Ny tildelingsmodel på skoleområdet gældende fra skoleåret 2013/2014

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Haderslev Kommune Ny tildelingsmodel på skoleområdet Notat Haderslev Kommune Ny tildelingsmodel på skoleområdet gældende fra skoleåret 2013/2014 Juli INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Udarbejdelse af ny tildelingsmodel Indhold i tildelingsmodellen Notatets indhold Hovedprincipper bag ny tildelingsmodel Den samlede tildelingsmodel Budgetproces Den samlede models elementer Delmodel for bygningsdrift Hovedmodellen Delmodel for inklusion Økonomiske konsekvenser af samlet model Bilag Centrale drøftelser og overvejelser i arbejdsgruppen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 2

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Den nuværende økonomiske tildelingsmodel på skoleområdet i Haderslev Kommune er i høj grad historisk betinget. Modellen er som udgangspunkt opbygget med baggrund i fordelingsnøgler, der både er baserede på skolernes klasseantal og skolernes elevantal med klart størst vægt på klasseantallet. Resultatet af den nuværende tildelingsmodel og hermed de forskellige skolers økonomi viser dog, at skolernes økonomi ikke kun kan forklares ud fra fordelingsnøglerne baseret på klasse- og elevantal. Af tabel 1.1 fremgår det således, at skoler der ellers ligner hinanden, når det kommer til klasse- og elevantal kan have relativt store forskelle i deres økonomiske rammer. Tabel 1.1: Prognose for skolernes økonomi skoleåret 2012/2013. Af tabellen fremgår den økonomiske tildeling til almenundervisningen, herunder særtildelinger. Økonomi for bygningsdrift og specialundervisning indgår ikke. Antal elever Antal klasser Nuværende tildeling Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal kr Lagoniskolen kr Fællesskolen Favrdal Fjelstrup kr Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup kr Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kr Fællesskolen Hertug Hans Hjortebro kr Fællesskolen Nustrup Sommersted kr Fællesskolen Starup Øsby kr Gram Skole kr I alt kr Baggrunden for disse relativt store forskelle er først og fremmest, at forskelle i skolernes økonomiske rammer blev videreført efter kommunalreformen. Derudover har der med tiden også udviklet sig en del knopskydninger undervejs i form af særskilte tildelinger til eksempelvis administrativt personale, langtidssygdom, elevråd, teater mv. Udover at føre til øget kompleksitet i modellen har forskelle i de særlige tildelinger også betydning for skolernes forskellige økonomi dog kun i mindre udstrækning og ikke i nogen entydig retning. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 3

4 1.2 Udarbejdelse af ny tildelingsmodel På baggrund af ønsket om at skabe en mere gennemskuelig og retfærdig tildelingsmodel der samtidig tilskynder til øget inklusion i almenundervisningen, har Haderslev Kommune med bistand fra BDO Kommunernes Revision gennemført en proces med det formål for øje at udarbejde et udkast til en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Den nye tildelingsmodel skal således være et stort skridt hen imod nogle klare og gennemskuelige principper for ressourcetildeling. Processen har bestået i skabelsen af en arbejdsgruppe, der, med bistand fra BDO, har gennemført 5 temamøder á 5-6 timers varighed. Den nye tildelingsmodel er opbygget efter et antal generelle retningsgivende principper, udviklet under første temamøde, som i hele processen har været prioriteret, og har fungeret som grundlaget for arbejdsgruppens drøftelser på de efterfølgende temamøder. Processen har været tilrettelagt således, at principielle drøftelser af modellens opbygning og indhold har været foretaget før de økonomiske konsekvenser har været kendt. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Skoleleder Erling Conradsen, Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Skoleleder Susanne Rex Jensen, Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal Afdelingsleder Michael Tillgaard, Fællesskolen Favrdal Fjelstrup Afdelingsleder Bente Kjærulf Pedersen, Skolen ved Stadion Afdelingsleder Uffe Büchert, Fællesskolen Hertug Hans Hjortebro Økonomisk konsulent Anette Nørregaard Pædagogisk administrativ konsulent Bent-Ole Østerby Pædagogisk administrativ konsulent Poul Erik Svendsen Økonomisk konsulent Hanne Lone Hansen Stabskonsulent Søren Bækgaard Nielsen Stabschef Thomas Andersen Efter afslutningen af temamøderne er udkast til tildelingsmodel blevet præsenteret for og drøftet i Udvalget for Børn og Familier, Chefgruppen i Børne- og Familieservice samt et fællesmøde for skoleledelserne i Haderslev Kommune. 1.3 Indhold i tildelingsmodellen Den udarbejdede tildelingsmodel omfatter de elementer der er knyttet til folkeskolerne i Haderslev Kommunes almenundervisning samt bygningsdriften. Det betyder blandt andet, at den inkluderende specialundervisning, der foretages på skolerne er omfattet af modellen, mens den ekskluderende specialundervisning der foretages på specialskoler eller specialklasser ikke er omfattet af modellen. 10. klasserne adskiller sig i den nuværende tildelingsmodel på mange vigtige parametre fra de øvrige folkeskoletilbud i Haderslev Kommune, og der er derfor brug INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 4

5 for afklaring i forhold til disse parametre før 10. klasserne eventuelt kan indgå i en samlet model. Nogle af de parametre, hvor 10. klasserne adskiller sig er: Tildeling af et bestemt antal lektioner pr. elev frem for klassetalsbaseret tildeling Tildeling til specialundervisning/inklusion allerede indlagt i overordnet tildeling Manglende tildeling til bygningsdrift Udgangspunktet for det videre modelarbejde er, at den nuværende tildeling til 10. klasserne fastholdes, og at budgettet til Skolen ved Kløften derfor holdes ude af modellerne. Følgende elementer er således ikke omfattet af tildelingsmodellen og ændres derfor ikke i forbindelse med ny tildelingsmodel: SFO PPR Elevbefordring Specialklasser og specialskoler Modtageklasser Barsel Skolen ved Kløften (10.kl.) 1.4 Notatets indhold I den resterende del af notatet afrapporteres arbejdsgruppens drøftelser og udkastet til tildelingsmodel. I afsnit 2 fremlægges de principper, som har været retningsgivende for arbejdsgruppens drøftelser og afvejninger. I afsnit 3 fremlægges det samlede udkast til ny tildelingsmodel, herunder de økonomiske konsekvenser for skolerne. I afsnit 4 fremlægges de tre elementer i tildelingsmodellen, hovedmodellen, delmodellen for bygningsdrift og delmodel for inklusion hver for sig. Arbejdsgruppens afvejninger og drøftelser bag tildelingsmodellen fremlægges som bilag. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 5

6 2 Hovedprincipper bag ny tildelingsmodel Som tidligere nævnt er resultaterne af den nuværende tildelingsmodel i høj grad historisk betingede samtidig med at diverse knopskydninger i form af særtildelinger har medført en ganske kompliceret og uigennemskuelig model. Den nye tildelingsmodel skal derfor være et stort skridt hen imod nogle klare og gennemskuelige principper for tildeling. Samtidig skal der være tale om en dynamisk model, der kan tilpasses efter behov. Der skal derfor nedsættes en følgegruppe med det formål at monitorere udviklingen efter implementering af en ny tildelingsmodel og de udfordringer modellen giver anledning til. Derfor skal modellen også bygges op så det er ligetil at justere mekanismerne i den. Arbejdsgruppen har arbejdet med følgende fem hovedprincipper som retningsgivende i arbejdet med udarbejdelse af ny tildelingsmodel: Modellen skal tilskynde til øget inklusion i almenundervisningen o Dette skal den gøre ved at indarbejde incitamenter til inklusion samt sikre forøget råderum til inklusionsarbejde på skolerne Modellen skal være præget af gennemskuelighed o Dette skal øge skolernes evne til at gennemskue egen økonomi og planlægge langsigtet og dermed grundlaget for at flytte så meget af budgetansvaret ud, hvor aktiviteterne udføres Modellen skal være præget af simplicitet o Simplicitet forøger den førnævnte gennemskuelighed samtidig med at hele budgetudarbejdelsesprocessen både centralt og decentralt strømlines Modellen skal tilskynde til effektivitet o Det er vigtigt at modellen understøtter effektiv skoledrift blandt andet ved fortsat at lade skolerne påtage sig et stort ansvar for økonomiske prioriteringer Modellen skal være præget af fairness o Modellen skal opleves som fair og der skal derfor være en tydelig sammenhæng mellem budget og aktiviteterne på skolerne INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 6

7 3 Den samlede tildelingsmodel Den samlede tildelingsmodel består af en hovedmodel og to delmodeller. Tildeling til almenundervisningen foregår i hovedmodellen, der samler en lang række af de poster, der tidligere blev foretaget særskilt tildeling til, herunder eksempelvis: Tildelinger til administrativt personale og ledelse (udover skoleleder) Tildelinger til holddannelse, valgfag, faglokaler og humanistisk blok Tildelinger til aldersreduktion, langtidssygdom og vikarer Tildelinger til teater, salmesang, MED-udvalg, elevråd mv. Dermed sikrer hovedmodellens indretning en markant simplificering af tildelingen. Hovedmodellens bærende fordelingsmekanisme er elevtalsbaseret men der er også indlagt muligheder for grundtildeling. Den ene af delmodellerne behandler tildeling til bygningsdriften. Formålet med denne delmodel har været at rette op på en oplevet uretfærdighed i den nuværende tildeling, nemlig at budgettet ikke stemmer overnes med aktiviteterne på skolerne, da forbruget af varme og el på nogle skoler har været markant større end det tildelte budget. Denne delmodels bærende fordelingsmekanisme er nuværende faktisk forbrug samt skolernes størrelse målt i antal kvadratmeter. Den anden af delmodellerne behandler tildeling til skolernes inklusionsarbejde. Delmodellen er udarbejdet for at understøtte skolernes inklusionsarbejde og sikre den rette incitamentsstruktur for dette arbejde. Denne delmodels bærende fordelingsmekanisme er delvist baseret på det socioøkonomiske elevgrundlag og delvist elevtalsbaseret. En grafisk oversigt over den samlede tildelingsmodel med hovedmodel og delmodeller fremgår af figur 3.1 nedenfor. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 7

8 Figur 3.1: Oversigt over den samlede tildeling Hovedmodel ca mio. kr. Delmodel for bygningsdrift ca mio. kr. Samlet tildeling til skolerne ca. 227 mio. kr. Delmodel for inklusion ca. 18 mio. kr. 3.1 Budgetproces Oplægget til ny tildelingsmodel medfører en række opmærksomhedspunkter i forhold til, hvordan budgetudarbejdelsen foretages fremadrettet. I første omgang medfører simpliciteten i den samlede tildelingsmodel at selve budgetudarbejdelsen lettes betydeligt. Der skal dog i tildelingsmodellens første år ske en tilpasning af budgetterne for bygningsdrift, jf. behovet for at tilpasse budgetter til bygningsdrift til det faktiske forbrug af el og varme. Dette medfører en tilsvarende tilpasning af budgetterne til almenundervisning, da der ikke samlet set tilføres skolerne flere midler. Derfor skal budgetter til bygningsdrift udarbejdes før budgetter til almenundervisning. Derudover skal visitering til ekskluderende specialundervisning indtænkes i budgetprocessen, da udarbejdelsen af budgetter til inklusionsarbejde delvist afhænger af visiteringen af elever til ekskluderende specialundervisningstilbud. Af figur 3.2 fremgår en processkitse for budgetudarbejdelsen. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 8

9 Figur 3.2: Budgetudarbejdelse Opdatering af model med data for skolestørrelser samt evt. nye udbud mv. Fordeling af midler jf. modellen Delmodel for bygningsdrift Hovedmodel Opdatering med nye elevtal Fordeling af midler jf. modellen Opgørelse af ekskluderede elever Tilpasning af specialtilbudsstruktur Opgørelse over ændringer i aktivitet Visitation til ekskluderende specialtilbud Delmodel for inklusion Opgørelse over eksklusionstakster Opgørelse over samlet inklusionssum Fordeling af midler jf. modellen I det videre arbejde med budgettet fastholdes proces og datagrundlag som i dag, hvilket betyder, at: At datagrundlaget for budgettet i første omgang består i forårets indskrivningstal At der i efteråret sker en efterfølgende justering med de reelle elevtal fra september Konkret vil det for skoleåret 2013/2014 betyde følgende overordnede tidsplan med nedslagspunkter og aktiviteter: Marts 2013: Forventede elevtal for skoleåret 2013/2014 indhentes fra skolerne. Disse elevtal indarbejdes i den nye tildelingsmodel og budget 2013 med virkning fra 1. august 2013 (med 5/12) og indarbejdes i det administrative basisbudget for 2014 for hele året. Efter 1. september 2013: Budget 2013 ændres fra (5/12) og budgetoplægget for hele 2014 ændres efter de faktiske elevtal pr og ny tildelingsmodel. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 9

10 4 Den samlede models elementer 4.1 Delmodel for bygningsdrift Hovedformålet i denne delmodel har været at rette op på, at nogle skoler har overført midler fra undervisningsbudget til driftsbudgettet, fordi der har været underbudgettering af forbrug til varme og el. Fordelingsmekanismerne i modellen er baseret på: Nuværende faktisk forbrug Behov estimeret ved udbud Skolernes størrelser målt i kvadratmeter Tildelinger til rengøring, renovation og vand er videreført fra de nuværende budgetter, der igen er baseret på behovsvurdering ved eksempelvis udbud af renovations- og rengøringsopgaverne. Tildelinger til varme og el er baseret på skolernes faktiske forbrug, opgjort som et flerårigt gennemsnit for at tage højde for udsving i temperaturer mv. Tildelinger til vedligeholdelse og teknisk servicepersonale er baseret på skolernes samlede antal kvadratmeter, inklusiv samtlige matrikler, haller SFO mv. Ændringer i skolernes bygningsmasse, eksempelvis ved udbygninger, vil medføre tilpasning af budgettet til bygningsdrift, i form af en stigning i det samlede budget til bygningsdrift svarende til stigningen i det samlede antal kvadratmeter. De ekstra midler vil tilfalde den eller de skoler med udbygning(er). Af tabel 4.1 fremgår de økonomiske konsekvenser af delmodellen for bygningsdrift. Differencen på 2,4 mio. kr. i modellen skyldes tilpasningen af budgettet til bygningsdrift foranlediget af den nuværende underbudgettering af udgifter til varme og el. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 10

11 Tabel 4.1: Sammenligning af nuværende tildeling med ny model for tildeling til bygningsdrift. Budgettal 2013 på baggrund af elevtal for skoleåret 2012/2013 Nuværende tildeling Ny model Difference Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal kr kr kr Lagoniskolen kr kr kr Fællesskolen Favrdal Fjelstrup kr kr kr Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup kr kr kr Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kr kr kr Fællesskolen Hertug Hans Hjortebro kr kr kr Fællesskolen Nustrup Sommersted kr kr kr Fællesskolen Starup Øsby kr kr kr Gram Skole kr kr kr I alt kr kr kr Hovedmodellen Som tidligere nævnt samles en lang række poster, der tidligere var udspecificerede, sig i hovedmodellen. Dermed lever hovedmodellen i høj grad op til de retningsgivende principper vedrørende simplicitet og gennemskuelighed. Årlig regulering af budget til skolerne på baggrund af demografi udmøntes i hovedmodellen. Den bærende fordelingsmekanisme i hovedmodellen er elevtalsbaseret. Dermed adskiller den nye model sig markant fra den nuværende tildelingsmodel, der i meget højere grad er klassetalsbaseret. Der er dog også indlagt mulighed for grundtildelinger i hovedmodellen. I de fremlagte beregninger opereres der med tre modeller. Model 1 er en ren elevtalsbaseret model. I model 2 er 5 % af de samlede økonomiske midler til fordeling i hovedmodellen udlagt som en lige stor grundtildeling til de 9 skoler. I model 3 er 10 % af de samlede økonomiske midler til fordeling i hovedmodellen udlagt som en lige stor grundtildeling til de 9 skoler. Tildelinger på tværs af klassetrin sker, ligesom i den nuværende tildelingsmodel, med udgangspunkt i den udmeldte timeplan. Det er således forskellene i klassetrinenes timetal i timeplanen, der er baggrund for forskelle i beløb pr. elev på de enkelte klassetrin. Da timetallene generelt set er højere på de højeste klassetrin vil der på skoler med ungeunivers være tale om højere gennemsnitligt beløb pr. elev. I den nuværende INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 11

12 timeplan er det eksempelvis 8. klassetrin, der har det højeste antal timer (960 timer), mens 0. klassetrin har det laveste antal timer (690 timer). Da 8. klassetrins timetal er næsten 40 % højere end 0. klassetrins, vil beløbet pr. elev i 8. klasse også være næsten 40 % højere end beløbet pr. elev i 0. klasse. Ved ændringer i timeplanen, eksempelvis på grund af ændret lovgivning eller ændringer i kommunens styrelsesvedtægt, vil tildelingsmodellen blive opdateret, så en ændret relativ fordeling af timetal på tværs af klassetrin afspejles i modellen. Af tabel 4.2 fremgår, for hver model, beløbene pr. elev på de forskellige klassetrin. Tabel 4.2: Beløb pr. elev fordelt på klassetrin. Budgettal 2013 på baggrund af elevtal for skoleåret 2012/2013 Tildeling pr. elev på forskellige klassetrin Udmeldt årligt timetal Model 1 (0 % grundtildeling) Model 2 (5 % grundtildeling) Model 3 (10 % grundtildeling) 0. klasse 690 kr kr kr klasse 750 kr kr kr klasse 750 kr kr kr klasse 750 kr kr kr klasse 803 kr kr kr klasse 803 kr kr kr klasse 840 kr kr kr klasse 840 kr kr kr klasse 960 kr kr kr klasse 930 kr kr kr De fremlagte konsekvensberegninger nedenfor sammenligner den nuværende tildeling til skolerne i skoleåret 2012/2013 med tildelingen til skolerne i 2012/2013, hvis den nye tildelingsmodel havde været gældende. Af tabel 4.3 fremgår de økonomiske konsekvenser af de tre modeller. Differencen på 2,4 mio. kr. i hver model skyldes tilpasningen af budgettet til bygningsdrift. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 12

13 Tabel 4.3 Sammenligning af nuværende tildeling med tre hovedmodeller for ny tildeling. Af tabellen fremgår den økonomiske tildeling til almenundervisningen. Økonomi for specialundervisning indgår ikke. Budgettal 2013 på baggrund af elevtal for skoleåret 2012/2013 Nuværende tildeling Model 1 (0 % grundtildeling) Model 2 (5 % grundtildeling) Model 3 (10 % grundtildeling) Difference model 1 Difference model 2 Difference model 3 Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal kr kr kr kr kr kr kr Lagoniskolen kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Favrdal Fjelstrup kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Hertug Hans Hjortebro kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Nustrup Sommersted kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Starup Øsby kr kr kr kr kr kr kr Gram Skole kr kr kr kr kr kr kr Samlet kr kr kr kr kr kr kr INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 13

14 4.3 Delmodel for inklusion Formålet med denne delmodel er at opfylde det retningsgivende princip om inklusion af elever i almenundervisningen. Til forskel fra de øvrige elementer er der i delmodellen indlagt udgiftskrævende konsekvenser i forhold til skolernes aktivitet. Konkret betyder det for skolerne, at der en udgift forbundet med eksklusion af elever til specialundervisningstilbud uden for almenundervisningen. Finansieringen af specialtilbuddene i Haderslev Kommune fastholdes i modellen centralt for ikke at skabe usikkerhed hos udbyderne, men det økonomiske ansvar decentraliseres ved at pålægge skolerne en eksklusionstakst for hver elev der ekskluderes. Eksklusionstakstens størrelse bliver, når den er indfaset efter to år, på kr. Det betyder konkret, at eksklusionstaksten i skoleåret 2013/2014 bliver på kr., mens den i skoleåret 2014/2015 og fremefter bliver på kr. Eksklusionstaksten fastholdes så længe eleven er skolesøgende. Skolerne overtager det økonomiske ansvar ved skolestartere der allerede er ekskluderede, ved eksklusionstruede elevers flytninger internt i kommunen og ved flytninger fra andre kommuner. Ligeså overtager skoler med ungeunivers ansvaret fra fødeskolerne, når eleven overgår til ungeunivers. Allerede ekskluderede elever (ekskluderet med virkning fra før 1/8 2013) indgår ikke i modellen og medfører således ikke eksklusionstakster for skolerne. Der vil herefter løbende blive opgjort eksklusionstakster for elever, der bliver ekskluderet i løbet af skoleåret. Som udgangspunkt foretages der én årlig regulering, foretaget efter skoleårets afslutning. Forøget incitament til inklusion via indførelse af eksklusionstakst er kun det ene af elementerne i det forøgede fokus på inklusion. Det andet element er forøgelse af skolernes råderum til inklusionstiltag via oprettelsen af en inklusionspulje. Inklusionspuljen består dels af omfordeling af allerede eksisterende midler ude på skolerne, nemlig: Den elevtalsbaserede tildeling til specialundervisning Distriktsmidler til inklusion Derudover består inklusionspuljen af de eksklusionstakster som eksklusion af elever medfører. Det betyder, at midlerne i inklusionspuljen bliver i skolernes budgetter, men omfordeles, så de skoler der relativt set (når der tages højde for elevtal og socioøkonomi) ekskluderer mindre end andre skoler, netto får mest ud af midlerne. Det betyder således, at der med indførelsen af eksklusionstakster ikke fjernes decentrale økonomiske midler fra skoleområdet, men at midlerne blot omfordeles fra skoler der ekskluderer relativt mere til skoler der ekskluderer relativt mindre. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 14

15 Slutteligt består inklusionspuljen også af det mindreforbrug til specialtilbud som forøget inklusion forventes at medføre. Da specialtilbudsstrukturen er bestemt på politisk niveau kræver dette dog i høj grad, at specialtilbudsstrukturen tilpasses løbende i krydsfeltet mellem visitation og politisk udvalg. Hvis der mod forventning ekskluderes i højere grad end tidligere vil inklusionspuljen blive reguleret i nedadgående retning i forhold til de øgede udgifter til ekskluderende specialundervisningstilbud. Af figur 4.1 fremgår en oversigt over inklusionspuljens opbygning. Figur 4.1: Inklusionspuljens opbygning. Eksklusionstakster fra skolerne Nuværende tildeling til specialundervisning samt distriktsmidler til inklusion Formindsket forbrug af ekskluderende specialtilbud Inklusionspulje til fordeling på skolerne Efter visitation og evt. tilpasning af specialtilbudsstrukturen kan den samlede inklusionspulje fordeles til skolerne. Fordelingsmekanismerne i modellen kombinerer elevtal med et socioøkonomisk indeks. Det socioøkonomiske indeks er opbygget på baggrund af de socioøkonomiske faktorer, der ifølge en KREVI-analyse 1 har størst betydning for om elever modtager ekskluderende specialundervisning i Danmark. De socioøkonomiske faktorer er: Familietype Forældrenes uddannelsesniveau 1 Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut ISBN-nr.: INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 15

16 Forældrenes indkomst Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet Elevens herkomst Datagrundlaget for ovenstående faktorer er indhentet som et anonymiseret dataudtræk fra Danmarks Statistik på hver enkelt elevs cpr.-nr. Den nedsatte følgegruppe vil få til opgave at følge udviklingen i forhold til delmodellen for inklusion og det socioøkonomiske indeks, herunder hvornår der skal foretages opdatering af indekset med et nyt datagrundlag fra Danmarks Statistik. Resultaterne for det socioøkonomiske indeks fremgår af tabel 4.4. En score på over 100 betyder, at der tilføres flere midler end ved elevtalsfordeling, mens en score under 100 medfører, at der tilføres færre midler jf. elevtalsfordeling. Af tabel 4.4 fremgår også de økonomiske konsekvenser af delmodellen for inklusion. De økonomiske resultater indeholder også tildeling til 1 AKT-lærer for hver skole. Der er således indlagt en form for grundtildeling i inklusionsmodellen, idet alle skoler - uanset elevtal og socioøkonomi - tildeles et ens kronebeløb til AKT-arbejde. Tabel 4.4: Socioøkonomisk indeks samt sammenligning af nuværende tildeling med ny delmodel for inklusion. Budgettal 2013 på baggrund af elevtal for skoleåret 2012/2013. Antal elever Socioøkonomisk indeks Nuværende tildeling Ny model Difference Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal ,07 kr kr kr Lagoniskolen ,36 kr kr kr Fællesskolen Favrdal Fjelstrup ,42 kr kr kr Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup ,25 kr kr kr Fællesskolen Hammelev Sct. Severin ,52 kr kr kr Fællesskolen Hertug Hans Hjortebro ,97 kr kr kr Fællesskolen Nustrup Sommersted ,87 kr kr kr Fællesskolen Starup Øsby ,75 kr kr kr Gram Skole ,50 kr kr kr I alt kr kr kr Økonomiske konsekvenser af samlet model Af tabel 4.5 fremgår de økonomiske konsekvenser af den samlede tildelingsmodel. Der foreligger tre modeller; en for hver af de tre hovedmodeller med forskelligt niveau for grundtildeling. I de fremlagte resultater er der taget højde for INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 16

17 tilpasningen af budgetterne til bygningsdrift samt fordeling og midler til inklusionspulje. Eventuel overført decentral opsparing (+/-) fra budgetåret 2012 følger skolen, og vil således ikke blive udlignet i forbindelse med overgang til ny tildelingsmodel. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 17

18 Tabel 4.5: Sammenligning af nuværende tildeling med samlet ny tildelingsmodel. Budgettal 2013 på baggrund af elevtal for skoleåret 2012/2013. Nuværende tildeling Model 1 (0 % grundtildeling) Model 2 (5 % grundtildeling) Model 3 (10 % grundtildeling) Difference model 1 Difference model 2 Difference model 3 Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal kr kr kr kr kr kr kr Lagoniskolen kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Favrdal Fjelstrup kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Hertug Hans Hjortebro kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Nustrup Sommersted kr kr kr kr kr kr kr Fællesskolen Starup Øsby kr kr kr kr kr kr kr Gram Skole kr kr kr kr kr kr kr Samlet kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr. 0 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 18

19 Bilag Centrale drøftelser og overvejelser i arbejdsgruppen Af dette bilag fremgår de centrale afvejninger som arbejdsgruppen har foretaget i forhold til den samlede tildelingsmodel og dens elementer. Samlet tildelingsmodel I forlængelse af de tidligere nævnte retningsgivende principper vurderer arbejdsgruppen, at: Det ikke er nødvendigt eller ønskeligt med den samme detaljeringsgrad i budgettet, som der har været hidtil. Baggrunden herfor er ønsket om en højere grad af simplicitet og gennemskuelighed samt øget frihed i skoleledelsens allokation af ressourcer frem for et udspecificeret budget. Den øgede frihed og gennemskuelighed forøger mulighederne for langsigtet planlægning og i sidste ende en effektiv skoledrift Usikkerheden i modellen primært skal ligge hos skolerne. Beslutningen om usikkerheden er taget ud fra overvejelser om, at driften og aktiviteterne foregår på skolerne, at skolerne vil kunne budgetplanlægge over en længere tidshorisont (og dermed investere og høste potentielle gevinster) samt at skolerne har initiativet i forhold til, hvordan en given udfordring skal håndteres. Samlet vurderes dette at leve op til principperne om effektivitet og fairness Hovedmodel Jf. ovenstående overvejelser vedrørende simplicitet, gennemskuelighed og skoleledelsens decentrale ansvar og mulighed for at agere samler hovedmodellen en lang række af de tildelinger, der er udskilt som særtildelinger i den nuværende model, herunder tildelinger til: Administrativt personale Ledelse (undtagen skolelederen) Aldersreduktion Langtidssygdom Vikarer Holddannelse Valgfag Faglokaler Humanistisk blok Teater og teaterudvalg Tjenestekørsel Sprog i Skolen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 19

20 Nydimmiterede lærere TR Læseskub og øvrige projekter Salmesang MED-udvalg Elevråd Arbejdsgruppen har vurderet, at det er vigtigt at sikre gennemskuelighed, simplicitet, ansvar og ledelsesrum ved at samle så mange elementer som muligt. Skolerne påvirkes forskelligt af de forskellige elementer, men der er ingen gennemgående systematik i, hvilke skoler der økonomisk set får mindst/mest ud af elementerne. Samtidig er de fleste elementer af en relativt lille økonomisk størrelse. Dette medfører også, at der i modellen ikke foretages særskilte tildelinger til de ældste klassetrin, hvilket er tilfældet i den nuværende tildelingsmodel (faglokaler, humanistisk blok, valgfag). Dette sker med baggrund i: Overvejelser vedrørende ulige muligheder for fleksibilitet ved vikardækning på henholdsvis de yngste og ældste klassetrin Ønske om forøget fokus på tidlig indsats Med en ny tildelingsmodel går Haderslev Kommune fra en tildelingsmodel der hovedsageligt er baseret på en klassetalsbaseret tildelingsnøgle til en tildelingsmodel, der hovedsageligt er baseret på en elevtalsbaseret tildelingsnøgle. Fordelene ved en elevtalsbaseret model er: Et forøget incitament til effektiv klassedannelse og holddannelse og dermed i sidste ende effektiv skoledrift Øget gennemskuelighed da elevtallet er nemmere for skolerne at holde øje med Øget stabilitet og dermed mindre sårbarhed ved ændringer i elevgrundlagets størrelse, da klassestalsbaserede modeller kan medføre store økonomiske ændringer når skolernes klasseantal mindskes og øges Modsat medfører en elevtalsbaseret model dog økonomiske konsekvenser for skoler med generelt lave klassekvotienter disse skoler vil som oftest være de mindste skoler. For at afbøde konsekvenserne ved en elevtalsbaseret model er der indlagt mulighed for at lade en del af de samlede midler blive tildelt som grundtildeling. Delmodel for bygningsdrift Samlet set er denne delmodel med til at forøge graden af fairness, da der ryddes op i tidligere tildelingers skævhed baseret på en underbudgettering i forhold til det reelle forbrug af varme og el. Derudover vurderes modellen i høj grad at være gennemskuelig, da fordelingsmekanismerne skolestørrelse, nuværende faktisk forbrug og vurderet behov er kendte størrelser for skolerne. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 20

21 Slutteligt vurderes modellen at tilskynde til effektivitet, da skolerne får lejlighed til selv at høste gevinsterne ved eksempelvis forbrugsnedsættende miljøtiltag. Samtidig er der dog nogle usikkerheder tilknyttet modellen, som det ikke har været muligt at tage højde for. Det gælder eksempelvis, at der ikke i modellen er taget højde for bygningernes stand, grundet manglende data herfor. Derudover er der heller ikke taget højde for forskelle i udendørsarealer, ligesom de bygningsmassen kun er vurderet på antal kvadratmeter og ikke på dens indretning. Dette medfører, at arbejdsgruppen anbefaler, at der særligt holdes øje med denne delmodel og dens virkninger i det videre følgegruppearbejde, og at der lægges vægt på, at det er en dynamisk model, der kan tilpasses de effekter, der opleves ude på skolerne. Delmodel for inklusion Modellen tager udgangspunkt i tilgængelig forskning vedrørende baggrund for eksklusion fra almenundervisningen af elever i Danmark. I en analyse foretaget af KREVI 2 påvises der to hovedtyper af faktorer, der har betydning for eksklusion. Den ene faktor er elevernes socioøkonomiske baggrund. Forhold som lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og fravær fra arbejdsmarkedet blandt forældrene medfører en højere grad af eksklusion fra almenundervisningen. Den anden faktor er placeringen af det økonomiske ansvar for eksklusionen. Kommuner hvor det økonomiske ansvar for eksklusion helt eller delvist er udlagt decentralt på skolerne ekskluderer mindre end kommuner, hvor det økonomiske ansvar er placeret centralt i kommunen. Der kan derimod ikke påvises sammenhænge mellem: Kommunernes økonomiske råderum og niveauet for eksklusion Gennemsnitlige skolestørrelser og niveauet for eksklusion Gennemsnitlige klassekvotienter og niveauet for eksklusion I delmodellen for inklusion tages der højde for både det økonomiske ansvars placering og den socioøkonomiske baggrunds betydning. Finansieringen af specialtilbuddene i Haderslev Kommune fastholdes i modellen centralt for ikke at skabe usikkerhed hos udbyderne, men det økonomiske ansvar decentraliseres ved at pålægge skolerne en eksklusionstakst for hver elev der ekskluderes. I overensstemmelse med principperne om simplicitet, gennemsigtighed og effektivitet gælder eksklusionstaksten for alle elever der ekskluderes. Alternativet, at der fra en instans foretages en vurdering af i hvilken grad skolen kunne have 2 Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut ISBN-nr.: INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 21

22 undgået eksklusion, anses at være mindre gennemskueligt, simpelt og effektivt samtidig med at det ikke nødvendigvis er mere fair. Eksklusionstakstens størrelse forventes at give et stærkt incitament til inklusion samtidig med at skolernes økonomi ikke gøres for sårbar. I en samlet vurdering af, hvad alternative inklusionstiltag vil kræve af ressourcer, anbefaler arbejdsgruppen en eksklusionstakst på kr., der indfases over to år. For at sikre incitament til inklusion også efter at eksklusion er foretaget eks. oprettelse af tiltag der kan fordre revisitation fastholdes eksklusionstaksten så længe eleven er skolesøgende. Dette betyder også at skoler med ungeunivers overtager det økonomiske ansvar for den ekskluderede elev fra den skole der oprindeligt ekskluderede i det øjeblik eleven overgår til ungeuniverset. Det øger vigtigheden af et stærkt samarbejde på distriktsniveau vedrørende eksklusionstruede elever. Skolerne overtager også det økonomiske ansvar ved skolestartere der allerede er ekskluderede, ved eksklusionstruede elevers flytninger internt i kommunen og ved flytninger fra andre kommuner. Igen sker det for at sikre løbende incitament til inklusion og for at fastholde fokus på simplicitet, gennemskuelighed og effektivitet. Allerede ekskluderede elever er ikke en del af modellen. Selvom der fra en effektivitets- eller inklusionsvinkel kan argumenteres for at medtage allerede ekskluderede, så vægter arbejdsgruppen principperne om simplicitet og gennemskuelighed her. Derudover opereres der kun med en samlet eksklusionstakst frem for flere eksklusionstakster baseret på priserne for de forskellige ekskluderende tilbud. Det sker for det første, fordi der dermed sikres størst incitament for inklusion af de elever, der er tættest på at kunne rummes i almenundervisningen. For det andet fordi skolerne ikke har ansvaret for visitationen, og dermed ikke kan styre udgiftsniveauet ved eksklusionen. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 22