Fokus på enlige mødre. Februar Henning Hansen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA"

Transkript

1 Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA

2 CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Fokus på enlige mødre CASA, Februar 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Datakilder Antal enlige mødre Uddannelse Beskæftigelsessituation Midlertidige sociale ydelser Underholdsydelser Indkomster Indkomstfordeling Afsavnsfattigdom Familiebudgetter...34

5 1 Resumé Enlige mødre er potentielt en socialt sårbar gruppe i samfundet, fordi de kun har én indkomstmodtager og skal forsørge et eller flere børn. Men det behøver ikke betyde, at de er dårligt stillede. Det afhænger af deres indkomst- og forsørgelsesmuligheder samt de støtteordninger, som samfundet har etableret. Dette notat ser nærmere på, ved hjælp af nyere statistiske oplysninger og undersøgelsesresultater, om enlige mødre i virkeligheden er en socialt svag gruppe. Antal enlige mødre Der findes i dag (2004) ca husstande, som består af en enlig kvinde med hjemmeboende børn, men der findes ca familier, som består af en enlig kvinde med hjemmeboende børn. Denne forskel skyldes, at der kan forekomme flere familier i en husstand. Det betyder, at ca. 4% af alle familier og husstande er enlige mødre. De seneste 5 år (siden 1999) er antallet af enlige mødre steget med ca. 10%, og antallet af børn hos enlige mødre er steget med 14%. Denne stigning kommer efter en årrække med et stabilt antal enlige mødre. Vi har desværre ingen forklaring på denne relativt stærke stigning i antal enlige mødre. Uddannelse Uddannelsesmæssigt adskiller de enlige mødre sig fra kvinder i andre familietyper ved, at de har et relativt lavt uddannelsesniveau. En tredjedel af de enlige mødre har kun grundskole, og kun 5% har en lang videregående uddannelse. Det er endda sådan, at enlige mødre med mere end 2 børn har det laveste uddannelsesniveau af alle kvinder. Til sammenligning har ca. 10% af kvinder i parfamilier med børn kun grundskole, og 15% har en lang videregående uddannelse. De senere år er uddannelsesniveauet blevet hævet blandt de enlige mødre, men det er også sket for andre kvinder. Beskæftigelse To tredjedele (66%) af de enlige mødre er i beskæftigelse. Det er omtrent det samme niveau som enlige kvinder uden børn i alderen år, men det er langt lavere end blandt kvinder i parfamilier med børn, hvor mere end 90% af kvinderne er i beskæftigelse. Man kan derfor betegne beskæftigelsessituationen blandt enlige mødre som relativ dårlig. Næsten 20% af de enlige mødre modtager kontanthjælp m.v., og det er langt mere end andre kvinder. I de senere år er beskæftigelsessituationen for enlige mødre blevet forbedret noget. Det er imidlertid udtryk for en generel forbedring af beskæftigelsessituationen, som også er kommet de enlige mødre til gode. Midlertidige sociale ydelser En opgørelse af, hvem der modtager midlertidige sociale ydelser i løbet af et år, viser, at halvdelen af enlige mødre modtager sociale ydelser, fx dag- 4

6 penge i forbindelse med ledighed, sygdom, barsel eller kontanthjælp. En fjerdedel af de enlige mødre modtog i 2003 midlertidige sociale ydelser (næsten) hele året, dvs. i mindst 4 kvartaler. Til sammenligning er det kun nogle få procent af parfamilier med børn, der modtager sociale ydelser hele året. Hjælp til underhold Hjælp til underhold i henhold til lov om aktiv socialpolitik ydes ofte til enlige mødre. I 2003 modtog 30% af de enlige mødre hjælp til underhold, mens det kun drejede sig om ca. 10% af de enlige uden børn. Enlige mødre bliver dog overgået af enlige fædre (som er en meget lille gruppe), idet 43% af de enlige fædre i 2003 modtog hjælp til underhold. Hjælp til underhold er i øvrigt en meget sjælden ydelse blandt parfamilier. I de seneste år har der været en mindre nedgang i antallet af enlige mødre, der modtager hjælp til underhold, selv om der har været en stigning i antallet af enlige mødre. Indkomster Enlige mødre adskiller sig fra andre familietyper ved, at en relativ stor del af deres indkomst stammer fra dagpenge/kontanthjælp o.l. samt forskellige offentlige støtteordninger i form af børnetilskud, boligstøtte og uddannelsesstøtte. Alligevel består to tredjedele af de enlige mødres indkomst af erhvervsindkomst, især lønindkomst, mens 16% kommer fra dagpenge/kontanthjælp og et par procent fra pensioner. Endelig stammer 15% fra uddannelsesstøtte, boligstøtte eller børnebidrag. Til sammenligning udgør erhvervsindkomsten mere end 80% af den samlede indkomst for parfamilier med børn. I 2002 havde enlige kvinder med børn en gennemsnitlig familieindkomst på kr. Det var lidt højere end enlige kvinder uden børn, men betydeligt lavere end par med og uden børn. Den disponible indkomst viser stort set det samme mønster som familieindkomsten, men forskellene mellem familietyperne er lidt mindre. Blandt de enlige kvinder med børn udgør den disponible indkomst kr., som svarer til 69% af familieindkomsten. Blandt par med børn udgør den disponible indkomst kun 60% af familieindkomsten. Det er et udtryk for, at der sker en vis udligning af indkomsterne, når vi går fra at se på familieindkomst til at se på disponibel indkomst. Der har været en stigning i både familieindkomst og disponibel indkomst i perioden på ca. 25%. I perioden er forbrugerpriserne steget 15%, og det betyder, at indkomsternes købekraft er steget 8-9%. Stigningen i de gennemsnitlige indkomster har været mindst blandt de enlige mødre, hvor stigningen har været på 23%, mens par med børn har haft en stigning på 28% i samlet indkomst og 26% for disponibel indkomst. Der er tilsyneladende sket en udvidelse af indkomstforskellene mellem enlige og par, når vi ser på samlet indkomst og disponibel indkomst. 5

7 Hvis man ser på fordelingen af de enlige mødres familieindkomst, viser det sig, at der er en pæn spredning over spektret fra kr. til kr. Halvdelen af de enlige med børn har dog familieindkomster i intervallerne fra kr. til kr. Hvis man derimod ser på fordelingen af de disponible indkomster, er der tale om en meget stor koncentration af indkomsterne. 45% af de disponible indkomster var i 2002 i intervallet fra kr. til kr. Derimod er der næsten ingen, der har disponible indkomster over kr. Beregninger af indkomststatistik viser, at ca. 6% af de enlige med 1 barn i 2002 havde disponible indkomster, der var lavere end EUs fattigdomsgrænse på 50% (af medianindkomsten), mens 13% lå under EUs fattigdomsgrænse på 60% (af medianindkomsten). I sammenligning med befolkningen som helhed er der flere enlige forsørgere, der kan karakteriseres som indkomstfattige. I hele befolkningen er der nemlig 4,2% personer under 50%- grænsen og 8,9% under 60%-grænsen. Desværre giver det statistiske materiale, som vi har haft til rådighed, ikke mulighed for at beregne antal og andel indkomstfattige blandt enlige med flere børn. Afsavnsfattigdom Hvis man skal opnå et indtryk af fattigdom blandt enlige mødre, kan man imidlertid ikke basere sig på indkomstopgørelser alene, fordi indkomsterne udtrykker de økonomiske muligheder, men ikke hvordan folk faktisk lever. Indkomsterne giver således ikke udtryk for folks behov. En måde at indfange behov på er at benytte begrebet afsavn. Afsavn er et begreb, som dækker over manglende behovstilfredsstillelse. Når man lider afsavn, er der noget man af økonomiske grunde må undlade, og som man mener, man har brug for. I undersøgelsen af danskernes levekår 2000 indgår 14 forskellige typer af afsavn, som er opdelt i forskellige hovedtyper: 1. Daglige fornødenheder 2. Boligaktiviteter 3. Reproduktionsaktiviteter 4. Sociale aktiviteter. Analyser af levekårsundersøgelsen 2000 viser meget klart, at det er de enlige mødre, som gennemgående har rapporteret flest afsavn til sammenligning med kvinder i andre familietyper. Der er især stor forskel til kvinder, der lever i parfamilier. 17% af de enlige mødre har rapporteret om afsavn på alle 4 områder, mens 40% slet ikke har rapporteret om nogen former for afsavn. 11% af de enlige kvinder uden børn under 60 år har angivet afsavn på alle 4 områder. Kvinder i parfamilier har ikke angivet nær så mange afsavn som de enlige kvinder. 78% af kvinderne i parfamilier uden børn har slet ikke angivet nogen afsavn. 6

8 Den enkeltaktivitet, hvor flest har rapporteret om afsavn, er ferie uden for hjemmet. 41% af de enlige mødre har undladt at holde ferie uden for hjemmet i det seneste år. Det er der 31% af enlige kvinder uden børn, der har og kun 15% af kvinderne i parfamilier uden børn. At erstatte udstyr i hjemmet, gå til frisør og gå ud en aften er 3 andre aktiviteter, som ca. 30% af de enlige mødre har måttet undlade. At købe fodtøj og dagligvarer, foretage reparationer i hjemmet og dyrke fritidsinteresser er der godt 20% af de enlige mødre, der har måttet undlade af økonomiske grunde. Familiebudgetter Et andet redskab til at vurdere en families økonomiske råderum er opstilling af familiebudgetter, som giver et overblik over de almindelige løbende forbrugsudgifter til mad, tøj, personlig hygiejne og andre dagligvarer samt forbrugsudgifter til sjældnere indkøb af varige forbrugsgoder som fx møbler, tv, køleskab, vaskemaskine m.v. Forbrugerstyrelsen har tidligere udarbejdet et såkaldt standardbudget for forskellige familietyper, hvor eksperter har angivet et rimeligt og almindeligt forbrug og udgifterne hertil. Senest har CASA foreslået et budget for et acceptabelt leveniveau, der defineres som et forbrug, der afspejler et nødvendigt og beskedent forbrug i forhold til en aktiv deltagelse i samfundet. Budgettet omhandler alene udgifter til forbrug i dagligdagen. Derimod indeholder det ikke: Udgifter til boligen og dermed forbundne udgifter som varme, el, gas og lys og vand. Udgifter til forsikringer, fagforeninger m.v. Udgifter til medicin. Ifølge budgetterne skal en enlig med et barn bruge kr. om måneden i 2004-priser for at leve op til standardbudgettet og kr. for at leve på et acceptabelt niveau. Hertil kommer så udgifter til bolig og andre faste udgifter, fx daginstitution. Desværre kan det ikke lade sig gøre at beregne, hvor mange enlige mødre der ikke kan leve op til standardbudgettet eller et acceptabelt leveniveau, fordi det kræver bedre kendskab til folks faktiske udgifter til fx bolig og fagforening/a-kasse. Men hvis man drager sammenligninger med de disponible indkomster for enlige med børn i forskellige beskæftigelsesmæssige situationer, kan man konkludere, at hvis man skal have en acceptabel bolig og samtidig betale fagforeningskontingent og andre forsikringer, kan det være vanskeligt for en del enlige mødre, som modtager starthjælp, kontanthjælp og dagpenge, at leve på et acceptabelt leveniveau. Opsummerende Der har været en stigning på 10% i antallet af enlige mødre de sidste 5 år, og en gennemgang af statistiske oplysninger om enlige mødre viser, at det generelt set er en underprivilegeret gruppe. Det gælder især på de uddannel- 7

9 sesmæssige og beskæftigelsesmæssige områder. Indkomstmæssigt er de enlige mødre også en relativ dårligt stillet gruppe, hvor andelen af indkomstfattige er højere end i befolkningen som helhed. De enlige mødre er imidlertid mere afsavnsfattige, idet relativt mange har lidt afsavn på flere områder. Samtidig har vi konstateret, at der er sket forbedringer af de enlige mødres forhold på de fleste områder. Denne forbedring er imidlertid på linie med andre befolkningsgruppers og er primært en konsekvens af den generelle forbedring af økonomi og beskæftigelse i samfundet som helhed. 8

10 2 Datakilder Dette notat er en samling af statistiske oplysninger med fokus på enlige mødre. Oplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistik. Desuden er der data fra andre enkeltstående undersøgelser. Statistikbank I Danmarks Statistik findes en stor og omfattende statistikbank, som er frit tilgængelig for alle. Her findes mange relevante statistiske data, men desværre er det ikke altid opgjort, så man kan udskille gruppen af enlige mødre. Det kan dog lade sig gøre på følgende områder: Familie- og husstandsstatistikken viser, hvor mange enlige mødre der findes, og hvordan antallet har udviklet sig de senere år. Også hvor mange børn, der lever hos enlige mødre. Indtil Indkomststatistikken indtil Forbrugsstatistik indtil Ledighed men kun i 1989 og Kontanthjælpsydelser og børnetilskud indtil Børnedatabasen I Danmarks Statistik er der etableret en særlig børnedatabase, hvor der findes en lang række data om børn og børnefamilier siden 1980, bl.a.: Uddannelse Indkomst Sociale ydelser Beskæftigelse Bolig. Man kan foretage analyser på børnedatabasen gennem særbestillinger eller gennem en forskerordning. Særkørsler i Danmarks Statistik Som nævnt benyttes enlige mødre/forsørgere ikke så ofte i den løbende statistik. Derfor er man henvist til at foretage særkørsler i Danmarks Statistik, hvis man vil belyse en række forhold. Man kan i grove træk sige, at hvis oplysningerne overhovedet findes på personniveau, kan man i princippet foretage særanalyser, hvor familietype (herunder enlige mødre) er gennemgående baggrundsvariabel. Særkørsler bestilles i Danmarks Statistik. Analyser af afsavn og leveniveau Et særligt aspekt af fattigdom handler om afsavn. Et afsavn er en aktivitet, som en person undlader at gøre af økonomiske grunde, fx at gå til frisør eller invitere gæster. Der er oplistet 14 forskellige afsavn (i 1990 var det 20) inden for følgende kategorier: a) daglige fornødenheder, b) boligaktiviteter, c) reproduktionsaktiviteter og d) sociale aktiviteter. 9

11 I Danmark har der kun været gennemført enkelte afsavnsundersøgelser. Finn Kenneth Hansen: Materielle og sociale afsavn i befolkningen. Socialforskningsinstituttet, En række spørgsmål fra denne undersøgelse blev medtaget i den seneste levekårsundersøgelse fra 2000, men der er endnu ikke publiceret resultater fra denne del af undersøgelsen, bortset fra en nylig rapport fra CASA F.K. Hansen og H. Hansen: At eksistere eller at leve. Fattigdom og lave indkomster i Danmark hvordan måler man fattigdom, I samme rapport har CASA beskæftiget sig med husholdningsbudgetter og indkomster, hvor der indgår en række familietyper og deres forbrugsniveau, bl.a. enlige med børn. 10

12 3 Antal enlige mødre Begrebet enlige mødre er ikke veldefineret. I statistikken kan det dække over lidt forskellige ting. Den ene type er enlige husstande, og den anden er enlige familier. Danmarks Statistiks definitioner: Familien identificeres ved personnummeret på kvinden i familien, hvis der er tale om et par af en mand og en kvinde, ellers ved personnummeret på den ældste person i familien. Den person, hvis nummer identificerer familien, benævnes undertiden hovedpersonen og den anden voksne som partneren. Familier opdeles i tre hovedtyper: Parfamilier, enlige og ikke-hjemmeboende børn. For parfamilier og enlige kan familien ud over parret eller den enlige bestå af et eller flere hjemmeboende børn. Børn defineres som personer, der er under 18 år, er ugifte, ikke selv har børn og ikke indgår i et samboende par. Hvis et barn har forældrehenvisning til mindst én voksen i husstanden, er barnet hjemmeboende og regnes med til den (de) voksnes familie, ellers er barnet ikke-hjemmeboende og udgør sin egen familie. Alle personer, der ikke er børn, er voksne. Alle voksne, der ikke indgår i et par, er enlige. Husstande er defineret som adressehusstande, dvs. at enhver adresse, til hvilken der er tilmeldt personer i CPR, udgør en husstand, der består af alle de personer, der er tilmeldt på adressen. Personkredsen inden for en husstand består af en eller flere familier. Såvel en husstand som en familie kan bestå af en enkelt person. Ifølge Danmarks Statistik kan der opstilles en række forskellige husstandstyper og familietyper. Man kan groft sige, at der godt kan være flere familier i en husstand, men der kan ikke være flere husstande i en familie. Derfor er der flere familier end husstande i 2004 er der familier og husstande. Deres sammensætning fremgår af følgende tabeller. Husstandstyper, 2004 Antal Procent Enlig mand uden børn ,1% Enlig mand med børn ,6% Enlig kvinde uden børn ,5% Enlig kvinde med børn ,8% Ægtepar uden børn ,6% Ægtepar med børn ,0% Andre par uden børn ,9% Andre par med børn ,4% Familie med voksne hjemmeboende børn ,5% Flere familier i en husstand ,5% Ikke hjemmeboende børn ,0% Husstande i alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbank 11

13 Familietyper, 2004 Antal Procent Enlig mand uden børn ,8% Enlig mand med børn ,6% Enlig kvinde uden børn ,6% Enlig kvinde med børn ,9% Ægtepar uden børn ,0% Ægtepar med børn ,4% Andre par uden børn ,0% Andre par med børn ,3% Ikke hjemmeboende børn ,6% Familier i alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbank Emnet for dette notat er enlige mødre, og det fremgår af tabellerne, at der i 2004 er familier med en enlig kvinde med børn, og der er husstande med en enlig kvinde med et barn. Det kan desuden nævnes, at der er børn i husstande med en enlig kvinde, og der er børn i familier med en enlig kvinde. Der er altså 1,57 børn i gennemsnit i familier med enlige mødre. Figur 1: Antal enlige husstande, familier og børn, Antal enlige husstande Antal børn i enlige husstande Antal enlige familier Antal børn i enlige familier Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbank Figur 1 viser, at antallet af enlige mødre har været stigende de seneste år, uanset om man tæller antal familier eller antal husstande. Siden 1996 er antallet af enlige mødre steget med 8,5%. I 1999 var antallet af enlige mødre relativt lavt, og siden 1999 er antallet endda steget 10,5%, mens antallet af børn hos enlige mødre er steget 14% siden Alt i alt en ret stor stigning de seneste 5 år. 12

14 4 Uddannelse Det første aspekt af de enlige mødres situation, vi vil se nærmere på, er uddannelse. Adskiller enlige mødre sig fra andre kvinder på dette punkt? Uddannelsessituationen er opgjort som den højeste kompetencegivende erhvervsuddannelse. Hvis der ikke er en kompetencegivende uddannelse, har vi benyttet skoleuddannelsen. Vi har opdelt i følgende kategorier: Kun grundskole. Gymnasial uddannelse, dvs. diverse studenterretninger og hf. Erhvervsfaglig uddannelse, dvs. lærlinge- og elevuddannelser, fx inden for håndværk, handel og kontor. Kort/mellemlang videregående uddannelse, dvs. teoretiske uddannelser af op til 4 års varighed, fx pædagog, socialrådgiver osv. Lange videregående uddannelser, dvs. akademiske uddannelser (herunder bacheloreksamen). 100% Figur 2: Uddannelsesniveauet blandt kvinder i forskellige familietyper % 60% 40% Lange uddan. Kort/mellemlang Erhvervsfaglig Gymnasie o.l. Grundskole 20% 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 2 viser, at de enlige mødre (= enlig med børn) adskiller sig fra kvinder i andre familietyper. De enlige mødre har et relativt lavt uddannelsesniveau. En tredjedel af de enlige mødre har kun grundskole, og 40% har ikke en kompetencegivende uddannelse, mens kun 5% har en lang videregåendeuddannelse. Hvis vi sammenligner enlige mødre med kvinder i parfamilier i alderen år, er der tale om en markant forskel, idet kun ca. 10% af disse kvinder mangler en kompetencegivende uddannelse, og ca. 15% har en lang videregående uddannelse. 13

15 De enlige mødre har flest lighedspunkter med enlige kvinder uden børn i alderen år. Der er eksempelvis 45% af de enlige kvinder uden børn, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, mens 9% har en lang videregående uddannelse. Figur 3: Uddannelsesniveauet blandt enlige kvinder med børn % 80% 60% 40% Lange uddan. Kort/mellemlang Erhvervsfaglig Gymnasie o.l. Grundskole 20% 0% Ingen børn 1 barn 2 børn 3+ børn Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 3 viser en sammenligning af uddannelsesniveauet blandt enlige kvinder i alderen år i forhold til antallet af børn. Figuren viser især, at de enlige kvinder med 3 eller flere børn har det dårligste uddannelsesniveau, mens der ikke er nævneværdige forskelle mellem enlige mødre med 1 barn og 2 børn. Mere end 40% af de enlige mødre med 3 eller flere børn har kun grundskole, og næsten halvdelen har ikke en kompetencegivende uddannelse. 14

16 Figur 4: Uddannelsesniveauet blandt kvinder med børn og % 80% 60% 40% Lange uddan. Kort/mellemlang Erhvervsfaglig Gymnasie o.l. Grundskole 20% 0% Enlig 1996 Enlig 2003 Par 1996 Par 2003 Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 4 viser imidlertid, at der er sket en vis forbedring af uddannelsessituationen blandt enlige mødre, når vi sammenligner situationen i 1996 med Procentdelen, der kun har grundskole, er faldet fra 41% i 1996 til 33% i 2003, og procentdelen uden en kompetencegivende uddannelse er faldet fra 47% i 1996 til 40% i Der er altså sket en klar forbedring af enlige mødres uddannelsesniveau de senere år, men samtidig kan vi konstatere, at kvinder med børn i parfamilier også har forbedret deres uddannelsesniveau lidt. Dog langt fra så meget som de enlige mødre. 15

17 5 Beskæftigelsessituation I dette afsnit vil vi se nærmere på de enlige mødres beskæftigelsessituation ud fra deres forsørgelsesgrundlag. Vi har opdelt i følgende kategorier: Beskæftigede Arbejdsløse Sygedagpenge Pension Uddannelsesstøtte Andet, fx kontanthjælp. Figur 5 viser beskæftigelsessituationen blandt kvinder i forskellige familietyper i 2002, som er det seneste år, vi har tal for. Figur 5: Beskæftigelsessituation blandt kvinder i forskellige familietyper % 80% 60% 40% Andet Uddan.søg. Pension Sygedagpenge Arbejdsløse Beskæftigede 20% 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 5 viser, at de enlige med børn har en dårlig beskæftigelsessituation. Beskæftigelsesprocenten for enlige mødre er på 66%, hvilket er stort set den samme som enlige kvinder uden børn i alderen år. Men til sammenligning har kvinder i parfamilier i alderen år en beskæftigelsesprocent på over 90%. Figuren viser også, at de enlige mødre har en højere procentdel på dagpenge og sygedagpenge. Det mest markante er imidlertid, at næsten 20% er i kategorien andet, som bl.a. dækker kontanthjælp og andre måder at forsørge sig på. Det er væsentlig mere end de øvrige familietyper. 16

18 Figur 6: Beskæftigelsessituation blandt enlige kvinder med børn % 80% 60% 40% Andet Uddan. Søg. pensioner Sygedagpenge Arbejdsløshed Beskæftigelse 20% 0% Ingen børn 1 barn 2 børn 3+ børn Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 6 viser, at enlige mødre med 3 eller flere børn har lavere beskæftigelsesprocent end andre. To tredjedele af de enlige mødre med 1 barn og 2 børn er i beskæftigelse, men det gælder kun halvdelen af dem med 3 eller flere børn. Der er især en stor procentdel i kategorien andet, som bl.a. omfatter kontanthjælp. Figur 7: Beskæftigelsessituationen blandt kvinder med børn og % 80% 60% 40% Andre Pensionister mv. Arbejdsløse Beskæftigelse 20% 0% Enlig 1996 Enlig 2002 Par 1996 Par 2002 Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Hvis man sammenligner situationen i 2002 med 1996, er der imidlertid sket en forbedring af beskæftigelsessituationen, idet der nu er flere enlige mødre, som er i beskæftigelse. I 1996 var kun halvdelen i beskæftigelse, men i 2002 var det 66%. Forbedringen af beskæftigelsessituationen er dog også 17

19 sket blandt kvinder med børn i parfamilier og skyldes primært den generelle forbedring af samfundsøkonomien. Men enlige mødre har altså også fået del i denne forbedring rent beskæftigelsesmæssigt. 18

20 6 Midlertidige sociale ydelser I dette afsnit vil vi se lidt nærmere på, hvor mange der modtager midlertidige sociale ydelser. Når vi taler om midlertidige sociale ydelser, omfatter det de fleste forsørgelsesydelser, bortset fra pensioner og efterløn. Eksempelvis sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Derimod indgår børnebidrag og børnefamilieydelse ikke i opgørelsen. I den følgende figur 8 er vist, hvor længe personerne har modtaget midlertidige ydelser uanset typen i løbet af et år Figur 8: Midlertidige sociale ydelser blandt kvinder i forskellige familietyper % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ingen ydelser I 1 kvartal I 2 kvartaler I 3 kvartaler I 4 kvartaler 20% 10% 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 8 viser, at de enlige mødre adskiller sig fra kvinder i andre familietyper, idet de modtager sociale ydelser i længere tid end de øvrige. Mere end halvdelen af de enlige mødre modtager en social forsørgelsesydelse i løbet af et år. Til sammenligning modtog ca. 45% af kvinderne i parfamilier sociale ydelser, mens kun ca. 30% af de enlige kvinder uden børn modtog ydelser. Det skal også nævnes, at 25% af de enlige mødre modtog en social ydelse i 4 kvartaler, dvs. stort set hele året, og næsten en tredjedel af de enlige mødre modtog en ydelse i mere end et halvt år. I næste figur 9 ser vi nærmere på, om antallet af børn spiller en rolle for, hvor længe de enlige mødre modtager sociale ydelser. 19

21 Figur 9: Sociale ydelser blandt enlige kvinder med børn % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ingen ydelser i 1 kvartal i 2 kvartaler i 3 kvartaler i 4 kvartaler 20% 10% 0% Ingen børn 1 barn 2 børn 3+ børn Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Figur 9 viser meget klart, at jo flere børn, des længere tid modtager de enlige mødre sociale ydelser. 40% af de enlige mødre med 3 eller flere børn modtog sociale ydelser stort set hele året. Figur 10: Sociale ydelser blandt kvinder med børn og % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ingen ydelse i 1 kvartal i 2 kvartaler i 3 kvartaler i 4 kvartaler 20% 10% 0% Enlig 1996 Enlig 2003 Par 1996 Par 2003 Kilde: Særkørsler i Danmarks Statistik Selv om der er relativt mange enlige mødre, der har modtaget sociale ydelser i 2003, er der dog sket en forbedring af situationen i sammenligning med 1996, hvor endnu flere modtog sociale ydelser. Noget tilsvarende er sket for kvinder med børn i parfamilier. Det tyder altså på, at forbedringen blandt de enlige mødre skyldes den generelle forbedrede økonomiske situation i samfundet i perioden

22 7 Underholdsydelser I det foregående så vi på sociale ydelser generelt. I dette afsnit vil vi se nærmere på ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, specielt forsørgelsesydelserne og den såkaldte hjælp til underhold. Desuden ser vi kort på aktiverings- og revalideringsydelse. I de følgende figurer har vi set på perioden efter 1998, hvor bistandsloven blev ændret til lov om aktiv socialpolitik og serviceloven. Figur 11: Forsørgelsesydelser til enlige mødre, Indeks, 1999 = Aktivering Underhold Revalidering Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbank I løbet af de sidste 5 år ( ) er antallet af enlige mødre, der modtager aktiveringsydelse, vokset med næsten 10%, men til gengæld er antallet, der modtager revalideringsydelse, faldet med næsten 5%. Det tyder på, at myndighederne ikke satser så meget på revalidering mere, men i stedet bruger aktivering. Nedprioriteringen af revalidering er imidlertid ikke kun sket over for enlige mødre det er en generel tendens på det sociale område. Figur 11 viser desuden, at der har været et mindre fald i antallet af enlige mødre, som modtager hjælp til underhold i en periode, hvor der er blevet 10% flere enlige mødre. I næste figur 12 ser man, hvordan udviklingen har været i andre grupper af kvinder, når det specielt gælder hjælp til underhold. De enlige mødre sammenlignes med enlige kvinder uden børn og par med børn. 21

23 Figur 12: Hjælp til underhold til kvinder, Indeks, 1996 = Enlige uden børn Enlige med børn Par med børn Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbank Figur 12 viser, at den største nedgang i antallet af modtagere af hjælp til underhold er sket blandt par med børn, især i perioden Enlige kvinder med børn har derimod kun haft en mindre nedgang, mens hjælpen til kvinder uden børn stort set er uændret. De foregående figurer har vist udviklingen i antallet af modtagere af underholdshjælp, men de har ikke vist, hvor stor en procentdel af gruppen der modtager hjælp til underhold. Det gør den næste figur 13 derimod. Figur 13: Procentdel af forskellige typer enlige, som modtog hjælp til underhold, Procentdel Mænd uden børn Kvinder uden børn Mænd med børn Kvinder med børn Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbank 22

24 Figur 13 viser, at enlige med børn meget oftere modtager hjælp til underhold end enlige uden børn. De enlige uden børn er i øvrigt afgrænset til aldersgruppen år for at være mere sammenlignelig med gruppen af enlige med børn. 30% af de enlige mødre modtog i 2003 hjælp til underhold, men enlige mænd med børn, som ganske vist er en ret lille gruppe, modtager oftere hjælp til underhold end enlige kvinder. 43% af de enlige mænd med børn modtog således i 2003 hjælp til underhold. 23

25 8 Indkomster I dette afsnit vil vi se nærmere på indkomster. Vi vil dels se på sammensætningen af indkomster, dels på størrelsen af disse. Først skal det dog nævnes, at man ofte støder på forskellige indkomstbegreber, fx bruttoindkomst, personlig indkomst, skattepligtig indkomst osv. I dette notat vil vi imidlertid koncentrere os om to indkomstbegreber, som benyttes i Danmarks Statistiks indkomststatistik: Familieindkomst og disponibel indkomst. Familieindkomst, dvs. summen af alle indkomstarter (inkl. formueindkomst). Disponibel indkomst, dvs. familieindkomst minus indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og underholdsbidrag. Familieindkomst er normalt et godt udtryk for summen af alle indkomstarterne, men der er ikke taget højde for indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Den disponible indkomst er derfor det indkomstbegreb, som kommer nærmest et rådighedsbeløb og forbrugsmulighederne. Den disponible indkomst tager hensyn til omfordelingsmekanismerne i vores skattesystem. I de seneste 10 år er vores progressive skattesystem blevet noget udhulet, fordi man har indført et arbejdsmarkedsbidrag, som alle betaler samme procentsats til. Det betyder, at en mindre del af vores skattebetaling er omfattet af progressiv beskatning. Den vigtigste omfordelingsmekanisme i vores velfærdsstat er i dag de sociale ydelser, som i hovedsagen udbetales efter en slags objektiv behovsvurdering. Indkomstsammensætning Indkomstsammensætningen viser primært noget om familiernes beskæftigelsessituation og deres afhængighed af offentlige indkomstoverførsler. I den følgende figur 14 vises sammensætningen af familieindkomsten, men vi har udeladt kapitalindkomsten, fordi det er en beregnet størrelse, og ofte er den direkte negativ. Figuren består af følgende kategorier af indkomster: Lønindkomst og selvstændig erhvervsvirksomhed Dagpenge og kontanthjælp Pension Andre overførsler, fx boligstøtte og børnebidrag. 24

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen CASA CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

En dansk fattigdomsgrænse

En dansk fattigdomsgrænse Notat: En dansk fattigdomsgrænse Oktober 2010 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Rådet for Socialt Udsatte Red Barnet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frelsens Hær Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 242 Offentligt SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 242 Offentligt SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 242 Offentligt SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

"At eksistere eller at leve"

At eksistere eller at leve "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom? Oktober 2004 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 1 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2 Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 2 Indholdsfortegnelse: Forord side 4 Indledning side 5 Rådets bemærkninger til levevilkårene

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Dokumentation af særkørsel

Dokumentation af særkørsel Dokumentation af særkørsel 11. august 2016 Journalnummer G:\K15\JOURNAL\2016\0288 Statistik på karakterer Frederiksberg Kommune Kontakt hos Danmarks Statistik: KMK Kundeoplysninger Frederiksberg Kommune,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere