1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for

Transkript

1

2 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Historisk udvikling og opnåede resultater Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start % Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét 13 10,5 15 8,5 8 Hovedforløb under ét 15 12,5* *Fremgår ikke selvstændigt af handlingsplan 2010, men er udregnet ud fra forventet tilgang til og måltal for frafald for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse. Forventningerne og realiserede tal for de enkelte uddannelser på hovedforløbet ses nedenfor Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start % Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat Sosu - grundforløb 13 10,5 15 8,5* 8 Sosu - hjælper Sosu - assistent Pau *Måltallet for grundforløbet er inklusive effekten af ekstra 2-årigt indsatsområde på baggrund af medfinansiering: Udvikling af lærings- og undervisningsmiljø med karakter af produktionsfællesskab gengivet som indsatsområde 4 i handlingsplanen for i år (indsatsområde 6 i handlingsplanen fra 2010). Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Undervisningsministeriet* % 2010 måltal og resultater 2011 måltal Grundforløb under ét 10,5 (Resultat 15) 8,5 (bidrag fra indsatområdet 2 %) * Inkl. effekten af indsatsaftale fra

3 Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start % Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet Grundforløb under ét Frivillig Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Det ekstra indsatsområde er følgende Indsatsområde 5: Analyse af frafaldsårsager på social- og sundhedshjælper- og social- g sundhedsassistentuddannelsen med henblik på at indhente viden, som skolen kan bruge til at fastholde elever Der er tale om et toårigt indsatsområde, gældende handlingsplan 2011 og Af analysen af frafaldsmønstre fremgår, at der på social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen ikke er det store frafald de første par måneder, mens der sker stor stigning efter 3 måneder, en stigning, der fortsætter efter 6 måneder. Dette indikerer, at der kan være grund til særlig fokus på frafald i denne periode og på årsager til frafaldet. Da det er i denne periode, eleverne overgår fra skole til praktik, kunne et nemt bud være, at der er tale om overgangsproblemstilling i forbindelse med vekseluddannelse, et andet bud kunne være, at praksischokket får eleverne til at falde fra. Men reelt bliver der tale om gisninger og skolen ønsker med indsatsområdet at indhente viden og anbefalinger til handling. Skolen ønsker med dette indsatsområde at kortlægge: Hvornår falder eleverne fra? Gennem kvantitativ systematisk registrering af frafald fra 3 6 måneder, undersøges fordelingen af frafald på skoleperioden og praktik Hvorfor falder eleverne fra? Identifikation af væsentlige årsager til elevernes frafald. o Kvantitativ undersøgelse systematisk registrering af årsager til frafald fra 3 6 måneder årsagerne afgives af kontaktlærere/mentorer/praktiksted. Til grund for registrering ligger identifikation af kategorier for grunde til frafald ud fra antagelser om frafaldsårsager: Sociale og familiemæssige forhold Uddannelsesbaggrund i form af læse- og skrivefærdigheder - mange kommer til skolen med dårlige erfaringer fra skoleforløb Sproglige problemer betydningen af at være tosproglig Motivation i forhold til den aktuelle uddannelse Personlige årsager 3

4 Elever med særlige udfordringer Elevernes opfattelse af læringsmiljøet Det sociale miljø på skolen Elevernes sociale integration M.v. Disse kvantitative data skal supplere og understøtte den kvalitative del af undersøgelsen, som beskrives nedenfor. o Kvalitativ undersøgelse gennem interview med elever, kontaktlærer og praktik om årsager til frafaldet, er målet følgende Kvalificering og uddybning af de på forhånd antagne kategorier for frafaldsårsager Viden om andre kategorier end de på forhånd antagne frafaldsårsager Forståelse af samspil mellem forskellige frafaldsårsager Elevernes og andre aktørers bud på, hvad/om der kunne være gjort for at fastholde eleven i uddannelse Hvordan? o På baggrund af konklusioner håber skolen med projektet at få øget viden om frafald og anbefalinger til tilrettelæggelse af den gode uddannelse for eleven. Undersøgelsen følger frafaldet mellem 3 og 6 måneder på 4 optag på social- og sundhedshjælperuddannelsen, 4 på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Der føres statistik på alle frafaldne i perioden med angivelse af årsager til frafaldet. Der foretages derudover interview med et antal frafaldne elever på hvert optag, ligesom det kan være aktuelt at tale med kontaktlærer/mentor og praktikvejleder/praktiksted. Design af projektet vil ske i samarbejde med Professionshøjskolen VIA. Budget Aktivitet Omkostninger Egenfinansiering Ansøgt beløb Design af projekt projektstyring Litteratursøgning, erfaringsopsamling, udformning af kategorier, interviewguide Dataindhentning kvantitativ Interview Med elever og evt kontaktlærer/vejleder Databearbejdning Rapport I alt Effekten af det ekstra indsatsområde forventes at være ekstra nedbringelse af frafaldet på henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen med 1 % i forhold til måltallet for 2011 og 1 % på måltallet for

5 1.2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan 2010 Tabel 3. SOSU Opnåede resultater i (Fremtidige mål fremgår af tabel 1.) Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start % Historisk udvikling Mål og resultat måltal 2010 resultat Sosu - grundforløb 13 10,5 15 Sosu hjælper Sosu - assistent Pau Grundforløbet for Sundhed, omsorg og pædagogik Målet var at nedbringe frafaldsprocenten fra 13 % til 10,5. Der er i stedet sket en stigning til 15 %, så målet er ikke nået. Skolen har forsat sit arbejde fra foregående år med at målrette grundforløbspakkerne, mentorordning, specialpædagogisk bistand og også med en anden indretning af skoledagen, hvor eleverne begynder dagen med motion og sund morgenmad m.v. Når der kan konstateres en stigning i frafaldet kan det hænge sammen med, at der på grundforløbet har været øget fokus på hurtig indgriben ved fravær og problemer. Det har for nogle elever resulteret i, at de hurtigere end tidligere får et alternativt uddannelsestilbud, hvis det vurderes, at en elev ikke er uddannelsesparat til grundforløb/hovedforløb. Der har været tale om overgang til andet uddannelsestilbud, eksempelvis produktionsskole i en periode, tilbud, der stadig har uddannelsesperspektiv, men hvor eleven ikke figurerer i erhvervsuddannelserne. For en del af disse elever er perspektivet, at de senere vender tilbage til grundforløbet/et hovedforløb. Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Måltallet var at nedbringe afbuddene fra 17 % i 2009 til 15 %, et mål, der er nået Årsager til nedgang i afbrudte elever: I foråret 2009 iværksatte skolen en anderledes pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse af undervisning for frafaldstruede elever i form af stofreduktion, individuelt tilrettelagt undervisning/lektiehjælp og høj grad af koordinering af lærernes undervisning. Det er skolens opfattelse, at indsatsen på dette område har slået igennem i tallene for afbrudte elever i indeværende handlingsplanperiode. Generelt har skolens intensivering og målretning af arbejdet med specialpædagogisk bistand og andre støttefunktioner haft stor betydning. Fokus på læringsmiljøet på det enkelte hold via AKT-funktion, kontaktlærer samt kompetenceudvikling af underviserne i bl.a. Cooperative Learning har også haft selvstændig betydning. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Måltallet var at nedbringe frafaldet fra 14 % i 2009 til 12 i Frafaldsprocenten blev 14 % i 2010, så måltallet er ikke nået. 5

6 Årsager: På trods af, at skolen har forsøgt at målrette speciel støtte, at AKT-funktionen har haft tid til at slå igennem og at der har været fokus på læringsmiljøet og kompetenceudvikling af underviserne i bl.a. Cooperative Learning har det altså ikke været tilstrækkeligt til at slå igennem i faldende frafald. Den pædagogiske assistentuddannelse: Måltallet var at nedbringe frafaldet fra 4 i 2009 til 3 % i 2010 og med et resultatet i 2009 på 6 % er måltallet ikke nået. Skolen har videreudviklet mentorfunktionen også i forhold til pædagogiske assistentuddannelse, der gribes hurtigt ind ved fravær, der sker en koordineret indsats mellem specialpædagogisk bistand og mentorer samt intensiveret indsats i forhold til støtte med læsning og skrivning. Derudover har man videreudviklet skoleintern brobygning mellem grundforløbet og pædagogisk assistentuddannelse. Som det ses har indsatsen ikke slået igennem i form af nedgang i frafaldet, men skolen fortsætter indsatsen på området. Indsatsområde 1: Øget personlig og social vejledning og rådgivning af den enkelte elev Grundforløbet: Målet om effekt på 0,5 % af indsatsområdet er ikke nået. Hurtig og konstant kontakt ved fravær og problemer og synliggørelse af støttefunktioner for eleverne: Der er udviklet faste procedurer og regler for håndtering af fravær og hurtigere indgriben i form bekymringssamtale ved 5 % fravær og konsekvenser ved yderligere fravær i form af eksempelvis forlængelse af grundforløb og eventuel overgang til andre uddannelsestilbud, hvis det ikke vurderes, at eleven er uddannelsesparat i forhold til grundforløbet. Den nye fraværsprocedure og de faste regler er et godt arbejdsredskab for kontaktlærere og mentorer. Eleverne oplever, at der er synlighed, retfærdighed og konsekvens i forbindelse med fravær og bliver medspiller i forhold til egen fraværsproblematik. I forhold til støttefunktioner for den enkelte elev sker der som udgangspunkt screening af eleven i forhold til it-rygsæk og studiestøtte inden eleven begynder på grundforløbet, hvilket giver ro for eleven og er et godt redskab for underviserne til at identificere problemer. Da der er en vis leveringstid på it-rygsækken fra SU-styrelsen og der først sent kan søges, har skolen valgt at bygge bro gennem at udlåne bærbar pc til alle grundforløbselever, så eleverne hurtigst muligt kan bruge redskaberne i specialpædagogisk bistand. Forældrekontakt: Skolen inviterer forældre under 18 år med til fraværssamtaler og andre samtaler. Der udsendes nyhedsbreve til forældrene og der er netop udviklet velkomstfolder til elever og forældre med beskrivelse af alle aspekter af grundforløbet, inklusive forventninger og tilbud til eleverne. Mentor- og kontaktlærerfunktionen: Såvel mentor som kontaktlærer har intensiv kontakt med elever, der er frafaldstruede og reagerer hurtigt ved tegn på problemer. Mentorerne er i tæt kontakt med UU-systemet og melder således tilbage til UU allerede ved 5 % fravær for eleven, ligesom UU selvfølgelig inddrages, når fravær får uddannelsesmæssige konsekvenser for eleven. Der gøres ofte brug af muligheden for via skolens uddannelsesvejledere at henvise til psykologordning. Effekten af indsatserne vurderes at være god i forhold til at fastholde elever, men som tidligere nævnt har den konsekvente håndtering af og opfølgning på fravær og andre problemer for nogle elevers vedkommende resulteret i, at eleverne overgår til andre uddannelsestilbud, eksempelvis produktionsskole, hvis det vurderes, at eleven ikke er uddannelsesparat til grundforløb/hovedforløb. Der er her tale om tilbud med uddannelsesperspektiv, men eleven figurerer som afbrudt i erhvervsuddannelserne. Denne tendens kan være med til at forklare, at nedbringelsen af frafaldsprocenten med 0,5 % ikke er nået. Social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen: 6

7 Målet om fald i frafaldet på 0,75 % på social- og sundhedshjælperuddannelsen er nået, mens målet om 1 % fald i frafaldet på social- og sundhedsassistentuddannelsen ikke er nået. AKT-funktion/mentor og andre støttefunktioner: AKT-funktionen på social- og sundhedsuddannelsen har i løbet af 2010 bevæget sig hen imod at fungere som mentorfunktion, en udvikling der vil fortsætte i 2011, med henblik på at skabe et mere proaktivt tilbud til eleverne. AKT-funktionen har støttet underviserne og eleverne i situationer med konflikter i læringsrummet, og har også kompetenceudviklet underviserne i forhold til at undgå konflikter. Det er skolens opfattelse, at AKT-funtionen/mentorfunktionen ud over hjælp til enkeltelever også bidrager til at sikre højere gennemførelse i uddannelsen og medvirker til at skabe nogle mere rolige og harmoniske læringsmiljøer. De øvrige støttefunktioner i form af elevkoordinator og praktikkoordinator trækker på samme hammel. For praktikkoordinatorens vedkommende vurderes det, at arbejdet på samarbejde mellem praktik og skole også har betydning for frafaldets størrelse. Læsecafé, læsevejledning, specialpædagogisk bistand: Der er sket en stabilisering og udvidelse af disse funktioner. Skolen har etableret lektiecafé 2 eftermiddage om ugen (samt yderligere 2 eftermiddage for specielle grupper). Social- og sundhedshjælpereleverne benytter sig også af dette tilbud. Skolen har uddannet flere læsevejledere og er i færd med at udforme handlingsplan for læsevejledning. I 2011 påbegyndes projekt, hvor læsevejledningen implementeres i det enkelte team, således at læsevejlederne bliver vejleder/konsulent for underviserne/teamet, herunder også indbefattet at kaste et kritisk blik på den litteratur, der benyttes i undervisningen. Der sker en tidlige identifikation af behov for specialpædagogisk bistand, således at it-rygsæk og andre tiltag foreligger tidligt i elevens uddannelsesforløb. Det vurderes, at dette har stor betydning for at sikre arbejdet med det faglige stof. En speciel del af lektiecafé har specielt fokus på de sproglige problemer for uddannelsens tosproglige elever og også dette vurderes at have stor værdi i forhold til fastholdelse. Kontakt ved fravær og andre problemer: Der gribes hurtigere ind ved elevfravær med fremadrettet perspektiv på elevens uddannelse. Den hurtigere indsats har vist effekt, men det er også vurderingen, at det kan systematiseres og forbedres og at udviklingen af en egentlig mentorfunktion sammen med de øvrige støttefunktioner kan bidrage hertil. Kontakt mellem kontaktlærer og faglærer og systematisk arbejde i lærerteamene i forhold til elever med problemer: Der arbejdes hårdt i teamene med at identificere løsningsmuligheder i forhold til klassedynamik og læringsmiljø samt i forhold til den enkelte elev. Introduktionen af skemalagte lektioner Klassen i fokus er med til at sikre det gode læringsmiljø i klassen og til at inddrage teamet i tilfælde af problemer, også i form af individuelle tiltag i forhold til eleverne. Indsatsområde 2: Elev- og undervisningsdifferentiering Grundforløbet: For grundforløbet var måltallet nedgang i frafaldet på 0,37 %, et mål der ikke er nået. Videreudvikling af grundforløbspakkerne: Forudsætningerne for at indgå i skolens forskellige grundforløbspakker er kategoriseret mere præcist end tidligere ud fra elevernes faglige baggrund/karakterer m.v. Det har tydeliggjort vilkårene og tilbuddene for såvel elever som undervisere. Der er fra efteråret 2010 udviklet ny grundforløbspakke for elever over 20 år, som har behov for faglig opdatering og introduktion til faget inden hovedforløbet - beskrives nærmere under indsatsområde 2 i handlingsplanen for Indtil videre fungerer pakken efter hensigten. 7

8 Overgang/brobygning til hovedforløbene. Der er arbejdet videre hermed. Nyt tiltag er, at de afgivende kontaktlærere på grundforløbet mødes med de kommende kontaktlærere på såvel social- og sundhedshjælperuddannelsen som pædagogisk assistentuddannelse. Det er fortsat et fokusområde, som skal systematiseres yderligere. Der er udviklet intern brobygning mellem grundforløbet og pædagogisk assistentuddannelse i forhold til introduktion, gensidigt kendskab til uddannelser, optagelse og overlevering af elever. For Social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende se nedenfor. Lektiecafe, studiestøtte, specialpædagogisk bistand: Der er i efteråret 2010 oprettet lektiecafé, som efterhånden udvides til 2 eftermiddage om ugen for alle, hvortil kommer lektiecafé også for specielle grupper. De bliver flittigt brugt. Der er knyttet studiestøttelærere til grundforløbseleverne, og læreren følger eleven videre på hovedforløbet, hvis bevilling fortsættes. I nogle tilfælde følger studiestøttelæreren sine elever direkte i holdundervisningen for at kunne give hjælp i den aktuelle situation, frem for at eleven tages ud fra den normale undervisning. Social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen: For social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende er målet om nedgang i frafald på 0,75 % nået, mens målet om nedgang på 0,75 % på social- og sundhedsassistentuddannelsen ikke er nået. Brobygning mellem grundforløb og hovedforløb: I slutningen af 2010 er arbejdet systematiseret i en model, hvor lærerne på grundforløbet mødes med underviserne på social- og sundhedshjælperuddannelsen, når holddannelsen er sket på hovedforløbet. Der sker overlevering både i forhold til enkeltelever og videndeling om arbejdet de to forløb imellem på den ene side forståelse for og viden om arbejdet i grundforløbet på den anden side forståelse for og viden om, hvad der kræves på hovedforløbet. Målet er dels at man på grundforløbet kan få øget viden om, hvad det indebærer at være uddannelsesparat til hovedforløbet, dels at man på hovedforløbet kan tage hensyn til de forudsætninger, grundforløbseleverne har. Den nye model har ikke haft virkning på frafaldet i handlingsplan 2010, men der arbejdes videre med brobygning i Identificering af elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der har behov for en anden og mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen: Afrapporteres i forbindelse med indsatsområde 4. Specialpædagogisk bistand, oprettelse af lektiecafé, fremrykning af specialpædagogisk bistand: Der er sket en opnormering af specialpædagogisk bistand. Der er kommet en øget grad af systematik i samarbejdet mellem uddannelsesvejlederne, kontaktlærerne og specialpædagogisk bistand. Der er øget fokus på området hos uddannelsesvejlederne under optagelse af elever. Der sker en yderligere konkretisering af behov for hjælp via specialpædagogisk bistand inden for de første 14 dage af uddannelsen. Der er ligeledes større bevidsthed hos underviseren/kontaktlæreren omkring problematikken, således at det er blevet del af kulturen hos såvel undervisere som elever at man taler om og gør noget ved problemerne. Som omtalt under grundforløbet er der oprettet lektiecafé og der er en speciel lektiecafé for tosprogede elever, ud over at der søges midler hjem til støttelærertimer. Det er skolens vurdering, at såvel specialpædagogisk bistand som andre relaterede støttefunktioner har medvirket til nedgangen i frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Individuel tilrettelæggelse af undervisningen for social- og sundhedsassistenter på baggrund bl.a. i stigning i frafald blandt indvandrere: I handlingsplanen for 2010 fremgik det, at afdelingen, på baggrund af stort frafald blandt indvandrere, vil vurdere, om der er behov for mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen for noglet elever. Afdelingen har set mere konkret på årsagerne til frafald blandt eleverne, herunder specielt blandt indvandrere. Man har vurderet, at årsagerne til afbrud blandt elever af indvandrerherkomst har været meget forskelligartede, og det vurderes ikke, at en mere individualiseret tilrettelæggelse af un- 8

9 dervisningen ville have kunnet forhindre frafaldet. Som det fremgår af analysen af udviklingen i frafald i afsnit 2.4 er der i 2009/10 ikke det samme store frafald for elever af indvandrerherkomst. Der er derimod et stort frafald af elever, som er efterkommere af indvandrere, men som det fremgår er antallet af efterkommere af indvandrere så lille (7), at et enkelt frafald slår stærkt igennem i frafaldsprocenten. Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling af lærerne - personlig vejledning, rådgivning og konflikthåndtering samt videreudvikling af it-kundskaber Måltallet på nedgang i frafald på 0,27 % er nået på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Måltallet om nedgang på 0,27 % på den pædagogiske grunduddannelse, 0,25 på grundforløbet og 0,27 % på social- og sundhedsassistentuddannelsen er ikke er nået. Systematiseret supervision: Grundforløbsteamene har systematiseret supervision hver anden måned, nogle ekstern andre kollegial supervision. Det giver tid og rum til refleksion og sparring og har haft som effekt, at underviserne er mindre præget af de problemer, der ligger hos mange af grundforløbets elever, fordi der er prioriteret rum til refleksion. For social- og sundhedsuddannelsens vedkommende har AKT-funktionen fungeret i de tilfælde, hvor der har været behov. På pædagogisk assistentuddannelse har underviserne modtaget supervision, bl.a. i forhold til problemløsning, ligesom der er sket efteruddannelse i forhold til at være kontaktlærer. Det har givet redskaber, større tro på egne evner og mod til konfliktløsning. Efteruddannelse i forhold til konflikthåndtering: Fra alle uddannelser har der været undervisere på diplommoduler i konflikthåndtering og vejledning, ligesom en stor del af skolens undervisere har været eller skal af sted på kursus i Cooperative Learning. Det har givet mange redskaber i forhold til højnet kvaliteten i arbejdet med læringsmiljøet i klasserne, har givet et fælles afsæt for underviserne og øget mulighederne for at differentiere i undervisningen. Videreudvikling af it-kompetencer for underviserne: Skolen har afsat timer til udvikling af den enkelte undervisers it-kompetencer i forhold til interaktive uddannelsesprogrammer, interaktive tavler og andet. Der har, efter generel opstart i teamene, i høj grad været tale om individuelt planlagte forløb for den enkelte underviser eller forløb i mindre grupper, afholdt og aftalt med skolens pædagogiske it-koordinator. En stor del af skolen undervisere har været igennem et forløb. Skolen vurderer, at der er tale om en god investering af tid og ser det som en opfølgning på it-kørekort. Det fortsætter i Effekten har bl.a. været at skabe interesse hos eleverne gennem relevante og aktiverende undervisningsformer. Indsatsområde 4: Design af forlængede forløb for tosprogede elever. Målet var at indsatsområdet skulle nedbringe frafaldsprocenten i målperioden for social- og sundhedshjælperuddannelsen med 0,25 %, hvilket er opnået. Målgruppen har delvist ændret sig undervejs, idet målgruppen ikke blot har været tosprogede elever. Som det fremgår af handlingsplanen for 2010 har skolen siden 2009 iværksat opsamlingshold for elever, der har behov for en anden og mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen og som herigennem får et længere uddannelsesforløb. Det sker i form af stofreduktion ved hjælp af eksemplariske princip, der indlægges tid til individuel lektielæsning om eftermiddagen, brug af interaktive tavler, så eleverne ikke skal koncentrere sig om at notere ned, ligesom der sker en høj koordinering af lærernes undervisning. Der er stadig speciel fokus på det sproglige, men da man i afdelingen har fundet, at også elever af 9

10 dansk herkomst kan have behov for andre undervisningsformer og anden inddeling af dagen, har forløbet haft et bredere sigte end tosproglige elever. Målgruppen indeholder fortsat mange tosprogede elever, og der har stadig været specielt fokus på det sproglige, men overskriften om de tosprogede har ændret sig undervejs. De hidtidige forløb er under evaluering, men formodentlig bliver principperne i forløbet inkluderet i en heldagsskole for disse elever, hvor der en del af tiden foregår egentlig fagundervisning, med en lektiecafé blot for dette hold. Skolen vil arbejde på at holdet kan dannes allerede ved studiestart gennem at uddannelsesvejlederne allerede ved optagelse kan identificere tegn hos ansøgere på, at de har behov for mere individuel tilrettelæggelse. Generelt vurderer skolen at indsatsen har haft en effekt på frafaldet for denne gruppe og ser det som en del af, at elevdifferentiering/undervisningsdifferentiering kan have positive effekter på fastholdelse. Indsatsområde 5: Undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, afprøvet i første omgang via naturfag. Målet for indsatsområdet var nedbringelse af frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 0,22 % i 2010, et mål som er opnået. Der er her tale om et toårigt indsatsområde på baggrund af medfinansiering: Baggrunden for indsatsområdet var nødvendigheden af undervisningsdifferentiering og af at støtte op om elever, der har behov for støtte til læsning og skrivning. Det fokuserer på undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, i første omgang afprøvet på naturfag, fordi underviserne oplevede modstand hos eleverne mod naturfagets sprog og metoder. Indsatsen foregik i første omgang på 1 hold og er siden udvidet til andre, både på social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Målet har været, at der udelukkende arbejdes med elektroniske undervisningsmidler i form af 1) Interaktivt web-baseret undervisningsprogram (Korridoren), som giver mulighed for høj grad af undervisningsdifferentiering og imødekommer behov for forskellige læringsstile i form af auditive og visuelle elementer. Det åbner videre op for at arbejde med stoffet på forskellige niveauer, hvilket giver en progression i stoffet for den enkelte. 2) Brug af smartboards, som giver sammenhæng i undervisningen, fleksibilitet for eleven og dynamik i stofvalg samt en stor grad af mulighed for fortløbende processuel evaluering for såvel elever som undervisere. De imødekommer ligeledes behov fra læsesvage elever, ordblinde og tosprogedes behov med større engagement og dialog til følge. 3) Adgangen til bærbare pc er for eleverne har givet øget mulighed for at arbejde interaktivt med undervisningsdifferentiering og forbedrede it-kundskaber hos eleverne. Ved udgangspunktet på social- og sundhedshjælperuddannelsen i 2009 blev Korridoren anvendt som det eneste bogsystem, suppleret med undervisernes eget undervisningsmateriale. Der blev eksperimenteret med Korridoren, som underviserne fandt meget anvendelig for elever, der har problemer med det faglige stof. Disse elever havde stor glæde af muligheden for at få tekst læst højt det vurderes, at de indbyggede illustrationer er illustrative og eleverne kan få stoffet præsenteret i den kontekst, der passer dem. Derudover er der mulighed for at løse opgaver og få hurtigt svar, hvilket også kan være en motivationsfaktor for eleven. På social- og sundhedsassistentuddannelsen havde man fortsat bøger, men Korridoren har været brugt som supplement, hvor elever, der har behov, i eget tempo kan tilegne sig stoffet via Korridoren. 10

11 Det er nu besluttet ikke udelukkende at bruge Korridoren som eneste bog, men at bruge det som supplement for de elever, som på grund af sproglige problemer, ordblindhed m.v. har glæde af at kunne få læst stoffet op og af muligheden for at kunne fordybe sig på forskellige niveauer i eget tempo m.v. Årsagen er, at systemet kan virke teknisk tungt direkte i undervisningssituationen, mens det er et godt supplement for de elever, der har behovet. Eleverne præsenteres for Korridoren og lærer at bruge det, skolen har et antal nøgler til at komme på systemet og den enkelte elev kan så benytte sig af tilbuddet. Der vil således stadig blive brugt kompendier og andet skriftligt materiale. Brugen af interaktive tavler og webbaserede muligheder indebærer, sammen adgangen til at bruge Korridoren, langt bedre muligheder for undervisningsdifferentiering. Naturfag var de første lokaler på skolen, der, som del af projektet, fik opstillet interaktive tavler med de fordele, der er beskrevet ovenfor. I de mellemliggende to år er interaktive tavler bredt ud på hele skolen og er for både undervisere og elever blevet del af de daglige pædagogiske og didaktiske redskaber, ligesom adgangen til bærbare pc er er forbedret. Det betyder, at brugen af it i undervisningen er blevet så integreret i mange fag/undervisning på skolen, så metoderne i projektet ikke længere adskiller sig så meget fra anden undervisning. Vigtigt for mange elever er her muligheden af at få læst teksten fra bøger op. Det indebærer også, at målgruppen kan nås som en del af almindelig undervisningsdifferentiering, hvor interaktive tavler og webbaseret undervisningsmateriale har en stigende rolle. Alt i alt er vurderingen af de brugte redskaber, at de medvirker til at fastholdes i eleverne i undervisningen. Indsatsområde 6: Udvikling af lærings- og undervisningsmiljø med karakter af fagligt produktionsfællesskab Der er her tale om et toårigt indsatsområde, med finansiering, som skal endelig afrapporteres i (For beskrivelsen af indsatsområdet se indsatsområde 4 i Handlingsplan 2011). Indsatsområdet skulle i 2010 have nedbragt frafaldet på grundforløbet med 1 %, et mål, som ikke er nået. 3-4 undervisere fra afdelingen er i færd med at planlægge forløbet i samarbejde med skolens medieenhed. Man er i færd med at udforme medieordbog om svært forståelige begreber som eksempelvis indberetningspligt og relationer. Ordbogen får form af videofortællinger, billeder, vox-pop m.v. Der planlægges workshops for underviserne. 11

12 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2.1. Udvikling i tilgangen Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Tilgang: 2008/09 UNI-C data 2009/10 UNI-C data 2010/11 (eget skøn) 2011/12 (eget skøn) Sosu grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb Status pr. februar 2010 for elever, som har påbegyndt grundforløbet Antal elever i perioden august 2009-juni 2010 I gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen 97 I gang med pædagogisk assistentuddannelse 42 Påbegyndt hovedforløb på skolen, men afbrudt 11 Gennemført grundforløb ikke overgået til hovedforløb på skolen 41 Fortsat i gang med grundforløbet 20 Flyttet skole, orlov/syg 3 Afbrudte 76 Total 290 Tallene beror på skolens egen gennemgang af status for de enkelte hold på grundforløbet i , idet UNI-C s forløbsstatistik ikke giver oplysninger om fortsættelse på hovedforløb. Ud af 290 elever på holdene er 139 elever således i gang med et hovedforløb på skolen, mens 11 elever har været i gang med hovedforløb, men har afbrudt igen.. Af de 191, der har gennemført grundforløbet, er 150 eller 78,5 % gået videre til et hovedforløb. Der er lidt over 20 % af de elever, der gennemfører et grundforløb, som ikke umiddelbart fortsætter i et hovedforløb. Som det fremgår, er 20 elever fortsat i gang med enten deres oprindelige grundforløb eller et nyt grundforløb. 12

13 2.3. Elevsammensætning Fordeling på køn - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Kvinder 86,33 85,57 94,71 74,40 86,37 Mænd 13,67 14,43 5,29 25,60 13,63 Som det fremgår, er kvinderne i overtal på samtlige uddannelser. Størst andel af mænd er der på pædagogiske assistentuddannelse, lavest på social- og sundhedsassistentuddannelsen, mens såvel grundforløb som social- og sundhedshjælperuddannelsen har ca. 15 % mænd. Fordeling på alder - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total -17 år 56,83 10,37 0,88 18,40 9, år 23,38 12,60 10,13 31,20 14, år 2,16 26,22 29,07 35,20 28, ,63 50,81 59,91 15,20 47,99 For såvel hovedforløb totalt som social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen er den største andel af elever over 25 år, hvilket også indikerer, at mange elever har familie og børn. Der er for begge disse uddannelser også en stor gruppe årige. På pædagogisk assistentuddannelse er eleverne gennemsnitligt yngre, således udgør de 18-19årige og 20-24årige hver især %, mens andelen af -17årige er på næsten 20 %. 13

14 Fordeling etnicitet - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Dansk herkomst 57,91 65,04 84,14 87,20 73,46 Efterkommere 19,42 6,71 3,08 4,80 5,45 Indvandrere 22,66 28,25 12,78 8,00 21,09 På grundforløbet er ca. 40 % af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, på social- og sundhedshjælperuddannelsen er det ca. 35 %, mens andelen på de to øvrige uddannelser er mellem 13 og 16 %. Generelt er andelen af indvandrere større end andelen af efterkommere af indvandrere, dog ligger de på grundforløbet tæt på hinanden Frafaldsmønste Frafald uden omvalg Samlede tal - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Efter 1 måned 1,08 2,24 0,44 2,40 1,78 Efter 2 måneder 2,88 2,85 2,20 2,40 2,61 Efter 3 måneder 6,12 9,15 2,64 2,40 6,40 Efter 6 måneder 15,11 15,04 13,66 5,60 13,27 Efter 12 måneder 17,63 18,70 17,18 10,40 17,06 Generelt er der ikke noget stort frafald de første to måneder, mens frafaldet stiger kraftigt mellem 3 og 6 måneder efter uddannelsesstart. Det fremgår af oplysningerne i UNI-C s forløbsstatistik, at der ud over afbrudte uden omvalg efter 6 måneder kun er 3 elever, der på grundforløbet har afbrud med omvalg til andet erhvervsfagligt grundforløb, mens der efter 12 måneder er 12 elever, der er faldet fra skolens grundforløb, men har valgt et andet. For hovedforløbene har kun 4 elever afbrud med omvalg efter 6 måneder, mens 33 har afbrud med omvalg efter 12 måneder, ud af population på 844. Heraf er de 31 fra social- og sundhedshjælpeuddannelsen, hvor tallene for afbrudte uden omvalg er 74 efter 6 måneder og 92 efter 12 måneder, ud af population på

15 Frafald uden omvalg Fordelt på køn - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Mænd Mænd Mænd Mænd Kvinder Kvinder Kvinder Kvinder Kvinder Mænd Efter 1 måned 0,83 2,63 2,14 2,82 0,47 0,00 2,15 3,13 1,65 2,61 Efter 2 måneder 2,92 2,63 2,85 2,82 1,86 8,33 2,15 3,13 2,47 3,48 Efter 3 måneder 5,83 7,89 8,31 14,08 2,33 8,33 2,15 3,13 5,76 10,43 Efter 6 måneder 14,17 21,05 14,73 16,90 13,02 25,00 4,30 9,38 12,89 15,65 Efter 12 måneder 17,50 18,42 17,34 26,76 16,74 25,00 7,53 18,75 15,91 24,35 På grundforløbet er der en større frafaldsprocent for mændene end for kvinderne, dog bør det bemærkes, at det samlede antal mænd i opgørelsen for grundforløbet kun er på 38, hvorfor relativt små ændringer får stor effekt på den procentuelle fordeling. På social- og sundhedshjælperuddannelsen, som har den største population af mænd, nemlig 71, er frafaldsprocenten nogenlunde på linje efter 6 måneder, mens den er større for mænd efter 12 måneder i antal er 12 mænd faldet fra efter 6 måneder, 19 efter 12 måneder. På social- og sundhedsassistentuddannelsen har mændene en større frafaldsprocent, men ser man på de absolutte tal er 3 ud af 12 faldet fra efter 6 måneder, så på grund af populationens ringe størrelse vil et enkelt afbrud have stor betydning for frafaldsprocenten. Som det fremgår, er der ikke sket en stigning i frafaldet mellem 6 og 12 måneder. På pædagogisk assistentuddannelse er frafaldsprocenten dobbelt så stor for mænd efter 6 måneder og mere end dobbelt så stor efter 12 måneder. Ser man på de absolutte tal, er der efter 12 måneder faldet 6 mænd fra ud af 32, 7 kvinder ud af

16 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Grundforløb -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 0,63 1,54 0,00 2,04* Efter 2 måneder 1,90 6,15 0,00 2,04 Efter 3 måneder 4,43 12,31 0,00 4,08 Efter 6 måneder 13,29 27,69 0,00 6,12 Efter 12 måneder 12,03 30,77 0,00 20,41 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Hovedforløbene samlet -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 0,00 4,03 2,09 1,23 Efter 2 måneder 0,00 3,23 3,35 2,47 Efter 3 måneder 6,58 6,45 6,28 6,42 Efter 6 måneder 9,21 11,29 15,48 13,33 Efter 12 måneder 10,53 16,94 20,08 16,54 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Social- og sundhedshjælperuddannelsen -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 0,00 6,45 2,33 1,60 Efter 2 måneder 0,00 6,45 3,10 2,40 Efter 3 måneder 9,80 12,90 8,53 8,40 Efter 6 måneder 13,73 16,13 18,60 13,20 Efter 12 måneder 15,69 22,58 22,48 16,40 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Social- og sundhedsassistentuddannelsen -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 0,00 0,00 0,00 0,74 Efter 2 måneder 0,00 0,00 1,52 2,94 16

17 Efter 3 måneder 0,00 0,00 1,52 3,68 Efter 6 måneder 0,00 17,39 12,12 13,97 Efter 12 måneder 0,00 21,74 16,67 16,91 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Pædagogisk assistentuddannelse -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 0,00 2,56 4,55 0,00 Efter 2 måneder 0,00 0,00* 6,82 0,00 Efter 3 måneder 0,00 0,00 6,82 0,00 Efter 6 måneder 0,00 0,00 11,36 10,53 Efter 12 måneder 0,00 5,13 18,18 15,79 *Den ene elev, der var faldet fra efter 1 måned har valgt nyt grundforløb På grundforløbet er det største frafald blandt elever på år. For hovedforløbene samlet har elever mellem år igen i år den største frafaldsprocent. For social- og sundhedshjælperuddannelsen har gruppen mellem år det største frafald. Den laveste frafaldsprocent på social- og sundhedshjælperuddannelsen ligger blandt elever over 25 tæt fulgt af elever på -17 år. På social- og sundhedsassistentuddannelsen ligger det største frafald i gruppen mellem år, efterfulgt af de over 25årige. På den pædagogiske assistentuddannelse har de 18-19årige den laveste frafaldsprocent, mens de 20-24årige og de over 25årige ligger mellem 16 og 18 %. 17

18 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Grundforløbet Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 1,24 0,00 1,59 Efter 2 måneder 3,73 1,85 1,59 Efter 3 måneder 6,21 5,56 6,35 Efter 6 måneder 17,39 14,81 9,52 Efter 12 måneder 17,39 14,81 20,63 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Hovedforløb samlet Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 1,77 6,52 0,56 Efter 2 måneder 2,42 6,52 2,25 Efter 3 måneder 6,61 13,04 3,93 Efter 6 måneder 12,42 26,09 12,92 Efter 12 måneder 16,77 30,43 14,61 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Social- og sundhedshjælperuddannelsen Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 2,19 9,09 0,72 Efter 2 måneder 2,81 9,09 1,44 Efter 3 måneder 10,63 18,18 3,60 Efter 6 måneder 15,00 27,27 12,23 Efter 12 måneder 19,38 30,30 14,39 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 0,52 0,00 0,00 Efter 2 måneder 2,09 0,00 3,45 18

19 Efter 3 måneder 2,62 0,00 3,45 Efter 6 måneder 12,04 42,86 17,24 Efter 12 måneder 16,75 42,86 13,79 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Pædagogisk assistentuddannelse Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 2,75 0,00 0,00 Efter 2 måneder 1,83 0,00 10,00 Efter 3 måneder 1,83 0,00 10,00 Efter 6 måneder 5,50 0,00 10,00 Efter 12 måneder 9,17 16,67 20,00 For grundforløbet er frafaldsprocenten størst for elever af dansk herkomst efter 6 måneder, skarpt efterfulgt af elever, som er efterkommere af indvandrere, mens den efter 12 måneder er noget større for indvandrere. Det sidste hænger sammen med, at de grundforløbspakker, som varer mere end 20 uger typisk vil have flere indvandrere, som har sproglige og for nogles vedkommende faglige udfordringer, som skolen har sat ind på. For hovedforløbene samlet er frafaldet markant højere for efterkommere af indvandrere, mens der ikke er stor forskel på procenterne for elever af dansk herkomst og indvandrere. Der er således samlet tale om et blandet billede, som betyder, at fokus etnicitet i sig selv er mindre afgørende end at have fokus på enkeltområder, hvor man kan identificer udfordringer eksempelvis i forhold til læsning. På social- og sundhedshjælperuddannelsen, som har det største antal af såvel efterkommere af indvandrere som af indvandrere, har efterkommere af indvandrere en markant større frafaldsprocent. Størrelsesmæssigt er gruppen af indvandrere dog noget større end gruppen af efterkommere af indvandrere, nemlig henholdsvis 139 og 33, så små udsving i antal afbrudte vil slå stærkt igennem for den sidste gruppes vedkommende. Skolen har som beskrevet på social- og sundhedshjælperuddannelsen iværksat mange foranstaltninger, som i høj grad fungerer i forhold til de tosprogede elever. Den større lighed i frafaldsmønster mellem elever med dansk herkomst og indvandrere kan tages som udtryk for, at indsatsen har virket, og har også i 2010 manifesteret sig i generelt faldende frafaldsprocent. Frafaldsprocenten for efterkommere af indvandrere efter 6 måneder er steget fra 20 % i 2008/09 til 27,27 i 2009/10, de tilsvarende tal for indvandrere er faldet fra 16 % i 2008/09 til 12 % i 2009/10. For social- og sundhedsassistentuddannelsen er frafaldet efter 6 og 12 måneder størst for efterkommere af indvandrere med 43 %, mod 13 % efter 6 måneder i 2008/09, 25 efter 12 måneder. Det store frafald skal dog ses i sammenhæng med den lille population på 7 elever, som betyder, at et enkelt frafald slår stærkt igennem. 3 ud af 7 elever er faldet fra efter 6 og 12 måneder. Indvandrere og elever af dansk herkomst ligger på frafaldsprocenter på 17 og 12 % efter 6 måneder. I absolutte tal er 5 indvandrere ud af 30 faldet fra efter 6 måneder i 2010 mod 12 ud af 50 (24 %) i Populationens ringe størrelse vil således fortsat slå stærkt igennem i procenttallene. 19

20 For pædagogisk assistentuddannelse er frafaldsprocenten for indvandrere 10 efter 6 måneder og 20 efter 12 måneder, hvilket er højt i forhold til det lave niveau på uddannelsen i øvrigt. Men da der er tale om en population på 10 slår en enkelt elevs frafald stærkt igennem og der er således her tale om henholdsvis 1 og 2 frafaldne elever. Årsager til elevfrafald: Det er fortsat skolens opfattelse, at mange faktorer påvirker frafald blandt skolens elever. Sociale og familiemæssige forhold Uddannelsesbaggrund i form af læse- og skrivefærdigheder - mange kommer til skolen med dårlige erfaringer fra skoleforløb Vanskeligheder ved at nå de faglige mål Sproglige problemer Motivation i forhold til den aktuelle uddannelse Personlige årsager Elevernes opfattelse af læringsmiljøet Det sociale miljø på skolen Elevernes sociale integration Nærmere beskrivelse af skolens udfordringer med hensyn til gennemførelse og frafald: 1. Skolen har fortsat for mange elever, der falder fra skolens grundforløb og for mange, der ikke går videre på et af skolens hovedforløb. Skolen skal således blive bedre til at fastholde grundforløbseleverne. 2. Skolen har for mange elever, der falder fra skolens social- og sundhedshjælperuddannelse. Det er skolens opfattelse, at mange faktorer spiller ind elevernes hjemlige situation, faglige udfordringer, sproglige udfordringer og sammensatte personlige udfordringer. 3. Skolen har en opgave i at støtte op omkring de forholdsvis mange elever, der har behov for ekstra faglig støtte i forhold til læsning, skrivning og dansk. Der er igangsat tiltag på området, men skolen har fortsat en stor opgave i at konsolidere indsatsen og finjustere den i forhold til enkeltelever. 4. Skolen skal fortsat støtte nogle elever i at fungere socialt såvel i klassen og undervisningssituationen som generelt, således at læring ikke blokeres. 5. Skolen skal støtte op om den gruppe elever, som har sociale og personlige problemer, som spiller ind på deres skolegang, påvirker gennemførselstid og i nogle tilfælde er årsag til frafald. 6. Skolen har fortsat udfordring i at nedbringe fravær med henblik på at vænne elever til mønstre i dagligdagen, hvor der etableres strukturer for arbejdsliv, hjemmeliv og fritidsliv. 7. Skolen har et meget forskelligartet elevgrundflag, såvel aldersmæssigt som personligt, og skolen skal generelt kvalificere sig til at håndtere de mange forskellige elevønsker og elevbehov. 8. Skolen er placeret i et geografisk område hvor 65 % af en årgang påbegynder en gymnasial uddannelse. Det stiller særlige krav til skolen om at være et stærkt alternativ hertil. Skolen skal blive endnu dygtigere til at vise, at den er et konstruktivt alternative til en række mellemlange social- og sundheds- og pædagogiske uddannelser. Skolen vil gerne kunne rekruttere for at kunne fastholde. 9. Frafaldet blandt efterkommere af indvandrere er stadig størst såvel på grundforløb som på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Skolen har en udfordring i at fastholde disse elever i højere 20

21 grad end for nuværende. På social- og sundhedsassistentuddannelsen er det største frafald blandet efterkommere af indvandrere, så skolen har således også her en udfordring. 10. På grundforløbet er der en større frafaldsprocent for mændene end for kvinderne, det samme gør sig gældende, hvis man ser på frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen efter 12 måneder og på pædagogiske assistentuddannelse. 21

22 3. Særlige indsatsområder i 2011 Indsatsområde 1: Øget faglig, personlig og social vejledning og rådgivning af den enkelte elev Skolen ønsker at fortsætte dette indsatsområde, da skolen fortsat har mange elever, der falder fra uddannelserne af personlige og sociale årsager. Frafaldstal for grundforløbet 2010 viser en stigning i frafald på ca. 2 % i forhold til 2009, efter et kraftigt fald fra Skolen vurderer, at man er kommet langet med helhedsorienteret og målrettet arbejde med mentorfunktionen, specialpædagogisk bistand, læse-skrivestøtte, forældrekontakt m.v. og mener, at et fald i antal elever, der afbryder grundforløbet, kun opnås gennem fortsat fokus på og konsolidering af dette område. På social- og sundhedshjælperuddannelsen har skolen oplevet et fald i antal afbrudte fra Der er fortsat en del elever med faglige, personlige og sociale problemer, som gør dem potentielt frafaldstruede, hvorfor skolen fortsat vil arbejde med dette indsatsområde. Frafaldstallene for social- og sundhedsassistentuddannelsen viser status quo i forhold til 2009, så skal der ske et yderligere fald, skal der også på denne uddannelse have øget fokus på faglig, personlige og sociale vejledning. Frafaldstal for pædagogisk assistentuddannelse vier en stigning fra 2009 til 2010 fra 4 til 6 % afbrudte efter 6 måneder. Også her mener skolen, at fortsat indsats i forhold til faglig, personlig og social vejledning er del af løsningen. Det er således et mål, at færre elever falder fra såvel grundforløb, social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og 2 som pædagogisk assistentuddannelse af faglige, personlige og sociale årsager. Dette søges opnået gennem følgende: Skolen vil fortsat udbygge nedenstående indsatsområder for grundforløbseleverne: o Konsolidering af hurtig og konstant kontakt ved fravær og problemer i form af opsøgende arbejde, tæt vejledning af den enkelte, autentisk voksenkontakt og lærer- og mentorressourcer til at kunne følge op, når eleverne har behov for det. o Videreudvikling af systematiseringen af forældrekontakt for elever under 18 år er fortsat et indsatsområde, hvor der er fokus på familiesamarbejde og familien som aktør. o Konsolidering af mentorfunktionen, som medvirker til at afstedkomme en hurtigere reaktion i det omfang, en elev er frafaldstruet og støtte til underviserne i forhold til elever, der har behov for øjeblikkelig støtte og hjælp. Konsolidering af samarbejdet mellem mentorfunktionen og de øvrige støttefunktioner. For social- og sundhedshjælperuddannelsens, social- og sundhedsassistentuddannelsens og pædagogisk assistentuddannelses vedkommende søges målet nået gennem: o Udvikling af mentorfunktionen og dens samspil med de øvrige støttefunktioner i form af elevkoordinator, praktikkoordinator, specialpædagogisk bistand, studiestøttelærere, lektiecafé og uddannelsesvejlederne. 22

23 o Konsolidering og udvikling af indsatsen i læsecafé, læsevejledning og specialpædagogisk vejledning identificering af problemer inden start på uddannelsen. Herunder også fokus på sproglige problemer for skolens tosproglige elever. o Udvikling af modeller til hurtigere at tage hånd om frafaldstruede elever og tidlig indgriben ved fravær, herunder styrkelse af kontaktlærerrollen. En del af indsatsen er en aktiv anvendelse af Elevplan, som medfører mulighed for, at den enkelte kontaktlærer løbende kan følge elevens fravær i elevplan og derfor kan agere hurtigere i forhold til atypisk fravær. En anden del af indsatsen er systematisering og dermed målretning af samarbejdet mellem mentor og kontaktlærer i forhold til elever med særlige vanskeligheder med at holde fast i uddannelsen. o Arbejde målrettet med elevernes personlige kompetencer under øget personlig og social rådgivning af den enkelte elev. Den forventede effekt af indsatsen er, at nedbringe frafaldsprocenten for 2010/11 på grundforløbet med 1,5 % på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 0,50 % og på social- og sundhedsassistentuddannelsen med 1,00 %, og på pædagogisk assistentuddannelse med 0,5 %. 23

24 Indsatsområde 2: Elev- og undervisningsdifferentiering På såvel skolens grundforløb som hovedforløbene er der stor spredning blandt eleverne fagligt og personligt. Det medfører behov for såvel elev- som undervisningsdifferentiering Et lavere frafald søges nået gennem: Fortsat arbejde med at målrette skolens udbud af grundforløbspakker til forskellige elevgruppers behov og udfordringer. Skolen har fra efteråret 2010 udviklet ny grundforløbspakke for elever over 20 år, som har behov for faglig opdatering og introduktion til faget inden hovedforløbet. Jobcentret er aktiv medspiller i at få elever til dette grundforløb. Der er tale om fleksibelt forløb på mellem 10 og 60 uger, som indeholder praktikforløb og med afstigningsmuligheder til de forskellige hovedforløbsoptag. Den nye pakke fungerer indtil videre efter hensigten, det er et område med stort behov, flere elever er gået videre til hovedforløb og afdelingen vurderer, at forløbet på sigt vil kunne give mange gode elever videre til hovedforløbet. Afdelingen vil i næste planperiode arbejde videre med denne grundforløbspakke. Videreudvikling af intern brobygning mellem skolens grundforløb og hovedforløb, specielt mellem grundforløbet og social- og sundhedshjælperuddannelsen, med henblik på, at grundforløbspakkerne medvirker til, at eleverne ved overgang til social- og sundhedsuddannelsen i højere grad er afklarede med hensyn til valg af uddannelse og at dette vil have afsmittende effekt på frafaldet på hovedforløbene. Skolen mener, der fortsat er muligheder i at udvikle de dele af grundforløbet, som målrettes de enkelte hovedforløb, de særlige kompetencemål og arbejdsområdet. I slutningen af 2010 er arbejdet systematiseret i en model, hvor lærerne på grundforløbet mødes med underviserne på social- og sundhedshjælperuddannelsen, når holddannelsen er sket på hovedforløbet. Der sker overlevering både i forhold til enkeltelever og videndeling om arbejdet de to forløb imellem på den ene side forståelse for og viden om arbejdet i grundforløbet, på den anden side forståelse for og viden om, hvad der kræves på hovedforløbet. Målet er dels, at man på grundforløbet kan få øget viden om, hvad det indebærer at være uddannelsesparat til hovedforløbet, dels at man på hovedforløbet kan tage hensyn til de forudsætninger, grundforløbseleverne har. Den nye model har ikke haft virkning på frafaldet i handlingsplan 2010, men der arbejdes videre med brobygning i Hovedeffekten på frafald forventes at blive på hovedforløbet, men det forventes også, at en øget perspektivering og konkretisering af indholdet i hovedforløbet vil virke motiverende og dermed fastholdende for grundforløbseleverne. Der arbejdes derudover videre med brobygning mellem grundforløbet og pædagogisk assistentuddannelse. For social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende har der i nogle år været oprettet opsamlingshold for elever med behov for en anden og mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen og vanskeligheder ved at få hjemmearbejdet fra hånden efter skoletid. Det har været gennemført gennem stofreduktion ved hjælp af eksemplariske princip, brug af interaktive tavler, så eleverne ikke skal koncentrere sig om at notere ned, høj koordinering af lærernes undervisning samt mulighed for lektielæsning på skolen. De hidtidige forløb er under evaluering, men formodentlig bliver principperne i forløbet inkluderet i en heldagsskole for disse elever, hvor der en del af tiden foregår egentlig fagundervisning og med en lektiecafé blot for dette hold. Skolen vil arbejde på at holdet kan dannes allerede ved studiestart gennem at uddannelsesvejlederne allerede ved optagelse kan identificere tegn hos ansøgere på, at de har behov for mere individuel tilrettelæggelse. 24