgt, men HJKhar RNmere HJKdet RN2-3 HJK RN to årge: 8-10tmer/n % det af eleverne ogblver 8.svedge oplevet om Eleverne 8. børn spser er desuden blevet spurgt om, ofte de Så Kortvarg mange frugt og grøntsager hverhvor dag stress. stress vl oftest opftes som postv, da(%) den der allerede blandt børnehavebørn er 16 %, der hver dag måneden oftere. Tallene Hjørrng Kommune lgger på føler sg soleret fra andre savner nogen være samhver dag medvrker tl kunne agere under kortvargt øget pres, f.eks. flere gange om ugen har en skærm sengen lge nden sengejo ældre børnene blver, jo større er andelen, der sover mndre LIVSSTILSVANER nveau med regonsgennemsnttet HJK 5.OG men RN ldt under ALKOHOL RYGNING men med. Her er der store kønsskelle. Der ergrøntsager f.eks. 38 % af Nogle dage Frugt gøre ndss skolen,35tl%eksamen 8.bndelse td. Tallene enden detekstra mndst anbefalede. af eleverne sover 8.. Hjørrng Kommune lgger Børnehavebørn 80 ldt over regonsgen77 pgerne, der ofte en gang mellem sg soleret fra Sjældnere / aldrg HJKføler RN RN med sport.end Blver langvargt uoverskumndre de 8presset tmer, somstort, er den nedre grænse HJK anbefaln5.nemsnttet andre modsætnng tl 27 % af drengene. 37 % af pgerne Børnehavebørn % gen på 8-10 tmer aldersgruppen.73 Derudover sover aldersgruppen 8-8,5 tmer, det vl sge, de også lgger den Andel af ogerunge, hver tl, dagom gange Eleverne 8.børn blevetder spurgt de flere drkker ener-om 5. ende af anbefalngen. Også nederste de andre aldersgrupper ugen bruger skærm sengen, nden de skal sove (%) de gdrkke. 73 % af eleverne Hjørrng Kommune svarer, AndelenKommune af alle unge I Hjørrng angver 7 % af Hjørrng eleverne Kommune, 5. ogder 13 lgger gennemsnttet den laveste del27 af anbefalngen. aldrg drkker energdrkke, mens 6 % svarer, de gør det % mndst af eleverne 8., de kke bevæger sg så meget men en gang løbetder af den seneste måned drukflere gange om ugen. er flere drenge end har pger, der flere Både på 5. og 8. trn er der kønsskel. F.eks. spser 30 prmært har stllesddende aktvteter, altså er fyssk naktve. ket 5 genstande mere ved én lejlghed (%) af børn, sover mndrekommune end mndst gange om ugen drkker energdrkke. Det drejer sg om 11 % %Andel af pgerne 8. der Hjørrng frugt hver dag, lgger på lnje med regonsgennemsnttet. anbefalet (%) kun gør sg gældende 24 % af drengene. Dette af drengene og kun 2 % af pgerne. Tallene lgger drengemens det samme nes vedkommende over regonsgennemsnttet, hvor pgernes Tallene er generelt ldt lavere Hjørrng Kommune end på HJK RN er det samme. regonsnveau. Børnehavebørn R Ry bo ud fo de D da El eh esv pl Børnene 1. er som regel 6 7 år. De lgger der mellem de to anbefalnger, og v kan der kke bedømme, hvor mange af dem, der sover ldt. Klde: Sundhedsprofl børn og unge. Hjørrng Kommune 2017 Undersøgelser peger på, ældrenes eget alkoholbrug og deres normer omkrng de unges alkoholbrug har stor betydnng, hvor meget de unge drkker, tdlgt Børnesundhedsproflen vser, langt størstedelen af Hjørrng Kommunes børnogoghvor unge de begynder drkke. Unge, der oplever, deres ældre trves og lever sundt. Der er mdlertd også områder, hvor der er plads accepterer, de drkker alkohol,tl harbedrng. et større alkoholbrug end unge, der oplever, ældrene kke gver lov. I Hjørrng Kommune 29%8.af elevernesynes, 8. de I hold tl børnenes trvsel er det værd bemærke, gver 25 % udtryk de tt, må drkkestor deres ældre. er ldt lavere end regonsaltd har meget se tl. Samtdg er der en relvt andel - særdette pger - der meget tt, gennemsnttet på 32 %. tt af og tl føler sg ensomme. Sde 17 Fo el se kl

18 Når det gælder søvn, er der mange børn og unge, der kke får sovet nok om nten. Jo ældre børnene blver, jo større blver problemet. Dette kan gå ud over deres koncentron og ndlærngsevne skolen. Fødevarestyrelsen anbefaler, børn og unge spser frugt og grønt hver dag. 73 % af børnehavebørnene får frugt hver dag, mens det kun gælder 27 % af 8. s eleverne. Det samme mønster gør sg gældende grøntsager - jo ældre børnene blver des færre grøntsager spser de hver dag. Alle 8. s eleverne er også blevet spurgt om deres alkohol- og rygevaner. 69 % angver, de har prøvet drkke alkohol, og 15 % har drukket 5 flere genstande mndst én gang nden den seneste måned. 3 % oplyser, de ryger cgaretter og 2 % ryger e-cgaretter. Sde 18

19 Sde 19

20 Hjørrng Kommune Sprngvandspladsen Hjørrng hjoerrng@hjoerrng.dk Aprl 2018 Grafk: Colourbox