kendelse: Den 2. maj 2018 blev der i sag nr. 41/2017 A ApS mod registreret revisor B og C Registreret Revisionsanpartsselskab afsagt sålydende

Transkript

1 Den 2. maj 2018 blev der i sag nr. 41/2017 A ApS mod registreret revisor B og C Registreret Revisionsanpartsselskab afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 13. september 2017 har A ApS ved direktør D i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt såvel registreret revisor B personligt som indbragt C Registreret Revisionsanpartsselskab for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at B har været godkendt som registreret revisor fra den 29. juni 1994 og været tilknyttet C Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr.nr. xxxxxxxx, fra den 13. februar 2006, E Godkendt Revisionsanpartsselskab, cvr. nr. xxxxxxxx, i perioden fra 28. august 2014 til 2. februar 2015 og E Godkendt Revisionsanpartsselskab, cvr. nr. xxxxxxxx, fra den 26. juli Indklagede er tidligere ved Revisornævnets kendelse af 4. december 2014 (sag 32/2014) pålagt en bøde på kr. for tilsidesættelse af god revisorskik. Indklagede er endvidere tidligere ved Revisornævnets kendelse af 13. marts 2017 (sag 42/2016) pålagt en tillægsbøde på kr. for tilsidesættelse af god revisorskik. Klagen: Klager har rejst følgende klager vedrørende de indklagedes erklæring om review på årsrapporten for A ApS for regnskabsåret 2012/13: Klagepunkt a. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene herom i revisorlovens 23, ved ikke at have opgjort et væsentlighedsniveau for regnskabsåret 2012/13 som indledende reviewhandling for efterfølgende review af selskabets årsregnskab for 2012/13, jf. kravene i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 43 og 44. Klagepunkt b. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af en dokumentation for regnskabsposten Varedebitorer på kr., hvorigennem regnskabsposten dokumenteres at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/13. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne tilgodehavender, der var afregnet i tidligere år. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67. 1

2 Klagepunkt c. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt af afgive et forbehold for væsentlig usikkerhed om det indregnede aktiv Varedebitorer på kr. pr. 30. juni Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtig medtagne debitorer på i alt kr., der tilsammen overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt d. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af en dokumentation for regnskabsposten Likvide beholdninger på kr., hvorigennem regnskabsposten dokumenteres for at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/13. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtaget kassebeholdning i Likvide beholdninger. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67. Klagepunkt e. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive et forbehold for væsentlig afvigelse i det indregnede aktiv for Likvide beholdninger på kr. pr. 30. juni Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtaget kassebeholdning på i alt kr., der tilsammen overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt f. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af dokumentation for regnskabsposten Varekreditorer på kr., hvorigennem regnskabsposten dokumenteres at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/13. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb i Varekreditorer. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67. Klagepunkt g. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive et forbehold for væsentlig usikkerhed i den indregnede gæld for Varekreditorer på kr. pr. 30. juni Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb på i alt kr., der overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt h. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af dokumentation for regnskabsposten Gæld til kapitalejer på kr., hvorigennem regnskabsposten dokumenteres at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/13. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt ikke medtagne væsentlige udlæg af F (nærtstående person til ledelsen) for selskabet. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67. Klagepunkt i. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive et forbehold for væsentlig usikkerhed i den indregnede gæld for Gæld til kapitalejer på kr. pr. 30. juni Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt manglende gældsbeløb på i alt kr., der overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt j. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af dokumentation for regnskabsposten Anden gæld på kr., hvorigennem regnskabsposten dokumenteres at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/13. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb og uafklarede momsbeløb i Anden gæld. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67 (herunder yderligere reviewhandlinger i form af momsafstemning for året). Klagepunkt k. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive et forbehold for væsentlig usikkerhed om den indregnede post Anden gæld på kr. pr. 30. juni

3 Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb og usikkerhed om bogført momsgæld, der tilsammen overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt l. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 14 ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive en supplerende oplysning om selskabets væsentlige overtrædelse af momslovens bestemmelser, idet der var begrundet formodning om, at selskabets ledelse kunne ifalde strafansvar for overtrædelsen. Sagsfremstilling: Indklagede har den 29. november 2013 afgivet revisorerklæring vedrørende udført review af årsrapporten for A ApS for regnskabsåret Følgende fremgår blandt andet af erklæringen: Til kapitalejerne i A ApS Vi har efter aftale udført review af årsregnskabet for A ApS for regnskabsåret 1. juli juni Årsregnskabet, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det udførte review Vi har udført review i overensstemmelse med den internationale standard om review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2013 samt at resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 2012/13 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet har aktiveret negativ udskudt skat kr Værdiansættelsen af denne er afhængig af selskabets fortsatte positive drift, vi henviser til note 5. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat var negativt med kr. (positivt med kr. i 2011/12), balancesummen var på kr. ( kr. i 2011/12), egenkapitalen var negativ med kr. (negativ med kr. i 2011/12) kr. Endvidere fremgår, at varedebitorer udgjorde kr. ( kr. i 2011/12), at likvide beholdninger var på kr. ( kr. i 2011/12), varekreditorer udgjorde kr. ( kr. i 2011/12), gæld til kapitalejer udgjorde kr. ( kr. i 2011/12) og, at anden gæld var på kr. ( kr. i 2011/12). Parternes bemærkninger: Klager har indledningsvis oplyst, at C ApS har været revisor for A ApS (tidligere under navnet A ApS) fra stiftelsen den 23. september 1999 til og med regnskabsåret 2012/13. Revisionsvirksomheden har udført bogføringen for selskabet for regnskabsårene 1999/00 til og med regnskabsåret 2012/13 samt udarbejdet årsrapporterne og foretaget revision/review af årsregnskaberne for samme år. Selskabets bogføring blev fra og med regnskabsåret 2013/14 udført af G A/S. C ApS har således udarbejdet årsrapporterne for regnskabsårene 2011/12 og 2012/13 for A ApS, og det har været indklagede, der afgav en revisionspåtegning på årsregnskabet for 2011/12 3

4 og en reviewerklæring på årsregnskabet for 2012/13. Klager har videre oplyst, at denne havde aftalt med indklagede, at revisionsvirksomheden som led i den løbende bogføring foretog bankafstemning af bankkontiene over til bankkontoudtog, ligesom en opgørelse af selskabets kvartalsvise momstilsvar til angivelse hos Skat skulle udarbejdes. Revisionsvirksomheden udarbejdede årsrapporten for regnskabsåret 2012/13 for selskabet, og indklagede afgav en revisorerklæring om udført review, jf. International Standard ISRE 2400, tidligere RS 2400, på årsregnskabet og afgav herunder erklæring om, at årsregnskabet gav et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2013, samt om, at resultatet af aktiviteterne for året 2012/13 var i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Indklagedes erklæring blev afgivet den 29. november 2013 uden forbehold eller kritiske supplerende oplysninger til årsregnskabet. Indklagede har ikke på noget tidspunkt gjort ledelsen i A ApS opmærksom på kritiske forhold eller uafklarede regnskabsbeløb i selskabets bogholderi. A ApS valgte den 29. juni 2014 at skifte revisor til H ApS, og samarbejdet med dette revisionsselskab blev sat i værk fra og med regnskabsåret 2013/14. Klager har videre oplyst, at H ApS i efteråret 2014 konstaterede, at selskabets bogholderi for regnskabsåret 2013/14 indeholdt en række uafklarede regnskabsmæssige forhold og fejlbeløb i primo-balancen pr. 1. juli Klager har i denne forbindelse anført, at der blev fundet følgende fejl i primo-balancen pr. 1. juli 2013: - Fejlagtig bogført saldo for kassebeholdning på kr , men der har aldrig været nogen kontantbeholdning i selskabet, - Fejlagtig bogført saldo for debitorer på i alt kr , hvor disse tilgodehavender var blevet afregnet af kunderne i tidligere år ifølge selskabets ledelse, - Fejlagtig bogførte kreditorer på i alt kr , der var blevet afregnet til kreditorerne i tidligere år ifølge selskabets ledelse, - Bogførte uafklarede skyldige omkostninger på kr i anden gæld, - Bogført saldo for ukendte skyldige skatter på kr i anden gæld, - Bogføringsfejl i bogført skyldig pension, skyldig A-skat, skyldig AM-bidrag og skyldige sociale omkostninger med i alt kr (lig for meget bogført gæld) i anden gæld, - Ej bogførte indbetalinger fra F (søn til selskabets direktør) i de seneste år, hvor F havde udlagt en del beløb for selskabet ved en privat kassekredit i [pengeinstitut]. En rekonstruktion via bankkontoudtog for nævnte indbetalinger medførte en nettokorrektion på kr som yderligere gæld pr. 30/ i selskabet, hvor gælden skulle have været indregnet som gæld til selskabsdeltagere og ledelse, - Fejlbogført momsgæld pr. 30/ med kr i anden gæld, der ikke var gæld efter Skats udførte momskontrol hos selskabet. Hertil blev udført en rekonstruktion over til momsangivelser og saldoen på selskabets skattekonto hos Skat. Klager har vedrørende ovennævnte fejl og mangler anført, at disse har medført en væsentlig merudgift til H ApS som følge af det store tidsforbrug til oprydning i bogholderiet. Denne merudgift til oprydning i selskabets bogholderi kunne være undgået, såfremt C ApS havde udført en kompetent bogføringsassistance i årene frem til og med 2012/13. Klager har videre anført, at fejl og mangler i selskabets bogholderi ville være opdaget under indklagedes revision og review af årsregnskaberne i form af kontrol til regnskabsmæssige opgørelser og afstemninger pr. 30. juni hvert år samt indhentning af ekstern dokumentation herunder kreditorkontoudtog pr. 30. juni. Såfremt indklagede havde udført de i revisorlovgivningen krævede arbejdshandlinger for revision og review, der er beskrevet i de internationale standarder om revision mv., svarende til ISA 700 og 4

5 ISRE 2400, ville det have medført enten afklaring af fejl og mangler i bogholderiet eller et forbehold i indklagedes revisionspåtegninger og reviewerklæring i årsregnskaberne. Klager har videre anført, at der ikke er taget forbehold eller medtaget supplerende oplysninger om fejlagtige regnskabsbeløb eller om manglende overholdelse af momsloven i årsregnskaberne i indklagedes erklæringer. Ledelsen i A ApS har på denne baggrund underskrevet årsrapporterne for årene 1999/ /13 i god tro om, at ovennævnte omfattende fejl og mangler ikke eksisterede i selskabets bogholderi. Klager har hertil føjet, at det under Skats momskontrol i selskabet vedrørende kalenderåret 2011 blev aftalt mellem ledelsen i selskabet og indklagede, at indklagede skulle besvare Skats brev af 5. juli 2012 og assistere med fremlæggelsen af momsafstemninger for selskabet og andet ønsket dokumentation fra Skats side. Klager har i denne forbindelse henvist til, at der foreligger opfølgende fra selskabets ledelse til indklagede vedrørende manglende svar til Skat, men at indklagede ikke har foretaget sig noget på vegne af selskabet. Klager har videre anført, at Skat i april 2015 som følge af manglende momsredegørelse og tilhørende momsafstemninger pålagde selskabets ledelse en personlig bøde på kr., idet Skat fandt selskabets overtrædelse af momslovgivningen for væsentlig. Selskabets ledelse har forgæves ved telefoniske henvendelser og med forsøgt at kontakte indklagede fra foråret 2014 og frem til sommeren 2017, men selskabets ledelse har ikke modtaget tilbagemeldinger fra indklagede. Indklagede har dog i sensommeren 2017 gennem sin advokat anført, at han har overholdt sine forpligtigelser i henhold til revisionslovgivningen og gældende standarder. Klager har videre supplerende anført, at klagen er indbragt for Revisornævnet inden 4 år efter afgivelsen af indklagedes datering af reviewerklæring af 29. november Klagen er således indbragt rettidigt, hvorfor indklagede og dennes revisionsvirksomhed i fællesskab stadig har pligt til at opbevare samtlige arbejdsnotater, bogføringsudskrifter og nødvendigt dokumentationsmateriale, der ligger til grund for den afgivne reviewerklæring af 29. november Det af indklagede og dennes revisionsvirksomhed hos A lånte bilagsmateriale for regnskabsåret 2012/13 er naturligvis tilbageleveret til selskabet efter færdiggørelsen af årsrapporten for 2012/13, og det foretagne review af årsregnskabet. Tilbageleveringen af bilagsmaterialet fritager imidlertid ikke indklagede for at opbevare sit eget arbejdsmateriale i de 5 efterfølgende år, og det er derfor yderst overraskende for klager at læse i indklagedes svarskrift af 22. januar 2018, at manglende bilagsmateriale for 2012/13 på indklagedes kontor i disse dage ikke gør det muligt fagligt at begrunde indklagedes arbejde, herunder fastsættelsen af hans væsentlighedsniveau, og herunder uddybende redegørelse for den afgivne reviewerklæring. Klager har videre supplerende anført, at bogføringen for regnskabsåret 2012/13 for A ApS blev foretaget professionelt af G A/S, [by], hvor samtlige bilag og bankkontoudtog for regnskabsåret 2012/13, saldobalancer pr. 30. juni 2013 og finanskontokort for 2012/13 blev udleveret i september 2013 til C ApS. Indklagede og dennes medarbejdere har hele tiden været bekendt med denne bogføringsassistance, hvorfor det ikke er korrekt at oplyse i svarskriftet, at klager selv udførte bogføringen for regnskabsåret. Klager har videre supplerende anført, at årsrapporten og ledelsens regnskabserklæring for regnskabsåret 2012/13 blev udleveret til underskrift uden nogen gennemgang af uafklarede forhold eller kritiske forhold i bogholderiet på regnskabsmødet den 12. december 2013 på indklagedes kontor. Ledelsen i A ApS underskrev i god tro de fremlagte dokumenter. En underskrevet regnskabserklæring for 2012/13 fritager på ingen måde indklagede for at assistere med at afklare 5

6 fejlagtige beløb i bogholderiet eller alternativt at afgive kritiske oplysninger herom vedrørende væsentlige forhold, herunder om manglende noteoplysninger i sin reviewerklæring for regnskabsåret 2012/13. Klager har for så vidt angår den efterfølgende momssag anført, at der var indgået en klar aftale om, at indklagede skulle assistere klager med den momsmæssige besvarelse af Skat vedrørende en momskontrol for regnskabsåret 2010/11. Selve Skats kontrol blev færdiggjort den 29. oktober 2013, og det her viste sig, at en momsefterangivelse på et beløb på kr. ikke var blevet foretaget for A ApS. Klager fik herefter rykket indklagede og dennes medarbejdere for assistancen med at besvare Skat, og der blev i alt sendt 10 dokumenterbare i tiden 11. november 2013 til 13. maj 2014 fra klager med anmodningen om, den aftalte hjælp kom til udførelse, men uden noget svar fra indklagede. En medarbejder hos indklagede oplyste i en dokumenterbar den 12. november 2013, at man sammen med indklagede ville få håndteret brevet fra Skat. Ved af 18. marts 2014 fra indklagede til klager vedrørende den aftalte momsefterangivelse blev oplyst, at man ville indsende oplysningerne, men at det endnu ikke var gjort. Skat mistede imidlertid tålmodigheden vedrørende modtagelse af en ny momsafstemning eller en efterangivelse fra indklagede i den pågældende momssag, hvorfor Skat pålagde ledelsen i selskabet en personlig bøde på kr. Klager har på denne baggrund anført, at det ikke er korrekt oplyst i indklagedes svarskrift, at bøden blev pålagt af Skat, fordi klager ikke selv fik håndteret momsredegørelsen med tilhørende momsafstemning og efterangivelse til Skat. Det er klagers overbevisning, at indklagede er den direkte årsag til den pålagte bøde. Indklagede har vedrørende klagen indledningsvis anført, at klagen over indklagedes erklæring for så vidt angår årsregnskabet for A ApS for regnskabsåret 2012/13 er kommet sent i forhold til, hvornår klager mener at kunne dokumentere fejl ved arbejdet. Klagen er således fremkommet efter, indklagede har forsøgt at inddrive tilgodehavendet for sit arbejde. Indklagede har på denne baggrund anført, at indklagede betragter klagen som et middel til at undgå at betale for det arbejde, klager har bestilt. Indklagede har videre indledningsvis anført, at det ikke er muligt at kommentere på de enkelte fremkomne påstande, eftersom indklagede ikke længere har adgang til selskabets bilagsmateriale og dermed ikke har mulighed for at undersøge og kontrollere klagers påstande. Der var tale om et review og ikke en revision, hvorfor undersøgelser hovedsageligt har været baseret på interview med ledelsen og dennes ægtefælle, som stod for selskabets bilagsmateriale og indberetninger til offentlige myndigheder mv., og kun i begrænset omfang baseret på fysisk dokumentation i form af tredjemands bekræftelse eller konkrete dokumenter og bilag. Indklagede har videre bemærket, at selskabets ledelse ikke har haft adgang til indklagedes arbejdspapirer og tjeklister og derfor ikke kan vide, hvorvidt der er fastsat et væsentlighedsniveau. Indklagede har videre anført, at det er ledelsens ansvar at aflægge et årsregnskab uden væsentlige fejl og mangler, og ikke indklagedes ansvar. Det er revisors opgave at teste, om det af ledelsen aflagte regnskab er retvisende eller, om revisor kan konkludere, at regnskabet i sin helhed ikke er retvisende. De konkrete undersøgelser og interview i dette tilfælde har ikke kunnet medføre en konklusion om, at regnskabet ikke var retvisende. Indklagede havde i forbindelse med sit review indhentet ledelsens regnskabserklæring, hvor ledelsen erklærede, at alle oplysninger i regnskabet var korrekte, og at der i regnskabet ikke var fejl og mangler. Indklagede har i denne forbindelse henvist til den underskrevne regnskabserklæring. Indklagede har videre anført, at når det efterfølgende viser sig, at der alligevel var fejl i regnskabet eller i bogføringen, kan dette kun 6

7 skyldes, at ledelsen ikke har givet de korrekte oplysninger eller, at selskabets bogholder har lavet fejl i bogføringen, ligesom ledelsen må have afgivet forkerte oplysninger, når indklagede har forespurgt om de enkelte posters validitet i regnskabet. Vedrørende det forhold, at ledelsen i april 2015 fik en personlig bøde af Skat for overtrædelse af momslovgivningen på baggrund af en sag fra 2011, hvor ledelsen ikke havde efteranmeldt et større momsbeløb pr. 30. juni 2011, har indklagede henvist til, at dette skete, fordi selskabets ledelse på trods af indklagedes henstilling herom ikke indsendte materiale som krævet fra Skat. Indklagede har supplerende anført, at det - selv om selskabet havde ansat en ekstern bogholder til at føre bogholderiet - er det ledelsen, som har et selvstændigt ansvar for, at bogføringen er ført korrekt, og at eventuelle fejl og mangler er blevet korrigeret. Indklagede har videre anført, at han i forbindelse med afslutningen af sit review spurgte ledelsen om poster i regnskabet og fik bekræftelse på, at de enkelte poster var korrekt opgjort, hvilket indklagede gjorde for at sikre, at der ikke var fejl og mangler i regnskabet. Indklagede har endelig supplerende anført, at Skat pålagde bøden, fordi ledelsen bevidst eller ubevidst havde indrapporteret urigtige momsangivelser i flere perioder. Indklagedes undersøgelser i forbindelse med den udførte review underbyggede dette, og indklagede ville ikke tage del i ledelsens forsøg på at dække over en mulig momsmanipulation. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis bemærkes, at Revisornævnet har opfattet klagen således, at denne alene omfatter den af indklagede afgivne erklæring om review af årsregnskabet for A ApS for regnskabsåret 2012/2013, idet dette er den eneste årsrapport, indklagede har vedlagt klagen. Indledningsvis bemærkes endvidere, at Revisornævnet efter revisorlovens 43, stk. 3, alene har kompetence til at behandle klager over, at en revisor - personligt - ved udførelsen af opgaver efter revisorlovens 1, stk. 2 og stk. 3, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Revisorlovens 1, stk. 2 og 3, omhandler revisionspåtegninger på regnskaber og revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers eget brug. Disse bestemmelser indebærer, at Revisornævnet er kompetent til at behandle klagen over indklagedes erklæring om review af årsregnskabet for A ApS for regnskabsåret 2012/2013. Såfremt der herudover klages over indklagedes andre - herunder andre aftalte opgaver - fx foretagelse af bogføringsopgaver og fx rådgivning om moms eller besvarelse/manglende besvarelse af Skat vedrørende henvendelser om moms eller Skat, har Revisornævnet ikke kompetence til at behandle en sådan klage, der derfor afvises. Det er klager, der i en klagesag, der indbringes for Revisornævnet, skal bevise, at klagen er begrundet og rigtig. Mod indklagedes benægtelse, og fordi klager ikke har dokumenteret sine klagepunkter, finder Revisornævnet ikke, at klager med den fornødne sikkerhed har bevist, at klagen er begrundet og rigtig i et sådant omfang, at indklagede kan findes skyldig og idømmes en disciplinærstraf. Derfor frifindes indklagede i det hele for alle klagepunkter. På denne baggrund - idet revisionsselskabets ansvar er et accessorisk ansvar, jf. revisorlovens 44, stk. 6, - frifindes også den indklagede revisionsvirksomhed, C ApS. Thi bestemmes: 7

8 Indklagede, registreret revisor B, frifindes. Indklagede, C ApS, frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Marianne Madsen 8