HOVEDRAPPORT: KULTURVANER I IKAST-BRANDE KOMMUNE 18. Oktober 2018

Transkript

1 HOVEDRAPPORT: KULTURVANER I IKAST-BRANDE KOMMUNE 18. Oktober 2018

2 1. Konklusioner - side 4 2. Om undersøgelsen - side 8 3. Borgernes generelle kulturforbrug - side 10 Indhold 4. Brug og kendskab til kulturtilbud i Ikast-Brande - side Kulturs betydning, frivillighed og stolthed - side Bibliotek, musikskole og børn og unge - side Drivere for øget kulturforbrug - side Typer af kulturforbrugere i Ikast-Brande Kommune - side 42 2

3 1. Konklusioner 3

4 Konklusioner Kulturforbruget er på linje med landsgennemsnittet Forskelle på mænd og kvinder og unge og ældre Undersøgelsen indeholder en afdækning af borgernes kulturvaner Undersøgelsen viser derudover, at flere kvinder er kulturbrugere indenfor fem overordnede kategorier af kulturtilbud: teatre og end mænd, og at der er forskel på aldersgruppers kulturvaner museer, foredrag og debatarrangementer, koncerter og biografer, således, at de unge klart går mest i biografen eller til koncerter, sportsarrangementer og børnekulturelle arrangementer. mens de ældre er den hyppigste brugergruppe af teatre og Undersøgelsen viser, at når kulturforbruget i Ikast-Brande holdes museer, og ligeledes af foredrag og debatarrangementer. op imod et nationalt benchmark, er brugerandelen indenfor de forskellige kategorier helt på linje, med hvad man ser på landsplan, og i nogle tilfælde en smule højere. Især sportsarrangementer er populære Det er klart sports- og stadionarrangementer, som flest borgere bruger ofte. 24% af borgerne deltager dagligt eller ugentligt i et af disse arrangementer. Dernæst følger koncerter og biografer, som 22% af borgerne benytter en gang om måneden eller oftere. De børnekulturelle arrangementer er tydeligt det kulturtilbud, som færrest angiver at bruge ofte. 4 Borgernes kendskab til kulturtilbuddet varierer Biblioteket er klart det kulturtilbud i kommunen som flest har hørt om. 70% svarer således, at de har kendskab til Ikast-Brande Biblioteket, mens over halvdelen af borgerne har hørt om Ikast Bio, RemisenBrande og International Street Art Festival i Brande.

5 Konklusioner Kendskab til og brug af tilbud hænger sammen Borgerne holder sig inden for kommunen Når man spørger borgerne hvilke af kommunens tilbud, de har Når man spørger borgerne om de bruger kulturtilbud i de brugt det sidste år, tegner der sig et naturligt billede af, at omkringliggende kommuner, svarer 30% af borgerne, at de mest kendskab og brug hænger tæt sammen. Biblioteket scorer højt benytter sig af kulturtilbud i Ikast-Brande, mens 17% af borgerne med en brugerandel på 43% af borgerne. benytter sig mest af tilbud i andre kommuner. Der er væsentlig Markant flere kvinder end mænd har brugt kommunens tilbud, ligesom at markant flere borgere bosat i byerne Ikast og Brande har brugt kommunens tilbud, end borgere bosat andre steder i kommunen. forskel på om man bor i Ikast og Brande eller andre steder i kommunen. Borgerne bosat uden for Ikast og Brande har således en højere andel, som bruger kulturtilbuddet i de omkringliggende kommuner. Blandt de tilbud, som Ikast-Brande tilbyder i samarbejde med andre kommuner har flest borgere benyttet sig af Større kendskab kan føre til øget brug Museum Midtjylland, som delvist er placeret i kommunen. Når man spørger borgerne, hvad der kunne få dem til at bruge Et flertal ønsker kulturtilbud i hele kommunen kulturtilbuddene endnu mere, svarer 35%, at de skal høre mere om, hvad der foregår og hvornår, mens 28% svarer, at de skal have mere ledig tid. Samlet set foretrækker borgerne et decentralt kulturtilbud, som er spredt over hele kommunen. Samlet set foretrækker 60% af borgerne i varierende grad dette, mens 35% hælder mod et mere centralt placeret kulturtilbud. 5

6 Konklusioner Borgerne tillægger kulturliv stor værdi Stor tilfredshed med biblioteket og musikskolen Overordnet set er borgerne tilfredse med kulturtilbuddet i Ikast- Brugerne af henholdsvis biblioteket og musikskolen er blevet Brande Kommune og tillægger det stor værdi. 65% mener, spurgt om deres vurdering af disse to tilbud. Brugerne af kommunens kulturtilbud alt i alt er tilfredsstillende i nogen eller biblioteket er meget positive i deres vurdering og over de høj grad. Store flertal på 70-87% mener, at kultur skaber både nationale benchmark. 97% af brugerne svarer således, at de er psykisk velvære, fællesskab, læring, dannelse og udvikling samt tilfredse med biblioteket, hvilket er noget højere end adspredelse og underholdning. Hele 83% mener, at landsgennemsnittet på 91%. Ligeledes svarer 91% af borgerne, kulturtilbuddet i kommunen har værdi for deres lokalsamfund. at de gerne vil anbefale biblioteket, mens dette tal på landsplan Frivillighed spiller en stor og positiv rolle for kulturen er 76%. Også musikskolens brugere er yderst tilfredse med tilbuddet. Der findes ikke egnet nationalt benchmark for Derudover mener 95% af borgerne, at frivillighed på musikskolen, men hele 87% er tilfredse med musikskolen, og kulturområdet spiller en positiv rolle for det samlede kulturtilbud i 91% anbefaler gerne musikskolen til familie og venner. kommunen. 19% af borgerne svarer, at de er frivillige i IkastBrande i et eller andet omfang, og yderligere 33% svarer, at de godt kunne forestille sig at være det. Børnekulturelle arrangementer Alle borgerne er yderligere blevet spurgt om deres vurdering af de børnekulturelle arrangementer. Af de borgere, som har svaret på spørgsmålet, svarer 80% at både antallet og kvaliteten af 6 tilbuddene er tilfredsstillende.

7 Konklusioner Drivere for øget kulturbrug En samlet forklaringsmodel for brug af antal kulturtilbud i kommunen bekræfter de øvrige fund i rapporten, og gør det muligt at sammenligne de forskellige faktorer. Det viser sig, at mens børnefamilierne skiller sig ud ved en interesse for familieliv, de unge for TV og film, pensionisterne for musik og rejser og de erhvervsaktive for rejser og familieliv. den vigtigste faktor for brug er kendskab til tilbuddene på den Pensionisterne er det segment, der bruger flest tilbud, selvom de måde, at jo flere tilbud man kender, jo flere bruger man. har det laveste kendskabsniveau, mens børnefamilierne kender Erfaringer med frivillighed betyder også en del, ligesom kvinder, flest tilbud men ikke bruger dem i samme høje omfang. De unge ældre og borgere bosat i Ikast eller Brande har større har et forholdsvist lavt kendskab og brug, mens de tilbøjelighed til at have et højt kulturforbrug. erhvervsaktive har et middelhøjt forbrug og kendskab. Fire segmenter af kulturbrugere i Ikast-Brande Kommune Alle segmenterne ønsker mere information om tilbud, hvis de skal Den sidste del af rapporten inddeler borgerne i Ikast-Brande i grupper af personer, der ligner hinanden og samtidig er forskellig øge deres forbrug. Især børnefamilierne angiver også at skulle have mere tid. fra personer i de andre grupper. Analysen viser, at fire segmenter De unge skiller sig ud ved, at forholdsvis mange i segmentet gør sig gældende; erhvervsaktive uden børn under 15 år, ønsker, at kulturtilbuddene skal have andet indhold og være børnefamilier, pensionister og unge under uddannelse. Udover billigere for at tiltrække dem. deres forskellige alder m.m. så adskiller segmenterne sig især fra 7 Alle segmenterne interesserer sig i varierende grad for sport, hinanden på deres interesser, kenskab til og brug af kulturtilbud.

8 2. Om undersøgelsen 8

9 Statistisk grundlag og dataindsamling Datagrundlaget bygger på 6 personlige interviews med kulturledere og kulturambassadører, 10 personlige interviews Oversigt over datakilder med tilfældigt udvalgte i borgere Ikast-Brande Kommune samt Moos-Bjerre bruger i denne rapport følgende datakilder: en online spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra Moos-Bjerres spørgeskemaundersøgelse i 2018 blandt borgere i Ikast-Brande i alderen 15 år og opefter. Interviews med fire kulturledere og to kulturambassadører foretaget i sommeren Interviews med ti borgere fra Ikast-Brande Kommune foretaget i sommeren borgere i Ikast-Brande Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i perioden fra den 17. august til den 3. september 2018 via en stikprøve af personer fra bibliotekets brugerregister (via ) og en stor stikprøve af personer i kommunen, der er registreret med bopæl og et mobilnummer (via sms). Data fra spørgeskemaundersøgelsen er vejet på køn, alder og uddannelsesniveau for at sikre et repræsentativt datagrundlag. Spørgeskemaet indeholder 25 spørgsmål og strækker sig over 6 Herudover er der vægtet for biblioteksbrug for at korrigere for, at overordnede temaer: 1) kendskab til, brug af og tilfredshed med biblioteksbrugere i udgangspunktet har haft større sandsynlighed forskellige kulturtilbud, 2) motivation for at bruge kulturtilbud for at indgå i undersøgelsen end andre. mere, 3) placering af kulturtilbud, 4) kulturs betydning, 5) frivillighed og sidst 6) stolthed over Ikast-Brande Kommune. De personlige interviews har kvalificeret grundlaget for at gennemføre den store spørgeskemaundersøgelse, og i analysen som kvalitativt supplement og fortolkningsstøtte. 9 Ikonerne i segmentafsnittet er hentet fra fra div. pakker. Billederne på side 16, 24 og 31 er fra Ikast Brande Musikskole.

10 3. Borgernes generelle kulturforbrug 10

11 Kulturforbruget ligger tæt på landsgennemsnittet Undersøgelsen indledes med en afdækning af de generelle kulturvaner i Ikast-Brande for at kunne sammenligne borgernes kulturvaner med alle danskeres kulturvaner. På figuren til højre ses borgerne i Ikast-Brandes kulturforbrug sammenlignet med det nationale kulturforbrug. Det nationale benchmark kommer fra en undersøgelse gennemført af MoosBjerre i foråret En bruger er her defineret, som en, der bruger et tilbud hvert halve år eller oftere. På de fleste dimensioner ligger IkastBrande tæt på landsgennemsnittet for brugerandelene. Dette gælder fx brug af teater og museer og brug af foredrag og debat-arrangementer. På dimensionerne koncerter og biografer og sportsbegivenheder har Ikast-Brande imidlertid en noget højere andel brugere end resten af landet. 11 I Ikast-Brande er kultur et vigtigt redskab, for det skaber sammenhold. I kulturen er man sammen med andre. Kultur kan forstås meget bredt, men i grunden er det hvad, vi deler med hinanden. - Kulturambassadør Figuren viser andele, der bruger et kulturtilbud 1 gang halvårligt eller oftere. Ved ikke-svar indgår ikke.

12 Sport og koncerter er mest populært Det mest hyppigt brugte kulturtilbud blandt borgerne i IkastBrande er sports- eller andre stadionbegivenheder, som 24% af borgerne benytter dagligt eller ugentligt. Yderligere 12% benytter dette en gang om måneden eller oftere. Dernæst følger koncerter og biografer, som 22% af borgerne benytter en gang om måneden eller oftere. Kun 7% af borgerne deltager i foredrag og debatarrangementer på månedlig basis, mens i alt 11% af borgerne i Ikast-Brande går i teatret eller på museum en gang om måneden eller oftere. De børnekulturelle arrangementer er tydeligt det kulturtilbud, som færrest angiver at bruge ofte. 40% bruger således sjældnere end en gang om året tilbuddet, og 30% angiver, at dette ikke er relevant for dem. Dette må dog klart tilskrives, at en stor del af borgerne ikke har små børn og derfor naturligt ikke har nogen interesse i disse arrangementer. 12

13 Kvinder har højere kulturforbrug end mænd Brugere af kulturtilbud På tværs af kategorier tegner der sig et billede af, at kvinder generelt bruger kulturtilbuddene oftere end mænd. Kvinder har således højere brugerandele på de fleste af kategorierne. Eneste undtagelse er sports- og stadionbegivenheder, som markant flere mænd, 52%, benytter årligt eller oftere. For kvinder er denne andel imidlertid 40%, hvilket fortsat er en stor andel. Forskellene er helt på linje med, hvad vi ser i lignende kulturvaneundersøgelser på landsplan. Børnekulturelle arrangementer 2700% 2500% Sportseller andre stadionbegivenheder 400% 5200% Koncerter og/eller biografer 7400% 6800% Foredrag, debatarrangementer og lignende 3600% 3100% Teater /museer 4100% 3900% Mænd 13 Kvinder Figuren viser andele, der bruger et kulturtilbud 1 gang halvårligt eller oftere. Ved ikke-svar indgår ikke.

14 Aldersgrupperne har forskelligt kulturforbrug Brugere af kulturtilbud Figuren til højre viser aldersforskelle i brugerandele af de forskellige kulturkategorier. Generelt skal figuren læses, så de 600% 5400% 4200% 3500% 3200% 3200% 4200% 3300% Teater /museer øverste (rosa) bjælker indenfor hver kategori er de ældste, mens de nederste (blå) bjælker er de yngste. Figuren viser væsentlige forskelle i aldersgrupper. Således ses, at de unge klart går mest i biografen eller til koncerter, mens de ældre er den hyppigste brugergruppe af teatre og museer, og ligeledes af foredrag og debatarrangementer. 94% af de 15-19årige går således til koncerter eller i biografen en gang hvert halve år eller oftere, mens dette er 57% for de årige. Aldersgrupperne deltager i sports- og stadionbegivenheder nogenlunde ligeligt, men den yngste gruppe på år skiller sig ud med en langt højere brugerandel her på 60% % 5100% 3700% 2700% 2900% 2500% 2700% 200% Foredrag, debatarrangementer og lignende 6400% 5700% 6100% 7300% 7400% 8300% 800% 9400% Koncerter og/eller biografer Sportseller andre stadionbegivenheder 500% 4900% 3500% 4900% 4800% 4600% 3400% 600% Børnekulturelle arrangementer 2100% 1900% 200% 1900% 4700% 3600% 2400% 700% 75 år eller ældre år år år år år Figuren viser andele, der bruger et kulturtilbud 1 gang halvårligt eller oftere. Ved ikke-svar indgår ikke.

15 Det generelle kulturforbrug er næsten ens i land og by Brugere af kulturtilbud Kultur kan rykke folk tættere sammen. Begrebet landsbykultur passer godt til en kommune som Ikast-Brande. Landsbykulturen gør, at man tør kravle ud af sin dagligstue. Carsten Jensen, kulturkonsulent Teater/ museer 3900% Foredrag/ debatarrangementer 3600% Koncerter/ biografer 7100% Sports/ stadionbegivenheder 4100% Børnekulturelle arrangementer 2200% 4200% 3400% Hvis man sammenligner de borgere, som angiver at bo i postnumre i de to store byer i kommunen, Ikast og Brande, med de borgere, som angiver at bo i de øvrige postnummer, kan man 7100% se nogle forskelle i kulturforbrug blandt de to grupper. Det er især forbruget af sports- og stadionbegivenheder samt børnekulturelle arrangementer, som adskille grupperne. Borgerne uden for byerne bruger i højere grad sports- og stadionbegivenheder, 49%, og børnekulturelle arrangementer, 29%, end de borgere, som bor i byerne. På de øvrige dimensioner er kulturforbruget dog relativt ens. 15 Bosat i Ikast eller Brande 4900% 2900% Bosat andet sted i kommunen Figuren viser andele, der bruger et kulturtilbud 1 gang halvårligt eller oftere. Ved ikke-svar indgår ikke.

16 4. Brug af og kendskab til kulturtilbud i IkastBrande Billedet er fra Ikast Brande Musikskole 16

17 Størst kendskab til biblioteket Alle borgere i undersøgelsen er blevet spurgt om kendskab til i alt 23 af kommunens kulturtilbud, som igennem undersøgelsesprocessen er blevet udmærket som de mest væsentlige kulturtilbud. Både kulturinstitutioner, foreninger og store og små enkeltstående tilbud er på listen. Det kulturtilbud, som flest borgere kender, er biblioteket. 70 % af borgerne har således kendskab til Ikast-Brande Bibliotek. Derefter følger kendskabet til Ikast-Bio, hvilket 62% af borgerne har hørt om, og herefter kendskabet til Remisen i Brande, som ligger på 57 %. En stor andel af borgerne på 54 %, har også kenskab til den internationale Street Art Festival i Brande, mens 49 % af borgerne har kendskab til Bakkehuset. Kun 3% af borgene svarer, at de ikke kender nogle af tilbuddene. Kultur er hvor du er er det vigtigste, fordi vi er en kommune, der ligger mellem store kultur-mastodonter. - Helle Mathiasen, formand for Kultur- og fritidsudvalg. 17 Hvilke af de følgende kulturinstitutioner og kulturtilbud i Ikast-Brande Kommune har du kendskab til? Ikast-Brande Bibliotek 700% Ikast Bio 6200% RemisenBrande 5700% International Street Art Festival Bakkehuset 5400% Klovborg Kino 4200% Ikast Musikliv Festival 4200% Ikast-Brande Musikskole Klosterlund Museum 400% 2700% Børnefestival 2300% Vester Palsgaard Skovmuseum Lokalhistorisk Arkiv 2100% Kunstpakhuset 1600% Uhre Mølle 1600% Kulturnat 1500% Gavlmaleriforeningen Mureni Teaterkompagniet 1400% Brande Årlig sangkonkurrence Unge Sangere Kulturens Venner Engesvang International Art Workshop i Gludsted IBUR Festival 4900% 200% 1400% 1400% 900% 800% 800% NSKUBIB 500% Børnekulturfabrikken 400% Kender ingen af ovenstående 300%

18 Kendskab og brug hænger sammen Når man spørger borgerne, hvilke kulturtilbud, de har brugt inden for det seneste år, er tallene en del lavere end når der spørges ind til kendskab. Dog er der en stærk tendens til at kendskab og brug følges ad. Det tilbud, som flest har brugt inden for det seneste år, er også det mest kendte. Ikast-Brande Bibliotek har således en brugerandel på 43%. Det er i øvrigt under landsgennemsnittet, der er opgjort til 51%. En næsten lige så stor andel på 42% har brugt Ikast Bio, mens 35% har deltaget i International Street Art Festival i Brande. 13% af borgerne har dog ikke brugt nogle af tilbuddene. Både borgere og kulturledere taler for fokus på små og lokale kulturtilbud. Her en borger: 18 Der er ikke de samme kulturelle udbud i Ikast-Brande som i storbyer, men atmosfæren her er intim og hyggelig på en helt anden måde. Det betyder, at man kan have intime arrangementer, og at lokalsamfundet bliver stærkere, da borgerne rykker tættere på hinanden. - Kvindelig borger i 30 erne Hvilke af de følgende kulturinstitutioner og kulturtilbud i Ikast-Brande Kommune har du benyttet det seneste år? Ikast-Brande Bibliotek 4300% Ikast Bio 4200% International Street Art Festival RemisenBrande 3500% Bakkehuset 2100% Klovborg Kino 1700% Ikast Musikliv Festival 1200% Klosterlund Museum 900% Vester Palsgaard Skovmuseum Børnefestival 700% Ikast-Brande Musikskole 400% Gavlmaleriforeningen Muren Kulturens Venner 400% 2400% 600% 400% Engesvang Lokalhistorisk Arkiv 400% Teaterkompagniet i Brande 400% Kulturnat 400% Kunstpakhuset 300% Uhre Mølle 300% NSKUBIB 200% International Art Workshop 200% Unge Sangere 100% IBUR Festival 100% Børnekulturfabrikken Ingen brug 0% 1300%

19 Forskelle på mænd og kvinders brug For at undersøge brugsforskelle yderligere, fokuserer analysen på fem centrale kulturtilbud i kommunen: Biblioteket, Musikskolen, RemisenBrande, Bakkehuset og International Street Art Festival i Brande. Hvis man ser på forskelle mellem kvinder og mænd fremgår det, at de to grupper har forskellig tilbøjelighed til at bruge kulturtilbuddet i kommunen. 48% af kvinderne i undersøgelsen angiver således at have brugt biblioteket indenfor det seneste år, mens kun 34% af mændene angiver dette. Ligeledes har flere kvinder deltaget i International Street Art Festival, mens brugerandelene er nogenlunde lige for Bakkehuset, RemisenBrande og musikskolen %

20 Folk i de største byer bruger tilbuddene mere Der er store forskelle i brugerandele mellem by og land. Målt lidt groft efter postnummer Ikast eller Brande overfor øvrige postnumre, viser det sig, at 50% af borgene fra Ikast og Andel årlige brugere af forskellige kulturtilbud Ikast-Brande Bibliotek Brande bruger biblioteket, mens 27% udenfor Ikast og Brande 500% 2700% bruger biblioteket. Ligeledes har markant flere fra Ikast og Brande benyttet sig af RemisenBrande, Bakkehuset og Ikast-Brande Musikskole 100% International Street Art Festival. Afstand til tilbuddene kan gøre en forskel. Andre analyser viser, 600% RemisenBrande at brug falder med afstand. Samtidig kan befolkningens 2700% 1700% sammensætning spille ind, hvis der fx bor flere kvinder og personer med videregående uddannelse i byerne, så tilsiger det Bakkehuset 900% også større brug. En borger sætter fokus på lokaliseringen af kulturtilbud og opmuntrer til mere decentralisering: Rigtig meget er samlet i Ikast. Det er ærgerligt, at man ikke i højere grad prøver at bevare det lokale. I stedet for at centrere det hele, bør man tænke på udbredelsen, så kulturen når ud til alle. - Kvindelig borger i 40 erne % International Street Art Festival Bosat i Ikast eller Brande 4100% 2200%

21 Borgerne holder sig hovedsageligt inden for kommunen Borgerne er blevet spurgt til deres brug af kulturtilbud i de omkringliggende kommuner. 30% af borgerne benytter sig mest af kulturtilbud i Ikast-Brande, mens 26% ligeligt benytter sig af kulturtilbud i Ikast-Brande Kommune og i andre omkringliggende kommuner. Kun 17% af borgerne benytter sig mest af tilbud i andre kommuner. Der er dog forskelle på dette spørgsmål alt efter, hvor I kommunen borgerne bor. Således har borgerne bosat i de store byer Ikast og Brande en højere brug af kommunens egne tilbud og tilsvarende lavere brug af andre kommuners kulturtilbud end borgerne bosat i postnumre uden for Ikast og Brande. Således benytter 23% af borgerne uden for Ikast og Brande mest kulturtilbud i andre omkringliggende kommuner, mens det tilsvarende tal for borgere fra Ikast og Brande kun er 14%. 21

22 Borgerne har lav brug af kultur tilbudt i samarbejde med andre kommuner Alle borgerne er blevet spurgt til deres brug af kulturtilbud, 1900% som Ikast-Brande tilbyder i samarbejde med omkringliggende 400% 200% 200% 100% 7700% Hvilke tilbud har du benyttet dig af? kommuner. Her tegner sig ligeledes et billede af at borgerne især bruger tilbud inden for kommunen. Den højeste andel på 19% har således benyttet sig af Museum Midtjylland, som dækker over fem museer, hvoraf to befinder sig i Ikast-Brande Kommune. En stor del af borgerne har således med stor sandsynlighed benyttet sig af de dele af Museum Midtjylland, som ligger inden for kommunen. Det gør sig dog gældende, at en stor andel af borgerne på 77% ikke har benyttet sig af nogle af de oplistede tilbud. 22 Museum Midtjylland Ensemble Midtvest Opera i Midten Klassisk Musik Festival Kulturfestival Ingen af hvert 4. år ovenstående

23 Flertal ønsker decentralisering af kulturtilbud Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om deres holdning til, hvorvidt kulturtilbuddet skal placeres centralt eller være spredt ud i kommunen på en skala fra 0 helt centalt til 100 helt spredt ud. Figuren nedenfor viser svarfordelingen. Overordnet set, hælder borgerne til at kulturtilbuddet skal placeres decentralt. 9% svarer således 100 helt spredt ud, og samlet set lægger 60% af borgerne sig over 50 på skalaen, mens 35% lægger sig under 50. 5% af borgerne lægger sig på 50, skalaens midtpunkt, og stiller sig dermed neutralt til spørgsmålet. 3% af borgerne lægger sig på 0 helt centralt samlet. 23

24 Borgerne ønsker mere information om tilbuddene Borgerne er blevet spurgt til, hvad der kunne få dem til at bruge kulturtilbuddet i Ikast-Brande mere end de gør. Det tiltag, som flest angiver, er øget oplysning om tilbuddene. 35% af borgerne svarer således, at de skal høre mere om, hvad der sker og hvornår der sker noget, hvis de skal øge deres kulturforbrug. I spørgeskemaundersøgelsen har flere borgere blandt andet også uddybet, at en nyhedsmail ugentligt/månedligt eller et tilsendt hæfte med overblik over aktuelle kulturtilbud ville øge deres brug. 24

25 4. Kulturs betydning, frivillighed og stolthed over Ikast-Brande Billedet er fra Ikast Brande Musikskole 25

26 Generel tilfredshed med det samlede kulturtilbud Overordnet set er borgerne tilfredse med kulturtilbuddet i Ikast-Brande Kommune. I alt 65% mener, kommunens kulturtilbud alt i alt er tilfredsstillende (i nogen eller i høj grad). På den anden side gælder det, at 16% kun i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Hver femte borger svarer dog ved ikke. 26

27 Kultur har stor værdi for borgerne Overordnet set mener en stor andel af borgerne i Ikast-Brande, at kultur skaber både psykisk velvære, fællesskab, læring, dannelse og udvikling samt adspredelse og underholdning. Således svarer over halvdelen, at de er meget enige eller enige i alle udsagnene. Meget små andele svarer, at de er uenige, mens lidt større andele svarer ved ikke. Hvis man dykker ned i tallene kan man dog se mindre forskelle. En mindre andel end de øvrige er enige i, at kultur skaber psykisk velvære. Her svarer 6% at de er uenige, og en forholdsvis stor andel på 23% svarer ved ikke. På tværs af baggrundsvariable er der stor enighed blandt borgerne på dette spørgsmål. Kultur er sindssygt vigtigt. Det er noget vi gør og har sammen. Det er fællesskab, kreativitet, dannelse, læring, natur Frivillig kvindelig borger i 70 erne 27

28 Kultur har betydning for lokalsamfundet Kulturtilbuddet i kommunen er vigtigt for borgerne i IkastBrande. Således svarer i alt 83%, at kulturtilbuddet i kommunen i høj eller nogen grad har værdi for lokalsamfundet. Ligeledes svarer 69% at kulturtilbuddet i høj eller nogen grad bidrager positivt til erhvervslivet. 61% af borgerne er enige i, at kulturtilbuddene er, der hvor borgerne er, mens 57% er enige i, at kulturtilbuddet er til alle slags borgere. 36% tillægger en kommunes kulturtilbud betydning, når de vælger bopæl. En borger forklarer, at kulturtilbud ikke har betydning for hendes valg af bopæl, men hvorhenne hun bruger kulturtilbud: At Ikast-Brande har færre og mindre kulturtilbud har ikke betydning for, hvor jeg bosætter mig, men det har meget indflydelse på, hvilke tilbud jeg bruger. Og der tager jeg mest til Herning. Kvindelig borger i 60 erne. 28

29 Stor forskel på de ældre og de unges tilgang til frivillighed Borgerne er ligeledes blevet spurgt om deres syn på frivillighed på kulturområdet i kommunen. I alt svarer 33% af borgerne, at de godt kunne forestille sig at være frivillige, mens 19% svarer, at de allerede er det. 48% svarer, at de ikke kan forestille sig at være frivillig. Der er dog stor forskel på, hvordan aldersgrupperne ser på det frivillige arbejde. Der viser sig to tendenser: at de ældre i højere grad end de yngre udfører frivilligt arbejde, men at en stor andel af de unge siger, at de godt kunne forestille sig at udføre frivilligt arbejde på kulturområdet. Udvalgsformand Helle Mathiasen understreger vigtigheden af at få de unge mere med på det frivillige område: Vi har rigtig mange frivillige her i kommunen, men jeg tror også, at vi vil se, at det kommer under pres. Vi skal være gode til at få de unge med. For ellers vil vi se et slip, hvor det bliver hårdt, hvis vi ikke får givet dem noget medbestemmelse. 29

30 Bred enighed om, at frivillighed spiller en positiv rolle I alt 95 % af borgerne mener overordnet, at frivillighed i høj Også kultur- og biblioteksleder, Martin Lundsgaard-Leth, Jeg er stolt af den der ånd med, at der er mange frivillige. Rigtig mange borgere deltager aktivt i udviklingen af byen, og borgerne er aldrig stillestående. - Kvindelig borger i 60 erne understreger de frivilliges afgørende rolle for lokalsamfundet: Præcis samme billede tegner sig, når man spørger borgerne om eller nogen grad spiller en positiv rolle for lokalsamfundet. de frivillige spiller en positiv rolle for det samlede kulturtilbud i Der er en masse frivillige, der gør nogle ting. Og igen, fordi kultur er hvor du er. Det er kultur i nærområdet. Så det er de lokale, der løfter kulturen. 30 kommunen. Her svarer i alt 95%, at de frivillige i høj eller nogen grad spiller en positiv rolle for det samlede kulturtilbud i kommunen.

31 Borgerne er stolte af erhvervslivet i Ikast-Brande Borgerne er blevet spurgt om, hvad de er særligt stolte af ved Ikast -Brande Kommune. Svarmulighederne er udvalgt på baggrund af de personlige interviews med borgere, ledere og kulturambassadører. Her svarer 49% af alle borgerne, at de er særligt stolte af erhvervslivet i Ikast-Brande. En andel på 34% er særligt stolte af naturen i kommunen, mens 28% er særligt stolte af foreningslivet og idrætten. I interviews understreger musikleder Simon Lindegaard, at borgernes deltagelse er afgørende, mens kulturkonsulent Carsten Jensen på samme måde påpeger, at stoltheden handler om at kunne noget som kommune: Innovations-tanken er vigtig for Ikast-Brandes DNA, også hvad angår kulturen; alle bruger hinanden og kan lynhurtigt stable noget på benene. Der er ikke langt fra tanke til handling. Borgerne er meget nysgerrige, og det er væsentligt for mange af kulturtilbuddene. - Simon Lindegaard, musikskoleleder 31 Stoltheden i Ikast-Brande Kommune handler om, at man kan nogle ting. Ikke at man har de store ting. - Carsten Jensen, kulturkonsulent 4900% 3400% 2800% 2800% 2400% 1600% 100%

32 5. Biblioteket, musikskolen og særlige tilbud til børn og unge Billedet er fra Ikast Brande Musikskole 32

33 Stor tilfredshed med biblioteket Som det fremgik af side 18 svarer 43 % af borgerne, at de har brugt Ikast-Brande bibliotek inden for det seneste år. Disse defineres som brugere af biblioteket, og er blevet stillet en række spørgsmål om deres syn på biblioteket. Tilfredsheden med biblioteket er her sammenlignet med et nationalt benchmark. Overordnet evaluerer brugerne af IkastBrande Bibliotek det meget positivt. 97% svarer således at de meget enige eller enige i udsagnet Jeg er alt i alt meget tilfreds med biblioteket. Tilfredsheden er dermed noget højere end den gennemsnitlige tilfredshed på i alt 91% på landsplan. Det nationale benchmark kommer fra en undersøgelse gennemført af Moos-Bjerre i foråret 2018 om danskernes biblioteksbrug. 33

34 Biblioteksbrugernes høje anbefalingsvillighed Biblioteksbrugerne i Ikast-Brande har overordnet en høj anbefalingsvillighed. 51% svarer således, at de er meget enige i udsagnet om, at de gerne anbefaler biblioteket til venner og familie. Kun lidt over 3% svarer, at de er uenige i udsagnet. Ligesom med tilfredsheden er anbefalingsvilligheden således højere hos borgerne i Ikast-Brande end hos borgere på landsplan. I alt 91% af borgerne svarer positivt på, at de gerne vil anbefale biblioteket. På landsplan er dette tal 76%. 34

35 Biblioteket har værdi for lokalsamfundet Bibliotekets brugere oplever overordnet, at biblioteket har stor værdi for lokalsamfundet. 51% af bibliotekets brugere svarer, at de er meget enige i at biblioteket har stor værdi for deres lokalsamfund. Dette er langt over det nationale benchmark på 28%. Herudover er 41% i Ikast -Brande henholdsvis 49% på landsplan enige i, at biblioteket har stor værdi for lokalsamfundet. Tilsammen er 92% således enige eller meget enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel på landsplan er på 87%. 35

36 Biblioteket fungerer også som kultur- og forsamlingshus I undersøgelsen er brugerne af biblioteket også blevet spurgt, om de oplever, at biblioteket udover som bibliotek, også fungerer som et kultur- og forsamlingshus. Over halvdelen af bibliotekets brugere, i alt 62%, oplever dette - 22% oplever dette i høj grad og 40% oplever dette i nogen grad. Yderligere 22% oplever kun dette i mindre grad og 4% slet ikke. Biblioteket er et fantastisk mødested. Det er en del af det netværk, der er i byen. - Kulturambassadør 36

37 Stor tilfredshed med musikskolen De af borgerne, som svarer at de har brugt musikskolen inden for det seneste år, er blevet stillet en række spørgsmål om deres syn på musikskolen. I undersøgelsen er det 4% af borgerne, som har benyttet musikskolen det seneste år. Dette tal er dog ikke helt retvisende for den samlede brugerandel i kommunen, da musikskolens aktiviteter eksempelvis også foregår i regi af skoler og daginstitutioner. Musikskolen har på nuværende tidspunkt 400 betalende aktivitetselever, 200 voksne, som synger i kor, og 690 børn og unge, som deltager i musikskolens tilbud gennem deres skole eller daginstitution. Dette svarer til godt 3% af indbyggerne i Ikast-Brande. Langt de fleste brugere i undersøgelsen vurderer musikskolen positivt. 87% er enige eller meget enige i, at de er tilfredse med musikskolen, 91% anbefaler gerne musikskolen til familie og venner, og 92% er enige i, at musikskolen har stor værdi for deres lokalsamfund. På alle tre spørgsmål er det meget små andele, som svarer, at de er uenige, mens en lidt større andel på % svarer ved ikke.

38 Størstedelen er tilfredse med kulturtilbud til børn Alle borgerne er blevet spurgt om deres oplevelse af kulturtilbuddet til børn og unge i kommunen. Her vurderer de fleste tilbuddet positivt. Således svarer i alt 80% at antallet af kulturtilbud i kommunen til børn og unge. Ligeledes er i alt 80% enige i, at kvaliteten af kulturtilbuddet er tilfredsstillende. Henholdsvis 20% og 19% svarer dog, at de er uenige i udsagnene om kulturtilbuddet til børn. I visningen er der frasorteret en større andel ved ikke på begge spørgsmål. Ved ikke -svar indikerer i denne sammenhæng sandsynligvis, at man ikke selv har (små) børn, ikke kunne forestille sig at benytte sig af tilbuddet eller ikke har kendskab til tilbuddene. Tilbuddene til børn skal være mere synlige. De skal ikke kun foregå som en del af skolen, men også som fritidsaktiviteter. Der mangler kunsttilbud til børn. Kunst er en essentiel del af børns dannelse og læring. Kvindelig borger med børn 38 Andelen, der har svaret ved ikke er frasorteret

39 6. Drivere for øget kulturforbrug 39

40 En samlet forklaringsmodel for brugen af kulturtilbud For at få et samlet billede af borgernes brug af kulturtilbud i Kendskab til tilbuddet Ikast-Brande Kommune, er der opstillet en forklaringsmodel for brug af kulturtilbud i kommunen. Modellen gør det muligt at sammenligne de forskellige faktorer og få et overordnet billede af driverne bag brug af Om man er frivillig Bosat i Brande kulturtilbuddet, og dermed hvilke elementer kommunen kan overveje at fokusere på for at øge kulturforbruget. Årlig brug af kulturtilbud i kommunen De 6 små cirkler er et udvalg af de faktorer, som ifølge undersøgelsen hænger stærkt sammen med, hvor mange kulturtilbud i kommunen, som borgerne bruger. Modellen skal ikke forstås sådan, at dette er de eneste Bosat i Ikast Køn faktorer, som betyder noget for borgernes brug af kulturtilbud, men derimod et udvalg i et forsøg på at opstille en meningsfuld og brugbar model. Alder Modellens indhold uddybes på næste side. 40 Der er gennemført multipel regressionsanalyse med antallet af tilbud, som borgeren har brugt det seneste år. Samlet kan modellen forklare 42% af variationen i brugen af kulturtilbud

41 Uddybning af forklaringsmodellen Kendskab til tilbud Køn og alder Den uden sammenligning stærkeste forklaringsfaktor i Derudover peger modellen også på, at to baggrundsfaktorer forhold til at bruge kulturtilbud er kendskab til tilbuddene hos borgerne kan betyde noget: således, at jo flere tilbud borgerne kender, jo flere har de indenfor det seneste år brugt. Denne faktor er langt mere betydningsfuld end de øvrige. Dette peger dermed i retningen af en slags kendskabsbarriere for kommunens kulturtilbud, således at målrettet arbejde med at udbrede kendskabet til tilbuddene ifølge modellen alt andet lige vil føre til øget brug. Dette underbygger borgernes eget kulturtilbuddet mere Køn, således at kvinder generelt bruger kulturtilbuddet en smule mere end mænd Bopæl udsagn på side 23 om at øget oplysning om hvad der sker Til sidst tyder modellen også på, at bopæl kan have en og hvornår, ville føre til at de brugte kulturtilbuddet mere. betydning, så borgere bosat i Ikast og Brande har et højere Frivillighed kulturforbrug end de øvrige borgere i kommunen. Det er i denne undersøgelse ikke muligt videre at isolere, om det Frivillighed hænger også stærkt sammen med kulturbrug. skyldes byernes befolkningssammensætning eller afstanden Således er det at være frivillig positivt forbundet med et til tilbuddene. stort kulturbrug. 41 Alder, således at ældre borgere, generelt bruger

42 7. Fire typer af kulturbrugere i IkastBrande Kommune 42

43 Fire segmenter af kulturbrugere i Ikast-Brande Pensionister For at få yderligere indsigt i, hvad der betyder noget for borgernes kulturforbrug i Ikast-Brande Kommune, er der foretaget en segmenteringsanalyse. Analysen inddeler brugerne i segmenter eller målgrupper, som er grupper af personer, der Børnefamilier ligner hinanden meget og samtidig er forskellig fra personer i de andre grupper. Analysen er foretaget ved hjælp af det statistiske Unge under uddannelse værktøj klyngeanalyse. Analysen viser, at det der især adskiller borgerne i Ikast-Brande fra hinanden rent statistisk er alder, beskæftigelse og brug af kulturtilbud i kommunen. Erhvervsaktive uden børn På baggrund af disse forhold er der identificeret fire segmenter: Børnefamilier, Pensionister, Unge under uddannelse og Erhvervsaktive uden børn under 15 år børn. 43

44 Segmenternes størrelse Segmenterne udgør forskellige andele af kommunens Pensionister befolkning, og segmenterne er ikke lige store. Det største segment er erhvervsaktive uden børn under 15 år. Denne gruppe udgør 40% af borgerne i undersøgelsen. Dernæst følger pensionister, som udgør 27% af borgerne i Erhvervsaktive uden børn % % undersøgelsen og børnefamilier, som udgør 22%. Unge under uddannelse er det mindste segment og udgør % 11% af borgerne i undersøgelsen. Unge under uddannelse Segmenterne præsenteres på de følgende sider % Børnefamilier 44

45 Erhvervsaktive uden børn under 15 år Erhvervsaktive uden børn er især kendetegnet ved at være i den erhvervsaktive alder og ikke have børn under 15 år. Størstedelen af dette segment er i beskæftigelse, både i den offentlige og private sektor. En mindre andel af segmentet, 17%, er dog uden for arbejdsmarkedet, enten på grund af ledighed eller af andre årsager. 52% af de erhvervsaktive uden børn er mænd, og 48% er kvinder. Godt 61% af segmentet er mellem 45 og 64 år gamle. 23% er mellem 25 og 44 år. De erhvervsaktive uden børn har et middelhøjt kulturforbrug. 45

46 Børnefamilier Børnefamilierne er kendetegnet ved at have børn under 15 år. En stor del af segmentet er i beskæftigelse i den private sektor, 60%, mens godt 29% arbejder i den offentlige sektor. Omkring 8% af segmentet står uden for arbejdsmarkedet. 58% af borgerne i dette segment er kvinder, og 42% er mænd. Størstedelen af borgerne i dette segment er mellem 25 og 44 år, 76%. Børnefamilierne har et forholdsvis højt kulturforbrug. Børnefamiliernes kulturforbrug er dog mindre end man kunne forvente ud fra deres meget høje kendskabsniveau til tilbuddene sammenlignet med andre segmenter. Man kan sige, at kendskabet ikke fuldt ud er konverteret til brug. 46

47 Pensionister Pensionisterne er det segment med flest ældre borgere. Alle personer i segmentet har angivet at være gået på pension, og 81% af personerne i segmentet er over 65 år. Segmentet består af en overvægt af mænd på 60% og 40% kvinder. Pensionisterne har et højt kulturforbrug sammenlignet med de andre segmenter. De har især en stor bredde i brugen af kommunens kulturtilbud forstået således, at de bruger mange forskellige af tilbuddene. De bruger tilbuddene mere end deres kendskabsgrad tilsiger, når man sammenligner med andre segmenter. 47

48 Unge under uddannelse De unge under uddannelse er især kendetegnet ved at være elever i folkeskolen, på ungdomsuddannelser eller studerende på videregående uddannelser. 59% af borgerne i dette segment er i den yngste aldersgruppe på år, mens 31% er år. Segmentet består af 65% kvinder og 35% mænd. De unge under uddannelse har et forholdsvis lavt kulturforbrug sammenlignet med de andre segmenter, og ligeledes har de et forholdsvis lavt kendskabsniveau. De interesserer sig især for sport, tv og film og rejser og det er især koncerter, biografbesøg og sportsbegivenhederne som de unge benytter. 48

49 Segmenternes generelle kulturforbrug Brugerandel af kulturtilbud Hvis man ser på segmenternes generelle kulturforbrug er der tydelige forskelle. Figuren til højre viser brugerandele indenfor forskellige kategorier af kulturtilbud. Teater/ museer 3800% 5300% Erhversaktive uden 3900% børn 3300% Pensionister Hvis man ser på teatre og museer er det især pensionister, som har et højt forbrug af dette. Det samme billede tegner sig for foredrag og debatarrangementer. Omvendt forholder det sig dog med koncerter og biografbesøg, her er det især de unge og børnefamilierne, Foredrag/ debatarrange-menter 3100% Unge under uddannelse 4900% 2400% Børnefamilier 2900% Koncerter /biografer 6800% 5900% 8600% 8400% Sports/ stadionbegiven-heder 4300% 4700% 4900% 500% Børnekulturelle arrange-menter 1400% 200% 1800% 5100% som har et højt forbrug. Alle fire segmenter har et nogenlunde ens forbrug af sportsbegivenheder, mens det ikke overraskende er børnefamilierne som i høj grad bruger de børnekulturelle arrangementer. 49 Figuren viser andele, der bruger et kulturtilbud 1 gang halvårligt eller oftere. Ved ikke-svar indgår ikke.

50 Børnefamilier kender flest tilbud - pensionister bruger flest Hvis man ser på det gennemsnitlige kendskab til kommunens kulturtilbud og det gennemsnitlige antal tilbud, 701,0 som borgerne har brugt inden for det seneste år, er der væsentlige forskelle på segmenterne. Listen bestod af ,0 kulturtilbud i Ikast-Brande og der var således muligt at vælge max 23 på begge spørgsmål og mindst 0. Figuren til højre viser det gennemsnitlige antal tilbud på tværs af segmenter. Børnefamilierne er det segment, som kender flest af tilbuddene. De kender i gennemsnit 7 tilbud hver ud af de Hvor mange tilbud man har brugt inden for det seneste år (gennemsnit) 23. De er dog ikke det segment, som har brugt flest af dem inden for det seneste år. Pensionisterne har det laveste kendskab til antal tilbud, 5,7, men samtidig det højeste antal gennemsnitligt brugte tilbud, 2,8. 50 Pensionister 277,0 Børnefamilier 264,0 Erhversaktive uden børn 228,0 Unge under uddannelse 204,0

51 De unge har hørt om musikskolen, mens børnefamilierne har hørt om biblioteket Hvis man fokuserer på fem af kommunens centrale kulturtilbud kan man yderligere se forskelle i segmenternes Andel, der har kendskab til tilbud Ikast-Brande Bibliotek 6800% 600% 7500% 9300% Ikast-Brande Musikskole 3800% 2500% 6600% 5100% RemisenBrande 6200% 5100% 3700% 6300% Bakkehuset 500% 500% 5100% 4800% International Street Art Festival 5100% 5300% 5100% 6400% kendskab til tilbud. Generelt kender store andele af borgerne biblioteket, men især børnefamilierne skiller sig ud her, ved at have en meget høj andel med kendskab til tilbuddet på 93%. Færre har generelt hørt om musikskolen, men de unge under uddannelse har her en større andel på 66%, som har hørt om tilbuddet. Til gengæld har en lavere andel af de unge på 37% hørt om RemisenBrande. Bakkehuset og International Street Art Festival i Brande har godt og vel halvdelen af borgerne inden for alle segmenterne hørt om, med undtagelse af børnefamilierne, hvor en særlig høj andel på 64% har kendskab til den Internationale Street Art Festival. 51 Erhversaktive uden børn Pensionister Unge under uddannelse Børnefamilier

52 Børnefamilierne og de unge bruger især biblioteket Hvis man ser på, hvor mange på tværs af segmenterne, som har benyttet de fem udvalgte tilbud, er der ligeledes Andel der har brugt tilbuddet inden for det seneste år Ikast-Brande Bibliotek 3500% 400% 5100% 5100% Ikast-Brande Musikskole 2 400% 7 700% % 0 % 2400% 2900% 700% 2400% forskelle at se. Børnefamilierne og de unge under uddannelse har i højere grad end de øvrige segmenter benyttet biblioteket og International Street Art Festival. RemisenBrande RemisenBrande er især benyttet af segmenterne pensionister, erhvervsaktive uden børn og børnefamilier, mens unge under uddannelse i meget lav grad har benyttet Bakkehuset 2200% 1200% 2600% 1600% International Street Art Festival 2800% 3100% 3900% 3800% dette tilbud. Bakkehuset er især blevet benyttet af segmenterne unge under uddannelse og erhvervsaktive uden børn, mens børnefamilierne og pensionister i mindre grad har benyttet dette tilbud. 52 Erhversaktive uden børn Pensionister Unge under uddannelse Børnefamilier

53 Stor interesse for sport og familieliv Som en del af undersøgelsen, er borgerne blevet spurgt til deres fritidsinteresser. Figuren til højre viser de tre mest populære fritidsinteresser for hvert segment. Interesser på tværs af segmenter (Top 3) Erhversaktive uden børn [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] Blandt erhvervsaktive interesserer en stor andel på 39% sig for sport, mens 30% interesserer sig for familieliv og 29% for rejser. [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] Pensionister [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] Pensionisterne interesserer sig især for sport, musik og rejser i [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] nogenlunde lige høj grad. Næsten hver anden af de unge under uddannelse, 48%, interesserer sig for sport, mens store andele af segmentet Unge under uddannelse familieliv, mens de sekundært interesserer sig for sport og på et lidt lavere niveau musik. 53 [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] også interesserer sig for TV og film og rejser. 63% af borgerne i segmentet børnefamilier interesserer sig for [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] Børnefamilier [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI] [CELLEOMRÅDE], [VÆRDI]

54 Alle segmenterne er tilfredse med kulturtilbuddet Segmenterne har til dels en forskellig vurdering af kulturtilbuddet i Ikast-Brande Kommune. Der er ikke markant forskel på segmenternes vurdering af De tilbud, som kommunen tilbyder er alt i alt tilfredsstillende 8100% 8300% 800% Kulturtilbud i kommunen har værdi for vores lokalsamfund 9300% I kommunen er der kulturtilbud til alle slags borgere 7200% 7900% 7100% 8100% kulturtilbuddet i kommunen alt i alt. Her er segmenterne tydeligt enige, således at 80-83% er enige i høj eller nogen grad. 900% 8600% 9600% På spørgsmålet om, hvorvidt kulturtilbuddet har værdi for lokalsamfundet er børnefamilierne dog markant mere positive end de øvrige, og de unge under uddannelse er mindre enige. På spørgsmålet om, hvorvidt kulturtilbuddet i kommunen henvender sig til alle slags borgere, er pensionisterne og børnefamilierne markant mere enige, mens de unge under 7900% Kulturtilbuddene i kommunen er der hvor borgerne er 7800% 8200% 800% 8200% uddannelse og de erhvervsaktive uden børn i langt mindre grad oplever dette. 54 Erhversaktive uden børn Pensionister Andele der i høj grad eller nogen grad er enige i udsagnet

55 Hvad kan få segmenterne til at bruge tilbuddet mere? Figuren nedenfor viser, hvilke faktorer, der kunne få borgerne til at bruge kulturtilbuddet mere, på tværs af segmenter. Figuren uddybes og kommenteres på næste side. Hvis du skulle bruge kulturtilbuddet endnu mere, hvad skulle der så til? 3300% 2300% 5100% 4600% 3100% 100% 2900% 4200% Jeg skal høre noget mere om, hvad der sker og hvornår Jeg skal have mere ledig tid 1700% 900%300% 1700% Tilbuddene skal have Det skal være billigere andet indhold Erhversaktive uden børn % 1500% 2900% 1700% Pensionister 100% 500% 1100% 800% 600%100% 1100% 900% 1500% 1900% 800%600% Kvaliteten af tilbuddene skal være højere Det skal ligge tættere på min bopæl Jeg kommer ikke til at bruge kulturtilbuddet mere Unge under uddannelse Børnefamilier

56 De unge ønsker sig flere tilbud målrettet særligt til dem Inden for alle segmenterne svarer store andele, at de skal høre Det sidste segment, de unge under uddannelse, skiller sig ud noget om hvad og hvornår, der sker noget. Dette afspejler det ved at store andele på henholdsvis 30% og 29% svarer, at generelle fund i rapporten, at kendskab og brug hænger nøje tilbuddet skal have et andet indhold og være billigere, hvis de skal sammen. bruge det yderligere. Dette er således noget som kommunen i høj Derudover svarer en stor andel af både de erhvervsaktive uden børn og børnefamilierne, at de skal have mere ledig tid, hvis de skal brug kommunens kulturtilbud yderligere. Henholdsvis 31% og 42% de disse segmenter svarer dette. grad kan være opmærksomme på i deres tilrettelæggelse af kulturtilbuddet til unge. Spørgeskemaet gav de unge borgere mulighed for kort at beskrive, hvilken type kulturtilbud, de savner. Hvis man ser på disse besvarelser, er det især tilbud som er målrettet særligt til dem som unge mennesker, der går igen - bl.a. En forholdsvis stor andel af pensionisterne på 19% svarer, at de med indhold som musik og kunst. En ung kvinde skriver for ikke kommer til at bruge kulturtilbuddet mere. eksempel at hun godt kunne tænke sig: Mere for "unge" som ikke er teenagere. Gerne moderne kunst. Mange tilbud i Ikast-Brande kommune virker på mig som om de enten er til "børn og unge" eller +50. Vi er sidst i 20'erne og går f.eks. meget på Heart i Herning. 56

57 Kontakt Rapporten er udarbejdet af Moos-Bjerre A/S Telefon: Vartov, Farvergade 27A, 1463 København K 2018 Henvendelser angående rapporten kan rettes til: Michael Moos-Bjerre Telefon: michael@moos-bjerre.dk 57